L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 110 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. december 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0090-2378

1728512

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsple-

jeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. november 2020 til den 2.

december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Akademi-

kerne, Amnesty International, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-

tion, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL

–

Danmarks Almene Boliger,

Copenhagen Business School (CBS)

–

CBS LAW

–

Institut for Ledelse,

Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lejer-

foreninger, Danmarks Tekniske Universitet

–

DTU Diplom

–

Center for Di-

plomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalist-

forbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Udlejere, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,

Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Finans & Leasing,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forenin-

gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Lands-

styre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen

–

Århus Universitet, HK, In-

stitut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

KL, Københavns Universitet

–

Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Poli-

tiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen,

Syddansk Universitet

–

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Han-

delsretten, Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut

–

Det Samfundsvidenska-

belige Fakultet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet

–

Juridisk Institut.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-

ret, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerforeningen,

Domstolsstyrelsen, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettighe-

der, IT-Politisk Forening, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Politiforbundet, Rigspolitiet

SOS Racisme.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-

ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerforeningen, Domstolsstyrel-

sen, Grønlands Selvstyre, KL, Politiforbundet

Rigspolitiet

har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

2. Generelt

Advokatrådet

anfører, at Justitsministeriet i lovforslaget har foretaget en

vurdering af den aktuelle sundhedsmæssige situation og kriminalitetsbille-

det samt omfanget af bestemmelsernes anvendelse i praksis, men at Advo-

katrådet savner en behandling af lovens indhold i dybden. Det er i den for-

bindelse Advokatrådets opfattelse, at den hastende proces omkring lov-

forslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, som blev vedtaget i foråret med bl.a.

voldsomme strafskærpelser til følge, nødvendiggør en grundigere revision

af de vedtagne bestemmelser

–

også inden lovens udløb den 1. marts 2021.

Videre er det Advokatrådets opfattelse, at lovens indhold bør gennemgå en

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

grundigere behandling, således at bestemmelsernes anvendelsesområder un-

der søges nærmere, herunder spørgsmålet om, hvorvidt lovens ordlyd giver

anledning til problemer i praksis. Advokatrådet finder, at man ved en sådan

undersøgelse med fordel kunne inddrage domstolene og øvrige praktikere.

Advokatrådet har desuden noteret sig, at de pågældende bestemmelser fort-

sat er omfattet af en solnedgangsklausul. Endelig henviser Advokatrådet til

Advokatrådets henvendelse af 31. marts 2020 til Folketingets Retsudvalg

vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, hvori Advokatrådet bl.a.

udtrykte bekymring for hastebehandlingen af lovforslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at fristen for indsen-

delse af høringssvar er for kort, idet en frist på 4 uger normalt anses som en

passende høringsfrist, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt.

6.1.2. Landsforeningen anfører endvidere, at udtalelserne fra Rigsadvokaten

og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne burde have

været fremlagt (i anonymiseret form) for høringsparterne.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at reglerne medfører et yderli-

gere pres på nogle i forvejen pressede domstole, og at den lange sagsbe-

handlingstid kan udfordre retssikkerheden, herunder ved at berørte borgere

vil skulle vente længere på retfærdighed.

For så vidt angår det af Advokatrådet anførte om omfanget og indholdet af

Justitsministeriets revision bemærkes det, at det fremgår af pkt. 2.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at ministeriet i forbindelse med revi-

sionsovervejelserne har foretaget en vurdering af nødvendigheden, anven-

delsen og effekterne af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,

2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9. Justitsministeriet har

den i forbindelse indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet

om den aktuelle sundhedsmæssige situation samt udtalelser fra Rigspolitiet

og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne.

For så vidt angår henvisningen til Advokatrådets henvendelse af 31. marts

2020 til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2.

april 2020 bemærker Justitsministeriet, at det bl.a. fremgår af justitsmini-

sterens besvarelse af 1. april 2020 af spørgsmål nr. 102 til L 157, at haste-

behandling af lovforslag bør begrænses til det nødvendige. Det fremgår

endvidere, at lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 imidlertid blev ha-

stebehandlet under hensyntagen til den ekstraordinære situation, der med-

førte, at den almindelige behandling af lovforslaget ikke kunne afventes.

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 102 af

1. april 2020 til L 157.

For så vidt angår det af Landsforeningen for Forsvarsadvokater anførte om

høringsperioden skal Justitsministeriet bemærke, at en revision af straffelo-

vens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændin-

gelovens § 22, nr. 9, efter ministeriets opfattelse forudsætter, at bestemmel-

serne har været i kraft i en vis tid, før en sådan revision meningsfuldt kan

foretages. På denne baggrund

–

og under hensyntagen til, at der alene er

tale om en ophævelse af en revisionsbestemmelse

–

har Justitsministeriet

undtagelsesvist fundet det nødvendigt at forkorte den sædvanlige 4-ugers

høringsfrist, således at lovforslaget har kunne fremsættes inden fristen den

30. november 2020.

3. Ophævelse af revisionsbestemmelsen

3.1. Videreførelsen af straffelovens § 81 d

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det er en forudsætning for,

at straffelovens § 81 d finder anvendelse, at lovovertrædelsen helt eller del-

vis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,

som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Efter Instituttets opfattelse

er det dog uklart, hvad der skal til, for at en forbrydelse kan betragtes som

havende baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien. Instituttet

finder det derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en bestemmelse, der

kan føre til minimum en fordobling af straffen

–

og i mange tilfælde fæng-

selsstraf

–

har et så bredt og uklart anvendelsesområde. Instituttet anbefaler

på denne baggrund, at der fremsættes et ændringsforslag til straffelovens §

81 d for klart at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at Justitsministeriet ikke

i høringen forholder sig til det forhold, at straffelovens § 81 d, stk. 1, er en

bestemmelse, hvis anvendelsesområde er ganske uklart. Landsforeningen

henviser i den forbindelse til, at der ved en søgning i Ugeskrift for Retsvæ-

sen og Tidsskrift for Kriminalret kun ses én trykt afgørelse (U2020.4286Ø)

om straffelovens § 81 d. Landsforeningen henviser videre til Dommerfor-

eningens henvendelse til Folketingets Retsudvalg af 28. marts 2020 vedrø-

rende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, som Landsforeningen kan

tilslutte sig. Dommerforeningen gjorde i sin henvendelse bl.a. gældende, at

domstolene inden for den daværende lovgivning kunne have tillagt krimi-

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

nalitet af den i loven omfattede karakter endog særdeles skærpende omstæn-

digheder. Dommerforeningen gav endvidere bl.a. udtryk for, at lovforlaget

var udtryk for en uhensigtsmæssig form for strafferetlig detailregulering,

som i praksis risikerede at give anledning til besværlige fortolkningsproble-

mer. Landsforeningen finder det på denne baggrund desto mere betænkeligt

at forlænge straffelovens § 81 d og foreslår, at bestemmelsen ophæves

straks.

SOS Racisme

finder, at den del af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d,

der vedrører skærpet straf for tyveri af værnemidler, er meget diskutabel og

blev indført på et spinkelt grundlag ud fra nogle få sager, der blev slået kraf-

tigt op i pressen. SOS Racisme foreslår derfor, at tyveri af værnemidler ikke

skal være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d.

Som anført i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsætter

anvendelsen af straffelovens § 81 d, at lovovertrædelsen helt eller delvist

skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,

som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det vil ifølge forarbej-

derne til bestemmelsen bero på en konkret vurdering af den begåede lov-

overtrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst,

om betingelsen er opfyldt, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som frem-

sat, side 13.

Det må dog i almindelighed antages, at betingelsen er opfyldt, hvis overtræ-

delsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-

19-epidemien eller værnemidler eller andre knappe ressourcer i den kon-

krete situation. Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen

har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis

den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræ-

sentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang

til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.

Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser vedrø-

rende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situa-

tion, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det

blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således

ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straf-

felovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 30. marts

2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157.

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår Landsforeningen af Forsvarsadvokaters henvisning til

Dommerforeningens henvendelse af 28. marts 2020 til Folketingets Retsud-

valg vedrørende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 kan Justitsmini-

steriet henvise til Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgs-

mål nr. 84 fra Folketingets Retsudvalg til L 157. Det fremgår bl.a. heraf, at

regeringen med straffelovens § 81 d politisk ønskede at fastsætte en ny

ramme for udmåling af straf, som klart og tydeligt markerer samfundets af-

standtagen til kriminalitet, hvor kriminelle personer udnytter den alvorlige

situation i Danmark for egen vindings skyld. Efter regeringens opfattelse

var det ikke

–

og er det fortsat ikke

–

tilstrækkeligt, at der anvendes de al-

mindelige regler i straffeloven om skærpende omstændigheder, jf. straffelo-

vens § 81. Videre fremgår det bl.a., at grundlovens § 3 ikke er til hinder for,

at lovgivningsmagten regulerer straffastsættelsen for bestemte lovovertræ-

delser gennem udtrykkelig forhøjelse eller sænkelse af strafniveauet eller

angivelse af strafstørrelsen i visse typetilfælde, jf. Straffelovrådets betænk-

ning nr. 1531 om strafudmåling

–

samspillet mellem lovgiver og domstole.

Efter Justitsministeriets opfattelse går forarbejderne til straffelovens § 81 d

således ikke tættere på strafudmålingen, end hvad der er almindelig praksis

for.

3.2. Videreførelsen af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at blokering af en hjemme-

side efter omstændighederne kan udgøre et indgreb i ytrings- og informati-

onsfriheden, som er beskyttet i grundlovens § 77 og artikel 10 i Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Instituttet bemærker vi-

dere, at der ikke er foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstem-

melse med disse bestemmelser. Instituttet anbefaler i den forbindelse, at der

i et ændringsforslag foretages en vurdering af retsplejelovens § 791 d, stk.

1, 2. pkt., og stk. 6, i forhold til grundlovens § 77 og EMRK artikel 10.

IT-Politisk Forening

finder, at retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., udgør

et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed

som næppe er proportionalt. Foreningen finder det endvidere særligt proble-

matisk, at retsplejelovens § 791 d, stk. 6, giver mulighed for blokering af

hjemmesider uden forudgående retskendelse, idet det følger af retspraksis

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at blokering af

hjemmesider uden forudgående retskendelse kun kan ske under exceptio-

nelle omstændigheder. Foreningen bemærker, at de overtrædelser, som efter

§ 791 d, stk. 1, 2. pkt. kan danne grundlag for blokering, primært, men ikke

udelukkende, er formuebestemmelser, hvor grovheden af lovovertrædelsen

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ligger meget langt fra terrorisme eller trusler mod offentligt ansatte, som var

de overtrædelser, der inden lovændringen i april 2020 kunne danne grundlag

for blokering. Foreningen bemærker desuden, at der på hjemmesider kan

være indhold, der ikke er ulovligt, samt at blokeringen også rammer fremti-

digt indhold, hvorfor en permanent blokering af en hel hjemmeside med dy-

namisk indhold kan sammenlignes med forhåndscensur. Foreningen bemær-

ker endvidere, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at 32 ud af 39

iværksatte blokeringer er sket uden forudgående retskendelse, og at bloke-

ring efter politiets administrative beslutning således er blevet hovedreglen.

Videre bemærker Foreningen, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvor

lang tid der er gået, inden der forelå retskendelser i de 32 tilfælde. Forenin-

gen anbefaler på denne baggrund, at revisionen gennemføres ved at ophæve

retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6.

SOS Racisme

foreslår, at revisionsbestemmelsen ophæves for så vidt angår

retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, således at muligheden for

hurtig nedlukning af hjemmesider og andre internetrelaterede svindelnumre

bevares.

Det kan oplyses, at Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af æn-

dringsforslag til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for

lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157)

foretog en vurdering af, hvorvidt forslaget efter ministeriets vurdering

kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 77 og Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Det var

–

og er fortsat

–

Justitsministeriets vurdering, at ændringsforslaget kan gen-

nemføres inden for disse rammer.

Det fremgår af lovforslaget, at baggrunden for forslaget var, at både Center

for Cybersikkerhed (CFCS) og Rigspolitiet bl.a. havde konstateret et antal

hjemmesider, der via phising forsøgte at udnytte covid-19-situationen, og at

visse domænenavne udgav sig for at være Sundhedsstyrelsen med det formål

at franarre borgere personlige oplysninger i form af NemID-nøglekort.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at bestemmelsen om muligheden for

at blokere en hjemmeside på øjemedet skal ses i lyset af, at phishing-angreb

i helt særlig grad er tidskritiske. Der kan således på få minutter og med få

omkostninger udsendes store mængder af e-mails eller sms-beskeder som

led i en phishing-kampagne. Hvis det skal sikres, at det domænenavn, som

phishingkampagnen linker til, bliver blokeret, inden et stort antal personer

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

har reageret på kampagnen, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at po-

litiet kan iværksætte blokeringen hurtigt og derefter indbringe spørgsmålet

for retten inden 24 timer.

Endvidere blev der lagt vægt på, at hensynet til at kunne gribe hurtig ind

over for bl.a. misinformation og misbrug under den aktuelle covid-19-epi-

demi gør sig gældende i en sådan helt særlig grad, at der er et behov for at

politiet har mulighed for blokering på øjemedet.

3.3. Videreførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at udlændingelovens § 22,

nr. 9, udgør en udvidelse af adgangen til at udvise udlændinge, der har etab-

leret et liv i Danmark, og som kan have boet i Danmark det meste af deres

liv. Instituttet anfører imidlertid, at der ikke i lovforslaget til loven fra april

2020 eller dette lovforslag er foretaget en grundig vurdering af reglerne i

forhold til EMRK artikel 8. Det er efter Instituttets opfattelse væsentligt for

forudsigeligheden, at Justitsministeriet generelt forholder sig til, hvilken be-

tydning det har for domstolenes vurdering af spørgsmålet om udvisning, at

udlændingen er dømt efter straffelovens § 81 d om lovovertrædelser med

baggrund i eller sammenhæng med covid-19. Instituttet anbefaler, at der

fremsættes et ændringsforslag, hvori der redegøres for, hvilken betydning

det har for udvisningsvurderingen, at udlændingen er dømt efter straffelo-

vens § 81 d.

SOS Racisme

finder, at de mest udlændingeskeptiske partier i Folketinget

systematisk har brugt covid-19-krisen til at forsøge at få udvist flest mulige

udlændinge, herunder med gennemførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9.

SOS Racisme foreslår derfor, at man ophæver udlændingelovens § 22, nr.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af Justitsministeriets besvarelse

af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg til L 157,

at udlændingelovens § 22, nr. 9, giver hjemmel til, at en udlænding

–

uanset

varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset den pågældendes

opholdsgrundlag

–

efter en konkret vurdering vil kunne udvises, hvis den

pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelo-

vens § 81 d. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlænding skulle

udvises efter §§ 22-24, herunder den nye bestemmelse i § 22, nr. 9, medmin-

dre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat-

L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

og familieliv. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvis-

ning dog kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reg-

lerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændinge-

lovens § 26 b.

Af besvarelsen fremgår endvidere, at det var Justitsministeriets umiddel-

bare vurdering, at udlændingelovens § 22, nr. 9, alene ville have meget be-

grænset praktisk betydning. Der blev herved lagt vægt på, at de straffelovs-

overtrædelser, der er omfattet af straffelovens § 81 d, men som ikke samtidig

er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 1-8, eller § 23, vedrører mindre

alvorlige lovovertrædelser, der selv med den skærpede straf efter § 81 d må

formodes at skulle straffes med bøde eller en kortere fængselsstraf, der som

udgangspunkt ikke vil overstige nogle få måneder. Disse overtrædelser vur-

deredes derfor ikke i almindelighed at kunne føre til udvisning af udlæn-

dinge, der har opholdt sig en længere årrække i Danmark, uanset at over-

trædelsen er begået med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epi-

demien i Danmark.

Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 23 af 30.

marts 2020 til L 157.

III. Lovforslaget

Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig, lov-

teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i

høring. Opmærksomheden henledes i den forbindelse særligt på, at der fra

Rigsadvokaten og Rigspolitiet er indhentet opdaterede tal vedrørende den

praktiske anvendelse af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,

2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9.