Skatteudvalget 2020-21
L 106
Offentligt
2308461_0001.png
17. december 2020
J.nr. 2019-11261
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter
af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Genindførelse af emballageaf-
gift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaf-
felse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 15. december 2020. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 106 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om ministeren er tilfreds med, at børn og unge fortsat kan tilgå betting-sider, til skatteministeren
2308461_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er tilfreds med, at børn og unge fortsat kan
tilgå betting-sider?
Der henvises til artiklen ”Ulovlige gamblingsider er stadig aktive –
går
hårdest ud over børn” bragt den 19. oktober 2020 i Politiken.
Svar
Jeg er naturligvis ikke tilfreds med, at børn og unge kan spille pengespil, når de ikke må,
og det er et forhold, som der vedvarende er fokus på.
Spillemyndigheden benytter i dag DNS-blokeringer til at blokere for hjemmesider med
ulovligt spil, fx skinbetting hjemmesider. En DNS-blokering er ikke 100 pct. effektiv,
men dækker en stor del af de danske forbrugere.
Spørgsmålet om effektiviteten af DNS-blokeringer er en teknisk problemstilling, som
Skatteministeriet og Spillemyndigheden sammen er ved at undersøge med det formål at
forbedre DNS-blokeringerne, så effekten af blokeringerne øges.
Endelig kan jeg oplyse, at jeg i det nye år vil indkalde til en række drøftelser af en række
problemstillinger på spilområdet, som bl.a. skal sikre, at børn og unge ikke får adgang til
spil om penge.
Side 2 af 2