Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?
[A. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love. (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.)
B. Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven. (Bemyndigelse til udmøntning af nationale CO2-fortrængningskrav)].
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.
Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-24, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?
De er vedtaget.
Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.
Der stemmes dernæst om det under B nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 25 og 26, tiltrådt af udvalget?
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.