L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 Bilag 1, L 148 A Bilag 1, L 148 B Bilag 1
Offentligt

Kontor

CGO

Dato

27. januar 2021

J nr.

2018-3458

Høringsnotat vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af ved-

varende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige

andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelses-

garantier, tilladelsesprocesser, om VE-fællesskaber samt bæredygtighedskri-

terier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer,

biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.)

Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,

biobrændstofloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om

fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder) har været udsendt i

høring fra den 20. oktober til den 19. november 2020.

Energistyrelsen har modtaget i alt 38 høringssvar, hvoraf følgende parter har frem-

sendt bemærkninger:



Associationen Dansk Biobrændsel

Better Energy

Biogas Danmark

Brintbranchen

Daka Denmark

Danmarks Almene Boliger

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

Dansk Gasteknisk Center (DGC)

Dansk Skovforening

Danske Halmleverandører

De Danske Bilimportører

DI Bioenergi

Drivkraft Danmark

Emmelev A/S

European Energy

Eurowind Energy

HOFOR

Københavns kommune

Landbrug & Fødevarer

Side 1/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren



Landbrugets biomasseleverandører

Middelgrundens Vindmøllelaug

Nature Energy

Neste

Norlys

Preferred by Nature

Tekniq Arbejdsgiverne

Waste Plastic Upcycling (WPU)

Wind Denmark

Ørsted

92-gruppen

Følgende høringsparter har meddelt, at man ikke har bemærkninger til høringen:



Advokatsamfundet

Dansk Arbejdsgiverforening

Danske revisorer

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Forbrugerrådet TÆNK

Rigsrevisionen

Svarene har berørt følgende punkter:

1. VE-tilladelsesprocessen (direktivets art. 16).

1.1. Hvilke tilladelser tidsfristen dækker, og hvilken retssikkerhed det giver VE-

opstillere

1.2. VVM som en del af tilladelsesprocessen

1.3. Kommunale beslutningsprocesser

1.4. Tidsfristens længde

1.5. Frivillig anvendelse af kontaktpunkt

1.6. Ændring af elproduktionsbevillingen

1.7. Tilladelse til etablering eller ændring af elproduktionsanlæg

1.8. Fyldestgørende ansøgninger

1.9. Vurdering af fyldestgørende ansøgninger

1.10.

Nettilslutning

1.11.

Hybridanlæg

1.12.

Byg og Miljø-portal

1.13.

Åben dør-projekter

1.14.

Vejledning

2. Oprindelsesgarantier for energi fra vedvarende energikilder (direktivets art. 19).

2.1 Udstedelse af oprindelsesgarantier til produktion af energi fra vedvarende

energikilder (VE-produktion), som har modtaget statsstøtte.

2.2 Udstedelse af oprindelsesgarantier til brint fra vedvarende energikilder, PtX

og for egenproduktion af VE.

2.3 Indregning af udgifter til oprindelsesgarantier i varmeprisen.

Side 2/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.4 Andre høringssvar til oprindelsesgarantier.

3. VE-fælleskaber (direktivets art. 22)

3.1 Definition af VE-fællesskaber og præcisering af rettigheder og pligter

3.2 Sammenhæng med borgerenergifællesskaber

3.3 Barrierer for etablering af VE-fællesskaber

3.4 Artikel 21

–

VE- egenforbrugere

3.5 Konsekvensrettelse som følge af høringssvar

4. Krav til brændstoffer, bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner

m.v. til transport og til flydende biobrændsler (direktivets art. 25-31).

4.1 Høringssvar vedrørende definitioner

4.2 Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser

4.3 Høringssvar vedrørende langsigtet aftale om fastsættelse af CO2-fortræng-

ningskrav og reduktion af drivhusgasser for transportsektoren

4.4 Høringssvar vedrørende bæredygtighed

4.5 Høringssvar vedr. avancerede biobrændstoffer og brændstoffer med lavt

drivhusgasaftryk

4.6 Høringssvar vedrørende UER’er

4.7 Høringssvar vedrørende el

4.8

Høringssvar vedrørende RFNBO’s (PtX-brændstoffer)

4.9 Høringssvar vedrørende genanvendelse af plastaffald

4.10 Høringssvar vedrørende infrastrukturkreditter

4.11 Høringssvar vedrørende flertællingsmekanismer

4.12 Høringssvar vedrørende krav om, at kun brændstoffer, der ikke har mod-

taget offentlig støtte, kan medregnes i iblandingskrav eller drivhusreduktions-

krav

4.13 Høringssvar vedrørende biobrændstoflovens formål

4.14 Høringssvar vedrørende øvrige biobrændstoffer

5. Krav til bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomasse-

brændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller

brændsler (direktivets artikel 29-31).

5.1 Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser

5.2 Høringssvar vedrørende definitioner

5.3 Høringssvar vedrørende aftale af 2. oktober 2020

5.4 Høringssvar vedrørende bæredygtighedskrav for skovbiomasse

5.5 Høringssvar vedrørende ekstra danske klimakrav

5.6 Høringssvar vedrørende identificering og beskyttelse af værdifulde områder

og arter

5.7 Høringssvar vedrørende bæredygtighedskriterier til landbrugsbiomasse

5.8 Høringssvar vedrørende indberetning

5.9 Høringssvar vedrørende indsamling af data

5.10 Høringssvar vedrørende biogas til transport

Side 3/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5.11 Høringssvar vedrørende andre emner

Generelle betragtninger

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-

gået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert

emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. Det skal bemærkes, at høringssva-

rene kun er gengivet i hovedtræk. Såfremt høringssvaret giver anledning til ændrin-

ger i lovforslaget, vil det fremgå af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets be-

mærkninger for hver behandling af høringssvaret. For detaljerede oplysninger om

svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Hø-

ringsportalen.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lov-

forslagets bemærkninger.

1. VE-tilladelsesprocessen (direktivets art. 16).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de generelle bemærkninger om

VE-tilladelsesprocessen, der kan ses i de samlede høringssvar. Nedenfor gennem-

gås de specifikke bemærkninger, hvor høringsparterne har gjort opmærksom på øn-

sker til ændringer.

1.1. Hvilke tilladelser tidsfristen dækker, og hvilken retssikkerhed det giver

VE-opstillere

Dansk Energi skriver, at det er uklart i lovforslaget, hvad fristen på to år dækker over,

og hvilken retssikkerhed den giver VE-opstillere i forhold til virkeligheden i dag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en central indgang til informa-

tion om hele processen og koordinering mellem de ansvarlige myndigheder for de

relevante tilladelser til at opføre og drive vedvarende energianlæg vil medføre, at

særligt opstillere af mindre vedvarende energianlæg vil opleve mindre kompleksitet

og øget gennemsigtighed i processen. Det kan efter ministeriets opfattelse også

medvirke til at styrke retssikkerheden for VE-opstillere. Der er dog på baggrund af

høringssvaret foretaget en præcisering i lovforslaget, så det nu fremgår tydeligere,

at de tilladelser, som forventes omfattet af samtidighedskonceptet, er de tilladelser,

der er omfattet af tilladelsesprocessen og tidsfristen. Lovforslaget ændrer ikke på

kompetencefordeling mellem myndighederne, hvilket også fremgår af lovforslaget.

Opstillere vil derfor efter lovforslaget have samme klageadgang som hidtil for de en-

kelte tilladelser.

1.2. VVM som en del af tilladelsesprocessen

Dansk Energi opfordrer til, at tilladelsesprocessen skal starte, når VVM-screenings-

afgørelsen er truffet, således at myndighederne maksimalt har to år til at udstede

Side 4/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

VVM-tilladelse og tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for projektet, såfremt

VVM-rapporten er indkommet i rimelig tid efter screeningsafgørelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af direktivet, at for-

pligtelser i henhold til EU-miljøretten, herunder VVM-processen, kan forlænge tids-

fristen på 2 år. Der er dog foretaget en præcisering i lovforslaget, så det nu fremgår

tydeligere, at tidsfristen, jf. VE II-direktivets art. 16, stk. 7, kan forlænges med den

tid, der går med VVM-processen, og at denne forlængelse ligger i starten af tilladel-

sesprocessen, når den bliver anvendt. Se også nedenfor i afsnit 1.3 om kommunale

beslutningsprocesser, herunder plangrundlaget.

1.3. Kommunale beslutningsprocesser

Dansk Energi og Wind Denmark ønsker, at de kommunale procedurer og afgørelser

i forbindelse med kommune- og lokalplan omfattes af lovforslagets krav til tilladel-

sesprocessen og tidsfristen på 2 år, da det i høj grad er de kommunale procedurer,

som medvirker til en lang sagsbehandlingstid for projekterne. Både Dansk Energi og

Wind Denmark bemærker i den forbindelse, at den foreslåede implementering ikke

opfylder deres forståelse af VE II-direktivets formål om at understøtte og fremme

vilkårene for opstilling af vedvarende energi. Særligt Wind Denmark gør opmærksom

på, at den derved manglende ”one-stop-shop” er en omgåelse af intentionen med

artikel 16, som netop skal lette en kompliceret proces.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at planlægningsprocessen er

omfattet af den administrative proces, og at kontaktpunktet og de relevante myndig-

heder derfor skal vejlede herom. Planlægningsprocessen er derimod ikke omfattet

af tilladelsesprocessen, idet plangrundlaget ikke udgør en egentlig tilladelse til at op-

føre noget i direktivets forstand. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at

lokalplanen er vigtig for bl.a. VE-projekter. Det fremgår således af bemærkningerne

til lovforslaget, at både plangrundlaget på land og statens planlægningsproces og

fysiske planlægning på havet er et fundament og en forudsætning for efterfølgende

projektrettede tilladelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker yderli-

gere, at formålet med VE II-direktivets artikel 16 forventes opfyldt ved, at lovforslaget

bidrager til en simplere proces ved hjælp af ét vejledende kontaktpunkt med en hjem-

meside, som sikrer en central indgang til et samlet overblik over relevante processer,

og ved samtidighed i indlevering og sagsbehandling af ansøgninger om relevante

tilladelser. Der er taget højde for, at Danmark allerede har et velfungerende system,

og implementeringen er derfor tilpasset den eksisterende danske praksis, hvor de

forskellige lokale og statslige myndigheder samarbejder på tværs, og hvor de demo-

kratiske processer og beslutningsprocedurer respekteres. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet mener dermed, at den foreslåede implementering opfylder VE II-di-

rektivets formål for VE-tilladelsesprocessen uden at ændre de forskellige myndighe-

ders kompetencer.

1.4. Tidsfristens længde

Side 5/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi påpeger, at sagsbehandlingstiderne for de tilladelser, som er omfattet

af ordningen efter beskrivelsen i høringsversionen, de facto er langt under fristen på

2 år.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at fristen på to år er et maksi-

mum, og at implementeringen følger tidsfristerne i VE II-direktivet, herunder et-årige

tidsfrister for repowering og anlæg med en elkapacitet på under 150 kW. Samtidig

indlevering af ansøgninger forventes derudover at give en samlet hurtigere behand-

ling af ansøgningerne.

1.5. Frivillig anvendelse af kontaktpunkt

Dansk Energi beder om, at det bekræftes, at det bliver frivilligt for VE-opstillere, om

de vil anvende den foreslåede ordning med samtidig indlevering af ansøgninger til

tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen og anvendelse af kontaktpunktet og den

nye hjemmeside, således at VE-opstillere fortsat kan kontakte og indsende ansøg-

ninger direkte til de relevante myndigheder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at vejledning fra kontaktpunktet

og samlet ansøgning til de relevante myndigheder er en frivillig ordning, hvilket også

fremgår af lovforslagets bemærkninger. VE-opstillere vil derfor fortsat kunne kon-

takte myndighederne direkte uden om kontaktpunktet og den tilhørende hjemmeside.

Myndighedernes egne tidsfrister for sagsbehandling påvirkes ikke af lovforslaget, der

alene sætter en fælles øvre tidsfrist for ansøgninger om tilladelser omfattet af tilla-

delsesprocessen.

1.6. Ændring af elproduktionsbevillingen

Dansk Energi foreslår, at bestemmelsen om elproduktionsbevillinger i elforsynings-

lovens § 10 bør ændres, så der ikke længere er krav om, at vindmøller og solceller

skal have elproduktionsbevilling, samt at der er tale om uhensigtsmæssig dobbelttil-

ladelse, når havvindmølleparker skal have en elproduktionsbevilling ud over en el-

produktionstilladelse efter VE-loven. Dansk Energi foreslår derfor konkret, at ordet

”anlæg” ændres til ”kraft- og kraftvarmeanlæg” i elforsyningslovens § 10.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke i nærværende lov-

forslag om implementering af VE II-direktivet tages stilling til, hvorvidt der fortsat skal

være krav om elproduktionsbevillinger for anlæg over 25 MW, der producerer energi

baseret på vindmøller eller solceller, eller om havvindmølleparker skal have en el-

produktionsbevilling ud over en elproduktionstilladelse efter VE-loven.

1.7. Tilladelse til etablering eller ændring af elproduktionsanlæg

Dansk Energi opfordrer til, at tilladelser til etablering eller væsentlige ændringer af

elproduktionsanlæg efter elforsyningslovens § 11, forvaltes teknologi-neutralt, såle-

des at der ikke gøres forskel på landvindmøller og solceller, medmindre denne for-

skel er konkret begrundet i fysiske forskelle på anlægstyperne.

Side 6/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke i nærværende lov-

forslag om implementering af VE II-direktivet tages stilling til forvaltning af elproduk-

tionsbevillinger eller tilladelser til etablering eller væsentlige ændringer af elprodukti-

onsanlæg. I forhold til bemærkningen om teknologineutral forvaltning af reglerne for

elproduktionsbevillinger, herunder den finansielle kapacitet, kan det oplyses, at Ener-

gistyrelsens praksis tager hensyn til lavere driftsomkostninger for solceller og land-

vindmøller i forhold til drift af et kraftværk, ligesom der også i Energistyrelsens praksis

er taget hensyn til, at reetableringsomkostningerne er væsentligt højere for kraftvær-

ker end for solceller og landvindmøller.

1.8. Fyldestgørende ansøgninger

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er afgørende, at det tydeliggøres, hvilke

ansøgninger der er nødvendige for forskellige typer anlæg, for at tidsfristen igang-

sættes, samt hvilke tilladelser der ikke skal ansøges om, før efter anlæg er etable-

rede og klar til idriftsættelse.

Biogas Danmark bemærker, at det skal fremgå, i hvilken rækkefølge de enkelte an-

søgninger skal indsendes, samt ikke mindst, hvilke ansøgninger der skal være ind-

sendt for, at tidsfristen sættes i gang, og opfordrer til, at Energistyrelsen inddrager

de enkelte brancher i denne proces som supplement til dialogen med de relevante

kompetente myndigheder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det tydeligt vil fremgå af den

kommende hjemmeside, hvilke ansøgninger der er nødvendige for de forskellige ty-

per anlæg, samt hvilke ansøgninger der skal indsendes i hvilken rækkefølge (hvis de

ikke alle kan indsendes på samme tidspunkt, hvilket vurderes at være tilfældet for de

fleste anlæg), og hvilke der skal indsendes for, at tidsfristen starter (når de alle er

vurderet til at være fyldestgørende). Kontaktpunktet forventes at inddrage relevante

interessenter fra brancherne for de forskellige typer omfattede anlæg, såvel som fra

de relevante myndigheder.

1.9. Vurdering af fyldestgørende ansøgninger

Wind Denmark bemærker, at der bør indføres tidsfrister for den indledende behand-

ling af ansøgningerne, hvor det vurderes, om en ansøgning er fyldestgørende. Tilta-

get skal sikre, at en ansøgning ikke strander i en situation, hvor tidsfristen ikke kan

startes, fordi der ikke er taget stilling til, om ansøgningerne er fyldestgørende.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at myndighedernes sagsbe-

handling er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, dvs. at sager i den

offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt

ud. Da lovforslaget ikke ændrer i kompetencerne mellem myndighederne, ligger an-

svaret fortsat hos de enkelte myndigheder, og kontaktpunktet har derfor ingen in-

struktionsbeføjelse i denne sammenhæng. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at

myndighederne kan starte egen sagsbehandling, så snart en ansøgning foreligger

Side 7/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fyldestgørende, og deres mulighed hertil vil ikke blive berørt af, at den samlede tids-

frist først gælder fra, når alle ansøgninger er indgivet fyldestgørende.

1.10.

Nettilslutning

Wind Denmark bemærker, at det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om nettilslutning

af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, at

”Den netvirk-

somhed, som har eller har ansøgt om bevilling til det pågældende forsyningsområde,

træffer afgørelse om nettilslutning”,

samt i og med at der træffes en afgørelse på

baggrund af en ansøgning, må denne procedure anses som en del af en tilladelses-

proces, og processen bør således også hører ind under tidsfristen. Wind Denmark

mener således, at afgørelse om nettilslutning ikke blot kan defineres som en privat-

retlig aftale, hvorfor nettilslutning bør opfattes som en del af de administrative pro-

cesser og indgå både i kontaktpunktets arbejde og som en del af loftet over sagsbe-

handlingstiden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at net- og transmissionsvirksom-

heder er forpligtede til at aftage den producerede elektricitet, hvorfor nettilslutnings-

aftalen er deres mulighed for at føre kontrol med hvad, hvor og hvordan, der sker

nettilslutning på det konkrete tidspunkt. Det er Energistyrelsen, der har udstedt reg-

lerne om nettilslutning, men ifølge § 10 er det net- eller transmissionsvirksomheden,

der træffer afgørelse om nettilslutning, og der er derfor ikke tale om en myndigheds-

tilladelse. Dog kan virksomheden anmode Energistyrelsen om at træffe afgørelsen,

men på vegne af virksomheden, hvorfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

fortsat opfatter det som en privatretlig aftale.

1.11. Hybridanlæg

Wind Denmark opfordrer til, at der i bekendtgørelsen klart tages stilling til såkaldte

hybridanlæg, hvor et projekt kan bestå af f.eks. både en landvindmølledel og en sol-

celledel, og hvorledes dette vil påvirke fristerne. Wind Denmark bemærker hertil, at

der formentlig fremadrettet vil ses projekter, hvor et vindmølleprojekt vil være en hy-

brid, der indeholder et PtX-anlæg.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at der vil blive set nærmere på

hybridanlæg i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet. Direktivet vedrører projek-

ter, og umiddelbart forventes det, at der for ét projekt vil være en samlet frist for de

relevante tilladelser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør desuden opmærk-

som på, at tilladelsesprocessen alene angår produktion af elektricitet fra vedvarende

energi.

1.12. Byg og Miljø-portal

Wind Denmark foreslår, at kontaktpunktet kobles til

www.bygogmiljoe.dk,

så hele

projektet kan behandles samtidigt.

Side 8/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er intentionen, at hjem-

mesiden vil henvise til Byg og Miljø-portalen, hvor relevant. Det fremgår af lovforsla-

get, at hjemmesiden forventes at integrere eksisterende digitale løsninger. Byg og

Miljø-portalen vil dog ikke blive en del af kontaktpunktet, da portalen hører til kom-

munernes sagsbehandling. Lovforslaget ændrer ikke i kompetencefordelingen mel-

lem myndigheder.

1.13. Åben dør-projekter

European Energy bemærker, at de oplever langsom sagsbehandling for åben-dør-

projekter og foreslår, at det specificeres, at den samlede tidsfrist gælder for VE-an-

læg på land og på havet for at sikre, at fremtidige åben-dør-projekter ikke trækkes

unødigt i langdrag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at tidsfristen vil gælde alle elpro-

ducerende VE-projekter. Der vil være mulighed for at klage efter de eksisterende

klageprocedurer for de enkelte tilladelser, hvis tidsfristen ikke imødekommes.

1.14. Vejledning

Wind Denmark anbefaler, at både planlægningsprocessen og forundersøgelsestilla-

delser underlægges kravet om vejledning, som det fremgår af artikel 16.

Biogas Danmark anbefaler, at hjemmesiden målrettes de specifikke forhold for de

forskellige typer anlæg, hvor myndighedskravene er meget forskellige.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kontaktpunktet og hjemmesi-

den vil vejlede om hele den administrative proces, herunder både planlægningspro-

cessen og forundersøgelsestilladelser. Hjemmesiden forventes at indeholde vejled-

ning om de forskellige typer VE-anlæg.

2. Oprindelsesgarantier for energi fra vedvarende energikilder (direktivets art.

19).

2.1. Udstedelse af oprindelsesgarantier til produktion af energi fra vedvarende

energikilder (VE-produktion), som har modtaget statsstøtte

Dansk Fjernvarme og Better Energy finder det problematisk, at det med lovforslaget

fastholdes, at der udstedes oprindelsesgarantier for VE-produktion, som har modta-

get statsstøtte. Better Energy påpeger, at markedet for oprindelsesgarantier på nu-

værende tidspunkt ikke virker fremmende for investeringer i ny VE-udbygning, da en

betydelig andel af oprindelsesgarantiernes markedsværdi ikke tilfalder VE-elprodu-

centerne, men derimod elhandlere, som typisk ikke investerer i ny vedvarende ener-

giproduktion. Better Energy italesætter ligeledes, at forbrugerne har understøttet VE-

produktion via statsbudgettet og efterfølgende køber oprindelsesgarantier, og derved

at deres elforbrug tilskrives samme VE-bidrag, som de allerede har betalt for en

gang.

Side 9/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Better Energy fremfører tvivl om, hvorvidt markedet for oprindelsesgarantier har en

reel effekt på CO

-udledningerne. Endvidere foreslår Better Energy, at det i doku-

mentationskravene til annullering kun kan ske i den faktiske aftagers navn og ikke i

en tredjeparts navn.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at fort-

sætte det nuværende system for oprindelsesgarantier, hvor der tildeles oprindel-

sesgarantier til al VE-produktion, uanset om denne produktion har modtaget stats-

støtte. Det er ministeriets vurdering, at fastholdelsen af de kendte rammevilkår

samlet set er positivt for VE-anlægsejere. Det skal også understreges, at fremad-

rettet støtte til udbygning af ny VE-produktion forventes at blive tildelt på baggrund

af udbud, hvorved værdien af oprindelsesgarantier internaliseres i budprisen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at oprindelsesgarantisystemer

først og fremmest er en varedeklaration over for forbrugerne. Oprindelsesgarantier

vurderes dog også at kunne fremme salget af energi fra vedvarende energikilder, da

forbrugerne får mere gennemsigtige og verificerede oplysninger om oprindelsen af

den energi fra vedvarende energikilder, som udbydes på markedet. Derved vil oprin-

delsesgarantier have en indirekte effekt via øgede indtægter til VE-produktion, som

kan lede til en udbygning af eksisterende eller nye VE-produktionsanlæg.

Ministeriet bemærker, at der igangsættes et arbejde med at styrke oplysnings- og

informationsindsatsen. Den tænkes især rettet mod forbrugerne og eksempelvis in-

deholde information om formål med oprindelsesgarantierne, deres anvendelse og

hvilke oplysninger, der fremgår af en oprindelsesgaranti.

Ministeriet har noteret sig, at Forbrugerombudsmanden har udsendt retningslinjer for

elhandleres brug af klimamæssige udsagn ved markedsføring af strøm. Disse ret-

ningslinjer skal understøtte et mere gennemsigtigt marked i forbindelse med køb og

salg af oprindelsesgarantier. Det er op til den enkelte forbruger, om de vil købe el fra

vedvarende energikilder med oprindelsesgarantier. Oprindelsesgarantierne er dekla-

rationer for VE-produktionen og bidrager til, at forbrugerne kan efterspørge og un-

derstøtte VE-produktion.

2.2. Udstedelse af oprindelsesgarantier til brint fra vedvarende energikilder,

PtX og for egenproduktion af VE.

Brintbranchen foreslår at ændre lovforslaget, således at der kan udstedes oprindel-

sesgarantier for brint fra vedvarende energikilder, der ikke tilføres det kollektive net.

Ydermere opfordres der til at være opmærksom på brints anvendelse i forhold til

metaniseret gas.

Ørsted og Dansk Energi fremhæver, at anvendelsesmulighederne af PTX (produk-

ter) ikke er tilstrækkeligt reflekteret i lovforslaget, når oprindelsesgarantier kun kan

udstedes til energi fra nettilsluttede anlæg. Da der ikke eksisterer et decideret net for

Side 10/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

brint, kan producenten stadig have behov for at kunne dokumentere oprindelsen af

deres produkt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at der skal skabes rammer for, at

brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres i og transporteres gennem gas-

systemet, tillige kan omfattes af oprindelsesgarantisystemet. For at fremtidssikre den

grønne omstilling og sikre en tilstrækkelig implementering af VE II- direktivet foreslås

derfor en udvidelse af naturgasforsyningslovens anvendelsesområde, således at lo-

ven også finder anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke injiceres

i og transporteres gennem gassystemet for så vidt angår oprindelsesgarantier efter

§ 36. Dette kan eksempelvis være brint fra vedvarende energikilder, som transpor-

teres på lastbiler. Modellen og de konkrete rammer for brint, som ikke injiceres i og

transporteres gennem gassystemet, vil blive fastlagt ved udarbejdelse af bekendtgø-

relse om oprindelsesgarantier.

Bemærkningerne giver anledning til ændring af lovforslaget vedrørende oprindelses-

garantisystemet, hvorefter det foreslås, at brint fra vedvarende energikilder, som ikke

injiceres i og transporteres gennem gassystemet tillige vil være omfattet af oprindel-

sesgarantisystemet.

Wind Denmark hilser overordnet principperne for udstedelse af oprindelsesgaranti-

erne velkommen. Dog bestrides en konkret formulering om ”udvidelse til at omfatte

produktion der ikke er tilknyttet det kollektive net”. Wind Denmark har den

opfattelse,

at der ikke er hjemmel til at ophæve § 2 stk. 2 i Bek. 1323 af 30/11/2010 der om-

handler udstedelse af en oprindelsesgaranti til anvendelse til en elproducents eget-

forbrug af elektricitet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har noteret sig Wind Denmarks bekymring

om produktion til egetforbrug, og at det ikke er omfattet af det system for oprindel-

ser, som der lægges op til med lovforslaget. Det er ministeriets vurdering, at VE II-

direktivet udelukker, at egetforbrug kan omfattes af oprindelsesgarantisystemerne.

EU-Kommissionen har i et fortolkningsbidrag til direktivet præciseret, at det er et

krav, at den producerede energi, som der udstedes en oprindelsesgaranti for, skal

stilles til rådighed for markedet. Det er derfor kun den overskydende energi fra ek-

sempelvis et solcelleanlæg fra en husstand, som udbydes til markedet, der kan

modtage en oprindelsesgaranti.

Til orientering vil de nærmere regler om oprindelsesgarantisystemerne blive ud-

møntet i en ny bekendtgørelse, hvorefter de gældende bekendtgørelser blive op-

hævet.

2.3. Indregning af udgifter til oprindelsesgarantier i varmeprisen.

Dansk Fjernvarme og HOFOR påpeger, at barriererne for, at fjernvarmeselskaber

kan købe oprindelsesgarantier, bør løses ved, at varmeforsyningsvirksomheder gi-

ves mulighed for at indregne indkøb af oprindelsesgarantier i varmeprisen.

Side 11/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at varmeforsyningslovens

§ 20, stk. 1 og 2, samt afskrivningsbekendtgørelsen

regulerer, hvilke omkostninger

der kan indregnes i varmeprisen. Det er ministeriets vurdering, at hensigten med §

20, stk. 1, og dermed princippet om nødvendige omkostninger, ikke er, at varmefor-

syningsvirksomheder kan indregne omkostninger til køb af oprindelsesgarantier i

fjernvarmepriserne, når købet ikke er koblet sammen med levering af fysisk energi.

Køb af oprindelsesgarantier er ikke en forudsætning for at kunne producere fjern-

varme, hvorfor udgifterne herfor ikke vurderes at være ”nødvendige” for at producere

og levere varme.

Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, hvilke omkostninger der kan indregnes i varmepri-

sen ud over de i § 20, stk. 1 nævnte. En eventuel ret for varmeforsyningsvirksomhe-

der til at indregne omkostninger for køb af grøn energi i form af oprindelsesgarantier

forudsætter derfor, at ministeren med hjemmel i § 20, stk. 2, fastsætter nærmere

regler på området. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om, hvorvidt

køb af oprindelsesgarantier kan indregnes i varmeprisen. Det er ministeriets vurde-

ring, at en evt. udmøntning af ministerens bemyndigelse i varmeforsyningslovens §

20, stk. 2, bør ske på baggrund af en politisk beslutning, fordi det angår indregning

af omkostninger i varmeprisen, som ikke er nødvendige omkostninger.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Danmark, når lejlighed melder sig, påtager sig at

få systemet med oprindelsesgarantier reformeret, så der skabes den nødvendige og

faktisk dokumenterbare sammenhæng mellem forbrug og produktion af vedvarende

energi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Fjernvarmes bemærkning

og vil tage den med i betragtning i fremtidige overvejelser om reguleringen af oprin-

delsesgarantier.

2.4. Andre høringssvar til oprindelsesgarantier.

European Energy fremhæver, at oprindelsesgarantier ikke bør inkludere biomasse,

da afbrænding af biomasse ofte udleder mere CO

end fossile brændsler.

Wind Denmarks anfører, at der kun bør udstedes oprindelsesgarantier baseret på

biomassebaseret el, hvis den efterlever bæredygtighedskriterierne jf. VE II-direktivet

art. 29 stk. 2-7 og 10.

Bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til

nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital.

Side 12/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at oprindelsesgarantier

skal specificere den energikilde, fra hvilken energien er produceret. Ministeriet be-

mærker, at oprindelsesgarantier ikke stiller krav om bæredygtighedskriterier, men

det afgørende er, om der er tale om energi fra vedvarende energikilder. I tilknytning

hertil kan fremhæves, at implementeringen af VE II-direktivet fastsætter krav for bæ-

redygtighedskriterier for bl.a. træbiomasse, der anvendes til produktion af vedva-

rende energi.

Danske Halmleverandører og Landbrug og Fødevarer påpeger, at der bør findes et

rimeligt prisniveau, som tager hensyn til forskellige typer energiproducenter, da om-

kostningerne kan være uforholdsmæssigt høje i forhold til merværdien og holde min-

dre producenter ude af markedet for oprindelsesgarantier.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det formodes, at der

med ”prisniveauet” menes de administrative omkostninger forbundet med udstedelse

og annullering af oprindelsesgarantier. Ministeriet bemærker hertil, at oprindelsesga-

rantisystemordningerne er etableret således, at indtægter og udgifter skal balancere,

og kun nødvendige omkostninger skal dækkes, hvorved ordningen hviler i sig selv

fsva. indtægter og udgifter. Volumen af oprindelsesgarantier som udstedes, handles,

forbruges og annulleres bestemmes af markedsaktørerne. Ministeriet vurderer, at en

øget volumen vil reducere de faste omkostninger til administration af oprindelsesga-

rantisystemerne, og derved vil blive billigere, såfremt oprindelsesgarantisystemerne

udbredes.

Norlys Holding A/S udtrykker opbakning til lovforslaget. Yderligere ser de gerne at

arbejdet med at udvikle timebaserede oprindelsesgarantier fortsættes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det noteres, at ønsket

om arbejdet med timebaserede oprindelsesgarantier fortsættes. Til orientering har

Energinet et projekt med oprindelsesgarantier, således at der kan skabes samtidig-

hed mellem VE-produktion og det faktiske forbrug helt ned på timeniveau. Det er dog

på nuværende tidspunkt vurderet at være for præmarturt at regulere oprindelsesga-

rantier, som er timebaserede, da snittet til en timebaseret oprindelsesgaranti og en

standard oprindelsesgaranti og håndtering af data ikke er fuldt udviklet.

Biogas Danmark fremfører, at det er velkomment, at lovforslaget lægger op til, at der

kan udstedes oprindelsesgarantier for opgraderet biogas, således at den frivillige

ordning for biogascertifikater gøres lovbunden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at der er støtte til lovforslaget.

VE-fælleskaber (direktivets art. 22).

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Halmleverandører, Landbrug og Fødevarer og

Nordlys udtrykker generel tilfredshed med intentionen i at fremme VE-fællesskaber i

lighed med borgerenergifællesskaber.

Side 13/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de generelle bemærkninger om

VE-fællesskaber, der kan ses i de samlede høringssvar. Nedenfor gennemgås de

specifikke bemærkninger, hvor høringsparterne har gjort opmærksom på ønsker til

ændringer.

For så vidt angår henvisninger til høringssvar om borgerenergifællesskaber afgivet i

forbindelse med høring af lovforslaget om implementering af elmarkedsdirektivet,

henviser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til høringsnotatet herom, som er

offentliggjort i forbindelse med fremsættelse af lovforslag til lov nr. 2196 af 29. de-

cember -

her.

3.1 Definition af VE-fællesskaber og præcisering af rettigheder og pligter

KL anfører, at definitionen af VE-fællesskab i lovforslaget bør lægge sig mere ordret

op ad VE-direktivets definition, men er dog enig i, at nogle definitioner skal tilpasses

den juridiske danske terminologi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de juridiske tilpasninger af

ordlyden i VE II-direktivets artikel 2, nr. 16 og forslag til nyt nr. 11 i VE-lovens § 5 er

foretaget med henblik på korrekt anvendelse af dansk juridisk terminologi, og at ju-

steringerne derfor alene udgør en tilpasning, så den korrekte implementering sikres.

Københavns Kommune og Middelgrundens Vindmøllelaug anfører, at det bør fremgå

direkte af lovforslaget, hvilke rettigheder VE-fællesskaber bliver tildelt, herunder om

VE-fællesskaber med lovforslaget får mulighed for at benytte VE-anlæg, der er ejet

af tredjepart, og om VE-fællesskaber får mulighed for at etablere direkte linjer fra de

VE-anlæg, de ejer og kontrollerer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at VE-fællesskaber, der produ-

cerer elektricitet, overordnet får de samme rettigheder som borgerenergifællesska-

ber. Det betyder, at disse VE-fællesskaber ikke får muligheder for at trække direkte

net mellem produktion og forbrug. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udfærdiger på KEF-udvalgets anmodning

en analyse, hvor en justering eller afskaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte

linjer vurderes i forhold til samspil mellem forbrug og produktion i elsystemet, herun-

der f.eks. borgerenergifællesskaber, og under hensyn til samfundsøkonomi, forde-

lingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed. Analysen forventes af-

sluttet i 2021.

Middelgrundens Vindmøllelaug bemærker desuden, at lovforslaget bør tydeliggøre,

hvordan de overordnede rammer for VE-fællesskaber sikres

–

herunder forpligtelse

til at redegøre for dette i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Det skal sikre, at der

løbende kan redegøres for, hvordan regeringen og Folketinget varetager VE-fælles-

Side 14/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skabets virke. Endelig bemærker Middelgrundens Vindmøllelaug, at denne redegø-

relse bør indeholde en beskrivelse af de lovgivningsmæssige barrierer, der hindrer

udviklingen af VE-fællesskaber samt borgerenergifællesskaber.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Danmark er forpligtet ifølge

artikel 20, b, litra 7, i

Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og

klimaindsatsen,

til i 2023 at aflægge en integreret national energi- og klimastatusrap-

port til Kommissionen. I rapporten skal der indgå et sammendrag af politikker og

foranstaltninger, der indgår i de gennemførelsesrammer, som skal opstilles efter VE

II-direktivets artikel 22, stk. 5. Det forventes derfor, at rapporten indeholder de tiltag,

der er gennemført i henhold til direktivets bestemmelser.

Dansk Energi har foreslået, at der indsættes en definition af VE-fællesskaber i elfor-

syningslovens § 5.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det lovteknisk er mest hensigts-

mæssigt alene at implementere definitionen af VE-fællesskaber i VE-loven for deref-

ter at henvise hertil i øvrig lovgivning.

3.2 Sammenhæng med borgerenergifællesskaber

Wind Denmark spørger til betydningen af høringssvar om VE-fællesskaber, når det

af lovforslaget fremgår, at VE-fællesskaber vil være underlagt de fremtidige regler

for borgerenergifællesskaber. Wind Denmark udtrykker samtidig forundring over, at

VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber ikke implementeres samtidig, når der

er så store sammenhænge.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at VE-fællesskaber vedrø-

rer alle typer vedvarende energi og ikke kun elektricitet, som fremgår af definitionen

i VE-lovens § 2. Dermed omfatter VE-fællesskaber flere forskellige energikilder end

borgerenergifællesskaber, og lovforslaget vil derfor få betydning for de fællesskaber,

der eksempelvis ønsker at producere energi fra biomasse. Implementeringen af VE-

fællesskaber nødvendiggjorde en sideløbende implementering af visse definitioner

på vedvarende energikilder efter VE II-direktivet, hvorfor det vurderedes mest hen-

sigtsmæssigt at foretage implementeringen af VE-fællesskaberne i forbindelse med

implementering af VE II-direktivet og ikke i sammenhæng med implementeringen af

borgerenergifællesskaber.

Dansk Energi bakker op om, at VE-fællesskaber reguleres på samme måde som

borgerenergifællesskaber, men ønsker en bekræftelse på, at VE-fællesskaber vil

blive omfattet af de samme regler som borgerenergifællesskaber i borgerenergifæl-

lesskabsbekendtgørelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der er meget tæt sammen-

hæng mellem VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, og borgerenergifælles-

skaber. På den baggrund forventes VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, at

Side 15/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

blive omfattet af de samme regler som borgerenergifællesskaber i borgerenergifæl-

lesskabsbekendtgørelsen, hvilket fremgår af det fremsatte lovforslag.

Middelgrundens Vindmøllelaug anfører, at borgerenergifællesskaber og VE-fælles-

skaber har et organisationsmæssigt og stedligt forskelligt indhold, hvilket bør fremgå

af lovforslaget. Ligeledes anfører Middelgrundens Vindmøllelaug, at VE II-direktivets

væsentligste indhold er, at give VE-fællesskaberne de samme muligheder for at

agere på energimarkedet som alle andre nye og eksisterende aktører.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at definitionen af borgerenergi-

fællesskaber fremgår af lov om elforsyning, mens definitionen af VE-fællesskaber

indsættes i VE-loven ved dette lovforslag. Af bemærkningerne til indeværende lov-

forslag fremgår, at VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, har en nær kobling

til borgerenergifællesskaber i lov om elforsyning. VE-fællesskaber, der producerer

elektricitet, betragtes som et borgerenergifællesskab og reguleres derefter, medmin-

dre der blandt deltagere eller kapitalejere indgår mellemstore virksomheder. Store

virksomheder kan hverken indgå i et borgerenergi- eller et VE-fællesskab. Implemen-

teringen af VE-fællesskaber ligestiller i øvrigt VE-fællesskaber og borgerenergi-fæl-

lesskaber.

3.3 Barrierer for etablering af VE-fællesskaber

BL - Danmarks almene boliger (herefter BL), Dansk Fjernvarme, 92-Gruppen og KL

anfører, at lovforslaget gør det ugunstigt at etablere VE-fællesskaber idet de væsent-

ligste barrierer for etablering af VE-fællesskaber ikke fjernes med lovforslaget. BL,

KL og 92-Gruppen anfører, at tariffer, effektbetaling og omkostninger forbundet med

balanceansvar vil gøre elektriciteten, der produceres af et VE-fællesskab dyrere end

elektricitet købt på det eksisterende elmarked. Dansk Fjernvarme nævner derudover

fleksibilitet og energiintegration i relation til forbud mod etablering af direkte linjer som

væsentlige barrierer. 92-Gruppen og Wind Denmark bemærker, at forbuddet mod

geografisk differentiering af tarifferne er i modstrid med direktivets krav om, at indføre

et gunstigt regelsæt for VE-fællesskaber, fordi forbuddet kan hindre, at VE-fælles-

skabet opnår fordele ved nærhed og samtidighed mellem produktion og forbrug.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker generelt, at kollektivitet i elnettet

er et grundlæggende princip for den danske elmarkedsmodel. Herved opnås, at el-

forbrugerne kollektivt bidrager til dækning af udgifterne til opretholdelse af det kollek-

tive elnet. Med lovforslaget sikres det, at borgere, virksomheder og kommuner kan

etablere VE-fællesskaber, uden at dette får negative konsekvenser for det kollektive

elnet. I forbindelse med implementering af elmarkedsdirektivet har KEF-udvalget an-

modet Klima-, Energi- og Forsyningsministeren om at foretage en analyse, der for-

ventes afsluttet i 2021, der blandt andet skal afdække spørgsmålet om konsekven-

serne ved at tillade direkte linjer i relation til f.eks. borgerenergfællesskaber.

Side 16/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For så vidt angår tariffer fastsættes de efter de gældende regler af netvirksomhe-

derne og Energinets tarifmodeller, der skal udfærdiges efter principperne om rime-

lighed, objektivitet og ikke-diskrimination i forhold til de omkostninger, som de enkelte

kundekategorier giver anledning til. Metoderne skal anmeldes til og godkendes af

Forsyningstilsynet. Herved sikres at der føres tilsyn med de gældende tariffer, såle-

des at de ud fra de nævnte principper så vidt muligt afspejler de reelle omkostninger

ved brug af nettet. Lovforslaget indebærer, at netvirksomhederne skal afsøge beho-

vet for en tarif til VE-fællesskaber, der tager højde for de eventuelle fordele, som

fællesskabets brug af nettet giver for netdriften.

For så vidt angår balanceansvar bemærkes, at alle elproducenter er balanceansvar-

lige for den produktion de leverer til det kollektive elforsyningsnet efter reglerne

herom i elmarkedsforordningen, hvilket af hensyn til elforsyningssikkerheden også

skal gælde for VE-fællesskaber, når det kollektive elforsyningsnet anvendes.

For så vidt angår geografisk differentierede tariffer bemærker Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet, at forbud mod geografisk differentiering ikke er til hinder for at

tilgodese VE-fællesskaber ud fra objektive kriterier, der er udtryk for forbrugs- og

produktionsenhedernes indbyrdes nærhed til hinanden. Det vil således være muligt

i tariferingen særligt at tilgodese VE-fællesskaber, hvis forbruget er beliggende i nær-

heden af produktionen.

Dansk Fjernvarme og 92-Gruppen, påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at cost-

benefitanalyserne vedrørende om forskellige markedsaktørers positive og negative

effekter på elnettene skal udarbejdes af elnetvirksomhederne, da de har en interesse

i at bevare de nuværende tarifstrukturer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i medfør af VE II-direktivet

og elmarkedsdirektivet skal udarbejdes en cost-benefit-analyse af en kompetent na-

tional myndighed, som skal vise de fordele og ulemper, som de forskellige markeds-

aktører påfører nettene. Hvis muligt, skal der på baggrund af resultaterne fra analy-

sen fastsættes supplerende principper eller kriterier, som kan medtages i udformnin-

gen af tariffer i fremtiden. Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at Ener-

gistyrelsen er den kompetente myndighed til at udfærdige denne cost-benefit ana-

lyse af fordele- og ulemper forbundet med forskellige markedsaktørers adfærd.

Wind Denmark understreger, at de rettigheder, som tildeles borgerenergi- og VE-

fællesskaber ikke må tildeles på bekostning af andre systembrugere eller lede til en

samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning af elnettet. Derudover anfører Wind Den-

mark, at en ændring af tariferingen som følge af resultaterne fra cost-benefit-analy-

sen bør gælde for alle og ikke kun for VE-fællesskaber efter princippet om ikke- dis-

kriminerende vilkår mellem forbrugergrupper.

Side 17/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at VE-fællesskaber hverken skal

være underlagt bedre eller dårligere vilkår end andre markedsdeltagere, når distri-

buerede energiressourcer eventuelt giver anledning til regulering af supplerende kri-

terier eller principper. Andre kundegrupper, der giver anledning til samme besparel-

ser, bør have adgang til den samme eller tilsvarende tarif.

3.4 Artikel 21

–

VE-egenforbrugere

Københavns Kommune, Wind Denmark, 92-gruppen, Middelgrundens Vindmøllel-

aug, og KL har sendt bemærkninger, som vedrører VE II-direktivets artikel 21.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at implementering af artikel

21 i VE II-direktivet ikke er omfattet af lovforslaget. Høringssvarene vedrørende arti-

kel 21 vil blive inddraget i den videre implementeringsproces.

3.5 Konsekvensrettelse som følge af høringssvar

Dansk Energi har anført, at der mangler en konsekvensrettelse af elforsyningslovens

§ 84 i relation til en henvisning til § 9 i elforsyningsloven.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget er tilrettet

som følge af høringssvaret fra Dansk Energi således at VE-fællesskaber bliver ind-

skrevet i elforsyningslovens § 84, stk. 1, 2. pkt. Herved bliver ministeren bemyndiget

til at indhente oplysninger fra VE-fællesskaber, når ministerens skal varetage sine

opgaver efter loven.

4. Biobrændstofloven - Krav til brændstoffer, bæredygtighed og reduktion af

drivhusgasemissioner m.v. til transport og til flydende biobrændsler (direkti-

vets art. 25-31).

4.1. Høringssvar vedrørende definitioner

Biogas Danmark bemærker, at definitionen af biologisk nedbrydelighed ikke er be-

skrevet ens i bemærkningerne til hhv. VE-loven og naturgasforsyningsloven og i bio-

brændstofloven. Herudover anfører Biogas Danmark, at det ikke er fyldestgørende

når der i definitionen alene henvises til at biologisk oprindelse er dyr eller planter, da

der også bør henvises til mikroorganismer, fx gær.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne er ble-

vet ensrettet i lovforslaget, så beskrivelsen af ”biologisk nedbrydelighed” er ens i hhv.

VE-loven, biobrændstofloven og naturgasforsyningsloven. I forhold til bemærkningen

om, hvorvidt

definitionen biologisk nedbrydelighed” er fyldestgørende, så skal det

bemærkes, at der i bemærkningerne i alle tre love henvises til ”at det pågældende

produkt eller materiale kan omsættes ved naturlige processer via mikroorganisme,

f.eks. bakterier og svampe”.

Henvisningen til bakterier og svampe er alene eksem-

pler, andre slags mikroorganismer, som f.eks. gær, kan også være omfattet af defi-

nitionen.

Side 18/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4.2. Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser

Ørsted bemærker, at rammebetingelser for PtX bør fastsættes snarest, og at lov-

forslaget i sin nuværende form ikke formår at sætte de rammer for ikke-biologiske

VE brændstoffer, PtX, som er nødvendige for, at disse brændstoffer kan bidrage po-

sitivt til den grønne omstilling i Danmark. De bekendtgørelser, som ministeren får

hjemmel til at udarbejde i lovforslaget, burde sendes i høring sideløbende med lov-

forslaget. Det gælder særligt i dette tilfælde, hvor ministerens hjemmel ikke er hegnet

ind af lovbemærkningerne, som under alle omstændigheder burde sikre, at ministe-

rens bekendtgørelse lever op til de krav, som VE II-direktivet fastsætter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der med Aftale om grøn

omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 i 2022 indføres et CO2-fortræng-

ningskrav, der er en langsigtet, teknologineutral regulering, der fremmer anvendel-

sen af brændstoffer med en høj fortrængning af CO2. Det inkluderer bl.a. mere avan-

cerede biobrændstoffer og nye brændstoffer som fx Power-to-X. Det bemærkes

yderligere, at ministeren vil behøve et politisk flertal for at kunne benytte de hjemler,

som er beskrevet i lovforslaget, til at indføre regler og krav, der ikke følger EU-lov-

givnings minimumsbestemmelser eller totalharmoniserede regler.

Biogas Danmark mener, at forslaget om en bred bemyndigelsesbestemmelse til

klima-, energi- og forsyningsministeren på den ene side giver fleksibilitet, men på

den anden side skaber usikkerhed blandt markedsaktørerne, der gør det svært at

tage langsigtede beslutninger. Biogas Danmark anbefaler på den baggrund, at der i

loven fastlægges minimumskrav, der skaber sikkerhed for aktørerne i forbindelse

med investeringer i bæredygtige løsninger, så de ikke risikerer, at grundlaget for

disse beslutninger fjernes gennem en ændring af bekendtgørelsen. Det gælder også

i forhold til iblanding af avancerede biobrændstoffer, der sikrer at det er bæredygtige

biobrænd-stoffer og ikke fødevarebaserede biobrændstoffer, der opfylder iblandings-

eller CO2-fortrængningskrav. Stabile, kendte minimumsiblandingskrav er forudsæt-

ningen for opbygningen af produktionskapacitet og forsyningssikkerheden med

avancerede biobrændstoffer.

DAKA Denmark A/S mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at ministeren har mulig-

hed for at nedsætte målkrav for iblanding af vedvarende energi og avancerede bio-

brændstoffer, da det vil indebære en usikker fremtid for industrien. DAKA anbefaler,

at der sættes langsigtede sikre rammebetingelser, så industrien har klare retnings-

linjer til at basere investeringer og udvikling på.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at grundlaget for udnyt-

telse af bemyndigelsen vil være politiske aftaler og at der i december 2020 er indgået

en politisk aftale, jf. ovenfor, som søger at fremme brugen af bæredygtige brænd-

stoffer i takt med modenheden af forskellige teknologier. Aftalepartierne vil løbende

træde sammen for at drøfte udviklingen af markedet.

Side 19/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Drivkraft Danmark støtter op om ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om

anvendelse af et CO

-fortrængningskrav i steder for iblandingskrav. Drivkraft Dan-

mark understreger i den forbindelse vigtigheden af at inkludere effekten af ILUC i et

fremtidigt CO

-fortrængningskrav og at medtænke den mulige anvendelse af nye

teknologier som Power-to-X,

RFNBO’s og

elektrofuels.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk

aftale om at medtage nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for glo-

bale effekter ved produktion af biobrændstoffer, og at disse værdier skal indgå i den

nationale regulering af biobrændstoffer hurtigst muligt og senest fra 2025.

Wind Denmark mener, at direkte såvel som indirekte elektrificering af transportsek-

toren er en forudsætning for omstilling af transportsektoren, så den flugter med 70

pct. målsætningen. Fundamentet for disse VE-brændstoffer bør derfor stedfæstes

ved lov og ikke reduceres til en bemyndigelse, hvor udfaldet heraf ikke er givet på

forhånd og kan udgøre en betænkelig afpolitisering af elementer af væsentlige be-

tydning for klima- og energipolitikken.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at ministeren vil have be-

hov for et politisk flertal for at kunne benytte de hjemler, som er beskrevet i lovforsla-

get, til at indføre regler og krav, der ikke følger EU-lovgivnings minimumsbestemmel-

ser eller totalharmoniserede regler. Ministeriet bemærker endvidere, at bemyndigel-

sesbestemmelserne i lovforslaget er præciseret, så det er tydeliggjort hvilke krav, der

gælder i forbindelse med opfyldelsen af medlemslandenes andel af vedvarende

energi, som er beskrevet i VE-II direktivet, og hvilke krav der kan fastsættes nationalt.

Neste opfordrer til, at man fra politisk side implementerer en langsigtet og transparent

plan for biobrændsler, således at de kan bidrage mest effektivt til at reducere

-udledningen. Dette bør indebære en høj grad af forudsigelighed for beskatning

og de øvrige lovgivningsmæssige rammer, samt et gradvist stigende CO

-fortræng-

ningskrav, ligesom de andre nordiske lande har indført. På den baggrund støtter Ne-

ste lovforslaget, da de håber at ændringen kan skabe grundlaget for en klar lovgiv-

ningsmæssigramme, et tydeligt og transparent bærdygtighedskrav for biobrændsler,

samt et ambitiøst og gradvist stigende CO

-fortrængningskrav.

Emmelev bemærker, at biobrændstofloven på baggrund af lovforslaget fremadrettet

kun vil være en bemyndigelseslov, hvis primære hensigt er at implementere VE-II i

dansk lovgivning inden den 30. juni 2021, og derfor er specifikke krav ikke nødven-

dige, ligesom det fremgår af lovforslaget.

De Danske Bilimportører bakker op om, at klima-, energi- og forsyningsministeren

får mulighed for at fastsætte nærmere krav til integration af vedvarende energi i

transportsektoren, herunder krav om bæredygtighed og reduktion af drivhusgas-

Side 20/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

emissioner. De Danske Bilimportører anbefaler, at ministerens bemyndigelse anven-

des til at prioritere drivhusgasfortrængningskrav frem for iblandingskrav ved anven-

delse af biobrændstoffer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der indføres et nationalt

CO2-fortrængningskrav fra 2022, som gradvist vil blive hævet frem mod 2030.

4.3. Høringssvar vedrørende langsigtet aftale om fastsættelse af CO2-for-

trængningskrav og reduktion af drivhusgasser for transportsektoren

Emmelev påpeger, at den danske biobrændstof branche i flere år har måttet operere

med 1-årige fastsættelser af iblandingskrav for de almindelige og avancerede bio-

brændstoffer og krav til reduktion af drivhusgasser i sektoren. Derfor ønsker Emme-

lev, at der over de kommende måneder kan blive fastsat de endelige iblandingskrav

eller reduktion af drivhusgasser i transportsektoren for 2022 og helt frem til 2030.

Endvidere mener Emmelev, at det uden en langsigtet fastsættelse, vil være næsten

umuligt for branchen at tage stilling til investering i udvidelse af produktionskapacite-

ter eller finansiering af udvikling af avancerede biobrændstoffer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk

aftale om et CO

-fortrængningskrav på 3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunk-

tet 5,2 pct. i 2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem.

4.4. Høringssvar vedrørende bæredygtighed

Neste anbefaler, at Danmark sikrer bæredygtigheden af biobrændstoffer og muliggør

brugen af en bred råstofbase ved at benytte eksisterende EU-mekanismer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der på EU-niveau er

fastsat bæredygtighedskriterier til biobrændstoffer, som benyttes til opfyldelse af EU-

forpligtelser.

4.5. Høringssvar vedr. avancerede biobrændstoffer og brændstoffer med lavt

drivhusgasaftryk

Biogas Danmark finder det vigtigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at biogas

baseret på bl.a. husdyrgødning er et certificeret avanceret biobrændstof, som alle-

rede i dag udgør 0,3 pct. af det danske brændstofforbrug svarende til iblandingskra-

vet i 2021. Der er derfor allerede i dag betydelige mængder avancerede biobrænd-

stoffer tilgængelige på markedet og biogas vil kunne levere betydeligt mere. Produk-

tion og anvendelse af opgraderet biogas er således en kendt og kommerciel tekno-

logi, ligesom der i de øvrige nordiske lande leveres avancerede biobrændstoffer ba-

seret på cellulose-affald. Derfor skal Biogas Danmark ydermere understrege, at det

Side 21/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke er korrekt, når det i lovbemærkningerne anføres, at øget udbud af avancerede

biobrændstoffer forudsætter en yderligere teknologiudvikling.

Drivkraft Danmark

påpeger, at lovforslaget indeholder betegnelsen ”brændstoffer

med lavt drivhusgasaftryk” uden at der fremgår nogen nærmere definition af hvilke

typer brændstof, som er omfattet af denne kategori.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget er ændret, så det

nu fremgår af bemærkningerne til ændringen af biobrændstoflovens § 1, at der med

brændstoffer med lavt drivhusgasaftryk forstås brændstoffer, som har et lavere driv-

husgasaftryk end det brændstof, det typisk erstatter. Dette inkluderer, men er ikke

begrænset til bio- og VE-brændstoffer, idet også visse typer brændstoffer baseret på

genanvendt kulstofbrændsel forventes at kunne bidrag til en reduktion af transpor-

tens vugge-til-grav emissioner. Ministeriet bemærker yderligere, at indberetning af

biogas benyttet til transport produceret på avancerede råvarer har ligget under 0,3

pct., samt at biogas ikke kan erstatte flydende avancerede biobrændstoffer til iblan-

ding i benzin og diesel.

4.6. Høringssvar

vedrørende UER’er

Ørsted tilkendegiver, at det er vigtigt, at loven skelner mellem emissionsreduktioner

og vedvarende energi. Det bør sikres, at UER’er ikke kan bruges til målopfyldelse

ifm. forbrug af vedvarende energi. På den baggrund støtter Ørsted at lovforslaget

indeholder en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om begrænsning af bru-

gen, og at UER ikke tæller med i dansk CO

-reduktionsmål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

bemærker hertil, at UER’er ikke kan anven-

des til opfyldelse af et særligt dansk CO

-reduktionsmål. Ministeriet understreger

samtidig, at Danmark er forpligtet af brændstofkvalitetsdirektivet (FQD) til at opfylde

et globalt CO

-reduktionsmål, hvor Danmark ikke har mulighed for at forbyde brugen

af UER’er.

4.7. Høringssvar vedrørende el

Ørsted bemærker, at det er vigtig, at lovforslaget udformes således, at brændstofle-

verandører, der leverer brændstoffer i form af elektricitet eller vedvarende ikke-bio-

logiske transportbrændstoffer, undtages fra en forpligtelse til at overholde minimums-

andelen af avancerede biobrændstoffer og biogas. Derfor vil Ørsted gerne kvittere

for, at lovforslaget tager højde for dette og opfordrer til, at det ikke ændres på bag-

grund af høringen.

Side 22/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk

aftale om et CO

-fortrængningskrav på 3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunk-

tet 5,2 pct. i 2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem. Der er ikke indgået en politisk

aftale omkring et avanceret iblandingskrav.

4.8. Høringssvar vedrørende RFNBO’s (PtX-brændstoffer)

Brintbranchen anfører, at det vil være tæt på katastrofalt for den grønne omstilling i

Danmark, hvis man i implementeringen alene har fokus på den begrænsede

mængde

bioressourcer og ikke i stedet på anvendelsen af brint og andre RFNBO’s,

fx metanol, i transportsektoren. Der er tale om brændstoffer, hvor Danmark har et

stort og strategisk potentiale, og hvor det offentligt er erklæret politik fra både rege-

ringen og et bredt flertal i Folketinget, at man ser brint og brintbaserede brændstoffer

som et afgørende element i den grønne omstilling og den fremtidige danske energi-

politik.

Brintbranchen opfordrer kraftigt til, at der sker en grundig gennemskrivning, inkl. for-

målsparagraf og samtlige relevante paragraffer m.v. således at RFNBO’s, som det

også fremgår af direktivet, sidestilles med biobrændstofferne, og at det fremgår, at

der er tale om VE-brændstoffer og ikke alene om biobrændstoffer. Derfor bør også

titlen på loven ændres, så det tydeligt fremgår, at der ikke eksklusivt er tale om bio-

brændstoffer. Det er samtidig Brintbranchens opfordring, at Danmark ikke anvender

multipliers for nogen brændstoffer.

Brintbranchen anfører, at det er uklart hvorledes Danmark forholder sig til bestem-

melserne i artikel 25 om muligheden for, at Danmark kan vælge at medregne gen-

brugt kulstofbrændsel. Det er Brintbranchens opfordring, at Danmark i henhold til

ambitionerne på CCU-området vælger at inkludere disse brændsler under forudsæt-

ning af, at den tilførte energi er vedvarende.

Wind Denmark bemærker, at VE-elektricitet og PtX-brændstoffer ikke bør udelukkes

fra ticket markedet eller fra et evt. kommende CO

-fortrængningskrav. Wind Den-

mark opfordrer til, at PtX-brændstoffer selvfølgeligt også indskrives i loven, og her-

under muligheden for at disse kan anvendes i mellemprodukter jf. art. 25 stk. 1 litra

a og art. 27 stk. 3, og at sådanne brændstofleverandører (også VE-el leverandører)

fritages iblanding af avancerede biobrændstoffer. Bemyndigelsen skal derfor redu-

ceres betragtelig, da den udelukkende har til formål at fastsætte dokumentationskra-

vene for PtX-anlæg, der helt eller delvist er tilkoblet, og anvender elektricitet, fra det

kollektive net.

Dansk Energi mener, at det er hensigtsmæssigt hvis der skabes videst mulige ram-

mer for anvendelse af PtX-brændstoffer i den grønne omstilling.

Side 23/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Brintbranchen mener, at det er uklart hvordan Danmark stiller sig i forhold til fritagelse

af leverandører af PtX-brændsler for minimumsiblandingen af avancerede bio-

brændsler jf. artikel 25. Brintbranchen opfordrer til, at man vælger at udnytte mulig-

heden for fritagelse, da det er kontraproduktivt at stille kravet til leverandører af en

anden type af VE-brændstoffer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet VE II-direktivets bestemmelser vedr. bio-

brændstoffer og biomassebrændsler er omfattende. Derfor fylder beskrivelserne

vedr. bio også en del i lovforslaget. Det har dog ikke være hensigten at lovforslaget

skulle prioritere biobrændstoffer over andre VE-brændstoffer. Lovforslag og be-

mærkninger er justeret, så der ikke burde være tvivl herom. Endvidere er forslaget til

ændringen af biobrændstoflovens navn noteret og vil indgå i overvejelserne ved næ-

ste revision af loven.

Det bemærkes, endvidere, at den politiske aftale giver mulighed for, at genanvendt

kulstofbrændsel kan indgå i opfyldelsen af iblandingskravet for vedvarende energi i

VE-II direktivet.

Ydermere bemærkes det, at den politiske aftale om et CO

-fortrængingskrav ikke

indeholder krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer.

4.9. Høringssvar vedrørende genanvendelse af plastaffald

WPU A/S mener, at iblanding af olieprodukter hidrørende fra pyrolyse af plastaffald

til at opnå mål om reduktion af CO

-udslip bør prioriteres højere end biobrændsel

hvad angår tilsætningskrav til transportbrændsel

–

tilmed når den anslåede redukti-

onseffekt i CO

udledning er sammenlignelige.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den politiske aftale giver mu-

lighed for, at genanvendt kulstofbrændsel kan indgå i opfyldelsen af iblandingskravet

for vedvarende energi i VE-II direktivet.

4.10. Høringssvar vedrørende infrastrukturkreditter

Dansk Gasteknisk Center (DGC) bemærker, at opstilling af ladestandere kun bidra-

ger til reduktion af transportsektorens udledning af klimagasser, såfremt de resulterer

i et øget forbrug af el til køretøjer. Hvis nogle ladestandere kun udnyttes i begrænset

omfang, eller slet ikke, udhuler udstedelsen af klimakreditter til disse opfyldelsen af

det samlede nationale mål for reduktion af klimagasser. På den baggrund anbefaler

DGC, at lovforslaget formuleres således, at udstedelse af klimakreditter, herunder

infrastrukturkreditter, udformes som en støtte pr. leveret kWh fra ladestanderne i en

periode, eller alternativt at støtten gøres afhængig af et vist minimumsforbrug fra

ladestanderne i en periode.

Side 24/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Gasteknisk Center (DGC) bemærker, at tankstationer til komprimeret eller fly-

dende biogas (bionaturgas) er omkostningstunge, og en højere afgiftsbelastning

sammenlignet med diesel-køretøjer, er en barriere for etableringen af tankstationer

til biogas. Der bør derfor anvendes en mere teknologineutral tilgang til fremme af

infrastruktur til nye drivmidler, som også tilgodeser behovet til tung transport. DGC

mener, at dette bør indskrives i forslaget til bemyndigelsen i biobrændstoflovens § 3,

stk. 6.

Biogas Danmark opfordrer til,

at forslaget om indførelse af ”infrastrukturkreditter”,

hvor aktører, der etablerer elladestandere kan få en ”iblandingsrabat” eller ”CO

-for-

trængningsrabat”, der kan modregnes i krav om iblanding eller CO

fortrængning ikke

forfølges, da etablering af ladestandere ikke direkte fører til iblanding eller fortræng-

ning, men alene er en kilde til at finansiere etableringen af elladestandere.

Nature Energy bemærker, at det er uklart, hvordan en ladestander i sig selv kan give

anledning til en emissionsreduktion, idet det forventes at flere ladestandere indirekte

vil kunne medvirke til at flere biler skiftes til el frem for fossile brændstoffer. I givet

fald bør den nævnte mulighed for at indregne emissionsreduktioner også gælde i

forbindelse med opsætningen af tankfaciliteter til eksempelvis biogas og andre alter-

native brændstoffer baseret på vedvarende energi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget giver mini-

steren hjemmel til at lade elladestandere generere infrastrukturkreditter. I det revide-

rede lovforslag er det præciseret, at ministerens benyttelse af hjemlen skal bygge på

en politisk aftale herom. Samtidig forudsætter anvendelse af hjemlen, at der fastlæg-

ges en metode til at kunne tildele sådanne infrastrukturkreditter.

4.11. Høringssvar vedrørende flertællingsmekanismer

Ørsted mener, at Danmark ifølge basisfremskrivningen 2020 ser ud til at opfylde VE

II-direktivets krav til vedvarende energi i transportsektoren i 2030 uden yderligere

tiltag ikke er et godt argument for ikke at fastsætte de rammebetingelser for udvikling

af PtX, som er nødvendige for teknologiens videreudvikling i Danmark. Reglerne for

forbrug af PtX brændstoffer burde være eksplicitte og klare på linje med VE II-direk-

tivets rammebetingelserne. Et eksempel herpå er krav til, at brint brugt som

feedstock til produktion af almindelige brændstoffer medregnes i målopfyldelse ifølge

direktivets artikel 25.1(a), og som ikke refereres til i lovforslaget. Et andet eksempel

kunne være flertællingsmekanismer, som ikke sikrer teknologineutralitet: Hvis man

er nødt til at indføre incitamenter til VE-forbrug i en bestemt transportsektor, fx søfart

eller luftfart, så burde flertælling være lige for alle brændstoffer i sektoren, og ikke

kun for biobrændstoffer.

DAKA Denmark A/S mener, at der i biobrændstofloven også skal tages hensyn til

affaldshierarkiet og det ikke skal tillades, at restprodukter, som kan anvendes højere

Side 25/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i affaldshierarkiet, må anvendes til biobrændstof og være omfattet af iblandingskra-

vet eller fortrængningskravet.

DAKA Denmark A/S anfører, at såfremt dobbelttællingsmekanismen fjernes fra bilag

1 del B, er der stor risiko for, at affaldsbaserede bæredygtige 2. generations bio-

brændstoffer vil forsvinde fra det danske marked.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er indgået en politisk

aftale om et CO

-fortrængningskrav på 3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunk-

tet 5,2 pct. i 2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem. Det bemærkes endvidere,

at affaldsbaserede biobrændstoffer produceret af råvarer på bilag 1, del B forvente-

ligt vil have en høj CO

-fortrængning.

4.12. Høringssvar vedrørende krav om, at kun brændstoffer, der ikke har mod-

taget offentlig støtte, kan medregnes i iblandingskrav eller drivhusreduktions-

krav

Ørsted er bekymrede over, at ministeren gives en hjemmel til at fastsætte regler om,

at kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medregnes i iblan-

dingskrav eller drivhusreduktionskrav. Der er tale om en overimplementering af VE

II-direktivet. I direktivet kræves der ikke, at reduktionerne skal ligge ud over de re-

duktioner, der hidrører fra offentligt støttede projekter. Ørsted anfører, at et sådan

krav endvidere vil kunne føre til, at målet ikke opfyldes. Det ville ikke skyldes, at der

ikke bliver produceret nok VE-brændstof i Danmark, men fordi Danmark har begræn-

set sig selv i forhold til, hvor meget det må medregne i målopfyldelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af VE II-

direktivets artikel 4 at støtteordninger skal indrettes, så de maksimerer integration af

vedvarende elektricitet og undgår unødvendige forvridninger af markedet. Af VE II-

direktivets definitioner fremgår også, at både produktionsstøtte, leverandør-forplig-

telser og oprindelsesgaranter, ETS mv. opfattes som støtteordning. Af artikel 19 i

direktivet fremgår det, at støtteordninger som udgangspunkt ikke bør blandes sam-

men. Det bemærkes endvidere, at den samme holdning fremgår af de nuværende

statsstøtteguidelines, idet Europa-Kommissionen ikke anser produktionsstøtte til

brændstoffer, der også tæller mod et iblandingskrav for at have incitamentseffekt.

Det bemærkes hertil, at formålet bl.a. er at sikre en lige konkurrence.

4.13. Høringssvar vedrørende biobrændstoflovens formål

Wind Denmark anfører, at selvom Danmark har en elektrisk vognpark, der langt over-

stiger gasdrevne køretøjer, at Danmark har en af verdens mest veludviklede tanke-

infrastrukturer til brint og det faktum, samt at VEII-direktivet eksplicit giver disse

brændstoffer en rolle i målopfyldelsen, kan det undre, at lovforslaget viderefører nu-

værende diskriminerende praksis, hvor kun ”bæredygtige” biobrændstoffer

fremmes,

Side 26/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fremfor at ændre den til

Lov om VE-brændstoffer

og dermed gøre den markedsba-

seret og teknologineutral.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at en eventuel ændring af

lovens titel vil blive taget med i overvejelserne ved den næste ændring af biobrænd-

stofloven.

4.14. Høringssvar vedrørende øvrige biobrændstoffer

Emmelev bemærker, at lovforslagets § 2 ikke indeholder de krav, der kan og vil blive

stillet til iblanding af biobrændstoffer og reduktion af drivhusgasser inden for trans-

portsektoren i årene efter 2021.

De Danske Bilimportører bemærker, at lovforslaget tager udgangspunkt i gældende

ret, men tager ikke højde for det udkast til lovforslag om ændring af biobrændstoflo-

ven m.v., der blev sendt i høring den 12. oktober 2020

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det omtalte lovforslag

ikke var vedtaget på tidspunktet for høring af dette lovforslag, og derfor ikke var af-

spejlet heri. Inden fremsættelse af lovforslaget, vil det blive tilpasset ny lovgivning,

der er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelse.

5. Lov om fremme af vedvarende energi

Krav til bæredygtighed og besparelse

af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler, der anvendes til produktion

af elektricitet, varme, køling eller brændsler (direktivets artikel 29-31).

5.1. Høringssvar vedrørende bemyndigelsesbestemmelser

Dansk Skovforening og Danske Halmleverandører er bekymrede over, at klima-

energi- og forsyningsministeren med lovforslaget får meget brede bemyndigelser.

DI noterer sig, at lovforslaget blandt andet implementerer den politiske aftale af 2.

oktober 2020 om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi, som er en del af

klimaaftalen for energi og industri mv fra 22. juni 2020. DI mener, at når der med

ministerens bemyndigelse skal fastsættes bæredygtighedskriterier, regler og krav til

biomasse og laves nye bekendtgørelser herom, er det vigtigt, at det beror på brede

politiske aftaler med så langsigtede perspektiver som muligt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bemyndigelsen for det

første vil blive anvendt til at implementere dele af VE-direktivet og for det andet til

fastsættelse af supplerende nationale krav. Den konkrete anvendelse af bemyndi-

gelsen til at fastsætte supplerende nationale krav vil afhænge af politiske aftaler på

området og ske ved bekendtgørelse efter forelæggelse for den relevante aftalekreds.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at udmønte den politiske aftale om bæredyg-

tighedskrav til træbiomasse til energi af 2. oktober 2020. Der er på baggrund af denne

Side 27/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

aftale udarbejdet et udkast til hhv. en bæredygtighedsbekendtgørelse og en hånd-

bogsbekendtgørelse, som har til hensigt at udmønte VE-direktivet og politiske aftaler

i konkrete administrerbare regler.

5.2. Høringssvar vedrørende definitioner

Dansk Skovforening vurderer ikke, at VE-direktivets

definition af ”restprodukt” er til-

strækkelig bredt til at kunne rumme skovbrug. Dansk Skovforening foreslår, at rest-

produkt fra skov i stedet defineres som

træbiomasse, der ikke kan anvendes eller

afsættes til mere varige træprodukter.

Derudover anfører Dansk Skovforening, at det

bør være muligt at anvende f.eks. powerkulturer som et produkt, der må anvendes

til energiformål.

Dansk Skovforening mener, at dét, at Danmark ønsker, at kun en særlig fraktion af

restprodukterne anvendes til energiformål, hvis der ikke findes tilstrækkelig doku-

mentation for bæredygtig drift, og derfor indsætter et diameterkrav i det særlige dan-

ske klimakrav, ikke har noget med definitionen af restprodukter fra skovbruget at

gøre

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslagets definition af rest-

produkt følger VE-direktivets definition, og det er derfor ikke muligt at ændre definiti-

onen. Direktivets definition lyder ”et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutpro-

dukter, der er det direkte formål med en produktionsproces, og processen er ikke

bevidst ændret for at producere det”.

I tillæg til denne definition vil der blive stillet

dokumentationskrav til de aktører, der ønsker at opfylde det ekstra danske klimakrav

ved udelukkende at bruge restprodukter (mulighed c). De skal dokumentere, at de

kun bruger træ under 20 cm i diameter eller at højst 50 pct. af det afsatte træ fra

kildeområdet afsættes til energiformål. Ministeriet bemærker, at Dansk Skovforening

opfordrer til, at

træ fra ”powerkulturer”, som er dyrkning af hurtigvoksende træarter til

biomasse sammen med langsommere voksende arter til gavntræ, anerkendes som

biomasse, der må anvendes til energiformål. Hertil bemærker ministeriet, at direktivet

ikke forhindrer, at der bruges primærprodukter fra skove, herunder fra powerkulturer,

til energiformål. Det ekstra danske klimabæredygtighedskrav, som følge af den poli-

tiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020, kan opfyldes

ved enten a) at skovkulstoflageret er opretholdt, b) at skovene er skovcertificeret eller

c) at der kun bruges restprodukter til energiformål. Det betyder konkret, at biomasse

fra powerkulturer kan anvendes, så længe skovkulstoflageret er opretholdt, eller sko-

vene er skovcertificeret.

Ministeriet er enig med Skovforeningen i, at ”diameterkravet”

ikke ændrer definitionen af ”restprodukt” som følger VE-direktivet,

men skal opfattes

som én måde at opfylde det ekstra danske klimabæredygtighedskrav på.

Biogas Danmark anbefaler, at man i definitionen af affald henviser til den eksiste-

rende nationale implementering af affaldsdirektivet i affaldslovgivningen fremfor til

EU’s affaldsdirektiv.

Side 28/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at definitionen også skal kunne

omfatte affald uden for Danmarks grænser, hvorfor der lægges op til at anvende

definitionen af affald i EU's affaldsdirektiv. Fortolkningen af, hvornår der i konkrete

tilfælde er tale om affald, ligger hos den ansvarlige nationale myndighed.

Daka Denmark A/S anbefaler, at olie og gas fra genanvendt kulstofbrændsel (pyro-

lyseolie fra affaldsplast, der ikke kan mekanisk genanvendes) defineres som vedva-

rende energi.

Nature Energy bemærker, at det gennem materialet er svært at se, hvilken status

PtX-løsninger vil få. Eksempelvis metanisering, hvor CO

og H

blandes og skaber

, som injiceres i gasnettet på lige fod med opgraderet biogas. Opmærksomheden

her vedrører blandt andet § 1, nr. 2, om ændring af ”Lov om fremme af vedvarende

energi” og § 2 stk. 2, hvori vedvarende energikilder defineres. Her vil der med det

skrevne ikke være metanisering/PtX-løsninger omfattet, og sådanne vil dermed ikke

være at betragte som vedvarende energikilder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den foreslåede definition

af vedvarende energi i VE-loven, er samme definition som anvendes i VE-direktivet,

og definitionen kan derfor ikke udvides.

92-gruppen opfordrer til, at kildeområder, som minimum defineres efter følgende

principper: A) At kun områder som ejes eller forpagtes af leverandøren, kan medta-

ges i et “kildeområde”. Dette vil forhindre, at en ikke-bæredygtig

skovejer medtager

naboens bæredygtigt drevne skov eller et nærliggende naturreservat i sit eget “kilde-

område” og derefter kan fælde hele sin egen skov og stadig opfylde kravet om, at

max 50 pct. af træet i kildeområdet brændes til energiformål. B) At indberetningen af

kildeområdet ikke må udelukke områder, som leverandøren ejer/råder over. Dette vil

forhindre, at en skovejer ikke blot kan opfylde bæredygtighedskriterierne ved at til-

passe “kildeområdet”, så det ikke

medtager arealer, som vedkommende har forvaltet

ikke-bæredygtigt. C) At det ikke må være op til leverandøren selv at indberette/defi-

nerer kildeområdet, og at kildeområder der foreslås af leverandøren, bør godkendes

af myndighederne.

Dansk Skovforening

ønsker, at Danmark som helhed kan betragtes som et ”kilde-

område”.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at VE-direktivet definerer

”kildeområde”, som ”et geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skov-

biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor

forholdende er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomas-

sens bæredygtigheds-

og lovlighedskarakteristika kan vurderes”. 92-grupppens

for-

slag ville ændre VE-direktivets

definition af ”kildeområde” til i stedet at betyde ”skov-

ejendom”. En sådan ændring flugter ikke med den generelle implementeringsstra-

Side 29/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tegi, som er at implementere VE-direktivets krav uændret og tilføje tydelige supple-

rende ekstra danske krav. Dertil kommer, at en sådan ændring ikke kan rummes

inden for rammerne af den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse

af 2. oktober 2020.

Definitionen af ”kildeområde” vil følge VE-direktivet

og evt. kommende retningslinjer

fra Kommissionen. På nuværende tidspunkt forventes den kommende bekendtgø-

relse og håndbog ikke at forhindre en biomasseproducent i at angive et helt land,

som sit kildeområde, så længe landet er under 1,5 mio. km2, hvilket Danmark er.

5.3. Høringssvar vedrørende aftale af 2. oktober 2020

Dansk Skovforening bakker op om implementeringen af de besluttede bæredygtig-

hedskriterier for træbiomassen i VE-direktivet, men anfører dog, at de lovgivnings-

mæssige krav burde holde sig til at implementere direktivets krav. De supplerende

danske krav mener Dansk Skovforening løses bedre via frivillige aftaler, der på sigt

ville give en større fleksibilitet.

Dansk Skovforening anbefaler, at der i den kommende bekendtgørelse og håndbo-

gen tydeligt skelnes mellem, hvad der er EU-krav, og hvad der er danske krav.

Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) bifalder lovens sigte og særligt hensigten

om bedre naturbeskyttelse og bæredygtighedsprofil for biomasse fra skovbrug. ADB

kan til fulde tilslutte sig aftalegrundlagets, lovforslagets- og VE-direktivets krav til bæ-

redygtighed.

Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) finder, at undtagelserne for el- og varme-

anlæg under 5 MW (2,5 MW fra 2023), industrianlæg under 20 MW (2,5 MW fra

2023) og producenter og importører af under 20.000 tons træpiller pr. år, reelt vil

tillade store dele af forbruget at gå uden om bæredygtighedskravene, og at disse

undtagelser udgør en urimelig konkurrence for bæredygtig produktion, import og

energiproduktion. ADB håber, at Folketinget vil fjerne bundgrænserne eller stramme

til en reel bagatelgrænse, så å der undgås evt. spekulation i at undgå bæredygtig-

hedskravene.

Dansk Energi støtter op om den politiske aftale om bæredygtighed til træbiomasse

til energi fra oktober 2020, men havde gerne set, at alle som anvender fast biomasse

hurtigere blev omfattet af de kommende lovkrav og ikke først i 2025 efter en analyse

i 2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig opbakningen til den politiske af-

tale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020, og bemærker, at

ministeren med lovforslaget gives hjemmel til at omfatte flere aktører og anlæg fra

2025 efter samråd med aftalekredsen og miljøministeren. Ministeriet vil bestræbe sig

på, at der i bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogsbekendtgørelsen tydeligt

Side 30/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skelnes mellem, hvad der er EU-krav, og hvad der er danske krav. Mht. Dansk Skov-

forenings bemærkning om, at VE-II direktivets krav alene bør minimumsimplemen-

teres, henvises til, at formålet med aftalen om krav til bæredygtighed af træbiomasse

af 2. oktober 2020 bl.a. har til formål i videst muligt omfang at mindske risikoen for,

at der anvendes ikke-bæredygtig produceret biomasse i Danmark. Det er vurderin-

gen, at VE-II direktivet eller frivillige aftaler ikke er tilstrækkelige til at opfylde dette.

92-gruppen og Preferred by Nature anbefaler, at der i lovgivningen stilles sociale

bæredygtighedskrav, da biomassen der anvendes i Danmark i en vis udstrækning

oprinder fra lande/områder, hvor der er risiko for uacceptable sociale forhold (ar-

bejdstagerrettigheder, oprindelige folk, lokal befolkning mv).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at såfremt der på et tids-

punkt indgås politisk aftale om sociale bæredygtighedskriterier vil hjemlen i forslaget

til § 56 c, stk. 1, nr. 1, der bl.a. giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om

bæredygtighedskriterier, kunne anvendes til at fastsætte sociale bæredygtighedskri-

terier.

Dansk Skovforening mener, at kravet om, at rester fra træindustrien skal opfylde bæ-

redygtighedskrav bør udgå. Reguleringen bør følge primærproduktet. Der er tale om

et reelt restprodukt af produktionen f.eks. savsmuld, og der findes ikke nødvendigvis

alternativ anvendelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at krav til rester fra træin-

dustrien indgår i den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til

energi. Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes brancheaftale for bæredygtig biomasse

indeholdt også krav til rester fra træindustri. Det blev med den politiske aftale beslut-

tet at fastholde niveauet af krav fra brancheaftalen. Formålet er bl.a. at undgå, at der

er biomassetyper, som der ikke stilles krav til, som kan risikere at åbne for en udo-

kumenteret biomasseanvendelse, som indebærer en større risiko ift. bæredygtighe-

den.

Dansk Skovforening mener, at det kan blive svært at dokumentere opfyldelse af

krav til træbiomasse fra ikke-skov f.eks. læhegn og små træbevoksede arealer i det

åbne land, pleje langs infrastruktur og parkpleje. Foreningen foreslår derfor, at krav

til træ fra ikke-skov udskydes til der er et system, som kan håndtere dokumentatio-

nen. Det kan være procescertificering/dokumentation, men det er også vigtigt, at

der bliver mulighed for alternativ dokumentation ud over arealcertificeringerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at krav til biomasse fra

ikke-skov indgår i den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til

energi. Formålet er bl.a. at undgå, at der er biomassetyper, som der ikke stilles

krav til, som kan risikere at åbne for en udokumenteret biomasseanvendelse, som

indebærer en større risiko ift. bæredygtigheden. Ministeriet bemærker samtidig, at

Side 31/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der er lempeligere krav til biomasse fra ikke-skov for at undgå, at der stilles vanske-

lige og ikke-proportionale krav. Der stilles således alene krav om reetablering og

krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier og drivhusgasemissio-

ner Ift. drivhusgasemissioner vil standardfaktorer kunne anvendes, hvorfor det vur-

deres, at det vil være muligt for aktører at opfylde kravene. Der stilles ikke krav til

have/parkaffald eller biomasse fra infrastrukturprojekter. Der vil være mulighed for

alternativ dokumentation. En nærmere gennemgang af, hvordan kravene kan opfyl-

des, er beskrevet i håndbogsbekendtgørelsen.

5.4. Høringssvar vedrørende bæredygtighedskrav for skovbiomasse

Dansk Energi finder, at det burde fremgå tydeligere, at lovkravene, som beskrevet i

VE-direktivet, baseres på en risikobaseret tilgang.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at de krav, der vil blive

fastsat med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser vil være baseret på en risikoba-

seret tilgang, idet kravene kan opfyldes på forskellige niveauer og følger det princip,

at jo større risiko, jo mere skal aktørerne gøre for at dokumentere overholdelse.

Dette vil også fremgå af bekendtgørelse og håndbogsbekendtgørelse.

92-gruppen mener, at det, i kravet om at fældede skove genplantes, skal gøres klart,

at man ikke må erstatte naturskove med f.eks. plantager med eksotiske arter. Arts-

sammensætningen og brug af hjemmehørende arter er afgørende for, at der skabes

de samme levesteder for biodiversitet i de genplantede skove.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der på dette punkt kan

være en konflikt mellem klimahensyn, der tilsiger, at arealet hurtigst muligt skal

blive til skov igen, og miljø/biodiversitetshensyn, der tilsiger, at skoven skal være så

”naturlig” som muligt, også selv om det

betyder, at det tager længere tid inden en

ny træbevoksning har etableret sig. Ministeriet vil udmønte denne afvejning i hånd-

bogsbekendtgørelsen i overensstemmelse med retningslinjer fra EU-Kommissio-

nen. Et hensyn om ikke at erstatte primær skov med plantage vil desuden indgå i

kravet om at beskytte særligt værdifulde områder.

92-gruppen anfører, at det bør stilles som krav, at lande hvorfra der leveres skovbio-

masse

både

skal være en part til Parisaftalen og have en NDC (dvs. et klimamål:

”Nationally Determined Contribution”),

der medregner arealsektoren

have love,

der sikrer, at niveauet af kulstoflagre og

–dræn

i skovene opretholdes eller forbedres

inden for en 10-årig horisont. 92-gruppen foreslår,

at tidshorisonten for ”sikring af

niveauet af kulstoflagre og

–dræn i skovene opretholdes eller forbedres” præciseres

ved at erstatte ”lang sigt” med ”indenfor 10 år”.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålet med direktivets

krav vedrørende Parisaftalen og LULUCF er, at minimere risikoen for, at skovkulstof-

lagrene reduceres uden at reduktionen medregnes i forhold til opfyldelsen af landets

Side 32/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

klimamål. En måde at opfylde direktivets krav på er derfor, at landet, hvor biomassen

kommer fra, er part i Parisaftalen og medregner arealsektoren (LULUCF) i sine re-

duktionsmål eller har love om at bevare kulstoflagrene. Kravet kan også opfyldes,

hvis der findes systemer på regionalt niveau, som sikrer, at niveauet af kulstoflagre

opretholdes, eller forbedres i de skove, som biomassen kommer fra.

92-gruppens

forslag vedr. ”lang sigt” ville ændre i VE-direktivets

krav. Ministeriet be-

mærker dog samtidig, at lovforslaget vil implementere kravene i den politiske aftale

om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi af 2. oktober 2020, der indeholder

supplerende danske krav, herunder et ekstra dansk klimakrav, der har omtrent

samme formål, som forslagene fra 92-gruppen, idet skovkulstoflagrene skal været

opretholdt, også på kortere sigt, ellers stilles der krav om skovcertificering, eller at

der kun anvendes restprodukter. Dette vil fremgå af den kommende håndbogsbe-

kendtgørelse.

Dansk Skovforening bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at bio-

massen skal være så bæredygtig som muligt. Dansk Skovforening foreslår, at der i

stedet står, at biomassen skal være bæredygtig, da der ikke bør være tale om grad-

bøjning af ”bæredygtig”.

Dansk Skovforening påpeger, at det bør fremgå af lovforslaget, at brug af skovbio-

masse til energi både kan have negative og positive effekter på biodiversiteten. Fx

kan mere lys til skovbunden og træerne gavne dyre- og planteliv, og er vitalt for at

bevoksningen kan udvikle sig til store dimensioner, som kan anvendes i bygge- og

møbelindustrien senere.

Dansk Skovforening ønsker ikke, at der sondres mellem importeret og nationalt pro-

duceret træ.

Dansk Skovforening bemærker, at det er vigtigt, at kravet om beskyttelse af interna-

tionalt og nationalt udlagte naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tør-

vemoser tolkes korrekt, så der stadig kan udtages træbiomasse fra områderne, men

selvfølgelig i respekt for udpegningerne og den påvirkning driften kan have på biodi-

versiteten.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålet med bæredyg-

tighedskravene er at mindske risikoen for ikke-bæredygtig hugst og for negative ef-

fekter på klima og biodiversitet som følge af et stigende forbrug af træbiomasse til

energiformål. Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret for at klargøre dette. Der

skelnes ikke mellem importeret og nationalt produceret træ, idet dette følger af inter-

nationale handelsregler, hvorfor også VE-direktivets krav gælder uanset geografisk

oprindelse. Det vil således fremgå af bæredygtighedsbekendtgørelsen og håndbogs-

bekendtgørelsen, at bæredygtighedskrav m.v. gælder uanset biomassens geografi-

ske oprindelse. Ministeriet er enig i, at det er vigtigt at ”naturbeskyttelsesområder”

Side 33/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tolkes korrekt og retningslinjer herfor vil indgå i den kommende håndbogsbekendt-

gørelse.

5.5. Høringssvar vedrørende ekstra danske klimakrav

Valgmuligheder i opfyldelsen af kravet.

92-gruppen bemærker, at der bør stilles krav om, at

alle

de tre ekstra danske klima-

krav skal overholdes. Gruppen mener ikke, at kravet om, at der ikke anvendes træ

over 20 cm i diameter giver sikkerhed for at opnå klimabæredygtighed, da den posi-

tive effekt undergraves ved at tilføje

eller”

at op til 50 pct. af alt træ, der tages ud af

et “kildeområde”, kan brændes som biomasse. Hele træer, der ikke lever op til 20 cm

kravet kan således alligevel blive defineret som et restprodukt på grund af 50 pct.

kravet.

92-gruppen foreslår, at der udarbejdes en definition for restprodukter, der både gen-

nemfører affaldshierarkiet og kræver max 20 cm tykkelse og at max 50 pct. af bio-

massen fra et kildeområde må gå til energiformål.

Preferred by Nature (PbN) vurderer, at markederne generelt sikrer, at biomasse i vid

udstrækning fremstilles af restprodukter, men at det alligevel er fornuftigt at stille

enkle og operationelle

krav, der kan sikre, at ’industritræ’ ikke anvendes til biomas-

seproduktion. Lovgivningen bør sikre dette uanset land/kildeområde, og uanset om

skovene er certificerede eller ej. PbN bemærker, at skovcertificeringsstandarder ikke

stiller konkrete krav om, hvordan træeffekter afsættes, men stiller nogle krav, der

indirekte sikrer, at der helt overvejende anvendes resttræ til biomasseproduktion.

PbN vurderer dog, at det vil være fornuftigt at stille eksplicit krav om brug af resttræ,

også selvom skovene er certificerede efter FSC eller PEFC standarder. PbN mener

der bør stilles krav om følgende:

1) a) og c) (skovkulstoflageret er opretholdt og der anvendes kun restprodukter) eller

2) b) og c) (skovene er skovcertificerede og der anvendes kun restprodukter).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at i aftale om bæredygtigheds-

krav til energi indgår et ekstra dansk krav til klimabæredygtighed set i forhold til kra-

vene i revideret direktiv for vedvarende energi (VE-II). Det ekstra danske klimakrav

kan opfyldes på en af følgende tre måder, a) skovkulstoflageret er opretholdt eller

b) skovene i kildeområdet er skovcertificeret eller c) der må kun bruges restproduk-

ter. Formålet med det ekstra danske klimakrav er at mindske risikoen for negative

effekter for klima og biodiversitet ved at undgå biomasse fra dedikeret hugst af hele

træer til energi fra områder, hvor skovkulstoflageret falder, og hvor skovene ikke

dokumenteret drives bæredygtigt. 92-gruppens og PbNs ønsker om at skærpe det

danske klimakrav, således, at de to eller tre måder at opfylde kravet på, bliver obli-

gatoriske og ikke valgmuligheder, ville mindske fleksibiliteten i den politiske aftale

og balancen mellem på den ene side at mindske risikoen for, at der anvendes ikke-

Side 34/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bæredygtig produceret biomasse og på den anden side, at der tages hensyn til for-

syningssikkerheden og forbrugernes varmepriser. Ønskerne kan således ikke opfyl-

des inden for rammerne af den politiske aftale.

Dokumentationskrav til ”restprodukter”

PbN mener, at det bør præciseres, at definitionen af restprodukt også er gældende

for rester fra skovbrug, og at dokumentationskrav til ”restprodukter” som følge af den

politiske aftale (ikke træ over 20 cm. i diameter eller højst 50 pct. af det afsatte træ

må gå til energi) skal gælde i tillæg til VE-direktivets generelle definition af restpro-

dukt. PbN mener endvidere, at det bør præciseres, hvordan procentsatsen skal be-

regnes, herunder hvilken tidsperiode den skal baseres på, samt om den udelukkende

skal baseres på træ fra områder inden for kildeområdet, der opfylder skovdefinitio-

nen.

Dansk Skovforening opfordrer til, at det i lovbemærkningerne uddybes, hvilken slags

diameter, der forventes anvendt i forhold til kravet om max 20 cm for stammetræ.

Foreningen påpeger, at det bliver svært at dokumentere en diametergrænse for

hugstrester, og at træer af ringe kvalitet bør kunne anvendes til energi uanset deres

diameter. Foreningen nævner eksempler på, at det kan være fornuftigt at anvende

træ over 20 cm i diameter til energi. Foreningen mener, at et diameterkrav kan gå ud

over en fornuftig forvaltning af blandet skov, hvor der ofte er træarter, som industrien

ikke ønsker at aftage, men som forvaltningsmæssigt skal fjernes for at få en god

kvalitet på andre træer. Foreningen mener, at det kan medføre en forarmning af arts-

diversiteten, hvis alle ikke ”industrivenlige” træer skal fældes, inden de når 20 cm i

diameter. Foreningen erkender, at det er svært at lave en simpel konsistent definition

af ”restprodukter”.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det danske klimakrav vil

kunne opfyldes på flere måder, jf. den politiske aftale. Kravet vil derfor ikke tvinge

nogen til at fælde alle ikke industrivenlige træer, inden de når 20 cm i diameter. Kra-

vet vil heller ikke udelukke anvendelse af træer af ringe kvalitet eller træer over 20

cm i diameter til energi, idet sådanne kan anvendes, hvis skovkulstoflageret er op-

retholdt (a) eller hvis skoven er skovcertificeret (b) eller hvis højst 50 pct. af biomas-

sen fra kildeområdet afsættes til energiformål (c). Ministeriet kan bekræfte, at doku-

mentationskravene vedrørende 20 cm og 50 pct. gælder i tillæg til VE-direktivets

generelle definition af ”restprodukt”. Den nærmere beskrivelse af, hvordan 50 pro-

centgrænsen skal beregnes vil fremgå af den kommende håndbogsbekendtgørelse.

Opretholdelse af skovkulstoflageret på ”kortere” sigt.

Dansk Skovforening

mener, at ”kortere sigt” bør udelades af det ekstra danske kli-

makrav, idet det grundet fx skæv aldersfordeling kan give mening at fælde mere

end tilvæksten i perioder. Det kan være områder, hvor der fx er sygdomsangreb,

Side 35/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

stormfald eller hvor der er plantet mange nåletræsskove samtidig, som nu er hugst-

moden. Efterlades disse bevoksninger for længe, kan de gå i opløsning, hvorved

det træ, der skal gå til bygningstræ ender med at miste sin kvalitet og ende som

træ til energi. Det er derfor vigtigt, at ”kort sigt” ikke tolkes for rigidt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den po-

litiske aftale, at det ekstra dansk krav til klimabæredygtighed, skal bidrage til, at

skovkulstoflagrene ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt. Formålet med

dette er, at træbiomasse i Danmark kommer fra steder, hvor skovenes kulstoflagre

–dræn

opretholdes. Det bemærkes, at det fortsat være muligt at bruge træ fra

stormfald og sygdomsramte træer. Reglerne vil blive præciseret i den kommende

Håndbogsbekendtgørelse.

5.6. Høringssvar vedrørende identificering og beskyttelse af værdifulde områ-

der og arter

Preferred by Nature anfører, at det er helt afgørende for en ensartet og robust imple-

mentering af ønsket om at identificere og beskytte særligt værdifulde områder og

særlige arter, at lovgivningen henviser til klare og auditerbare definitioner og af-

grænsninger af både ’værdifulde områder’ og ’særlige arter’. Uden en klar og præcis

afgrænsning, åbnes der mulighed for en betydelige variation i tolkning af kravet og

dermed hvilke områder og arter, de enkelte aktører vil tilstræbe at sikre.

Preferred by Nature anbefaler, at der stilles eksplicit krav om, at biomasseproducen-

ter skal sikre, at træer af høj biologisk værdi, herunder også dødt træ af høj biologisk

værdi, efterlades på skovarealer i forbindelse med biomasseproduktion svarende til

de krav, der gælder i forbindelse med f.eks. FSC Skovcertificering.

Dansk Skovforening mener ikke, at den danske rødliste er retvisende, idet den

også har medregnet arter, der mangler oplysninger om, som truede. Foreningen

anbefaler, at det vurderes nærmere hvilke arter, der konkret skal beskyttes, og

hvordan de skal erkendes i skoven i stedet for blot at sige rødlisten. Foreningen ef-

terspørger, hvordan særlig værdifulde områder defineres og finder det vigtigt, at der

ikke kommer en tolkning om, at f.eks. Natura 2000-arealer er særligt værdifulde

områder, så produktion af biomasse i de områder udelukkes.

92-gruppen foreslår, at kravet om, at særligt værdifulde områder identificeres og

beskyttes, samt krav om hensyn til særlige arter håndteres således at:

A. For FSC-certificerede skove kan det antages at særligt værdifulde områ-

der er blevet identificeret og beskyttet.

B. For ikke FSC-certificerede skove må det kræves, at leverandøren kan

dokumentere, at området biomassen stammer fra er “ikke-beskyttelsesvær-

digt”. Dette skal

kunne dokumenteres før biomasses kan bruges til dansk

energiproduktion.

Side 36/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

C. Der mangler en specificering af, hvilke kriterie man vil bruge ved identifi-

kation af de særligt værdifulde områder. Det er vigtigt at referere klart til

standarder eller redskaber der har klare definitioner og krav til registrering.

Eksempelvis Naturstyrelsens redskaber til naturværdibedømmelse, HCV

toolkits eller robuste certificeringsstandarder (FSC).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den kommende hånd-

bogsbekendtgørelse vil præcisere, hvordan kravet skal fortolkes, herunder både

”værdifulde områder” og ”særlige arter”.

Det vil her bl.a. fremgå, at FSC vil gælde

som dokumentation for, at kravet er opfyldt, og der vil blive henvist til principperne

for High Conservation Value. Ministeriet vil desuden i håndbogsbekendtgørelsen til-

føje et krav om, at et antal træer efterlades til naturligt henfald og død.

5.7. Høringssvar vedrørende bæredygtighedskriterier til landbrugsbiomasse

Landbrugets Biomasseleverandører bemærker, at energiafgrøder og biomasser som

med fordel kan anvendes til dyrefoder, så vidt muligt skal udfases i energiproduktio-

nen og at halm og husdyrgødning skal fremmes i energiproduktionen.

Danske Halmleverandører udtrykker en særlig bekymring for implementeringen in-

den 30. juni 2021, da manglen af klarhed i VE-direktivet ift. krav og dokumentation

for bæredygtighedskrav til halm giver usikkerhed, samt at der mangler systemer til

dokumentation om halmens bæredygtighed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der på nuværende tidspunkt

findes nationale regler, der regulerer brugen af energiafgrøder i biogasproduktionen.

Der stilles ingen direkte krav til brugen af foderegnede biomasser i VE-direktivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at der på nuværende

tidspunkt er uklarhed vedrørende bæredygtighedskriterier og dokumentationskrav til

affalds- og restprodukter fra landbrugsarealer, herunder halm. Dette skyldes, at Mi-

nisteriet fortsat afventer nærmere vejledning fra Kommissionen. Når retningslinjerne

foreligger, vil reglerne på den baggrund blive udmøntet i bekendtgørelser, der ud-

sendes i høring inden ikrafttrædelse.

5.8. Høringssvar vedrørende indberetning

Landbrug og Fødevarer er kritisk over for indførelse af nye systemer til at dokumen-

tere bæredygtighedskravene til landbrugsarealer og anbefaler, at nogle af de oplys-

ninger, der allerede indberettes, anvendes som dokumentation.

Landbrugets Biomasseleverandører mener, at dokumentationskrav for anvendelse

af de bæredygtige biomasser som halm og husdyrgødning skal minimeres og at det

samtidig skal sikres, at anvendelse af øvrige biomasser i biogasanlæg, skal over-

holde bæredygtighedskriterier.

Side 37/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Halmleverandører bemærker, at nogle informationer i forvejen indberettes til

Landbrugsstyrelsen, og der opfordres dermed til, at der kun skal indsendes oplys-

ninger til staten én gang.

Biogas Danmark kan tilslutte sig direktivets krav om overvågning og vurdering af

jordkvaliteten og kulstofindholdet. Biogas Danmark opfordrer til, at det i videst muligt

omfang baseres på eksisterende indberetninger og overvågning, herunder den over-

vågning, der gennem mange år er foretaget af jordens kulstofindhold.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at det er vigtigt at sikre, at de

indberettede oplysninger muliggør administration og opfyldelse af de retningslinjer

der fremgår af VE-direktivet og eventuelle nationale krav, samt opfyldelse af Dan-

marks indberetningsforpligtelser over for EU. I den udstrækning det er muligt, vil

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overveje hvordan indberetning kan indrettes

smidigt og evt. strømlines med eksisterende indberetninger.

5.9. Høringssvar vedrørende indsamling af data

Dansk Skovforening bemærker, at i forhold til omtalen af dokumentation, LF s. 93,

bør det blive nævnt, at alternativ dokumentation også kan anvendes.

HOFOR er bekymrede for, at der bliver indført unødigt arbejdskrævende procedurer

og begrænsninger som følge af, at der introduceres nye krav, når lov omsættes til

vejledning.

92-gruppen bemærker, at det er vigtigt at den kommende bekendtgørelse og hånd-

bog sikrer, at data om årlig mængde indkøbt og anvendt biomasse indleveres til

Energistyrelsen, uanset om der også er tredje parts verificering. Kravene til, hvordan

virksomhederne indleverer sådanne data, er afgørende for, om data også kan an-

vendes til opfyldelse af andre formål, som f.eks. klimaministerens årlige klimastatus

jvf. Klimalovens § 6.

92-gruppen

bemærker, at aftalen fra 2. oktober 2020 sætter mht. biomasse ”krav om

at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes. Samt krav om hensyn til

særlige arter”. Aftalen sætter endvidere krav om fx, at virksomhederne dokumente-

rer, at skovens kulstofpulje i kildeområdet ikke går tilbage på kort mellemlang sigt.

Begge krav er områdespecifikke. For at kunne dokumentere, at disse områdespeci-

fikke krav overholdes, er det derfor nødvendigt, at de data virksomhederne indleve-

rer, indeholder præcise koordinater for det kildeområde, det pågældende parti bio-

masse stammer fra.

92-gruppen mener, at for at stimulere de danske virksomheder til at bruge så lidt og

så bæredygtigt biomasse som muligt, er det vigtigt, at Energistyrelsen, på baggrund

Side 38/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af data fra virksomhedernes egne indberetning, årligt fremlægger objektiv informa-

tion om hvilke typer biobrændstoffer og biomasse de enkelte virksomheder har be-

nyttet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil blive præciseret i

bekendtgørelse og håndbogsbekendtgørelse, at alternativ dokumentation også kan

anvendes. Ministeriet bestræber sig på at indberetning- og dokumentationskrav ikke

bliver unødigt omfattende.

5.10. Høringssvar vedrørende biogas til transport

Nature Energy bemærker, at særligt i forhold til anvendelse af biogas til transport har

den nuværende lovgivning ofte givet anledning til misforståelser, om hvorvidt der ek-

sempelvis ydes støtte til biogas til transport. Nature Energy vil derfor gerne opfordre

til, at der i forbindelse med, at VE-loven er til revision, også sikres, at der i den kom-

mende udgave sker en præcisering af, hvorvidt der omtales rå biogas eller opgrade-

ret/renset biogas. Det vil uvægerligt reducere omfanget af forkerte tolkninger, hvis

der foretages en præcisering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer, at der kan være behov for en præ-

cisering af, hvornår der ydes støtte til biogas der anvendes i transportsektoren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i lovforslagets § 56 d står,

at hverken rå eller opgraderet biogas, der anvendes i transportsektoren, er omfattet

af lovforslagets bæredygtighedskrav, men i stedet som udgangspunkt reguleres i

biobrændstofloven.

5.11. Høringssvar vedrørende andre emner

Dansk Skovforening bemærker, at det i lovforslaget beskrives, at håndbogen lø-

bende vil blive holdt ajour og følge nye regler vedtaget af Kommissionen. Hvordan

bliver disse ændringer formidlet til erhvervet?

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at håndbogen vil blive ud-

stedt som en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring, hvor erhvervet kan ori-

entere sig i håndbogen og indgive eventuelle bemærkninger til ændringer.

6. Generelle betragtninger

HOFOR foreslår, at der i lov om fremme af energibesparelser i bygninger tydeliggø-

res, at kravet om at øge anvendelse af vedvarende energi er opfyldt, når der an-

vendes effektiv fjernvarme og fjernkøling, samt at det overvejes, om der bør tilføjes

en definition af effektiv fjernvarme i lov om fremme af energibesparelser i bygnin-

ger. Dansk Fjernvarme bemærker ligeledes, at definitionerne af effektiv fjernvarme

og fjernkøling bør sidestilles med energi fra vedvarende energikilder, og at det ty-

deliggøres i loven, at det er tilfældet.

Side 39/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme stiller spørgsmålstegn ved, at lossepladsgas anses for vedva-

rende energi, når elektricitet og varme fra affaldsforbrænding ikke er omfattet af VE

II-direktivets definition af vedvarende energi, jf. art. 2, nr. 1.

Dansk Fjernvarme og HOFOR foreslår, at det gøres lovpligtigt med et årligt service-

eftersyn på fjernvarmeinstallationen i udlejningsejendomme, hvis udlejer skal kunne

sende incitamentstariffen videre til forbrugerne. Endvidere foreslås det, at det lov-

pligtige serviceeftersyn skal være fra en certificeret servicemontør, der har den nød-

vendige fjernvarmefaglige viden.

HOFOR foreslår, at der med indarbejdelsen af definitionen af overskudsvarme tages

de nødvendige initiativer, således at kommercielt drevne kølekompressorer omfattet

af Fjernkølingsloven kan sælge den overskudsvarme, som disse uundgåeligt produ-

cerer. HOFOR bemærker, at grunden til dette forslag er, at det i dag er uafklaret,

hvordan markedsbaserede kommunalt ejede fjernkølingsselskaber får mulighed for

og incitament til, baseret på ikke-diskriminerende kriterier, at afsætte uundgåelig

overskudsvarme til et fjernvarmesystem.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker om indsættelsen af definitionen

af VE-kilder i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, at formålet med ind-

sættelsen af definitionen alene er at implementere definitionen af VE-kilder fra VE II-

direktivet med henblik på at sikre en afgrænsning af loven på dette område, der sva-

rer til VE II-direktivets. For så vidt angår den nærmere forståelse af, hvad definitionen

af VE-kilder omfatter, vil det kunne uddybes og præciseres nærmere i forbindelse

med udstedelse af regulering, som udmønter de i loven omhandlede bemyndigelser,

herunder i forhold til krav til offentlige bygninger.

Endvidere bemærker ministeriet, at hensigten og formålet med et anlæg (varme-

produktion eller køleproduktion) anses som vejledende for, hvorvidt overskuds-

varme fra fjernkølings- eller køleproduktion kan betegnes som overskudsvarme.

Varmepumper, som er etableret med den hensigt og det formål udelukkende at

producere køling, hvorfra der genindvindes den uundgåelige spildvarme, anses

som overskudsvarme fra en industrivirksomhed. Dermed vil både overskudsvarmen

og varmeproduktionen

–

alt efter hvad hensigten og formålet med etableringen af

anlægget har været

–

falde ind under varmeforsyningslovens § 20 b. Med aftale om

øget udnyttelse af overskudsvarme fra 2019 blev det besluttet at indføre en prisre-

gulering af overskudsvarme til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne.

Dette blev bekræftet med klimaaftale for energi og industri mv. 2020. Mulighed for

og incitament til at udnytte overskudsvarme vil blive behandlet i forbindelse med

udarbejdelsen af en model for prisregulering af overskudsvarme.

Side 40/41

L 148a - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet noterer Dansk Fjernvarmes spørgsmål om, at direktivets definition af

vedvarende energi omfatter lossepladsgas, men ikke elektricitet og varme fra af-

faldsforbrænding og tager dette med som betragtninger til næstkommende revide-

ring af reglerne.

Ministeret noterer ligeledes Dansk Fjernvarmes forslag om at gøre det lovpligtigt

med et årligt serviceeftersyn på fjernvarmeinstallationer i udlejningsejendomme

samt forslaget om at et evt. lovpligtigt eftersyn skal være foretaget af en certificeret

servicemontør, og tager disse med som betragtninger til næstkommende revidering

af reglerne.

Side 41/41