L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 106 Bilag 1
Offentligt

Skatteministeriet

Jour. Nr. 2020-111261

Emne: Høringssvar fra 25SYV A/S vedr. forslag til ændring af lov om afgifter af spil

Silkeborg d. 23/9-2020

Indledningsvis skal det for god ordens skyld fremføres, at 25SYV - som en del af Spillebranchen - støtter op

omkring Spillebranchens høringssvar vedr. forslag til lov om afgifter til spil.

Vi skal dog især gøre opmærksom på den yderst uheldige situation, som en forøgelse af denne skat vil have

på hestevæddeløbssporten.

Hestevæddeløbssporten påføres udover 28 % beskatning fortsat en 8 % afgift på omsætningen.

Denne sammensætning medfører flere uhensigtsmæssigheder:

Dobbeltbeskatning,

da de 8 % særlig afgift ikke kan fratrækkes i BSI-beregning.

Den samlede beskatning på hestevæddeløb er på 60 % af BSI!

Dette virker ikke som værende formålet med denne lovgivning og bør derfor revurderes.

Gennemføres lovforslaget vil det få store konsekvenser for den kommercielle indsats, man som spilaktør

kan tilbyde branchen, og vil i princippet umuliggøre fortsatte kommercielle indsatser på

hestevæddeløbssporten set fra spilleoperatørens side. Og dermed også ramme den samlede økonomi for

hestevæddeløbssporten i Danmark.

Det skal desuden bemærkes, at hestesportens produkter er langsomt omsættelige samt kun udgør ca. 1 %

af det samlede spillemarked i Danmark.

Vi vil anbefale, at den særlige afgift på hestevæddeløb fjernes - alternativt bør der indføres differentieret

beskatning på produktniveau, da mere vidensbaserede og ”langsomme” spilleformer, som hestevæddeløb

er, rammes ekstraordinært hårdt, og det vil være meget hæmmende for denne del af markedet.

På vegne af:

25 SYV A/S

____________

Mikael Bäcke

__________

Henrik Friis

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),

Signe Øgendahl Beeck ([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Fra:

Sv: Høring over lovforslag om pvc-folier, væddemål og onlinekasino samt forældrekøb (Sagsnr.: 2020 - 2610)

Titel:

E-mailtitel:

Sv: Høring over lovforslag om pvc-folier, væddemål og onlinekasino samt forældrekøb (SKM: 530541) (Sagsnr.: 2020 - 2610)

30-09-2020 09:45

Sendt:

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), Retssikkerhed

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Dansk Told - og Skatteforbund ([email protected]), Danske Advokater ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Stine

Kenneth Larsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Energistyrelsens officielle postkasse

([email protected]), Sekretariatet for Energitilsynet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mette B. Larsen ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), Justitia ([email protected]), Kommunernes Landsforening ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse ([email protected]), Moderniseringsstyrelsen ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Lundgrens Advokatpartnerselskab ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Serviceforbundet ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Signe Øgendahl Beeck ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over lovforslag om pvc-folier, væddemål og onlinekasino samt forældrekøb (SKM: 530541)

Sendt:

28-08-2020 14:15

Hermed fremsendes Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven),

opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler

på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og

onlinekasino samt fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningern) i høring.

Høringsbrev, høringsliste og resmué er desuden vedhæftet.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest fredag den 25. september 2020.

Med venlig hilsen

Signe Øgendahl Beeck

Fuldmægtig

Selskab, Aktionær og Erhverv

Tel.

Mail

+45 72 37 26 08

[email protected]

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

j.nr. 2020–111261

cc: [email protected]

25-09-2020

Side 1 af 1

Høring af emballageafgiftsloven

Dansk Affaldsforening takker for at have modtaget Forslag til Lov om ændring af

lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftslo-

ven) i høring i forbindelse med genindførelse af emballageafgift på pvc-folier.

Foreningens høringssvar er afgivet med forbehold for bestyrelsens efterfølgende

behandling.

Dansk Affaldsforening støtter tiltag, som kan mindste mængden af problematisk

affald, herunder at afgiftsbelægge uønskede produkter/materialer. For at opnå

den ønskede effekt (substitution og/eller mindre forbrug) er det vigtigt, at afgifts-

instrumentet rammer rigtigt og at afgiftssatsen ikke udhules over årene.

Dansk Affaldsforening bakker derfor op om genindførsel af afgiften og særligt at

afgiftssatsen reguleres opad både ved genindførslen samt efter en årrække, så

der i øget omfang kan forventes en effekt af afgiften.

Med venlig hilsen

J.nr. 11.5.29

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Nana Winkler

Specialkonsulent

Dansk Affaldsforening har 55 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.

Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Signe Øgendahl Beeck ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar journal nr. 2020-111261

31-08-2020 11:24

Tak for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.

Danske Automat Brancheforening, der repræsenterer det landbaserede spilleautomat marked, har ingen

kommentarer til det fremsatte forslag.

Vi er dog stadig af den opfattelse, at to ens produkter (i vores tilfælde - spil) bør beskattes ens, uanset om det

udbydes Online via Internettet eller landbaseret.

Med venlig hilsen

Gunnar Sørensen

Formand

Dansk Automat Brancheforening

Tlf.: +45 40 35 55 33

E. mail:

[email protected]

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Egtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

København, den 25. september 2020

J.nr. H.23-20-022

Vedr. j.nr. 2020-111261 - Dansk Ejendomsmæglerforenings høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring

af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov

om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen

vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven (Genindførelse af emballageafgift på

pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt fjernelse af skattefordel ved

forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne).

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for i ovenstående høring at afgive svar.

Nærværende høringssvar vedrører alene den del af lovforslaget, der vedrører fjernelsen af skattefordelen ved

forældrekøb.

DE har noteret sig intentionen bag forslaget, herunder at det synet at være tilfældet, at den skønnede

problematik, der er genstand for det ønskede indgreb, er centreret rent geografisk om hovedstadsområdet.

Ligeledes synes det at være tilfældet, at der ønskes en skattestigning og/eller en adfærdsregulering for de, der

under de nuværende regler for alle andre udlejningsejendomme, har mulighed for at hjælpe deres

nærtstående til at opnå samme lejevilkår som alle andre lejere i samme marked, blot med den fordel at disse

nærtstående er sikret en bolig.

Indledningsvist skal det hertil bemærkes, at en regelændring med økonomiske konsekvenser indføres for

eksisterende ordninger, og dermed for personer, der allerede ejer og udlejer en bolig til deres nærtstående.

Dette har selvfølgelig den for indgrebet positive konsekvens, at det ikke er muligt for pågældende, der rammes

af indgrebet, at afhænde det efter forslaget hårdere beskattede aktiv, idet dette i sagens natur tjener til bolig

for en nærtstående, der dermed ville stå uden bolig. Det er dog foreningens indstilling, at man således ved

indgrebet reducerer værdien af den udlejningsbolig, der allerede er købt i troen på et stabilt skattesystem,

uden at man har haft mulighed for at tage højde for et sådan senere indgreb, herunder effekten af dette for

den enkelte ejer og den enkelte boligs værdi. Der er således tale om et indgreb, der rammer eksisterende ejere

relativt hårdere, idet nye købere vil være i stand til at tage højde for indgrebet i deres kommende investering

og dermed i den kontantpris, der kan betales, og den belåning, der kan optages.

DE må gøre opmærksom på, at der synes at være tale om, at man foretager politisk motiverede indgreb for en

afgrænset gruppe, både geografisk og indkomstbaseret, som har negative konsekvenser for andre end de

tilsigtede. Således følger det naturligt at et indgreb som det foreslåede ikke alene har konsekvenser for de

københavnske forældrekøb foretaget af (antageligt) velstillede til deres studerende børn. Det følger afledt, at

en børnefamilie i provinsen ikke vil have samme mulighed for at hjælpe bedsteforældrene med en

”aftægtsbolig” i nærheden af børnebørnene, som det er tilfældet i dag.

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Om end konsekvensen kan beregnes til at have størst konsekvens beløbsmæssigt for de mest velstillede, er

det værd at bemærke, at et indgreb som det foreslåede, forventeligt ikke begrænser antallet af velstillede

forældres investeringer i København, men nærmere at de forældre, der ligger på kanten af at have mulighed

for dette, må undlade. Det må derfor lægges til grund, at man ved indgrebet accepterer en vis social slagside.

Ligeledes må det lægges til grund, at man ønsker at etablere en særlig form for udlejningsboliger, hvor

beskatningen ikke sker på baggrund af, hvad man ejer og hvordan, men på baggrund af, hvem man er. Dette

synes ikke sagligt begrundet.

Som det fremgår af ovenstående, er DE ikke positivt stemt overfor det foreslåede, og må henstille til at forslaget

genovervejes. Dette med henblik på at blive fremsat i en form, der gør det muligt for såvel eksisterende som

fremtidige ejere at reagere behørigt. Ligeledes ønskes der respekt for, at forældrekøb ikke nødvendigvis er en

investering med økonomisk afkast for øje, men en investering for at skaffe nødvendig bolig og dermed

livsfundament til et barn, der bliver voksent.

DE vil med interesse følge lovforslaget på sin vej, og foreningen stiller sig gerne til rådighed for yderligere

drøftelse eller anden deltagelse, hvis det måtte skønnes givtigt.

Med venlig hilsen

Simon Bay Nielsen

Ejendomsmægler, MDE

Dansk Ejendomsmæglerforening

[email protected]

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Signe Øgendahl Beeck

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 25. september 2020

Emballageafgiftsloven

Dansk Erhverv har den 28. august 2020 modtaget et lovforslag om genindførelse af emballageaf-

gift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt fjernelse af skatte-

fordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne i høring.

Lovforslaget giver Dansk Erhverv anledning til følgende bemærkninger:

Emballageafgift på pvc-folier

Med lovforslaget foreslås det at genindføre afgift på pvc-folier, der benyttes til fødevarer. Dansk

Erhverv vil bemærke, at pvc-folier ikke er specielt udbredt i butikkerne i dag. Butikkerne har skif-

tet til mere miljøvenlige produkter, men det anvendes fortsat til i hvert fald de varme retter i bu-

tikkerne. Der er i dag ikke noget alternativ til pvc-folier på dette område, så afgiften vil ikke her få

nogen miljøeffekt, men vil alene være en ekstra afgift som pålægges danskerne.

Dansk Erhverv er blevet opmærksom på, at pvc i stor stil benyttes til de værnemidler

–

herunder

plastikhandsker

–

som benyttes under Covid-19-krisen, og vil gøre opmærksom på, at det vil være

uhensigtsmæssigt, hvis lovforslaget lægger afgift på værnemidler. Det fremgår ikke helt klart af

lovforslaget, om dette er tilfældet, og dette bør derfor præciseres.

Dansk Erhverv vil endelig bemærke, at det overordnet set er problematisk, at materialer, der på-

lægges en afgift, ikke fritages, hvis de genanvendes, dette synspunkt gælder også i forhold til pvc-

folier, som det i dag er svært at genanvende.

Afgiftssatsen for væddemål

Det forslås at hæve bruttospilafgiften på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. Dansk

Erhverv vil bemærke, at der er tale om en meget betydelig afgiftsstigning, og Dansk Erhverv er be-

kymret for, om afgiftsstigningen ikke blot vil tvinge spil væk fra Danmark og dermed åbne døren

for et ulovligt spilmarked, der kun findes i et mindre omfang i dag. Hvis spillerne søger ud på det

illegale spillemarked, så vil det samtidig gå ud over statens provenu, som risikerer at forsvinde

helt. Samtidig vil spillerne have mindre sikkerhed, da det illegale spillemarked naturligvis ikke

efterlever et dansk regelsæt på området.

jar

Side 1/2

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for opklarende bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/2

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Mailbrev til

[email protected]

J.nr. 2020-111261

Charlottenlund, den 24. september 2020

Høringssvar til lov om ændring af lov om afgifter af spil

På vegne af Hestevæddeløbssporten i Danmark skal vi fremføre følgende bemærkninger til lov om ændring af lov om

afgifter af spil.

Det anføres i lovforslaget, at formålet med stigningen i afgiftssatsen blandt andet er at mindske problemer med

ludomani.

Hertil skal bemærkes, at undersøgelser og rapporter udarbejdet i 2019 og 2020 i Norge (Lotteritilsynets rapport og

rapport fra Universitet i Bergen) klart viser, at uheldig spilleadfærd primært knytter sig til kasino- og sportspil og

således ikke til hestespil. Denne sammenhæng er også gældende i Danmark jf. udtalelse fra spiludbyder med licens

på det danske spillemarked.

Herudover skal opmærksomheden henledes på, at ved ændringen af lov om spil med ikrafttræden den 1. januar 2018

blev der fortaget en liberalisering af hestevæddemål og en samtidig indførelse af et særligt bidrag på 8% af

omsætningen af væddemål på danske hestevæddemål udbudt af danske spillelicenshavere.

Årsagen til ovenstående ændringer var, at interessen og omsætningen på hestevæddemål havde været faldende

siden 2007, og en evaluering viste, at den daværende model, hvor Danske Spil A/S havde monopol, ikke havde

kunnet opretholde interessen for hestevæddemål.

Samtidig blev der for at skabe et bedre samspil mellem hestevæddeløbssporten og væddemål udbudt herpå indført

det særlige bidrag på 8%, som skulle virke som incitament for hestevæddeløbssporten til at øge omsætningen på

hestevæddemål for derigennem at medvirke til, at hestevæddeløbssporten kan opnå selvstændighed.

Det særlige bidrag på 8% har imidlertid ikke haft den ønskede effekt.

Dette skyldes primært, at incitamentet hos spiludbyderne til at udbyde hestevæddemål i forhold til sportsspil og

Dansk Trav og Galop Union

Tlf.

+45 888 112 23

CVR

39 14 06 08

Traverbanevej 10,

2920 Charlottenlund

www.dtgu.dk

[email protected]

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

kasinospil er negativt påvirket af den yderligere afgift på 8%, der er at betragte som en yderligere udgift.

Ved indførelse af en stigning på statsafgiften fra 20% til 28% af bruttospilindtægten vil incitamentet for spiludbyderne

til at udbyde hestevæddemål blive yderligere negativt påvirket, idet det ikke vurderes som muligt for spiludbyderne, at

overvælte den øgede statsafgift på forbrugerne.

Sammenfattende kan således anføres:

•

At en øgning af statsafgiften på hestevæddemål vil have den modsatte effekt af det ønskede

–

nemlig at

spillere søger over mod de uregulerede spilleaktører eller over mod spilleformer, som skaber væsentlig større

spilleproblemer.

•

At aftaleparternes formål i 2017 med ændringen af spillelovgivningen

–

at finde en bæredygtig model til

finansiering af Hestevæddeløbssporten

–

vil blive yderligere kraftigt udfordret, såfremt hestevæddemål

omfattes af den foreslåede stigning i statsafgiften for væddemål.

Med venlig hilsen

Claus Kolin

Bestyrelsesformand

Dansk Trav og Galop Union

Tlf.

+45 888 112 23

CVR

39 14 06 08

Traverbanevej 10,

2920 Charlottenlund

www.dtgu.dk

[email protected]

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

24. september 2020

LNI

DI-2020-14709

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for

væddemål og onlinekasino samt fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i

virksomheds- og kapitalafkastordningerne

Skatteministeriet har den 28. august 2020 (j.nr. 2020 – 111261) udbedt sig Dansk

Industris bemærkninger til et udkast til lovforslag om genindførelse af emballageafgift på

pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt fjernelse af

skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne.

Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier

I relation til forslaget om genindførelse af emballageafgift på pvc-folier bemærkes, at DI i

sit katalog med forslag til simplificering af skattesystemet har et

forslag om at aflyse

genindførelsen af afgiften på pvc-folier.

Som det fremgår af DI’s simplificeringsforslag, blev afgiften på pvc-folier afskaffet fra og

med 2019 som led i anbefaling fra den tidligere regerings tværministerielle

Saneringsudvalg. Udvalget havde til opgave at identificere afgifter, der var svære at

administrere i praksis, og som gav et beskedent skatteprovenu i forhold til det betydelige

administrative bøvl, de afstedkom.

Endvidere fremgår det af simplificeringsforslaget, at i lyset af ovennævnte er

genindførelsen - og fordoblingen - af afgiften et klart skridt i den forkerte retning i forhold

til at få et enklere skattesystem, der er lettere for virksomheder at administrere – og for

skattemyndighederne at kontrollere. Herudover vil afgiften alt andet lige øge

produktionsomkostningerne for danske virksomheder og dermed forringe

konkurrenceevnen.

Yderligere skal bemærkes, at det undrer, at regeringen vil bruge afgiftsinstrumentet til at

reducere miljøbelastningen i forbindelse med affaldshåndering af plastfolier egnet til

emballering af fødevarer. Der er vedtaget og ved at blive implementeret et udvidet

producentansvar for emballage, hvis formål netop er at skabe incitament for

virksomheder til at designe emballager, så genanvendelse bliver så let som muligt, dvs.

reducere miljøbelastningen. DI støtter producentansvar som instrument til at fremme en

*SAG*

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

mere cirkulær brug af materialer til emballage. Endvidere bemærkes, at ftalater reguleres

i anden lovgivning, hvorfor afgiftsinstrumentet heller ikke her synes relevant.

Ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino

Til forslaget om ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino skal DI foreslå, at

provenuet fra dette ændringsforslag anvendes til at indeksere bundgrænsen for afgift af

varegevinster (gevinstafgiften). Bundgrænsen blev forhøjet, men ikke indekseret, ved

lov

nr. 1728

af 27. december 2018. Grænsen havde dengang ikke været reguleret siden 1956.

Indekseres bundgrænsen ikke, vil inflationen snart skabe samme absurde situation som

inden forhøjelsen, hvor selv relativt små gevinster var omfattet af afgiften

(”Bamseafgiften”). Eventuelt yderligere provenu bør anvendes til at hæve bundgrænsen

yderligere, idet bundgrænsen fortsat et betydeligt lavere end i 1956 (målt i faste priser).

Herudover har DI ikke bemærkninger til lovudkastet.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Signe Øgendahl Beeck ([email protected])

Cc:

1-DEP Høringer ([email protected])

Fra:

EMs høringssvar: Høring over lovforslag om pvc-folier, væddemål og onlinekasino samt forældrekøb j.nr. 2020–111261 (EM Id nr.: 196968)

Titel:

E-mailtitel:

EMs høringssvar: Høring over lovforslag om pvc-folier, væddemål og onlinekasino samt forældrekøb (SKM: 530543) j.nr. 2020–111261 (EM

Id nr.: 196968)

25-09-2020 13:10

Sendt:

Til Skatteministeriet

Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Skatteministeriets vurdering af

principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor

de ikke kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har

ingen bemærkninger hertil.

Kontaktperson vedr. ovenstående oplysninger:

Morten Vestergaard Hansen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 3529 1213

E-post

[email protected]

METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP)

Direktionssekretær

Område 3

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 46

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores

hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes du straks underrette afsenderen

ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution

af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Signe Øgendahl Beeck <[email protected]>

Sendt:

28. august 2020 14:25

Til:

Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>; Miljø- og Fødevareministeriets Departement <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om pvc-folier, væddemål og onlinekasino samt forældrekøb (SKM: 530543)

Hermed fremsendes Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven),

opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler

på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og

onlinekasino samt fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningern) i høring.

Høringsbrev, høringsliste og resmué er desuden vedhæftet.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest fredag den 25. september 2020.

Med venlig hilsen

Signe Øgendahl Beeck

Fuldmægtig

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Selskab, Aktionær og Erhverv

Tel.

Mail

+45 72 37 26 08

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Egtveds Gade 28

1402 København K

25. september 2020

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse

emballager, poser og engangsservice

(emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om

afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af

straffen for overtrædelse af skatte- og

afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske

konti m.v. og virksomhedsskatteloven

Skatteministeriet har den 28. august 2020 sendt ovennævnte lovforslag til FSR –

danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har gennemgået lovforslaget og har bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 8.

Vi har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget, der angår genindførelse af

emballageafgiften på pvc-folier, samt ændring af afgiftssatsen for væddemål og

onlinekasino.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der angår fjernelse af skattefordel ved

forældrekøb i virksomhedsordningen, finder vi det positivt, at der er valgt en

relativt simpel, skematisk, model, der fokuserer på opgørelsen af ”rentefordelen”

ved at lade forældrekøb indgå i virksomhedsordningen.

Det er vores opfattelse, at, at der er behov for en mere tydelig definition af,

hvilke ejendomme der omfattes af forslaget, og endvidere at forslaget i visse

situationer synes at ramme ud over formålet med lovforslaget.

På den baggrund har vi bemærkninger til den del af lovforslaget.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Definition

Vi mener, at de anvendte definitioner i henholdsvis forslagets § 5, nr. 2 og nr. 3

”…fast ejendom, der stilles til rådighed for som bolig…” og ”Stiller den

skattepligtige fast ejendom til rådighed som bolig...” er for upræcise.

I praksis vil selvstændige beboelsesejendomme (parcelhuse, ejerlejligheder

m.m.) vel naturligt falde ind under definitionerne. Men i andre tilfælde vurderer

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

vi, at afgrænsningen af, hvornår den foreslåede ændring finder anvendelse er

mere uklar. Vi kan være i tvivl om, hvordan f.eks. en udlejningsejendom med

flere lejligheder, hvor en af lejlighederne er stillet til rådighed som bolig for en

person omfattet af personkredsen, passer ind i definitionen.

Vil der også i denne situation skulle ske en ændring i kapitalafkastgrundlaget og

rentekorrektion? Og i givet fald, hvordan skal der så ske opgørelse af

ejendommens andel af de samlede aktiver i virksomhedsordningen?

Side 2

Rentekorrektionssats

Vi finder ligeledes, at den anvendte sats for rentekorrektion på aktuelt 3 pct. kan

være for høj i forhold til at begrænse skattefordelen, da renteudgifterne i det

aktuelle renteniveau oftest vil være lavere. Det aktuelle lave renteniveau har

også betydet, at kapitalafkastsatsen for 2019 på ny er opgjort til 0 pct.

Har den skattepligtige valgt en låntype med de lavest mulige renteudgifter, vil en

rentekorrektion på 3 pct. ramme ud over den skattepligtiges aktuelle

renteniveau/skattefordel. Det gælder også selvom, der er indført en mekanisme,

hvorefter begrænsningen ikke kan udgøre mere end en forholdsmæssig andel af

virksomhedsordningens renteudgifter.

Ændring af kapitalafkastgrundlaget

Det er desuden vores opfattelse, at den foreslåede ændring af

kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, i

visse situationer rammer ved siden af lovforslagets formål om at begrænse

skattefordelen ved forældrekøb i virksomhedsordningen.

Dette kan illustreres med følgende eksempel, hvor en skattepligtig driver

virksomhed med brug af virksomhedsordningen, og hvor der forud for

forældrekøbet er aktiver for DKK 3 mio. i alt, hvoraf DKK 2 mio. er likvider, og

samtidigt er der gæld for DKK 1 mio.

Hvis der foretages et forældrekøb til DKK 2 mio., der fuldt ud finansieres ved

lånoptagelse, så stiger de samlede aktiver til DKK 5 mio., mens gælden stiger til

DKK 3 mio. Ejendommen udgør 40 pct. af de samlede aktiver (2 mio. ud af 5

mio.). Gældsandelen kan herefter opgøres til DKK 1,2 mio. (40 pct. af 3 mio.).

Forskellen mellem ejendommens værdi og gældsandelen udgør DKK 0,8 mio. (2

mio. – 1,2 mio.) Kapitalafkastgrundlaget, der forud for forældrekøbet må udgøre

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DKK 2 mio., skal reduceres med 0,8 mio., så det reducerede

kapitalafkastgrundlag udgør DKK 1,2 mio.

Eksemplet svarer principielt til eksemplet i lovforslaget, og kan illustreres

således:

Side 3

Aktiver i virksomhedsrdningen

Ejendommens andel af alle aktiver

Gæld i virksomhedsordningen

Gældsandel

Forskel

Kapitalafkastgrundlag før ændring

Reduktion for forældrekøb

Kapitalafkastgrundlag efter ændring

Før køb

Køb

Efter køb

40 pct.

1,2

0,8

1,2

Hvis det foretagne forældrekøb til DKK 2 mio. i stedet finansieres ved den likvide

beholdning, der er i virksomhedsordningen, så forbliver de samlede aktier DKK 3

mio., da ejendommen træder i stedet for den likvide beholdning i aktivmassen,

og ligeledes forbliver gælden DKK 1 mio. Ejendommen udgør her 66,67 pct. af de

samlede aktiver (2 mio. ud af 3 mio.) Gældsandelen kan herefter opgøres til DKK

667.000 (66.67 % af 1 mio.). Forskellen mellem ejendommens værdi og

gældsandelen udgør DKK 1,333 mio. (2 mio. – 0,667 mio.).

Kapitalafkastgrundlaget, der forud for forældrekøbet må udgøre 2 mio., skal

reduceres med DKK 1,333 mio., så det reducerede kapitalafkastgrundlag udgør

DKK 0,667 mio.

Dette kan illustreres således:

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Aktiver i virksomhedsrdningen

Ejendommens andel af alle aktiver

Gæld i virksomhedsordningen

Gældsandel

Forskel

Kapitalafkastgrundlag før ændring

Reduktion for forældrekøb

Kapitalafkastgrundlag efter ændring

Før køb

Køb

Efter køb

66,67 pct.

0,667

1,333

0,667

Side 4

Vi bemærker i forlængelse heraf, at den skattepligtige i sidstnævnte eksempel, jo

netop ikke kan siges at have opnået en skattefordel ved at kunne fradrage

yderligere renteudgifter i personlig indkomst, eller ved at kunne overføre et

kapitalafkast fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Vi finder det

uhensigtsmæssigt, at skatteydere, som ikke har optaget gæld for at erhverve

den faste ejendom, alligevel bliver ramt af reglen.

FSR - danske revisorer står til rådighed for en uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402

–

København K

Sendt til: [email protected] under henvisning til j.nr. 2020–111261 med kopi til

[email protected]

24. september 2020

Hotel



Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og en-

gangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om mid-

lertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende

midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven (Genindførelse af emballageaf-

gift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt fjernelse af

skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)

Det foreslås at genindføre emballageafgiften for pvc-folier med fordoblet afgiftssats i forhold til det

tidligere afgiftsniveau. Det forventes, at forslaget vil bidrage til reduceret miljøbelastning i forbindelse

med affaldshåndteringen.

HORESTA og erhvervet er imødekommende for tiltag, der kan være med til at minimere den skade-

lige påvirkning af engangsplast, som er med til at påvirke den natur og de fødevarer, som mange i

vores branche lever af. Vi er også tilhænger af, at indsatsen sker på EU niveau, da affald herunder

plastik ikke kender landegrænser.

Generelt mener vi, at afgifterne rammer skævt og på et dårligt tidspunkt, hvor Danmark og især

vores branche er ramt af COVID-19.

Regeringen har ved årsskiftet vedtaget en tredobling af afgiften på engangsservice og plastposer.

Hensigten var at minimere unødvendigt brug af plastposer og engangsservice generelt, men afgiften

rammer dele af restauranterhvervet hårdt med meget store ekstraomkostninger til følge.

HORESTA mener fortsat, at en tredobling af en afgift er uhørt især når de rammer de mere bære-

dygtige løsninger hårdere. Da afgiften bliver opgjort efter vægt, og da bæredygtigt service ofte er

tungere end den traditionelle, vil det ofte betyde et endnu større afgiftssmæk, hvis man har valgt

eller vælger bæredygtige løsninger. Desværre fremstod forslaget som både forhastet og uigennem-

tænkt, og forslaget bremser virksomhedernes tiltag i retning mod en mere klimavenlig og bæredygtig

drift. HORESTA ønsker en afgift, der giver incitament for at vælge grønt!

Selve afgiftsforhøjelserne sker i en periode, hvor der grundet COVID-19 er behov for øget brug af

engangsprodukter, og hvor myndighederne i perioder kun har tilladt take-away eller vedtaget restrik-

tioner, hvor mange vælger restaurantbesøg fra

–

og som har medført øget brug af take-away.

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteminister afventede undersøgelse om alternative produkter, som nu er offentliggjort

Både skatteminister Morten Brødsgaard g miljø- og fødevareminister Lea Wermelin er tidligere kaldt

i samråd af Marie Bjerre fra Venstre torsdag den 6. februar 2020. Her mente både skatte- og miljø-

ministeren, at man skulle afvente en undersøgelse, som kan lægge til grund for en mulig differentie-

ring af afgiften.

Denne undersøgelse er nu blevet offentliggjort den 26. juni 2020 fra Miljøstyrelsen under titlen

”Mar-

kedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer”. Rapport fra Miljøsty-

relsen bekræfter hvad mange godt vidste i forvejen, nemlig at alternativer til produkter af engangs-

service koster mere, og at de er mere miljøvenlige end tilsvarende af plastik.

Derfor ønsker HORESTA, at skatteministeriet begynder arbejdet med differentieret afgifter, så vi kan

fremme den grønne dagsorden ved at minimere mængden af emballage, poser og engangsservice

af plast mod de mere bæredygtige alternativer ved at minimere afgiften på disse. Man må forvente,

at vi i en periode med COVID-19 kommer til at benytte flere engangsprodukter, og Danmark kan

benytte lejligheden til at fremme de bæredygtige alternativer. Regeringen ønsker netop at bruge

genstartsindsatsen til at understøtte en grøn transformation, som her er en oplagt mulighed.

Hvis I har nogle spørgsmål til ovenstående er I velkommen til at vende tilbage til mig på

[email protected].

Med venlig hilsen

Hotel



Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

Mikal Holt Jensen

Miljøchef

HORESTA

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Høringssvar lovforslag om pvc-folier, væddemål og

onlinekasino samt forældrekøb

Skatteministeriet har den 28. august 2020 fremsendt lovforslag om Genindfø-

relse af emballageafgift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål

og onlinekasino samt fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds-

og kapitalafkastordningerne i høring, jf. j.nr. 2020–111261.

I lovforslaget fremgår det bl.a., at den foreslåede fjernelse af skattefordel ved

forældrekøb i virksomhedsskatteloven medfører en skønnet sænkelse af det

kommunale skatteprovenu på ca. 80 mio. kr. i 2021.

KL bemærker,

at såfremt det er tilfældet, vil lovforslaget påvirke opkrævet

kommunal indkomstskat for 2021. Da det statsgaranterede udskrivnings-

grundlag for kommuner for 2021 er udmeldt i juni 2020 medfører det behov

for at tilføje bestemmelser i lovforslaget vedrørende nødvendige korrektioner

af slutskatten i medfør af forslaget. Neden for er angivet et eksempel fra anden

skattelovgivning med virkning for 2021.

Dato: 2. oktober 2020

Sags ID: SAG-2020-01226

Dok. ID: 2991302

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Stk. x. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for ind-

komståret 2021 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres

den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i ud-

skrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2021, der følger

af denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. x. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat

efter stk. x fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de

oplysninger vedrørende indkomståret 2021, der foreligger pr. 1. maj 2023.

Klaus Kristensen i Skatteministeriets departement er orientereret herom.

Med venlig hilsen

Max Nielsen

Specialkonsulent, Økonomisk sekretariat

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

1-DEP Høringer ([email protected]), Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Signe Øgendahl Beeck ([email protected]), Louise Kastfelt ([email protected]), Katrine Lapp ([email protected]), Simen Karlsen ([email protected]), Ann

Cc:

Sofie Vrang ([email protected])

Kathrine Aaby Lorentzen ([email protected])

Fra:

Titel:

Svar til høring af lovforslag om pvc-folier, væddemål og onlinekasino samt forældrekøb (j.nr. 2020–111261)

Sendt:

24-09-2020 13:32

Til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 28. august 2020 modtaget Skatteministeriets høring af lovforslag om pvc-folier, væddemål og

onlinekasino samt forældrekøb (j.nr. 2020–111261).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende

høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har styrelsen ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Kathrine

Kathrine Aaby Lorentzen

Student

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5150

E-mail

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på kfst.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Sendt til [email protected]

med kopi til [email protected]

LGA

Sagsnr.: 68764

Mario Fernandez

Email:

[email protected]

Tlf: +45 5361 5859

9. oktober 2020

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE- J.NR. 2020–111261

Land Based Gambling Association Denmark (LGA) skal hermed fremkomme med høringssvar i for-

bindelse med lovforslaget, herunder specifikt ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlineka-

sino.

Vi henviser til ”Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangs-

service (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig ned-

sættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på uden-

landske konti m.v. og virksomhedsskatteloven (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, æn-

dring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt fjernelse af skattefordel ved forældrekøb

i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)”.

Bestemmelsens ordlyd er:

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020, foretages følgende æn-

dring:

1. i § 6 stk. 1 og § 11, stk. 1, ændres »20 pct.« til: »28 pct.«

Lovforslagets formål

Det følger af pkt. 1.1. om lovforslagets formål og baggrund, at:

”Med

forslaget om forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af

bruttospilleindtægten ønsker aftalepartierne at reducere forbruget på spil og mindske problemer

med ludomani.”

Land Based Gambling Association Denmark, CVR: 41452838, c/o Lundgrens - Tuborg Boulevard 12, 4. 2900 Hellerup

Tlf.: +45 5361 5859

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

LAND BASED GAMBLING ASSOCIATION DENMARK BEMÆRKER

Afgiftsstigningen bør undersøges grundigt

I årene optil liberaliseringen af spillemarkedet investerede den danske stat såvel som de private

operatører mange ressourcer i at finde den rette balance i regulering og afgifter. De væsentligste

elementer i liberaliseringen var derfor også en spillelov, der regulerer spillemarkedet (licenser mv.)

og en afgiftslov, som sikrer provenu. De oprindelige love trådte i kraft 1. januar 2012, og de havde

samlet set til hensigt at:

Lovliggøre private operatørers udbud af spil og derigennem skabe rammerne for;

Forbrugerbeskyttelse

Beskyttelse af provenu til staten og derved begrænse tab af skatteprovenu til andre jurisdik-

tioner

Sikre at også udenlandske operatører har dansk licens og betaler danske afgifter

Som led i det grundige arbejde forud for vedtagelsen, blev der foretaget en række analyser og

konsekvensberegninger som følge af liberalisering og omlægning af afgifterne. Resultatet af dette

arbejde findes i bemærkningerne til lovforslaget om Afgifter af spil, LFF 2010-03-26 nr. 203.

I afsnit 4 i bemærkningerne belyses resultatet af de økonomiske konsekvenser, hvor det fremgår,

at det er en balance at finde det rette beskatningsniveau for derigennem at sikre, at spillermarkedet

reelt bliver reguleret.

Efter ganske omfattende analyser nåede man frem til, at formålet bedst kunne realiseres ved en

kraftig

reduktion

af spilleafgiften (væddemålsspil hos Danske Spil) fra de daværende 30% til de

nuværende 20%. Parterne havde således fundet en balance, der udmøntede sig i en række krav

samt en fastsættelse af spilleafgiften af BSI på 20%.

Aftaleparterne bag Finansloven 2020 har gentagende gange bekræftet, at der ikke blev foretaget en

forudgående undersøgelse af, hvilke konsekvenser det kan have at forøge afgifterne med 40%.

Land Based Gambling Association Denmark, CVR: 41452838, c/o Lundgrens - Tuborg Boulevard 12, 4. 2900 Hellerup

Tlf.: +45 5361 5859

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er dog klart, at med en så kraftig afgiftsstigning, vil balancen blive forskubbet.

Konsekvenserne vil være, at det vil blive mindre attraktivt at udbyde spil i Danmark og det må

forventes, at der vil forsvinde licenserede spiludbydere fra det danske marked. Det kan formodes,

at omfanget af spil, der foregår på udenlandske sites, i et eller andet omfang vil søge tilbage mod

2010-niveau, da spilafgiften på væddemål var 30%.

Et sådant resultat harmonerer på ingen måde med ønsket om at reducere forbruget på spil og mind-

ske problemer med ludomani.

Hertil kommer, at det er uklart, hvor mange danske arbejdspladser, der kan forventes at gå tabt,

hvilket ligeledes bør undersøges. Dette gælder naturligvis hovedsageligt for de landbaserede spil,

som blandt andet udbydes i spillebutikker og kiosker.

LGA vurderer, at en afgiftsstigning til 28% vil betyde en reduktion af arbejdspladser (og iværksæt-

tere) i detailledet. Dette begrunder vi med, at effekten af en 40%-stigning i afgifter af spil vil resul-

tere i en tilsvarende reduktion 1:1 af detail leddets kommission.

Det danske detailled for spil, dvs. kiosker og spilbutikker, er i forvejen hårdt ramt af andre tiltag

f.eks. øget afgifter på deres varer, eller yderligere administrative krav ved indførelse af spil-ID. Det

skal bemærkes, at der er tale om en industri, hvor der er en overrepræsentation af ufaglærte jobs,

og som ikke nødvendigvis på så kort tid – og ved egen hjælp kan omstille sig til de nye forhold.

Det er derfor vores klare opfattelse, at konsekvenserne af den foreslåede afgiftsstigning skal under-

søges grundigt, inden den indføres.

Og indtil dette er sket, bør der udvises varsomhed og forsigtighed, og afgiften bør højst stige med

2%.

REDUKTION AF SPILFORBRUG VED REGULERING AF REKLAMER

Der er - bredt set - enighed om, at der er en

direkte sammenhæng

mellem omfanget af TV-reklamer

og omfanget af spil. Spillebranchen LGA har samtidigt bemærket, at der fra politisk side er et ønske

om at foretage en regulering af omfanget af spilreklamer på tv.

Land Based Gambling Association Denmark støtter tanken om at regulere tv-reklamer og vurderer,

at en sådan regulering kan kombineres med en beskeden stigning i spilafgiften.

Land Based Gambling Association Denmark, CVR: 41452838, c/o Lundgrens - Tuborg Boulevard 12, 4. 2900 Hellerup

Tlf.: +45 5361 5859

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Land Based Gambling Association Denmark har opstillet et alternativt forslag til, hvordan der sker

en regulering af spilomsætningen eller populært sagt, hvordan man ”stopper spillet”, samtidig med,

at man begrænser tab af danske arbejdspladser mest muligt.

Vi har til nærværende høringssvar vedhæftet en præsentation af principperne for vores alternative

forslag, og vi er naturligvis indstillet på at diskutere forslaget i detaljer, skulle dette have interesse.

Med venlig hilsen

Advokat Mario Fernandez,

Bestyrelsesformand for

Land Based Gambling Association Denmark

Land Based Gambling Association Denmark, CVR: 41452838, c/o Lundgrens - Tuborg Boulevard 12, 4. 2900 Hellerup

Tlf.: +45 5361 5859

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Omlægning af

spilafgift

Udarbejdet af Land based

Gambling Association

Denmark (LGA)

2. oktober 2020

Spillebranchen LGA

05-10-2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Konklusion

Spillebranchen LGA foreslår, at spilafgiften øges til 26% og ikke 28%, som det

først blev foreslået.

Samtidigt indføres et kvotesystem for tv-reklamer.

Kombination af de to elementer vil øge skatteprovenuet, sikre danske

arbejdspladser, reducere mængden af spilreklamer og mindske spilforbruget i

Danmark.

Spillebranchen LGA

05-10-2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Baggrund

•

Finanslovens aftaleparter har besluttet, at spilafgiften skal stige markant med

40 % fra 20 % til 28 % af BSI.

Skatteministeriet mener, at der skal være en balance, der sikrer, at det fortsat

er gunstigt at udbyde spil på det danske marked, når spilafgiften skal

fastsættes. Udviklingen for markedsandele for det uregulerede marked skal

derfor holdes under konstant overvågning.

Skatteministeriet referer til H2 rapporten

, der konkluderer, at afgifts-

stigningen til 28 % isoleret set vil reducere BSI for online virksomheder med

27 %.

40% stigning af afgiften medfører en stigning i provenu på ca. 2 %.

Skatteministeriet referer til H2 konklusionen, hvor den optimale afgiftsstigning

udelukkende ud fra et provenumæssigt synspunkt vil være 26 %.

Forhøjelse af

spilafgiften

•

(*)

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 481

Spillebranchen LGA

05-10-2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den negative effekt rammer den landbaserede

industri hårdere end online virksomhederne

Særlige udfordringer for den landbaserede spilindustri:

•

Ifølge H2 rapporten vil afgiftsstigningen medføre en

reduktion af BSI på 27 % for online spil.

Den landbaserede industri må forventes at blive

ramt hårdere.

Til forskel for online industrien, er den landbaserede

spilindustri nationalt set arbejdstung og sikrer

tusindvis af danske arbejdspladser.

•

Spilbutikker er kommissionsaflønnet, og de vil derfor

blive påvirket af en negativ udvikling i BSI.

En afgiftsstigning for denne del af industrien vil

medføre en tilsvarende reduktion af

dækningsbidraget, hvorfor det må forventes, at der

forsvinder en række forhandlere.

Spillebranchen LGA

05-10-2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Afgiftsstigning vil påvirke danske arbejdspladser

Virksomhederne inden for den landbaserede spilindustri

har af naturlige grunde behov for mange medarbejdere i

Danmark, enten i form af opstilling, servicering eller den

daglige drift ude på spillestederne.

•

En reduktion af industrien vil derfor også forventes

at medføre et tab af danske (ufaglærte)

arbejdspladser.

En industri hvor spiludbyderen i forvejen er ramt af

manglende fradrag for moms på 25 % og

lønsumsafgift efter metode 1 svarende til 6,37 %.

Industrien som helhed involverer ca. 1700 danske

arbejdsgivere og med ca. 5.000 fuldtidsstillinger.

(*)

https://estatistik.dk/branche/koebmaend-og-doegnkiosker/471110

Spillebranchen LGA

05-10-2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Regeringens formål om øget provenu og reduktion

kan opnås gennem regulering af spilreklamer

Skatteministeren(*) har udtalt, at formålene med

afgiftsreguleringen er at:

•

Det er LGAs opfattelse, at der er en nær sammenhæng

mellem volumen af tv-reklamer og spilomsætning.

Dette synes også at være et politisk synspunkter, som

kan beskrives således:

Opnå et merprovenu ved afgiftsstigning.

Reducere forbruget på spil.

Mindske problemer med ludomani.

Skatteministeriet har anerkendt, at der skal være en vis

balance i hensynet til de forskellige interessenter (stat,

spiludbyder og forbruger).

•

Mængden af tv-reklamer har en direkte effekt på

spilaktiviteten i Danmark.

Den gennemsnitlige forbruger, herunder også børn,

eksponeres (for meget) for reklamer for spil i tv.

Konsekvenserne ses også hos de unge under 18 år.

(*)

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 481

Spillebranchen LGA

05-10-2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Spilreklamekvoter og bidrag

Derfor foreslås et incitamentsstyrende

kvotesytem

for

reklamer beregnet på baggrund af broadcastede (og

evt. streamede) spilreklamer. Kvoterne udstedes årligt

til licenshavere.

I tillæg indføres et

bidrag

(afgift), hvor spiludbyderne

kan tilkøbe yderligere reklametid.

Den samlede kvote for reklamer skal tage

udgangspunkt i det politiske ønske om den samlede

reklameaktivitet.

•

Spillelicensen skal fremadrettet indeholde en

reklamekvote for reklamer henvendt til det danske

marked.

Beregning af kvoterne kan i et vist omfang udstedes

progressivt afhængigt af størrelsen af det årlige

gebyr.

Der kan tillige indføres et yderligere bidrag for

yderligere reklamekvoter.

Der bør, som med andre politisk besluttede kvoter,

tillades handel med kvoter.

Spillebranchen LGA

05-10-2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

24. september 2020

1 af 3

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: [email protected]

Høringssvaret er sendt elektronisk til [email protected] og [email protected]

Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og

engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om

midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen

vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven (Genindførelse af

emballageafgift på pvc-folier, ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt

fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne.), jf. j.

nr. 2019-11261

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og

engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig

nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på

udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven, som er sendt i høring den 31. august 2020.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi kan endvidere støtte op om de vedlagte bemærkninger

fra vores rådgivningscenter, SEGES.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer foreslår, at forslaget deles op i to således at den del, der vedrører forældrekøb

i virksomheds- og kapitalafkastordningerne, får sit eget lovforslag. En opdeling vil selvsagt være

hensigtsmæssig, fordi der tale om meget forskellige lovændringer; på den ene side ændring af afgifter

og på den anden side udmøntning af skærpet beskatning af forældrekøbslejligheder. Sidstnævnte

har over tid givet anledning til politisk debat, dels fordi det er en ordning, som kan afhjælpe manglen

på studieboliger, dels fordi visse forældre har opnået investeringsmæssige fordele, ligesom andre

har lidt tab.

Fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne

Landbrug & Fødevarer foreslår, at landbrugs- og skovejendomme samt blandet benyttede

ejendomme holdes helt udenfor den skærpede ordning.

Landbruget er et erhverv, som historisk og fortsat i dag ofte går i arv fra generation til generation.

Ægtefæller driver ofte bedriften i fællesskab, deres børn arbejder på gården, og bor hjemme i længere

tid. Det er praktisk af hensyn til erhvervet, som kræver, at man er tæt på produktionen, bl.a. fordi en

del af produktionsapparatet er levende væsner. Desuden er det hensigtsmæssigt ift. glidende

overdragelser som led i et generationsskifte. At være landmand er ikke alene et arbejde. At drive

landbrug er en livsstil, og derfor er der ofte bopælspligt og/eller medarbejderbolig. Medarbejderne er

i lyset af ovenstående ofte nærtstående. Landbrugsejendommene adskiller sig herigennem fra andre

ejerboliger og erhvervsejendomme, fordi stuehus og driftsbygninger er tæt forbundet.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 3

I forlængelse heraf fremgår det af de specielle bemærkninger til § 5, nr. 2, at de foreslåede skærpede

regler ikke finder anvendelse, hvis ejendommen stilles til rådighed med henblik på erhvervsmæssig

anvendelse til f.eks. butik eller bortforpagtning, selv om den pågældende person er omfattet af den

anførte personkreds.

Samlet er det opfattelsen, at en undtagelse om at landbrugs- og skovejendomme samt blandet

benyttede ejendomme ikke er omfattet af den foreslåede skærpelse, vil være forenelig med

landbrugets særlige karakter og ordningen i sin helhed. En sådan undtagelse vil desuden være

administrativt omkostningsbesparende for staten, som også i forbindelse med ægtefællereglerne i

kildeskattelovens § 25 A og ff. undgår udgifter til sagsbehandling mv. af diverse grænsetilfælde, der

uagtet vil opstå pga. erhvervets særlige karakter.

Når det er sagt vil Landbrug & Fødevarer gerne takke for en – trods alt – lempelig løsning på baggrund

af finanslovsaftalen for 2020. Landbrug & Fødevarer værdsætter, at der ikke lægges op til en ordning,

hvor ejendommene skal trækkes helt ud af virksomhedsordningen med efterfølgende risiko for

uhensigtsmæssig beskatning af bl.a. opsparet overskud.

Formål og konsekvenser

Af de generelle bemærkninger fremgår, at det

”Samlet set er formålet med forslaget om ændringen

af reglerne for virksomhedsordningen, at de skattemæssige fordele ved at placere fast ejendom i

ordningen på skematisk vis neutraliseres, så længe den faste ejendom kan anses for at kvalificere

som et forældrekøb.”

Af bemærkningerne til de økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår det, at forslaget

medfører, at der indføres en skattesanktion svarende til den umiddelbare provenuvirkning, da

udlejning af en bolig til et nærtstående familiemedlem stilles skattemæssigt dårligere end andre typer

erhvervsvirksomhed.

Vil Skatteministeriet redegøre for den nærmere sammenhæng mellem på den ene side

”skattemæssig neutralitet” og på den anden side det faktum at et nærtstående familiemedlem med

forslaget stilles ”skattemæssigt dårligere”?

Nærtstående

Det følger af de generelle bemærkninger til forslaget, at nærtstående omfatter den skattepligtiges og

dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Det

følger endvidere, at rentekorrektionen reduceres forholdsmæssigt ved udlejning til flere, hvor kun en

af lejerne er omfattet af definitionen ”nærtstående”.

Vil Skatteministeriet bekræfte, at rentekorrektionen reduceres forholdsmæssigt, hvis der f.eks.

udlejes til et barn og barnets samlever?

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

A K TI ES ELS K A B • C VR NR

EW A LD S G AD E • D K

• W W W . R EVI TA X . C OM • R EV I TA X@ R EV I TA X . C OM

K Ø B ENH A V N N • TEL +

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

J.nr. 2020–111261

København, den 23. september 2020

Høringssvar - fjernelse af skattefordel ved forældrekøb i virksomheds-

og kapitalafkastordningen

Skatteministeren har d. 31. august 2020 fremsat lovforslag i høring bl.a. vedrørende fjernelsen af

rentefordelen ved forældrekøb i henholdsvis virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen.

Vi skal helt indledningsvist bemærke, at det er positivt, at det fremsatte lovforslag i høring alene

lægger op til korrektion af kapitalafkastgrundlaget og beregning af en rentekorrektion vedrørende

den teknisk opgjorte gældsandel vedrørende en forældrekøbsejendom.

Hvornår der er bolig til rådighed

Det fremgår af lovforslaget, at kapitalafkastgrundlaget skal reduceres med den beregnede friværdi,

og at der skal beregnes en rentekorrektion vedrørende den teknisk opgjorte gældsandel, når den

faste ejendom er stillet til rådighed for den i lovforslaget anførte personkreds.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

A K TI ES ELS K A B • C VR NR

EW A LD S G AD E • D K

• W W W . R EVI TA X . C OM • R EV I TA X@ R EV I TA X . C OM

K Ø B ENH A V N N • TEL +

Bemærkningerne til lovforslaget omtaler imidlertid ikke, fra hvilket tidspunkt rådigheden skal

regnes fra. Hertil tænkes særligt på, om rådigheden skal regnes fra tidspunktet for tilmelding til

folkeregisteret på adressen, lejestart jf. lejekontrakten, købstidspunktet af ejendommen etc.

Det korrekte måletidspunkt bør præciseres ved fremsættelsen af det endelige lovforslag.

Rentekorrektion

Lovforslaget i høring lægger op til,

at der både kan beregnes rentekorrektion efter de ”gamle

regler” anført i VSL § 11

og efter den nye paragraf 11a.

Det bedes præciseret, hvorvidt rentekorrektionen opgjort efter VSL § 11 og 11a skal lægges

sammen og endeligt vurderes i forhold til virksomhedens samlede nettorenteudgifter, eller om

det i princippet er muligt, at rentekorrektionen opgjort efter VSL § 11 og 11a tilsammen kan

overstige de samlede nettorenteudgifter.

Ind- og udflytning samme år

Beregningen af kapitalafkast, jf. VSL § 7 stk. 1, foretages på baggrund af kapitalafkastgrundlaget

opgjort primo eller ved opstart af virksomhedsordningen (år 1). Kapitalafkastgrundlaget skal også

opgøres ultimo indkomståret, men denne opgørelse har alene betydning i særlige situationer,

såsom ved delomdannelser, delafståelser mv.

Herved fragår den teknisk opgjorte friværdi først i beregningen af kapitalafkastet for det

efterfølgende år.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

A K TI ES ELS K A B • C VR NR

EW A LD S G AD E • D K

• W W W . R EVI TA X . C OM • R EV I TA X@ R EV I TA X . C OM

K Ø B ENH A V N N • TEL +

Ydermere fremgår det af lovforslaget, at der skal beregnes rentekorrektion med udgangspunkt i

den talmæssigt største andel af gælden i virksomhedsordningen primo eller ultimo indkomståret.

Det fremgår imidlertid ikke tydeligt af lovforslaget, hvorledes en forældrekøbsejendom skal

behandles, hvis ejendommen fx erhverves i februar måned og lejes ud til en person omfattet af

personkredsen i lovforslaget for inden d. 31. december i samme indkomstår at være udlejet til en

uafhængig tredjemand.

Ved fremsættelsen af det endelige lovforslag bør det præciseres, om der skal beregnes

rentekorrektion for sådanne delperioder med udlejning til den berørte personkreds.

Beregninger ved delvis erhvervsmæssig anvendelse

Det fremgår flere steder af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis en andel af ejendommen

anvendes erhvervsmæssigt, eller hvis flere personer lejer ejendommen, skal der ske en reduktion

af den opgjorte friværdi og den beregnede gældsandel ud fra en forholdsmæssig fordeling.

Ved fremsættelsen af det endelige lovforslag bør det præciseres, hvordan den forholdsmæssige

erhvervsmæssige andel skal opgøres (forholdsmæssig leje, kvadratmeter, værdimæssig fordeling

etc.).

Landbrugsejendomme

Af lovforslaget fremgår det ikke tydeligt, hvorvidt landbrugsejendomme er omfattet af

lovforslaget.

Ved fremsættelsen af det endelige lovforslag bør det præciseres, om landbrugsejendomme er

omfattet af lovforslaget, herunder om det gør nogen forskel i relation til kapitalafkastgrundlaget

og rentekorrektionsberegningen, at stuehuset bebos af person omfattet af personkredsen i

lovforslaget, når der henses til, at personen fx er ansat i faderens landbrugsvirksomhed og bor til

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

A K TI ES ELS K A B • C VR NR

EW A LD S G AD E • D K

• W W W . R EVI TA X . C OM • R EV I TA X@ R EV I TA X . C OM

K Ø B ENH A V N N • TEL +

leje i et stuehus på en anden landbrugsejendom, som faderen ejer, bl.a. for at opfylde

bopælskravet i landbrugsloven.

Gældens værdi

Ved beregning af både den tekniske friværdi og den tekniske gældsandel indgår gælden i

beregningen som et vigtigt parameter.

Ved fremsættelsen af det endelige lovforslag bør det præciseres, at gælden skal indregnes med

kursværdien på det pågældende målingstidspunkt, hvis dette er tilfældet.

Endelig bør det præciseres, hvorvidt også usikrede gældsposter samt hensættelser, der skal indgå

ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget, skal medregnes til den samlede gæld.

Ejendomme anskaffet før 1. januar 1987

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget har man, jf. VSL § 8 stk. 2, mulighed for, når

ejendommen er anskaffet før 1. januar 1987, at indregne ejendommen i kapitalafkastgrundlaget

enten efter 18. alm. vurdering eller den kontante anskaffelsessum.

Ved fremsættelsen af det endelige lovforslag bør det præciseres, at der er valgmulighed for

indregning af sådanne ejendomme

–

både i den tekniske friværdi og ved beregning af

gældsandelen

–

hvis dette er tilfældet.

Samspillet med andre bestemmelser

Det bør præciseres i lovforslaget, hvorledes kapitalafkastgrundlaget med udgangspunkt i den nye

paragraf 8 stk. 3, skal måles med henvisning i bl.a. VSL § 16a og KSL § 33C stk. 5.

Det er vores vurdering, at den nye paragraf 8 stk. 3, ikke skal påvirke kapitalafkastgrundlaget i

relation til bl.a. VSL § 16a og KSL § 33C stk. 5.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

A K TI ES ELS K A B • C VR NR

EW A LD S G AD E • D K

• W W W . R EVI TA X . C OM • R EV I TA X@ R EV I TA X . C OM

K Ø B ENH A V N N • TEL +

---ooo000ooo---

Vi står gerne til rådighed for en drøftelse/uddybning af ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

Ole Aagesen

Tax Partner

Martin Christensen

Tax Manager

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

23. september 2020

SEGES høringssvar:

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og

engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter

af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af

skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

og virksomhedsskatteloven (Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier,

ændring af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt fjernelse af

skattefordel ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne.)

Ministeriets journalnummer 2019-11261.

SEGES takker for at have modtaget udkastet i høring. Vi har følgende bemærkninger.

Overordnet er det positivt, at forslaget synes at være målrettet værdien af det rentefradrag, som

der var grundlaget for den politiske aftale. Uden at forslaget giver anledning til nogle af de væ-

sentlige problemstillinger (og urimeligheder), som der ellers har været frygtet. De foreslåede æn-

dringer forekommer at være proportionale ift. formålet.

Ny rentekorrektion og nedsættelse af kapitalafkastgrundlaget

–

må forudsætte, at ejen-

dommen indgår i virksomhedsordningen

Forslaget til § 8, stk. 3, taler om, at fast ejendom i visse tilfælde fragår ved opgørelsen af kapital-

afkastgrundlet. Det må forudsætte, at det er fast ejendom, der indgår i kapitalafkastgrundlaget ef-

ter § 8, stk. 1, og dermed i virksomhedsordningen. Kan ministeriet bekræfte dette?

Forslaget til § 11 a omhandler den situation, hvor fast ejendom stilles til rådighed for nærtstå-

ende. Det må tilsvarende forudsætte, at der er tale om fast ejendom, der indgår i virksomheds-

ordningen. Det fremgår dog ikke så klart af ordlyden. Kan ministeriet tilsvarende bekræfte dette?

Et eksempel

Manden ejer og

driver virksomhed i virksomhedsordningen med landbrug og ”for-

ældrekøbslejlighed”. Konen

ejer og driver virksomhed med gårdbutik, og anvender

tilsvarende virksomhedsordningen. I dette tilfælde bør det alene være manden, der

bliver ramt af de to ændringer. Kan dette bekræftes?

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Der kan i øvrigt i ægtefællesituationen være andre situationer, hvor ejendommen ikke indgår i

virksomhedsordningen.

Samspillet med ægtefællereglerne

Forholdet til KSL § 25 A

Efter KSL § 25 A, stk. 1, medregnes indkomst fra erhvervsvirksomhed hos den person, der i over-

vejende grad driver virksomheden, uanset ejerskab. En mand kan således eje udlejningsejen-

dommen, mens det er konen, der driver udlejningsvirksomheden, og således anvender virksom-

hedsordningen. Kan det bekræftes, at det er derfor, at der står, at reglerne også finder anven-

delse, hvis ejendommen stilles til rådighed af den skattepligtiges ægtefælle? (Her er det jo man-

den, der ejer den og civilretligt stiller den til rådighed.)

Efter KSL § 25 A, stk. 8, kan der under visse betingelser anvendes en friere fordelingsregel. Hvis

denne regel anvendes, resultatet fordeles 60/40, og der er tale om, at en ejendom til 2 mio. kr.

stilles til rådighed for deres barn, kan det så bekræftes, at de hver især skal opgøre nedsættelsen

af kapitalafkastgrundlaget og rentekorrektionen med udgangspunkt i en forholdsmæssig værdi af

den faste ejendom på henholdsvis 60 % og 40 %?

Forholdet til KSL § 26 A, stk. 5

Efter KSL § 26 A, stk. 5, kan en ægtefælle, der køber og overtager en del af virksomheden/en af

flere virksomheder overtage en del af opsparingen. Denne del opgøres med udgangspunkt i kapi-

talafkastgrundlaget.

Hvorledes påvirker forslaget til det nye § 8, stk. 3, denne fordeling? Kan det bekræftes, at det er

hensigten, at det ikke skal påvirke fordelingen? Der er i så fald brug for en tilretning af bestem-

melsen i KSL § 26 A, stk. 5, således at fordelingen sker uden nedsættelse efter § 8, stk. 3?

Eksempel

Manden ejer og driver virksomhed i virksomhedsordningen med gårdbutik, land-

brug og ”forældrekøbslejlighed”.

Forenklet kan kapitalafkastgrundlaget opstilles således:

”Forældrekøbets”

anskaffelsessum, faktiske udgifter (EA):

Landbrugets anskaffelsessum (LA):

Gårdbutikkens anskaffelsessum (GA):

Finansielle aktiver

”Forældrekøbets” andel

Samlet gæld i virksomhedsordningen (SG):

Gældsandel (SG/100*17):

Forskellen mellem værdien af fast ejendom og gældsandelen

Kapitalafkastgrundlag før nedsættelse:

2 mio. kr.

10 mio. kr.

1 mio. kr.

17 %

6 mio. kr.

1.000.000 kr.

1 mio. kr.

6 mio. kr.

2 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kapitalafkastgrundlag efter nedsættelse:

Konen køber og overtager driften af gårdbutikken. En forholdsmæssig del af gæl-

den overtages.

Skal den forholdsmæssige del i relation til opsparingen her opgøres ud fra et sam-

let kapitalafkastgrundlag på 6 mio. kr. eller ud fra kapitalafkastgrundlaget efter ned-

sættelse (nævneren i brøken)?

Eksempel 2

Som i ovenstående, men her er

det ”forældrekøbslejligheden” der overdrages og

overtages.

Skal den forholdsmæssige del i relation til opsparingen her opgøres ud fra et sam-

let kapitalafkastgrundlag på 6 mio. kr. eller ud fra kapitalafkastgrundlaget efter ned-

sættelse (nævneren i brøken)? Hvorledes

skal ”forældrekøbslejligheden” indgå i

beregningen (tælleren i brøken)?

Det forekommer som angivet at være naturligt, at nedsættelsen efter forslaget til § 8, stk. 3 slet

ikke skal indgå i beregningen. Dette bør derfor indskrives i KSL § 25 A.

5 mio. kr.

Rentekorrektionens indtræden og ophør

Der ses ikke i tilstrækkelig grad at være taget højde for, at ”stille til rådighed” kan opstå eller op-

høre i løbet af indkomståret.

Hvis en ejendom fx pr. 1. oktober og resten af året stilles til rådighed, kan det så bekræftes, at

rentekorrektionen først beregnes fra dette tidspunkt? Kan det bekræftes, at dette sker forholds-

mæssigt ud fra 3/12?

Umiddelbart synes ordlyden at lægge op til, at der i så fald skal beregnes rentekorrektion for hele

året, idet den beregnes af den talmæssigt største andel af gælden primo henholdsvis ultimo. Her

vil andelen af gælden primo være 0, mens den vil udgøre en andel ultimo. Der vil således umid-

delbart efter ordlyden skulle beregnes fuld rentekorrektion. Dette findes ikke at være rimeligt.

Tilsvarende ved ophør af udlejningen på et tidspunkt i året. Her vil andelen af gælden primo være

af en vis størrelse, mens den ultimo vil være 0. Her vil der umiddelbart også skulle beregnes fuld

rentekorrektion. Dette findes heller ikke at være rimeligt. Det vil også være i strid med bemærk-

ningerne, hvor følgende angives:

”Når fast ejendom ikke længere er stillet til rådighed som bolig til en person omfattet af person-

kredsen i det foreslåede stk. 1, vil der ikke længere skulle beregnes rentekorrektion efter den fo-

reslåede bestemmelse.”

3 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

En udlejning kan også bestå fx 4 måneder henover årsskiftet.

En forholdsmæssig beregning synes at være i overensstemmelse med ovennævnte citat. Lige-

som det flugter med den model man har for beregning af fx kapitalafkast, når virksomheden først

påbegyndes på et tidspunkt i året, og virksomheden derfor ikke anvendes hele indkomståret.

I givet fald ovennævnte bekræftes, kan det så bekræftes, at det alene er de nettorenteudgifter

mv., der skal periodiseres til den periode, hvor ejendommen stilles til rådighed, der skal medreg-

nes efter 2. pkt.?

Hvad er gældende, hvor udlejningen til nærtstående alene består en del af året, fx fra februar til

oktober, og der drives virksomhed i virksomhedsordningen i forvejen?

Kan det bekræftes, at der i så fald ikke skal ske rentekorrektion, idet ordlyden af forslagets § 11 a

medfører dette?

Kan det bekræftes, at ”stillet til rådighed” er det tidspunkt, hvor lejekontrakt indgås/den nærtstå-

ende flytter ind?

Ændringernes samspil med den eksisterende rentekorrektion

Der lægges op til, at kapitalafkastgrundlaget skal nedsættes med friværdien af en ejendom, der

stilles til rådighed for nærtstående. Der bør tages højde for, at den nye nedsættelse ikke sammen

med den nye rentekorrektion medfører dobbelt rentekorrektion.

Eksempel:

Der er negativ indskudskonto primo og ultimo på 1.000.000 kr. Før nedsættelse

efter forslaget til ny § 8, stk. 3, udgør kapitalafkastgrundlaget 0 både primo og ul-

timo. Der anvendes sammen friværdi som i eksemplet i udkastet, hvor friværdien

udgør 800.000 kr. Kapitalafkastgrundlaget er herefter

–

800.000 kr. efter den nye

nedsættelse. Der vil i så fald efter VSL § 11 skulle beregnes almindelig rentekor-

rektion.

Det forekommer ikke at være rimeligt, at der skal ske dobbelt rentekorrektion grundet den samme

gæld. Der bør således i § 11, stk. 1, tilføjes:

”Afkastgrundlaget opgøres i denne relation efter VSL

§ 8, stk. 1-2”

eller lignende. Eller der bør indskrives, at nedsættelsen ikke kan ske, så kapitalaf-

kastgrundlaget kommer (længere) under 0.

Det vil også medføre uforholdsmæssige negative konsekvenser, hvis nedsættelsen skal medreg-

nes i denne sammenhæng, hvor udlejningen fx påbegyndes i november måned.

Dertil kommer, at man med lovforslaget vil indføre endnu en rentekorrektion. Der vil således være

2 former for rentekorrektion.

4 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kan det bekræftes, at rentekorrektionen opgjort efter VSL § 11 og 11a ikke kan overstige de sam-

lede nettorenteudgifter? I givet fald bør der ske tilføjelser til bestemmelserne.

Rentekorrektionens maksimering

Den foreslåede nye rentekorrektion er maksimeret således:

”Rentekorrektionsbeløbet kan højst udgøre en andel af virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet

med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.”

Det er tilsvarende den kendte rentekorrektion efter VSL § 11.

Da virksomhedsskatteloven blev indført, og denne bestemmelse blev formuleret, og ved den ef-

terfølgende indførelse af regler om finansielle kontrakter i KGL i 1991 synes der ikke at være ta-

get fuldt ud stilling til, hvorledes denne formulering skal forstås ift. finansielle kontrakter.

Der står dog følgende i cirk. nr. 21 af 9. december 1986 til virksomhedsskatteloven pkt. 109:

”Det således beregnede beløb kan dog ikke overstige det mindste af følgende beløb:

…

Virksomhedens nettorenteudgifter nedsat med kursgevinster og forøget med kurstab, der

er skattepligtige efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab

på fordringer

og gæld.”

(Vores udeladelser og fremhævninger.)

Dette tyder på, at finansielle kontrakter ikke skal indgå ved beregningen af nettorenteudgifterne.

Der fremgår ikke noget af DJV eller diverse litteratur.

Kan det derfor bekræftes, at skattepligtige gevinster og tab på finansielle kontrakter ikke skal

indgå i ”virksomhedens nettorenteudgifter”?

I givet fald bør dette præciseres i forslaget til § 11 a og i den eksisterende § 11. Hvis det ikke kan

bekræftes, kan der opfordres til, at bestemmelserne justeres, så de bliver tydelige ift., hvorledes

fordringer, gæld og finansielle kontrakter indgår.

Det bemærkes, at finansielle kontrakter kan relatere sig til såvel finansieringen, formuen samt

driften af virksomheden.

5 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Værdien af de samlede aktiver i virksomhedsordningen og ejendommen

I både forslaget til § 8, stk. 3 og § 11a anvendes begrebet

”de samlede aktiver i virksomhedsord-

ningen”.

(Nævneren i brøken). Det er dog ikke defineret, hvordan denne værdi skal opgøres. Kan

det bekræftes, at dette er markedsværdien af disse aktiver?

Eller tænkes der her på den værdi, hvormed de indgår i kapitalafkastgrundlaget? I givet fald bør

dette defineres, da

”værdien”

uden anden beskrivelse må anses for at henvise til markedsvær-

dien.

Finansielle kontrakter kan både have en positiv og en negativ markedsværdi. Kan det bekræftes,

at finansielle kontrakter indgår i

”de samlede aktiver i virksomhedsordningen”.

(Nævneren i brø-

ken)? Uanset om de har positiv eller negativ værdi?

Det er SEGES opfattelse, at finansielle kontrakter er aktiver, der netop kan have både en positiv

og en negativ værdi. Samt at dette også spiller ind ift. det almindelige kapitalafkastgrundlag. Kan

dette bekræftes?

Derimod er den faste ejendoms værdi defineret som den kontante anskaffelsessum tillagt forbed-

rings- og ombygningsudgifter. Dvs. faktiske udgifter. (Tælleren i brøken).

Kan det i relation hertil

bekræftes, at ”den faste ejendoms værdi” ikke omfatter vedligeholdelses-

udgifter,

jf. formuleringen ”forbedrings- og ombygningsudgifter”?

Afgrænsning af ejendomme

Det anføres, at indgrebet vedrører ejendomme stillet til rådighed som bolig. Kan det bekræftes, at

dette betyder, at der skal være tale om en helårsbolig?

Vedrørende landbrugsejendomme

På landbrugsejendomme gælder en bopælspligt. Derfor bør boliger på landbrugsejendomme mv.

generelt undtages fra virkningen, idet forholdet her begrundes i noget andet end det typiske for-

ældrekøb.

Det kan eksempelvis være, at boligen anvendes som medarbejderbolig til sønnen, der arbejder i

virksomheden som faderen ejer, og hvor det er nødvendigt, at sønnen aht. varetagelse af jobbet

bor på ejendommen. Fx fordi han skal være i nærheden, når alarmen går mv. Denne situation ad-

skiller sig ikke fra øvrige situationer med bopæls- og evt. fraflytningspligt i ansættelsesforhold, og

der bør derfor ikke være strengere regulering af forholdet, når den ansatte er en nærtstående,

end når der er tale om en ansat, der ikke er nærtstående.

Ligeledes kan der være situationer, hvor hele landbrugsejendommen inklusive et stuehus bortfor-

pagtes til en nærtstående. Der vil i så fald i det væsentligste være forpagtning af en erhvervsejen-

dom og den ”udlejning” af stuehuset dette medfører, bør ikke omfattes af de foreslåede regler.

6 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I visse andre tilfælde driver fx far, søn og en tredjemand virksomhed i interessentskabsform.

Hvis de hver især bor på en landbrugsejendom ejet af interessentskabet er det opfattelsen, at

dette har sammenhæng med den erhvervsmæssige drift af virksomheden, idet der indgår produk-

tionsanlæg, driftsbygninger og jord, og idet de opfylder bopælspligten.

Disse 3 forhold bør ikke rammes af de nye regler, idet udlejningerne her er begrundet i andre for-

hold end

”forældrekøb”.

Derfor bør der indskrives, at de nye regler ikke gælder, når der er tale om udlejning af landbrugs-

og skovejendomme mv. Der kunne laves en undtagelse modelleret over den sædvanlige formule-

ring:

”Bortforpagtning af fast ejendom, som

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage

eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7 / landbrug, skovbrug eller blandet benyt-

tede ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 35, stk. 1, anses ikke

som udlejning af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt.”

Aftægtsboliger (LL § 12 A)

Hvis ejendommen er stillet til rådighed som aftægtsbolig efter LL § 12 A, rammer bestemmel-

serne så også denne situation? Det bør den ikke gøre, da man her har lavet særlige regler for be-

skatningen af sådanne boliger.

Løbende ydelse (LL § 12 B)

Hvis boligen er stillet til rådighed som følge af en løbende ydelse ved overdragelse af et landbrug,

rammer bestemmelserne så også denne situation? Det bør den ikke gøre, da der i dette tilfælde

er tale om en salgssum, der typisk relaterer sig til salget af en erhvervsmæssig ejendom.

Det bør som ovenfor indskrives, at reglerne ikke gælder, når der er tale om udlejning ejendomme

som led i løbende ydelser, med mindre der sker en generel undtagelse for landbrugsejendomme

mv. Se ovenfor herom.

Tjenesteboliger generelt

Efter LL § 16 gælder der særlige regler ift. fastsættelse af værdien af tjenesteboliger. Ud fra de

hensyn, der ligger bag disse regler, bør de undtages.

Objektiv udlejningsværdi

7 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kan det bekræftes, at reglerne også skal finde anvendelse, hvor der er tale om at boligen stilles til

rådighed uden lejebetaling? I så fald ansættes en objektiv udlejningsværdi, som ejer, mv. skal

indtægtsføre, og beboeren anses for at have fået en gave svarende hertil.

Øboeres ejendomme

En række øboere har børn, der går på ungdomsuddannelser mv. der ligger i en sådan afstand fra

hjemmet, at det grundet færgeoverfart mv. ikke er en reel mulighed for dem at komme frem og

tilbage hver dag, for at deltage i undervisningen. Derfor finder de måske en lejlighed, som deres

børn bor i til hverdag, og så tager børnene ofte hjem i weekenden.

Der er i relation til forslaget brug for en afklaring af, om sådanne lejligheder er omfattet af reg-

lerne om objektiv udlejningsværdi?

Her er det umiddelbart afgørende at få afklaret, hvor langt husstanden strækker sig ved børn om-

kring de 18 år, idet det forudsættes, at ejers egen husstands anvendelse ikke er omfattet af reg-

lerne.

Gældens værdi

Ved flere af beregningerne indgår gælden. Det bør præciseres, hvilke gældsposter, der indgår.

Samt om gælden skal opgøres til kursværdi.

Ejendomme anskaffet før 1. januar 1987

Der gælder en særregel for ejendomme anskaffet ført 1. januar 1987, jf. VSL § 8 stk. 2. Det bør

præciseres, at der er valgmulighed for indregning af sådanne ejendomme. Både i den tekniske

friværdi og ved beregning af gældsandelen.

En del af ejendommen stilles til rådighed

Følgende angives i bemærkningerne:

”Reglen foreslås kun at finde anvendelse,

i det omfang der er tale om, at en ejendom stilles til rå-

dighed som bolig for personer omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3.”

SEGES skal opfordre til, at dette skrives direkte i bestemmelserne. I forslaget til § 11 a kan dette

fx gøres ved, at den begynder

med: ”I det omfang den skattepligtige stiller fast ejendom til rådig-

hed som bolig….”

I visse tilfælde ejes en ejendom af en person, der lejer den ud til flere beboere. Herunder til fx et

barn.

Eksempel:

En ejendom har et boligareal på 200 kvm. I ejendommen er der 5 studerende, der

hver har lejet et værelse med adgang til fællesarealer i form af køkken, bad, va-

skekælder mv. Fællesarealerne udgør 100 kvm. De 3 studerende har hver lejet et

8 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

værelse på 20 kvm. Nr. 4 har lejet et værelse på 15 kvm, mens nr. 5 har lejet et

værelse på 25 kvm. Nr. 5 er barn af ejer, der anvender virksomhedsordningen.

Ejendommens kontante anskaffelsessum er 4.000.000 kr.

Kan det bekræftes, at

”værdien af fast ejendom”

mv. i dette tilfælde vil skulle opgø-

res forholdsmæssigt ift. 25/100 * 4.000.000 kr. = 1.000.000 kr.?

I bemærkningerne angives:

”Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle stiller fast ejendom til rådighed som bolig til en

person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3 uden en formel lejekontrakt, vil formod-

ningen være, at hele ejendommen står til denne persons rådighed. Dog vil alene en andel af

ejendommens værdi skulle fratrækkes kapitalafkastgrundlaget, hvis den skattepligtige kan doku-

mentere f.eks. ved en lejekontrakt, at kun en del af ejendommen er stillet til rådighed som bolig til

en person omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 3. ”

Det synes at være en for bastant formulering af en formodning, og giver umiddelbart ikke mening,

da der jo ikke er en lejekontrakt. Det må vel også kunne dokumenteres ved, at man ser på de fak-

tiske forhold i ejendommen? Fx hvor det i praksis fremgår, at der bor andre i ejendommen, eller

hvor disse betaler leje til ejeren.

Samt ved, at der er lejekontrakter på andre dele af ejendommen.

Kan ovenstående forhold bekræftes? I givet fald bør afsnittet justeres.

Hvis ejendommen lejes fuldt ud til en tredjeperson, kan det så bekræftes, at dette ikke er omfattet

af de foreslåede bestemmelser? Uanset at denne vælger at fremleje en del af det lejede til eje-

rens barn?

I visse tilfælde lejes ejendomme ud til både et barn og dennes samlever. Fx kan de begge stå an-

givet på lejekontrakten, for dermed bl.a. at sikre begge parter. Kan det bekræftes, at det i så fald

alene er halvdelen af ejendommens værdi mv., der skal ske reguleringer for?

Landbrug

For så vidt angår landbrug består den faste ejendom af jord og bygninger.

I bemærkninger angives som fremhævet ovenfor, at bestemmelsen kun finder anvendelse i det

omfang der er tale om, at bolig stilles til rådighed. Såfremt landbrugsejendomme mv. ikke gene-

relt undtages fra bestemmelserne, jf. ovenfor, så er der brug for klarhed over, hvad reglerne bety-

der ift. en landbrugsejendom.

9 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Umiddelbart må det i så fald betyde, at det alene er værdien af boligen, der skal danne baggrund

for beregningen. Kan dette bekræftes?

Hvorledes opgøres denne værdi? Skal tilhørende grund og have medregnes? Det er jo i princip-

pet ikke stillet til rådighed som bolig.

Interessentskaber, generelt

Ift. interessentskaber generelt er der også brug for en afklaring.

Situation 1

Eksempel:

3 personer driver virksomhed i interessentskabsform. Det er far, søn og tredje-

mand. Interessentskabet ejer 3 ejendomme. De 3 personer bor på hver en ejen-

dom. Ejerforholdene er 1/3 til hver, og det antages, at boligværdien af den andel af

den ejendom faderen bor på er 2 mio. kr., mens boligværdien på den ejendom

sønnen bor på er 1 mio. kr.

Faderen skal opgøre korrektioner med udgangspunkt i 1/3 af 1 mio. kr. Kan dette

bekræftes?

Sønnen skal opgøre korrektioner med udgangspunkt i 1/3 af 2 mio. kr. Kan dette

bekræftes?

Situation 2

2 uafhængige parter kan også eje en ejendom i fællesskab. Hvis denne ejendoms boligdel lejes

ud til en række studerende, hvor den ene er datter af en af ejerne, kan det så bekræftes, at ande-

lene skal beregnes ud fra den ideelle ejerandel og ud fra det areal, der faktisk bebos af den på-

gældende?

Eksempel

Interessentskabet, der ejer ejendommen og lejer denne ud, ejes af A og B 50/50.

De er ikke i familie. Grundet transparensprincippet ejer de således en ideel andel

af hele ejendommen på 50 %. Ud af ejendommens samlede boligareal på 100

kvm. bor A’s datter i et værelse på 20 kvm. I resten af boligen bor andre stude-

rende.

Kan det her bekræftes, at den del, der stilles til rådighed for A’s datter ift. A skal

beregnes som 20/100 * 50 %? Hvis ikke dette kan bekræftes brydes transparens-

princippet. A stiller alene en forholdsmæssig ideel andel på 50 % af værelset på 20

kvm. til rådighed for datteren. Den anden ideelle andel stiles til rådighed af B.

10 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Afgrænsningen af nærtstående

I bemærkningerne nævnes, at ”børn” omfatter adoptivbørn. Normalt er stedbørn også omfattet af

lignende regler.

I den relation ønskes sikkerhed for, at

”stedbørn”

er undladt, fordi

”dennes ægtefælles”

også knyt-

ter sig til

”børn og børnebørn og disses ægtefæller.”

Kan det bekræftes? Således at den ikke

knytter sig alene til

”forældre og bedsteforældre”?

Fremleje mv.

I bemærkningerne angives:

”Det

er uden betydning for bestemmelsen, hvordan en person omfattet af den anførte person-

kreds anvender boligen i forhold til korttidsudlejning eller fremlejning for en længere periode. Det

vil sige, at har nogle forældre lagt en ejendom ind i virksomhedsordningen og udlejet denne til de-

res barn til brug som bolig, da skal ejendommen udgå af kapitalafkastgrundlaget, selvom barnet

måtte udleje ejendommen på f.eks. Airbnb henover sommeren. Det afgørende er, at ejeren af

ejendommen har udlejet ejendommen til en person omfattet af den anførte personkreds, og at

denne har fået den stillet til rådighed som bolig.”

Er det virkelig hensigten, at reglerne skal ramme situationer, hvor fx et barn lejer en hel 3-værel-

seslejlighed af sin mor, og lejer 2 værelser ud til andre studerende?

Ændringernes samspil med successionsbestemmelsen i KSL § 33 C, stk. 5 mv.

Der er brug for en afklaring af forholdet til de almindelige successionsbestemmelser i KSL § 33 C,

stk. 5 mv. Nedenfor belyses de udfordringer, der er ift. disse regler.

Efter KSL § 33 C, stk. 5, kan der ske succession i konto for opsparet overskud. Hvis det alene er

en del, der overdrages, sker successionen forholdsmæssigt efter kapitalafkastgrundlaget.

Sker denne opgørelse før eller efter det foreslåede stk. 3 i VSL § 8?

Det forekommer som angivet at være naturligt, at nedsættelsen efter forslaget til § 8, stk. 3 slet

ikke skal indgå i beregningen. Dette bør derfor indskrives i KSL § 33 C, stk. 5.

Der kan henvises til eksemplet ovenfor under den tilsvarende problemstilling i relation til KSL § 26

A, stk. 5.

Det bør klargøres og

–

afhængigt af resultatet af denne klargøring

–

indskrives i KSL § 33 C, stk.

5, hvorledes den foreslåede § 8, stk. 3 skal indgå ved denne beregning.

11 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det bør herunder klargøres, hvornår evt. ændring har virkning fra. En overdragelse med succes-

sion i opsparingskontoen, sker den første dag i sælgers indkomstår, og brøken med den forholds-

mæssige del af opsparingskontoen, der kan succederes i, skal opgøres ”ved

udløbet af indkomst-

året forud for overdragelsen”.

Betyder dette, at ændringen

–

hvis den skal have betydning

–

får

betydning for overdragelser d. 1. januar 2021 (ved kalenderårsregnskab) eller for overdragelser

pr. 1. januar 2022 og senere?

Ændringernes samspil med VOL, jf. VSL § 16 a

Efter VSL § 16 a kan der ske succession i en andel af konto for opsparet overskud ved delom-

dannelse. Denne andel beregnes forholdsmæssigt efter kapitalafkastgrundlaget.

Sker denne opgørelse før eller efter det foreslåede stk. 3 i VSL § 8?

Det forekommer som angivet at være naturligt, at nedsættelsen efter forslaget til § 8, stk. 3 slet

ikke skal indgå i beregningen. Dette bør derfor indskrives i VSL § 16 a.

Der kan henvises til eksemplet ovenfor under den tilsvarende problemstilling i relation til KSL § 26

A, stk. 5.

Det bør klargøres og

–

afhængigt af resultatet af denne klargøring

–

indskrives i VSL § 16 a,

hvorledes den foreslåede § 8, stk. 3 skal indgå ved denne beregning.

Forslag om ændring af reglerne om samspil mellem VOL og VSL §§ 8 og 16 a i øvrigt.

Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2020.141.LSR tydeliggør, at der er behov for en

korrigering af reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i forbindelse delomdannelse i hen-

hold til reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. I henhold til de eksisterende regler

skal kapitalafkastgrundlaget i omdannelsesåret for de tilbageværende virksomheder opgøres på

en måde, der ikke afspejler værdierne i de tilbageværende virksomheder. Det er vores opfattelse

at reglen er ulogisk og urimelig, og ofte medfører, at der skal beregnes rentekorrektion i omdan-

nelsesåret, uanset der er positive værdier i de tilbageværende virksomheder. Det har næppe væ-

ret lovgivers intention, at brugerne af delomdannelsesreglerne

skulle ”straffes” med en rentekor-

rektion i omdannelsesåret.

Vi tillader os at medsende vores beskrivelse af SKM2020.141.LSR og redegørelse for problem-

stillingen (SKATM-2020-11-13 Opgørelse af kapitalafkastgrundlag efter skattefri virksomhedsom-

dannelse (delomdannelse)).

Vi håber Skatteministeriet vil benytte lejligheden til at korrigere reglerne, således at brugerne af

reglerne om delomdannelse ikke pådrages en urimelig ulempe i deres tilbageværende virksom-

hedsordning. Det skal bemærkes at delomdannelsens påvirkning på indskudskontoen tilsva-

rende bør reguleres.

12 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Venlig hilsen

Sonja Sørensen

Senior Tax Manager

Jura & Skat

Landbrug & Fødevarer

F.m.b.A.

SEGES

Anna Boel

Afdelingsleder,

cand.merc.jur., Master i Skat

Jura & Skat

Landbrug & Fødevarer

F.m.b.A.

SEGES

Jens Jul Jacobsen

Senior Tax Manager

Jura & Skat

Landbrug & Fødevarer

F.m.b.A.

SEGES

+45 8740 5129

+45 3092 1759

[email protected]

13 / 13

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402

–

København K

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Aalborg den 24. september 2020

Vedr. j.nr. 2020–111261

Her følger høringssvar om forslag til Lov om ændring af lov om afgifter af spil jf. j.nr. 2020-111261.

Forslag

Hos SIFA TV-Bingo beder vi som pt. eneste udbyder af online TV-bingo om fritagelse fra afgiftsforhøjelsen

fra 20 til 28 procent af bruttospilleindtægten (BSI), da vi ikke mener, at lovens hensigt er at ramme online

TV-bingo, men i stedet at ramme væddemål og/eller online kasino, der kan føre til ludomani.

Vi mener således, at SIFA TV-Bingo er fejlkategoriseret som udbyder af væddemål og/eller online kasino.

SIFA TV-Bingo er en 35 år gammel institution, hvor al overskud går til idrætsforeninger. Afgiftsforhøjelsen

på 40 procent vil i praksis fjerne muligheden for overskudsdeling til idrætten og vil således fjerne SIFA TV-

Bingos berettigelse. Samtidig vil dagens hyggetime, ofte væk fra ensomheden, i godt selskab med TV Bingo

forsvinde for tusinde daglige bingospillere, fortrinsvis ældre og skrøbelige borgere. Et billede der er

forstærket i disse Corona tider, hvor antallet af seere øges foran fjernsynet i hjemmene.

Vi foreslår i stedet,



at: SIFA TV-Bingos afgifts forbliver på 20 procent, eller



at: SIFA TV-Bingo kan fratrække tv-produktionsomkostninger før afgiftsberegning

Om SIFA TV-Bingo

SIFA blev stiftet i 1911 på initiativ af Eugen Schmidt, der også var medstifter af Danmarks Idræts Forbund.

Formålet med SIFA var og er at samle idrætsforeninger i Aalborg med henblik på at styrke samarbejdet og

at arbejde for at sikre bedre kår for idrætten generelt.

I 1985 starter SIFA tv-underholdningsprogrammet SIFA TV-Bingo med henblik på at indsamle midler til

idrætsklubberne. I dag er SIFA TV-Bingo Danmarks ældste TV-underholdningsprogram og overgås kun af TV-

avisen som ældste Tv-program. Der spilles TV-Bingo hver dag på dk4. Det sker uden nogen form for

mediestøtte eller andet. Produktionsprisen for en times direkte fjernsyn er for SIFA kr. 9.000 inkl. moms.

SIFA bruger ikke økonomi på at annoncere for sine aktiviteter.

SIFA’s TV Bi go kategoriseres so

online-bingo

I 2015 blev en ny bekendtgørelse fra Spillemyndigheden under Skatteministeriet fremsat. Bekendtgørelsen

ville trække tæppet væk under bl.a. SIFA TV-Bingo, men SIFA TV-Bingo blev reddet på målstregen via en

særaftale for TV-bingo (onlinebingo via TV) med blandt andet begrænsninger på omsætning, salg til

enkeltpersoner og præmiestørrelser

der u uliggør SIFA’s uligheder for at ko pe sere for afgift

stigningen - disse regler gælder ikke for onlinekasinoer generelt. På daværende tidspunkt var der en klar

aftale mellem Skatteministeriet og SIFA om, at afgiften på 20 procent var acceptabel.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Bestyrelsesformand SIFA

Peter Skram

TV-vært/Kontorchef SIFA

SIFA TV-Bingo

Teglgårds Plads 1, 9

9000 Aalborg

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

25. september 2020

Høringssvar til forslag til ændring af lov om afgifter af spil

Spillebranchen (tidligere kaldet "DOGA") vil indledningsvist takke for at blive hørt vedrørende forslag lov til

ændringer af lov om afgifter af spil.

Brancheforeningen har i foråret været i dialog med Skatteministeriets embedsmænd om beregninger for så

vidt angår de foreslåede ændringer af bruttospilafgiften på væddemål og onlinekasino fra 20 % til 28 %.

Men Spillebranchen må nu konstatere, at Skatteministeriet ikke har lyttet på de ekspertanalyser og

anbefalinger, som Spillebranchen har præsenteret Skatteministeriet for.

Spillebranchen mener, at regeringen med den uoverlagte og uigennemtænkte 40 % afgiftsstigning på

væddemål og onlinekasinospil underminerer spilmarkedet i Danmark, hvilket åbner døren for et ulovligt

spilmarked, der kun findes i et mindre omfang i dag. I takt med at spillerne søger ud på det

ulicensierede/illegale spilmarked, vil statens indtægter ”sive” væk og forbrugersikkerheden vil blive

sønderskudt.

Endvidere viser Spillebranchens analyser, at statens indtægter kun kortvarigt forøges. På længere sigt vil

stagnationen i den licensierede del af markedet og det stigende ulicensierede/illegale marked betyde, at

statens indtægter ikke stige forøges trods afgiftsforøgelsen.

Der vil derfor ikke være nogen parter, der vinder på den foreslåede afgiftsforøgelse. Faktisk vil den

foreslåede ændring være skadelig for forbrugere, for licenserede spiludbydere og for staten som helhed.

Dansk regulering er et forbillede for hele Europa

Som spilreguleringen er i dag, har Danmark en unik position i Europa. Den danske model for regulering

betyder, at Danmark har et af de mest effektive licenserede spillemarkeder i Europa – knap 92% af alle spil

foregår på det regulerede marked. Det giver Danmark en europæisk tredjeplads og en nordisk førsteplads

Succesen i den danske model skyldes, at der er balance mellem regulering og markedsvilkår. Der er en høj

grad af forbrugerbeskyttelse og et stort provenu til staten. Samtidig kan industrien konkurrere på fair vilkår,

og det licenserede marked er konkurrencedygtigt, hvilket gør det muligt at holde det ulicenserede/ulovlige

marked i skak. Spilleforbrugere er prisfølsomme, og spiludbydernes tjenester er stort set ens. Det er derfor

afgørende, at markedsforholdene er således, at licenserede spiludbydere er i stand til at tilbyde en

konkurrencedygtig service, ellers er den overlegne service, der tilbydes af operatører uden en dansk licens,

kun ét klik væk.

Spillemyndigheden: Rapport om ulovligt spil 2019

Flæsketorvet 68, 1711 København V, t: 20887210, e: [email protected] w: spillebranchen.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den danske model sikrer, at spillet holdes på et moderat niveau, at der er en høj forbrugerbeskyttelse, en

hurtig behandling af spilafhængighed og digital kontrol af spillere, som effektivt forhindrer ungespil

Danskerne spiller for mindre per person end spillerne i vores nordiske nabolande

, og undersøgelser viser,

at vi i Danmark har et lavere antal af spillere, der er afhængige af at spille, end de lande vi normalt

sammenligner os med.

Balancen på det danske spillemarked forsvinder

Den balance, vi har i reguleringen af spil, er der ikke mange andre lande, der har fundet. F.eks. foregår 54%

af alt onlinespil på væddemål og onlinekasino i Norge på det illegale marked

, hvilket står i skarp kontrast til

det danske hvor kun 8% af alle spil foregår på det illegale marked

. Det er en hårfin balance, der påvirkes af

både strammere regler for markedsføring og afgiftsstigninger. Hver for sig kan de have store negative

konsekvenser for balancen, men sammen kan regler og afgifter have stor positiv betydning.

Den massive afgiftsstigning, som Regeringen foreslår på spilmarkedet, vil tippe balancen på spilmarkedet,

idet den store ekstraomkostning på afgiften, vil tvinge spiludbyderen til at justere på tilbagebetalingen for

produktet eller skære ned i markedsføringsomkostningerne. Herved vil spiludbyderne bliver ude af stand til

at tilbyde spillerne konkurrencedygtige spil, og at spillerne derfor søger mod websites, hvor der er

spiltilbud, der giver bedre værdi for pengene, som sandsynligvis vil være ulicenserede/ulovlige websteder.

Reducerede markedsføringsudgifter og øgede markedsføringsrestriktioner vil yderligere ødelægge den

licenserede operatørs varemærkegenkendelse og deres evne til at tiltrække nye spillere, der yderligere

slører grænserne mellem licenserede og ulicenserede/ulovlige sider i forbrugernes øjne.

Branchen har skabt højere spillerbeskyttelse gennem selvregulering

Der er mere at gøre for at forbedre den danske model, især med hensyn til reklame og forebyggende

foranstaltninger til bekæmpelse af spilafhængighed. Derfor har branchen via dialog med myndighederne

iværksat en række initiativer, herunder:

Adfærdskodeks

I 2018 vedtog et bredt flertal i folketinget

Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af

spilaftalen.

I forlængelse af aftalen udarbejdede den danske spilbranche, herunder DOGA, et fælles

adfærdskodeks. Kodekset har bl.a. til formål at styrke en sociale ansvarlighed markedsføringen i

spilbranchens. Spilindustrien opdaterede adfærdskodekset i juni 2020 med en række nye bestemmelser

med det formål at beskytte forbrugerbeskyttelse. De nye initiativer vil skabe endnu klarere retningslinjer

for ansvarlig markedsføring og forbedre støtten til forebyggelse af spilafhængighed. Læs mere på:

adfaerdskodeks.dk

Samtidig er DOGA's medlemmer enige om at tilslutte sig det fælleseuropæiske adfærdskodeks

offentliggjort af European Betting and Gaming Association (EGBA). Læs mere på egba.eu.

Spillemyndigheden: Rapport om ulovligt spil 2019

Spillemyndigheden: Årsberetning 2018

Anslået af H2 Gambling Capital 2020

Spillemyndigheden: Rapport om ulovligt spil 2019

Flæsketorvet 68, 1711 København V, t: 20887210, e: [email protected] w: spillebranchen.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Spilreklamenævnet

Spilindustrien har oprettet et uafhængigt reklamenævn til at håndhæve adfærdskodeksets bestemmelser

og til at overholdelse af god markedsføringsskik. Spilreklamenævnet behandler klager over markedsføring

fra alle borgere. Læs mere på: spilreklamenaevnet.dk

Effekt af afgiftsstigning

For at analysere effekten af den foreslåede afgiftsstigning fik Spillebranchen en selvstændig ekspertrapport

udarbejdet af H2 Gamling Capital (H2) – den førende uafhængige ekspert indenfor overvågning og

analysering af den globale spilleindustri. Rapporten er bestilt af Spillebranchen for at give en objektiv

vurdering af den foreslåede ændring i reguleringen af det danske online spillemarked.

Analysen blev bestilt for at informere om markedsudsigterne, de nuværende markedstrends,

konkurrencedynamikker og for at sammenholde spiludbydermes syn på markedspåvirkningen.

Hovedkonklusionerne i rapporten, som Spillebranchen vedhæfter til sit høringssvar, er følgende:

De danske licenserede onlinespiludbyderes bruttospilindtægt (BSI) er allerede faldet med cirka

17%, siden de nye initiativer på det danske online spillemarked blev implementeret den 1. januar

2020.

H2 forudser, at det nuværende forslag om at hæve afgiftsniveauet til 28% vil føre til en generel

stigning i afgiftsprovenuet, men bemærker, at det kommer på bekostning af forbrugervelfærd, da

flere spillere vil benytte sig af uregulerede spillesider, hvor forbrugerbeskyttelsen er lavere.

Hvis man ser på perioden 2021-24e, så estimerer H2, at den samlede nedgang i

bruttospilindtægten for det licenserede online marked vil være på 5 milliarder kroner svarende

til et fald på ca. 27%. Over denne periode vil afgiftsprovenuet generelt være det samme, da den

indledende stigning over tid vil blive udlignet af kombinationen af inflationen og den

efterfølgende mindre vækst i markedet.

Ser man på kanaliseringsgraden vil en stigning i afgiften af spil fra 20% til 28% øge den samlede

kanalisering til det uregulerede marked fra 12% af onlinemarkedet (88% på det regulerede

marked) til 24% af onlinemarkedet (76% på det regulerede marked) i perioden 2021-24, hvilket

betyder at 1 af hver 4. krone brugt på spil vil blive brugt på ulicensierede/illegale spiludbydere

Til sammenligning vil en stigning i beskatningsniveauet til 22%, en 10% stigning i skatten, føre til

en stigning i skatteindtægterne uden at have en afledningseffekt på det licenserede marked, og

dette repræsenterer derfor et 'optimalt' skatteniveau hvad angår både forbrugerbeskyttelse og

skatteindtægter.

H2 konkluderer altså, at en afgiftsstigning kun har en kortvarig positiv effekt for statens finanser, idet

markedet stagnerer, således at de positive effekter efterhånden bliver indhentet og overhalet af inflation

og mangel på vækst i markedet.

Flæsketorvet 68, 1711 København V, t: 20887210, e: [email protected] w: spillebranchen.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I henhold til H2’s beregninger giver en afgiftsstigning til 28 % alene giver den danske stat et merprovenu på

30 mio. DKK, hvilket står i skarp kontrast til Skatteministeriets tal på 150 mio. kr.

Samtidig forudser H2, at der sker en voldsom vækst i ulovligt spil, hvilket vil forringe forbrugerbeskyttelsen i

Danmark.

Et andet punkt i Skatteministeriets beregninger er uklart. Det fremgår af Skatteministeriets beregninger, at

ministeriet antager, at spiludbyderne, for at finansiere afgiftsforøgelsen, vil overvælte omkostningerne på

spillerne ved at reducere bonusser. Det står dog ikke klart, om Skatteministeriet forstår, at bonusserne i

dag medregnes i bruttospilindtægten (da der ikke er fradrag for bonusudgifter). Således vil

bruttospilindtægten og statens provenu blive påvirket negativt, hvis spiludbyderne reducerede bonusserne

til spillerne.

Den foreslåede forhøjelse af skatten på 40% til en sats på 28% er også i direkte modsætning til den danske

regerings egen prisfølsomhedsanalyse, der blev præsenteret til Europa Kommissionen af den danske

regering i forbindelse Europa-Kommissionens beslutning om statsstøtte fra 2011.

Af denne afgørelse

fremgår det i artikel 134 og 135, at

"...en beregning af de provenumæssige konsekvenser ved et afgiftsniveau på 15, 20 og 25 % under

hensyntagen til de mulige ændringer i spillernes spillemønstre og spiludbydernes handlinger.

Beregningerne viser, at et afgiftsniveau på 20 % formentlig vil være tilstrækkeligt attraktivt til, at

spiludbydere vil ansøge om dansk tilladelse, og til, at spillerne får adgang til et attraktivt spiludbud i

Danmark. Hvis afgiften fastsættes på et højere niveau (dvs. 25 %), må det forventes, at presset på

tilbagebetalingsprocenterne bliver større, og de positive provenumæssige konsekvenser ved en

afgift på 25 % kan derfor vise sig at være mindre end ved en afgift på 20 %."

Regeringens prisfølsomhedsmodel blev produceret ved den oprindelige åbning af det nye spilmarked i

2011, og Spillebranchen erkender, at det eksisterende og veletablerede licensmarked kan være mindre

prisfølsomt end på tidspunktet for den oprindelige markedsåbning, så justeringer af den oprindelige

følsomhedsmodel er passende. H2GCs uafhængige analyse konkluderer da også, at en forhøjelse af skatten

på 10 % til en sats på 22 % vil give den optimale skattesatser for alle interessenter. H2GC-analysen er blevet

forelagt regeringen.

Det er svært at forestille sig, hvordan regeringens egen analyse kan konkludere, at en skatteprocent på 40

% er bæredygtig for markedet i betragtning af de tidligere udsagn om deres prisfølsomhedsmodellering.

Spillebranchen opfordrer Skatteministeriet til at lægge sine beregninger ud til offentligheden, så alle kan se,

hvilke forudsætninger, der gøres, og hvorfor ministeriets beregninger adskiller sig så markant fra H2’s.

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. september 2011 om foranstaltning C 35/10 (ex N 302/10), som Danmark agter

at gennemføre i form af afgifter af onlinespil i den danske lov om afgifter af spil

Flæsketorvet 68, 1711 København V, t: 20887210, e: [email protected] w: spillebranchen.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forbrugerbeskyttelsen i Danmark forringes ved afgiftsstigningen

I det fremsendte lovforslag følger det af Indledningen i punkt 1, at aftalepartierne med en “forhøjelse

afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten….[vil] reducere

forbruget på spil og mindske problemer med ludomani.”.

Spillebranchen antager, at aftalepartierne mener,

at man igennem at hæve afgiften på spillemarkedet kan mindske spilforbruget i Danmark og herved

reducere problemer med spilafhængighed.

Hertil skal Spillebranchen bemærke, at det ikke noget steds i lovforslaget eller i forskningen omkring

spilafhængighed er sandsynliggjort, at en nedgang i omsætning på grund af højere afgifter skulle føre til, at

spilproblemer reduceres. Tværtimod.

I lovforslagets bemærkninger og i tidligere svar fra Skatteministeren til Folketingets medlemmer bliver der

peget på, at afgiftsstigningen vil føre til ”ændret adfærd” fra forbrugerne, og at faldet i forbrug ”skyldes et

skift til forbrug hos spiludbydere med tilladelse i andre lande.” Disse – lidt vage – formuleringer dækker

over, at Skatteministeriet erkender, at forbrugerne på grund af afgiftsstigning og den efterfølgende

forringelse i danske spiludbyderes produkter, vil begynde at spille på spiludbydere uden dansk licens.

Skatteministeriet skriver ikke i lovforslaget, hvor meget man forudser, at det ulovlige spilmarked stiger

med, og om ministeriet er enig med H2 i, at den ulovlige spilandel stiger til 24 %. Men Spillebranchen

noterer sig, at Skatteministeren i et svar til Skatteudvalget, jf. SAU, spm 671, erkender at

"kanaliseringsgraden" på spilmarkedet vil stige med 9 %. Dvs. at ministeren erkender, at skattestigning sker

på en massiv vækst i det illegale spilmarked.

Hvad Skatteministeriet heller ikke skriver noget om i lovforslaget, er hvad det egentligt betyder, for

spilmarkedet, når forbrugerne ændrer adfærd og skifter til at spille på spiludbydere uden dansk licens.

Den ubekvemme sandhed, som Skatteministeriet forsøger at ”smukkesere”, er at den ændrede adfærd og

spillet på spiludbydere uden dansk licens uundgåeligt vil undergrave forbrugerbeskyttelsen i Danmark.

Det ”ulovlige/uregulerede” spilmarked serviceres af spiludbydere, der er etableret i Caribien eller i Asien,

hvor forbrugerbeskyttelsen er en helt anden end i Danmark. Her bruges der ikke NemID til at sikre, at

spilleren er over 18, og der findes ikke noget selvudelukkelsessystem som det danske ROFUS-system. Når

danske spillere begynder at spille på disse spiludbydere i stedet for de danske – licenserede – spiludbydere,

så mister man kontrollen med beskyttelsen af spillerne i Danmark, og det vil være uundgåeligt, at

spilafhængigheden øges.

Spillebranchen opfordrer Skatteministeriet til at lægge sine beregninger ud til offentligheden, så alle kan se,

hvor meget ministeriet forventer, at det ulovlige spilmarked stiger. Desuden bør ministeriet forholde sig til,

hvad lovforslaget betyder for forbrugerbeskyttelsen.

Konklusioner og opfordringer

Spillebranchen må konstatere, at forslaget lov til ændringer af afgifter af spil ikke indeholder mange fakta

eller analyser af, hvad en afgiftsændring vil betyde for spilmarkedet, for forbrugerbeskyttelsen eller for

statens provenu. Til gengæld indeholder forslaget en række udokumenterede og uvidenskabelige påstande

omkring virkningen af afgiftsstigningen, der ikke virker til at være bygget på fakta eller videnskab.

Flæsketorvet 68, 1711 København V, t: 20887210, e: [email protected] w: spillebranchen.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ved at offentliggøre et så uigennemsigtigt lovforslag, der ikke på nogen måder harmonerer med

almindelige antagelser, analyser og erfaringer med spilmarkedet, bidrager Skatteministeriet ikke meget til

den demokratiske proces eller til at sandsynliggøre gavnligheden af den foreslåede afgiftsstigning.

Spillebranchen skal opfordre Skatteministeriet om at offentliggøre sine analyser af spilmarkedet. Desuden

bør Skatteministeriet redegøre for, hvordan en stigning i det ulovlige spilmarked kan mindske problemerne

med ludomani.

Spillebranchen mener, at den uforholdsmæssige afgiftsstigning på spilmarkedet med stor sikkerhed vil føre

til, at det ulovlige spil eksploderer, og at forbrugerbeskyttelsen falder.

Skatteministeriet konkluderer i lovforslaget, at der er ”meget stor usikkerhed” om de provenumæssige

virkninger af afgiftsforøgelsen. Heri er Spillebranchen enig. Den analyse, som H2 har udarbejdet for

brancheforeningen, viser et helt andet billede af effekterne af afgiftsstigningen, end det som

Skatteministeriet har nået frem til. H2’s analyse viser, at ingen aktører på spilmarkedet får gavn af en

afgiftsstigning, som den der er foreslået. Spiludbyderne vil tjene mindre, danske spillere vil blive tilbudt

ikke-konkurrencedygtige produkter, det ulovlige spil stiger, og staten vil i sidste ende kun tjene 30 mio. kr.

på afgiftsforøgelsen.

Den meget store usikkerhed om indtægt og effekter på spilmarkedet bør få Regeringen til at stoppe op og

genoverveje sine planer. Efter Spillebranchens opfattelse er det helt oplagt at starte med en indfasning af

afgiften, hvor Regeringen starter med at hæve spilafgiften mindre end 8 procentpoint, og at effekterne af

den (mindre) afgiftsforøgelse vurderes, før eventuelle yderligere afgiftsforøgelser vedtages.

Med venlig hilsen

Direktør for Spillebranchen

Morten Rønde

Flæsketorvet 68, 1711 København V, t: 20887210, e: [email protected] w: spillebranchen.dk

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Prepared for: Danish Online Gambling Association

Denmark Online Gambling Market –

Impact Analysis

Independent Report

April 2020

Prepared by:

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Executive Summary

This is a stand-alone specialist report prepared by

H2 Gambling Capital (H2)

- the lead independent authority

regarding market intelligence on the global gambling industry. It has been commissioned by the

Danish Online

Gambling Association (DOGA)

to provide an objective assessment of the proposed regulatory change in the

Danish online gambling market.

The analysis has been commissioned to inform on the outlook for the market, current market trends,

competitive dynamics, and to collate the gambling operators’ view of the market impact. We hope our report

is of value to all stakeholders in enhancing their understanding of the Danish online gambling market –

particularly with regards to the proposed regulatory changes.

The report is structured into five sections:

Section 1:

Denmark Gambling Market Overview

Section 2:

Danish Online Tax Rate Impact

Section 3:

Sensitivity Analysis of Tax Rates

Section 4:

Benchmarking Comparable Markets

Section 5:

H2 Analysis and Conclusions

Overview of the Danish gambling market, and impact of

new measures introduced in 2020

Impact on the onshore and offshore online market of a

change in tax rate from 20% to 28% of GGR

Analysis of tax generation and onshore channelling at

different tax rates

Benchmarking Denmark against comparable markets and

tackling the offshore market

Analysis of the proposed regulatory change and key

conclusions of the report

Headline Findings:

Danish licensed online gambling operator GGR has already dropped c.17% since the new measures

surrounding the Danish online gambling market were introduced on 1 January 2020.

H2 forecasts that the current proposal to increase the tax rate to 28% will initially increase overall

tax revenue, but notes that this comes at the detriment to consumer welfare, with more players

moving to offshore sites where there are lower levels of consumer protection.

When looking at the period 2021-24e, H2 estimates that an increase in tax rate from 20% to 28%

would lead to a cumulative decline in onshore online GGR of c.DKK 5bn, or c.-27%. Over this period,

the tax revenue is broadly similar, as the higher initial tax take gets eroded by lower market growth.

In terms of channelling, an increase in the tax rate from 20% to 28% of GGR would increase Danish

offshore channelling from 12% of the online market (88% onshore) to 24% of the online market (76%

onshore) for the period 2021-24e.

By contrast, an increase in tax rate to 22% would likely lead to an increase in tax revenue, while not

impacting onshore channelling, thereby providing an ‘optimal’ tax rate for both consumer

protection and tax generation.

H2 Disclaimer

Whilst great care has been taken in the preparation of this publication H2 Gambling Capital accepts no liability for the accuracy or

completeness of all data and information provided, and no warranty is given as to its correctness or forecast estimates herein. H2 Gambling

Capital (H2) is a leading firm in the provision of data and market intelligence regarding the global gambling and associated industries. In

undertaking this assessment, H2 has relied on both information held for the purposes of its public subscription service as well as engaging

in additional research of other reputable publicly available and industry sources. H2 has made its best efforts to ensure that information

included in this report is accurate and appropriate at the time of writing. Conclusions, and any assumptions made in reaching them, are

based on the information available and analyses of the facts as at April 2020 and H2 is of the opinion that the conclusions and underlying

assumptions are reasonable at this time.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

H2 Independent Report – 10 Key Conclusions

On 1 January 2020, new measures surrounding player deposit limits and promotions were introduced.

Analysis of operator data suggests that the estimated impact on licensed market revenues has been a

c.17% reduction in GGR.

H2 has reduced its 2020 onshore online GGR forecasts by -12.5% to take into account the impact of these

new measures. This reduces the channelling rate of the onshore online market. Prior to this, H2 forecast

the offshore market to represent 13% of the Danish online market in 2020e, but now estimates it to

represent 16% of the online market in 2020e.

The current proposal is for the Danish online gambling tax rate to increase from 20% of GGR to 28% of

GGR in 2021. While tax rate is not the only driver of channelling rates, when we benchmark Denmark

against a number of other similar markets, it is clear that increasing the tax rate will have a significant

impact on channelling.

H2 forecasts that an increase in tax rate to 28% will initially increase overall tax revenue, but notes that

this comes at the detriment to consumer welfare, with more players moving to offshore sites where

there are lower levels of consumer protection.

When looking at the period 2021-24e, H2 estimates that the total cumulative decline in onshore online

GGR would be c.DKK 5bn, or c.-27%. Over this period, the tax revenue is broadly similar, as the higher

initial tax take gets eroded by lower market growth.

Furthermore, given the low profit margin of operators, any significant increase in tax rate will lead to a

reduction in marketing spend, as well as aggressive cost cutting. Not only is this a further reduction in

investment in the Danish economy, but a significant reduction in marketing spend will lead to yet further

leakage of players to the offshore market.

In terms of channelling, an increase in the tax rate from 20% to 28% of GGR would increase Danish

offshore channelling from 12% of the online market (88% onshore) to 24% of the online market (76%

onshore) for the period 2021-24e.

Market analysis using standard economic theory of a smooth Laffer Curve shows that any increase in

tax rate would lead to a decrease in onshore channelling, but that the optimal tax rate for maximising

tax revenues would be 26%/27%. At this point, we estimate an increase in tax revenue of c.DKK 62m

compared to a 20% tax rate, although when taking into account the reduction in Danske Spil’s profits,

this leads to a total increase in revenue to the State of only c.DKK 34m.

However, the market reality is that the curve is more ‘stepped’ – that is to say that if the tax rate

increased by a small amount, then it is unlikely that this would materially change an operator’s

behaviour, and one could assume that the onshore market size would be unaffected. However, at a

certain point, the increase in tax rate would cause a significant shift in operators’ behaviour.

10.

Under the ‘stepped’ theory, an increase in tax rate to 22% would likely lead to an increase in tax revenue,

while not impacting onshore channelling, thereby providing an ‘optimal’ tax rate for both consumer

protection and tax generation. We estimate that this would increase tax revenue by c.DKK 83m

compared to a 20% tax rate, and increase revenue to the State by c.DKK 46m.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Contents

•

Executive Summary

H2 Credentials

Terminology and H2 Data Model Explained

Page 2

Page 5

Page 6

Section 1: Denmark Gambling Market Overview

•

1.1 Current Regulatory Framework

1.2 Market Evolution and Growth 2012-19

1.3 Impact of Regulatory Change in 2020

Page 7

Page 8

Page 10

Section 2: Danish Online Tax Rate Impact

•

2.1 Market Equilibrium

2.2 Channelling and Laffer Curve Theory

2.3 Impact of Increase in Tax Rate to 28% of GGR

2.4 2021-24e Financial Impact

Page 13

Page 14

Page 15

Page 18

Section 3: Sensitivity Analysis of Tax Rates

•

3.1 Tax Rate Sensitivity

3.2 Tax Generation and Channelling

Page 20

Page 21

Section 4: Benchmarking Comparable Markets

•

4.1 Benchmarking Versus Comparable Markets

4.2 Tackling the Offshore Market

Page 25

Page 26

Section 5: H2 Analysis and Conclusions

5.1 H2 Analysis

5.2 Key Conclusions

Page 27

Page 28

H2 Copyright

No part of this report may be reproduced without prior permission from H2 Gambling Capital. H2 Gambling Capital owns the gambling

industry model that generates the industry values and forecasts referenced herein

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

H2 Credentials

– a global company based in the UK - is widely recognised as

the leading authority

regarding market

intelligence on the gambling industry worldwide. Together, our analysts have been tracking the value of the

sector in real time since 2000. We have strong professional credibility and impartiality, and good experience of

our analysis and reports standing up to scrutiny from a variety of stakeholders including legislators, regulators

and the news media.

The intelligence generated by H2’s industry forecasting model has become by far the most quoted source

regarding the sector in published company reports, transaction documentation and sell-side analysts’ notes, as

well as in the trade/business media – including the BBC, Thomson Reuters, Bloomberg,

The Economist, The FT,

The New York Times

and

The Wall Street Journal.

Today, it represents a living databank covering over 150 world

markets, with circa 2m data points and 2,500 postings per year, and 5-year forecasts out to 2025e.

The

H2 Subscription

service is used by the vast majority of the sector’s Tier 1 operators and suppliers; its major

financial institutions, governments and regulators; and also its media outlets in their benchmarking of

performance to shareholders.

The

H2 Premium

‘deep dive’ service is used regularly as part of bespoke market entry assessments;

strategy/new business development; tax rate benchmarking/sensitivity analyses; the due diligence processes

associated with major investment decisions; financial transactions; market share analyses, and also to assess

the impact of any regulatory change in the sector.

H2 is partnered with Clarion Gaming and

iGaming Business

in the trade media, Princeton Public Affairs Group

in the North American market, and the International Betting Integrity Association within sports integrity.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Terminology and H2 Data Model Explained

H2 utilises the

‘Gross Win (GW)’

‘Gross Gambling Revenue (GGR)’

metric (i.e. turnover less prizes, but

including any bonuses played) rather than the turnover/sales measure to value the gambling sector. This is due

to the fact that across different product verticals, geographies and market channels pay-out rates are all

different. Therefore, Gross win/Gross Gaming Revenue provides a much more consistent measure for

comparison across the sector. Furthermore, it also provides a much better reflection of operators’ top line

revenue as opposed to turnover, which can include the same money that has been recycled a number of times

in many of the product verticals.

H2’s analysis categorises sector activity into three markets – gambling where the operator is licensed ‘onshore’

in the same jurisdiction as the player is located

(‘white market’);

gambling where the operator is licensed

‘offshore’ in a different jurisdiction (‘grey

market’);

and gamblingwhere the operator is completely unregulated

or illegal

(‘black market’).

The unique H2 model collates and compiles data via key

primary sources

that include:

Actual published primary/secondary market and organisation data;

Knowledge/assessment of the supply side by product vertical;

H2’s own in house tracking of activity;

Regular contact with private organisations/investors, including subscriber feedback;

Knowledge/opinion of third parties - including providers and other industry analysts.

Market forecasts are based on a number of key

secondary drivers

including:

Maturity of product;

Expected product development;

GDP/broadband/mobile growth;

Benchmarked markets;

Incorporating the impact of past and expected legislation.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Section 1: Denmark Gambling Market Overview

The Danish online onshore gambling market opened up to commercial operators on 1 January 2012; it was

expanded to include horseracing and bingo licenses on 1 January 2018.

On 1 January 2020, new measures surrounding player deposit limits and promotions were introduced.

Analysis of operator data suggests that the estimated impact on GGR from the new measures has been

c.17% of GGR. However, the new measures have had a disproportionate impact on certain segments of the

market. Analysis of DOGA member operators suggests that sophisticated players have seen a reduction of

c.30% in GGR spend, while the recreational customers who tend to have lower staking levels have shown a

c.10% reduction in GGR.

H2 has reduced its 2020 onshore online GGR forecasts by -12.5% to take into account the impact of these

new measures, which reduces the channelling of the onshore online market. Prior to these new measures,

H2 forecast the offshore market to represent 13% of the Danish online market in 2020e, but now estimates

it to represent 16% of the online market in 2020e.

1.1 Current Regulatory Framework

The Danish gambling market is regulated by the Danish Gambling Authority (DGA), with the commercial

online gaming market launching on 1 January 2012. Under Danish legislation, commercial licenses became

available for sports-betting, casino and poker. On 1 January 2018, commercial licenses became available

for horse / greyhound race betting and bingo, ending Danske Spil’s monopoly on the products. However,

as interactive lottery products can only be offered by the Government-run monopoly, we exclude lottery

GGR from our analysis in this report.

It is not illegal for dot com ‘unlicensed’ operators to accept Danish players, as long as the operator is not

actively promoting itself in the Danish market. While offshore unlicensed operators generally do not

actively promote themselves in the market, there remains a sizable offshore market, although this has

been shrinking over the past few years.

The current tax rate for interactive sportsbetting and gaming is 20% of GGR, although there has been a

proposal to increase this to 28% from 2021.

In January 2019, the Danish government introduced draft legislation to increase the social responsibility

controls of licensed operators. These measures came into force on 1 January 2020, and include:

The updating of the online casino certification process making monthly, weekly or daily player deposit

limits mandatory

Restrictions on sales promotions across both offer and pay-out limits including not obligating players

to deposit more than DKK1k, with promotional sums themselves not exceeding DKK1k

Betting promotions to not exceed over ten (10) times the players’ stake

Players to be given at least 60 days to fulfil the terms of a promotion, and no offer can be tailored to a

single player - at least 100 players must be targeted with the same offer.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

1.2 Market Evolution and Growth 2012-19

Product Definition:

We value the Denmark gambling market using the

‘gross win’ or ‘gross gaming

revenue’ (GGR)

metric (i.e. turnover less prizes, but including any bonuses played). We do not include in

our analysis any unlicensed, or ‘black market’ operators. We also exclude lottery from our analysis, as it is

run by the state monopoly Danske Spil, and instead focus on products that are commercially available.

Based on the above, the total Danish onshore gambling market increased from DKK 4.57bn of GGR in 2012

DKK 6.76bn in 2019;

including the offshore online market, we estimate that this increases to DKK 5.50bn

in 2012, growing to

DKK 7.45bn in 2019.

Fig 1: Danish Gambling GGR by Channel 2012-19 (DKK m)

8,000

7,000

831

861

6,000

941

5,000

4,000

3,000

2,000

3,159

1,000

2012

2013

2014

Landbased

2015

Online Onshore

2016

Online Offshore

2017

2018

2019

3,014

2,987

2,960

2,912

2,937

2,782

2,731

932

923

2,557

3,015

3,380

3,860

4,023

895

722

694

1,409

1,643

2,075

Source: H2 Gambling Capital, 2020

In 2019, online represented 60% of the total onshore market, and landbased 40% of onshore GGR; if we

include the offshore online GGR, this represents 9% of the overall market, meaning that 91% of the total

market is onshore.

Fig 2: Danish Gambling GGR (exc. Lottery) 2019

Onshore Only

Including Offshore

Online

Offshore

Landbased

40%

Landbased

37%

Online

Onshore

60%

Online

Onshore

54%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

In terms of the onshore / offshore split, 85% of the online market is now onshore, up from 60% in 2012

when the online market first opened to commercial operators.

Fig 3: Onshore % of Danish Online Market 2012-19

90%

80%

69%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

64%

78%

74%

80%

84%

85%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

This increase in onshore channelling is due to strong growth in the onshore online market capturing

revenues from the offshore market. Since 2012, the onshore online market has grown at a 16% CAGR

(2012-19), whereas the offshore market has declined at a -4% CAGR. The landbased market has also seen

declines over this period as gambling activity has shifted onshore.

Fig 4: Danish Gambling GGR (2012-19) – Excluding Lottery (DKK m)

GGR (DKK m)

Landbased

Onshore Online

Total Onshore

2012

3,159

1,409

4,568

2013

3,014

1,643

4,657

2014

2,987

2,075

5,062

2015

2,960

2,557

5,517

2016

2,912

3,015

5,926

2017

2,937

3,380

6,318

2018

2,782

3,860

6,642

2019

2,731

4,023

6,755

2012-19 CAGR

-2.1%

16.2%

5.7%

Offshore Online

Total Market

932

5,500

923

5,580

941

6,003

895

6,412

861

6,787

831

7,149

722

7,364

694

7,449

-4.1%

4.4%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

1.3

Impact of Regulatory Change in 2020

10. As noted above, a number of new measures came into force on 1 January 2020, and include:

The updating of the online casino certification process making monthly, weekly or daily player deposit

limits mandatory

Restrictions on sales promotions across both offer and pay-out limits including not obligating players

to deposit more than DKK1k, with promotional sums themselves not exceeding DKK1k

Betting promotions to not exceed over ten (10) times the players’ stake

Players to be given at least 60 days to fulfil the terms of a promotion, and no offer can be tailored to a

single player - at least 100 players must be targeted with the same offer.

11. It is difficult to ascertain the exact impact of these new measures, due to the many moving and inter-

related parts that effect the operation of an online onshore casino and/or gaming platform. For this report,

operator members of the Danish Online Gambling Association (DOGA) supplied H2 Gambling Capital with

data on the impact that deposit limits and restrictions on betting promotions have had on their businesses.

Although operators now have 3 months of data since the new regulations came into force, figures for

January and February were also impacted by a stronger than usual betting gross win margin, and March

data has been impacted by the effects of COVID-19.

12. Out of the operators that responded to our request for data, the estimated impact on GGR from the new

measures has been c.17% of GGR. However, the new measures have had a disproportionate impact on

certain segments of the market.

13. As there is no such thing as an ‘average’ customer for gambling operators, we broadly split the market

between sophisticated players and recreational players. While this definition can vary between operators,

our analysis of the market suggests that sophisticated players represent c.35% of the total online onshore

market GGR. These players are more price-sensitive, and therefore are more likely to take advantage of

promotions, and in general are higher spending players. Therefore, the new measures have had a

disproportionate impact on their activity.

14. Analysis of DOGA member operators suggests that sophisticated players have seen a reduction of c.30% in

GGR spend, while the recreational customers who tend to have lower staking levels have shown a c.10%

reduction in GGR.

15. Within the sophisticated players, c.60% of this impact has been due to lower spend of existing customers,

and c. 40% of this impact is from a reduction in the number of customers, with the assumption being that

these customers have moved to offshore operators that are not subject to these new measures.

16. We note that this analysis is based upon the responses from commercial operators, and does not take into

account Danske Spil, which is likely to be less affected by the new measures, given its less sophisticated

customer base. Therefore, the 17% reduction in GGR is likely to be slightly lower when looking at the

market as a whole, taking into account Danske Spil.

17. H2 has reduced its 2020 onshore online GGR forecasts by -12.5% to reflect the impact of these new

measures. While this is lower than the impact that has been estimated by operators, this takes into account

the lower impact on Danske Spil, and H2 also believes that some of these initial declines may partially

reverse as customers get used to the ‘new normal’.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Fig 5: Impact on GGR of New Measures in Danish Onshore Online Gambling Market (%)

-5%

-10%

-12.5%

-17%

-10%

-18%

-15%

-20%

-25%

-12%

-30%

-35%

Sophisticated Players

Recreational Players

Reduction in Player Spend

Total Commercial Operators

Reduction in Players

Market GGR Decline

H2 Market Estimate

Source: H2 Gambling Capital, 2020

18. Part of the reduction in onshore online GGR will shift to offshore operators, notably the 12% reduction in

GGR of sophisticated customers who are no longer gambling with onshore operators. While this represents

only c.4% of onshore GGR, given the lower base of the offshore market, assuming that only c.50% of this

sum shifts offshore, this increases the size of the offshore market by c.15% compared to what we estimate

it would have been in 2020e.

19. This therefore reduces the channelling of the onshore online market. Prior to these new measures, H2

forecast the offshore market to represent 13% of the Danish online market in 2020e, but now estimates it

to represent 16% of the online market in 2020e.

Fig 6: Danish Online Offshore Channelling (%)

25%

20%

15%

10%

20%

16%

15%

16%

13%

2017

2018

2019

2020e - Status Quo

2020e - New Measures

Source: H2 Gambling Capital, 2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Section 2: Danish Online Tax Rate Impact

The current proposal is for the Danish online gambling tax rate to increase from 20% of GGR to 28% of GGR

in 2021. Given the low profit margin of operators, any significant increase in tax rate will lead to a

reduction in marketing costs in order to retain profitability.

H2 forecast a reduction in onshore channelling from 84% in 2020e to 76% in 2021e due to the proposed

increase in taxation to 28% of GGR. This leads to a decline in the onshore market of c. 22% year on year, or

a decline of c.DKK 900m in onshore GGR.

While a lower tax rate leads to higher levels of onshore channelling, it doesn’t necessarily lead to the

optimal tax generation. H2 forecasts that an increase in tax rate to 28% will increase overall tax revenue,

but notes that this comes at the detriment to consumer welfare with more players moving to offshore sites

where there are lower levels of consumer protection.

When looking at the period 2021-24e, H2 estimates that the total cumulative decline in onshore online GGR

from an increase in the tax rate to 28% would be c.DKK 5bn, or c.-27%. Over this period, the tax revenue is

broadly similar, as the higher initial tax take gets eroded by lower market growth. This results in a 34%

decline in post-tax gross profit for operators, or a reduction of DKK 3.5bn.

This will lead to a reduction of DKK 1bn in bonuses (over 40% decline), which is likely to have a significant

impact on the channelling of the sophisticated customer base. Furthermore, we estimate a DKK 2bn

reduction in marketing spend, as well as aggressive cost cutting to reduce operating and central costs by

DKK 1bn over the next four years. Not only is this a further reduction in investment in the Danish economy,

but a 40% reduction in marketing spend will lead to further leakage of players to the offshore market.

The DDK 5bn reduction in onshore online GGR will not all shift offshore, rather the majority of this will be a

decrease in overall gambling activity. However, we have illustrated that the market is sensitive to changes

in promotional activity – especially the price sensitive customers – and a 43% reduction in bonuses is likely

to lead to significant leakage to offshore sites who are able to offer superior promotions to customers. This

would be compounded were sportsbooks to increase their odds to offset the higher tax rate.

A combination of the above leads us to believe that c. 40% of the decline in the onshore GGR will shift

offshore, with the remaining 60% disappearing from the market entirely. Therefore, out of a DKK 5bn

reduction in onshore GGR, we estimate that DKK 2.1bn of this sum shifts offshore. However, as the offshore

market is smaller than the onshore market, this represents a 100% increase in the size of the offshore

market.

In terms of channelling, this increases the offshore channelling from 12% of the online market (88%

onshore) to 24% of the online market (76% onshore).

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

2.1 Market Equilibrium

20. In terms of regulation, the most mature online gambling markets tend to balance government tax revenues

with new commercial opportunity in order to achieve market equilibrium (see Fig 7 below). Such

regulations reflect dynamic market conditions where technology advancements and pace of change -

particularly online - can benefit all parties and attract new players, without disenfranchising core consumer

groups.

Fig 7:

‘Something for Everyone’

– Online Gambling Market Equilibrium

1. Government

has:

Control

Taxation

Player Security

2. Operators

have:

Profit

License

Market protection

3. Players

have:

Choice

Value

Protection

Source: H2 Gambling Capital, 2020

21. Financially, main benefits Include:

Increased tax revenues:

Driven by effective licensing;

Increased consumer spend:

a result of increased customer retention, driven by a more transparent

regulated system that makes players feel safer.

22. The economic benefits of a regulated market over an illegal market are not just financial. Other key factors

are:

Security:

There exists a legal place to bet safely, in a straightforward manner, and securely (in terms

of data protection and cash pay-out);

Jobs:

An upturn in employment opportunity, with the potential to replace offshore employment with

onshore jobs – the majority within indirect sectors e.g. marketing (as onshore regulated activity leads

to more use of the mainstream media), payments and geo-location;

Economic growth:

Enhanced cross-channel marketing opportunities for associated non-gambling

sector operators, brands and sectors.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

2.2

Channelling and Laffer Curve Theory

23. When analysing the optimal tax rate for a market, there are many variables, including product restrictions,

freedom of marketing and the ability of regulators to block offshore operators from targeting the market

/ citizens from finding offshore operators.

24. There is no ‘one size fits all’ calculation, and there are markets that have a higher tax rate and a higher rate

of onshore channelling than other markets, due to these variables. However, in general the higher the tax

rate, the lower the proportion of the online GGR which gets channelled onshore.

25. We also note that the optimal tax rate in terms of channelling is not necessarily the optimum tax rate in

terms of maximising the tax revenue, and different regulators / governments have different motivations

when setting online gambling tax rates. While the reality is that most markets have a balance between the

two, H2 believes that tax rates should be set with a focus on channelling, given the benefits of consumer

protection from the onshore market.

26. Another factor in the channelling of a market at different levels of taxation is the profitability of the market

participants. In a competitive market with high levels of marketing spend and a fragmented market share,

operators will make lower levels of profit compared to a market with a monopolistic / oligopolistic

structure where operators have the advantage of lower marketing costs and economies of scale in

operating costs. Therefore, under an monopolistic model, the operator will be able to remain profitable at

a higher level of taxation than under a competitive market; however, given the lower marketing spend and

lower product choice for customers, at any given tax rate the onshore channelling will be lower than in a

competitive market, all else being equal.

27. In the chart below, we illustrate the onshore channelling on the y-axis of a competitive market (blue line)

compared to a monopoly (red line) at any given tax rate (x-axis)

Fig 8: Competitive Market vs Monopoly Onshore Channelling

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

2.3

Impact of Increase in Tax Rate to 28% of GGR

28. The current proposal is for the Danish online gambling tax rate to increase from 20% of GGR to 28% of GGR

in 2021. In order to estimate the impact of a change in tax rate to the onshore channelling of the Danish

online gambling market, we take into account the ‘standard’ channelling estimates, the current channelling

of the Danish market which takes into account any product / marketing restrictions as well as the ability

to prevent offshore operators targeting the market, and the profitability of existing operators.

29. Under the current Danish model, based upon the data supplied by DOGA members, we believe that the

levels of profitability of commercial operators are relatively low. It is difficult to get exact figures due to

the apportioning of central costs, and that operating costs as a proportion of revenues differ greatly

depending upon the scale of operators. However, based upon the data that H2 has received, we estimate

that the ‘contribution margin’ – that is to say, after bonuses / marketing / tax and cost of sales, but before

any operating costs or apportioning of central costs, is c.30% on average. Once these operating and central

costs have been taken into account, this falls to between 0% and 10% operating margin – although in some

cases where entrants are new to the market, there are currently loss-making businesses.

30. Given the low profit margins, any significant increase in tax rate (such as the proposed increase from 20%

of GGR to 28% of GGR) will lead to a reduction in marketing costs in order to retain profitability. This also

assumes that operators are able to make operational cost savings within their business, with operating /

central costs reduce in line with GGR, rather than remaining fixed.

Fig 9: Danish Onshore Operator Profitability Estimates

Tax Rate

Gross Revenues

Bonuses

Net Revenue

Cost of Sales

Pre-tax Gross Profit

Tax

Post-Tax Gross Profit

Marketing

Contribution Margin

20%

100%

-14%

86%

-10%

76%

-20%

56%

-27%

29%

28% - No Change to

Marketing Spend

100%

-14%

86%

-10%

76%

-28%

48%

-27%

21%

28% - Reduction in

Marketing Spend

100%

-11%

89%

-10%

79%

-28%

51%

-22%

29%

Operating / Legal & Compliance /

Central Costs

Operating Profit

-20% to - 30%

c. 0% to +10%

-20% to - 30%

c. -10% to 0%

-20% to - 30%

c. 0% to +10%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

31. We have seen a reduction in the proportion of marketing spend in other markets that have increased the

tax rate (such as the UK) and the operators that responded to H2 for this report have confirmed that any

increase in tax will lead to a fall in marketing percentage in order to retain a minimum return on investment

in the market. With the overall onshore market forecast to fall, the impact of a reduction in marketing

percentage will accentuate the reduction in marketing spend in monetary terms, and this will have a

further negative impact on channelling rates.

32. Based on the above, we estimate that the current channelling of c.85% at a 20% GGR tax rate would fall to

c.75% were the tax rate to be increased to 28% of GGR, and illustrate this in the chart below, with the tax

rate on the x-axis and the onshore channelling on the y-axis.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Fig 10: Danish Onshore Gambling Market Channelling vs Tax Rate

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

33. This is in line with our forecasts, where we forecast a reduction in onshore channelling from 84% in 2020e

to 76% in 2021e due to the proposed increase in taxation to 28% of GGR. This leads to a decline in the

onshore market of c. 22% year on year, or a decline of c.DKK 900m in onshore GGR.

Fig 11: Danish Online Gambling GGR (2019-24e) – Excluding Lottery (DKK m)

GGR (DKK m)

Online Onshore

Online Offshore

Total Online

% Onshore

2019

4,023

694

4,717

85%

2020e

4,063

770

4,833

84%

2021e

3,156

1,023

4,179

76%

2022e

3,303

1,041

4,344

76%

2023e

3,400

1,054

4,454

76%

2024e

3,504

1,075

4,579

77%

2019-24e CAGR

-2.7%

9.1%

-0.6%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

34. When analysing the impact on the offshore market, we again split the customer base between

sophisticated customers and mass market customers, with the sophisticated customers being

disproportionately affected as they are price sensitive. We have already illustrated the impact that the

new regulations introduced this year have had on the market, and further reductions in bonus spend / any

changes to pricing in the onshore sportsbooks due to an increased tax rate will make the offshore market

more attractive by comparison.

35. Although we only forecast that less than 30% of this decline in onshore GGR will shift to the offshore

market, this still leads to 33% increase in offshore GGR, increasing it by DKK 253m.

36. While a lower tax rate leads to higher levels of channelling, it doesn’t necessarily lead to the optimal tax

generation. Below we show a Laffer Curve representing the optimal tax rate with regards to maximising

tax generation for the Danish online gambling market.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Fig 12: Danish Tax Generation vs Tax Rate

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

37. Under the current proposals of increasing the tax rate to 28%, H2 estimates that the tax generation would

increase slightly for the Danish government, and this is in line with our forecasts. An 8 percentage point

increase in the tax rate equates to a 40% relative increase in the tax rate. We forecast that this will lead to

a year on year decline in GGR of 22%, which would lead to a 9% increase in tax revenue – in line with what

we have illustrated on the Laffer Curve above.

Fig 13: Danish Online Gambling Tax Generation (DKK m)

GGR (DKK m)

Tax Rate (%)

GGR Forecast

Tax Revenue

2020e

20%

4,063

813

2021e

28%

3,156

884

Change (%)

8% / 40%

-22%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

38. However, we also note that this is increased tax revenue comes at the detriment to consumer welfare with

more players moving to offshore sites where there are lower levels of consumer protection.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

2.4

2021-24e Financial Impact

39. Using the above analysis, we estimate the cumulative financial impact over the next four years of an

increase in the tax rate to 28%.

40. H2 estimates that the total decline in onshore online GGR over the period 2021-24e from an increase in

the tax rate to 28% would be c.DKK 5bn, or c.-27% - we note that this is higher than the initial -22% decline

in 2021e because of the lower future growth rate associated with a higher tax rate. This will lead to a

reduction of DKK 1bn in bonuses (over 40% decline), which is likely to have a significant impact on the

channelling of the sophisticated customer base.

Fig 14: Danish Onshore Market Profitability Estimates 2021-24e (DKK m)

2021-24e (DKK m)

Gross Revenue

Bonuses

Net Revenue

Cost of Sales

Pre-Tax Gross Profit

Tax

Post-Tax Gross Profit

20% Tax Rate

18,386

(2,528)

15,858

(1,839)

14,020

(3,677)

10,342

28% Tax Rate

13,363

(1,437)

11,927

(1,336)

10,590

(3,742)

6,849

Change (DKK m)

(5,023)

1,092

(3,932)

502

(3,429)

(64)

(3,494)

Change (%)

-27%

-43%

-25%

-27%

-24%

-34%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

41. Over the period of four years, the tax revenue is broadly similar, as the higher initial tax take gets eroded

by lower market growth. This results in a 34% decline in post-tax gross profit for operators, or a reduction

of DKK 3.5bn.

42. Operators will look to make further operational efficiencies in their business, and we have assumed

aggressive cost cutting to reduce operating and central costs by DKK 1bn over the next four years; part of

this will impact investment in the Danish business, and some of this could be manipulated by a reshuffling

of central cost allocation. However, the largest line item that will be cut is a DKK 2bn reduction in marketing

spend. Not only is this a further reduction in investment in the Danish economy, but a 40% reduction in

marketing spend will lead to further leakage of players to the offshore market.

Fig 15: Danish Onshore Market Profitability Estimates 2021-24e (DKK m)

2021-24e (DKK m)

Post-Tax Gross Profit

Marketing

Contribution to EBITDA

Operating / Central Costs @20% GGR

Operating Profit

Operating Profit Margin

20% Tax Rate

10,342

(4,964)

5,378

(3,677)

1,701

28% Tax Rate

6,849

(2,940)

3,909

(2,673)

1,236

Change (DKK m)

(3,494)

2,024

(1,469)

1,005

(465)

Change (%)

-34%

-41%

-27%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

43. By making such large cuts to marketing spend and the operational cost base, operators would be able to

maintain their already low operating profit margin, but operating profit would decline by DKK 465m over

the period, or by -27%.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

44. The DDK 5bn reduction in onshore online GGR will not all shift offshore, rather the majority of this will be

a decrease in overall gambling activity. However, we have demonstrated that the market is sensitive to

changes in promotional activity – especially the price sensitive customers – and a 43% reduction in bonuses

is likely to lead to significant leakage to offshore sites who are able to offer superior promotions to

customers.

45. Furthermore, a reduction in marketing spend of 41% will also have a negative impact on the channelling

of the onshore market, as will decreased investment in product as operators look to reduce investment to

lower the operational costs of the business. Finally, there is the possibility that sportsbooks will increase

their odds to offset the higher costs, therefore making their product relatively less attractive to price

sensitive customers compared to that offered by offshore operators.

46. A combination of the above leads us to believe that c. 40% of the decline in the onshore GGR will shift

offshore, with the remaining 60% disappearing from the market entirely. Therefore, out of a DKK 4.5bn

reduction in onshore GGR, we estimate that DKK 1.9bn of this shifts offshore. However, as the offshore

market is smaller than the onshore market, this represents a 90% increase in the size of the offshore

market.

Fig 16: Danish Online Market Channelling Estimates 2021-24e (DKK m)

2021-24e (DKK m)

Onshore GGR

Offshore GGR

Total Online GGR

% Offshore

20% Tax Rate

17,861

2,330

20,191

12%

28% Tax Rate

13,363

4,193

17,556

24%

Change (DKK m)

(4,498)

1,862

(2,636)

Change (%)

-25%

80%

-13%

12%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

47. In terms of channelling, this increases the offshore channelling from 12% of the online market (88%

onshore) to 24% of the online market (76% onshore).

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Section 3: Sensitivity Analysis of Tax Rates

Standard economic theory dictates a smooth Laffer Curve, whereas in reality the curve is more ‘stepped’.

For example, if the tax rate increased by 1%, then it is unlikely that this would materially change an

operator’s behaviour, and one could assume that the onshore market size would be unaffected. However,

at a certain point, the increase in tax rate would cause a significant shift in operators’ behaviour.

Under the ‘smooth’ theory, any increase in tax rate would lead to a reduction in the onshore channelling,

making 20% the optimal tax rate in terms of consumer protection. However, the optimal tax rate for tax

generation is 26%/27% - above which tax revenues start to decline. At 26%/27% tax rate, we estimate an

increase in tax revenue of c.DKK 62m compared to a 20% tax rate, although when taking into account the

reduction in Danske Spil’s profits, this leads to a total increase in revenue to the State of only c.DKK 34m.

Under the ‘stepped’ theory, onshore channelling remains at 85% up until a 22% tax rate, and 22% is also

the tax rate that would generate the highest levels of tax revenue; we estimate that this would increase

tax revenue by c.DKK 83m compared to a 20% tax rate, and increase revenue to the State by c.DKK 46m.

3.1

Tax Rate Sensitivity

48. As we have illustrated in the previous section, the gaming tax rate affects both the onshore / offshore

channelling as well as the tax revenue. However, it is important to note that an increase in tax rate does

not necessarily lead to an increase in tax take, as customers shift offshore and therefore the taxable base

of the market reduces as the tax rate increases.

49. At lower levels of tax, the increase in tax rate is greater than the reduction in the underlying taxable

market size, leading to an increase in overall tax generation. This continues up until a tax rate of c.26%,

beyond which the onshore market declines are greater than the increases in tax rate, leading to an overall

decrease in the amount of tax generated.

50. Below we combine the charts from the previous section showing the tax rate on the x-axis, the percentage

of the market onshore in the blue line, and the percentage of the maximum tax take in the green line.

Fig 17: Danish Onshore Gambling Market Channelling & Tax Generation vs Tax Rate

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

3.2

Tax Generation and Channelling

51. By using the analysis in figure 17, we can estimate the tax generation and onshore / offshore channelling

at different rates of tax – and again note that the ‘optimal’ level of gaming tax for onshore channelling is

different to the optimal level of tax for maximum tax generation. Therefore, an optimal gambling market

is likely to have a compromise between these two objectives, which are not necessarily completely aligned.

52. We highlight that the tax generation that we show in our analysis is purely the primary revenues generated

from the gaming tax; this is calculated by taking the size of the overall online gambling market, the

proportion of this which is onshore, and the tax rate. However, it does not include any secondary economic

impacts, such as the lower marketing spend, investment, and local employment that accompanies a higher

tax rate, all of which would lead to incremental tax generation and economic growth.

53. Below we show the estimated 2021 online GGR split between onshore and offshore at differing levels of

tax rate between 20% and 28% of GGR. We also show the change in the onshore and offshore market GGR

at each tax rate compared to the current tax rate of 20%. As the tax rate increases, the proportion of the

market that is channelled offshore also increases.

Fig 18: Danish Online Gambling GGR (2021e) at Different Tax Rates (DKK m)

GGR 2021e (DKK m)

Onshore Market

Offshore Market

Total Market

20%

4,144

731

4,875

21%

3,998

769

4,766

22%

3,864

806

4,670

23%

3,743

843

4,586

24%

3,632

880

4,511

25%

3,529

917

4,446

26%

3,428

953

4,380

27%

3,301

979

4,280

28%

3,156

1,023

4,179

% Onshore

% Offshore

85%

15%

84%

16%

83%

17%

82%

18%

81%

20%

79%

21%

78%

22%

77%

23%

76%

24%

Change vs 20% Tax Rate (DKK m)

Onshore Market

Offshore Market

Total Market

(146)

(109)

(280)

(205)

(401)

111

(290)

(512)

148

(364)

(615)

186

(429)

(716)

221

(495)

(843)

248

(596)

(988)

291

(697)

Change vs 20% Tax Rate (%)

Onshore Market

Offshore Market

Total Market

-3.5%

5.1%

-2.2%

-6.7%

10.2%

-4.2%

-9.7%

15.2%

-5.9%

-12.4%

20.3%

-7.5%

-14.8%

25.4%

-8.8%

-17.3%

30.3%

-10.2%

-20.4%

33.9%

-12.2%

-23.8%

39.8%

-14.3%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

54. As the tax rate increases, the decline in the onshore market is significantly higher than the increase in the

offshore market, as some of the gambling activity ceases rather than shifts offshore. Therefore, the overall

market declines as the tax rate increases. However, given the lower base of the offshore market, the

percentage change in the offshore market is much higher than the percentage decline in the onshore

market.

55. Based on the onshore market size, we estimate the tax generated at each tax rate. As the tax rate increases,

the total primary tax take also increases up until 26%/27%, and then starts to fall again.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Fig 19: Tax Generation (2021e) at Different Tax Rates (DKK m)

2021e (DKK m)

Onshore GGR

Tax Rate (%)

Tax Generation

20%

4,144

20%

829

21%

3,998

21%

839

22%

3,864

22%

850

23%

3,743

23%

861

24%

3,632

24%

872

25%

3,529

25%

882

26%

3,428

26%

891

27%

3,301

27%

891

28%

3,156

28%

884

Source: H2 Gambling Capital, 2020

56. While figure 19 shows the tax generated at different levels tax rate, it does not take into account the fact

that Danske Spil has a significant share of the Danish online gambling market. Because Danske Spil owned

by the State, any incremental tax generated from Danske Spil is a zero-sum game, as this is directly offset

by lower income tax and dividends to the State. Therefore, rather than focusing purely on tax generation,

we also show the true increase in State revenues as a result of a change in the tax rate, based on an

estimated online market share of 45% for Danske Spil.

Fig 20: Increase in State Revenues (2021e) at Different Tax Rates vs 20% (DKK m)

2021e (DKK m)

Onshore GGR

Tax Rate (%)

Tax Generation

Increase in Tax Revenues

Danske Spil Impact

Increase in State Revenues

20%

4,144

20%

829

21%

3,998

21%

839

(5)

22%

3,864

22%

850

(10)

23%

3,743

23%

861

(14)

24%

3,632

24%

872

(19)

25%

3,529

25%

882

(24)

26%

3,428

26%

891

(28)

27%

3,301

27%

891

(28)

28%

3,156

28%

884

(25)

Source: H2 Gambling Capital, 2020

57. While the above analysis assumes a smooth Laffer curve, as per standard economic theory, in reality the

curve is more ‘stepped’. For example, if the tax rate increased by 1%, then it is unlikely that this would

materially change an operator’s behaviour, and one could assume that the onshore market size would be

unaffected. However, at a certain point, the increase in tax rate would cause a significant shift in operators’

behaviour.

58. It is impossible to forecast exactly what point each operator will change their behaviour, and by what

quantum. However, below we illustrate what we believe to be a very plausible scenario of how Danish

online gambling operators could react to different tax rates, as opposed to the smooth curve advocated

by standard economic theory.

59. Our starting assumption is that the tax rate could increase to 22% without a material change in operator

behaviour, and therefore we assume the same onshore market size at a tax rate of 20%/21%/22%.

However, at 23% we assume a shift in behaviour, as at this point the relative tax rate increase is 15%; at

23%/24%/25%, we therefore assume an onshore market size of the scale that our economic theory

suggests it would be at the mid-point of this range – i.e. at 24%. As the tax rate increases, we assume that

operators react more quickly, and therefore the next step is just two percentage points, with a 26% and

27% tax rate leading to the market size that we would forecast at a 26.5% tax rate, and at 28% the onshore

market size shifts down to what we have already forecast.

60. We illustrate this below, along with the implied onshore channelling at each tax rate, which we also assume

moves in a ‘stepped’ manner rather than the curve that we previously illustrated.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Fig 21: ‘Stepped’ Onshore Market Size (2021e) at Different Tax Rates (DKK m)

2021e (DKK m)

Equivalent ‘Smooth’ Tax Rate Onshore

Market Size

Onshore Market Channelling

Onshore GGR

20%

85.0%

4,144

21%

20%

85.0%

4,144

22%

20%

85.0%

4,144

23%

24%

80.5%

3,632

24%

80.5%

3,632

25%

24%

80.5%

3,632

26%

26.5%

77.7%

3,364

27%

26.5%

77.7%

3,364

28%

76.0%

3,156

Source: H2 Gambling Capital, 2020

61. This leads to a ‘stepped’ curve when forecasting the onshore market size at different tax rates, rather than

the smooth curve that we illustrated earlier.

Fig 22: Danish Onshore Gambling Market Size (2021e) at Different Tax Rates (DKK m)

4,400

4,200

4,000

3,800

3,600

3,400

3,200

3,000

20%

21%

22%

23%

Smooth Curve

24%

25%

Stepped Curve

26%

27%

28%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

62. When applying this ‘stepped’ onshore market size to the tax rate, we see spikes in the tax revenue at points

just before operators’ behaviour shifts. An optimal tax rate of 22% leads to a total increase in tax revenue

of DKK 83m, although when adjusted for Danske Spil’s contribution, we estimate the increase in revenue

to the State of c.DKK 46m.

Fig 23: ‘Stepped’ Onshore Market Size (2021e) at Different Tax Rates (DKK m)

2021e (DKK m)

Equivalent ‘Smooth’ Tax Rate Onshore

Market Size

Onshore Market Channelling

Onshore GGR

20%

85.0%

4,144

21%

20%

85.0%

4,144

22%

20%

85.0%

4,144

23%

24%

80.5%

3,632

24%

80.5%

3,632

25%

24%

80.5%

3,632

26%

26.5%

77.7%

3,364

27%

26.5%

77.7%

3,364

28%

76.0%

3,156

Tax Rate (%)

Tax Generation

Increase in Tax Revenues

Danske Spil Impact

Increase in State Revenues

20%

829

21%

870

(19)

22%

912

(37)

23%

835

(3)

24%

872

(19)

25%

908

(36)

26%

875

(21)

27%

908

(36)

28%

884

(25)

Source: H2 Gambling Capital, 2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

63. We illustrate this in a chart below, compared to the smooth curve that we illustrated earlier. Here we can

see that the tax generation at 20% is almost identical to that at 23%; the tax generated at 21% is broadly

the same as at 24% and 26%. The highest tax is generated at a tax rate of 22%, with 25% and 27% tax rates

also generating almost the same level of tax.

Fig 24: Danish Onshore Gambling Tax Revenues (2021e) at Different Tax Rates (DKK m)

920

900

880

860

840

820

800

780

20%

21%

22%

23%

Smooth Curve

24%

25%

Stepped Curve

26%

27%

28%

Source: H2 Gambling Capital, 2020

64. When taking into account all of the above analysis, we get different levels of ‘optimum’ tax rate depending

upon whether you subscribe to the classical economic theory of a smooth curve, or the concept of a

‘stepped’ change in operator behaviour.

65. Under the ‘smooth’ theory, any increase in tax rate would lead to a reduction in the onshore channelling,

making 20% the optimal tax rate for consumer protection, and the optimal tax rate for maximising tax

revenues is 26%/27%. However, under the ‘stepped’ theory, onshore channelling remains at 85% up until

a 22% tax rate, and 22% is also the tax rate that would generate the highest levels of tax revenue.

Fig 25: ‘Smooth’ vs ‘Stepped’ Onshore Market Size and Tax Generation (2021e) at Different Tax

Rates (DKK m)

2021e (DKK m)

Smooth Curve

Onshore Market Channelling

Tax Generation

Increase in State Revenues

85.0%

829

83.9%

839

82.8%

850

81.6%

861

80.5%

872

79.4%

882

78.3%

891

77.1%

891

76.0%

884

20%

21%

22%

23%

24%

25%

26%

27%

28%

Stepped Curve

Onshore Market Channelling

Tax Generation

Increase in State Revenues

85.0%

829

85.0%

870

85.0%

912

80.5%

835

80.5%

872

80.5%

908

77.7%

875

77.7%

908

76.0%

884

Source: H2 Gambling Capital, 2020

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Section 4: Benchmarking Comparable Markets

There are many variables which contribute to the onshore channelling rate of online gambling; while the

tax rate is not the only driver of channelling rates, when we benchmark Denmark against a number of

other markets, it is clear that the tax rate has a material impact on the channelling rate.

Those markets which are more mature have also seen a higher level of onshore channelling, all things

being equal, and markets with a more stringent approach towards offshore operators (in particular France)

also benefit from a lower offshore market.

By 2024, we forecast the Danish offshore market to represent less than 10% of online GGR, compared to

over 20% if the tax rate were to increase to 28% of GGR.

4.1

Benchmarking Versus Comparable Markets

66. There are many variables which contribute to the onshore channelling rate of online gambling, including

tax rates, advertising, wagering limits, number of licenses, blocking of offshore websites and plethora of

other regulatory restrictions.

67. While the tax rate is not the only driver of channelling rates, when we benchmark Denmark against a

number of other markets, it is clear that the tax rate has a material impact on the channelling rate. Those

markets which are more mature have also seen a higher level of onshore channelling, all things being equal,

and markets with a more stringent approach towards offshore operators (in particular France) also benefit

from a lower offshore market.

Fig 26: Danish Online Market Channelling Estimates 2021-24e (DKK m)

2019

France

Italy

Portugal

Spain

Sweden

Tax Rate

High T/O Tax

20%-25%

25% & T/O Tax

20%

18%

21%

% Offshore

18%

22%

20%

13%

Notes

High tax rate partially offset by stringent enforcement against offshore operators

Casino at 20% tax rate, and market benefitting from onshore maturity

25% GGR for gaming, Turnover tax for sportsbetting

However, the inclusion of regional taxes means effective rate closer to 25%

Offshore channelling forecast to increase due to advertising restrictions

Benefit from mature market, large onshore market size & no product restrictions

Denmark 2021

Denmark 2024

Denmark 2021

20%

28%

15%

24%

Channelling has shifted offshore slightly due to new promotional restrictions

Channelling shifts onshore as the market matures

Increased tax rate leads to increased shift offshore

Source: H2 Gambling Capital, 2020

68. While no markets are directly comparable, if we were to take France, Portugal and Spain, which have either

turnover tax or an effective GGR tax rate of c.25%, the offshore market represents c.20% of GGR. By

contrast, when taking Italy, the UK and Sweden only c.10% of the market remains offshore.

69. By 2024, we forecast the Danish offshore market to represent less than 10% of online GGR, compared to

over 20% if the tax rate were to increase to 28% of GGR.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

4.2

Tackling the Offshore Market

70. The ability to prevent customers using offshore providers is another important factor in channelling activity

onshore. The Danish regulators have been very proactive in their attempts to block offshore operators

from targeting the market, including litigation against telecom companies to block offshore operators

illegally targeting the market. However, despite the efforts of the regulators, H2 understands that it is not

illegal for operators to accept Danish players, provided their services are not actively promoted.

71. It is also apparent that once established, eliminating an offshore gambling market is extremely difficult.

Implementing a broad and fair onshore licensing system with an attractive tax rate has historically been

more effective at combating offshore operators, as well as enabling licensed operators to service

customers’ existing (as well as future) demands for the latest technologies, products and services.

72. It is clear from established onshore-regulated online gambling markets that, providing the product is

competitive and the value on offer is similar, consumers prefer to transact within an onshore-regulated

scheme due to the additional protection that this ensures them.

73. The above said, if we accept that ‘something for everyone’ market equilibrium is the optimum industry

model for online gambling, then there are a number of key considerations (based on experience in other

markets) that should ideally be addressed within the Danish market as part of its regulatory framework,

namely:

Balancing consumer protection with meeting consumer demand:

Best practice regulation includes

stringent consumer protection measures, including limits on how much operators incite gambling

activity. However, as we have illustrated, a large part of the market GGR is generated from

sophisticated players, and if they are able to get significantly more attractive promotions offshore,

then this will lead to leakage to the offshore market;

Tax Rate:

While a higher tax rate can generate increased tax revenue, it can also lead to less

competitive pricing and lower levels of marketing spend – both of which can lead to increased leakage

to the offshore market, particularly for more price sensitive players;

74. If a licensed market is too restrictive – as could be the case when combining the latest Danish regulatory

measures along with a significant increase in the tax rate - a

regulatory gap

emerges, within which offshore

operators enjoy considerable economic advantages. In short, they continue to:

pay no taxes;

pay no licensing fees;

contribute no funds to promoting responsible gambling;

contribute nothing to the wider Danish economy.

and also:

generate straight profit;

do not have to create or sustain jobs, and pay associated taxes, nor invest in technology within their

targeted country;

do not have to adhere to that country’s licensing requirements, operating standards and/or codes of

practice (including advertising controls and responsible gambling measures);

do not have to adhere to that country’s regulatory practices (e.g. can offer products not permitted

domestically and/or the same products cheaper);

are harder to track if criminal or anti-money laundering proceedings are enacted.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DOGA – Denmark Online Gambling Market Impact Assessment

H2 Gambling Capital, April 2020

Section 5: H2 Analysis and Conclusions

An increase in tax rate to 28% would lead to an increase in tax revenue, but at the detriment to consumer

welfare as DKK 2bn of GGR shifts to offshore operators over the period 2021-24e.

Furthermore, reductions in marketing spend and aggressive operational cost cutting would have an

incremental negative impact on investment in the country.

By contrast, an increase in tax rate to 22% would likely lead to an increase in tax revenue, while not

impacting onshore channelling, thereby providing an ‘optimal’ tax rate for both consumer protection and

tax generation.

5.1 H2 Analysis

75.

Balancing consumer protection and incentives to gamble:

Best practice regulation includes stringent

consumer protection measures, including limits on how much operators incite gambling activity. However,

as we have illustrated, a large part of the market GGR is generated from sophisticated players, and if they

are able to get significantly more attractive promotions offshore, then this will lead to leakage to the

offshore market.

76.

Tax Rate:

While a higher tax rate can generate increased tax revenue, it can also lead to less competitive

pricing and lower levels of marketing spend – both of which can lead to increased leakage to the offshore

market, particularly for more price sensitive players. For Denmark, over the period 2021-24e, we estimate

that the tax revenue is broadly similar at a 20% and 28% tax rate, as the higher initial tax take from a 28%

tax rate gets eroded by lower market growth.

77.

Market Impact:

When looking at the period 2021-24e, H2 estimates that the total cumulative decline in

onshore online GGR from an increase in the tax rate to 28% would be c.DKK 5bn, or c.-27%. This will lead

to a reduction of DKK 1bn in bonuses (over 40% decline), which is likely to have a significant impact on the

channelling of the sophisticated segment of the customer base.

78.

Despite the reduction in bonusing, this results in a 34% decline in post-tax gross profit for operators, or a

reduction of DKK 3.5bn. To offset this, we estimate a DKK 2bn reduction in marketing spend, as well as

aggressive cost cutting to reduce operating and central costs by DKK 1bn over the next four years. Not only

is this a further reduction in investment in the Danish economy, but a 40% reduction in marketing spend

will lead to further leakage of players to the offshore market.

79.

Channelling:

A combination of the above leads us to believe that an increase in the tax rate from 20% to

28% of GGR would increase Danish channelling from the current 88% onshore to 76%.

80.

Operator Behaviour Leading to a ‘Stepped’ Curve:

While our analysis is based upon standard economic

theory of a smooth Laffer Curve, in reality the curve is more ‘stepped’. For example, if the tax rate increased

by 1%, then it is unlikely that this would materially change an operator’s behaviour, and one could assume

that the onshore market size would be unaffected. However, at a certain point, the increase in tax rate

would cause a significant shift in operators’ behaviour.

81.

Under the ‘stepped’ theory, onshore channelling remains at 85% up until a 22% tax rate, and 22% is also

the tax rate that would generate the highest levels of tax revenue, thereby providing an ‘optimal’ tax rate

for both consumer protection and tax generation. We estimate that a 22% tax rate would increase tax

revenue by c.DKK 83m compared to a 20% tax rate, and increase revenue to the State (after taking into

account the impact on Danske Spil’s profits) by c.DKK 46m.

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren