Skatteudvalget 2020-21
L 106
Offentligt
2301164_0001.png
9. december 2020
J.nr. 2019 - 11261
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 25. november 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 106 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til, at En genindførelse og indeksering af emballageafgiften på pvc-folier forventes at bidrage til reduceret miljøbelastning i forbindelse med affaldshåndteringen, til skatteministeren
2301164_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til, at
”En
genind-
førelse og indeksering af emballageafgiften på pvc-folier forventes at bidrage til reduceret
miljøbelastning i forbindelse med affaldshåndteringen”, når Skatteministeriet i lovforslag
nr. L 28 om afskaffelse af emballageafgiften på pvc-folier (folketingsåret 2018-19, 1. sam-
ling) fremførte, at afskaffelsen af afgiften ikke ville medføre nævneværdige miljømæssige
konsekvenser?
Svar
Afgiften på pvc-folier blev ophævet med lov nr. 1434 af 5. december 2018 (L 29 B).
Heraf fremgår det, at en afskaffelse af afgift på pvc-folier vurderes at medføre negative,
men ikke nævneværdige, miljømæssige konsekvenser.
Endvidere fremgår det, at håndteringen af pvc er problematisk i affaldshåndteringssyste-
met, da blød pvc generelt ikke kan genanvendes, og afbrænding af pvc medfører behov
for øget røggasrensning.
En vurdering af de miljømæssige konsekvenser skal ses i sammenhæng med, at afgiften
på pvc-folier genindføres med fordoblet sats, ligesom afgiften fremadrettet indekseres.
En sammenligning af de to lovforslag for så vidt angår de miljømæssige konsekvenser kan
således ikke ses uafhængig af afgiftssatsen.
Det er vurderingen, at en genindførelse af afgiften, hvor satsen fordobles og indekseres
vil give et incitament til at erstatte brugen af blød pvc med andre materialer og derved
mindske risikoen for, at blød pvc forringer muligheden for plastikgenanvendelse gennem
udbredelse til private husholdninger.
Der henvises desuden til besvarelse af L 106
spm. 2.
Side 2 af 2