Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 126 , L 126 A , L 126 B
Offentligt
2320242_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 126 efter ønske fra Halime Oguz (SF) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til L 126:
Hvordan beskytter vi unge, der er ofre for genopdragelsesrejser og lign., mod at
miste deres opholdstilladelse ved bortfald?
Svar:
Udlændingelovens regler om bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med genop-
dragelsesrejser har dels et præventivt formål, der vedrører en fremadrettet risiko
for, at et barn sendes på genopdragelsesrejse, dels indeholder de en hensyntagen
til de børn, der alligevel er blevet ofre for genopdragelsesrejser.
Jeg synes, at det er vigtigt med præventive regler, der gør det klart for forældre, at
det kan få konsekvenser, hvis et barn sendes på en genopdragelsesrejse.
Men vi hører desværre også om tilfælde, hvor børnene, trods risikoen for, at barnet
ikke kan komme tilbage til Danmark, sendes af sted på en genopdragelsesrejse. El-
ler hvor det slet ikke har været forældrenes hensigt, at barnet skulle tilbage til Dan-
mark. I sådanne situationer skal vi selvfølgelig tage hensyn til barnet.
Efter udlændingeloven bortfalder barnets opholdstilladelse efter 3 måneder, hvis
barnet er sendt på genopdragelsesrejse i udlandet. Det kan efter ansøgning be-
stemmes, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, men er barnets op-
holdstilladelse bortfaldet, skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen
vurdere, om barnet kan meddeles ny opholdstilladelse. Barnet kan i disse tilfælde
kun meddeles en ny opholdstilladelse, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.
Ved denne vurdering skal barnets opvækst og familiemæssige og sociale netværk
her i landet tillægges særlig vægt.
Hvis opholdstilladelsen er bortfaldet som følge af, at barnet imod sin vilje har op-
holdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse, skal dette også tillægges særlig
vægt ved vurderingen af hensynet til barnets tarv.
Side
1/2
18. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 24391
1490775
L 126b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan vi beskytter unge, der er ofre for genopdragelsesrejser og lign., mod at miste deres opholdstilladelse ved bortfald, til udlændinge- og integrationsministeren
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 126, har jeg bedt mine
embedsmænd om at se nærmere på bl.a., om reglerne om bortfald af opholdstilla-
delse sikrer børnene godt nok, når de er tvunget ud af landet på en genopdragel-
sesrejse, eller om reglerne bør ændres.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Gencay Akar
Side
2/2