Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 2 EUU stillet af udvalget den 12. april 2021
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke forpligtelser Airbnb vil være under-
lagt, såfremt Kommissionens forslag om digitale tjenester (Digital Ser-
vices Act) vedtages med dets nuværende indhold, særligt for så vidt angår
virksomhedens eventuelle forpligtelse til at sikre, at der ikke bedrives
ulovlig udlejning via platformen samt forpligtelse til at fjerne ulovlige
opslag på myndighedernes anmodning?
Svar:
Digital Services Act (herefter DSA) pålægger formidlingstjenester, her-
under online platforme, en række forpligtelser, der afhænger af tjenestens
type og størrelse. DSA’en regulerer ikke direkte
udlejningstjenester, men
formidlingstjenester, hostingtjenester, onlineplatforme og meget store
onlineplatforme. Det vil derfor være en konkret vurdering, hvilken kate-
gori udlejningstjenester omfattes af. På baggrund af dialog med Kommis-
sionen og efter ønske fra flere medlemslande, er det dog min forventning,
at store udlejningstjenester vil være omfattet.
Med forslaget vil onlineplatforme blive pålagt en række krav, herunder
forpligtelse om mekanismer til anmeldelse og fjernelse af ulovligt ind-
hold, begrundelser til brugere om årsag til fjernelse, klageadgang, rappor-
teringskrav om, hvor meget indhold, der er blevet fjernet og redigeret,
sikre sælgeres sporbarhed på handelsplatforme samt samarbejde med
håndhævelsesmyndigheder. De største platforme skal desuden bl.a. udar-
bejde risikovurderinger ift. systemiske trusler mod samfundet, samt dele
data med myndigheder og forskere.
Derudover indeholder DSA’en en
række fælles regler for nedtagning af ulovligt indhold samt styrket hånd-
hævelse af reglerne.
DSA’en
regulerer ikke, hvad der er ulovligt indhold, idet det er op til na-
tional lovgivning at fastsætte.
DSA’en indeholder dog ansvarsfritagelses-
bestemmelser, der undtager eksempelvis formidlingstjenester for ansvar,
hvis de ikke har konkret kendskab til ulovlig aktivitet eller indhold, og
straks tager skridt til at fjerne eller deaktivere adgangen til det ulovlige
indhold når de får kendskab til det. Det vil sige, at formidlingstjenester
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk