Retsudvalget 2020-21
L 110 Bilag 1
Offentligt
2302249_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. december 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0090-2378
1728512
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsple-
jeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. november 2020 til den 2.
december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Akademi-
kerne, Amnesty International, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL
Danmarks Almene Boliger,
Copenhagen Business School (CBS)
CBS LAW
Institut for Ledelse,
Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lejer-
foreninger, Danmarks Tekniske Universitet
DTU Diplom
Center for Di-
plomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalist-
forbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Udlejere, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-
nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,
Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Finans & Leasing,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Lands-
styre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen
Århus Universitet, HK, In-
stitut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
KL, Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Poli-
tiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen,
Syddansk Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Han-
delsretten, Aalborg Universitet
Juridisk Institut
Det Samfundsvidenska-
belige Fakultet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet
Juridisk Institut.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-
ret, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerforeningen,
Domstolsstyrelsen, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettighe-
der, IT-Politisk Forening, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Politiforbundet, Rigspolitiet
og
SOS Racisme.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-
ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerforeningen, Domstolsstyrel-
sen, Grønlands Selvstyre, KL, Politiforbundet
og
Rigspolitiet
har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
2. Generelt
Advokatrådet
anfører, at Justitsministeriet i lovforslaget har foretaget en
vurdering af den aktuelle sundhedsmæssige situation og kriminalitetsbille-
det samt omfanget af bestemmelsernes anvendelse i praksis, men at Advo-
katrådet savner en behandling af lovens indhold i dybden. Det er i den for-
bindelse Advokatrådets opfattelse, at den hastende proces omkring lov-
forslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, som blev vedtaget i foråret med bl.a.
voldsomme strafskærpelser til følge, nødvendiggør en grundigere revision
af de vedtagne bestemmelser
også inden lovens udløb den 1. marts 2021.
Videre er det Advokatrådets opfattelse, at lovens indhold bør gennemgå en
2
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
grundigere behandling, således at bestemmelsernes anvendelsesområder un-
der søges nærmere, herunder spørgsmålet om, hvorvidt lovens ordlyd giver
anledning til problemer i praksis. Advokatrådet finder, at man ved en sådan
undersøgelse med fordel kunne inddrage domstolene og øvrige praktikere.
Advokatrådet har desuden noteret sig, at de pågældende bestemmelser fort-
sat er omfattet af en solnedgangsklausul. Endelig henviser Advokatrådet til
Advokatrådets henvendelse af 31. marts 2020 til Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, hvori Advokatrådet bl.a.
udtrykte bekymring for hastebehandlingen af lovforslaget.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at fristen for indsen-
delse af høringssvar er for kort, idet en frist på 4 uger normalt anses som en
passende høringsfrist, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt.
6.1.2. Landsforeningen anfører endvidere, at udtalelserne fra Rigsadvokaten
og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne burde have
været fremlagt (i anonymiseret form) for høringsparterne.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at reglerne medfører et yderli-
gere pres på nogle i forvejen pressede domstole, og at den lange sagsbe-
handlingstid kan udfordre retssikkerheden, herunder ved at berørte borgere
vil skulle vente længere på retfærdighed.
For så vidt angår det af Advokatrådet anførte om omfanget og indholdet af
Justitsministeriets revision bemærkes det, at det fremgår af pkt. 2.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, at ministeriet i forbindelse med revi-
sionsovervejelserne har foretaget en vurdering af nødvendigheden, anven-
delsen og effekterne af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,
2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9. Justitsministeriet har
den i forbindelse indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet
om den aktuelle sundhedsmæssige situation samt udtalelser fra Rigspolitiet
og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne.
For så vidt angår henvisningen til Advokatrådets henvendelse af 31. marts
2020 til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2.
april 2020 bemærker Justitsministeriet, at det bl.a. fremgår af justitsmini-
sterens besvarelse af 1. april 2020 af spørgsmål nr. 102 til L 157, at haste-
behandling af lovforslag bør begrænses til det nødvendige. Det fremgår
endvidere, at lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 imidlertid blev ha-
stebehandlet under hensyntagen til den ekstraordinære situation, der med-
førte, at den almindelige behandling af lovforslaget ikke kunne afventes.
3
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 102 af
1. april 2020 til L 157.
For så vidt angår det af Landsforeningen for Forsvarsadvokater anførte om
høringsperioden skal Justitsministeriet bemærke, at en revision af straffelo-
vens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændin-
gelovens § 22, nr. 9, efter ministeriets opfattelse forudsætter, at bestemmel-
serne har været i kraft i en vis tid, før en sådan revision meningsfuldt kan
foretages. På denne baggrund
og under hensyntagen til, at der alene er
tale om en ophævelse af en revisionsbestemmelse
har Justitsministeriet
undtagelsesvist fundet det nødvendigt at forkorte den sædvanlige 4-ugers
høringsfrist, således at lovforslaget har kunne fremsættes inden fristen den
30. november 2020.
3. Ophævelse af revisionsbestemmelsen
3.1. Videreførelsen af straffelovens § 81 d
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at det er en forudsætning for,
at straffelovens § 81 d finder anvendelse, at lovovertrædelsen helt eller del-
vis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,
som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Efter Instituttets opfattelse
er det dog uklart, hvad der skal til, for at en forbrydelse kan betragtes som
havende baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien. Instituttet
finder det derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en bestemmelse, der
kan føre til minimum en fordobling af straffen
og i mange tilfælde fæng-
selsstraf
har et så bredt og uklart anvendelsesområde. Instituttet anbefaler
på denne baggrund, at der fremsættes et ændringsforslag til straffelovens §
81 d for klart at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
anfører, at Justitsministeriet ikke
i høringen forholder sig til det forhold, at straffelovens § 81 d, stk. 1, er en
bestemmelse, hvis anvendelsesområde er ganske uklart. Landsforeningen
henviser i den forbindelse til, at der ved en søgning i Ugeskrift for Retsvæ-
sen og Tidsskrift for Kriminalret kun ses én trykt afgørelse (U2020.4286Ø)
om straffelovens § 81 d. Landsforeningen henviser videre til Dommerfor-
eningens henvendelse til Folketingets Retsudvalg af 28. marts 2020 vedrø-
rende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, som Landsforeningen kan
tilslutte sig. Dommerforeningen gjorde i sin henvendelse bl.a. gældende, at
domstolene inden for den daværende lovgivning kunne have tillagt krimi-
4
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
nalitet af den i loven omfattede karakter endog særdeles skærpende omstæn-
digheder. Dommerforeningen gav endvidere bl.a. udtryk for, at lovforlaget
var udtryk for en uhensigtsmæssig form for strafferetlig detailregulering,
som i praksis risikerede at give anledning til besværlige fortolkningsproble-
mer. Landsforeningen finder det på denne baggrund desto mere betænkeligt
at forlænge straffelovens § 81 d og foreslår, at bestemmelsen ophæves
straks.
SOS Racisme
finder, at den del af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d,
der vedrører skærpet straf for tyveri af værnemidler, er meget diskutabel og
blev indført på et spinkelt grundlag ud fra nogle få sager, der blev slået kraf-
tigt op i pressen. SOS Racisme foreslår derfor, at tyveri af værnemidler ikke
skal være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d.
Som anført i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsætter
anvendelsen af straffelovens § 81 d, at lovovertrædelsen helt eller delvist
skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,
som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det vil ifølge forarbej-
derne til bestemmelsen bero på en konkret vurdering af den begåede lov-
overtrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst,
om betingelsen er opfyldt, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som frem-
sat, side 13.
Det må dog i almindelighed antages, at betingelsen er opfyldt, hvis overtræ-
delsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-
19-epidemien eller værnemidler eller andre knappe ressourcer i den kon-
krete situation. Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis
den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræ-
sentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang
til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser vedrø-
rende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situa-
tion, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det
blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således
ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straf-
felovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 30. marts
2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157.
5
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
For så vidt angår Landsforeningen af Forsvarsadvokaters henvisning til
Dommerforeningens henvendelse af 28. marts 2020 til Folketingets Retsud-
valg vedrørende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 kan Justitsmini-
steriet henvise til Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgs-
mål nr. 84 fra Folketingets Retsudvalg til L 157. Det fremgår bl.a. heraf, at
regeringen med straffelovens § 81 d politisk ønskede at fastsætte en ny
ramme for udmåling af straf, som klart og tydeligt markerer samfundets af-
standtagen til kriminalitet, hvor kriminelle personer udnytter den alvorlige
situation i Danmark for egen vindings skyld. Efter regeringens opfattelse
var det ikke
og er det fortsat ikke
tilstrækkeligt, at der anvendes de al-
mindelige regler i straffeloven om skærpende omstændigheder, jf. straffelo-
vens § 81. Videre fremgår det bl.a., at grundlovens § 3 ikke er til hinder for,
at lovgivningsmagten regulerer straffastsættelsen for bestemte lovovertræ-
delser gennem udtrykkelig forhøjelse eller sænkelse af strafniveauet eller
angivelse af strafstørrelsen i visse typetilfælde, jf. Straffelovrådets betænk-
ning nr. 1531 om strafudmåling
samspillet mellem lovgiver og domstole.
Efter Justitsministeriets opfattelse går forarbejderne til straffelovens § 81 d
således ikke tættere på strafudmålingen, end hvad der er almindelig praksis
for.
3.2. Videreførelsen af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at blokering af en hjemme-
side efter omstændighederne kan udgøre et indgreb i ytrings- og informati-
onsfriheden, som er beskyttet i grundlovens § 77 og artikel 10 i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Instituttet bemærker vi-
dere, at der ikke er foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstem-
melse med disse bestemmelser. Instituttet anbefaler i den forbindelse, at der
i et ændringsforslag foretages en vurdering af retsplejelovens § 791 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 6, i forhold til grundlovens § 77 og EMRK artikel 10.
IT-Politisk Forening
finder, at retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., udgør
et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed
som næppe er proportionalt. Foreningen finder det endvidere særligt proble-
matisk, at retsplejelovens § 791 d, stk. 6, giver mulighed for blokering af
hjemmesider uden forudgående retskendelse, idet det følger af retspraksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at blokering af
hjemmesider uden forudgående retskendelse kun kan ske under exceptio-
nelle omstændigheder. Foreningen bemærker, at de overtrædelser, som efter
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt. kan danne grundlag for blokering, primært, men ikke
udelukkende, er formuebestemmelser, hvor grovheden af lovovertrædelsen
6
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
ligger meget langt fra terrorisme eller trusler mod offentligt ansatte, som var
de overtrædelser, der inden lovændringen i april 2020 kunne danne grundlag
for blokering. Foreningen bemærker desuden, at der på hjemmesider kan
være indhold, der ikke er ulovligt, samt at blokeringen også rammer fremti-
digt indhold, hvorfor en permanent blokering af en hel hjemmeside med dy-
namisk indhold kan sammenlignes med forhåndscensur. Foreningen bemær-
ker endvidere, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at 32 ud af 39
iværksatte blokeringer er sket uden forudgående retskendelse, og at bloke-
ring efter politiets administrative beslutning således er blevet hovedreglen.
Videre bemærker Foreningen, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvor
lang tid der er gået, inden der forelå retskendelser i de 32 tilfælde. Forenin-
gen anbefaler på denne baggrund, at revisionen gennemføres ved at ophæve
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6.
SOS Racisme
foreslår, at revisionsbestemmelsen ophæves for så vidt angår
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, således at muligheden for
hurtig nedlukning af hjemmesider og andre internetrelaterede svindelnumre
bevares.
Det kan oplyses, at Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af æn-
dringsforslag til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157)
foretog en vurdering af, hvorvidt forslaget efter ministeriets vurdering
kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 77 og Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Det var
og er fortsat
Justitsministeriets vurdering, at ændringsforslaget kan gen-
nemføres inden for disse rammer.
Det fremgår af lovforslaget, at baggrunden for forslaget var, at både Center
for Cybersikkerhed (CFCS) og Rigspolitiet bl.a. havde konstateret et antal
hjemmesider, der via phising forsøgte at udnytte covid-19-situationen, og at
visse domænenavne udgav sig for at være Sundhedsstyrelsen med det formål
at franarre borgere personlige oplysninger i form af NemID-nøglekort.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at bestemmelsen om muligheden for
at blokere en hjemmeside på øjemedet skal ses i lyset af, at phishing-angreb
i helt særlig grad er tidskritiske. Der kan således på få minutter og med få
omkostninger udsendes store mængder af e-mails eller sms-beskeder som
led i en phishing-kampagne. Hvis det skal sikres, at det domænenavn, som
phishingkampagnen linker til, bliver blokeret, inden et stort antal personer
7
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
har reageret på kampagnen, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at po-
litiet kan iværksætte blokeringen hurtigt og derefter indbringe spørgsmålet
for retten inden 24 timer.
Endvidere blev der lagt vægt på, at hensynet til at kunne gribe hurtig ind
over for bl.a. misinformation og misbrug under den aktuelle covid-19-epi-
demi gør sig gældende i en sådan helt særlig grad, at der er et behov for at
politiet har mulighed for blokering på øjemedet.
3.3. Videreførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at udlændingelovens § 22,
nr. 9, udgør en udvidelse af adgangen til at udvise udlændinge, der har etab-
leret et liv i Danmark, og som kan have boet i Danmark det meste af deres
liv. Instituttet anfører imidlertid, at der ikke i lovforslaget til loven fra april
2020 eller dette lovforslag er foretaget en grundig vurdering af reglerne i
forhold til EMRK artikel 8. Det er efter Instituttets opfattelse væsentligt for
forudsigeligheden, at Justitsministeriet generelt forholder sig til, hvilken be-
tydning det har for domstolenes vurdering af spørgsmålet om udvisning, at
udlændingen er dømt efter straffelovens § 81 d om lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19. Instituttet anbefaler, at der
fremsættes et ændringsforslag, hvori der redegøres for, hvilken betydning
det har for udvisningsvurderingen, at udlændingen er dømt efter straffelo-
vens § 81 d.
SOS Racisme
finder, at de mest udlændingeskeptiske partier i Folketinget
systematisk har brugt covid-19-krisen til at forsøge at få udvist flest mulige
udlændinge, herunder med gennemførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9.
SOS Racisme foreslår derfor, at man ophæver udlændingelovens § 22, nr.
9.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af Justitsministeriets besvarelse
af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg til L 157,
at udlændingelovens § 22, nr. 9, giver hjemmel til, at en udlænding
uanset
varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset den pågældendes
opholdsgrundlag
efter en konkret vurdering vil kunne udvises, hvis den
pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelo-
vens § 81 d. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlænding skulle
udvises efter §§ 22-24, herunder den nye bestemmelse i § 22, nr. 9, medmin-
dre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat-
8
L 110 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
og familieliv. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvis-
ning dog kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reg-
lerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændinge-
lovens § 26 b.
Af besvarelsen fremgår endvidere, at det var Justitsministeriets umiddel-
bare vurdering, at udlændingelovens § 22, nr. 9, alene ville have meget be-
grænset praktisk betydning. Der blev herved lagt vægt på, at de straffelovs-
overtrædelser, der er omfattet af straffelovens § 81 d, men som ikke samtidig
er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 1-8, eller § 23, vedrører mindre
alvorlige lovovertrædelser, der selv med den skærpede straf efter § 81 d må
formodes at skulle straffes med bøde eller en kortere fængselsstraf, der som
udgangspunkt ikke vil overstige nogle få måneder. Disse overtrædelser vur-
deredes derfor ikke i almindelighed at kunne føre til udvisning af udlæn-
dinge, der har opholdt sig en længere årrække i Danmark, uanset at over-
trædelsen er begået med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epi-
demien i Danmark.
Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 23 af 30.
marts 2020 til L 157.
III. Lovforslaget
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig, lov-
teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i
høring. Opmærksomheden henledes i den forbindelse særligt på, at der fra
Rigsadvokaten og Rigspolitiet er indhentet opdaterede tal vedrørende den
praktiske anvendelse af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,
2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9.
9