L 106 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven

Skatteudvalget 2020-21
L 106 Bilag 4
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

2. december 2020

L 106 - Forslag til lov om ændring af

emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love

FSR – danske revisorer har kommenteret det fremsatte lovforslag, da det var i

høring.

Vi har gennemgået Skatteministeriets høringsskema samt det fremsatte

lovforslag. Vi har følgende opfølgende bemærkninger til delen vedrørende

ændringer i virksomhedsskatteloven.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Lovforslaget til § 7, nr. 2, reduktion af

kapitalafkastgrundlaget

Det er vores forståelse, at der efter forslaget til VSL § 8, stk. 3, (kun) skal ske

reduktion af kapitalafkastgrundlaget for et givet indkomstår:

For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv

primo: Hvis der ved indkomstårets begyndelse er stillet en ejendom rådighed

som bolig for den relevante personkreds

For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv fra

tidspunktet for virksomhedens start: Hvis der på tidspunktet for virksomhedens

start er stillet en ejendom rådighed som bolig for den relevante personkreds

Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom

til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en

reduktion af kapitalafkastgrundlaget for det pågældende indkomstår - uanset om

det senere i det pågældende indkomstår påbegyndes at stille en ejendom

rådighed som bolig for den relevante personkreds.

Kan skatteministeren bekræfte vores forståelse?

L 106 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven

I så fald kan det efter vores vurdering overvejes at tydeliggøre i lovforslagets §

7, nr. 2, at for et givet indkomstår er det afgørende ”måletidspunkt”, for om en

ejendom er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds,

tidspunktet for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget (dvs. primo for eksisterende

virksomhedsordninger hhv. ved virksomhedsstart for nyetablerede

virksomhedsordninger).

Det er vores forståelse, at hvis der ved indkomstårets begyndelse hhv.

tidspunktet for virksomhedens start er stillet en ejendom til rådighed som bolig

for den relevante personkreds, sker der reduktion af kapitalafkastgrundlaget

efter forslaget til VSL § 8, stk. 3, med det fulde opgjorte beløb (forskel mellem

ejendommens værdi og skematisk andel af gælden), selvom ejendommen senere

i indkomståret ophører med at være til rådighed som bolig for den relevante

personkreds – dvs. der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af

reduktionen af kapitalafkastgrundlaget.

Kan skatteministeren bekræfte det?

I opgørelsen af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget indgår ”en andel”

(procent) af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, jf. lovforslaget § 7,

nr. 2.

Efter lovforslaget skal ”andelen” (procenten) opgøres som den forholdsmæssige

andel/brøk, som den kontante anskaffelsessum for ejendommen, der er stillet til

rådighed, med tillæg af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som

er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen (tælleren), udgør af de samlede

aktiver i virksomhedsordningen (nævneren). For ejendomme, der er anskaffet før

1. januar 1987, kan den skattepligtige dog ved opgørelsen af tælleren vælge at

værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelig vurdering med tillæg

af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv.

Kan skatteministeren bekræfte, at:



For en ejendom, der er anskaffet før 1. januar 1987, kan den

skattepligtige til brug for opgørelse af tælleren i brøkberegningen vælge

at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelig vurdering

med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer mv, selvom den skattepligtige i øvrigt ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget efter VSL § 8, stk. 1-2, har valgt at

værdiansætte ejendommen til den kontante anskaffelsessum?

Side 2

L 106 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven



De samlede aktiver i virksomhedsordningen, der skal anvendes i

nævneren i brøkberegningen, er de samlede aktiver pr. tidspunktet for

opgørelse af kapitalafkastgrundlaget og målt til de værdier, hvormed de

indgår i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget?

Side 3

Skatteministeriet har i høringsskemaet til L 106 bekræftet, at ”hensat til senere

hævning”, jf. VSL §§ 4 og 10, ikke er en ”gæld”, når beløbet for ”gælden til

kursværdien” iht. lovforslaget § 7, stk. 2, skal opgøres.

Kan skatteministeren bekræfte, at det samme gælder for det bogførte beløb på

en mellemregningskonto iht. VSL § 4 a, jf. at der i VSL § 8, stk. 1, sondres

mellem virksomhedens ”gæld” og andre beløb, jf. nærmere bestemmelsen?

Lovforslaget § 7, nr. 4, rentekorrektion

Det er vores forståelse, at der efter lovforslaget § 7, nr. 4, (kun) skal ske

beregning af rentekorrektion for et givet indkomstår:

For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv

primo eller ultimo: Hvis ejendommen ved indkomstårets begyndelse eller ved

indkomstårets slutning er stillet til rådighed som bolig for den relevante

personkreds

For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv fra

tidspunktet for virksomhedens start eller ultimo: Hvis ejendommen på

tidspunktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet til

rådighed som bolig for den relevante personkreds

Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom

til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en

beregning af rentekorrektion for det pågældende indkomstår - uanset om der i

”mellemperioden” mellem indkomstårets begyndelse hhv. tidspunktet for

virksomhedens start og indkomstårets slutning har været stillet en ejendom

rådighed som bolig for den relevante personkreds.

Kan skatteministeriet bekræfte ovenstående?

Kan skatteministeren bekræfte vores fortolkning, kan det efter vores vurdering

overvejes tydeliggjort i lovforslaget § 7, nr. 4, at for et givet indkomstår er de

afgørende ”måletidspunkter” i bestemmelsen, for om en ejendom er stillet til

L 106 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven

rådighed som bolig for den relevante personkreds, primo indkomståret for

eksisterende virksomhedsordninger eller ved virksomhedsstart for nyetablerede

virksomhedsordninger eller ved indkomstårets slutning.

Det er vores forståelse, at hvis der ved indkomstårets begyndelse hhv.

tidspunktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet en

ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ske

rentekorrektion efter lovforslaget § 7, nr. 4, med det beregnede beløb, selvom

ejendommen ikke har været stillet til rådighed som bolig for den relevante

personkreds i hele indkomståret (12 måneder) – dvs. der skal ikke udarbejdes

”delperiodeopgørelse” af rentekorrektionen.

Kan skatteministeren bekræfte ovenstående?

Beregningsgrundlaget for rentekorrektionen udgør efter lovforslaget § 7, nr. 4,

”… den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i

virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for

ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets

begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.”

Det er vores forståelse, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen dermed

udgør:

For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv

primo eller ultimo, og da er stillet til rådighed som bolig for den relevante

personkreds: Det største beløb af (primo-gældsandel x primogæld) og (ultimo-

gældsandel x ultimogæld).

For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv på

tidspunktet for virksomhedens start eller ultimo, og da er stillet til rådighed som

bolig for den relevante personkreds: Det største beløb af (gældsandel ved

virksomhedsstart x gæld ved virksomhedsstart) og (ultimo-gældsandel x

ultimogæld)

Kan skatteministeren bekræfte ovenstående?

Som omtalt ovenfor er beregningsgrundlaget for rentekorrektionen i lovforslaget

§ 7, nr. 4, formuleret som følger: ”Rentekorrektionen beregnes med et beløb,

der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt

Side 4

L 106 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven

største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor

anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller for

efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis

indkomstårets udløb.”

Med vores forståelse af, hvordan bestemmelsen skal virke, jf. ovenfor, vil den

følgende formulering være mere præcis (jf. også den nuværende formulering af

VSL § 11, stk. 1) – i nedenstående har vi indsat ”på tidspunktet” samt to

kommaer:

”Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen

efter § 9 a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i

virksomhedsordningen

på tidspunktet,

hvor anvendelsen af

virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, eller, for efterfølgende

indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.”

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Side 5

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for Skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent