Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 22.12.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokraternes ordfører, hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Det her er et lovforslag, som vi har glædet os rigtig, rigtig meget til, fordi vi jo kort før jul indgik en meget bred aftale om rammerne for de næste 3 års arbejde med politiet – en aftale, som blev indgået af stort set alle Folketingets partier, og som jo betyder, at vi får flere betjente, markant flere betjente. Vi får flere politistationer over hele landet, både på den her side af Storebælt og på den anden side. Vi får en markant stærkere indsats over for alt det, der er svært: bedrageri, bander, økonomisk kriminalitet, terror, social dumping. Vi styrker indsatsen og ikke mindst i forhold til vold og voldsofre, herunder også dem, der bliver udsat for voldtægt, som hænger sammen med den nye lovgivning, vi lavede omkring samtykke.

Det er samlet set en positiv aftale, som er utrolig stærk, og som styrker dansk politi, styrker anklagemyndigheden, skaber øget tryghed, større retfærdighed, bedre muligheder for at opklare kriminalitet – jeg var inde på voldtægt, vold, men jo også indbrud, som påvirker rigtig mange mennesker – en lang række gode ting, som virkelig kommer til at gøre en forskel.

Det er klart, at det hele ikke er gratis, fordi vi sådan set også sætter flere penge af og flere ressourcer af til politiet. Det er 650 mio. kr. til politi og anklagemyndigheden allerede i år i 2021. De penge skal jo findes et sted, og det lovforslag, vi nu behandler, omhandler fire elementer. To af elementerne handler, hvis man skal sige det sådan, dybest set om at prøve at spare nogle af de ressourcer, der bliver brugt på administration – både i forhold til at få adgang til konti m.v. i forbindelse med hvidvask og i forhold til bortskaffelse af værdier i forbindelse med hittegods, som har en meget, meget lille værdi.

Og så er der to forslag, som handler om at skabe noget finansiering til det, jeg var inde på før, i forhold til politiaftalen. Det ene er at regulere gebyrerne i forhold til våbentilladelse, som har stået stille i mange, mange år, og det tilsvarende i forhold til fornyelse af pas, som heller ikke har været reguleret i en lang årrække. Det er to mindre bidrag, som bidrager til at finansiere det, vi nemlig gerne vil have meget, meget mere af, nemlig politi, indsatsen mod vold og voldtægt, flere politistationer, der også skal kigge på det forebyggende arbejde, og som samlet set skal gøre, at vi øger trygheden.

Derfor vil jeg bare slutte af med sige, at vi naturligvis bakker op om det her lovforslag, og igen kvittere for, at stort set alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Venstre stod sammen om at lave en meget, meget stærk aftale før jul, hvor det her så også var et af elementerne. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Jeppe Bruus. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Karsten Lauritzen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, som nu får en frisk talerstol til sin rådighed. Værsgo.

Tak. Det er sådan, at vores ordførere på forhandlingen, fru Inger Støjberg og hr. Preben Bang Henriksen, ikke har mulighed for at være her i salen i dag, og derfor har jeg fået glæden af at være Venstres ordfører på lovforslaget. Det er jo helt rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører sagde, at det handler om gennemførsel af den flerårsaftale for politi- og anklagemyndighedens økonomi, som der har været forhandlet om i lang tid, og som der blev landet en aftale om kort før jul. Og for at hoppe frem til konklusionen synes vi, at det er en udmærket aftale, der ligger; ikke en aftale, der revolutionerer tingene. Jeg synes måske, den socialdemokratiske ordfører stiller dem, der måtte lytte til debatten, lidt rigeligt i udsigt. Det er jo rigtigt, at der er nogle forbedringer, men de kunne nu også være meget større. Men vi vil godt anerkende, at en del af det, vi i Venstre har ønsket, er afspejlet i aftalen, og det er som sådan meget fint, men der er også en række ting, som vi gerne havde set var endnu bedre, ting, som måske ikke var der, og ting, som var anderledes. Men den primære årsag til, at Venstre ikke var med i aftalen, er finansieringen. Det er jo sådan, at vi i Venstre har haft politik om et skattestop. Det har vi haft siden 2001, og det er det skattestop, der under den tid, vi har været i regeringer – og det er jo mange år siden 2001 – har gjort, at det ikke har været dyrere at være dansker; der har man holdt skatter og afgifter i ro. Skattetrykket er faldet fra at være verdens højeste til at være et af verdens højeste.

Nu har vi fået en ny regering. Den regering fører en politik, hvor man hæver skatter og afgifter. Indtil videre har man truffet beslutninger om at hæve vores skatter for 12 mia. kr. over 30 forskellige skatte- og afgiftsstigninger, som Venstre er imod. Sådan er det. Det er der ikke nogen, der kan være overraskede over. Derfor er vi også grundlæggende overraskede over, at justitsministeren og regeringen har ønsket ikke at have Venstre med i den her aftale. Og ikke at have ønsket at have Venstre med i den her aftale handler jo om, at den finansieringskilde, der bl.a. ligger, handler om at gøre det dyrere at være dansker ved at hæve en række gebyrer ganske væsentligt.

For en jæger, der skal have et jagttegn, stiger afgiften i nogle tilfælde fra 400 kr. til 1.000 kr., og unge mennesker, der skal have en teoriprøve, skal nu være med til at finansiere vores politi. Og det ville jo være fair nok, hvis vi ikke havde nogen penge, men vi har faktisk penge til at finansiere et politi uden at hæve skatter og afgifter. Det må man så tage ned at et flertal i Folketinget ikke ønsker; dér vil man finansiere det her ved at bryde det skattestop, som vi har stået på siden 2001, og det kan Venstre selvfølgelig ikke gå med til. Vi er kede af, at vi og Liberal Alliance er de eneste to partier, der står uden for den del af finansieringen, men sådan er det. Det må vælgerne så bedømme, når vi kommer til den tid.

Så vi synes sådan set, at aftalen er fornuftig. Vi anerkender, at der er aftryk fra vores parti. Der er nogle ting, vi har foreslået: En politigaranti og andet. Vi kunne muligvis godt have ønsket os mere, men sådan er det jo altid, når man forhandler om tingene. Det afgørende her handler om, at vi ikke bare kan smide den politik, som vi har stået på siden 2001, ud med badevandet – og det ville også være urimeligt over for vores vælgere – selv om regeringen godt kunne tænke sig det. Jeg anerkender, at det ville være belejligt for den socialdemokratiske regering, hvis de kunne få de borgerlige partier til at bryde den politik, de har stået på – i særdeleshed Venstre i forhold til et skatte- og afgiftsstop. Men til det sagde vi: Tak for tilbuddet, men pænt nej tak. Derfor støtter vi heller ikke i lovforslaget, som det ligger.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi er et af de partier, som er meget forundret over, at Venstre står uden for den her aftale. Vi havde et supergodt forhandlingsforløb, men i sidste øjeblik var der åbenbart et ultimativt krav fra Venstres side, som gjorde, at Venstre ikke kunne komme med i aftalen. Jeg kan nu forstå, at det her ultimative krav om skattestoppet er noget, man kommer til at stå ved. Jeg har også i det forgangne år erfaret, at skattestoppet ikke er så vigtigt, når det kommer til afgifter på eksempelvis plastikposer eller cigaretter. Så kan ordføreren fortælle, hvad vi som borgerlig opposition kan regne med det her skattestop indebærer? For vi taler altså her om en aftale, hvor mindre end 4 pct. af finansieringen er noget, som man som borgerlig ikke rigtig bryder sig om, og så må man bare sige, at med et så massivt stort rødt flertal og med en vanvittig god politiaftale er det altså lidt svært at forstå, at afgifter på våben eksempelvis for Venstre er noget af det, der ultimativt ikke må sættes op og indeksreguleres. Kan ordføreren sætte et par ord på det?

Ordføreren.

Det kan jeg sagtens. Jeg er måske belastet af, at jeg på trods af min unge alder har været i Folketinget i, nogle vil sikkert sige for mange år, men jeg kommer til at tænke på – og det vil jeg godt fortælle fru Pernille Vermund – hvordan man koger en frø. Det gør man ikke ved at sætte den i en gryde med kogende vand. Det gør man ved at sætte frøen i en gryde med lunkent vand, og så skruer man stille og roligt op for det. Det er jo den strategi, Socialdemokraterne har for at pelse danskerne, nemlig ved stille og roligt at skrue op for at hæve skatter og afgifter. Jeg er ked af, at Nye Borgerlige er hoppet lige i, jeg vil ikke sige fælden, men jeg kan godt forstå, at justitsministeren sidder og trækker på smilebåndet, for det er jo regeringen og justitsministeren, der vinder.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at Nye Borgerlige ikke vil stå ved den politik, fru Pernille Vermund fortæller om til vælgerne, nemlig at vi skal have sænket skatter, afgifter og gebyrer, og at vi ikke skal gøre det dyrere at være dansker. Der bliver stille og roligt skruet op. Og jeg er imponeret over, at justitsministeren har fået Nye Borgerlige med i den her aftale. Men sådan er det, og så må vælgerne jo belønne os, når det kommer til den tid.

Spørgeren.

Det er absolut ikke Socialdemokratiet, der vinder på, at vi har et godt politi, at vi får politiet ud i hele landet, at vi får en udrejsekontrol, der skal forhindre, at tyvebander kan rejse ud af landet med tyvekoster uden at blive stoppet på vejen, og at vi får en specialenhed mod socialt bedrageri. Det er danskerne, der vinder på det. Til gengæld bliver danskerne måske også lidt usikre, når Danmarks p.t. største borgerlige eller nominelt borgerlige parti gør det til noget ultimativt, at man ikke vil hæve afgifter på eksempelvis våben for at være med i noget, som er så essentielt for vores samfund som en politiaftale. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Der er jo også tale om, at unge mennesker, og mange af dem er blandt dem, der har de mindste indkomster i det her land, som skal til en køreprøve, skal betale for at medfinansiere politiet. Det synes jeg egentlig ikke er rimeligt. Hvis det var sådan, at vi ikke havde nogen penge, kunne jeg godt forstå fru Pernille Vermunds indlæg, men regeringen bruger jo penge på alle mulige mærkelige ting. Og hvis de borgerlige partier havde stået sammen med Venstre, var det ikke blevet dyrere at være dansker, så var der ikke kommet stigende gebyrer, for så havde vi fundet en anden finansiering. Det synes jeg at fru Pernille Vermund og Nye Borgerlige skulle tænke over, for hvis vi borgerlige vil rykke Danmark i en mere borgerlig retning, skal vi starte med at stå sammen om den politik, vi er enige om. Det var indtil den her aftale, at vi havde et skattestop, men det bakker man så ikke længere op om i Nye Borgerlige.

Hr. Jeppe Bruus.

Ja, og jeg synes også, at vi havde et rigtig godt forhandlingsforløb, og jeg er glad for, at vi landede en aftale med alle partier med undtagelse af Liberal Alliance og Venstre. Men bare for at følge op på det, som fru Pernille Vermund var inde på, så forstår jeg måske ikke helt det dér element omkring skattestoppet. For sådan som det bliver fortolket her, også fra Venstres gruppeformands side, så betyder det, at der ikke er en eneste afgift, der kan stige. Og så forstår jeg simpelt hen ikke det, Venstre har været ude at melde, f.eks. i forhold til afgifter på cigaretter og tobak. For hvis det er det samme princip, ville man vel heller ikke kunne indtage det synspunkt. Så kan der være et andet synspunkt i forhold til fortolkning af skattestoppet, og derfor har der været noget forvirring omkring, hvad det egentlig er, Venstre mener, nemlig at det er skattetrykket, der ikke må stige. Og det vil sige, at hvis man hæver det ét sted, skal man sænke det et andet sted. Det argument kunne man jo også have brugt, hvis man gerne ville have været med i den politiaftale, som man jo – for at være helt ærlig – var en del af lige indtil allersidste sekund, og som jeg tænker man var lige så begejstret for som alle os andre. Så jeg forstår simpelt hen bare ikke helt, hvad det egentlig var, der var argumentet. Er det så, fordi Venstre har ændret politik, så skattestoppet nu er ultimativt, og at det vil sige, at der i fremtiden ikke vil være en eneste afgift, der kan stige med Venstres støtte?

Ordføreren.

Det er jo for mig ikke så overraskende, at Jeppe Bruus ikke er enig i Venstres skattestop. For hr. Jeppe Bruus repræsenterer et parti, som jo ikke har problemer med, at skatter og afgifter stiger. Og jeg siger bare, at den der frø, der sidder oppe i den socialdemokratiske gryde, kommer til at koge, og det er der nogle borgere, der kommer til at betale for, og på et eller andet tidspunkt siger de vel stop. Men indtil videre må man tage det ned, at man jo ikke kan se det på Socialdemokratiets opbakning, og at danskerne gerne vil betale en masse mere i skat, men jeg håber nu, at de kommer til fornuft.

Jeg kan sige, at Venstres skattestop er formuleret af hr. Anders Fogh Rasmussen, og der ligger – både på Venstres hjemmeside og faktisk også på Skatteministeriets hjemmeside, tror jeg – en fin formulering af skattestoppet. Der er så nogle undtagelser for skattestoppet, og det er i forhold til EU og så det miljømæssige og det sundhedsmæssige. Men ingen af de ting gør sig gældende, og derfor er der intet nyt. Altså, ingen kan være i tvivl om, at den her finansiering kan Venstre ikke gå med til. Det er netop, fordi vi ikke har ændret vores politik, at vi ikke kan gå med.

Spørgeren.

Men det er vel ikke helt rigtigt. Altså, vi har været med til at lave en boligskatteaftale, hvor skatterne stiger for boligejere. Hr. Karsten Lauritzen er jo tidligere skatteminister. Så det er jo ikke helt rigtigt, altså det dér med, at der har været en lige i tråd mellem det skattestop, der var i 2001, og så frem til nu. Og det er jo ikke, fordi vi er glade for, at den skat skulle stige, men det var jo, fordi der var behov for at få lavet en samlet aftale på boligområdet. Og så har der været alle de meldinger fra Venstre omkring afgifter på cigaretter og alt muligt andet. Så jeg beklager forvirringen, men jeg forstår det simpelt hen ikke, for man kunne jo sådan set have taget et andet synspunkt, der handlede om, at vi ville være med til at hæve afgifterne på våbentilladelser og på fornyelse af pas, og så kunne Venstre jo stille et forslag om at sænke afgiften et andet sted. Men det var jo ikke det, der var tilfældet, og derfor spørger jeg bare: Skal vi forstå det sådan – og sådan forstår jeg det så nu på Venstre – at det med skattestoppet betyder, at der ikke er en eneste afgift eller skat, der kan stige fremover med Venstres støtte?

Ordføreren.

Der står jo ikke i aftalen, at de afgifts- og gebyrstigninger, der ligger i den, skal neutraliseres nogen som helst andre steder – det ville heller ikke være socialdemokratisk politik. Og jeg bliver nødt til at korrekse hr. Jeppe Bruus. Jeg var selv med til at lave den aftale omkring boligskatterne. Den lavede vi jo i øvrigt sammen med Socialdemokratiet, og vi havde et rigtig godt og konstruktivt forhandlingsforløb – det vil jeg gerne kvittere for. Men der sænker man samlet set boligbeskatningen med 10 mia. kr., tror jeg faktisk. Så det er samlet set en sænkelse. Og ja, når man samlet set sænker, kan man godt lave om. Men hvis man accepterer – og det gør vi altså ikke i Venstre – at man går ind og sætter gebyrer, skatter og afgifter op uden at kompensere, så bryder man vores skattestop, og sådan har det været siden 2001.

Hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordførerens tale. Og fra Radikale Venstres side skal det også lyde, at vi savnede og savner Venstre i aftalen, men vi vil samtidig også gerne takke for den indsats, Venstre leverede i den tid, man var med, hvor vi bl.a. sammen fik arbejdsskadeafgiften ud – det var noget, jeg ved også betød meget for Venstre. Så tak for den del.

Jeg kan så forstå, at der fra Venstres side er en modstand mod bl.a. at inflationsregulere våbengebyrer og pas, og derfor vil jeg bare spørge, om det er vigtigere for Venstre at forhindre, at der sker en inflationsregulering af våbengebyrer og pas, end at være med i store og brede aftaler som eksempelvis den her politiaftale.

Ordføreren.

Altså, jeg tror ikke, at det, der står i aftalen – nu har jeg lige genlæst den inden behandlingen her – er, at det bare er en inflationsregulering; det er en ensretning af en række gebyrer, hvor nogle tilladelser, der i dag koster 400 kr., kommer til at koste 1.000 kr., og det er jo en meget, meget voldsom stigning. Der står også direkte i aftalen, at hvis du er et ungt menneske, der i forbindelse med kørekortet skal tage en teoriprøve, så skal du betale 200 kr. til at finansiere flere politifolk – samtidig med at der er masser af andre steder, hvor vi bare bruger penge. Og jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor Det Radikale Venstre eller regeringen ikke er gået med til at sige, at så sparer vi lidt mere på su-udgifter til udlændinge, som også ligger heri. Hvis man skruede lidt op for det, havde man haft Venstre med i den her aftale, men det ville man ikke, og det er selvfølgelig, fordi man ville have, at vi skulle betale den pris og bryde den politik, vi har stået fast på siden 2001. Det er godt forsøgt, og vi siger tak for tilbuddet, men ellers tak.

Spørgeren.

Det ville ikke være klogt – i hvert fald ikke over for Radikale Venstre – at foreslå, at man skulle have yderligere besparelser på su'en. Så den del af Venstres forslag ville være meget uklogt.

Men tilbage står bare spørgsmålet: Er det vigtigere for Venstre at hindre, at der sker en inflationsregulering, som der bl.a. i forbindelse med våbengebyrer ikke har været siden 1990? Er det virkelig vigtigere at hindre en inflationsregulering af det og af pas end at være med i store, brede aftaler? Og hvad betyder det for Venstres deltagelse i store, brede aftaler fremadrettet?

Ordføreren.

Det, der er vigtigt for os, er, at når man principielt går ind og tager et gebyr og det gebyr kan finansiere en udgift – og der må man kigge på, hvad det koster at lave et pas, og så er der en udgift til det – altså, når man som her i aftaleteksten går ind og siger, at det koster 200 kr., tror jeg det er, i forbindelse med teoriprøve eller kørekort, og at det skal finansiere politiet, så åbner man en ladeport – en ladeport – for at gøre det dyrere at være dansker; man hæver skatter og afgifter. Og så kan man måske sige, at det bare er 200 kr., men igen: Frøen bobler i gryden. Og det er fair nok, at Det Radikale Venstre vil være med til, at vi skal hæve skatter og afgifter i et land, hvor vi har det højeste skattetryk i verden, men i Venstre siger vi, at vi synes, det er den forkerte vej at gå. Det betyder ikke, at vi ikke vil være med i store aftaler, men det betyder, at vi står fast på vores politik. Og jeg tror også, det er det, vores vælgere forventer af os, ligesom hr. Kristian Hegaards vælgere forventer, at Det Radikale Venstre står fast på deres politik.

Hr. Peter Skaarup.

Tak til ordføreren for et, synes jeg, meget velafbalanceret indlæg. Jeg synes også, ordføreren fik nævnt nogle af de gode ting, der er med i aftalen, såsom flere politibetjente, genindførelse af rejseholdet, der kan opklare drabssager, og nye våben til politiet – det er faktisk nogle gode tiltag, som vi også regner med Venstre støtter og er enige i.

Nu kommer vi så til et forløb over de næste år, hvor man skal udmønte alt det her, og hvor politiet og Rigspolitiet vender tilbage til forligskredsen og siger: Vi kunne godt ønske os at udføre det på den og den måde; nu er der en udfordring med nærpolitistation x – vi får jo også en række nye nærpolitistationer – så hvordan mener forligskredsen det her skal indrettes? Der synes jeg da nok, at jeg vil sige, at vi fra Dansk Folkepartis side godt kunne tænke os, at Venstre også var med i det arbejde.

Derfor vil jeg egentlig komme med en opfordring. Til trods for at der selvfølgelig er uenigheder om finansiering – vi havde da også hellere set en anden finansiering end den her samlet set – var det så ikke en idé, at man lagde det lidt til side og sagde: Okay, vi er alligevel med, for vi vil gerne være med til at indrette fremtidens politi til gavn for borgerne?

Ordføreren.

Det er jeg jo helt enig med hr. Peter Skaarup i. Jeg ville også ønske, at vi var med, men med den finansiering, regeringen har lagt ned over det, var det så ikke en mulighed.

Og det er faktisk ikke noget nyt. Hr. Peter Skaarup og jeg var begge to med, da vi forhandlede kriminalforsorgens økonomi under en tidligere regering, og til sidst, da vi havde lavet alle mulige fine ting om bedre vilkår i fængslerne – ikke for de indsatte, men for de ansatte – så lagde den socialdemokratiske justitsminister, som er ham, der er skatteminister nu, en finansiering på bordet, som i ret væsentligt omfang gjorde det dyrere at være dansker, og så tog vi vores gode tøj og gik. Så det er jo noget, Socialdemokraterne vedvarende prøver at gøre, altså at de siger: Nu laver vi en fin aftale, og regningen er så lige, at I skal bryde med den politik, I har stået for. Og jeg forstår jo godt, at man forsøger, men omvendt beder jeg om forståelse for, at vi i hvert fald ikke hopper i den gryde.

Men jo, vi ville da også gerne have været med. Men altså, nu har jeg jo siddet i politiforligskredsen, og den, der har størst indflydelse på, hvordan tingene udmøntes, er jo altså justitsministeren, og det er ikke så frygtelig mange ting, forligskredsen bliver taget med på råd om. Derfor tror jeg, at både vi og Dansk Folkeparti overlever, at vi ikke er der. Men jo, vi ville da gerne have været der.

Spørgeren.

Ja, selvfølgelig overlever vi, og det skal nok fungere, men jeg synes jo stadig væk, at det kunne være en god idé. Men jeg er da helt enig med hr. Karsten Lauritzen i, at fortiden nogle gange kan skræmme. Vi husker nok begge en forhenværende minister, der pludselig kom og sagde: Nu skal vi finansiere fængselspladser ved at spare på folks tandrensning. Det var vi sådan lidt uforstående over for, og det var en ret stor sum – jeg ved slet ikke, om den sum nogen sinde er blevet realiseret; det er den formentlig ikke. Men uanset det, så var det dét bud, der kom dengang.

Jeg synes, at det, der kom her, var bedre og var nogenlunde i orden, og derfor valgte vi at gå med, også fordi vi altså synes, at det er så vigtigt med flere politifolk, med nye våben, med rejsehold og alt det der. Derfor håber jeg egentlig bare – og det kan man jo overveje – at Venstre kommer med i det her.

Ordføreren.

Ja, men man kan jo sige, at vi sammen med Liberal Alliance står udenfor, og det giver jo også en platform til at mene noget andet end det, aftale- og forligspartierne er bundet af, og derfor tror jeg, uden at foregribe, hvad Venstres retsordfører vil sige, at vi da også kommer til også at føre en aktiv retspolitik og have en aktiv stillingtagen til, hvordan vi får et bedre politi. Og det kan også være, at vi fremlægger forslag til, hvordan man gør det endnu bedre end det, der faktisk ligger her, når vi nu ikke er bundet af aftalen. Men jeg ville da ønske, at vi havde nået hinanden, men det har vi så ikke, og sådan er det. Sådan er det nogle gange i politik.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, som om et øjeblik kan entre talerstolen. (Karsten Lauritzen (V): Vi løber snart tør for afspritningsservietter, formand). Ja, der overvejes et tillæg for afspritning. Gad vide, om lakken kan holde.

Værsgo til hr. Peter Skaarup; talerstolen er hans.

Det er godt, formanden holder styr på tingene. Nu behandler vi jo så L 132, og det er et forslag, som er fremsat af regeringen, og det er et forslag, som repræsenterer det, som et bredt flertal i Folketinget altså er blevet enige om, som vi har været inde på, nemlig at vi skal have et bedre politi og vi skal have flere politibetjente. Vi skal have 450 ekstra politibetjente her i første omgang, og for et i forvejen presset politi med konstant nye udfordringer er det jo egentlig rimelig fortjent, at man får nogle flere kollegaer, der kan tage sig af de opgaver, der ligger. Det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti gerne havde set endnu flere politibetjente, og det vil vi fortsat arbejde for. Skulle vi have bestemt fuldstændig, var der kommet flere politibetjente, men det må så blive næste gang. Det her var det, vi kunne nå til enighed om den her gang.

Så får vi også i aftalen genskabt Rejseholdet, som med nogle særlige kompetencer og særlig erfaring kan være med til at opklare alvorlig og avanceret kriminalitet over hele landet, men jo ikke mindst drabssagerne, hvor jeg synes det har været beskæmmende, også for os politikere herinde, at opleve, at der har været sager, som man tilsyneladende har begået fejl i, og hvor det ville have hjulpet, at man havde haft et rejsehold. Det får vi så heldigvis nu, og det er positivt.

Så får politiet helt nye våben, så de kan matche det kriminalitetsbillede, vi ser rundtomkring, og ikke mindst de kriminelle bander skal man kunne matche. Vi har nogle kriminelle bander, som er dybt avancerede, og som hele tiden prøver at overgå hinanden i deres konflikter med de bedste våben og de bedste metoder til at opruste, og det er klart, at her skal politiet selvfølgelig have våben, der kan matche de kriminelle; det siger sig selv.

Så får vi også bevaret en succes, som vi synes det ridende politi er, nemlig rytterisektionen.

Alt det koster penge. Det koster selvfølgelig penge, og nogle af de penge bliver så sikret igennem det her lovforslag. Det sker, ved at man optimerer arbejdsprocesserne hos politiet i forhold til finansiel kriminalitet, bl.a. hvidvasksager. Man pris- og lønregulerer tilladelsen til at have våben samt ved udstedelsen af pas, og så er der så det element, som Dansk Folkeparti var meget opmærksomme på under forhandlingerne, at man skulle – det mente vi, og det gør man så også – undtage folkepensionisterne for den regulering, for så vidt angår pas. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med, for vi synes ikke, det havde været rimeligt, at pensionister med en hård og presset økonomi også skulle betale flere penge til det. Derimod tror vi, det er okay, at mange andre kan bidrage ved at betale lidt mere for det pas, man jo ikke skal have så tit. Og så afbureaukratiserer man hittegodsområdet.

De her ting er ikke nogle, der er fuldstændig afskrækkende for Dansk Folkeparti i forhold til finansieringen, og der er også en del andre ting med, som jeg ikke har nævnt her. Vores prioriteringer har været, at vi får et solidt, vi får et optimalt og vi får et moderne politi, som kan være med til at højne trygheden for hr. og fru Jensen – noget, der ligger Dansk Folkeparti meget på sinde. Vi kan sagtens leve med, at man sætter prisen op for nogle af de her enkeltydelser, forudsat at vi får leveret den anden vej, og det har vi så tænkt os at holde meget skarpt øje med under forhandlingerne, og det tror jeg også andre partier vil, altså holde øje med, at vi får noget leveret for den investering, som vi laver her, til fordel for danskernes tryghed og sikkerhed. Det er jo sådan set også det, vi er sat i verden for som folketingsmedlemmer at kunne levere, og så er det vel ikke for meget forlangt, at vi gennemfører en aftale her, som sikrer, at vi får mere tryghed derude, og at vi får politiet tættere på borgerne.

Så alt i alt er det en god aftale, som vi kan støtte i Dansk Folkeparti, og det er også et godt lovforslag her.

Tak til hr. Peter Skaarup, der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard fra Det Radikale Venstre. Velkommen hertil.

Tak for det. Først og fremmest endnu en gang tak for en bred politiaftale til fordel for dansk politi og anklagemyndighed. I lovforslaget her er der tale om de afgiftsmæssige og forenklende tiltag som følge af politiaftalen, og derfor støtter Radikale Venstre naturligvis lovforslaget.

Først og fremmest indeholder lovforslaget et forslag om at forenkle politiets adgang til at indhente oplysninger, som finansielle virksomheder m.v. er i besiddelse af, således at politiet fremover skal kunne træffe afgørelse om edition af oplysninger fra banker og andre finansielle virksomheder uden indhentelse af retskendelse. Det var nok ikke et tiltag, der havde været med, hvis Radikale Venstre havde haft 90 mandater. Det er ikke alle tiltag, man er i fuldstændig eufori over, når en bred og vigtig aftale indgås.

Så er der en inflationsregulering og forenkling af afgiftssatserne på våbenområdet. Det kan gøre, at vi får færre våben i omløb fremadrettet, fordi man ikke længere får rabat på de ekstra våben, man har, og at vi nu også fremadrettet pris- og lønregulerer satserne, som de ikke har været siden 1990.

For det tredje opfordrer vi nu danskerne til at passe ekstra godt på deres pas. Det er der sikkerhedsmæssige årsager og grunde til; men nu er der også økonomiske grunde til det for den enkelte. Derfor sker der en inflationsregulering af gebyrsatserne for udstedelse af pas og en fordobling af gebyret for tilfælde, hvor pas enten er bortkommet, altså hvor man ikke har passet godt nok på det, eller hvor passet i øvrigt fremvises i ødelagt stand.

Til sidst er der en begrænsning af politiets opgaver og en forenkling i forhold til hittegods. Vi mener godt, at politiets ressourcer kan bruges bedre end til at overadministrere danskernes glemte ting og sager. Har man glemt sine ting, må man være hurtigt ude på det hotel eller andet sted, hvor man har glemt dem, og det vil sige inden for de første 30 dage.

Grunden til, at vi har de her forskellige finansieringstiltag, er jo, at der var en lang række gode nye tiltag med den politiaftale, der er indgået. Først og fremmest bliver retssikkerheden styrket ved, at vi optimerer straffesagskæden gennem bl.a. en investering i anklagemyndigheden, som har været meget, meget presset de seneste år, hvor de ganske enkelt ikke har kunnet følge med de store sagsbunker, der har været. Derfor er det en saltvandsindsprøjtning, som anklagemyndigheden får, og som jo egentlig startede med den finanslov, der blev indgået i 2019, hvor det var et stort ønske fra Radikale Venstre at investere i anklagemyndigheden. Det løft fastholder vi nu permanent, samtidig med at vi lægger ekstra oveni.

Så er det også et løft af retssikkerheden, at vi styrker især voldtægtsofre og andre udsattes stilling i selve retsprocessen, både i forhold til at efteruddanne de personer, der er tale om, og ved at vise området en helt særlig opmærksomhed, som der ikke har været vist før. Og så er det her også en politiaftale, der prioriterer indsatser for børn og unge. Der er bl.a. opmærksomhed om de helt nye digitale krænkelser, som finder sted i et alt for stigende omfang, og som der er al grund til at sætte hælene i over for. Det er jo nærmest ugentligt, at vi tager stilling til nogle af de helt forfærdelige sager, som jo desværre især går ud over helt unge piger og børn. Det er der nu opmærksomhed om, altså hvordan vi får omstillet straffeloven til det, og det skal vi have undersøgt nærmere.

Så er Radikale Venstre også særlig tilfredse med den indsats, der bliver i forhold til at stoppe salg af euforiserende stoffer, særlig ved uddannelses- og skoleområder, hvor der færdes børn og unge. Det er en helt nødvendig indsats for at forebygge, at unge starter med at tage stoffer, at man sætter ind de steder, hvor det måtte være nemt tilgængeligt.

Så endnu en gang tak for et bredt forlig. Radikale Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ingen korte bemærkninger til oplægget. Den næste ordfører er fru Karina Lorenzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil da også benytte lejligheden til at glæde mig over, at det er et ret godt politiforlig, vi har fået skabt her. Det er nok det bedste, jeg har været med til at lave, og jeg har alligevel prøvet nogle stykker.

Mange af mine kolleger har jo fremhævet, hvad det er for nogle ting, som er virkelig gode ved det her politiforlig, og jeg skal sige, at vi er særlig tilfredse med mere nærpoliti, flere politibetjente og ikke mindst de særlige enheder til bekæmpelse af partnervold, voldtægt, stalking. Det tror jeg bliver et rigtig, rigtig vigtigt redskab, både i forhold til at møde ofrene bedre, men også i forhold til at få samtykkeloven til at leve.

I forhold til selve det her lovforslag vil jeg bare lige starte med at sige, at jeg jo overordnet synes, at de afgiftsforhøjelser, der er på våbenområdet og pasområdet, er fornuftige. Noget af det handler jo om at forenkle, og noget af det handler om at justere prisen, som ikke har været det i 30 år eller deromkring. Og så giver det jo rigtig god mening at tage startskuddet til øget digitalisering på visse dele af politiets områder for tilladelser, ligesom afbureaukratisering af hittegodsområdet også er noget, der giver rigtig god mening. Så det vil jeg ikke bruge så meget krudt på, men bare glæde mig over, at det forhåbentlig også fører til, at politiets kræfter bliver brugt bedre med de forslag her.

Det, jeg vil sige noget mere om, er forslaget om edition, som jo også, synes jeg, er den væsentligste del af det her lovforslag, fordi det faktisk er et af de sjældne forslag, hvor SF går den anden vej og nu anbefaler, at man ikke bruger dommerkendelse længere, f.eks. når politiet skal have kontooplysninger fra en bank eller lignende. For der er et problem her. Vi har set, hvordan den økonomiske kriminalitet er i massiv vækst. Det er både store sager og det er små sager, og det betyder, at når man sidder og efterforsker det her og arbejder med det her, så skal der udarbejdes voldsomt mange editionskendelser, og det tager rigtig mange kræfter hos politiet, som jo helt ærligt kunne have brugt de kræfter lidt bedre.

Jeg ved godt, at nogle af retterne og også Dommerforeningen mener, at det her giver en dårligere retssikkerhed, fordi der jo så ikke længere er en automatisk domstolsprøvelse af editionskendelser, og i princippet er det jo sådan set også rigtigt, men eftersom kendelserne nærmest altid gives, og eftersom der er en lignende ordning i Norge, som er velfungerende, og eftersom bankerne i praksis aldrig har kommentarer til det, når de udleverer de her oplysninger, så virker det helt ærligt også lidt som papir for papirets skyld, og derfor synes jeg faktisk godt, det kan forsvares, selv om det måske nok vil afføde drillende bemærkninger fra justitsministeren, når vi fremover skal diskutere sager, hvor ministeren har lyst til at fravige brugen af dommerkendelser, fordi det faktisk er noget, vi går meget op i SF.

Til gengæld synes jeg også, der ligger den retssikkerhed i forslaget, at sagen jo meget let kan indbringes for domstolene, og det får man let adgang til som berørt af indgrebet, hvis man ønsker det. Så det er jo ikke sådan, at vi smider retssikkerheden helt ud med badevandet.

Men for lige at illustrere tidsforbruget og processen vil jeg læse kort op af en mail, som jeg har fået fra en politimand, som rent faktisk sidder med det her og efterforsker nogle af de mange sager om økonomisk kriminalitet, og han fortæller, at noget af det, der bliver brugt rigtig meget af kriminelle, er MobilePay, og der skal man altid anmode om kontooplysningerne, der ligger bag det pågældende mobilepaynummer, for at kunne afgøre, hvem der har modtaget nogle penge uretmæssigt eller har svindlet. Han siger:

Det er noget, der gør mit daglige arbejde meget bureaukratisk, og det forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, fordi man så skal skrive op til en editionskendelse, hver eneste gang man har brug for et kontonummer, som er tilknyttet et mobilepaynummer. Sagen skal fysisk kopieres i tre eksemplarer, og så skal den sendes til anklagemyndigheden. Derefter skal anklagemyndigheden gennemgå sagen, og hvis de vurderer, at der mangler oplysninger, så skal sagen sendes tilbage til sagsbehandleren, som skal foretage de ønskede rettelser, hvorefter sagen igen skal sendes til anklagemyndigheden. Efter endnu en sagsgennemgang, og såfremt der ikke ønskes yderligere rettelser, fremsender anklagemyndigheden nu sagen til retten. Retten skal så bruge 2-3 uger, og derefter fremsendes afgørelsen til anklagemyndigheden, hvorefter afgørelsen tilgår sagsbehandleren. Hvis retten har givet positivt tilsagn om pålæg af udlevering af de ønskede oplysninger, fremsender jeg kendelsen til MobilePay, hvorefter jeg får den ønskede oplysning, altså kontonummeret. Derefter skal jeg skrive til SKAT om, hvem kontoindehaveren er, når jeg så endelig har modtaget nummeret fra MobilePay. Selv forholdsvis små sager, hvor en forurettet måske har betalt kr. 300,00 for en gammel PlayStation og aldrig har modtaget den, kommer til at tage helt urimelig lang tid at lave – for slet ikke at tale om store sagskomplekser, hvor der er indblandet mange mobilepaynumre og mange kontonumre.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at en gerningsmand i hvert fald kan nå at lave mange nye sager, mens tiden går, og det duer jo ikke. På den baggrund kan SF støtte forslaget.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, De rød-grønne.

Tak for det. For første gang nogen sinde er Enhedslisten en del af en aftale om politiet, og det er jeg personligt meget stolt af og glad for, og det er jeg jo, fordi det ikke er en hvilken som helst aftale, men det er en aftale med nogle meget tydelige Enhedslisteaftryk. Derfor stemmer Enhedslisten selvfølgelig også for det her lovforslag; alt andet ville være en lille smule mærkeligt.

Med politiaftalen har vi jo fået sikret nogle utrolig vigtige forbedringer for personer, som er særligt udsatte i vores samfund, og som kommer til at opleve en større retssikkerhed. Det er mennesker, som udsættes for hadforbrydelser, mennesker, som udsættes for seksuelle overgreb og for krænkelser på nettet. Vi har brug for det øgede fokus for at sikre, at de her mennesker også oplever, at de bor i en retsstat. Der er brug for, at det bliver taget alvorligt, og at der bliver sendt et klart signal, og det gør vi med politiaftalen.

Så synes vi jo også, det er rigtig godt, at der kommer fokus på uddannelse med den her aftale, når politiet skal håndtere de her sager om voldtægt. Derfor er vi rigtig glade for, at der nu endelig – vil jeg sige – kommer prioriterede specialuddannede teams i samtlige politikredse, og at vi i det hele taget styrker indsatsen mod voldtægt og vold i nære relationer. Sammenholdt med den gennemførelse af samtykkeloven, som vi lavede sidste år, synes jeg, det her er en helt naturlig opfølgning, for at den kan komme ud at virke. Det er jeg utrolig glad for. Det øgede fokus på digitale krænkelser og tilførslen af flere ressourcer til området er jeg sikker på vil være med til at skabe en tryggere tilstedeværelse for både unge og voksne, som udsættes for krænkelser på nettet. Det er nemlig en misforståelse, at det kun er noget, som sker blandt unge, men der er desværre også rigtig mange voksne, særlig kvinder, som bliver udsat for krænkelser og chikane på nettet.

Ligesom hadforbrydelser i mange år har været underprioriteret hos politiet, så laver den her politiaftale om på det. Vi kunne jo i Enhedslisten godt have ønsket os, at vi havde sat endnu flere penge og endnu flere ressourcer af til at bekæmpe hadforbrydelser, men vi er glade for, at vi nu i fællesskab tager hul på det at bekæmpe hadforbrydelser, så vores samfund bliver trygt, uanset hvad for et køn, hvad for en hudfarve, religion eller seksuel orientering man har.

Samtidig sætter politiforliget jo også flere ressourcer af til støtte for ofrene, og med politiets arbejde med efterforskning har vi jo også fået mere nærpoliti, og det er vi rigtig glade for i Enhedslisten. Det er en udpræget misforståelse, at vi i Enhedslisten ikke kan lide politiet. Vi synes bare, at politiet skal lave det rigtige, og noget af det, vi synes er rigtigt for politiet at lave, er at lave det forebyggende arbejde, og det er lige præcis det, et nærpoliti kan. Vi havde ønsket os flere nærpolitistationer i socialt udsatte boligområder. Det lykkedes ikke, sådan er det. Vi er rigtig glade for, at man med den her aftale får mere nærpoliti.

Lovforslaget omhandler jo finansieringen, og der synes jeg, det er vigtigt at have med for historieskrivningens skyld, at regeringen jo først havde foreslået, at pengene til den her aftale skulle komme fra uddannelsesområdet. Det er man gået væk fra, og jeg synes, vi her har landet et rigtig godt kompromis. Jeg synes, det er rigtig fint, at man laver nogle pris- og lønreguleringer, og det er klart, at hvis det var Enhedslisten selv, som havde skullet finansiere den her aftale, så havde vi nok fundet pengene et andet sted. Men jeg synes, at det her er et rigtig godt kompromis, som vi i hvert fald kan stå på mål for i Enhedslisten.

Til sidst vil jeg bare tilføje, at jeg er rigtig glad for, at vi har fået styrket indsatsen og ikke mindst handlemulighederne i forhold til at bekæmpe social dumping og hvidvask. Det har vi virkelig også manglet længe. Jeg synes jo, at det største sociale bedrageri, der bliver begået, er, når banker og andre slipper af sted med at hvidvaske og snylte for vores alle sammens skattekroner, som skulle have været brugt på noget andet. Måske skal jeg også lige tilføje, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed jo også bliver styrket med det her, og det er også noget af det, der er vigtigt for os i Enhedslisten. Det er bare lige for at vende tilbage til det her med, at vi skulle have et anstrengt forhold til politiet. Altså, vi synes jo, det er rigtig fornuftigt, at der er en god kontrol med politiet, og det styrker vi også i den her aftale, og jeg ser egentlig for mig, at vi også snart i forlængelse af, at politiet har fået id-numre på deres uniformer, skal diskutere spørgsmål om kropskameraer. Men det er vist en anden diskussion.

En lang historie kort: Enhedslisten kan støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg vil høre, om fru Rosa Lund vil tørre bordet af af hensyn til den næste. Den næste er hr. Naser Khader fra Konservative Folkeparti. Tusind tak.

Velkommen, hr. Naser Khader.

Den 15. december sidste år indgik vi en aftale med regeringen og en række af Folketingets partier om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023. Det er en rigtig god aftale. Den sikrer flere betjente og skal være med til at sikre danskernes sikkerhed og tryghed. Danskernes sikkerhed og tryghed er en hjertesag for Det Konservative Folkeparti. Nu rykker politiet endnu tættere på borgerne med 20 nye nærpolitistationer og 450 ekstra politibetjente. Som min formand og tidligere justitsminister har udtrykt det på dagen, hvor vi indgik aftalen – citat:

»Det her er en dårlig dag for de kriminelle og storartet for alle os andre!«

Det kan jeg kun være enig med ham i. Ud over ekstra politibetjente betyder aftalen også bedre hjælp til voldtægtsofrene, og at rejseholdet vender tilbage – stort – hvilket vi i Det Konservative Folkeparti er meget tilfredse med.

Aftalepartierne er enige om finansieringen af aftalen. Dette konkrete lovforslag har til formål at gennemføre den del af finansieringen på Justitsministeriets område, som kræver lovændringer, herunder bl.a. inflationsregulering på våbenområdet, hvor satserne ikke er blevet reguleret siden 1990. Der sker en afbureaukratisering af hittegodsområdet og en inflationsregulering for udstedelse af pas. Det Konservative Folkeparti ser altid velvilligt på, at man afbureaukratiserer i den offentlige sektor med henblik på at forbedre den service, borgerne får i mødet med det offentlige. Derudover giver det god mening, at en række af de beskrevne afgiftssatser stemmer overens med den udvikling, der har været i inflation.

Alt i alt er Det Konservative Folkeparti meget tilfredse med aftalen, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi lige om lidt videre til den næste ordfører, nemlig fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak. Umiddelbart før jul indgik vi en rigtig god flerårig politiaftale – en aftale, som vil styrke politiindsatsen over en bred kam de næste 3 år, og som vi i Nye Borgerlige er ganske tilfredse med. Vi tager med aftalen hul på en decentralisering af politiet og får genåbnet 20 politistationer rundtom i landet. Det er kun begyndelsen, og i Nye Borgerlige ville vi gerne være gået længere i den retning og have sikret en endnu stærkere lokal forankring af politiet. Men nu får vi vendt udviklingen, så den evindelige centralisering, der gennem alt for mange år har flyttet politiressourcer væk fra de mindre byer og ind mod hovedstaden, bliver brudt. Det er godt.

Nye Borgerlige har fået med i aftalen, at grænsekontrollen fremover ikke kun skal være en kontrol med, hvem der rejser ind i landet. Der skal også være en udrejsekontrol ved grænsen. Udenlandske tyvebander har i årevis nærmest uhindret kunnet køre ud af Danmark i varevogne fyldt med tyvekoster. De skal nu findes og stoppes, inden de krydser grænserne med danskernes ejendele.

Desuden er Nye Borgerlige lykkedes med at overtale regeringen til at etablere en specialenhed, der får til formål at opklare socialt bedrageri. For mig og Nye Borgerlige står det helt centralt, at den nye specialenhed skal bruges til at afsløre den ret massive svindel med offentlige ydelser, som bl.a. foregår blandt indvandrere og efterkommere. I dag bliver de sager næsten aldrig efterforsket, og næsten ingen bliver dømt. Jeg er overbevist om, at når der går hul på bylden og man hos myndighederne ser, hvor store beløb der svindles for, så vil den specialenhed blive styrket og udvidet, simpelt hen fordi det er en god forretning for staten at få svindlere afsløret og pengene tilbage.

Næste skridt bliver at få ændret udlændingeloven, så de sociale svindlere blandt udlændinge vil få deres dom fulgt op af en konsekvent udvisning af Danmark. Jeg og Nye Borgerlige så helst, at ingen udlændinge fik lov til at leve på offentlig forsørgelse. Det mindste, man kan forlange af tilrejsende, er, at de forsørger sig selv, mens de er her. Men når de så ovenikøbet snyder sig til endnu mere, skal hammeren falde, og de skal ud uden advarsel.

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, som vi behandler i dag, har til formål at gennemføre den del af finansieringen på Justitsministeriets område, som kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder fire dele. To omhandler besparelser, og to omhandler øgede indtægter til det offentlige i form af forenkling og inflationsregulering af afgifter.

På hvidvaskområdet foreslås det at forenkle politiets adgang til at indhente oplysninger, som finansielle virksomheder m.v. er i besiddelse af, for at spare dyrebar sagsbehandlingstid i det store antal retskendelser, der i dag ofte skal indhentes i sager vedrørende økonomisk kriminalitet. På våbenområdet foreslås en inflationsregulering og forenkling af afgiftssatserne. På hittegodsområdet indeholder lovforslaget en ændring, der medfører, at det fremover kun er hittegods af særlig værdi, herunder penge, særlig værdifulde smykker og andre værdifulde genstande, der skal afleveres til politiet. Øvrigt hittegods fundet i offentlige institutioner, forlystelsesparker, forretninger, offentlige transportmidler, lufthavne, hoteller og lignende steder skal opbevares på det fundne sted i mindst 30 dage, og er det herefter ikke indhentet af ejeren, så kan det sælges, tages i brug eller bortskaffes.

Endelig indeholder lovforslaget en inflationsregulering af gebyrsatserne for udstedelse af pas bortset fra for personer, der har nået pensionsalderen, samt en fordobling af gebyret for udstedelse af pas til ansøgere, der ikke ved fornyelsen eller udstedelsen kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas. Det betyder, at folk, der i dag smider deres pas væk eller, endnu værre, sælger det til andre, i princippet får en bøde. De får en ekstra afgift, og det har vi det rigtig fint med.

I Nye Borgerlige ser vi som tidligere nævnt den samlede aftale som en god aftale – en aftale, der giver danskerne mere og et bedre og mere decentralt politi, et politi, der fremover får flere muligheder for at fange udenlandske forbrydere og opklare grove forbrydelser. Der er ikke nogen tvivl om, at der er dele af den samlede finansiering, som ikke er groet i vores baghave, ligesom der er væsentlige dele af de oprindelige finanslovsforslag, som vi er rigtig glade for vi har fået ud af aftalen. Men samlet set er det en rigtig god aftale, og derfor stemmer vi for den nærværende finansiering.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Det er jo ikke sådan, at vi i Liberal Alliance synes, at det her er en rigtig, rigtig dårlig aftale. Det er såmænd en udmærket aftale om politi og anklagemyndighed, som vi også var med til at forhandle et langt stykke ad vejen.

Danmark har i mange år haft den mindste politistyrke i Europa, når man sætter det i forhold til befolkningstallet, og set i forhold til den verden, som vi er kommet til at leve i, så er det desværre nødvendigt med en større politistyrke. Det er beklageligt, men det er også nødvendigt, for der er jo ikke nogen stater, der løfter deres opgave, medmindre de er i stand til at håndhæve lov og orden og monopolet på legitim vold. Vi kan også godt lide de elementer af decentralisering, der er i aftalen, og det samme gælder f.eks. den øgede fokus på at bekæmpe antisocial adfærd. Det er ikke acceptabelt, at de få ødelægger et lokalsamfund for de mange. Det må der skrides ind over for.

Så når vi ikke kan støtte aftalen, er det altså på grund af finansieringen. Det burde ikke være nødvendigt at hæve skattetrykket i Danmark, for det er i forvejen det højeste i OECD og dermed i den fri verden. Og det sætter jo også den politiske strid i Danmark i et interessant perspektiv, fordi i en periode som følge af den forrige regering røg vi ned på andenpladsen, og jeg tror også, at vi i et enkelt år var nede på tredjepladsen, og nu er vi tilbage på førstepladsen igen. Så det, vi skændes om til valgene, vil jeg bare sige til oplysning for de vælgere, der kigger med, er altså, hvilken podieplads Danmark skal have i konkurrencen om verdens højeste skattetryk. Blå side vil have anden-/tredjepladsen, de røde partier vil have førstepladsen. Det er der, vi er landet.

Den danske stat har faktisk bedre råd til og mulighed for end nogen andre stater i verden at sætte tæring efter næring. Det har man valgt ikke at gøre, og derfor kan vi desværre ikke støtte aftalen. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Der er heller ingen korte bemærkninger. Og tak for at gøre klar til, at jeg kan byde justitsministeren velkommen på talerstolen.

Tak for bemærkningerne. I virkeligheden synes jeg faktisk, at der sådan set er grund til lige at glædes bare et øjeblik, for der er så mange af de debatter, som vi har her, som er vigtige og principielle og rigtige, og hvor ord bliver udvekslet og meninger brydes og alt det der, men tit synes man ikke rigtig, at det fører til noget. Der er i hvert fald lange perspektiver, før der ligesom kommer noget ud af det.

Men det, som vi gør i dag, betyder noget. Det er noget rigtigt, som kommer til at gøre en forskel ude i virkeligheden. Det er der, hvor man faktisk lægger fundamentet til, at der faktisk vil være 20 steder i landet, hvor man vil opleve, at der kommer en nærpolitistation. Man vil se, at der kommer 450 nye politibetjente over de kommende år i Danmark; at vores politi, som det også er blevet påpeget af andre, får nye våben og bliver mere kapable; at vi bliver bedre til at bekæmpe den komplekse økonomiske kriminalitet; at vi får lavet en politigaranti; at vi får styrket indsatsen over for digital kriminalitet – og alt muligt andet. Forskellige partier været oppe at nævne nogle af de ting, som de synes er de vigtige.

Når vi gør det her, betyder det noget. Så er det ikke bare snak, så er det virkelighed. Det er det, der betyder noget ude på den anden side, og derfor er der grund til at glæde sig over det.

Den her politiaftale betyder, som det blev nævnt, at i indeværende år, altså det år, vi nu har taget hul på, får politiet 650 mio. kr. mere til rådighed, end politiet havde det år, vi forlod. Og når vi når frem til 2023, er det ekstra beløb, politiet har til rådighed, 1 mia. kr. mere end det, som er til rådighed i år – 1 mia. kr. til at lave nye ting, løse nye opgaver, få bedre fat i de kriminelle. Det er altså ikke så lidt.

Så har der været, og det forstår jeg jo godt, og jeg kender jo om nogen hele opspillet til det, lange diskussioner om de her enkeltelementer i finansieringen, som så desværre betyder, at Venstre og Liberal Alliance ikke kan være med. Jeg tror, det var fru Pernille Vermund, der havde regnet sig frem til, at det udgør omkring 4 pct. af det samlede beløb – det er sikkert rigtigt. Hvis man kigger på de store tals lov her, er langt, langt den største finansieringskilde råderummet. Med den finanslovsaftale, der er lavet, er de omkring 9 mia. kr., der bliver lagt ekstra hos politiet over de kommende år i forhold til, hvad der var udgangspunktet med de finanslove, der lå, så er de omkring 7 mia. kr. tilvejebragt af råderummet.

Det vil sige, at vi jo har den, synes jeg, fine, men også måske lidt anderledes situation, at det faktisk er finanslovspartierne, altså de røde partier, som bærer den store del af finansieringen ind til bordet. Alle er med, og derfor tager alle ansvar for det, og det er godt, og det er, som det skal være; men det er i virkeligheden på finansieringssiden lidt, der kommer til at skille, og det bliver så det principielle.

Det er jo også rigtigt, som det er blevet sagt nogle gange, at der har været finansieringselementer, som var inde – uddannelsesbesparelser og andre elementer – men som er blevet taget ud og forhandlet væk for at finde plads til nye, for at vi kunne mødes. Det blev fremstillet lidt, desværre, af Venstres ordfører, som om det her var en manøvre, der blev lavet, for ligesom at lukke Venstre ude. Jeg tror, at alle partier vil kunne bekræfte, at vi har haft et godt forhandlingsforløb; at vi har haft et åbent forhandlingsforløb, hvor der virkelig blev lagt kræfter i at prøve at få enderne til at mødes, og at alle kom med, og at man skal kunne se sig i det, som er den aftale, der er blevet lavet.

Vi ender så desværre i en situation, hvor Venstre og Liberal Alliance ikke kan være med. Det skal jeg beklage. Men til gengæld har vi jo så en utrolig bred aftale og dermed det sikre fundament under politiet, som der skal til de kommende år, for at politiet kan arbejde i tryghed inden for de rammer, som er politiets, ovenikøbet forbedrede rammer. Så med den her aftale og med de elementer, som så gennemføres med det her lovforslag, bliver der leveret på tryghed og sikkerhed i kongeriget, og det er der grund til at glæde sig over.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og det er fra hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare høre justitsministeren om noget. For jeg kender det godt; jeg har jo også været minister, og jeg kender godt talepapirerne fra embedsmændene, hvor man nogle gange får malet tingene lidt mere rosenrødt, end de er, og det kan jo også være en politisk bestilling. Men bare lige for at være helt sikker, justitsminister: Som jeg læser tabellen på side 28 i aftalen, er nye initiativer i flerårsaftalen ikke 9 mia. kr. – det er rigtigt – men det er 2 mia. kr. Det er bare, så vi lige er enige om det, altså at størstedelen af det, der ligger i den her aftale, er en videreførelse af initiativer, man tidligere har aftalt, men som man manglede finansiering til. Nye initiativer er ca. 2,3 mia. kr. Det er bare for at få det bekræftet, justitsminister.

Ministeren.

Det er rigtigt, men nogle af de elementer, som vi så får lov til at føre videre, og som ellers ville være faldet væk, hvis vi ikke havde gjort det, er jo det, som har ligget i tidligere forståelser, bl.a. den øgede indsats i forhold til bekæmpelse af terror og de i øvrigt mange gode initiativer, der er taget under den tidligere regering, i forhold til bekæmpelse af bandekriminalitet osv., så det er fuldstændig rigtigt. Men det, vi stod med, da vi indledte arbejdet med at lave den her aftale, var den udfordring.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jamen fint, så er vi enige. Og altså, det er jo fair nok. Jeg forstår ikke, hvorfor justitsministeren ikke kunne gå til sin finansminister og tage de 4 pct. af finansieringen, som strider mod en erklæret politik, mit parti har haft i over 20 år, og finde nogle andre penge. Men det har man ikke ønsket, og det er jo sådan, det er. Det tager vi så ned. Men jeg er glad for lige at få opklaret, at det ikke er ni nye milliarder til nye ting i politiet; det er et noget mindre beløb. Tak.

Ministeren.

Jamen det forsøgte jeg faktisk også, og der er jo, som det også fremgår af finansieringen, også lagt penge ind, som Finansministeriet har været leveringsdygtige i. Det er måske lige i overkanten at stille sig et sted, hvor man siger: Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke kunne få det, som jeg gerne ville have det. Sådan er livet desværre tit så uretfærdigt ved en.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.