Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 Bilag 10, L 126 A Bilag 10, L 126 B Bilag 10
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kopi til Udlændinge- og Integrationsministeriet
02.03.2021
J.nr. 3.7.27/eva
Forebyggelse og dialog er afgørende værktøjer i kampen mod negativ social
kontrol
Børnerådet er blevet opmærksom på, at L 126 om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov
om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket indsats mod negativ social
kontrol m.v.) er fremsat for Folketinget den 16. december 2020.
Af den kommenterede høringsoversigt fremgår det, at et udkast har været sendt i høring til bl.a.
Børnerådet. Børnerådet har imidlertid ikke modtaget udkastet i høring og er derfor først blevet
opmærksom på lovudkastet efter udløbet af høringsperioden. Børnerådet vil dog alligevel i det
følgende kommentere på lovudkastet.
Børnerådet bifalder de dele af lovforslaget, som vil medvirke til, at færre børn bliver udsat for
negativ social kontrol og indgår ægteskaber som mindreårige. Børnerådet bifalder derfor, at
lovforslaget rummer:
En præcisering af straffelovens bestemmelse om psykisk vold, så negativ social kontrol
utvivlsomt vil være omfattet.
En skærpelse af straffen for at medvirke til indgåelse af religiøse vielser eller at fastholde
mindreårige heri.
Børnerådet stiller dog kritisk over for, at man med lovforslaget samtidig vil skærpe udvisnings-
reglerne samt reglerne for familiesammenføring for personer, der dømmes for ovenstående ger-
ninger. Der er ingen dokumentation for, at den type sanktioner er egnede til at opfylde lovens
intention: at beskytte mindreårige børn med udgangspunkt i barnets bedste.
Der bør i stedet satses massivt på forebyggende indsatser, herunder:
Oplysning til børn om deres rettigheder.
Opkvalificering af fagprofessionelle i forhold til håndtering af negativ social kontrol i sko-
ler og dagtilbud.
Hovedgaden 12, 1D-E
•
7190 Billund• Tlf. 3378 33 00
•
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376