Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 Bilag 1, L 148 A Bilag 1, L 148 B Bilag 1
Offentligt
2325084_0001.png
Kontor
CGO
Dato
27. januar 2021
J nr.
2018-3458
Høringsnotat vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af ved-
varende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige
andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelse af
energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelses-
garantier, tilladelsesprocesser, om VE-fællesskaber samt bæredygtighedskri-
terier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer,
biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.)
Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,
biobrændstofloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om
fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder) har været udsendt i
høring fra den 20. oktober til den 19. november 2020.
Energistyrelsen har modtaget i alt 38 høringssvar, hvoraf følgende parter har frem-
sendt bemærkninger:
Associationen Dansk Biobrændsel
Better Energy
Biogas Danmark
Brintbranchen
Daka Denmark
Danmarks Almene Boliger
Dansk Energi
Dansk Fjernvarme
Dansk Gasteknisk Center (DGC)
Dansk Skovforening
Danske Halmleverandører
De Danske Bilimportører
DI Bioenergi
Drivkraft Danmark
Emmelev A/S
European Energy
Eurowind Energy
HOFOR
KL
Københavns kommune
Landbrug & Fødevarer
Side 1/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0002.png
Landbrugets biomasseleverandører
Middelgrundens Vindmøllelaug
Nature Energy
Neste
Norlys
Preferred by Nature
Tekniq Arbejdsgiverne
Waste Plastic Upcycling (WPU)
Wind Denmark
Ørsted
92-gruppen
Følgende høringsparter har meddelt, at man ikke har bemærkninger til høringen:
Advokatsamfundet
Dansk Arbejdsgiverforening
Danske revisorer
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Forbrugerrådet TÆNK
Rigsrevisionen
Svarene har berørt følgende punkter:
1. VE-tilladelsesprocessen (direktivets art. 16).
1.1. Hvilke tilladelser tidsfristen dækker, og hvilken retssikkerhed det giver VE-
opstillere
1.2. VVM som en del af tilladelsesprocessen
1.3. Kommunale beslutningsprocesser
1.4. Tidsfristens længde
1.5. Frivillig anvendelse af kontaktpunkt
1.6. Ændring af elproduktionsbevillingen
1.7. Tilladelse til etablering eller ændring af elproduktionsanlæg
1.8. Fyldestgørende ansøgninger
1.9. Vurdering af fyldestgørende ansøgninger
1.10.
Nettilslutning
1.11.
Hybridanlæg
1.12.
Byg og Miljø-portal
1.13.
Åben dør-projekter
1.14.
Vejledning
2. Oprindelsesgarantier for energi fra vedvarende energikilder (direktivets art. 19).
2.1 Udstedelse af oprindelsesgarantier til produktion af energi fra vedvarende
energikilder (VE-produktion), som har modtaget statsstøtte.
2.2 Udstedelse af oprindelsesgarantier til brint fra vedvarende energikilder, PtX
og for egenproduktion af VE.
2.3 Indregning af udgifter til oprindelsesgarantier i varmeprisen.
Side 2/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0003.png
2.4 Andre høringssvar til oprindelsesgarantier.
3. VE-fælleskaber (direktivets art. 22)
3.1 Definition af VE-fællesskaber og præcisering af rettigheder og pligter
3.2 Sammenhæng med borgerenergifællesskaber
3.3 Barrierer for etablering af VE-fællesskaber
3.4 Artikel 21
VE- egenforbrugere
3.5 Konsekvensrettelse som følge af høringssvar
4. Krav til brændstoffer, bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner
m.v. til transport og til flydende biobrændsler (direktivets art. 25-31).
4.1 Høringssvar vedrørende definitioner
4.2 Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser
4.3 Høringssvar vedrørende langsigtet aftale om fastsættelse af CO2-fortræng-
ningskrav og reduktion af drivhusgasser for transportsektoren
4.4 Høringssvar vedrørende bæredygtighed
4.5 Høringssvar vedr. avancerede biobrændstoffer og brændstoffer med lavt
drivhusgasaftryk
4.6 Høringssvar vedrørende UER’er
4.7 Høringssvar vedrørende el
4.8
Høringssvar vedrørende RFNBO’s (PtX-brændstoffer)
4.9 Høringssvar vedrørende genanvendelse af plastaffald
4.10 Høringssvar vedrørende infrastrukturkreditter
4.11 Høringssvar vedrørende flertællingsmekanismer
4.12 Høringssvar vedrørende krav om, at kun brændstoffer, der ikke har mod-
taget offentlig støtte, kan medregnes i iblandingskrav eller drivhusreduktions-
krav
4.13 Høringssvar vedrørende biobrændstoflovens formål
4.14 Høringssvar vedrørende øvrige biobrændstoffer
5. Krav til bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomasse-
brændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller
brændsler (direktivets artikel 29-31).
5.1 Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser
5.2 Høringssvar vedrørende definitioner
5.3 Høringssvar vedrørende aftale af 2. oktober 2020
5.4 Høringssvar vedrørende bæredygtighedskrav for skovbiomasse
5.5 Høringssvar vedrørende ekstra danske klimakrav
5.6 Høringssvar vedrørende identificering og beskyttelse af værdifulde områder
og arter
5.7 Høringssvar vedrørende bæredygtighedskriterier til landbrugsbiomasse
5.8 Høringssvar vedrørende indberetning
5.9 Høringssvar vedrørende indsamling af data
5.10 Høringssvar vedrørende biogas til transport
Side 3/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0004.png
5.11 Høringssvar vedrørende andre emner
6.
Generelle betragtninger
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-
gået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert
emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. Det skal bemærkes, at høringssva-
rene kun er gengivet i hovedtræk. Såfremt høringssvaret giver anledning til ændrin-
ger i lovforslaget, vil det fremgå af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets be-
mærkninger for hver behandling af høringssvaret. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Hø-
ringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lov-
forslagets bemærkninger.
1. VE-tilladelsesprocessen (direktivets art. 16).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de generelle bemærkninger om
VE-tilladelsesprocessen, der kan ses i de samlede høringssvar. Nedenfor gennem-
gås de specifikke bemærkninger, hvor høringsparterne har gjort opmærksom på øn-
sker til ændringer.
1.1. Hvilke tilladelser tidsfristen dækker, og hvilken retssikkerhed det giver
VE-opstillere
Dansk Energi skriver, at det er uklart i lovforslaget, hvad fristen på to år dækker over,
og hvilken retssikkerhed den giver VE-opstillere i forhold til virkeligheden i dag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en central indgang til informa-
tion om hele processen og koordinering mellem de ansvarlige myndigheder for de
relevante tilladelser til at opføre og drive vedvarende energianlæg vil medføre, at
særligt opstillere af mindre vedvarende energianlæg vil opleve mindre kompleksitet
og øget gennemsigtighed i processen. Det kan efter ministeriets opfattelse også
medvirke til at styrke retssikkerheden for VE-opstillere. Der er dog på baggrund af
høringssvaret foretaget en præcisering i lovforslaget, så det nu fremgår tydeligere,
at de tilladelser, som forventes omfattet af samtidighedskonceptet, er de tilladelser,
der er omfattet af tilladelsesprocessen og tidsfristen. Lovforslaget ændrer ikke på
kompetencefordeling mellem myndighederne, hvilket også fremgår af lovforslaget.
Opstillere vil derfor efter lovforslaget have samme klageadgang som hidtil for de en-
kelte tilladelser.
1.2. VVM som en del af tilladelsesprocessen
Dansk Energi opfordrer til, at tilladelsesprocessen skal starte, når VVM-screenings-
afgørelsen er truffet, således at myndighederne maksimalt har to år til at udstede
Side 4/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0005.png
VVM-tilladelse og tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for projektet, såfremt
VVM-rapporten er indkommet i rimelig tid efter screeningsafgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af direktivet, at for-
pligtelser i henhold til EU-miljøretten, herunder VVM-processen, kan forlænge tids-
fristen på 2 år. Der er dog foretaget en præcisering i lovforslaget, så det nu fremgår
tydeligere, at tidsfristen, jf. VE II-direktivets art. 16, stk. 7, kan forlænges med den
tid, der går med VVM-processen, og at denne forlængelse ligger i starten af tilladel-
sesprocessen, når den bliver anvendt. Se også nedenfor i afsnit 1.3 om kommunale
beslutningsprocesser, herunder plangrundlaget.
1.3. Kommunale beslutningsprocesser
Dansk Energi og Wind Denmark ønsker, at de kommunale procedurer og afgørelser
i forbindelse med kommune- og lokalplan omfattes af lovforslagets krav til tilladel-
sesprocessen og tidsfristen på 2 år, da det i høj grad er de kommunale procedurer,
som medvirker til en lang sagsbehandlingstid for projekterne. Både Dansk Energi og
Wind Denmark bemærker i den forbindelse, at den foreslåede implementering ikke
opfylder deres forståelse af VE II-direktivets formål om at understøtte og fremme
vilkårene for opstilling af vedvarende energi. Særligt Wind Denmark gør opmærksom
på, at den derved manglende ”one-stop-shop” er en omgåelse af intentionen med
artikel 16, som netop skal lette en kompliceret proces.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at planlægningsprocessen er
omfattet af den administrative proces, og at kontaktpunktet og de relevante myndig-
heder derfor skal vejlede herom. Planlægningsprocessen er derimod ikke omfattet
af tilladelsesprocessen, idet plangrundlaget ikke udgør en egentlig tilladelse til at op-
føre noget i direktivets forstand. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at
lokalplanen er vigtig for bl.a. VE-projekter. Det fremgår således af bemærkningerne
til lovforslaget, at både plangrundlaget på land og statens planlægningsproces og
fysiske planlægning på havet er et fundament og en forudsætning for efterfølgende
projektrettede tilladelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker yderli-
gere, at formålet med VE II-direktivets artikel 16 forventes opfyldt ved, at lovforslaget
bidrager til en simplere proces ved hjælp af ét vejledende kontaktpunkt med en hjem-
meside, som sikrer en central indgang til et samlet overblik over relevante processer,
og ved samtidighed i indlevering og sagsbehandling af ansøgninger om relevante
tilladelser. Der er taget højde for, at Danmark allerede har et velfungerende system,
og implementeringen er derfor tilpasset den eksisterende danske praksis, hvor de
forskellige lokale og statslige myndigheder samarbejder på tværs, og hvor de demo-
kratiske processer og beslutningsprocedurer respekteres. Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet mener dermed, at den foreslåede implementering opfylder VE II-di-
rektivets formål for VE-tilladelsesprocessen uden at ændre de forskellige myndighe-
ders kompetencer.
1.4. Tidsfristens længde
Side 5/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0006.png
Dansk Energi påpeger, at sagsbehandlingstiderne for de tilladelser, som er omfattet
af ordningen efter beskrivelsen i høringsversionen, de facto er langt under fristen på
2 år.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at fristen på to år er et maksi-
mum, og at implementeringen følger tidsfristerne i VE II-direktivet, herunder et-årige
tidsfrister for repowering og anlæg med en elkapacitet på under 150 kW. Samtidig
indlevering af ansøgninger forventes derudover at give en samlet hurtigere behand-
ling af ansøgningerne.
1.5. Frivillig anvendelse af kontaktpunkt
Dansk Energi beder om, at det bekræftes, at det bliver frivilligt for VE-opstillere, om
de vil anvende den foreslåede ordning med samtidig indlevering af ansøgninger til
tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen og anvendelse af kontaktpunktet og den
nye hjemmeside, således at VE-opstillere fortsat kan kontakte og indsende ansøg-
ninger direkte til de relevante myndigheder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at vejledning fra kontaktpunktet
og samlet ansøgning til de relevante myndigheder er en frivillig ordning, hvilket også
fremgår af lovforslagets bemærkninger. VE-opstillere vil derfor fortsat kunne kon-
takte myndighederne direkte uden om kontaktpunktet og den tilhørende hjemmeside.
Myndighedernes egne tidsfrister for sagsbehandling påvirkes ikke af lovforslaget, der
alene sætter en fælles øvre tidsfrist for ansøgninger om tilladelser omfattet af tilla-
delsesprocessen.
1.6. Ændring af elproduktionsbevillingen
Dansk Energi foreslår, at bestemmelsen om elproduktionsbevillinger i elforsynings-
lovens § 10 bør ændres, så der ikke længere er krav om, at vindmøller og solceller
skal have elproduktionsbevilling, samt at der er tale om uhensigtsmæssig dobbelttil-
ladelse, når havvindmølleparker skal have en elproduktionsbevilling ud over en el-
produktionstilladelse efter VE-loven. Dansk Energi foreslår derfor konkret, at ordet
”anlæg” ændres til ”kraft- og kraftvarmeanlæg” i elforsyningslovens § 10.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke i nærværende lov-
forslag om implementering af VE II-direktivet tages stilling til, hvorvidt der fortsat skal
være krav om elproduktionsbevillinger for anlæg over 25 MW, der producerer energi
baseret på vindmøller eller solceller, eller om havvindmølleparker skal have en el-
produktionsbevilling ud over en elproduktionstilladelse efter VE-loven.
1.7. Tilladelse til etablering eller ændring af elproduktionsanlæg
Dansk Energi opfordrer til, at tilladelser til etablering eller væsentlige ændringer af
elproduktionsanlæg efter elforsyningslovens § 11, forvaltes teknologi-neutralt, såle-
des at der ikke gøres forskel på landvindmøller og solceller, medmindre denne for-
skel er konkret begrundet i fysiske forskelle på anlægstyperne.
Side 6/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0007.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke i nærværende lov-
forslag om implementering af VE II-direktivet tages stilling til forvaltning af elproduk-
tionsbevillinger eller tilladelser til etablering eller væsentlige ændringer af elprodukti-
onsanlæg. I forhold til bemærkningen om teknologineutral forvaltning af reglerne for
elproduktionsbevillinger, herunder den finansielle kapacitet, kan det oplyses, at Ener-
gistyrelsens praksis tager hensyn til lavere driftsomkostninger for solceller og land-
vindmøller i forhold til drift af et kraftværk, ligesom der også i Energistyrelsens praksis
er taget hensyn til, at reetableringsomkostningerne er væsentligt højere for kraftvær-
ker end for solceller og landvindmøller.
1.8. Fyldestgørende ansøgninger
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er afgørende, at det tydeliggøres, hvilke
ansøgninger der er nødvendige for forskellige typer anlæg, for at tidsfristen igang-
sættes, samt hvilke tilladelser der ikke skal ansøges om, før efter anlæg er etable-
rede og klar til idriftsættelse.
Biogas Danmark bemærker, at det skal fremgå, i hvilken rækkefølge de enkelte an-
søgninger skal indsendes, samt ikke mindst, hvilke ansøgninger der skal være ind-
sendt for, at tidsfristen sættes i gang, og opfordrer til, at Energistyrelsen inddrager
de enkelte brancher i denne proces som supplement til dialogen med de relevante
kompetente myndigheder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det tydeligt vil fremgå af den
kommende hjemmeside, hvilke ansøgninger der er nødvendige for de forskellige ty-
per anlæg, samt hvilke ansøgninger der skal indsendes i hvilken rækkefølge (hvis de
ikke alle kan indsendes på samme tidspunkt, hvilket vurderes at være tilfældet for de
fleste anlæg), og hvilke der skal indsendes for, at tidsfristen starter (når de alle er
vurderet til at være fyldestgørende). Kontaktpunktet forventes at inddrage relevante
interessenter fra brancherne for de forskellige typer omfattede anlæg, såvel som fra
de relevante myndigheder.
1.9. Vurdering af fyldestgørende ansøgninger
Wind Denmark bemærker, at der bør indføres tidsfrister for den indledende behand-
ling af ansøgningerne, hvor det vurderes, om en ansøgning er fyldestgørende. Tilta-
get skal sikre, at en ansøgning ikke strander i en situation, hvor tidsfristen ikke kan
startes, fordi der ikke er taget stilling til, om ansøgningerne er fyldestgørende.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at myndighedernes sagsbe-
handling er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, dvs. at sager i den
offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt
ud. Da lovforslaget ikke ændrer i kompetencerne mellem myndighederne, ligger an-
svaret fortsat hos de enkelte myndigheder, og kontaktpunktet har derfor ingen in-
struktionsbeføjelse i denne sammenhæng. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at
myndighederne kan starte egen sagsbehandling, så snart en ansøgning foreligger
Side 7/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0008.png
fyldestgørende, og deres mulighed hertil vil ikke blive berørt af, at den samlede tids-
frist først gælder fra, når alle ansøgninger er indgivet fyldestgørende.
1.10.
Nettilslutning
Wind Denmark bemærker, at det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om nettilslutning
af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, at
”Den netvirk-
somhed, som har eller har ansøgt om bevilling til det pågældende forsyningsområde,
træffer afgørelse om nettilslutning”,
samt i og med at der træffes en afgørelse på
baggrund af en ansøgning, må denne procedure anses som en del af en tilladelses-
proces, og processen bør således også hører ind under tidsfristen. Wind Denmark
mener således, at afgørelse om nettilslutning ikke blot kan defineres som en privat-
retlig aftale, hvorfor nettilslutning bør opfattes som en del af de administrative pro-
cesser og indgå både i kontaktpunktets arbejde og som en del af loftet over sagsbe-
handlingstiden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at net- og transmissionsvirksom-
heder er forpligtede til at aftage den producerede elektricitet, hvorfor nettilslutnings-
aftalen er deres mulighed for at føre kontrol med hvad, hvor og hvordan, der sker
nettilslutning på det konkrete tidspunkt. Det er Energistyrelsen, der har udstedt reg-
lerne om nettilslutning, men ifølge § 10 er det net- eller transmissionsvirksomheden,
der træffer afgørelse om nettilslutning, og der er derfor ikke tale om en myndigheds-
tilladelse. Dog kan virksomheden anmode Energistyrelsen om at træffe afgørelsen,
men på vegne af virksomheden, hvorfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fortsat opfatter det som en privatretlig aftale.
1.11. Hybridanlæg
Wind Denmark opfordrer til, at der i bekendtgørelsen klart tages stilling til såkaldte
hybridanlæg, hvor et projekt kan bestå af f.eks. både en landvindmølledel og en sol-
celledel, og hvorledes dette vil påvirke fristerne. Wind Denmark bemærker hertil, at
der formentlig fremadrettet vil ses projekter, hvor et vindmølleprojekt vil være en hy-
brid, der indeholder et PtX-anlæg.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at der vil blive set nærmere på
hybridanlæg i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet. Direktivet vedrører projek-
ter, og umiddelbart forventes det, at der for ét projekt vil være en samlet frist for de
relevante tilladelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør desuden opmærk-
som på, at tilladelsesprocessen alene angår produktion af elektricitet fra vedvarende
energi.
1.12. Byg og Miljø-portal
Wind Denmark foreslår, at kontaktpunktet kobles til
www.bygogmiljoe.dk,
så hele
projektet kan behandles samtidigt.
Side 8/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0009.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er intentionen, at hjem-
mesiden vil henvise til Byg og Miljø-portalen, hvor relevant. Det fremgår af lovforsla-
get, at hjemmesiden forventes at integrere eksisterende digitale løsninger. Byg og
Miljø-portalen vil dog ikke blive en del af kontaktpunktet, da portalen hører til kom-
munernes sagsbehandling. Lovforslaget ændrer ikke i kompetencefordelingen mel-
lem myndigheder.
1.13. Åben dør-projekter
European Energy bemærker, at de oplever langsom sagsbehandling for åben-dør-
projekter og foreslår, at det specificeres, at den samlede tidsfrist gælder for VE-an-
læg på land og på havet for at sikre, at fremtidige åben-dør-projekter ikke trækkes
unødigt i langdrag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at tidsfristen vil gælde alle elpro-
ducerende VE-projekter. Der vil være mulighed for at klage efter de eksisterende
klageprocedurer for de enkelte tilladelser, hvis tidsfristen ikke imødekommes.
1.14. Vejledning
Wind Denmark anbefaler, at både planlægningsprocessen og forundersøgelsestilla-
delser underlægges kravet om vejledning, som det fremgår af artikel 16.
Biogas Danmark anbefaler, at hjemmesiden målrettes de specifikke forhold for de
forskellige typer anlæg, hvor myndighedskravene er meget forskellige.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kontaktpunktet og hjemmesi-
den vil vejlede om hele den administrative proces, herunder både planlægningspro-
cessen og forundersøgelsestilladelser. Hjemmesiden forventes at indeholde vejled-
ning om de forskellige typer VE-anlæg.
2. Oprindelsesgarantier for energi fra vedvarende energikilder (direktivets art.
19).
2.1. Udstedelse af oprindelsesgarantier til produktion af energi fra vedvarende
energikilder (VE-produktion), som har modtaget statsstøtte
Dansk Fjernvarme og Better Energy finder det problematisk, at det med lovforslaget
fastholdes, at der udstedes oprindelsesgarantier for VE-produktion, som har modta-
get statsstøtte. Better Energy påpeger, at markedet for oprindelsesgarantier på nu-
værende tidspunkt ikke virker fremmende for investeringer i ny VE-udbygning, da en
betydelig andel af oprindelsesgarantiernes markedsværdi ikke tilfalder VE-elprodu-
centerne, men derimod elhandlere, som typisk ikke investerer i ny vedvarende ener-
giproduktion. Better Energy italesætter ligeledes, at forbrugerne har understøttet VE-
produktion via statsbudgettet og efterfølgende køber oprindelsesgarantier, og derved
at deres elforbrug tilskrives samme VE-bidrag, som de allerede har betalt for en
gang.
Side 9/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0010.png
Better Energy fremfører tvivl om, hvorvidt markedet for oprindelsesgarantier har en
reel effekt på CO
2
-udledningerne. Endvidere foreslår Better Energy, at det i doku-
mentationskravene til annullering kun kan ske i den faktiske aftagers navn og ikke i
en tredjeparts navn.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at fort-
sætte det nuværende system for oprindelsesgarantier, hvor der tildeles oprindel-
sesgarantier til al VE-produktion, uanset om denne produktion har modtaget stats-
støtte. Det er ministeriets vurdering, at fastholdelsen af de kendte rammevilkår
samlet set er positivt for VE-anlægsejere. Det skal også understreges, at fremad-
rettet støtte til udbygning af ny VE-produktion forventes at blive tildelt på baggrund
af udbud, hvorved værdien af oprindelsesgarantier internaliseres i budprisen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at oprindelsesgarantisystemer
først og fremmest er en varedeklaration over for forbrugerne. Oprindelsesgarantier
vurderes dog også at kunne fremme salget af energi fra vedvarende energikilder, da
forbrugerne får mere gennemsigtige og verificerede oplysninger om oprindelsen af
den energi fra vedvarende energikilder, som udbydes på markedet. Derved vil oprin-
delsesgarantier have en indirekte effekt via øgede indtægter til VE-produktion, som
kan lede til en udbygning af eksisterende eller nye VE-produktionsanlæg.
Ministeriet bemærker, at der igangsættes et arbejde med at styrke oplysnings- og
informationsindsatsen. Den tænkes især rettet mod forbrugerne og eksempelvis in-
deholde information om formål med oprindelsesgarantierne, deres anvendelse og
hvilke oplysninger, der fremgår af en oprindelsesgaranti.
Ministeriet har noteret sig, at Forbrugerombudsmanden har udsendt retningslinjer for
elhandleres brug af klimamæssige udsagn ved markedsføring af strøm. Disse ret-
ningslinjer skal understøtte et mere gennemsigtigt marked i forbindelse med køb og
salg af oprindelsesgarantier. Det er op til den enkelte forbruger, om de vil købe el fra
vedvarende energikilder med oprindelsesgarantier. Oprindelsesgarantierne er dekla-
rationer for VE-produktionen og bidrager til, at forbrugerne kan efterspørge og un-
derstøtte VE-produktion.
2.2. Udstedelse af oprindelsesgarantier til brint fra vedvarende energikilder,
PtX og for egenproduktion af VE.
Brintbranchen foreslår at ændre lovforslaget, således at der kan udstedes oprindel-
sesgarantier for brint fra vedvarende energikilder, der ikke tilføres det kollektive net.
Ydermere opfordres der til at være opmærksom på brints anvendelse i forhold til
metaniseret gas.
Ørsted og Dansk Energi fremhæver, at anvendelsesmulighederne af PTX (produk-
ter) ikke er tilstrækkeligt reflekteret i lovforslaget, når oprindelsesgarantier kun kan
udstedes til energi fra nettilsluttede anlæg. Da der ikke eksisterer et decideret net for
Side 10/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0011.png
brint, kan producenten stadig have behov for at kunne dokumentere oprindelsen af
deres produkt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at der skal skabes rammer for, at
brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem gas-
systemet, tillige kan omfattes af oprindelsesgarantisystemet. For at fremtidssikre den
grønne omstilling og sikre en tilstrækkelig implementering af VE II- direktivet foreslås
derfor en udvidelse af naturgasforsyningslovens anvendelsesområde, således at lo-
ven også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres
i og transporteres gennem gassystemet for så vidt angår oprindelsesgarantier efter
§ 36. Dette kan eksempelvis være brint fra vedvarende energikilder, som transpor-
teres på lastbiler. Modellen og de konkrete rammer for brint, som ikke injiceres i og
transporteres gennem gassystemet, vil blive fastlagt ved udarbejdelse af bekendtgø-
relse om oprindelsesgarantier.
Bemærkningerne giver anledning til ændring af lovforslaget vedrørende oprindelses-
garantisystemet, hvorefter det foreslås, at brint fra vedvarende energikilder, som ikke
injiceres i og transporteres gennem gassystemet tillige vil være omfattet af oprindel-
sesgarantisystemet.
Wind Denmark hilser overordnet principperne for udstedelse af oprindelsesgaranti-
erne velkommen. Dog bestrides en konkret formulering om ”udvidelse til at omfatte
produktion der ikke er tilknyttet det kollektive net”. Wind Denmark har den
opfattelse,
at der ikke er hjemmel til at ophæve § 2 stk. 2 i Bek. 1323 af 30/11/2010 der om-
handler udstedelse af en oprindelsesgaranti til anvendelse til en elproducents eget-
forbrug af elektricitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har noteret sig Wind Denmarks bekymring
om produktion til egetforbrug, og at det ikke er omfattet af det system for oprindel-
ser, som der lægges op til med lovforslaget. Det er ministeriets vurdering, at VE II-
direktivet udelukker, at egetforbrug kan omfattes af oprindelsesgarantisystemerne.
EU-Kommissionen har i et fortolkningsbidrag til direktivet præciseret, at det er et
krav, at den producerede energi, som der udstedes en oprindelsesgaranti for, skal
stilles til rådighed for markedet. Det er derfor kun den overskydende energi fra ek-
sempelvis et solcelleanlæg fra en husstand, som udbydes til markedet, der kan
modtage en oprindelsesgaranti.
Til orientering vil de nærmere regler om oprindelsesgarantisystemerne blive ud-
møntet i en ny bekendtgørelse, hvorefter de gældende bekendtgørelser blive op-
hævet.
2.3. Indregning af udgifter til oprindelsesgarantier i varmeprisen.
Dansk Fjernvarme og HOFOR påpeger, at barriererne for, at fjernvarmeselskaber
kan købe oprindelsesgarantier, bør løses ved, at varmeforsyningsvirksomheder gi-
ves mulighed for at indregne indkøb af oprindelsesgarantier i varmeprisen.
Side 11/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0012.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at varmeforsyningslovens
§ 20, stk. 1 og 2, samt afskrivningsbekendtgørelsen
1
regulerer, hvilke omkostninger
der kan indregnes i varmeprisen. Det er ministeriets vurdering, at hensigten med §
20, stk. 1, og dermed princippet om nødvendige omkostninger, ikke er, at varmefor-
syningsvirksomheder kan indregne omkostninger til køb af oprindelsesgarantier i
fjernvarmepriserne, når købet ikke er koblet sammen med levering af fysisk energi.
Køb af oprindelsesgarantier er ikke en forudsætning for at kunne producere fjern-
varme, hvorfor udgifterne herfor ikke vurderes at være ”nødvendige” for at producere
og levere varme.
Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, hvilke omkostninger der kan indregnes i varmepri-
sen ud over de i § 20, stk. 1 nævnte. En eventuel ret for varmeforsyningsvirksomhe-
der til at indregne omkostninger for køb af grøn energi i form af oprindelsesgarantier
forudsætter derfor, at ministeren med hjemmel i § 20, stk. 2, fastsætter nærmere
regler på området. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om, hvorvidt
køb af oprindelsesgarantier kan indregnes i varmeprisen. Det er ministeriets vurde-
ring, at en evt. udmøntning af ministerens bemyndigelse i varmeforsyningslovens §
20, stk. 2, bør ske på baggrund af en politisk beslutning, fordi det angår indregning
af omkostninger i varmeprisen, som ikke er nødvendige omkostninger.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Danmark, når lejlighed melder sig, påtager sig at
få systemet med oprindelsesgarantier reformeret, så der skabes den nødvendige og
faktisk dokumenterbare sammenhæng mellem forbrug og produktion af vedvarende
energi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Fjernvarmes bemærkning
og vil tage den med i betragtning i fremtidige overvejelser om reguleringen af oprin-
delsesgarantier.
2.4. Andre høringssvar til oprindelsesgarantier.
European Energy fremhæver, at oprindelsesgarantier ikke bør inkludere biomasse,
da afbrænding af biomasse ofte udleder mere CO
2
end fossile brændsler.
Wind Denmarks anfører, at der kun bør udstedes oprindelsesgarantier baseret på
biomassebaseret el, hvis den efterlever bæredygtighedskriterierne jf. VE II-direktivet
art. 29 stk. 2-7 og 10.
1
Bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til
nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital.
Side 12/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0013.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at oprindelsesgarantier
skal specificere den energikilde, fra hvilken energien er produceret. Ministeriet be-
mærker, at oprindelsesgarantier ikke stiller krav om bæredygtighedskriterier, men
det afgørende er, om der er tale om energi fra vedvarende energikilder. I tilknytning
hertil kan fremhæves, at implementeringen af VE II-direktivet fastsætter krav for bæ-
redygtighedskriterier for bl.a. træbiomasse, der anvendes til produktion af vedva-
rende energi.
Danske Halmleverandører og Landbrug og Fødevarer påpeger, at der bør findes et
rimeligt prisniveau, som tager hensyn til forskellige typer energiproducenter, da om-
kostningerne kan være uforholdsmæssigt høje i forhold til merværdien og holde min-
dre producenter ude af markedet for oprindelsesgarantier.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det formodes, at der
med ”prisniveauet” menes de administrative omkostninger forbundet med udstedelse
og annullering af oprindelsesgarantier. Ministeriet bemærker hertil, at oprindelsesga-
rantisystemordningerne er etableret således, at indtægter og udgifter skal balancere,
og kun nødvendige omkostninger skal dækkes, hvorved ordningen hviler i sig selv
fsva. indtægter og udgifter. Volumen af oprindelsesgarantier som udstedes, handles,
forbruges og annulleres bestemmes af markedsaktørerne. Ministeriet vurderer, at en
øget volumen vil reducere de faste omkostninger til administration af oprindelsesga-
rantisystemerne, og derved vil blive billigere, såfremt oprindelsesgarantisystemerne
udbredes.
Norlys Holding A/S udtrykker opbakning til lovforslaget. Yderligere ser de gerne at
arbejdet med at udvikle timebaserede oprindelsesgarantier fortsættes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det noteres, at ønsket
om arbejdet med timebaserede oprindelsesgarantier fortsættes. Til orientering har
Energinet et projekt med oprindelsesgarantier, således at der kan skabes samtidig-
hed mellem VE-produktion og det faktiske forbrug helt ned på timeniveau. Det er dog
på nuværende tidspunkt vurderet at være for præmarturt at regulere oprindelsesga-
rantier, som er timebaserede, da snittet til en timebaseret oprindelsesgaranti og en
standard oprindelsesgaranti og håndtering af data ikke er fuldt udviklet.
Biogas Danmark fremfører, at det er velkomment, at lovforslaget lægger op til, at der
kan udstedes oprindelsesgarantier for opgraderet biogas, således at den frivillige
ordning for biogascertifikater gøres lovbunden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at der er støtte til lovforslaget.
3.
VE-fælleskaber (direktivets art. 22).
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Halmleverandører, Landbrug og Fødevarer og
Nordlys udtrykker generel tilfredshed med intentionen i at fremme VE-fællesskaber i
lighed med borgerenergifællesskaber.
Side 13/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0014.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de generelle bemærkninger om
VE-fællesskaber, der kan ses i de samlede høringssvar. Nedenfor gennemgås de
specifikke bemærkninger, hvor høringsparterne har gjort opmærksom på ønsker til
ændringer.
For så vidt angår henvisninger til høringssvar om borgerenergifællesskaber afgivet i
forbindelse med høring af lovforslaget om implementering af elmarkedsdirektivet,
henviser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til høringsnotatet herom, som er
offentliggjort i forbindelse med fremsættelse af lovforslag til lov nr. 2196 af 29. de-
cember -
her.
3.1 Definition af VE-fællesskaber og præcisering af rettigheder og pligter
KL anfører, at definitionen af VE-fællesskab i lovforslaget bør lægge sig mere ordret
op ad VE-direktivets definition, men er dog enig i, at nogle definitioner skal tilpasses
den juridiske danske terminologi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de juridiske tilpasninger af
ordlyden i VE II-direktivets artikel 2, nr. 16 og forslag til nyt nr. 11 i VE-lovens § 5 er
foretaget med henblik på korrekt anvendelse af dansk juridisk terminologi, og at ju-
steringerne derfor alene udgør en tilpasning, så den korrekte implementering sikres.
Københavns Kommune og Middelgrundens Vindmøllelaug anfører, at det bør fremgå
direkte af lovforslaget, hvilke rettigheder VE-fællesskaber bliver tildelt, herunder om
VE-fællesskaber med lovforslaget får mulighed for at benytte VE-anlæg, der er ejet
af tredjepart, og om VE-fællesskaber får mulighed for at etablere direkte linjer fra de
VE-anlæg, de ejer og kontrollerer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at VE-fællesskaber, der produ-
cerer elektricitet, overordnet får de samme rettigheder som borgerenergifællesska-
ber. Det betyder, at disse VE-fællesskaber ikke får muligheder for at trække direkte
net mellem produktion og forbrug. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udfærdiger på KEF-udvalgets anmodning
en analyse, hvor en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte
linjer vurderes i forhold til samspil mellem forbrug og produktion i elsystemet, herun-
der f.eks. borgerenergifællesskaber, og under hensyn til samfundsøkonomi, forde-
lingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed. Analysen forventes af-
sluttet i 2021.
Middelgrundens Vindmøllelaug bemærker desuden, at lovforslaget bør tydeliggøre,
hvordan de overordnede rammer for VE-fællesskaber sikres
herunder forpligtelse
til at redegøre for dette i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Det skal sikre, at der
løbende kan redegøres for, hvordan regeringen og Folketinget varetager VE-fælles-
Side 14/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0015.png
skabets virke. Endelig bemærker Middelgrundens Vindmøllelaug, at denne redegø-
relse bør indeholde en beskrivelse af de lovgivningsmæssige barrierer, der hindrer
udviklingen af VE-fællesskaber samt borgerenergifællesskaber.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Danmark er forpligtet ifølge
artikel 20, b, litra 7, i
Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen,
til i 2023 at aflægge en integreret national energi- og klimastatusrap-
port til Kommissionen. I rapporten skal der indgå et sammendrag af politikker og
foranstaltninger, der indgår i de gennemførelsesrammer, som skal opstilles efter VE
II-direktivets artikel 22, stk. 5. Det forventes derfor, at rapporten indeholder de tiltag,
der er gennemført i henhold til direktivets bestemmelser.
Dansk Energi har foreslået, at der indsættes en definition af VE-fællesskaber i elfor-
syningslovens § 5.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det lovteknisk er mest hensigts-
mæssigt alene at implementere definitionen af VE-fællesskaber i VE-loven for deref-
ter at henvise hertil i øvrig lovgivning.
3.2 Sammenhæng med borgerenergifællesskaber
Wind Denmark spørger til betydningen af høringssvar om VE-fællesskaber, når det
af lovforslaget fremgår, at VE-fællesskaber vil være underlagt de fremtidige regler
for borgerenergifællesskaber. Wind Denmark udtrykker samtidig forundring over, at
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber ikke implementeres samtidig, når der
er så store sammenhænge.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at VE-fællesskaber vedrø-
rer alle typer vedvarende energi og ikke kun elektricitet, som fremgår af definitionen
i VE-lovens § 2. Dermed omfatter VE-fællesskaber flere forskellige energikilder end
borgerenergifællesskaber, og lovforslaget vil derfor få betydning for de fællesskaber,
der eksempelvis ønsker at producere energi fra biomasse. Implementeringen af VE-
fællesskaber nødvendiggjorde en sideløbende implementering af visse definitioner
på vedvarende energikilder efter VE II-direktivet, hvorfor det vurderedes mest hen-
sigtsmæssigt at foretage implementeringen af VE-fællesskaberne i forbindelse med
implementering af VE II-direktivet og ikke i sammenhæng med implementeringen af
borgerenergifællesskaber.
Dansk Energi bakker op om, at VE-fællesskaber reguleres på samme måde som
borgerenergifællesskaber, men ønsker en bekræftelse på, at VE-fællesskaber vil
blive omfattet af de samme regler som borgerenergifællesskaber i borgerenergifæl-
lesskabsbekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der er meget tæt sammen-
hæng mellem VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, og borgerenergifælles-
skaber. På den baggrund forventes VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, at
Side 15/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0016.png
blive omfattet af de samme regler som borgerenergifællesskaber i borgerenergifæl-
lesskabsbekendtgørelsen, hvilket fremgår af det fremsatte lovforslag.
Middelgrundens Vindmøllelaug anfører, at borgerenergifællesskaber og VE-fælles-
skaber har et organisationsmæssigt og stedligt forskelligt indhold, hvilket bør fremgå
af lovforslaget. Ligeledes anfører Middelgrundens Vindmøllelaug, at VE II-direktivets
væsentligste indhold er, at give VE-fællesskaberne de samme muligheder for at
agere på energimarkedet som alle andre nye og eksisterende aktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at definitionen af borgerenergi-
fællesskaber fremgår af lov om elforsyning, mens definitionen af VE-fællesskaber
indsættes i VE-loven ved dette lovforslag. Af bemærkningerne til indeværende lov-
forslag fremgår, at VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, har en nær kobling
til borgerenergifællesskaber i lov om elforsyning. VE-fællesskaber, der producerer
elektricitet, betragtes som et borgerenergifællesskab og reguleres derefter, medmin-
dre der blandt deltagere eller kapitalejere indgår mellemstore virksomheder. Store
virksomheder kan hverken indgå i et borgerenergi- eller et VE-fællesskab. Implemen-
teringen af VE-fællesskaber ligestiller i øvrigt VE-fællesskaber og borgerenergi-fæl-
lesskaber.
3.3 Barrierer for etablering af VE-fællesskaber
BL - Danmarks almene boliger (herefter BL), Dansk Fjernvarme, 92-Gruppen og KL
anfører, at lovforslaget gør det ugunstigt at etablere VE-fællesskaber idet de væsent-
ligste barrierer for etablering af VE-fællesskaber ikke fjernes med lovforslaget. BL,
KL og 92-Gruppen anfører, at tariffer, effektbetaling og omkostninger forbundet med
balanceansvar vil gøre elektriciteten, der produceres af et VE-fællesskab dyrere end
elektricitet købt på det eksisterende elmarked. Dansk Fjernvarme nævner derudover
fleksibilitet og energiintegration i relation til forbud mod etablering af direkte linjer som
væsentlige barrierer. 92-Gruppen og Wind Denmark bemærker, at forbuddet mod
geografisk differentiering af tarifferne er i modstrid med direktivets krav om, at indføre
et gunstigt regelsæt for VE-fællesskaber, fordi forbuddet kan hindre, at VE-fælles-
skabet opnår fordele ved nærhed og samtidighed mellem produktion og forbrug.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker generelt, at kollektivitet i elnettet
er et grundlæggende princip for den danske elmarkedsmodel. Herved opnås, at el-
forbrugerne kollektivt bidrager til dækning af udgifterne til opretholdelse af det kollek-
tive elnet. Med lovforslaget sikres det, at borgere, virksomheder og kommuner kan
etablere VE-fællesskaber, uden at dette får negative konsekvenser for det kollektive
elnet. I forbindelse med implementering af elmarkedsdirektivet har KEF-udvalget an-
modet Klima-, Energi- og Forsyningsministeren om at foretage en analyse, der for-
ventes afsluttet i 2021, der blandt andet skal afdække spørgsmålet om konsekven-
serne ved at tillade direkte linjer i relation til f.eks. borgerenergfællesskaber.
Side 16/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0017.png
For så vidt angår tariffer fastsættes de efter de gældende regler af netvirksomhe-
derne og Energinets tarifmodeller, der skal udfærdiges efter principperne om rime-
lighed, objektivitet og ikke-diskrimination i forhold til de omkostninger, som de enkelte
kundekategorier giver anledning til. Metoderne skal anmeldes til og godkendes af
Forsyningstilsynet. Herved sikres at der føres tilsyn med de gældende tariffer, såle-
des at de ud fra de nævnte principper så vidt muligt afspejler de reelle omkostninger
ved brug af nettet. Lovforslaget indebærer, at netvirksomhederne skal afsøge beho-
vet for en tarif til VE-fællesskaber, der tager højde for de eventuelle fordele, som
fællesskabets brug af nettet giver for netdriften.
For så vidt angår balanceansvar bemærkes, at alle elproducenter er balanceansvar-
lige for den produktion de leverer til det kollektive elforsyningsnet efter reglerne
herom i elmarkedsforordningen, hvilket af hensyn til elforsyningssikkerheden også
skal gælde for VE-fællesskaber, når det kollektive elforsyningsnet anvendes.
For så vidt angår geografisk differentierede tariffer bemærker Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet, at forbud mod geografisk differentiering ikke er til hinder for at
tilgodese VE-fællesskaber ud fra objektive kriterier, der er udtryk for forbrugs- og
produktionsenhedernes indbyrdes nærhed til hinanden. Det vil således være muligt
i tariferingen særligt at tilgodese VE-fællesskaber, hvis forbruget er beliggende i nær-
heden af produktionen.
Dansk Fjernvarme og 92-Gruppen, påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at cost-
benefitanalyserne vedrørende om forskellige markedsaktørers positive og negative
effekter på elnettene skal udarbejdes af elnetvirksomhederne, da de har en interesse
i at bevare de nuværende tarifstrukturer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i medfør af VE II-direktivet
og elmarkedsdirektivet skal udarbejdes en cost-benefit-analyse af en kompetent na-
tional myndighed, som skal vise de fordele og ulemper, som de forskellige markeds-
aktører påfører nettene. Hvis muligt, skal der på baggrund af resultaterne fra analy-
sen fastsættes supplerende principper eller kriterier, som kan medtages i udformnin-
gen af tariffer i fremtiden. Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at Ener-
gistyrelsen er den kompetente myndighed til at udfærdige denne cost-benefit ana-
lyse af fordele- og ulemper forbundet med forskellige markedsaktørers adfærd.
Wind Denmark understreger, at de rettigheder, som tildeles borgerenergi- og VE-
fællesskaber ikke må tildeles på bekostning af andre systembrugere eller lede til en
samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning af elnettet. Derudover anfører Wind Den-
mark, at en ændring af tariferingen som følge af resultaterne fra cost-benefit-analy-
sen bør gælde for alle og ikke kun for VE-fællesskaber efter princippet om ikke- dis-
kriminerende vilkår mellem forbrugergrupper.
Side 17/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0018.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at VE-fællesskaber hverken skal
være underlagt bedre eller dårligere vilkår end andre markedsdeltagere, når distri-
buerede energiressourcer eventuelt giver anledning til regulering af supplerende kri-
terier eller principper. Andre kundegrupper, der giver anledning til samme besparel-
ser, bør have adgang til den samme eller tilsvarende tarif.
3.4 Artikel 21
VE-egenforbrugere
Københavns Kommune, Wind Denmark, 92-gruppen, Middelgrundens Vindmøllel-
aug, og KL har sendt bemærkninger, som vedrører VE II-direktivets artikel 21.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at implementering af artikel
21 i VE II-direktivet ikke er omfattet af lovforslaget. Høringssvarene vedrørende arti-
kel 21 vil blive inddraget i den videre implementeringsproces.
3.5 Konsekvensrettelse som følge af høringssvar
Dansk Energi har anført, at der mangler en konsekvensrettelse af elforsyningslovens
§ 84 i relation til en henvisning til § 9 i elforsyningsloven.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget er tilrettet
som følge af høringssvaret fra Dansk Energi således at VE-fællesskaber bliver ind-
skrevet i elforsyningslovens § 84, stk. 1, 2. pkt. Herved bliver ministeren bemyndiget
til at indhente oplysninger fra VE-fællesskaber, når ministerens skal varetage sine
opgaver efter loven.
4. Biobrændstofloven - Krav til brændstoffer, bæredygtighed og reduktion af
drivhusgasemissioner m.v. til transport og til flydende biobrændsler (direkti-
vets art. 25-31).
4.1. Høringssvar vedrørende definitioner
Biogas Danmark bemærker, at definitionen af biologisk nedbrydelighed ikke er be-
skrevet ens i bemærkningerne til hhv. VE-loven og naturgasforsyningsloven og i bio-
brændstofloven. Herudover anfører Biogas Danmark, at det ikke er fyldestgørende
når der i definitionen alene henvises til at biologisk oprindelse er dyr eller planter, da
der også bør henvises til mikroorganismer, fx gær.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne er ble-
vet ensrettet i lovforslaget, så beskrivelsen af ”biologisk nedbrydelighed” er ens i hhv.
VE-loven, biobrændstofloven og naturgasforsyningsloven. I forhold til bemærkningen
om, hvorvidt
definitionen biologisk nedbrydelighed” er fyldestgørende, så skal det
bemærkes, at der i bemærkningerne i alle tre love henvises til ”at det pågældende
produkt eller materiale kan omsættes ved naturlige processer via mikroorganisme,
f.eks. bakterier og svampe”.
Henvisningen til bakterier og svampe er alene eksem-
pler, andre slags mikroorganismer, som f.eks. gær, kan også være omfattet af defi-
nitionen.
Side 18/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0019.png
4.2. Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser
Ørsted bemærker, at rammebetingelser for PtX bør fastsættes snarest, og at lov-
forslaget i sin nuværende form ikke formår at sætte de rammer for ikke-biologiske
VE brændstoffer, PtX, som er nødvendige for, at disse brændstoffer kan bidrage po-
sitivt til den grønne omstilling i Danmark. De bekendtgørelser, som ministeren får
hjemmel til at udarbejde i lovforslaget, burde sendes i høring sideløbende med lov-
forslaget. Det gælder særligt i dette tilfælde, hvor ministerens hjemmel ikke er hegnet
ind af lovbemærkningerne, som under alle omstændigheder burde sikre, at ministe-
rens bekendtgørelse lever op til de krav, som VE II-direktivet fastsætter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der med Aftale om grøn
omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 i 2022 indføres et CO2-fortræng-
ningskrav, der er en langsigtet, teknologineutral regulering, der fremmer anvendel-
sen af brændstoffer med en høj fortrængning af CO2. Det inkluderer bl.a. mere avan-
cerede biobrændstoffer og nye brændstoffer som fx Power-to-X. Det bemærkes
yderligere, at ministeren vil behøve et politisk flertal for at kunne benytte de hjemler,
som er beskrevet i lovforslaget, til at indføre regler og krav, der ikke følger EU-lov-
givnings minimumsbestemmelser eller totalharmoniserede regler.
Biogas Danmark mener, at forslaget om en bred bemyndigelsesbestemmelse til
klima-, energi- og forsyningsministeren på den ene side giver fleksibilitet, men på
den anden side skaber usikkerhed blandt markedsaktørerne, der gør det svært at
tage langsigtede beslutninger. Biogas Danmark anbefaler på den baggrund, at der i
loven fastlægges minimumskrav, der skaber sikkerhed for aktørerne i forbindelse
med investeringer i bæredygtige løsninger, så de ikke risikerer, at grundlaget for
disse beslutninger fjernes gennem en ændring af bekendtgørelsen. Det gælder også
i forhold til iblanding af avancerede biobrændstoffer, der sikrer at det er bæredygtige
biobrænd-stoffer og ikke fødevarebaserede biobrændstoffer, der opfylder iblandings-
eller CO2-fortrængningskrav. Stabile, kendte minimumsiblandingskrav er forudsæt-
ningen for opbygningen af produktionskapacitet og forsyningssikkerheden med
avancerede biobrændstoffer.
DAKA Denmark A/S mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at ministeren har mulig-
hed for at nedsætte målkrav for iblanding af vedvarende energi og avancerede bio-
brændstoffer, da det vil indebære en usikker fremtid for industrien. DAKA anbefaler,
at der sættes langsigtede sikre rammebetingelser, så industrien har klare retnings-
linjer til at basere investeringer og udvikling på.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at grundlaget for udnyt-
telse af bemyndigelsen vil være politiske aftaler og at der i december 2020 er indgået
en politisk aftale, jf. ovenfor, som søger at fremme brugen af bæredygtige brænd-
stoffer i takt med modenheden af forskellige teknologier. Aftalepartierne vil løbende
træde sammen for at drøfte udviklingen af markedet.
Side 19/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0020.png
Drivkraft Danmark støtter op om ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
anvendelse af et CO
2
-fortrængningskrav i steder for iblandingskrav. Drivkraft Dan-
mark understreger i den forbindelse vigtigheden af at inkludere effekten af ILUC i et
fremtidigt CO
2
-fortrængningskrav og at medtænke den mulige anvendelse af nye
teknologier som Power-to-X,
RFNBO’s og
elektrofuels.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk
aftale om at medtage nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for glo-
bale effekter ved produktion af biobrændstoffer, og at disse værdier skal indgå i den
nationale regulering af biobrændstoffer hurtigst muligt og senest fra 2025.
Wind Denmark mener, at direkte såvel som indirekte elektrificering af transportsek-
toren er en forudsætning for omstilling af transportsektoren, så den flugter med 70
pct. målsætningen. Fundamentet for disse VE-brændstoffer bør derfor stedfæstes
ved lov og ikke reduceres til en bemyndigelse, hvor udfaldet heraf ikke er givet på
forhånd og kan udgøre en betænkelig afpolitisering af elementer af væsentlige be-
tydning for klima- og energipolitikken.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at ministeren vil have be-
hov for et politisk flertal for at kunne benytte de hjemler, som er beskrevet i lovforsla-
get, til at indføre regler og krav, der ikke følger EU-lovgivnings minimumsbestemmel-
ser eller totalharmoniserede regler. Ministeriet bemærker endvidere, at bemyndigel-
sesbestemmelserne i lovforslaget er præciseret, så det er tydeliggjort hvilke krav, der
gælder i forbindelse med opfyldelsen af medlemslandenes andel af vedvarende
energi, som er beskrevet i VE-II direktivet, og hvilke krav der kan fastsættes nationalt.
Neste opfordrer til, at man fra politisk side implementerer en langsigtet og transparent
plan for biobrændsler, således at de kan bidrage mest effektivt til at reducere
CO
2
-udledningen. Dette bør indebære en høj grad af forudsigelighed for beskatning
og de øvrige lovgivningsmæssige rammer, samt et gradvist stigende CO
2
-fortræng-
ningskrav, ligesom de andre nordiske lande har indført. På den baggrund støtter Ne-
ste lovforslaget, da de håber at ændringen kan skabe grundlaget for en klar lovgiv-
ningsmæssigramme, et tydeligt og transparent bærdygtighedskrav for biobrændsler,
samt et ambitiøst og gradvist stigende CO
2
-fortrængningskrav.
Emmelev bemærker, at biobrændstofloven på baggrund af lovforslaget fremadrettet
kun vil være en bemyndigelseslov, hvis primære hensigt er at implementere VE-II i
dansk lovgivning inden den 30. juni 2021, og derfor er specifikke krav ikke nødven-
dige, ligesom det fremgår af lovforslaget.
De Danske Bilimportører bakker op om, at klima-, energi- og forsyningsministeren
får mulighed for at fastsætte nærmere krav til integration af vedvarende energi i
transportsektoren, herunder krav om bæredygtighed og reduktion af drivhusgas-
Side 20/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0021.png
emissioner. De Danske Bilimportører anbefaler, at ministerens bemyndigelse anven-
des til at prioritere drivhusgasfortrængningskrav frem for iblandingskrav ved anven-
delse af biobrændstoffer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der indføres et nationalt
CO2-fortrængningskrav fra 2022, som gradvist vil blive hævet frem mod 2030.
4.3. Høringssvar vedrørende langsigtet aftale om fastsættelse af CO2-for-
trængningskrav og reduktion af drivhusgasser for transportsektoren
Emmelev påpeger, at den danske biobrændstof branche i flere år har måttet operere
med 1-årige fastsættelser af iblandingskrav for de almindelige og avancerede bio-
brændstoffer og krav til reduktion af drivhusgasser i sektoren. Derfor ønsker Emme-
lev, at der over de kommende måneder kan blive fastsat de endelige iblandingskrav
eller reduktion af drivhusgasser i transportsektoren for 2022 og helt frem til 2030.
Endvidere mener Emmelev, at det uden en langsigtet fastsættelse, vil være næsten
umuligt for branchen at tage stilling til investering i udvidelse af produktionskapacite-
ter eller finansiering af udvikling af avancerede biobrændstoffer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk
aftale om et CO
2
-fortrængningskrav på 3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunk-
tet 5,2 pct. i 2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem.
4.4. Høringssvar vedrørende bæredygtighed
Neste anbefaler, at Danmark sikrer bæredygtigheden af biobrændstoffer og muliggør
brugen af en bred råstofbase ved at benytte eksisterende EU-mekanismer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der på EU-niveau er
fastsat bæredygtighedskriterier til biobrændstoffer, som benyttes til opfyldelse af EU-
forpligtelser.
4.5. Høringssvar vedr. avancerede biobrændstoffer og brændstoffer med lavt
drivhusgasaftryk
Biogas Danmark finder det vigtigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at biogas
baseret på bl.a. husdyrgødning er et certificeret avanceret biobrændstof, som alle-
rede i dag udgør 0,3 pct. af det danske brændstofforbrug svarende til iblandingskra-
vet i 2021. Der er derfor allerede i dag betydelige mængder avancerede biobrænd-
stoffer tilgængelige på markedet og biogas vil kunne levere betydeligt mere. Produk-
tion og anvendelse af opgraderet biogas er således en kendt og kommerciel tekno-
logi, ligesom der i de øvrige nordiske lande leveres avancerede biobrændstoffer ba-
seret på cellulose-affald. Derfor skal Biogas Danmark ydermere understrege, at det
Side 21/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0022.png
ikke er korrekt, når det i lovbemærkningerne anføres, at øget udbud af avancerede
biobrændstoffer forudsætter en yderligere teknologiudvikling.
Drivkraft Danmark
påpeger, at lovforslaget indeholder betegnelsen ”brændstoffer
med lavt drivhusgasaftryk” uden at der fremgår nogen nærmere definition af hvilke
typer brændstof, som er omfattet af denne kategori.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget er ændret, så det
nu fremgår af bemærkningerne til ændringen af biobrændstoflovens § 1, at der med
brændstoffer med lavt drivhusgasaftryk forstås brændstoffer, som har et lavere driv-
husgasaftryk end det brændstof, det typisk erstatter. Dette inkluderer, men er ikke
begrænset til bio- og VE-brændstoffer, idet også visse typer brændstoffer baseret på
genanvendt kulstofbrændsel forventes at kunne bidrag til en reduktion af transpor-
tens vugge-til-grav emissioner. Ministeriet bemærker yderligere, at indberetning af
biogas benyttet til transport produceret på avancerede råvarer har ligget under 0,3
pct., samt at biogas ikke kan erstatte flydende avancerede biobrændstoffer til iblan-
ding i benzin og diesel.
4.6. Høringssvar
vedrørende UER’er
Ørsted tilkendegiver, at det er vigtigt, at loven skelner mellem emissionsreduktioner
og vedvarende energi. Det bør sikres, at UER’er ikke kan bruges til målopfyldelse
ifm. forbrug af vedvarende energi. På den baggrund støtter Ørsted at lovforslaget
indeholder en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om begrænsning af bru-
gen, og at UER ikke tæller med i dansk CO
2
-reduktionsmål.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
bemærker hertil, at UER’er ikke kan anven-
des til opfyldelse af et særligt dansk CO
2
-reduktionsmål. Ministeriet understreger
samtidig, at Danmark er forpligtet af brændstofkvalitetsdirektivet (FQD) til at opfylde
et globalt CO
2
-reduktionsmål, hvor Danmark ikke har mulighed for at forbyde brugen
af UER’er.
4.7. Høringssvar vedrørende el
Ørsted bemærker, at det er vigtig, at lovforslaget udformes således, at brændstofle-
verandører, der leverer brændstoffer i form af elektricitet eller vedvarende ikke-bio-
logiske transportbrændstoffer, undtages fra en forpligtelse til at overholde minimums-
andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas. Derfor vil Ørsted gerne kvittere
for, at lovforslaget tager højde for dette og opfordrer til, at det ikke ændres på bag-
grund af høringen.
Side 22/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0023.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk
aftale om et CO
2
-fortrængningskrav på 3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunk-
tet 5,2 pct. i 2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem. Der er ikke indgået en politisk
aftale omkring et avanceret iblandingskrav.
4.8. Høringssvar vedrørende RFNBO’s (PtX-brændstoffer)
Brintbranchen anfører, at det vil være tæt på katastrofalt for den grønne omstilling i
Danmark, hvis man i implementeringen alene har fokus på den begrænsede
mængde
bioressourcer og ikke i stedet på anvendelsen af brint og andre RFNBO’s,
fx metanol, i transportsektoren. Der er tale om brændstoffer, hvor Danmark har et
stort og strategisk potentiale, og hvor det offentligt er erklæret politik fra både rege-
ringen og et bredt flertal i Folketinget, at man ser brint og brintbaserede brændstoffer
som et afgørende element i den grønne omstilling og den fremtidige danske energi-
politik.
Brintbranchen opfordrer kraftigt til, at der sker en grundig gennemskrivning, inkl. for-
målsparagraf og samtlige relevante paragraffer m.v. således at RFNBO’s, som det
også fremgår af direktivet, sidestilles med biobrændstofferne, og at det fremgår, at
der er tale om VE-brændstoffer og ikke alene om biobrændstoffer. Derfor bør også
titlen på loven ændres, så det tydeligt fremgår, at der ikke eksklusivt er tale om bio-
brændstoffer. Det er samtidig Brintbranchens opfordring, at Danmark ikke anvender
multipliers for nogen brændstoffer.
Brintbranchen anfører, at det er uklart hvorledes Danmark forholder sig til bestem-
melserne i artikel 25 om muligheden for, at Danmark kan vælge at medregne gen-
brugt kulstofbrændsel. Det er Brintbranchens opfordring, at Danmark i henhold til
ambitionerne på CCU-området vælger at inkludere disse brændsler under forudsæt-
ning af, at den tilførte energi er vedvarende.
Wind Denmark bemærker, at VE-elektricitet og PtX-brændstoffer ikke bør udelukkes
fra ticket markedet eller fra et evt. kommende CO
2
-fortrængningskrav. Wind Den-
mark opfordrer til, at PtX-brændstoffer selvfølgeligt også indskrives i loven, og her-
under muligheden for at disse kan anvendes i mellemprodukter jf. art. 25 stk. 1 litra
a og art. 27 stk. 3, og at sådanne brændstofleverandører (også VE-el leverandører)
fritages iblanding af avancerede biobrændstoffer. Bemyndigelsen skal derfor redu-
ceres betragtelig, da den udelukkende har til formål at fastsætte dokumentationskra-
vene for PtX-anlæg, der helt eller delvist er tilkoblet, og anvender elektricitet, fra det
kollektive net.
Dansk Energi mener, at det er hensigtsmæssigt hvis der skabes videst mulige ram-
mer for anvendelse af PtX-brændstoffer i den grønne omstilling.
Side 23/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0024.png
Brintbranchen mener, at det er uklart hvordan Danmark stiller sig i forhold til fritagelse
af leverandører af PtX-brændsler for minimumsiblandingen af avancerede bio-
brændsler jf. artikel 25. Brintbranchen opfordrer til, at man vælger at udnytte mulig-
heden for fritagelse, da det er kontraproduktivt at stille kravet til leverandører af en
anden type af VE-brændstoffer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet VE II-direktivets bestemmelser vedr. bio-
brændstoffer og biomassebrændsler er omfattende. Derfor fylder beskrivelserne
vedr. bio også en del i lovforslaget. Det har dog ikke være hensigten at lovforslaget
skulle prioritere biobrændstoffer over andre VE-brændstoffer. Lovforslag og be-
mærkninger er justeret, så der ikke burde være tvivl herom. Endvidere er forslaget til
ændringen af biobrændstoflovens navn noteret og vil indgå i overvejelserne ved næ-
ste revision af loven.
Det bemærkes, endvidere, at den politiske aftale giver mulighed for, at genanvendt
kulstofbrændsel kan indgå i opfyldelsen af iblandingskravet for vedvarende energi i
VE-II direktivet.
Ydermere bemærkes det, at den politiske aftale om et CO
2
-fortrængingskrav ikke
indeholder krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer.
4.9. Høringssvar vedrørende genanvendelse af plastaffald
WPU A/S mener, at iblanding af olieprodukter hidrørende fra pyrolyse af plastaffald
til at opnå mål om reduktion af CO
2
-udslip bør prioriteres højere end biobrændsel
hvad angår tilsætningskrav til transportbrændsel
tilmed når den anslåede redukti-
onseffekt i CO
2-
udledning er sammenlignelige.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den politiske aftale giver mu-
lighed for, at genanvendt kulstofbrændsel kan indgå i opfyldelsen af iblandingskravet
for vedvarende energi i VE-II direktivet.
4.10. Høringssvar vedrørende infrastrukturkreditter
Dansk Gasteknisk Center (DGC) bemærker, at opstilling af ladestandere kun bidra-
ger til reduktion af transportsektorens udledning af klimagasser, såfremt de resulterer
i et øget forbrug af el til køretøjer. Hvis nogle ladestandere kun udnyttes i begrænset
omfang, eller slet ikke, udhuler udstedelsen af klimakreditter til disse opfyldelsen af
det samlede nationale mål for reduktion af klimagasser. På den baggrund anbefaler
DGC, at lovforslaget formuleres således, at udstedelse af klimakreditter, herunder
infrastrukturkreditter, udformes som en støtte pr. leveret kWh fra ladestanderne i en
periode, eller alternativt at støtten gøres afhængig af et vist minimumsforbrug fra
ladestanderne i en periode.
Side 24/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0025.png
Dansk Gasteknisk Center (DGC) bemærker, at tankstationer til komprimeret eller fly-
dende biogas (bionaturgas) er omkostningstunge, og en højere afgiftsbelastning
sammenlignet med diesel-køretøjer, er en barriere for etableringen af tankstationer
til biogas. Der bør derfor anvendes en mere teknologineutral tilgang til fremme af
infrastruktur til nye drivmidler, som også tilgodeser behovet til tung transport. DGC
mener, at dette bør indskrives i forslaget til bemyndigelsen i biobrændstoflovens § 3,
stk. 6.
Biogas Danmark opfordrer til,
at forslaget om indførelse af ”infrastrukturkreditter”,
hvor aktører, der etablerer elladestandere kan få en ”iblandingsrabat” eller ”CO
2
-for-
trængningsrabat”, der kan modregnes i krav om iblanding eller CO
2-
fortrængning ikke
forfølges, da etablering af ladestandere ikke direkte fører til iblanding eller fortræng-
ning, men alene er en kilde til at finansiere etableringen af elladestandere.
Nature Energy bemærker, at det er uklart, hvordan en ladestander i sig selv kan give
anledning til en emissionsreduktion, idet det forventes at flere ladestandere indirekte
vil kunne medvirke til at flere biler skiftes til el frem for fossile brændstoffer. I givet
fald bør den nævnte mulighed for at indregne emissionsreduktioner også gælde i
forbindelse med opsætningen af tankfaciliteter til eksempelvis biogas og andre alter-
native brændstoffer baseret på vedvarende energi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget giver mini-
steren hjemmel til at lade elladestandere generere infrastrukturkreditter. I det revide-
rede lovforslag er det præciseret, at ministerens benyttelse af hjemlen skal bygge på
en politisk aftale herom. Samtidig forudsætter anvendelse af hjemlen, at der fastlæg-
ges en metode til at kunne tildele sådanne infrastrukturkreditter.
4.11. Høringssvar vedrørende flertællingsmekanismer
Ørsted mener, at Danmark ifølge basisfremskrivningen 2020 ser ud til at opfylde VE
II-direktivets krav til vedvarende energi i transportsektoren i 2030 uden yderligere
tiltag ikke er et godt argument for ikke at fastsætte de rammebetingelser for udvikling
af PtX, som er nødvendige for teknologiens videreudvikling i Danmark. Reglerne for
forbrug af PtX brændstoffer burde være eksplicitte og klare på linje med VE II-direk-
tivets rammebetingelserne. Et eksempel herpå er krav til, at brint brugt som
feedstock til produktion af almindelige brændstoffer medregnes i målopfyldelse ifølge
direktivets artikel 25.1(a), og som ikke refereres til i lovforslaget. Et andet eksempel
kunne være flertællingsmekanismer, som ikke sikrer teknologineutralitet: Hvis man
er nødt til at indføre incitamenter til VE-forbrug i en bestemt transportsektor, fx søfart
eller luftfart, så burde flertælling være lige for alle brændstoffer i sektoren, og ikke
kun for biobrændstoffer.
DAKA Denmark A/S mener, at der i biobrændstofloven også skal tages hensyn til
affaldshierarkiet og det ikke skal tillades, at restprodukter, som kan anvendes højere
Side 25/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0026.png
i affaldshierarkiet, må anvendes til biobrændstof og være omfattet af iblandingskra-
vet eller fortrængningskravet.
DAKA Denmark A/S anfører, at såfremt dobbelttællingsmekanismen fjernes fra bilag
1 del B, er der stor risiko for, at affaldsbaserede bæredygtige 2. generations bio-
brændstoffer vil forsvinde fra det danske marked.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk
aftale om et CO
2
-fortrængningskrav på 3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunk-
tet 5,2 pct. i 2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem. Det bemærkes endvidere,
at affaldsbaserede biobrændstoffer produceret af råvarer på bilag 1, del B forvente-
ligt vil have en høj CO
2
-fortrængning.
4.12. Høringssvar vedrørende krav om, at kun brændstoffer, der ikke har mod-
taget offentlig støtte, kan medregnes i iblandingskrav eller drivhusreduktions-
krav
Ørsted er bekymrede over, at ministeren gives en hjemmel til at fastsætte regler om,
at kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medregnes i iblan-
dingskrav eller drivhusreduktionskrav. Der er tale om en overimplementering af VE
II-direktivet. I direktivet kræves der ikke, at reduktionerne skal ligge ud over de re-
duktioner, der hidrører fra offentligt støttede projekter. Ørsted anfører, at et sådan
krav endvidere vil kunne føre til, at målet ikke opfyldes. Det ville ikke skyldes, at der
ikke bliver produceret nok VE-brændstof i Danmark, men fordi Danmark har begræn-
set sig selv i forhold til, hvor meget det må medregne i målopfyldelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af VE II-
direktivets artikel 4 at støtteordninger skal indrettes, så de maksimerer integration af
vedvarende elektricitet og undgår unødvendige forvridninger af markedet. Af VE II-
direktivets definitioner fremgår også, at både produktionsstøtte, leverandør-forplig-
telser og oprindelsesgaranter, ETS mv. opfattes som støtteordning. Af artikel 19 i
direktivet fremgår det, at støtteordninger som udgangspunkt ikke bør blandes sam-
men. Det bemærkes endvidere, at den samme holdning fremgår af de nuværende
statsstøtteguidelines, idet Europa-Kommissionen ikke anser produktionsstøtte til
brændstoffer, der også tæller mod et iblandingskrav for at have incitamentseffekt.
Det bemærkes hertil, at formålet bl.a. er at sikre en lige konkurrence.
4.13. Høringssvar vedrørende biobrændstoflovens formål
Wind Denmark anfører, at selvom Danmark har en elektrisk vognpark, der langt over-
stiger gasdrevne køretøjer, at Danmark har en af verdens mest veludviklede tanke-
infrastrukturer til brint og det faktum, samt at VEII-direktivet eksplicit giver disse
brændstoffer en rolle i målopfyldelsen, kan det undre, at lovforslaget viderefører nu-
værende diskriminerende praksis, hvor kun ”bæredygtige” biobrændstoffer
fremmes,
Side 26/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0027.png
fremfor at ændre den til
Lov om VE-brændstoffer
og dermed gøre den markedsba-
seret og teknologineutral.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at en eventuel ændring af
lovens titel vil blive taget med i overvejelserne ved den næste ændring af biobrænd-
stofloven.
4.14. Høringssvar vedrørende øvrige biobrændstoffer
Emmelev bemærker, at lovforslagets § 2 ikke indeholder de krav, der kan og vil blive
stillet til iblanding af biobrændstoffer og reduktion af drivhusgasser inden for trans-
portsektoren i årene efter 2021.
De Danske Bilimportører bemærker, at lovforslaget tager udgangspunkt i gældende
ret, men tager ikke højde for det udkast til lovforslag om ændring af biobrændstoflo-
ven m.v., der blev sendt i høring den 12. oktober 2020
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det omtalte lovforslag
ikke var vedtaget på tidspunktet for høring af dette lovforslag, og derfor ikke var af-
spejlet heri. Inden fremsættelse af lovforslaget, vil det blive tilpasset ny lovgivning,
der er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelse.
5. Lov om fremme af vedvarende energi
-
Krav til bæredygtighed og besparelse
af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler, der anvendes til produktion
af elektricitet, varme, køling eller brændsler (direktivets artikel 29-31).
5.1. Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser
Dansk Skovforening og Danske Halmleverandører er bekymrede over, at klima-
energi- og forsyningsministeren med lovforslaget får meget brede bemyndigelser.
DI noterer sig, at lovforslaget blandt andet implementerer den politiske aftale af 2.
oktober 2020 om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi, som er en del af
klimaaftalen for energi og industri mv fra 22. juni 2020. DI mener, at når der med
ministerens bemyndigelse skal fastsættes bæredygtighedskriterier, regler og krav til
biomasse og laves nye bekendtgørelser herom, er det vigtigt, at det beror på brede
politiske aftaler med så langsigtede perspektiver som muligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bemyndigelsen for det
første vil blive anvendt til at implementere dele af VE-direktivet og for det andet til
fastsættelse af supplerende nationale krav. Den konkrete anvendelse af bemyndi-
gelsen til at fastsætte supplerende nationale krav vil afhænge af politiske aftaler på
området og ske ved bekendtgørelse efter forelæggelse for den relevante aftalekreds.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at udmønte den politiske aftale om bæredyg-
tighedskrav til træbiomasse til energi af 2. oktober 2020. Der er på baggrund af denne
Side 27/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0028.png
aftale udarbejdet et udkast til hhv. en bæredygtighedsbekendtgørelse og en hånd-
bogsbekendtgørelse, som har til hensigt at udmønte VE-direktivet og politiske aftaler
i konkrete administrerbare regler.
5.2. Høringssvar vedrørende definitioner
Dansk Skovforening vurderer ikke, at VE-direktivets
definition af ”restprodukt” er til-
strækkelig bredt til at kunne rumme skovbrug. Dansk Skovforening foreslår, at rest-
produkt fra skov i stedet defineres som
træbiomasse, der ikke kan anvendes eller
afsættes til mere varige træprodukter.
Derudover anfører Dansk Skovforening, at det
bør være muligt at anvende f.eks. powerkulturer som et produkt, der må anvendes
til energiformål.
Dansk Skovforening mener, at dét, at Danmark ønsker, at kun en særlig fraktion af
restprodukterne anvendes til energiformål, hvis der ikke findes tilstrækkelig doku-
mentation for bæredygtig drift, og derfor indsætter et diameterkrav i det særlige dan-
ske klimakrav, ikke har noget med definitionen af restprodukter fra skovbruget at
gøre
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslagets definition af rest-
produkt følger VE-direktivets definition, og det er derfor ikke muligt at ændre definiti-
onen. Direktivets definition lyder ”et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutpro-
dukter, der er det direkte formål med en produktionsproces, og processen er ikke
bevidst ændret for at producere det”.
I tillæg til denne definition vil der blive stillet
dokumentationskrav til de aktører, der ønsker at opfylde det ekstra danske klimakrav
ved udelukkende at bruge restprodukter (mulighed c). De skal dokumentere, at de
kun bruger træ under 20 cm i diameter eller at højst 50 pct. af det afsatte træ fra
kildeområdet afsættes til energiformål. Ministeriet bemærker, at Dansk Skovforening
opfordrer til, at
træ fra ”powerkulturer”, som er dyrkning af hurtigvoksende træarter til
biomasse sammen med langsommere voksende arter til gavntræ, anerkendes som
biomasse, der må anvendes til energiformål. Hertil bemærker ministeriet, at direktivet
ikke forhindrer, at der bruges primærprodukter fra skove, herunder fra powerkulturer,
til energiformål. Det ekstra danske klimabæredygtighedskrav, som følge af den poli-
tiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020, kan opfyldes
ved enten a) at skovkulstoflageret er opretholdt, b) at skovene er skovcertificeret eller
c) at der kun bruges restprodukter til energiformål. Det betyder konkret, at biomasse
fra powerkulturer kan anvendes, så længe skovkulstoflageret er opretholdt, eller sko-
vene er skovcertificeret.
Ministeriet er enig med Skovforeningen i, at ”diameterkravet”
ikke ændrer definitionen af ”restprodukt” som følger VE-direktivet,
men skal opfattes
som én måde at opfylde det ekstra danske klimabæredygtighedskrav på.
Biogas Danmark anbefaler, at man i definitionen af affald henviser til den eksiste-
rende nationale implementering af affaldsdirektivet i affaldslovgivningen fremfor til
EU’s affaldsdirektiv.
Side 28/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0029.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at definitionen også skal kunne
omfatte affald uden for Danmarks grænser, hvorfor der lægges op til at anvende
definitionen af affald i EU's affaldsdirektiv. Fortolkningen af, hvornår der i konkrete
tilfælde er tale om affald, ligger hos den ansvarlige nationale myndighed.
Daka Denmark A/S anbefaler, at olie og gas fra genanvendt kulstofbrændsel (pyro-
lyseolie fra affaldsplast, der ikke kan mekanisk genanvendes) defineres som vedva-
rende energi.
Nature Energy bemærker, at det gennem materialet er svært at se, hvilken status
PtX-løsninger vil få. Eksempelvis metanisering, hvor CO
2
og H
2
blandes og skaber
CH
4
, som injiceres i gasnettet på lige fod med opgraderet biogas. Opmærksomheden
her vedrører blandt andet § 1, nr. 2, om ændring af ”Lov om fremme af vedvarende
energi” og § 2 stk. 2, hvori vedvarende energikilder defineres. Her vil der med det
skrevne ikke være metanisering/PtX-løsninger omfattet, og sådanne vil dermed ikke
være at betragte som vedvarende energikilder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den foreslåede definition
af vedvarende energi i VE-loven, er samme definition som anvendes i VE-direktivet,
og definitionen kan derfor ikke udvides.
92-gruppen opfordrer til, at kildeområder, som minimum defineres efter følgende
principper: A) At kun områder som ejes eller forpagtes af leverandøren, kan medta-
ges i et “kildeområde”. Dette vil forhindre, at en ikke-bæredygtig
skovejer medtager
naboens bæredygtigt drevne skov eller et nærliggende naturreservat i sit eget “kilde-
område” og derefter kan fælde hele sin egen skov og stadig opfylde kravet om, at
max 50 pct. af træet i kildeområdet brændes til energiformål. B) At indberetningen af
kildeområdet ikke må udelukke områder, som leverandøren ejer/råder over. Dette vil
forhindre, at en skovejer ikke blot kan opfylde bæredygtighedskriterierne ved at til-
passe “kildeområdet”, så det ikke
medtager arealer, som vedkommende har forvaltet
ikke-bæredygtigt. C) At det ikke må være op til leverandøren selv at indberette/defi-
nerer kildeområdet, og at kildeområder der foreslås af leverandøren, bør godkendes
af myndighederne.
Dansk Skovforening
ønsker, at Danmark som helhed kan betragtes som et ”kilde-
område”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at VE-direktivet definerer
”kildeområde”, som ”et geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skov-
biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor
forholdende er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomas-
sens bæredygtigheds-
og lovlighedskarakteristika kan vurderes”. 92-grupppens
for-
slag ville ændre VE-direktivets
definition af ”kildeområde” til i stedet at betyde ”skov-
ejendom”. En sådan ændring flugter ikke med den generelle implementeringsstra-
Side 29/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0030.png
tegi, som er at implementere VE-direktivets krav uændret og tilføje tydelige supple-
rende ekstra danske krav. Dertil kommer, at en sådan ændring ikke kan rummes
inden for rammerne af den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse
af 2. oktober 2020.
Definitionen af ”kildeområde” vil følge VE-direktivet
og evt. kommende retningslinjer
fra Kommissionen. På nuværende tidspunkt forventes den kommende bekendtgø-
relse og håndbog ikke at forhindre en biomasseproducent i at angive et helt land,
som sit kildeområde, så længe landet er under 1,5 mio. km2, hvilket Danmark er.
5.3. Høringssvar vedrørende aftale af 2. oktober 2020
Dansk Skovforening bakker op om implementeringen af de besluttede bæredygtig-
hedskriterier for træbiomassen i VE-direktivet, men anfører dog, at de lovgivnings-
mæssige krav burde holde sig til at implementere direktivets krav. De supplerende
danske krav mener Dansk Skovforening løses bedre via frivillige aftaler, der på sigt
ville give en større fleksibilitet.
Dansk Skovforening anbefaler, at der i den kommende bekendtgørelse og håndbo-
gen tydeligt skelnes mellem, hvad der er EU-krav, og hvad der er danske krav.
Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) bifalder lovens sigte og særligt hensigten
om bedre naturbeskyttelse og bæredygtighedsprofil for biomasse fra skovbrug. ADB
kan til fulde tilslutte sig aftalegrundlagets, lovforslagets- og VE-direktivets krav til bæ-
redygtighed.
Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) finder, at undtagelserne for el- og varme-
anlæg under 5 MW (2,5 MW fra 2023), industrianlæg under 20 MW (2,5 MW fra
2023) og producenter og importører af under 20.000 tons træpiller pr. år, reelt vil
tillade store dele af forbruget at gå uden om bæredygtighedskravene, og at disse
undtagelser udgør en urimelig konkurrence for bæredygtig produktion, import og
energiproduktion. ADB håber, at Folketinget vil fjerne bundgrænserne eller stramme
til en reel bagatelgrænse, så å der undgås evt. spekulation i at undgå bæredygtig-
hedskravene.
Dansk Energi støtter op om den politiske aftale om bæredygtighed til træbiomasse
til energi fra oktober 2020, men havde gerne set, at alle som anvender fast biomasse
hurtigere blev omfattet af de kommende lovkrav og ikke først i 2025 efter en analyse
i 2023.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig opbakningen til den politiske af-
tale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020, og bemærker, at
ministeren med lovforslaget gives hjemmel til at omfatte flere aktører og anlæg fra
2025 efter samråd med aftalekredsen og miljøministeren. Ministeriet vil bestræbe sig
på, at der i bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogsbekendtgørelsen tydeligt
Side 30/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0031.png
skelnes mellem, hvad der er EU-krav, og hvad der er danske krav. Mht. Dansk Skov-
forenings bemærkning om, at VE-II direktivets krav alene bør minimumsimplemen-
teres, henvises til, at formålet med aftalen om krav til bæredygtighed af træbiomasse
af 2. oktober 2020 bl.a. har til formål i videst muligt omfang at mindske risikoen for,
at der anvendes ikke-bæredygtig produceret biomasse i Danmark. Det er vurderin-
gen, at VE-II direktivet eller frivillige aftaler ikke er tilstrækkelige til at opfylde dette.
92-gruppen og Preferred by Nature anbefaler, at der i lovgivningen stilles sociale
bæredygtighedskrav, da biomassen der anvendes i Danmark i en vis udstrækning
oprinder fra lande/områder, hvor der er risiko for uacceptable sociale forhold (ar-
bejdstagerrettigheder, oprindelige folk, lokal befolkning mv).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at såfremt der på et tids-
punkt indgås politisk aftale om sociale bæredygtighedskriterier vil hjemlen i forslaget
til § 56 c, stk. 1, nr. 1, der bl.a. giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om
bæredygtighedskriterier, kunne anvendes til at fastsætte sociale bæredygtighedskri-
terier.
Dansk Skovforening mener, at kravet om, at rester fra træindustrien skal opfylde bæ-
redygtighedskrav bør udgå. Reguleringen bør følge primærproduktet. Der er tale om
et reelt restprodukt af produktionen f.eks. savsmuld, og der findes ikke nødvendigvis
alternativ anvendelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at krav til rester fra træin-
dustrien indgår i den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til
energi. Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes brancheaftale for bæredygtig biomasse
indeholdt også krav til rester fra træindustri. Det blev med den politiske aftale beslut-
tet at fastholde niveauet af krav fra brancheaftalen. Formålet er bl.a. at undgå, at der
er biomassetyper, som der ikke stilles krav til, som kan risikere at åbne for en udo-
kumenteret biomasseanvendelse, som indebærer en større risiko ift. bæredygtighe-
den.
Dansk Skovforening mener, at det kan blive svært at dokumentere opfyldelse af
krav til træbiomasse fra ikke-skov f.eks. læhegn og små træbevoksede arealer i det
åbne land, pleje langs infrastruktur og parkpleje. Foreningen foreslår derfor, at krav
til træ fra ikke-skov udskydes til der er et system, som kan håndtere dokumentatio-
nen. Det kan være procescertificering/dokumentation, men det er også vigtigt, at
der bliver mulighed for alternativ dokumentation ud over arealcertificeringerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at krav til biomasse fra
ikke-skov indgår i den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til
energi. Formålet er bl.a. at undgå, at der er biomassetyper, som der ikke stilles
krav til, som kan risikere at åbne for en udokumenteret biomasseanvendelse, som
indebærer en større risiko ift. bæredygtigheden. Ministeriet bemærker samtidig, at
Side 31/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0032.png
der er lempeligere krav til biomasse fra ikke-skov for at undgå, at der stilles vanske-
lige og ikke-proportionale krav. Der stilles således alene krav om reetablering og
krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier og drivhusgasemissio-
ner Ift. drivhusgasemissioner vil standardfaktorer kunne anvendes, hvorfor det vur-
deres, at det vil være muligt for aktører at opfylde kravene. Der stilles ikke krav til
have/parkaffald eller biomasse fra infrastrukturprojekter. Der vil være mulighed for
alternativ dokumentation. En nærmere gennemgang af, hvordan kravene kan opfyl-
des, er beskrevet i håndbogsbekendtgørelsen.
5.4. Høringssvar vedrørende bæredygtighedskrav for skovbiomasse
Dansk Energi finder, at det burde fremgå tydeligere, at lovkravene, som beskrevet i
VE-direktivet, baseres på en risikobaseret tilgang.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at de krav, der vil blive
fastsat med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil være baseret på en risikoba-
seret tilgang, idet kravene kan opfyldes på forskellige niveauer og følger det princip,
at jo større risiko, jo mere skal aktørerne gøre for at dokumentere overholdelse.
Dette vil også fremgå af bekendtgørelse og håndbogsbekendtgørelse.
92-gruppen mener, at det, i kravet om at fældede skove genplantes, skal gøres klart,
at man ikke må erstatte naturskove med f.eks. plantager med eksotiske arter. Arts-
sammensætningen og brug af hjemmehørende arter er afgørende for, at der skabes
de samme levesteder for biodiversitet i de genplantede skove.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der på dette punkt kan
være en konflikt mellem klimahensyn, der tilsiger, at arealet hurtigst muligt skal
blive til skov igen, og miljø/biodiversitetshensyn, der tilsiger, at skoven skal være så
”naturlig” som muligt, også selv om det
betyder, at det tager længere tid inden en
ny træbevoksning har etableret sig. Ministeriet vil udmønte denne afvejning i hånd-
bogsbekendtgørelsen i overensstemmelse med retningslinjer fra EU-Kommissio-
nen. Et hensyn om ikke at erstatte primær skov med plantage vil desuden indgå i
kravet om at beskytte særligt værdifulde områder.
92-gruppen anfører, at det bør stilles som krav, at lande hvorfra der leveres skovbio-
masse
både
skal være en part til Parisaftalen og have en NDC (dvs. et klimamål:
”Nationally Determined Contribution”),
der medregner arealsektoren
og
have love,
der sikrer, at niveauet af kulstoflagre og
–dræn
i skovene opretholdes eller forbedres
inden for en 10-årig horisont. 92-gruppen foreslår,
at tidshorisonten for ”sikring af
niveauet af kulstoflagre og
–dræn i skovene opretholdes eller forbedres” præciseres
ved at erstatte ”lang sigt” med ”indenfor 10 år”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålet med direktivets
krav vedrørende Parisaftalen og LULUCF er, at minimere risikoen for, at skovkulstof-
lagrene reduceres uden at reduktionen medregnes i forhold til opfyldelsen af landets
Side 32/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0033.png
klimamål. En måde at opfylde direktivets krav på er derfor, at landet, hvor biomassen
kommer fra, er part i Parisaftalen og medregner arealsektoren (LULUCF) i sine re-
duktionsmål eller har love om at bevare kulstoflagrene. Kravet kan også opfyldes,
hvis der findes systemer på regionalt niveau, som sikrer, at niveauet af kulstoflagre
opretholdes, eller forbedres i de skove, som biomassen kommer fra.
92-gruppens
forslag vedr. ”lang sigt” ville ændre i VE-direktivets
krav. Ministeriet be-
mærker dog samtidig, at lovforslaget vil implementere kravene i den politiske aftale
om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi af 2. oktober 2020, der indeholder
supplerende danske krav, herunder et ekstra dansk klimakrav, der har omtrent
samme formål, som forslagene fra 92-gruppen, idet skovkulstoflagrene skal været
opretholdt, også på kortere sigt, ellers stilles der krav om skovcertificering, eller at
der kun anvendes restprodukter. Dette vil fremgå af den kommende håndbogsbe-
kendtgørelse.
Dansk Skovforening bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at bio-
massen skal være så bæredygtig som muligt. Dansk Skovforening foreslår, at der i
stedet står, at biomassen skal være bæredygtig, da der ikke bør være tale om grad-
bøjning af ”bæredygtig”.
Dansk Skovforening påpeger, at det bør fremgå af lovforslaget, at brug af skovbio-
masse til energi både kan have negative og positive effekter på biodiversiteten. Fx
kan mere lys til skovbunden og træerne gavne dyre- og planteliv, og er vitalt for at
bevoksningen kan udvikle sig til store dimensioner, som kan anvendes i bygge- og
møbelindustrien senere.
Dansk Skovforening ønsker ikke, at der sondres mellem importeret og nationalt pro-
duceret træ.
Dansk Skovforening bemærker, at det er vigtigt, at kravet om beskyttelse af interna-
tionalt og nationalt udlagte naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tør-
vemoser tolkes korrekt, så der stadig kan udtages træbiomasse fra områderne, men
selvfølgelig i respekt for udpegningerne og den påvirkning driften kan have på biodi-
versiteten.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålet med bæredyg-
tighedskravene er at mindske risikoen for ikke-bæredygtig hugst og for negative ef-
fekter på klima og biodiversitet som følge af et stigende forbrug af træbiomasse til
energiformål. Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret for at klargøre dette. Der
skelnes ikke mellem importeret og nationalt produceret træ, idet dette følger af inter-
nationale handelsregler, hvorfor også VE-direktivets krav gælder uanset geografisk
oprindelse. Det vil således fremgå af bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogs-
bekendtgørelsen, at bæredygtighedskrav m.v. gælder uanset biomassens geografi-
ske oprindelse. Ministeriet er enig i, at det er vigtigt at ”naturbeskyttelsesområder”
Side 33/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0034.png
tolkes korrekt og retningslinjer herfor vil indgå i den kommende håndbogsbekendt-
gørelse.
5.5. Høringssvar vedrørende ekstra danske klimakrav
Valgmuligheder i opfyldelsen af kravet.
92-gruppen bemærker, at der bør stilles krav om, at
alle
de tre ekstra danske klima-
krav skal overholdes. Gruppen mener ikke, at kravet om, at der ikke anvendes træ
over 20 cm i diameter giver sikkerhed for at opnå klimabæredygtighed, da den posi-
tive effekt undergraves ved at tilføje
eller”
at op til 50 pct. af alt træ, der tages ud af
et “kildeområde”, kan brændes som biomasse. Hele træer, der ikke lever op til 20 cm
kravet kan således alligevel blive defineret som et restprodukt på grund af 50 pct.
kravet.
92-gruppen foreslår, at der udarbejdes en definition for restprodukter, der både gen-
nemfører affaldshierarkiet og kræver max 20 cm tykkelse og at max 50 pct. af bio-
massen fra et kildeområde må gå til energiformål.
Preferred by Nature (PbN) vurderer, at markederne generelt sikrer, at biomasse i vid
udstrækning fremstilles af restprodukter, men at det alligevel er fornuftigt at stille
enkle og operationelle
krav, der kan sikre, at ’industritræ’ ikke anvendes til biomas-
seproduktion. Lovgivningen bør sikre dette uanset land/kildeområde, og uanset om
skovene er certificerede eller ej. PbN bemærker, at skovcertificeringsstandarder ikke
stiller konkrete krav om, hvordan træeffekter afsættes, men stiller nogle krav, der
indirekte sikrer, at der helt overvejende anvendes resttræ til biomasseproduktion.
PbN vurderer dog, at det vil være fornuftigt at stille eksplicit krav om brug af resttræ,
også selvom skovene er certificerede efter FSC eller PEFC standarder. PbN mener
der bør stilles krav om følgende:
1) a) og c) (skovkulstoflageret er opretholdt og der anvendes kun restprodukter) eller
2) b) og c) (skovene er skovcertificerede og der anvendes kun restprodukter).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at i aftale om bæredygtigheds-
krav til energi indgår et ekstra dansk krav til klimabæredygtighed set i forhold til kra-
vene i revideret direktiv for vedvarende energi (VE-II). Det ekstra danske klimakrav
kan opfyldes på en af følgende tre måder, a) skovkulstoflageret er opretholdt eller
b) skovene i kildeområdet er skovcertificeret eller c) der må kun bruges restproduk-
ter. Formålet med det ekstra danske klimakrav er at mindske risikoen for negative
effekter for klima og biodiversitet ved at undgå biomasse fra dedikeret hugst af hele
træer til energi fra områder, hvor skovkulstoflageret falder, og hvor skovene ikke
dokumenteret drives bæredygtigt. 92-gruppens og PbNs ønsker om at skærpe det
danske klimakrav, således, at de to eller tre måder at opfylde kravet på, bliver obli-
gatoriske og ikke valgmuligheder, ville mindske fleksibiliteten i den politiske aftale
og balancen mellem på den ene side at mindske risikoen for, at der anvendes ikke-
Side 34/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0035.png
bæredygtig produceret biomasse og på den anden side, at der tages hensyn til for-
syningssikkerheden og forbrugernes varmepriser. Ønskerne kan således ikke opfyl-
des inden for rammerne af den politiske aftale.
Dokumentationskrav til ”restprodukter”
PbN mener, at det bør præciseres, at definitionen af restprodukt også er gældende
for rester fra skovbrug, og at dokumentationskrav til ”restprodukter” som følge af den
politiske aftale (ikke træ over 20 cm. i diameter eller højst 50 pct. af det afsatte træ
må gå til energi) skal gælde i tillæg til VE-direktivets generelle definition af restpro-
dukt. PbN mener endvidere, at det bør præciseres, hvordan procentsatsen skal be-
regnes, herunder hvilken tidsperiode den skal baseres på, samt om den udelukkende
skal baseres på træ fra områder inden for kildeområdet, der opfylder skovdefinitio-
nen.
Dansk Skovforening opfordrer til, at det i lovbemærkningerne uddybes, hvilken slags
diameter, der forventes anvendt i forhold til kravet om max 20 cm for stammetræ.
Foreningen påpeger, at det bliver svært at dokumentere en diametergrænse for
hugstrester, og at træer af ringe kvalitet bør kunne anvendes til energi uanset deres
diameter. Foreningen nævner eksempler på, at det kan være fornuftigt at anvende
træ over 20 cm i diameter til energi. Foreningen mener, at et diameterkrav kan gå ud
over en fornuftig forvaltning af blandet skov, hvor der ofte er træarter, som industrien
ikke ønsker at aftage, men som forvaltningsmæssigt skal fjernes for at få en god
kvalitet på andre træer. Foreningen mener, at det kan medføre en forarmning af arts-
diversiteten, hvis alle ikke ”industrivenlige” træer skal fældes, inden de når 20 cm i
diameter. Foreningen erkender, at det er svært at lave en simpel konsistent definition
af ”restprodukter”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det danske klimakrav vil
kunne opfyldes på flere måder, jf. den politiske aftale. Kravet vil derfor ikke tvinge
nogen til at fælde alle ikke industrivenlige træer, inden de når 20 cm i diameter. Kra-
vet vil heller ikke udelukke anvendelse af træer af ringe kvalitet eller træer over 20
cm i diameter til energi, idet sådanne kan anvendes, hvis skovkulstoflageret er op-
retholdt (a) eller hvis skoven er skovcertificeret (b) eller hvis højst 50 pct. af biomas-
sen fra kildeområdet afsættes til energiformål (c). Ministeriet kan bekræfte, at doku-
mentationskravene vedrørende 20 cm og 50 pct. gælder i tillæg til VE-direktivets
generelle definition af ”restprodukt”. Den nærmere beskrivelse af, hvordan 50 pro-
centgrænsen skal beregnes vil fremgå af den kommende håndbogsbekendtgørelse.
Opretholdelse af skovkulstoflageret på ”kortere” sigt.
Dansk Skovforening
mener, at ”kortere sigt” bør udelades af det ekstra danske kli-
makrav, idet det grundet fx skæv aldersfordeling kan give mening at fælde mere
end tilvæksten i perioder. Det kan være områder, hvor der fx er sygdomsangreb,
Side 35/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0036.png
stormfald eller hvor der er plantet mange nåletræsskove samtidig, som nu er hugst-
moden. Efterlades disse bevoksninger for længe, kan de gå i opløsning, hvorved
det træ, der skal gå til bygningstræ ender med at miste sin kvalitet og ende som
træ til energi. Det er derfor vigtigt, at ”kort sigt” ikke tolkes for rigidt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den po-
litiske aftale, at det ekstra dansk krav til klimabæredygtighed, skal bidrage til, at
skovkulstoflagrene ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt. Formålet med
dette er, at træbiomasse i Danmark kommer fra steder, hvor skovenes kulstoflagre
og
–dræn
opretholdes. Det bemærkes, at det fortsat være muligt at bruge træ fra
stormfald og sygdomsramte træer. Reglerne vil blive præciseret i den kommende
Håndbogsbekendtgørelse.
5.6. Høringssvar vedrørende identificering og beskyttelse af værdifulde områ-
der og arter
Preferred by Nature anfører, at det er helt afgørende for en ensartet og robust imple-
mentering af ønsket om at identificere og beskytte særligt værdifulde områder og
særlige arter, at lovgivningen henviser til klare og auditerbare definitioner og af-
grænsninger af både ’værdifulde områder’ og ’særlige arter’. Uden en klar og præcis
afgrænsning, åbnes der mulighed for en betydelige variation i tolkning af kravet og
dermed hvilke områder og arter, de enkelte aktører vil tilstræbe at sikre.
Preferred by Nature anbefaler, at der stilles eksplicit krav om, at biomasseproducen-
ter skal sikre, at træer af høj biologisk værdi, herunder også dødt træ af høj biologisk
værdi, efterlades på skovarealer i forbindelse med biomasseproduktion svarende til
de krav, der gælder i forbindelse med f.eks. FSC Skovcertificering.
Dansk Skovforening mener ikke, at den danske rødliste er retvisende, idet den
også har medregnet arter, der mangler oplysninger om, som truede. Foreningen
anbefaler, at det vurderes nærmere hvilke arter, der konkret skal beskyttes, og
hvordan de skal erkendes i skoven i stedet for blot at sige rødlisten. Foreningen ef-
terspørger, hvordan særlig værdifulde områder defineres og finder det vigtigt, at der
ikke kommer en tolkning om, at f.eks. Natura 2000-arealer er særligt værdifulde
områder, så produktion af biomasse i de områder udelukkes.
92-gruppen foreslår, at kravet om, at særligt værdifulde områder identificeres og
beskyttes, samt krav om hensyn til særlige arter håndteres således at:
A. For FSC-certificerede skove kan det antages at særligt værdifulde områ-
der er blevet identificeret og beskyttet.
B. For ikke FSC-certificerede skove må det kræves, at leverandøren kan
dokumentere, at området biomassen stammer fra er “ikke-beskyttelsesvær-
digt”. Dette skal
kunne dokumenteres før biomasses kan bruges til dansk
energiproduktion.
Side 36/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0037.png
C. Der mangler en specificering af, hvilke kriterie man vil bruge ved identifi-
kation af de særligt værdifulde områder. Det er vigtigt at referere klart til
standarder eller redskaber der har klare definitioner og krav til registrering.
Eksempelvis Naturstyrelsens redskaber til naturværdibedømmelse, HCV
toolkits eller robuste certificeringsstandarder (FSC).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den kommende hånd-
bogsbekendtgørelse vil præcisere, hvordan kravet skal fortolkes, herunder både
”værdifulde områder” og ”særlige arter”.
Det vil her bl.a. fremgå, at FSC vil gælde
som dokumentation for, at kravet er opfyldt, og der vil blive henvist til principperne
for High Conservation Value. Ministeriet vil desuden i håndbogsbekendtgørelsen til-
føje et krav om, at et antal træer efterlades til naturligt henfald og død.
5.7. Høringssvar vedrørende bæredygtighedskriterier til landbrugsbiomasse
Landbrugets Biomasseleverandører bemærker, at energiafgrøder og biomasser som
med fordel kan anvendes til dyrefoder, så vidt muligt skal udfases i energiproduktio-
nen og at halm og husdyrgødning skal fremmes i energiproduktionen.
Danske Halmleverandører udtrykker en særlig bekymring for implementeringen in-
den 30. juni 2021, da manglen af klarhed i VE-direktivet ift. krav og dokumentation
for bæredygtighedskrav til halm giver usikkerhed, samt at der mangler systemer til
dokumentation om halmens bæredygtighed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der på nuværende tidspunkt
findes nationale regler, der regulerer brugen af energiafgrøder i biogasproduktionen.
Der stilles ingen direkte krav til brugen af foderegnede biomasser i VE-direktivet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at der på nuværende
tidspunkt er uklarhed vedrørende bæredygtighedskriterier og dokumentationskrav til
affalds- og restprodukter fra landbrugsarealer, herunder halm. Dette skyldes, at Mi-
nisteriet fortsat afventer nærmere vejledning fra Kommissionen. Når retningslinjerne
foreligger, vil reglerne på den baggrund blive udmøntet i bekendtgørelser, der ud-
sendes i høring inden ikrafttrædelse.
5.8. Høringssvar vedrørende indberetning
Landbrug og Fødevarer er kritisk over for indførelse af nye systemer til at dokumen-
tere bæredygtighedskravene til landbrugsarealer og anbefaler, at nogle af de oplys-
ninger, der allerede indberettes, anvendes som dokumentation.
Landbrugets Biomasseleverandører mener, at dokumentationskrav for anvendelse
af de bæredygtige biomasser som halm og husdyrgødning skal minimeres og at det
samtidig skal sikres, at anvendelse af øvrige biomasser i biogasanlæg, skal over-
holde bæredygtighedskriterier.
Side 37/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0038.png
Danske Halmleverandører bemærker, at nogle informationer i forvejen indberettes til
Landbrugsstyrelsen, og der opfordres dermed til, at der kun skal indsendes oplys-
ninger til staten én gang.
Biogas Danmark kan tilslutte sig direktivets krav om overvågning og vurdering af
jordkvaliteten og kulstofindholdet. Biogas Danmark opfordrer til, at det i videst muligt
omfang baseres på eksisterende indberetninger og overvågning, herunder den over-
vågning, der gennem mange år er foretaget af jordens kulstofindhold.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at det er vigtigt at sikre, at de
indberettede oplysninger muliggør administration og opfyldelse af de retningslinjer
der fremgår af VE-direktivet og eventuelle nationale krav, samt opfyldelse af Dan-
marks indberetningsforpligtelser over for EU. I den udstrækning det er muligt, vil
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overveje hvordan indberetning kan indrettes
smidigt og evt. strømlines med eksisterende indberetninger.
5.9. Høringssvar vedrørende indsamling af data
Dansk Skovforening bemærker, at i forhold til omtalen af dokumentation, LF s. 93,
bør det blive nævnt, at alternativ dokumentation også kan anvendes.
HOFOR er bekymrede for, at der bliver indført unødigt arbejdskrævende procedurer
og begrænsninger som følge af, at der introduceres nye krav, når lov omsættes til
vejledning.
92-gruppen bemærker, at det er vigtigt at den kommende bekendtgørelse og hånd-
bog sikrer, at data om årlig mængde indkøbt og anvendt biomasse indleveres til
Energistyrelsen, uanset om der også er tredje parts verificering. Kravene til, hvordan
virksomhederne indleverer sådanne data, er afgørende for, om data også kan an-
vendes til opfyldelse af andre formål, som f.eks. klimaministerens årlige klimastatus
jvf. Klimalovens § 6.
92-gruppen
bemærker, at aftalen fra 2. oktober 2020 sætter mht. biomasse ”krav om
at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes. Samt krav om hensyn til
særlige arter”. Aftalen sætter endvidere krav om fx, at virksomhederne dokumente-
rer, at skovens kulstofpulje i kildeområdet ikke går tilbage på kort mellemlang sigt.
Begge krav er områdespecifikke. For at kunne dokumentere, at disse områdespeci-
fikke krav overholdes, er det derfor nødvendigt, at de data virksomhederne indleve-
rer, indeholder præcise koordinater for det kildeområde, det pågældende parti bio-
masse stammer fra.
92-gruppen mener, at for at stimulere de danske virksomheder til at bruge så lidt og
så bæredygtigt biomasse som muligt, er det vigtigt, at Energistyrelsen, på baggrund
Side 38/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0039.png
af data fra virksomhedernes egne indberetning, årligt fremlægger objektiv informa-
tion om hvilke typer biobrændstoffer og biomasse de enkelte virksomheder har be-
nyttet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil blive præciseret i
bekendtgørelse og håndbogsbekendtgørelse, at alternativ dokumentation også kan
anvendes. Ministeriet bestræber sig på at indberetning- og dokumentationskrav ikke
bliver unødigt omfattende.
5.10. Høringssvar vedrørende biogas til transport
Nature Energy bemærker, at særligt i forhold til anvendelse af biogas til transport har
den nuværende lovgivning ofte givet anledning til misforståelser, om hvorvidt der ek-
sempelvis ydes støtte til biogas til transport. Nature Energy vil derfor gerne opfordre
til, at der i forbindelse med, at VE-loven er til revision, også sikres, at der i den kom-
mende udgave sker en præcisering af, hvorvidt der omtales rå biogas eller opgrade-
ret/renset biogas. Det vil uvægerligt reducere omfanget af forkerte tolkninger, hvis
der foretages en præcisering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer, at der kan være behov for en præ-
cisering af, hvornår der ydes støtte til biogas der anvendes i transportsektoren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i lovforslagets § 56 d står,
at hverken rå eller opgraderet biogas, der anvendes i transportsektoren, er omfattet
af lovforslagets bæredygtighedskrav, men i stedet som udgangspunkt reguleres i
biobrændstofloven.
5.11. Høringssvar vedrørende andre emner
Dansk Skovforening bemærker, at det i lovforslaget beskrives, at håndbogen lø-
bende vil blive holdt ajour og følge nye regler vedtaget af Kommissionen. Hvordan
bliver disse ændringer formidlet til erhvervet?
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at håndbogen vil blive ud-
stedt som en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring, hvor erhvervet kan ori-
entere sig i håndbogen og indgive eventuelle bemærkninger til ændringer.
6. Generelle betragtninger
HOFOR foreslår, at der i lov om fremme af energibesparelser i bygninger tydeliggø-
res, at kravet om at øge anvendelse af vedvarende energi er opfyldt, når der an-
vendes effektiv fjernvarme og fjernkøling, samt at det overvejes, om der bør tilføjes
en definition af effektiv fjernvarme i lov om fremme af energibesparelser i bygnin-
ger. Dansk Fjernvarme bemærker ligeledes, at definitionerne af effektiv fjernvarme
og fjernkøling bør sidestilles med energi fra vedvarende energikilder, og at det ty-
deliggøres i loven, at det er tilfældet.
Side 39/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0040.png
Dansk Fjernvarme stiller spørgsmålstegn ved, at lossepladsgas anses for vedva-
rende energi, når elektricitet og varme fra affaldsforbrænding ikke er omfattet af VE
II-direktivets definition af vedvarende energi, jf. art. 2, nr. 1.
Dansk Fjernvarme og HOFOR foreslår, at det gøres lovpligtigt med et årligt service-
eftersyn på fjernvarmeinstallationen i udlejningsejendomme, hvis udlejer skal kunne
sende incitamentstariffen videre til forbrugerne. Endvidere foreslås det, at det lov-
pligtige serviceeftersyn skal være fra en certificeret servicemontør, der har den nød-
vendige fjernvarmefaglige viden.
HOFOR foreslår, at der med indarbejdelsen af definitionen af overskudsvarme tages
de nødvendige initiativer, således at kommercielt drevne kølekompressorer omfattet
af Fjernkølingsloven kan sælge den overskudsvarme, som disse uundgåeligt produ-
cerer. HOFOR bemærker, at grunden til dette forslag er, at det i dag er uafklaret,
hvordan markedsbaserede kommunalt ejede fjernkølingsselskaber får mulighed for
og incitament til, baseret på ikke-diskriminerende kriterier, at afsætte uundgåelig
overskudsvarme til et fjernvarmesystem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker om indsættelsen af definitionen
af VE-kilder i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at formålet med ind-
sættelsen af definitionen alene er at implementere definitionen af VE-kilder fra VE II-
direktivet med henblik på at sikre en afgrænsning af loven på dette område, der sva-
rer til VE II-direktivets. For så vidt angår den nærmere forståelse af, hvad definitionen
af VE-kilder omfatter, vil det kunne uddybes og præciseres nærmere i forbindelse
med udstedelse af regulering, som udmønter de i loven omhandlede bemyndigelser,
herunder i forhold til krav til offentlige bygninger.
Endvidere bemærker ministeriet, at hensigten og formålet med et anlæg (varme-
produktion eller køleproduktion) anses som vejledende for, hvorvidt overskuds-
varme fra fjernkølings- eller køleproduktion kan betegnes som overskudsvarme.
Varmepumper, som er etableret med den hensigt og det formål udelukkende at
producere køling, hvorfra der genindvindes den uundgåelige spildvarme, anses
som overskudsvarme fra en industrivirksomhed. Dermed vil både overskudsvarmen
og varmeproduktionen
alt efter hvad hensigten og formålet med etableringen af
anlægget har været
falde ind under varmeforsyningslovens § 20 b. Med aftale om
øget udnyttelse af overskudsvarme fra 2019 blev det besluttet at indføre en prisre-
gulering af overskudsvarme til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne.
Dette blev bekræftet med klimaaftale for energi og industri mv. 2020. Mulighed for
og incitament til at udnytte overskudsvarme vil blive behandlet i forbindelse med
udarbejdelsen af en model for prisregulering af overskudsvarme.
Side 40/41
L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2325084_0041.png
Ministeriet noterer Dansk Fjernvarmes spørgsmål om, at direktivets definition af
vedvarende energi omfatter lossepladsgas, men ikke elektricitet og varme fra af-
faldsforbrænding og tager dette med som betragtninger til næstkommende revide-
ring af reglerne.
Ministeret noterer ligeledes Dansk Fjernvarmes forslag om at gøre det lovpligtigt
med et årligt serviceeftersyn på fjernvarmeinstallationer i udlejningsejendomme
samt forslaget om at et evt. lovpligtigt eftersyn skal være foretaget af en certificeret
servicemontør, og tager disse med som betragtninger til næstkommende revidering
af reglerne.
Side 41/41