L 106 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. december 2020

Skatteudvalget 2020-21
L 106 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 106

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil,

virksomhedsskatteloven og forskellige andre love

(Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af

skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Skattemi‐

nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1-8, og Dansk Folke‐

partis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lov‐

forslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Dansk

Folkeparti stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovfor‐

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag, men

for det af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-

Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre

for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐

ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances med‐

lemmer af udvalget bemærker, at de er dybt bekymrede

over regeringens sololøb med venstrefløjen i forbindelse

med nærværende lovforslag. Herunder bekymrer det V, DF

og LA, at regeringen bryder med traditionen om brede afta‐

ler på spilleområdet og ensidigt forhøjer afgiftssatsen for

væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 pct. Regeringen har

redegjort for, at forhøjelsen vil medføre en massiv stigning

i spil på det uregulerede marked, hvor spillerne ikke har

samme forbrugerbeskyttelse. Forhøjelsen giver også proble‐

mer for en række mindre danske spiludbydere som SIFA

TVBingo og travsporten – problemer, som regeringen ikke

har løst.

De øvrige dele af lovforslaget bekymrer også V, DF og

LA. Det er mærkværdigt, at regeringen og aftalepartierne

insisterer på at diskriminere folk, der ønsker at leje boliger

ud til deres børn eller forældre. Det giver grobund for et hav

af kreative løsninger, hvor folk kan leje ejendomme ud til

hinandens børn for at undgå diskrimination. Det er usundt

for et samfund.

Endelig giver genindførelsen af emballageafgiften på

pvc-folier ikke mening, da der ikke findes alternativer til

pvc-folier. Afgiften vil derfor blot fungere som en ekstrareg‐

ning til danskerne.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und‐

tagelse af LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

Ny paragraf

Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

AX025489

L 106 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. december 2020

»§ 01

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

121 af 7. februar 2020, foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »§ 11, stk. 3«: », og § 11 a,

stk. 3«.«

[Rentekorrektion indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbi‐

drag]

Til § 7

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 8, stk. 3,

indsættes efter 2.

pkt. som nyt punktum:

»Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne

i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfat‐

tet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«

[Værdiansættelse af aktiver]

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 8, stk. 3,

affattes

3. pkt.,

der bliver 4. pkt., således:

»Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurde‐

ring med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum

for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den

faste ejendom medregnes til denne værdi.«

[Binding ved valg af 18. alm. vurdering]

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 11, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ændres »henholdsvis« til:

»eller«.«

[Sproglig korrektion]

I den under

nr. 4

foreslåede

§ 11 a

affattes

stk. 1, 2.

pkt.,

således:

»Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæs‐

sigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds‐

ordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomheds‐

ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterføl‐

gende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved

indkomstårets udløb.«

[Præcisering af tidspunkt for rentekorrektionsberegning]

I den under

nr. 4

foreslåede

§ 11 a

indsættes i

stk. 1

efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Værdien af øvrige aktiver opgøres efter bestemmelserne

i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der ikke er omfat‐

tet af 1. pkt., medregnes til den kontante anskaffelsessum.«

[Værdiansættelse af aktiver]

I den under

nr. 4

foreslåede

§ 11 a

affattes

stk. 1, 5.

pkt.,

der bliver 6. pkt., således:

»Har den skattepligtige valgt at anvende 18. alm. vurde‐

ring med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum

for ombygning, forbedringer m.v., jf. stk. 2, 2. pkt., skal den

faste ejendom medregnes til denne værdi.«

[Binding ved valg af 18. alm. vurdering]

Til § 8

stk. 2

indsættes før »§ 7, nr. 1-2, 4 og 9-11«: »§ 01

og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(V, KF og LA):

Ny paragraf

Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

»§ 02.

Skatteministeren fremsætter senest i folketingsåret

2024-25 forslag om revision af lovens §§ 1 og 4.«

[Bestemmelse om revision af dele af loven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter arbejdsmarkedsbidragsloven udgør grundlaget for

arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende,

som anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskatte‐

lovens afsnit I, summen af overførsel fra virksomhedens

skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter

virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og over‐

førsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet over‐

skud med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil,

til den skattepligtige samt rentekorrektion, der medregnes

i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens §

11, stk. 3. Dette følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 5,

stk. 1.

Efter det foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4,

skal der beregnes rentekorrektion, når fast ejendom stilles

til rådighed som bolig for den skattepligtiges eller dennes

ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og børne‐

børn og disses ægtefæller. Det følger af det foreslåede § 11

a, stk. 3, at rentekorrektionsbeløbet skal medregnes i den

personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for

det pågældende indkomstår.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at rentekorrektions‐

beløbet, der vil skulle medregnes i den personlige indkomst

efter det foreslåede § 11 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr.

4, vil skulle indgå i grundlaget for beregning af selvstæn‐

digt erhvervsdrivendes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejds‐

markedsbidragslovens § 5, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil således indebære en udvidel‐

se af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt

erhvervsdrivende.

Det vil sige, at med den foreslåede ændring vil grund‐

laget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervs‐

drivende komme til at udgøre summen af overførsel fra

virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapi‐

talafkast og overførsel af beløb fra virksomhedens konto

for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virk‐

somhedsskat samt den rentekorrektion, der skal medregnes

i den personlige indkomst både efter virksomhedsskattelo‐

vens § 11, stk. 3, og virksomhedsskattelovens § 11 a, stk. 3.

Provenumæssige konsekvenser

L 106 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. december 2020

I provenuvurderingen til det fremsatte lovforslag er det

lagt til grund, at rentekorrektion indgår i grundlaget for

arbejdsmarkedsbidrag, og ændringsforslaget vil derfor ikke

indebære yderligere provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 2

I virksomhedsskatteloven fastsætter flere bestemmelser

værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom, ved opgørelsen

af kapitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder

anvendelse. Disse værdiansættelsesbestemmelser findes i

virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., om opgørel‐

sen af indskudskontoen. Heraf følger det, at udelukkende

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af

afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivnings‐

berettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf.

afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt be‐

nyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens

kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskriv‐

ningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Nega‐

tiv saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medreg‐

nes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes

af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og hus‐

dyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige

behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter

reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffel‐

sessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I

det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,

anvendes denne.

Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler

for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens

§ 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kon‐

tante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskatte‐

lovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge

at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af

eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1.

januar 1987.

Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets

§ 7, nr. 2, skal der findes en andel af gælden i virksomheds‐

ordningen. Dette sker ved at se på, hvor meget værdien

af fast ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for

den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bed‐

steforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller,

udgør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede

§ 8, stk. 3, efter 2. pkt., indsættes et nyt punktum, hvorefter

værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksomheds‐

skattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom, der

ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kontante

anskaffelsessum.

Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten,

hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsord‐

ningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende

andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 8, stk. 3, jf.

lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres. Med den foreslåede

bestemmelse vil det dermed følge, at værdiansættelsen af de

samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i

dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og

indskudskontoen.

Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gælden‐

de ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel

2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldo‐

værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens

§ 5, stk. 2.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle medreg‐

nes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede

beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo vil ik‐

ke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle med‐

regnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes af

lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og hus‐

dyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige

behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til vær‐

dien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver vil

skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af

skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelses‐

summen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle

anvendes.

For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det

foreslåede § 8, stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2, vil denne

skulle medregnes til den kontante anskaffelsessum.

Til nr. 3

I virksomhedsskatteloven findes nogle særlige værdian‐

sættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af kapitalaf‐

kastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder anvendel‐

se. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2,

1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante anskaf‐

felsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens § 8,

stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anvende

værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ik‐

ke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.

Efter det foreslåede § 8, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets

§ 7, nr. 2, kan den skattepligtige – i stedet for at anvende

den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg

af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som

er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen – anvende

værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke

medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skatteplig‐

tige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af

eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2.

pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.

Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til

indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkast‐

grundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,

vil blive bindende for den skattepligtige ved opgørelsen af

den tekniske friværdi efter det foreslåede § 8, stk. 3, jf.

lovforslagets § 7, nr. 2. Derved sikres det, at fast ejendom

skal indregnes til den samme værdi ved opgørelsen af kapi‐

talafkastgrundlaget.

L 106 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. december 2020

Til nr. 4

Efter virksomhedsskatteloven skal der beregnes rentekor‐

rektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ på det

tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbe‐

gyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstå‐

rets begyndelse, henholdsvis ved indkomstårets udløb. Reg‐

lerne om rentekorrektion findes i virksomhedsskattelovens §

11. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

rentekorrektionssatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt

største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, el‐

ler for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyn‐

delse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Rentekorrektio‐

nen er dog maksimeret i forhold til det talmæssigt største

negative afkastgrundlag på det tidspunkt, hvor anvendelsen

af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgen‐

de indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis

indkomstårets udløb. Ved beregning af rentekorrektion efter

virksomhedsskattelovens § 11 er der således tre relevante

målepunkter. I det indkomstår, hvor anvendelsen af virk‐

somhedsordningen påbegyndes, er det relevante tidspunkt

netop det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsord‐

ningen påbegyndes, mens det relevante tidspunkt for efter‐

følgende indkomstår derimod er begyndelsen eller udløbet

af det enkelte indkomstår.

Det foreslås, at ordet henholdsvis i virksomhedsskattelo‐

vens § 11, stk. 1, 2. pkt. og 3. pkt., ændres til eller.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med

ordlyden af ændringsforslag nr. 5 til det foreslåede § 11 a,

stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 4, hvor der foreslås

en nyaffattelse af den foreslåede bestemmelse, hvor ordet

henholdsvis foreslås at udgå og erstattes af ordet eller med

henblik på at sikre en ens sprogbrug i de to bestemmelser,

der teknisk skal forstås og fungere på præcis samme måde.

Til nr. 5

Virksomhedsskatteloven indeholder i dag ingen særlige

regler for det tilfælde, hvor den skattepligtige stiller fast

ejendom til rådighed som bolig for en nærmere afgrænset

personkreds og samtidig anvender virksomhedsordningen.

Det er foreslået i lovforslagets § 7, nr. 4, at der indsæt‐

tes en ny bestemmelse i virksomhedsskatteloven – § 11 a

– hvorefter der skal beregnes rentekorrektion, når den skat‐

tepligtige anvender virksomhedsordningen og udlejer fast

ejendom til f.eks. sit barn til brug for dettes private beboel‐

se.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at det foreslåede §

11 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at rentekorrektion skal

beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen

efter virksomhedsskattelovens § 9 a ganget med den talmæs‐

sigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds‐

ordningen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomheds‐

ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterføl‐

gende indkomstår ved indkomstårets begyndelse eller ved

indkomstårets udløb.

Med den foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 1, 2. pkt.,

præciseres forståelsen af den foreslåede bestemmelse i for‐

hold til måletidspunktet for den andel af gælden i virksom‐

hedsordningen, der skal ganges med rentekorrektionssatsen

efter virksomhedsskattelovens § 9 a. Derudover sikres det

med den foreslåede affattelse, at der i den foreslåede § 11 a,

jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og den gældende bestemmelse i

virksomhedsskattelovens § 11 om rentekorrektion ved privat

gæld gøres brug af samme sprogbrug og formulering. Den

foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, og virksom‐

hedsskattelovens § 11 indeholder samme grundlæggende

beregningsmekanisme og måletidspunkter, hvorfor der også

bør anvendes samme sprogbrug og formulering af hensyn til

forståelsen af bestemmelserne.

Til nr. 6

I virksomhedsskatteloven findes der flere bestemmelser,

der fastsætter værdien af aktiver, der ikke er fast ejendom,

ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, når virksomheds‐

ordningen finder anvendelse. Disse værdiansættelsesbestem‐

melser findes i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8.

pkt., om opgørelsen af indskudskontoen. Heraf følger det,

at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og

skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes

til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstå‐

rets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af

afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne

del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets

begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsø‐

regenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes

varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af

varelagre m.v., og husdyrbesætninger, der omfattes af lov

om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til

værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver

medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skatte‐

mæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen

omregnes til kontantværdi, anvendes denne.

Hertil kommer der nogle særlige værdiansættelsesregler

for fast ejendom, hvor det følger af virksomhedsskattelovens

§ 8, stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kon‐

tante anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskatte‐

lovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge

at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af

eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1.

januar 1987.

Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 7,

nr. 4, skal der findes en andel af gælden i virksomhedsord‐

ningen. Dette sker ved se på, hvor meget værdien af fast

ejendom, der er stillet til rådighed som bolig for den skatte‐

pligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller, udgør af de

samlede aktiver i virksomhedsordningen.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at der i det foreslåede

§ 11 a, stk. 1, efter 4. pkt. indsættes et nyt punktum, hvor‐

efter værdien af øvrige aktiver skal opgøres efter virksom‐

hedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., mens fast ejendom,

der ikke er omfattet af 1. pkt., skal medregnes til den kon‐

tante anskaffelsessum.

L 106 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. december 2020

Herved foreslås det, at det fremgår direkte af lovteksten,

hvorledes værdien af de samlede aktiver i virksomhedsord‐

ningen, der skal bruges til beregningen af den pågældende

andel af gælden i virksomhedsordningen, jf. § 11 a, stk. 1,

jf. lovforslagets § 7, nr. 4, skal opgøres. Med den foreslåede

bestemmelse følger det dermed, at værdiansættelsen af de

samlede aktiver skal følge de bestemmelser, der allerede i

dag anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og

indskudskontoen.

Det vil sige, at der er tale om en fortsættelse af gælden‐

de ret, således at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel

2 vil skulle medregnes til den afskrivningsberettigede saldo‐

værdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens

§ 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler

og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 vil skulle

medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberet‐

tigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo

vil ikke kunne fradrages. Andre løsøregenstande vil skulle

medregnes til handelsværdien. Dog vil varer, der omfattes

af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., og

husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssi‐

ge behandling af husdyrbesætninger, skulle medregnes til

værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver

vil skulle medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af

skattemæssige afskrivninger. Og i det omfang anskaffelses‐

summen skal omregnes til kontantværdi, vil denne skulle

anvendes.

For så vidt angår fast ejendom, der ikke er omfattet af det

foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 7, nr. 4, vil denne skulle

medregnes til den kontante anskaffelsessum.

Til nr. 7

I virksomhedsskatteloven findes der nogle særlige vær‐

diansættelsesregler for fast ejendom ved opgørelsen af ka‐

pitalafkastgrundlaget, når virksomhedsordningen finder an‐

vendelse. Det følger således af virksomhedsskattelovens § 8,

stk. 2, 1. pkt., at fast ejendom medregnes til den kontante

anskaffelsessum. Dog følger det af virksomhedsskattelovens

§ 8, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige kan vælge at anven‐

de værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ik‐

ke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v., hvis ejendommen er anskaffet før den 1. januar 1987.

Efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets

§ 7, nr. 4, kan den skattepligtige – i stedet for at anvende

den kontante anskaffelsessum for ejendommen med tillæg

af anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., som

er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen – anvende

værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke

medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedring m.v.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at når den skatteplig‐

tige har valgt at anvende 18. alm. vurdering med tillæg af

eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v., jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2, 2.

pkt., vil den faste ejendom skulle medregnes til denne værdi.

Det vil sige, at den skattepligtiges valg i forhold til

indregning af fast ejendom ved opgørelsen af kapitalafkast‐

grundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2,

vil være bindende for den skattepligtige i forhold til bereg‐

ning af rentekorrektion efter det foreslåede § 11 a, jf. lovfor‐

slagets § 7, nr. 4. Derved sikres det, at fast ejendom vil

skulle indregnes til den samme værdi ved beregning af den

foreslåede rentekorrektion.

Til nr. 8

Det foreslås ved ændringsforslaget, at den foreslåede

tilføjelse til arbejdsmarkedsbidragslovens § 5, stk. 1, jf.

ændringsforslag nr. 1, vil få virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Til nr. 9

Der foreslås indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter

skatteministeren senest i folketingsåret 2024-25 skal frem‐

sætte lovforslag om revision af bestemmelserne om genind‐

førelsen af afgiften på pvc-folier, jf. lovforslagets § 1, og om

forhøjelsen af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino,

jf. lovforslagets § 4.

Formålet med bestemmelsen, for så vidt angår lovforsla‐

gets § 1, er at sikre, at Folketinget senest i folketingsåret

2024-25 får lejlighed til at tage stilling til, om afgiften på

pvc-folier skal opretholdes. Baggrunden herfor er, at EU’s

producentansvar for emballager træder i kraft ved udgangen

af 2024, og at det derfor vil være naturligt at tage afgiften

op til genovervejelse, så der sikres en sammenhængende

regulering på området.

Baggrunden for revisionsbestemmelsen om § 4 er, at

skatteministeren i flere svar, herunder svar på spørgsmål

6 og besvarelsen af samrådsspørgsmål A-D, har oplyst, at

det fremgår af Skatteministeriets beregninger, at en andel

af spilforbruget forventes at skifte fra det regulerede til

det uregulerede spilmarked, når afgiften på væddemål og

onlinekasino forhøjes fra 20 pct. til 28. pct. Det medfører et

fald i den såkaldte kanaliseringsgrad, som er et udtryk for

andelen af spilforbruget, som sker på det regulerede marked.

Dansk Folkeparti er bekymret for denne udvikling, her‐

under at det kan øge problemer med ludomani. Det foreslås

derfor, at Folketinget får lejlighed til at tage stilling til, om

afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino har det rette

niveau.

Skatteministeren pålægges endvidere at oversende en år‐

lig skriftlig redegørelse til Folketingets Skatteudvalg om ud‐

viklingen for kanaliseringsgraden og udviklingen i antallet

af borgere med ludomaniproblemer. Første redegørelse skal

oversendes til Folketingets Skatteudvalg i januar 2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2020 og var

til 1. behandling den 24. november 2020. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

L 106 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 16. december 2020

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet

har den 19. november 2020 foretaget en teknisk gennem‐

gang af dele af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. august

2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 410

(folketingsåret 2019-20). Den 18. november 2020 sendte

skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐

get.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til

mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i 2 åbne

samråd den 10. december 2020.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 25 spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren

har besvaret spørgsmål nr. 1-20. Der udestår svar på spørgs‐

mål nr. 21-25, som udvalget forventer besvaret inden 2.

behandling af lovforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)

fmd.

Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V)

nfmd.

Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF)

Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)