Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
2373107_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. april 2021
J nr.
2021 - 266
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 51 til L148, efter ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 51
Kan ministeren bekræfte, at juraprofessor ved Syddansk Universitet Bent Ole
Gram Mortensen i Altinget den 22. marts 2021 og i Energiwatch den 21. marts
2021 forklarer, at det hverken vil være udtryk for ekspropriation eller lovgivning
med tilbagevirkende kraft at stoppe med at give VE-anlæg etableret med stats-
støtte mulighed for at sælge oprindelsesgarantier (grønne certifikater)? I det om-
fang ministeren skulle have en anden opfattelse end Bent Ole Gram Mortensen,
bedes ministeren uddybe, hvori en uenighed skulle bestå.
Svar
Jeg er opmærksom på, at juraprofessor ved Syddansk Universitet Bent Ole
Gram Mortensen i Altinget den 22. marts 2021 og i Energiwatch den 21. marts
2021 mener, at det hverken vil være udtryk for ekspropriation eller lovgivning
med tilbagevirkende kraft at stoppe med at give VE-anlæg etableret med stats-
støtte mulighed for at anmode om at få udstedt oprindelsesgarantier (grønne
certifikater).
Det er min vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at fortsætte den nuvæ-
rende ordning for oprindelsesgarantier, hvor der tildeles oprindelsesgarantier til
al VE-produktion, uanset om denne produktion har modtaget statsstøtte eller ej.
Begrundelsen for dette er bl.a. et hensyn til brancherne og aktørerne, da oprin-
delsesgarantier derved vil blive udstedt som hidtidigt. Det er et gennemgående
hensyn, også for denne regering, at der ikke fra politisk side skal ændres i eksi-
sterende rammevilkår for støttemodtagere, da dette kan skabe usikkerhed om
grundlaget for at investere i vedvarende energi i Danmark.
Det er ministeriets vurdering, at det ikke kan afvises, at der vil være tale om et
ekspropriativt indgreb, hvis det blev besluttet, at der ikke skal være mulighed for
at få udstedt oprindelsesgarantier til VE-anlæg, som modtager statsstøtte. Der
er imidlertid ikke foretaget en endelig juridisk vurdering af, om en sådan beslut-
ning ville være ekspropriation eller lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 148a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det hverken vil være udtryk for ekspropriation eller lovgivning med tilbagevirkende kraft at stoppe med at give VE-anlæg etableret med statsstøtte mulighed for at sælge oprindelsesgarantier, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2373107_0002.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2