L 106 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 106
Offentligt

10. december 2020

J.nr. 2019 - 11261

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 106

–

Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter

af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Genindførelse af emballageaf-

gift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino samt afskaffelse

af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 2. december 2020 (alm. del).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 106 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2020 fra FSR

–

danske revi-

sorer, jf. L 106

–

bilag 4.

Svar

Lovforslagets § 7, nr. 2, reduktion af kapitalafkastgrundlaget

FSR

–

danske revisorer (FSR) ønsker det bekræftet, at der efter forslaget til virksom-

hedsskattelovens § 8, stk. 3, (kun) skal ske reduktion af kapitalafkastgrundlaget for et gi-

vent indkomstår:

For

eksisterende

virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv primo. Det vil

sige, hvis der ved indkomstårets begyndelse er stillet en ejendom til rådighed som bolig

for den relevante personkreds.

For

nyetablerede

virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv fra tidspunk-

tet for virksomhedens start. Det vil sige, hvis der på tidspunktet for virksomhedens start

er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.

Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådig-

hed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en reduktion af kapitalaf-

kastgrundlaget for det pågældende indkomstår

–

uanset om det senere i det pågældende

indkomstår måtte blive stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante person-

kreds.

Kommentar

Det kan bekræftes.

FSR bemærker, at hvis ovenstående kan bekræftes, da

kan det efter FSR’s

vurdering

overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 2, at for et givet indkomstår er det afgø-

rende ”måletidspunkt” for,

om en ejendom er stillet rådighed som bolig for den relevante

personkreds, tidspunktet for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget (det vil sige primo for

eksisterende virksomhedsordninger henholdsvis ved virksomhedsstart for nyetablerede

virksomhedsordninger).

Kommentar

”Måletidspunktet”

for, om en ejendom er stillet til rådighed som bolig for den relevante

personkreds, er anført i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at virk-

somhedens kapitalafkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering

af ny virksomhed opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens

start.

Lovforslagets § 7, nr. 2, følger opbygningen af virksomhedsskattelovens § 8, således at

den foreslåede bestemmelse alene angiver, hvordan fast ejendom, der er stillet til rådighed

som bolig for den relevante personkreds, skal medregnes i opgørelsen af kapitalafkast-

grundlaget.

”Måletidspunktet” angivet i stk. 1 gælder også for

det foreslåede stk. 3, da

Side 2 af 6

dette er en særbestemmelse for indregning af fast ejendom, der stilles til rådighed som bo-

lig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller.

FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tids-

punktet for virksomhedens start er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den rele-

vante personkreds, sker der reduktion af kapitalafkastgrundlaget efter forslaget til virk-

somhedsskattelovens § 8, stk. 3, med det fulde opgjorte beløb (forskel mellem ejendom-

mens værdi og skematisk andel af gælden), selvom ejendommen senere i indkomståret

ophører med at være til rådighed som bolig for den relevante personkreds

–

det vil sige,

der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget.

Kommentar

Det kan bekræftes.

FSR bemærker, at i opgørelsen af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget indgår ”en an-

del” (procent) af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, jf. lovforslagets § 7, nr.

Efter lovforslaget skal ”andelen” (procenten) opgøres som den forholdsmæssige

an-

del/brøk, som den kontante anskaffelsessum for ejendommen, der er stillet til rådighed

som bolig for den relevante personkreds, med tillæg af anskaffelsessummen for ombyg-

ning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen (tælleren), ud-

gør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen (nævneren). For ejendomme, der er an-

skaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige dog ved opgørelsen af tælleren vælge at

værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af even-

tuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv.

FSR ønsker det bekræftet, at for en ejendom, der er anskaffet før 1. januar 1987, kan den

skattepligtige til brug for opgørelse af tælleren i brøkberegningen vælge at værdiansætte

ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke med-

regnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., selvom den skattepligtige i øv-

rigt ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter VSL § 8, stk. 1-2, har valgt at værdian-

sætte ejendommen til den kontante anskaffelsessum.

Kommentar

Det kan ikke bekræftes.

Hvis den skattepligtige har valgt at værdiansætte ejendommen til den kontante anskaffel-

sessum ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk.

1 og 2, da kan den skattepligtige ikke specifikt i relation til beskatningen efter det foreslå-

ede nye regelsæt vælge i stedet at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. alm. vur-

dering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedrin-

ger mv. ved den foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2. Der ses ikke at være grundlag

Side 3 af 6

for, at den samme ejendom kan medregnes til forskellige værdier ved anvendelsen af de

foreslåede bestemmelser, som har det samme sigte.

Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 2, således at det fremgår af

bestemmelsen, at der ikke er en sådan valgmulighed.

FSR ønsker det bekræftet, at de samlede aktiver i virksomhedsordningen, der skal an-

vendes i nævneren i brøkberegningen, er de samlede aktiver pr. tidspunktet for opgørel-

sen af kapitalafkastgrundlaget og målt til de værdier, hvormed de indgår i opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget.

Kommentar

Det kan bekræftes.

Det kan i den forbindelse oplyses, at der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets

§ 7, nr. 2 og nr. 4, således at det fremgår af bestemmelserne, at aktiverne i virksomheds-

ordningen skal opgøres i forhold til de foreslåede regler om reduktion af kapitalafkast-

grundlaget og beregning af rentekorrektion.

FSR bemærker, at Skatteministeriet i høringsskemaet til L 106 har

bekræftet, at ”hensat

til senere hævning”, jf. VSL §§ 4 og 10, ikke er en ”gæld”, når beløbet for ”gælden til

kursværdien” iht.

lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres.

FSR ønsker det bekræftet, at det samme gælder for det bogførte beløb på en mellemreg-

ningskonto iht. VSL § 4 a, jf. at der i VSL § 8, stk. 1, sondres mellem virksomhedens

”gæld” og andre beløb, jf. nærmere bestemmelsen.

Kommentar

Det kan bekræftes.

Lovforslagets § 7, nr. 4, rentekorrektion

FSR ønsker det bekræftet, at der efter lovforslagets § 7, nr. 4, (kun) skal ske beregning

af rentekorrektion for et givet indkomstår i følgende situationer:

For

eksisterende

virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller

ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomst-

årets slutning er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds.

For

nyetablerede

virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv fra tids-

punktet for virksomhedens start eller ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen på tidspunk-

tet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet til rådighed som bo-

lig for den relevante personkreds.

Side 4 af 6

Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådig-

hed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en beregning af rentekor-

rektionen for det pågældende indkomstår

– uanset om der i ”mellemperioden” mellem

indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start og indkomst-

årets slutning har været stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante person-

kreds.

Kommentar

Det kan bekræftes.

FSR bemærker, at hvis ovenstående

kan bekræftes, da kan det efter FSR’s

vurdering

overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 4, at for et givet indkomstår er de afgø-

rende ”måletidspunkter” i bestemmelsen for,

om ejendommen er stillet til rådighed som

bolig for den relevante personkreds, primo indkomståret for eksisterende virksomheds-

ordninger eller ved virksomhedsstart for nyetablerede virksomhedsordninger eller ved

indkomstårets slutning.

Kommentar

Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, hvor det foreslås at tyde-

liggøre ”måletidspunkterne”,

således at formuleringen af den foreslåede rentekorrektion

er den samme som for den gældende rentekorrektion.

FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tids-

punktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet en ejendom til

rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ske rentekorrektion efter lov-

forslagets § 7, nr. 4, med det beregnede beløb, selvom at ejendommen ikke har været stil-

let til rådighed som bolig for den relevante personkreds i hele indkomståret (12 måneder)

–

det vil sige,

der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af rentekorrektionen.

Kommentar

Det kan bekræftes.

10.

FSR bemærker, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen udgør efter lovforsla-

gets

§ 7, nr. 4, ”… den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds-

ordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, el-

ler for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomst-

årets udløb.”

Det er FSR’s forståelse, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen dermed udgør:

For

eksisterende

virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller

ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds: Det største beløb

af (primo-gældsandelen x primogæld) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).

Side 5 af 6

For

nyetablerede

virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv på tids-

punktet for virksomhedens start eller ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den re-

levante personkreds: Det største beløb af (gældsandelen ved virksomhedesstart x gæld

ved virksomhedsstart) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).

FSR ønsker det ovenstående bekræftet.

Kommentar

Det kan bekræftes.

11.

FSR bemærker, at som omtalt ovenfor er beregningsgrundlaget for rentekorrektionen

i lovforslagets § 7, nr. 4, formuleret som følger ”Rentekorrektionen beregnes med et be-

løb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største an-

del af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomheds-

ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved ind-

komstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.”

Efter FSR’s

forståelse af, hvordan bestemmelsen skal virke, jf. ovenfor, vil den følgende

formulering være mere præcis (jf. også den nuværende formulering af VSL § 11, stk. 1),

hvor der er indsat ”på tidspunktet” samt to kommaer:

”Rentekorrektionen beregnes med et beløb,

der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9

a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordnin-

gen

på tidspunktet,

hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyn-

des, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ind-

komstårets udløb.”

Kommentar

Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, således at formuleringen

af den foreslåede rentekorrektion er den samme som for den gældende rentekorrektion.

Side 6 af 6