L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

www.betterenergy.com

Høringssvar til forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love (delvis im-

plementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende

energikilder.)

Better Energy takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag

(journalnummer 2019-86318). Better Energy finder grundlæggende, at klimaind-

satsen bør være så omkostningseffektiv som mulig og at lovgivningen i videst

mulige omfang bør fremme nye investeringer i vedvarende energiproduktion.

Det er afgørende for opfyldelsen af Danmarks klimamål, at den eksisterende VE-

produktion øges og at private investeringer kommer til at spille en større rolle i

den grønne omstilling. Vi vil derfor i det følgende fokusere på implementeringen

af VE II-direktivets artikel 19 vedrørende oprindelsesgarantier.

Vi ser positivt på, at VE-direktivet nu implementeres i dansk lov og at udstedelsen

af oprindelsesgarantier fremover dækker alle former for vedvarende energi, når

den leveres i form af elektricitet, gas, varme og køling.

Skal markedet for oprindelsesgarantier virke efter hensigten er det dog afgø-

rende, at det bidrager til addtionelle investeringer i VE-udbygningen. Eftersom

udstedelsen af statsstøttede oprindelsesgarantier hæmmer den grønne omstil-

ling, vurderer vi ikke, at lovforslaget i nuværende form lever op til intentionerne i

VE-direktivet på dette område.

Generelle bemærkninger

Statsstøttede oprindelsesgarantier bør annulleres af staten

Lovens formål er at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder samt under-

støttelsen af en øget VE-produktion ifm. opfyldelsen af EU's 2030-mål og Paris-

aftalens klimamålsætninger.

Som EU-Kommissionen tidligere har påpeget, så kan et velfungerende marked

for oprindelsesgarantier ”bistå medlemsstaterne i at udvikle deres vedvarende

energikilder på den mest omkostningseffektive måde”

og ”supplere eller erstatte

offentlig støtte til vedvarende energi”

Lovbemærkningerne understreger ligeledes flere gange, at markedet for oprin-

delsesgarantier kan og bør have en fremmende effekt på efterspørgslen efter

vedvarende energiproduktion og derved også additionel VE-udbygning.

European Commission (2008): Impact Assessment – Document Accompanying the Package of Implementation

Measures for the EU’s Objectives on Climate Change and Renewable Energy for 2020

European Commission (2016): Impact Assessment – Accompanying the Document Proposal for a Directive of

the European Parliament and of the Council on the Promotion of the Use of Energy from Renewable Sources

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Markedet for oprindelsesgarantier virker dog ikke på nuværende tidspunkt frem-

mende for nye VE-investeringer. Historisk har oprindelsesgarantiernes markeds-

værdi været signifikant lavere end den generelle elpris og for lav til at drive nye

VE-investeringer. Den primære årsag er det eksisterende udbud af statsstøttede

oprindelsesgarantier, der underminerer muligheden for, at markedet kan drive

nye VE-investeringer.

Derudover har denne praksis en meget tvivlsom effekt på investeringerne i addi-

tionel VE-udbygning og bidrager til en høj grad af uigennemsigtighed på marke-

det

Ifølge EU-Kommissionen er intentionen med VE-direktivets artikel 19 netop at

sikre et velfungerende marked for oprindelsesgarantier, hvor VE-producenter i

udgangspunktet ikke modtager oprindelsesgarantier for VE-produktion, der sam-

tidig modtager statsstøtte. Rapporter udarbejdet for både det Internationale

Agentur for Vedvarende Energi og EU-Kommissionen anbefaler derfor også at

begrænse handlen med statsstøttede oprindelsesgarantier for at sikre en højere

grad af additionalitet

Af samme årsag lægger det kommende VE-direktiv op til en modernisering af

reglerne på området. ”Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere

kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte,”

fastslår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i samlenotatet til Folketingets

EU-udvalg den 29. november 2018.

VE II-direktivet giver dog medlemsstaterne mulighed for fortsat at udstede stats-

støttede oprindelsesgarantier under visse betingelser. Lovforslaget lægger op til

en forlængelse af gældende praksis, hvor de statsstøttede oprindelsesgarantier

kan videresælges og eksporteres af elhandelsvirksomheder. ”Baggrunden herfor

er, at modellen vil være mindst indgribende for de involverede aktører,” lyder be-

grundelsen i lovforslaget.

Det bør bemærkes, at hensigten bag VE II-direktivet er at fremme anvendelsen

og produktionen af vedvarende energi. Hensigten bag VE II-direktivet er ikke at

skærme elhandelsvirksomheder eller andre fra potentielle forandringer.

Det virker således uhensigtsmæssigt at foreslå en implementeringsmodel, der

ikke understøtter en mere markedsdreven VE-udbygning, der kunne accelerere

den grønne omstilling.

Nuværende praksis gør klimaeffekter uigennemskuelige

Eftersom markedet for oprindelsesgarantier på nuværende tidspunkt generelt er

for svagt til at drive investeringer i ny VE-udbygning, kan der opstå tvivl om, hvor-

vidt markedet har en reel effekt på CO2-udledningerne. Uheldigvis muliggør gæl-

dende praksis, at kommercielle aktører kan godskrive elforbrug som CO2-neu-

tralt via køb af oprindelsesgarantier, der samtidig har modtaget statsstøtte. Dette

forhold svækker både tilliden til markedet og udviklingen henimod en mere mar-

kedsdrevet VE-udbygning.

Grundet denne uigennemskuelighed udsendte forbrugerombudsmanden i 2019

ligeledes nye retningslinjer for elhandleres brug af klimamæssige udsagn ved

Better Energy

Management A/S

Gammel Kongevej 60,

floor

Denmark

Cvr.nr. 36 95 06 76

+45 71 99 02 03

www.betterenergy.com

Energistyrelsen (2019): Analysis of the Potential for Corporate Power Purchasing Agreements for Renewable

Energy Production in Denmark

Hamburger, Ákos & Harangozo, G. (2018): Factors Affecting the Evolution of Renewable Electricity Generating

Capacities: A Panel Data Analysis of European Countries. International Journal of Energy Economics and Policy

IRENA (2018): Corporate Sourcing of Renewables: Market and Industry Trends – Remade Index 2018

EU-Kommissionen (2019): Competitiveness of the renewable energy sector, Part 2 - Competitiveness of corpo-

rate sourcing of renewable energy

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

markedsføring af strøm. Retningslinjerne skal forhindre såkaldt ”greenwashing”,

hvor en elhandler markedsfører sig med, at denne gør noget godt for klimaet,

uden at dette reelt er tilfældet. De nye retningslinjer indfører to nye kategorier,

hvor den ene kategori af grønne elprodukter baserer sig på VE-kilder og den an-

den kategori baserer sig på VE-kilder med additionalitet, hvor den reelle klimaef-

fekt skal kunne dokumenteres. Begge elprodukter kan dog fortsat markedsføres

som grøn strøm.

Derudover er det en velkendt praksis, at virksomheder i dag opkøber oprindel-

sesgarantier for at dokumentere et CO2-neutralt elforbrug via en såkaldt indivi-

duel deklaration. Virksomhedernes afledte CO2-reduktion beregnes typisk ud fra

forskellen mellem den individuelle deklaration, der er CO2-neutral, og den gene-

relle deklaration, som tager udgangspunkt i det såkaldte residual elmiks. Bereg-

ninger af denne type er velkendte og virksomhederne, som anvender disse, risi-

kerer uafvidende at bidrage til en øget uigennemsigtighed, da den individuelle og

generelle deklaration er gensidig forbundne, hvilket kan efterlade aftager med et

fejlagtigt indtryk af en ganske stor klimaeffekt uden at der nødvendigvis er tilført

ny VE-produktion til energisystemet.

Derudover medfører handlen med statsstøttede oprindelsesgarantier, at forbru-

gere, som har understøttet VE-produktionen via statsbudgettet, efterfølgende

skal ud at opkøbe oprindelsesgarantier for at sikre, at deres elforbrug tilskrives

det samme VE-bidrag, som de allerede har betalt for én gang. Af samme årsag

har den europæiske forbrugerorganisation (BEUC) også påpeget, at handlerne

med oprindelsesgarantier ikke lever op til forbrugernes forventninger, da der ikke

er nogen substantiel sammenhæng mellem køb af oprindelsesgarantier og VE-

produktionen. ”Forbrugernes valg understøtter typisk hverken selve VE-produkti-

onen eller nye investeringer i additionel VE-produktion,” forklarer BEUC

Oprindelsesgarantier skal dokumentere og fremme grøn energi

Lovbemærkningerne påpeger, at oprindelsesgarantiernes ”eneste funktion er

over for en slutkunde, at dokumentere, at en given andel eller mængde energi er

produceret fra vedvarende energikilder”. Det bør for en god ordens skyld præci-

seres, at oprindelsesgarantierne ikke kun anvendes til at dokumentere oprindel-

sen af den forbrugte energimængde. VE II-direktivet understreger bl.a. hensigts-

mæssigheden i ”at lade forbrugermarkedet for vedvarende elektricitet bidrage til

udviklingen af energi fra vedvarende energikilder”. Markedet for oprindelsesga-

rantier kan således opfylde to formål; (i) informere slutkunder om elproduktionens

sammensætning, og (ii) drive nye investeringer i grøn energi.

Dette understreges ligeledes i det eksisterende VE-direktiv. For at sikre et mere

velfungerende marked for oprindelsesgarantier, advarede den europæiske for-

brugerorganisation, en række grønne NGOer og erhvervsorganisationer, såsom

WindEurope, i 2017 imod sammenblandingen af statslige tilskud og udstedelsen

af oprindelsesgarantier. De vurderede ligeledes, at denne praksis er ”kontrapro-

duktiv og problematisk”

Statsstøttede oprindelsesgarantier er ikke en ekstra indtægt

Det fremgår af lovbemærkningerne, at ”energiproducenter og kontohavere er ikke

forpligtede til at anmode om udstedelse af oprindelsesgarantier, og kan ses som

en mulighed for at opnå en ekstra indtægt, men det vil ikke påvirke deres indtægt

negativt, hvis de ikke anmoder om udstedelse”.

Better Energy

Management A/S

Gammel Kongevej 60,

floor

Denmark

Cvr.nr. 36 95 06 76

+45 71 99 02 03

www.betterenergy.com

BEUC (2017): A ‘Green Electricity’ market that works for consumers: Policy recommendations

https://windeurope.org/wp-content/uploads/files/policy/position-papers/Joint-Statement-on-Green-Electricity.pdf

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Samtidig understreges det andetsteds i lovbemærkningerne, at oprindelsesga-

rantiens markedsværdi formodes at blive taget administrativt i betragtning via ud-

budsprocedurer. Hvis denne vurdering formodes at være korrekt, så må det føl-

geligt betyde, at en evt. ekstra indtægt fra handlen med oprindelsesgarantier vil

modsvares af et lavere støtteniveau for at undgå overkompensation. Begge ud-

sagn kan derfor hver for sig være korrekte, men de kan ikke begge være korrekte.

Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Af lovbemærkningerne fremgår det, at lovforslaget vurderes at medføre ”begræn-

sede positive miljømæssige konsekvenser”. Bevæggrunden for denne vurdering

er, at ”det er hensigten at fremme forbrugernes efterspørgsel af energi fra vedva-

rende energikilder, da forbrugerne får mere gennemsigtige og verificerede oplys-

ninger om oprindelsen af den energi fra vedvarende energikilder, som udbydes

på markedet”.

Vurderingen af lovforslaget bør selvsagt ses i lyset af i hvilket omfang lovforslaget

understøtter de erklærede målsætninger og hvorvidt markedet fungerer efter

hensigten. Den nugældende praksis med udstedelse af statsstøttede oprindel-

sesgarantier, der annulleres af andre end staten, underminerer muligheden for et

effektivt prissignal. ”Konsensus i litteraturen er, at grønne elprodukter, der er ba-

seret på oprindelsesgarantier ikke giver et incitament til at investere i ny grøn

elproduktion,” fastslår et større europæisk forskningsstudie

Den primære forklaring er, at udstedelsen af statsstøttede oprindelsesgarantier

presser prisen så langt ned, at prissignalet for oprindelsesgarantier ikke kan virke

fremmende for nye VE-investeringer. En mindre del af forklaringen skal givetvis

findes i det forhold, at en betydelig andel af oprindelsesgarantiernes markeds-

værdi ikke tilfalder VE-elproducenterne, men derimod elhandlere, som typisk ikke

investerer i ny vedvarende energiproduktion.

I det omfang man ønsker, at markedet for oprindelsesgarantier skal drive inve-

steringer i VE-produktion, der ligger udover, hvad staten ønsker at understøtte,

bør statsstøttede oprindelsesgarantier derfor ikke kunne annulleres af tredjepar-

ter.

Better Energy

Management A/S

Gammel Kongevej 60,

floor

Denmark

Cvr.nr. 36 95 06 76

+45 71 99 02 03

www.betterenergy.com

Specifikke bemærkninger

Ad § 63

Det fremgår af den gældende § 63 a, stk. 1 i lov om elforsyning, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse, overførsel og an-

nullering af oprindelsesgarantier for elektricitet, herunder om, hvilke oplysninger

oprindelsesgarantien skal indeholde. Den nugældende bekendtgørelse om op-

rindelsesgaranti for VE-elektricitets § 3 indeholder en række dokumentationskrav

til det elektroniske dokument, som udgør oprindelsesgarantien.

For at sikre en større gennemsigtighed bør det præciseres i dokumentationskra-

vene, at annullering af oprindelsesgarantier kun kan ske i den faktiske aftagers

navn og ikke i en tredjeparts navn, f.eks. en elhandelsvirksomheds navn.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Peter Bjerregaard

Hamburger, Ákos. (2019): Is guarantee of origin really an effective energy policy tool in Europe? A critical ap-

proach. Society and Economy

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected], c.c.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

19. november 2020

Høring af lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love

Energistyrelsen har den 20. oktober 2020 udsendt ovennævnte lovforslag i høring til delvis implementering af di-

rektiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (J.

nr. 2019-86318).

Generelle bemærkninger

Oprindelsesgarantier

Biogas Danmark hilser det velkomment, at der med lovforslaget lægges op til udstedelse af oprindelsesgarantier,

herunder at de hidtidige frivillige bionaturgascertifikater for opgraderet biogas videreføres og gøres lovbundne.

Oprindelsesgarantierne for opgraderet biogas er en velfungerende ordning, som udgør en vigtig del af finansierin-

gen. De er endvidere et særdeles effektivt redskab til at markedsgøre biogassen og herunder muliggøre en ned-

sættelse af støtten ved, at indtægterne fra markedet via oprindelsesgarantierne indgår i overkompensationsvur-

deringen. Herigennem kan støtteudgifterne mindskes ved at markedet finansierer den grønne omstilling.

Nationalt kontaktpunkt

Direktivet lægger op til en større gennemskuelighed og hurtigere afgørelser i myndighedsarbejdet i forbindelse

med etablering af VE-anlæg. Dette finder Biogas Danmark er hensigtsmæssigt, da det for markedets aktører kan

være meget udfordrende. Etableringen af en hjemmeside målrettet de forskellige VE-anlæg kan bidrage hertil.

Det er imidlertid vigtigt, at hjemmesiden målrettes de specifikke forhold for de forskellige typer anlæg, hvor myn-

dighedskravene er meget forskellige.

Herunder er det vigtigt, at det på hjemmesiden og i rådgivningen af de enkelte projekter og aktører er tydeligt i

hvilken rækkefølge de enkelte myndighedsprocesser skal håndteres samt ikke mindst, hvilke processer, der skal

være sat i gang inden uret igangsættes i forhold til den maksimale sagsbehandlingstid. Og herunder, hvilke myn-

dighedsprocesser, som først skal igangsættes på et sent tidspunkt.

Biogas Danmark skal opfordre til, at Energistyrelsen inddrager de enkelte brancher i denne proces som supple-

ment til dialogen med de relevante kompetente myndigheder.

Biologisk nedbrydelig

Det er vigtigt, at formuleringerne er klare i lovbemærkningerne, således at det er tydeligt, hvad der har været hen-

sigten med reguleringen. Det er derfor også vigtigt, at definitionerne er ens på tværs af de enkelte love.

Side 1 af 4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derfor finder Biogas Danmark, det er vigtigt, at definitionerne af begrebet biologisk nedbrydelighed og ikke

mindst lovbemærkningernes uddybning heraf genbesøges, så grundlaget er det samme uanset, om man kigger i

VE-loven, Biobrændstofloven eller Elforsyningsloven, som alle er relevante for det enkelte biogasanlæg.

Formuleringen i bemærkningerne på side 127 til VE-loven og side 212 til lov om naturgasforsyning er enslydende

og hensigtsmæssige:

”Med biologisk nedbrydelighed forstås, at det pågældende produkt eller materiale kan omsæt-

tes ved naturlige processer via mikroorganismer f.eks. bakterier og svampe og dermed

indgå i et naturligt kredsløb.”

Derimod er det ikke retvisende, når biologisk nedbrydelighed på side 174 i bemærkningerne til Biobrændstofloven

defineres som ”Med

biologisk nedbrydelighed forstås, at det pågældende stof eller materiale kan omsættes ved natur-

lige processer via bakteriel, fysisk og kemisk nedbrydning eller forbrænding og dermed indgå i et naturligt kredsløb.”

En fysisk eller kemisk nedbrydning eller forbrænding er ikke udtryk for en biologisk nedbrydning.

Derudover er det ikke fyldestgørende, når det i alle tre tilfælde tilføjes, at materiale af biologisk oprindelse stam-

mer fra planter eller dyr. Det kan jo også stamme fra mikroorganismer

–

for eksempel være gær, som af produkti-

onsmæssige årsager ikke kan sælges eller anvendes i fødevareproduktionen og derfor hensigtsmæssigt kan nyttig-

gøres i biogasanlæg.

Definition af affald

Det er vigtigt, at der i den danske implementering af EU-direktiver er en specifik og entydig henvisning til de bag-

vedliggende EU-reguleringer. Det gælder

fx i forhold til definitionen af affald i EU’s affaldsdirektiv.

Biogas Danmark finder derimod det er uhensigtsmæssigt, hvis direktiver implementeres flere gange og i forskel-

lige nationale reguleringer og skal derfor anbefale, at der i nærværende lovforslag henvises til den eksisterende

nationale implementering af affaldsdirektivet i affaldslovgivningen.

Iblanding af flydende eller gasformige biobrændstoffer

Af lovbemærkningerne fremgår (citat):

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det

vil være hensigtsmæssigt at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren har en bred bemyndigelse til at udmønte

politiske aftaler om brændstoffers bæredygtighed, krav til reduktion af drivhusgasemissioner, samt krav til iblanding

af vedvarende energi og til avancerede biobrændstoffer i en bekendtgørelse. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering, at anvendelsen af en sådan bemyndigelse bør bygge på en politisk aftale. Derudover bør bekendtgø-

relser inden udstedelse forelægges alle de partier, der er en del af den pågældende politiske aftale.”

Forslaget til ændring af Biobrændstofloven i forhold til iblandings- og CO2fortrængningskrav m.v. følger dette

overordnede princip i form af bemyndigelser til ministeren.

Det er på den ene side fleksibelt og effektivt, herunder i forhold til implementering af fremtidige ændringer, men

det skaber på den anden side usikkerhed blandt markedsaktørerne, at der ikke er lovbestemte minimumskrav.

Det gør det svært at tage langsigtede beslutninger, når fremtidige krav ikke blot kan strammes, men også lempes.

Side 2 af 4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derfor skal Biogas Danmark anbefale, at der i loven fastlægges minimumskrav, der skaber sikkerhed for aktørerne

i forbindelse med investeringer i bæredygtige løsninger, så de ikke risikerer, at grundlaget for disse beslutninger

fjernes gennem en ændring af bekendtgørelsen.

Af VE II direktivet følger, at der maksimalt kan iblandes 7 pct. fødevarebaserede biobrændstoffer. Dette loft bør

indføres direkte i loven og ikke blot anføres som en bemyndigelse for ministeren. Derimod vil det være hensigts-

mæssigt, at direktivets mulighed for at sætte denne grænse ned fastsættes som en ministerbemyndigelse.

Det gælder også i forhold til iblanding af Avancerede Biobrændstoffer, der sikrer at det er bæredygtige biobrænd-

stoffer og ikke fødevarebaserede biobrændstoffer, der opfylder iblandings- eller CO2 fortrængningskrav.

Stabile, kendte minimumsiblandingskrav er forudsætningen for opbygningen af produktionskapacitet og forsy-

ningssikkerheden med avancerede biobrændstoffer. Et eksempel på en sådan uhensigtsmæssig regulering er den

aktuelle nedsættelse af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer fra lovkravet på 0,9 pct. til blot 0,3 pct. i

2021.

Dette krav ligger tilmed under den reelle tilgængelighed og afsætning i markedet, når der ikke alene ses på fly-

dende biobrændstoffer, men at de gasformige avancerede biobrændstoffer i form af biogas indregnes.

Derfor finder Biogas Danmark, det er vigtigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at biogas baseret på bl.a.

husdyrgødning er et certificeret avanceret biobrændstof, som allerede i dag udgør 0,3 pct. af det danske brænd-

stofforbrug svarende til iblandingskravet i 2021.

Der er derfor allerede i dag betydelige mængder avancerede biobrændstoffer tilgængelige på markedet og biogas

kunne levere betydeligt mere. Produktion og anvendelse af opgraderet biogas er således kendt og kommerciel

teknologi, ligesom der i de øvrige nordiske lande leveres avancerede biobrændstoffer baseret på cellulose-affald.

Derfor skal Biogas Danmark ydermere understrege, at det ikke er korrekt, når det i lovbemærkningerne anføres, at

øget udbud af avancerede biobrændstoffer forudsætter en yderligere teknologiudvikling.

Endvidere bør det i loven fastlægges, at Danmark, som minimum følger VE direktivets krav om et iblandingskrav

for avancerede biobrændstoffer på 1,0 pct. i 2025 stigende til 3,6 pct. i 2030, og at Danmark dermed ikke gør brug

af undtagelsesbestemmelsen til at sænke

dette

iblandingskrav gennem dobbelttælling af avancerede biobrænd-

stoffer.

Danmark bør således efter Biogas Danmarks opfattelse overlade denne mulighed for at indføre mindre bæredyg-

tige og mindre ambitiøse krav til medlemsstater med en mindre ambitiøs klima- og bæredygtighedspolitik.

Bemyndigelsen til ministeren til

–

i samråd med forligskredsen

–

at fremsætte strammere iblandingskrav er der-

imod vigtig.

Infrastrukturkreditter

Med lovudkastet lægges der som noget nyt op til indførelse af

”infrastrukturkreditter”, hvor aktører,

der etablerer

elladestandere

kan få en ”iblandingsrabat” eller ”CO2 fortrængningsrabat”,

der kan modregnes i krav om iblan-

ding eller CO2 fortrængning.

Side 3 af 4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Biogas Danmark skal opfordre til, at forslaget ikke forfølges, da etablering af ladestandere ikke direkte fører til

iblanding eller fortrængning, men alene er en kilde til at finansiere etableringen af elladestandere.

Det er ikke etableringen af ladestandere, men det faktiske aftag på standeren, der kan føre til en CO2-reduktion.

Dette aftag indgår allerede i den direkte opgørelse af elbilernes forbrug.

Såfremt der alligevel indføres infrastrukturkreditter, bør dette ske teknologineutralt. Derfor bør ikke kun el-lade-

standere få mulighed for disse kreditter, men også infrastrukturinvesteringer til brint-,metanol-, PtX- og biogasfyl-

destationer.

Biogas Danmark skal imidlertid kraftigt anbefale, at krav til til brændstoffer holdes adskilt fra krav og støtte til in-

frastruktur.

Overvågning af jordkvalitet og kulstofindhold

Biogas Danmark kan tilslutte sig direktivets krav om overvågning og vurdering af jordkvaliteten og kulstofindhol-

det. Biogas Danmark skal opfordre til, at det i videst muligt omfang baseres på eksisterende indberetninger og

overvågning, herunder den overvågning, der gennem mange år er foretaget af jordens kulstofindhold.

Afsluttende bemærkninger

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovennævnte bemærkninger og forbeholder sig

samtidig muligheden for efterfølgende at fremsende yderligere bemærkninger.

Biogas Danmark skal samtidig anmode om, at Biogas Danmark indsættes i høringslisten i stedet for Branchefor-

eningen for Biogas og Foreningen Biogasbranchen.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

Side 4 af 4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2019-86318

19.11.2020

Høringssvar til delvis implementering af direktivet om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende

energi-kilder (VEII-direktiv) i lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, biobrændstof-loven og andre forskellige love.

Brintbranchen takker for anledningen til at afgive høringssvar i vedr. ovenstående. Der er tale om et

omfattende og teknisk, men også meget afgørende stykke lovgivning, der potentielt har stor betydning

for hvordan den grønne omstilling udvikler sig i de kommende år, og muligheden for at anvende den

vedvarende energi bedst i Danmark. Brintbranchen takker ligeledes for aftalen om en lettere forlænget

høringsfrist.

Overordnet

I forhold de det fremlagte kompleks af lovændringer er Brintbranchen helt overordnet bekymret over den

danske tilgang til implementeringen af VEII-direktivet. Det gælder ikke mindst i forhold til de vedvarende

brændstoffer af ikke biologisk oprindelse (RFNBO), samt udstedelsen af oprindelsesgarantier for brint. Det

kan lyde overdrevet og unødigt dramatisk, men det vil være tæt på katastrofalt for den grønne udvikling i

Danmark, hvis man i implementeringen alene har fokus på den begrænsede mængde bioressourcer og

ikke i stedet på anvendelsen af brint og andre RFNBO’s, fx metanol, i transportsektoren. Der er tale om

brændstoffer, hvor Danmark har et stort og strategisk potentiale, og hvor det offentligt er erklæret politik

fra både regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at man ser brint og brintbaserede brændstoffer som et

afgørende element i den grønne omstilling og den fremtidige danske energipolitik.

I implementeringen af brint og andre PtX-brændstoffer er netop VE-II direktivets implementering af

meget stor betydning og en række andre medlemsstater

–

herunder Tyskland

–

har det som officiel politik

at implementeringen af direktivet skal gennemføres således, at det skaber de bedste muligheder for

integrationen at netop RFNBO’s og det er efter gennemgang af det fremsendte materiale beklageligt at

konstatere, at det ikke er tilgangen i den forslåede danske implementering, og Brintbranchen skal derfor

samlet opfordre til at den forslåede lovgivning gennemgås inden fremlæggelse, med henblik på en mere

PTX-positiv implementering.

Brintbranchen har derudover en række konkrete punkter, hvor vi i særligt grad er bekymrede, men det

gælder, at da der er tale om en implementeringslovgivning, hvor en meget stor del af de konkrete regler

som er afgørende for hvordan forholdene reelt vil være, gennemføres ved en

bemyndigelses til Klima- Energi- og Forsyningsministeren, er det uklart, hvordan

de implementeringen reelt vil blive, hvilket komplicerer muligheden for konkrete

anbefalinger i dette høringssvar.

Brintbranchen

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

www.brintbranchen.dk

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Artikel 26, 26 og 27:

Overordnet er Brintbranchen positivt i forhold til ambitionerne om mere VE i transportsektoren. Det er en

absolut forudsætning for at opfylde 70% målsætningen, og det er her også nødvendigt, at gå langt videre

end de 14%, der som det også fremføres i høringsmaterialet, vil blive opfyldt uden yderligere initiativer.

Dette er imidlertid langt fra tilstrækkeligt for opfyldelsen af de danske Klimamålsætninger. Brintbranchen

er opmærksom på, at det pågår politiske forhandlinger omkring indførsel af et CO2-reduktionskrav, og at

disse kan og vil påvirke den endelige ambition på transportområdet. Brintbranchen er tilhænger af et CO2-

fortræningskrav til erstatning af det gældende iblandingskrav, men et sådan bør udformes således at det

øger mængden af VE i transporten. Og det samlede krav bør på linje med andre Europæiske lande, tilsigte

en overimplementering af VEII-direktivets relativt uambitiøse målsætning for VE-andel i

transportsektoren.

I forhold til den konkret forslåede implementering er Brintbranchen særdeles bekymret for den tilgang

som forslaget ligger op til og uforstående overfor, at man i forslaget har valgt at fastholde et ensidigt

fokus på biobrændstoffer som virkemiddel.

Lovteksten taler således alene om anvendelse af biobrændstoffer til brug i transportsektoren. En af de

meget store forskelle på RED og REDII er netop betydningen af RFNBO’s. Selvom direktivet efter

Brintbranchens opfattelse kunne være stærkere når det gælder introduktionen af RFNBO, er netop

inkluderingen af disse brændsler, men de nævnes end ikke i implementeringen og det sigende for den

tilgang der synes at være bag forslaget, at ændringerne foreslås implementeret via Biobrændstofloven og

ikke gennem en egentlig VE-brændstoflov.

Brintbranchen skal derfor kraftigt opfordre til, at der sker en grundig gennemskrivning, inkl.

formålsparagraf og samtlige relevante paragraffer m.v. således

at RFNBO’s,

således som det også fremgår

af direktivet, sidestilles med biobrændstofferne og at det fremgår at der er tale om VE-brændstoffer og

ikke alene om biobrændstoffer. Derfor bør også titlen på loven ændres, så det tydeligt fremgår, at der ikke

eksklusivt er tale om biobrændstoffer. Det er samtidig Brintbranchens opfordring, at Danmark ikke

anvender multipliers for nogen brændstoffer.

I forhold til omtalen i bemærkningerne om at PtX-brændsler må afvente den delegerede restskat efter

artikel 27, finder Brintbranchen ikke, at der her er grundlag for ikke at forholde sig til PtX-brændstofferne i

lovteksten. Det fremgår således at anvendelsen af disse ikke nødvendigvis er betinget af den delegerede

retsarkt, der skal fastlægge en metode for disse. Det skyldes, at art. 27 stk. 3 angiver at:

”Elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder kan dog

fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet hvor det bruges til produktion af disse flydende og gasformige

transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse”.

Når det gælder den konkrete implementering af direktivets bestemmelser, så er fremgår det klart af

direktivets arikkel 25 er det ikke nogetsteds nævnt hvordan man påtænker at implementere dette i

Danmark. Det er derfor svært at kommenterer præcist på, men det skal sikres, at

artikel 25’s bestemmelser om

vedvarende flydende og gasformige

transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som

mellemprodukt til produktion af konventionelle brændstoffer, skrives ind i

Brintbranchen

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

www.brintbranchen.dk

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lovgivningen, med henblik på at sikre den bedst ulige implementering af direktivet i forhold til

anvendelsen af VE-brint som feedstock på raffinaderierne. Det er et krav i direktivet, men derudover også

en både billig, hurtigt implementerbar måde at få VE-el ind i brændstofproduktionen og kan ydermere

bidrage til at opskalere PtX

Det er ligeledes uklart, hvorledes Danmark forholder sig til bestemmelserne i arikkel 25 om muligheden for

at Danmark kan vælge at medregne genbrugt kulstofbrændsel. Det er Brintbranchens opfordring, at

Danmark

–

i henhold til ambitionerne på CCU

–

området vælger at inkluderer disse brændsler under

forudsætning af, at den tilførte energi er vedvarende.

Ligeledes er det uklart hvordan Danmark stiller sig i forhold til fritagelse af leverandører af PtX-brændsler

for minimumsiblandingen af avancerede biobrændsler jf. artikel 25. Her skal Brintbranchen kraftigt

opfordre til, at man vælger at udnytte muligheden for fritagelse, da det er kontraproduktivt at stille kravet

til leverandører af en anden type af VE-brændstoffer.

Artikel 19, vedr. oprindelsesgarantier

Oprindelsesgarantier er et afgørende virkemiddel i direktivet og understøtter både grøn omstilling,

udbygning af VE-produktion, men også et europæisk marked for grøn energi, der bliver afgørende

fremadrettet, ikke mindst i lyset af de store klimaambitioner i en række medlemslande.

Brintbranchen er imidlertid særdeles bekymret for implementeringen af oprindelsesgarantier for brint i

den forslåede lovgivning. Det er således ikke Brintbranchens opfattelse at Danmark opfylder sine

forpligtigelser i forhold til udstedelse af oprindelsesgarantier på brint og at Danmark dermed ikke

implementerer direktivet korrekt.

Først og fremmest er det værd at bemærke at brint ganske vist er gasformig, men ikke er at sidestille med

naturgas. Der er tale om en selvstændig energibærer og derfor er det også bekymrende at

oprindelsesgarantier for brint forslås implementeret via lov om naturgasforsyning. Artikel 19 tekst om at

der skal udstedes oprindelsesgarantier for:

elektricitet

ii)

gas, herunder brint,

iii)

opvarmning eller køling

Kan ikke tolkes som udtryk for at brint og gas kan behandles ens når det kommer til oprindelsesgarantier.

Ligeledes er det stærkt bekymrende at Danmark kun vil udstede oprindelsesgarantier for brint når denne

distribueres via et kollektivt forsyningsnet. Langt det meste brint vil frem mod 2030 blive håndteret

udenfor de kollektive forsyningsnet. Dermed er den forslåede implementering stærkt begrænsende for

mulighederne for at eksportere dansk produceret brint og vil mindske værdien af dansk brint produceret

på baggrund af oprindelsesgarantier. Dermed vil Danmark blive bragt i en situation, hvor VE-brint

produceret i Sønderborg vil have mindre markedsværdi end VE-brint produceret i Flensborg selvom

elkilden teoretisk kunne være den samme.

Men hvad værre er det Brintbranchens opfattelse, at Danmark

underimplementerer og ikke lever op til kravet om at medlemsstaterne skal

udstede oprindelsesgarantier til brintproducenter der anmoder herom, og vi

Brintbranchen

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

www.brintbranchen.dk

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

finder ikke at der er hjemmel i direktivet til at begrænse udstedelsen til producenter der leverer til

kollektive net. Det bryder desuden med det

”book and

Claim”

princip

der er grundlaget for tænkningen

direktivet og som adskiller oprindelsesgarantien fra det fysiske produkt.

En række andre medlemsstater, fx implementeringen i Flanderen og den forventede implementering

Frankrig og Østrig ligger således op til at udstede oprindelsesgarantier, også til brint der ikke leveres til et

kollektivt forsyningsnet, så længe producenten leverer til mere end en forbruger. Brintbranchen skal

opfordre meget kraftigt til at ændre den forslåede implementering således Danmark kan udstede

oprindelsesgarantier for brint der ikke er leveret til et kollektive net og fx er transporteret via tubetrailer til

slutkunder.

Brintbranchen skal ligeledes opfordre til at man er opmærksom på udfordringerne omkring brint anvendt

til metaniseret gas, og hvordan man vil kunne udstede oprindelsesgarantier herfor, hvis man ikke har

udstedt garantier for den brint der anvendes, men som ikke vil have været tilført et kollektivt

forsyningsnet inden den omdannes til metan, og først herefter føres på nettet.

Slutteligt er det afgørende, at der ved tilsætning af brint til gasnettet, hvilket i en række sammenhæng kan

være en god ide, ikke er risiko for greenwashing, hvilket den forslåede model efter Brintbranchens

opfattelse giver risiko for. Det sker netop hvis man ikke korrekt skelnet mellem brint og gas i forhold til

den reelle Co2-fortrænning jf. nedenstående figurer:

Brintbranchen

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

www.brintbranchen.dk

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Brintbranchen skal derfor kraftigt opfordre til, at oprindelsesgarantier til brint udvides til brint udenfor det

kollektive net og at garantierne ikke hjemles i lov om naturgasforsyning.

Brintbranchen deltager meget gerne i en videre dialog med såvel Energistyrelsen som Klima- Energi- og

Forsyningsministeriet om ovennævnte problemstillinger, der er af teknisk og kompliceret karakter, og står

naturligvis til rådighed for uddybning m.v.

Brintbranchen

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

www.brintbranchen.dk

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Daka Denmark A/S

Lundagervej 21

DK-8722 Hedensted

E-mail:

Phone:

Fax:

+45 7674 5111

+45 7674 5110

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journal nr.: 2019-86318

www.daka.dk

Hedensted 17 november 2020

Hermed høringssvar fra Daka Denmark A/S vedrørende lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love.

Journal nr.: 2019-86318

Vi ser det som positivt, at Danmark bestræber sig på at implementere den Europæiske VE II

direktiv så tæt op af dansk lovgivning som muligt. Det er dog vigtigt, at der tages hensyn til danske

forhold og reguleringer, så eksisterende danske klimavenlige tiltag og produkter ikke udelukkes.

Angående § 1, forslag til ændringer i lov om fremme af vedvarende energi LBK nr. 125 af

7. februar 2020.

I § 5 stk. 1 får affald en klar definering i henhold til artikel 3, nr. 1 i direktiv 2008/98/EF, med

undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne

definition. Det er ligeledes vigtigt at få lavet en klar definition på, hvornår et stof eller en genstand

ikke er et produkt og bliver til affald. F.eks. er der med eksisterende reguleringer risiko for, at et

produkt vil have mere økonomisk værdi som affald til produktion af vedvarende energi, end det

vil have ved at blive anvendt højere i affaldshierarkiet med bedre klima- og biodiversitetseffekt til

følge.

I Danmark genereres der årligt 300.000 ton affaldsplast, hvor en stor del ikke kan mekanisk

genanvendes. En stor del af den plast, der ikke kan mekanisk genanvendes, kan via pyrolyse

konverteres til nafta, olie og gas. Nafta kan bruges i produktion af ny plast, og olie og gassen kan

anvendes som brændstof.

For at være med til at sikre kommende genanvendelseskrav, vil vi anbefale, at olie og gas fra

genanvendt kulstofbrændsel (pyrolyseolie fra affaldsplast, der ikke kan mekanisk genanvendes)

defineres som vedvarende energi.

Angående § 2, forslag til ændringer i lov om bæredygtige biobrændstoffer og reduktion af

drivhusgasser LBK nr. 122 af 10. februar 2020.

Det foreslås at give ministeren bemyndigelse til at indføre et fortrængningskrav i stedet for et

iblandingskrav i transportsektoren. Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje at sikre at

rammerne for beregning af CO2 fortrængningen indeholder alle CO2 bidrag såsom ILUC

belastning. Ellers vil konsekvensen være, at 2. generation og avancerede biobrændstoffer vil blive

fortrængt af 1. generations biobrændstoffer produceret på fødevareafgrøder.

Alternativt kan der stilles krav om, at en del af fortrængningskravet skal være 2. generations og

avanceret biobrændstof.

Det foreslås ligeledes, at ministeren har mulighed for at nedsætte målkrav for iblanding af

vedvarende energi og avancerede biobrændstoffer. Det er yderst uheldig i forhold til at lade

industrien stå over for en usikker fremtid med risiko for kortsigtede reguleringer og ændringer i

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rammebetingelserne omkring investering og udvikling af nye klimavenlige bæredygtige

biobrændstoffer. Vi anbefaler, at der sættes langsigtede sikre rammebetingelser, så industrien

har klare retningslinjer til at basere investeringer og udvikling på.

I forbindelse med at leve op til bæredygtighedskrav bør der, ud over kravene til at leve op til en

given CO2 fortrængning, også tages hensyn til affaldshierarkiet. Der er mulighed for at sætte loft

over 1. generations biobrændstoffer produceret af fødevare- eller foderafgrøder. Men der er også

restprodukter, som lever op til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer, som vil have en

højere fortrængningsværdi og stor gavn for biodiversiteten, hvis det bliver anvendt højere i

affaldshierarkiet. Derfor bør der i lov om bæredygtige biobrændstoffer og reduktion af

drivhusgasser også tages hensyn til affaldshierarkiet og ikke tillades, at restprodukter, som kan

anvendes højere i affaldshierarkiet, må anvendes til biobrændstof og være omfattet af

iblandingskravet eller fortrængningskravet.

Vi byder velkommen, at der er mulighed for at øge grænsen for begrænsningen på 1,7% på

anvendelsen af bilag 1 del B. Daka ecoMotion har i 13 år produceret biodiesel af animalsk fedt

kategori 1 og 2, som er omfattet af begrænsningen på bilag 1 del B. Daka ecoMotion har en

produktion, der årligt svarer til 1,9% af det danske dieselforbrug i transportsektoren.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nationale regler for flertællingsmekanismer herunder

dobbeltælling af avancerede biobrændstoffer og 2. generations biobrændstoffer. 2. generations

biobrændstoffer fra bilag 1 del B har højere produktionsomkostninger og har fysiske egenskaber,

der gør dem mindre attraktive end alternativt 1. generations biobrændstoffer på

fødevarebaserede afgrøder. Hvis dobbelttællings mekanisme fjernes fra bilag 1 del B, er der stor

risiko for, at affaldsbaserede bæredygtige 2. generations biobrændstoffer vil forsvinde fra det

danske marked.

Vi byder ligeledes velkommen, at ministeren får bemyndigelse til at begrænse brugen af UER-

kreditter. UER-kreditter er yderst vanskelig at føre effektiv kontrol med i forhold til svindel. Vores

klare anbefaling er, at UER-kreditter ikke skal kunne anvendes til at opfylde CO2

fortrængningskrav.

VE II direktivet artikel 25 giver mulighed for, at genanvendt kulstofbrændsel kan tælle med som

vedvarende energikilder, som anvendes i transportsektoren.

Vi vil anbefale, at det i LBK nr. 122 af 10. februar 2020 indføres, at olie og gas fra genanvendt

kulstofbrændsel (pyrolyseolie fra affaldsplast der ikke kan mekanisk genanvendes) bidrager til at

opfylde det danske iblandingskrav eller drivhusgasreduktionskrav.

For yderligere oplysninger står undertegnede til rådighed.

Med venlig hilsen

Erik Mansig

Daka Denmark A/S

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 17. november 2020

Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedva-

rende energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og for-

skellige andre love (Delvis implementering af direktiv om

fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikil-

der.)

BL takker for muligheden for at svare på høringen om delvis implementering af direktiv om

fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herefter benævnt VE-direktivet.

Da direktivet har sammenhæng til to tidligere høringer, dels lov om ændring af lov om elforsy-

ning, vinterpakken den 24. august 2020 og dels Elmarkedsdirektivet den 9. november 2020, så

henviser vi til begge af vores deltilhørende høringssvar, da det er de samme udfordringer, der

forsat gør sig gældende i denne høring.

Ugunstige vilkår for borgerenergifællesskaber

Budskabet i disse høringer er, at den danske implementering af VE-direktivet og Elmarkedsdi-

rektivet gør det særdeles ugunstigt at etablere borgerenergifællesskaber. Dette er stik imod

hensigterne med direktiverne, der netop har til formål at gøre det lettere at etablere borger-

energifællesskaber. Det er meget problematisk og uforståeligt.

I den almene boligsektor er der mange muligheder for at etablere borgerenergifællesskaber

både indenfor boligområder, mellem boligområder og mellem et boligområde og f.eks. de lokale

erhvervsdrivende. Det ville fremme udbredelsen af VE-fællesskaber. Men med den danske im-

plementering, som der er lagt op til, kommer det ikke til at ske.

I de ovennævnte høringer er præcise anvisninger på, hvor borgerenergifællesskaber kan etable-

res med brug af eksisterende infrastruktur og med en fastholdelse af det frie energivalg for den

enkelte.

Nærværende høring angår direktivets krav om at skabe en mere enkel tilladelsesproces for VE-

anlæg, at der fastsættes øvre tidsfrister for de godkendende myndigheder, og at Energistyrelsen

udpeges som kontaktpunkt for VE-opstillere via en nyoprettet hjemmeside, hvis det kan bidrage

til at gøre processen enklere.

BL er ikke i tvivl om, at disse tiltag i sig selv vil virke forenklende. Men det vil desværre ikke

have den store virkning, da den danske implementering af EU's tanker om VE-fællesskaber ska-

ber mange barrierer i form af tariffer, effektbetaling m.v., der pålægges fællesskabets egenpro-

duceret vedvarende el og gør den 70-100% dyrere end den elektricitet, der kan købes på det

øvrige elmarked.

Som nævnt har BL gjort opmærksom på disse problemer i de to føromtalte høringer omkring

den danske implementering af energifællesskaber, og det er vores klare vurdering, at de almene

boliger på den baggrund ikke vil indgå i energifællesskaber, men i stedet forsætter med at etab-

lere små solcelleanlæg. Det er naturligvis en trist udvikling og var ikke hensigten med EU's

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side 2

tanker om borgerenergifællesskaber, hvor ambitionen er, at op imod 20 pct. af vores energi

produceres i borgernes grønne borgerenergifællesskaber.

Den foreslåede implementering af VE-direktivet løser således ikke de reelle udfordringer, der er

for at gennemføre lokale energifællesskaber. Implementeringen besværliggør derimod yderli-

gere de muligheder, der er for at etablere disse. Den komplekse regulering modarbejder aktø-

rernes muligheder for at samarbejde og etablere vedvarende energifællesskaber.

Netselskaberne fortolker reglerne i elmarkedsdirektivet forskelligt

Hertil kommer, at flere af BL’s medlemmer i konkrete byggesager oplever forskellige tolkninger

af elmarkedsdirektivets nye regler vedrørende borgerenergifællesskaber afhængig af det lokale

netselskab. Nogle lokale elselskaber tolker de nuværende bestemmelser sådan, at elselskabet

skal

føre net og hovedmåler frem til alle bygninger, når der er flere bygninger på samme matri-

kel. En sådan tolkning vil medføre et stop for opsætning af solceller i boligområderne i forbin-

delse med både nybyggeri og renoveringer. Konsekvensen er nemlig, at man ikke kan udnytte

den egenproducerede strøm på tværs af bygningsmassen indenfor den enkelte boligafdeling,

idet passage af en hovedmåler medfører pålæg af afgifter.

Som et

absolut

minimum bør reglerne være således, at en grundejer har mulighed for at føre

strømmen rundt på egne sammenhængende matrikler. Det er en minimumsbetingelse for, at

der på et ordentligt grundlag kan etableres VE-anlæg lokalt, og selvfølgelig en forudsætning for

at man kan tage skridtet videre og oprette borgerenergifællesskaber.

Nærværende høring har som nævnt til formål at lette opstart af borgerenergifællesskab. Det er

positivt, men desværre også overflødigt. På grund af den danske implementering af VE-direkti-

vet og Elmarkedsdirektivet kommer der således ikke reelt gang i etableringen af energifælles-

skaber, hvilket er stik imod direktivernes klare intention.

BL opfordrer til, at de helt unødige barrierer for etablering af VE-anlæg fjernes, og at der sker

en reel implementering af mulighederne for at etablere borgerenergifællesskaber i Danmark. Po-

tentialerne er store, og det er et oplagt element i den ambitiøse grønne omstilling af Danmark.

BL står gerne til rådighed for yderligere dialog om udvikling og etablering af borgerenergifælles-

skaber. Eventuelle spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent Mikkel Jungshoved på mail

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dok. ansvarlig: BFL

Sekretær:

Sagsnr: s2020-987

Doknr: d2020-23344-27.0

17. november 2020

Dansk Energis høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om frem-

me af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning

mm.

Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om ændring af lov

om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning mm.

Lovforslaget indeholder ikke regler om implementering af VE-direktivets artikel 21 om VE-

egenforbrugere. Dansk Energi afventer implementering af denne artikel, da den vedrører

netvirksomhedernes tarifering af VE-egenforbrugere. Dansk Energi opfordrer derfor til, at

Energistyrelsen inviterer til en åben proces med aktiv inddragelse af alle relevante interes-

senter, herunder Dansk Energi og netvirksomhederne, frem mod implementeringen af artikel

21.

I følgende afsnit behandles vores generelle bemærkninger til lovforslaget.

1. Tilladelsesproces

Det er uklart fra lovforslaget, hvad fristen på de to år reelt dækker over, og hvilken retssik-

kerhed den reelt giver VE-opstillere i forhold til virkeligheden i dag. De lange sagsbehand-

lingstider for opstilling af vedvarende energi i dag skyldes i høj grad lange og ugennemsigti-

ge beslutningsprocesser i kommunerne og lange sagsbehandlingstider for klager. Dette for-

holder lovforslaget i sin nuværende form sig ikke til.

Dansk Energi forstår VE-direktivet, således at det har til formål at understøtte og fremme

vilkårene for opstilling af VE. Det gør den foreslåede implementering fsva. tilladelsesproces-

ser ikke. Dansk Energi vil derfor opfordre til, at det i lovforslaget præciseres, at tilladelses-

processen starter, når screeningsafgørelsen, hvor man bestemmer, hvorvidt et projekt er

omfattet af VVM-pligt eller ej, for et kommende VE-projekt, er truffet, således, at myndighe-

derne maksimalt har to år til at udstede VVM-tilladelse og tilvejebringe det nødvendige plan-

grundlag for projektet, såfremt VVM-rapporter er indkommet i rimelig tid efter screeningsaf-

gørelsen. Dette kan medvirke til at forkorte godkendelsesprocessen i dag for VE-projekter og

dermed leve op til VE-direktivets formål og reelt gøre en forskel for opstillere af VE.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I forhold til den foreslåede implementering af ordningen vedr. tilladelser til vedvarende energi

anlæg i nærværende lovforslag, så er det afgørende, at det bliver frivilligt for VE-opstillerne,

om de vil deltage i ordningen, og om de vil kontakte de relevante myndigheder direkte. Man-

ge VE-opstillere oplever, at sagsbehandlingstiderne for de tilladelser, som er omfattet af ord-

ningen efter beskrivelsen i høringsversionen, de facto er langt under fristen på 2 år. Og for

professionelle VE-opstillere kan det være en fordel, at VE-opstilleren selv kan kontakte de

relevante myndigheder for at opnå tilladelse til VE-anlægget.

Vi læser lovforslaget sådan, at ordningen bliver frivillig for VE-opstillerne, så de kan vælge at

indsende ansøgninger direkte til de relevante myndigheder efter de gældende procedurer.

Energistyrelsen bedes bekræfte dette i høringsnotatet.

Efter forslaget til ny § 11 a i elforsyningsloven kan ministeren fastsætte nærmere regler om;

2) At ansøgninger om bevilling efter § 10 og ansøgninger om tilladelse efter § 11 for anlæg

med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder skal behandles og afgø-

res inden for en nærmere fastsat periode samt undtagelser hertil.

3) At ansøgninger om bevilling efter § 10 og ansøgninger om tilladelse efter § 11 for anlæg

med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder skal behandles samtidig

med ansøgninger efter anden lovgivning samt undtagelser hertil.

Dansk Energi foreslår, at bestemmelsen om elproduktionsbevillinger i elforsyningslovens §

10 bør ændres, så der ikke længere er krav om, at vindmøller og solceller skal have elpro-

duktionsbevilling.

Vindmølle- og solcelleejere på land har tidligere ikke skulle have elproduktionsbevilling i

praksis, da de kunnet tilslutte sig i forskellige tilslutningspunkter på under 25 MW. Denne

mulighed blev med bekendtgørelse nr. 1128 af 7. september 2018 om nettilslutning af vind-

møller og solcelleanlæg lukket. Der er ingen praktisk grund til, at vindmøller og solceller på

land skal have elproduktionsbevilling, da både brændstofomkostninger og skrotningsomkost-

ninger er meget lave for vindmøller og solceller på land, hvorfor der ikke er behov for at stille

krav om finansiel kapacitet. Desuden stilles der allerede krav om teknisk kapacitet i form af

krav om, at der er tilknyttet en driftsansvarlig person godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. 1608 af 20. december 2017 om sikkerhed for drift af elektriske anlæg. Lige-

ledes skal landvindmølleparker certificeres efter bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om

teknisk certificering af vindmøller. Disse regler er fuldt ud tilstrækkelige til at sikre den tekni-

ske kapacitet, hvilket også er afspejlet i Energistyrelsens praksisnotat.

Havvindmølleparker er omfattet af regler om elproduktionstilladelser efter VE-loven. Når hav-

vindmølleparker også skal have elproduktionsbevillinger, er der tale om dobbelttilladelse til

samme aktivitet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Dansk Energi foreslår

derfor konkret, at ordet ”anlæg” ændres til ”kraft- og kraftvarmeanlæg”

i elforsyningslovens § 10.

For så vidt angår tilladelser til etablering eller væsentlige ændringer af elproduktionsanlæg

efter elforsyningslovens § 11, opfordrer Dansk Energi til, at tilladelserne forvaltes teknologi-

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

neutralt, således at der ikke gøres forskel på landvindmøller og solceller, medmindre denne

forskel er konkret begrundet i fysiske forskelle på anlægstyperne.

2. Oprindelsesgarantier

Dansk Energi synes det er positivt, at oprindelsesgarantierne udbredes, således de anven-

des på alle energiprodukter. Oprindelsesgarantier bør desuden omfatte PtX-produkter. Det er

ligeledes positivt, at oprindelsesgarantier fra tredjelande ikke kan anvendes, medmindre der

foreligger en aftale mellem EU og det pågældende land om gensidig anerkendelse.

Energinets hidtidige rolle som varetager af systemet omkring oprindelsesgarantier har funge-

ret på tilfredsstillende vis, hvorfor det er positivt at Energinet skal varetage den rolle i fremti-

den.

3. VE-fællesskaber

Dansk Energi bakker op om, at VE-fællesskaber reguleres på samme måde som borger-

energifællesskaber, idet mange fællesskaber vil opfylde kriterierne for at være både et bor-

gerenergifællesskab og et VE-fællesskab på samme tid, ligesom egenskaberne ved de to

typer fællesskaber i al væsentlighed er identiske. En ensartet regulering vil skabe klarhed for

alle aktører.

Energistyrelsen bedes i den forbindelse bekræfte, at VE-fællesskaber vil blive omfattet af de

samme regler i borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen som borgerenergifællesskaber.

Dansk Energi har afgivet høringssvar til de nye regler om borgerenergifællesskaber i lov-

forslaget om implementering af eldirektivet og i borgerenergifællesskabsbekendtgørelsen.

Der henvises til disse høringssvar, som finder tilsvarende anvendelse for VE-fællesskaber.

Særlig tarifering af VE-fællesskaber

Brugere, som giver anledning til besparelser for netvirksomhederne bør belønnes på pas-

sende vis herfor på baggrund af Energistyrelsens cost-benefit-analyse og godkendte meto-

der, uanset om der er tale om VE-fællesskaber.

Der bør ikke være særlige regler om tarifering af VE-fællesskaber, som stiller VE-

fællesskaber bedre eller dårligere end andre, der giver anledning til de samme besparelser

for nettet. På den baggrund vil Dansk Energi kraftigt anmode om, at særreglen om tarifering

af VE-fællesskaber i borgerenergifællesskabsbekendtgørelsens § 14 slettes. Tarifering bør

ikke særreguleres i bekendtgørelsen om borgerenergifællesskaber. Alle tariffer bør følge de

almindelige regler om omkostningsægthed, ikke-diskrimination mv. i elfordningens artikel 18

og elforsyningslovens § 73.

For at muliggøre en sådan tariferingsmetode er det afgørende, at elforsyningslovens § 73

ikke afskærer geografisk differentierede tariffer. Derfor foreslår Dansk Energi samtidig, at

elforsyningslovens § 73, 3. pkt. ophæves.

Vi har følgende mere lovtekniske kommentarer til dette lovforslag:

•

Der mangler en definition af VE-fællesskab i elforsyningslovens § 5. Det foreslås, at

definitionen fra VE-loven indsættes tilsvarende i elforsyningslovens § 5.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Efter dette lovforslag indsættes der et nyt nummer i elforsyningslovens § 9. Men der

er ikke længere en nummerering i § 9 i det fremsatte lovforslag om implementering af

elforsyningsloven.

Der mangler en konsekvensrettelse af elforsyningslovens § 84, hvor der henvises til

borgerenergifællesskaber men ikke VE-fællesskaber.

4. Krav til brændstoffer, bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner

m.v. til transport og til flydende biobrændsler

Dansk Energi finder det positivt, at VE II-direktivet udvider viften af virkemidler, der kan an-

vendes til at reducere drivhusgasemissioner fra transportsektoren, så PtX-brændstoffer lavet

af grøn brint og CO

også kan anvendes til opfyldelse af iblandingskravet. PtX-brændstoffer

ventes at være centrale for nedbringelsen af drivhusgasemissioner fra den tunge vejtransport

og luftfart i først omgang og siden i skibsfart, når teknologien er klar. VE II-direktivet bør im-

plementeres, så der skabes videst mulige rammer fra anvendelse af PtX-brændstoffer i den

grønne omstilling.

I udkast til lovforslag gives ministeren bemyndigelse til at fastsætter regler om adgang til at

medregne el, der leveres til transportsektoren, med henblik på opfyldelse af regler i denne

lov eller i regler fastsat i medfør af denne lov.

Dansk Energi støtter op om, at anvendelse af el i transportsektoren

–

enten direkte eller indi-

rekte ved anvendelse af grøn brint eller andre PtX-produkter

–

skal kunne medregnes som

opfyldelse af regler lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser.

5. Krav til bæredygtighed og reduktion af drivhusgasudledninger for biomasse-

brændsler og flydende biobrændsler

I udkast til lovforslag gives ministeren bemyndigelse til at fastsætter regler om overholdelse

bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomasse-

brændsler, herunder kriterier, hvem som omfattes, samt dokumentation for overholdelsen og

myndighedskontrol og tilsyn.

Dansk Energi noterer sig, denne bemyndigelse gives med henblik på at udmønte den politi-

ske aftale om bæredygtighed til træbiomasse til energi fra oktober 2020. Dette støtter Dansk

Energi op om. Dansk Energi havde dog gerne set, at alle som anvender fast biomasse hurti-

gere blev omfattet af de kommende lovkrav og ikke som nu, hvor en analyse i 2023 skal af-

gøre om alle anlæg og industri kan omfattes i 2025. Ligeledes burde det fremgå tydeligere at

lovkravene som beskrevet i VE-direktivet baseres på en risikobaseret tilgang. Vi ser frem til

det videre arbejde med implementering af bæredygtighedskriterierne i bekendtgørelse og

vejledning. I den forbindelse bidrager Dansk Energi naturligvis gerne til dette arbejde og

gælder sig til at indgå i en dialog med Energistyrelsen om dette.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Benedikte Fogh Larsen

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected],

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende ændring af lov

om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, bio-

brænstofloven og forskellige andre love (Journalnummer

2019-86318)

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar vedrørende ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, lov om elforsyning, biobrænstofloven og forskellige andre love som

har til formål at implementere dele af EU-direktiv om fremme anvendelse af energi fra

vedvarende energikilder. Høringen handler om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser,

VE-energifællesskaber og om kriterier for bæredygtighed.

Hovedproblemstilling

Lovforslaget indeholder bestemmelser som medfører at der kan udstedes oprindelsesga-

rantier for varme og køling, hvilket er problematisk så længe fjernvarmeselskaber ikke

kan indregne omkostninger til oprindelsesgarantier i varmeprisen. Derudover er der usik-

kerheder omkring oprindelsesgarantier som følge af at der ofte ikke er samtidighed mel-

lem produktion og levering, dvs. oprindelsesgaranti dokumenterer at energien er vedva-

rende på papiret, men fysisk vil den leverede energi være en blanding af de producerede

energikilder.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om VE-fællesskaber, som kan være kommunale

eller andelsejede fjernvarmeselskaber. Muligheden for at danne VE-fællesskaber tilfører

ikke fjernvarmeselskaber nye muligheder.

Konklusion

Dansk fjernvarme finder at barrierer for at fjernvarmeselskaber kan købe oprindelsesga-

rantier bør fjernes. Ordningen kommer for sent, idet hele sektoren frem mod 2030 allige-

vel kommer tæt på at være klimaneutral og langt hen ad vejen bliver baseret på vedva-

rende og grønne energikilder.

Forslaget om VE-fællesskaber er langt hen ad vejen varm luft, som dækker over mang-

lende vilje til at indføre ændringer, som reelt understøtter lokalt initiativ, fleksibilitet samt

energiintegration mellem energisystemerne.

Generelt

16. november 2020

Side 1/7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar. Alle fire hovedtemaer

samt de øvrige ændringer har betydning for fjernvarmesektoren og derfor kommenteres

de enkeltvis i samme rækkefølge som anvendes i høringsbrevet.

Tilladelsesproces

Det er generelt positivt at der fastlægges sagsbehandlingstider samt etableres kontakt-

punkt som kan vejlede ansøgere om opstilling af VE-anlæg.

Oprindelsesgarantier

Generelt er der alene tale om, at der i varmeforsyningsloven indsættes bemyndigelse til

ministeren til at udstede oprindelsesgarantier for varme og køling (hver for sig, ikke sam-

men) og udstede nærmere regler.

Fjernvarmesektoren generelt har sat sig for at blive fossilfri, måske med undtagelse af

den grønne varme som stammer fra affald, som på et eller andet niveau er spildvarme fra

en bortskaffelsesproces. Derfor kommer oprindelsesgarantierne måske en postgang for

sent, idet de ikke giver mening hvis næsten al varme alligevel er vedvarende og i hvert

fald grøn.

Lovforslaget gennemfører den implementering af VE-direktivet II, som Danmark er forplig-

tet til. Herunder også reglerne om udstedelse af oprindelsesgarantier for varme og køling.

Dansk Fjernvarme er enig i, at der bør være dokumentation for den VE-varme og VE-kø-

ling, der produceres og sælges i fjernvarme- og -kølingsystemer. Men sådan som syste-

met har udviklet sig for oprindelsesgarantier, i første gang for elektricitet men nu også for

de øvrige ledningsbårne energier, åbenbarer der sig betydelige dilemmaer og udfordrin-

ger. Afstanden i tid og sted mellem hvad kunder faktisk køber og forbruger, og så det, der

dokumenteres med oprindelsesgarantierne, nærmer sig det absurde. Energinet angiver

der er en fejlmargin på produktion af vedvarende energi på over 50%, når den opgøres

på et år. Med elsystemets samtidighed af produktion og forbrug kan usikkerheden ned-

bringes til 2,5 %, hvis den opgøres på timeniveau. Men i både gas- og fjernvarmesyste-

mer er der ikke dette tidsmæssige sammenfald. Tiden mellem produktion af varme/køl og

dens forbrug skal måles almindeligvis i timer og for gas’ vedkommende i uger, måneder

og måske år. Og hvor elektronernes flugt i elnettet er fri, er der ensrettet trafik i vand-,

damp- og gasbærende net. Og fjernvarmens/-kølingens net er ikke sammenbundne, men

opdelte og uafhængige. Ønsket om at give VE-energi supplerende indtægt gennem op-

rindelsesgarantier er prisværdigt, men udformningen af ordningen, med afkoblingen af

faktisk forbrug fra produktion giver et misvisende billede af hvad der sker i energisyste-

met og afstedkommer suboptimale forbrugsvalg og investeringer. Danmark bør, når lejlig-

hed melder sig, påtage sig at få dette systemet med oprindelsesgarantier reformeret så

der skabes den nødvendige og faktisk dokumenterbare sammenhæng mellem forbrug og

produktion af vedvarende energi.

Dansk Fjernvarme finder det endvidere problematisk, såfremt der udstedes oprindelses-

garantier for produkter som har fået statsstøtte, idet samfundet og borgere som har finan-

sieret støtten, derved fratages miljø- og klimaeffekten herfra, såfremt produktet sælges til

Side 2/7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

specifik kunde som måske endda kan befinde sig udenfor landets grænser og dermed

ikke har andel i finansieringen.

En specifik ting:

I bemærkninger til de enkelte bestemmelser, side 238, næstnederst, anføres det, at hen-

sigten er, at ministeren med hjemmel i varmeforsyningsloven vil fastsætte regler om, at

varmeforsyninger kan indregne gebyrer for oprindelsesgarantier (dvs. omkostninger til

udstedelsessystemet) i varmeprisen. Der er derimod ikke forslag om skabe hjemmel til at

indregne indkøb af oprindelsesgarantier i varmeprisen. Her halter logikken. I det tilfælde,

at en varmeforsyning køber VE-varme eller VE-energi fra en anden varmeforsyning

(f.eks. et varmetransmissionsselskab), kan den VE-producerende varmeforsyning der-

med indregne omkostningerne ved at få udstedt oprindelsesgarantierne, men den afta-

gende varmeforsyning kan ikke få lov at indregne omkostninger til køb af dem. Hverken til

egetforbrug, herunder varmetab, eller til videresalg til slutkunder. Det samme gør sig gæl-

dende, hvis en varmeforsyning anvender VE- elektricitet eller VE-gas til varmeproduktion.

I bemærkninger til de enkelte bestemmelser, side 234, 4. afsnit anføres: ”Når

oprindel-

sesgarantien er anvendt, annulleres den automatisk. Oprindelsesgarantien anvendes, når

energileverandøren dokumenterer over for slutkunden, at forbruget af varme kommer fra

en vedvarende energikilde. Det skal forstås således, at oprindelsesgarantien anvendes i

forbindelse med, at varmeproducenten sælger varme til slutkunden, og i den forbindelse

kan producenten over for slutkunden dokumentere, at varmen er produceret fra vedva-

rende energikilder.”

Når en varmeforsyning ikke kan købe oprindelsesgaranti for eksternt produceret VE-

varme eller varme produceret på basis af indkøbt (men således udokumenteret) VE-

energi, kan den heller ikke anvendes overfor slutkunden, men må løbe ud. Slutkunden i

eksemplet ovenfor kan selvfølgelig købe oprindelsesgarantier hos den overordnede var-

meproducent eller oprindelsesgarantier, svarende til andelen af VE-elektricitet eller VE-

gas anvendt hos slutkundens varmeforsyningen, men det er en helt urimelig ugennem-

skuelig (tænk blot på kompleksiteten i det københavnske fjernvarmesystem) situation at

placere både slutkunde og varmeforsyning i. Det sidstnævnte skal ikke mindst også ses i

et konkurrencemæssigt perspektiv. Der bør umiddelbart med lovforslaget gives hjemmel

til at varmeforsyninger indregner indkøb af oprindelsesgarantier i varmeprisen.

VE-fællesskaber

Dansk Fjernvarmes kommentarer til lovforslaget om VE-fællesskaber følger langt hen ad

vejen det høringssvar som Dansk Fjernvarme afgav angående Elmarkedsdirektivet og

”Borgerenergifællesskaber”, og

vi er tilfreds med at kommunale, og andelsejede fjernvar-

meselskaber kan anses som VE-fællesskaber, dvs. falder ind under definitionen på VE-

fællesskaber.

Direktivet tager fat i noget væsentligt i forhold til de energisystemer som bliver domine-

rende i fremtidens fossilfrie samfund, hvor især produktion går fra at være et centralt og

vertikalt søjleopdelt system til at være et decentralt, horisontalt og integreret system med

Side 3/7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

produktionen ved decentrale kilder. Direktivet tager fat i spørgsmålet om hvorledes og i

hvilken omfang forbrugere og virksomheder selv må opsamle og anvende lokale energi-

ressourcer.

For fjernvarmesektoren er disse muligheder særdeles vigtige, idet fjernvarmesektoren, for

at blive vedvarende fremadrettet, må basere sig på vedvarende kilder, som kan være

spredt ud over det byområde som samtidig skal forsynes. Fjernvarmens DNA og beretti-

gelse i forhold til individuel opvarmning er, at der kan leveres høj effektivitet og samtidig

skabes løsninger, som udnytter el- og gassystemernes prissignaler til fleksibilitet og inte-

gration af energisystemerne samt til lagring. Dette til gavn for både el, - gas- og varmesy-

stemerne. Dette har hidtil kunnet klares af byens fjernvarmeværk hvor kraftvarmeanlæg,

gaskedler, elkedler, solfangeranlæg og senest varmepumper har kunnet placeres på

samme matrikel. For fremtiden kan dette DNA kun opretholdes, såfremt fjernvarmesel-

skaberne kan etablere egne el- og varmeproduktionsanlæg kombineret med lagring via

direkte forbindelser i lokalområdet. Kan forbindelserne ikke etableres pga. tekniske og

økonomiske barrierer mister fjernvarmen fleksibilitet, konkurrenceevne og mulighederne

går tabt.

EU har på fornuftig vis set disse barrierer som problematisk i forhold til fremtidens energi-

system og har derfor lavet et El-markedsdirektiv samt et VE-direktiv, som åbner for mulig-

hederne for aktive kunder, egenproducenter, direkte forbindelser og energifællesskaber.

Desværre har ministeriet, med forslaget til implementering af elmarkedsdirektivet, valgt

ikke at åbne for disse muligheder for energiintegration og fleksibilitet, idet elforsyningslo-

vens implementering af El-markedsdirektivet alt andet lige er en barriere, som overskyg-

ger de gode intentioner i VE-direktivet. Det gør ministeriet primært ved at stadfæste elnet-

selskabernes monopol på el-transport over tredjemands matrikel samt deres ret til at ud-

forme og opretholde et forvridende betalingssystem ude af trit med den virkelighed, vi be-

finder os i.

Dansk Fjernvarme kan derfor ikke bruge muligheden for VE-fællesskaber til så meget ud

over at konstatere, at kommunale og andelsejede fjernvarmeselskaber allerede i mange

tilfælde er VE-fællesskaber og fungerer som tænkt i VE-direktivet, dvs. muligheden for

VE-fællesskaber bringer ikke noget nyt for fjernvarmesektoren. De vigtigste barrierer i ret-

ning af fleksibilitet og energiintegration fjernes ikke.

Elsystemet har ikke hidtil udvist lyst til at se på om fjernvarmeselskaber skaber særlig

værdi for elsystemet via deres fleksibilitet i kraft af kombinationen af lagre, kraftvarmean-

læg, elkedler og afbrydelige varmepumper, dvs. tariferingen er ens for fjernvarmeværker

og øvrige forbrugere, uanset den af fjernvarmeselskaberne leverede fleksibilitet. Det skal

derfor blive spændende at se, hvorledes cost-benefit analyser jf. artikel 22. stk. 4 litra d

falder ud. At elnetselskaberne selv kan udarbejde disse cost-benefit analyser samt tillige

fastlægge tariffer i henhold hertil er dog som at lade ræven vogte høns, anset at lovforsla-

get forpligtet til at samarbejde om tariffer der afspejler reelle omkostninger og/eller bespa-

relser.

Side 4/7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme skal henlede ministeriets opmærksomhed på, at

”Bekendtgørelse

indtægtsrammer for netvirksomhed”, som er i høring i øjeblikket, i § 45, stk. 3 fastlægger,

at omkostninger til betaling for fleksibilitetsydelser skal afholdes som en selvstændig be-

taling og ikke må modregnes som en direkte tarifreduktion. Det betyder, at der er mod-

strid mellem ovenstående regler samt VE-direktivets ønsker om tarifnedsættelser for VE-

fællesskaber i forhold til de besparelser, de giver anledning til for systemet. Dansk Fjern-

varme foretrækker tarifnedsættelser, der fremmer investeringer, frem for uforudsigelige

betalingssystemer i et ufuldstændigt markeds set-up.

Integration af vedvarende energi i transportsektoren samt krav om bæredygtighed

og reduktion af drivhusgasudledning for biobrændstoffer og bio-massebrændsler

til transport

Ingen bemærkninger

Krav om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasudledningen for flydende bio-

brændsler

Ingen bemærkninger

Krav om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasudledninger for biomasse-

brændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler

Dansk Fjernvarme finder det ikke hensigtsmæssigt, at medtage bæredygtighedskrav for

biomasse fra landbrug (halm mv.) inden det vides hvilke krav/restriktioner, der er tale om.

Krav til bæredygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser på CO

-kvoteområdet

Dansk Fjernvarme bifalder, at biobrændsler kan holdes udenfor CO

-regnskabet i en kvo-

teomfattet virksomhed, så længe biobrændslet er bæredygtig og følger reglerne herfor jf.

EU-ret.

Andet

Dansk Fjernvarme er forundret over at lossepladsgas kan anses for vedvarende, når

elektricitet og varme fra affaldsforbrænding ikke kan

–

kilden er den samme (§1 nr.2). Mi-

nisteriet bør arbejde for at denne skævheder rettes i EU-systemet.

I forbindelse med §9 nr. 2 vedrørende lov om fremme af energibesparelser i bygninger

fremgår det,

at der ikke er nogen definition af begrebet ”Energi fra vedvarende energikil-

der”. Dansk Fjernvarme mener at ”effektiv

fjernvarme

og køling” jf. EU definitionerne

herpå, skal sidestilles med energi fra vedvarende energikilder og at det tydeliggøres i lo-

ven at det er tilfældet. Dette skal endvidere ses i sammenhæng med bygningsreglemen-

tet som i § 293 fastlægger at ”Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi”

og at § 294 fastslår ”I bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er

mulig, kan bygningsopvarmning baseres på fjernvarme uanset § 293”.

I forbindelse med en effektiv udnyttelse (afkøling) af fjernvarmen er der en stor problem-

stilling i udlejningsejendomme. Mange fjernvarmeselskaber giver forbrugerne et incita-

ment til at sikre et velfungerende anlæg med en god afkøling via en incitamentstarif, der

Side 5/7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

pålægger forbrugere med for dårlig afkøling en ekstrabetaling, der dækker de ekstraom-

kostninger til varmetab mm., som den dårlige afkøling giver. Problemet i udlejningsejen-

domme er, at udlejer uden videre kan indregne ekstrabetalingen for den dårlige afkøling i

varmeregnskabet til lejerne, selvom den dårlige afkøling måske skyldes manglende vedli-

gehold og regulering af udlejerens varmeinstallation. Forbrugerne er ofte ikke klar over, at

de betaler denne ekstraomkostning, som i mange tilfælde kunne undgås, hvis udlejers in-

stallation blev serviceret. Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at det gøres lovpligtigt med et

årligt serviceeftersyn på fjernvarmeinstallationen i udlejningsejendomme, hvis udlejer skal

kunne sende incitamentstariffen videre til forbrugerne

. Ønsker udlejer ikke at sikre en

velfungerende installation, må udlejer selv betale incitamentstariffen. Dermed sikres det,

at forbrugerne ikke betaler unødigt for en dårlig afkøling uden selv at kunne gøre noget

ved det. Tilmed vil effektiviteten i hele fjernvarmesystemet med tiden forbedres, da en la-

vere returløbstemperatur i nettet giver mindre varmetab, lavere pumpeomkostninger og

bedre effektivitet på produktionsanlæggene. Dette vil betyde et lavere energiforbrug i

fjernvarmeproduktionen med klimamæssige og økonomiske fordele for forbrugerne.

Endvidere foreslås det, at det lovpligtige serviceeftersyn skal være fra en certificeret ser-

vicemontør, der har den nødvendige fjernvarmefaglige viden. Der findes i dag bl.a. Fjern-

varmens Serviceordning og uddannelseskonceptet HEAT, som HOFOR har udviklet. En

officiel ordning kunne med fordel bygge videre på disse, og Dansk Fjernvarme deltager

gerne i udarbejdelsen af et koncept. Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at ministeren gi-

ves hjemmel til at indføre en officiel godkendelsesordning for fjernvarmeservicemontører,

der kan gennemføre eftersyn af høj kvalitet. Herudover bør der fastsættes den nødven-

dige hjemmel til at stille krav ift. udlejernes opkrævning af incitamentstariffen ved lejerne.

Fjernvarme er, som tidligere nævnt, på vej til at blive klimaneutral, dvs. baseret på vedva-

rende og grønne energikilder, men for især elektricitet, anvendt til at drive varmepumper

og elkedler, kan det blive en udfordring at dokumentere, idet der er forbud mod at ind-

regne omkostninger til køb af oprindelsesgarantier i varmeprisen. Dermed bliver den ind-

købte energi mere fossil end tilsigtet, som følge af, at andre forbrugere har købt oprindel-

sesgarantierne for den vedvarende del af elektriciteten. Dette kan give enkelte fjernvar-

meselskaber

udfordringer i forhold til at leve op til definitionen på ”effektiv

fjernvarme og

køling”, i forhold til Lov om fremme af vedvarende energi i bygninger

og derfor bør fjern-

varmeselskaber som tidligere foreslået, kunne indregne omkostninger til oprindelsesga-

rantier i varmeprisen.

Side 6/7

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

Det bemærkes, at det fremgår af Bekendtgørelse af lov om leje § 37 at udgifter til kontrol, eftersyn og vedlige-

holdelse af henholdsvis varmeanlæg og kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, skal medtages i varmeforbrugsregnskaber. Dansk Fjernvarme vurderer i øvrigt,

at eftersyn af fjernvarmeanlæg, der ikke er lovpligtige vil kunne opkræves over huslejen, som en almindelig

driftsudgift.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med venlig hilsen

John Tang Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

Tlf: +45 24 42 88 84

Side 7/7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[indsendt pr. e-mail iht. høringsbrev til

med kopi til

[email protected]]

Hørsholm den 17. november 2020

433-30/AMY/crp

J.nr. 2019-86318

J.nr. 2019-86318 ”Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love (Delvis im-

plementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energi-

kilder.)"

Dansk Gasteknisk Center (DGC) takker for det modtagne materiale og fremsender på de efterføl-

gende sider vores høringssvar.

Hvis der er behov for uddybende kommentarer eller bemærkninger i forhold til vores høringssvar,

står vi til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Asger Myken

Senior projektleder

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm

CVR-nr. 12105045 • tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • [email protected]

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DGC's bemærkninger til:

”Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven,

lov om naturgasforsyning og forskellige andre love”

Den foreslåede § 3, stk. 6 i biobrændstofloven bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren

til at fastsætte regler om brug af klimakreditter, herunder brug af infrastrukturkreditter, der kan bru-

ges til finansiering af opstilling af ladestandere til elvejkøretøjer. Af bemærkningerne fremgår, at

infrastrukturkreditter ikke anerkendes af EU og derfor ikke vil kunne bidrage til opfyldelsen af

brændstofkvalitetsdirektivets krav om en drivhusgasreduktion på mindst 6 pct.

Opstilling af ladestandere bidrager kun til reduktion af transportsektorens udledning af klimagasser,

såfremt de resulterer i et øget forbrug af el til køretøjer. Hvis nogle ladestandere kun udnyttes i be-

grænset omfang, eller slet ikke, udhuler udstedelsen af klimakreditter til disse opfyldelsen af det

samlede nationale mål for reduktion af klimagasser.

Det anbefales

derfor, at lovforslaget formuleres således, at udstedelse af klimakreditter, herunder

infrastrukturkreditter, udformes som en støtte pr. leveret kWh fra ladestanderne i en periode, eller

alternativt at støtten gøres afhængig af et vist minimumsforbrug fra ladestanderne i en periode.

Transportsektoren efterspørger rammer, som gør det muligt at indføre biogas til tung transport, hvor

elbiler ikke er en brugbar løsning. Indførsel af biogas til tung transport vil kunne fremme ustøttet

biogasproduktion, som vil supplere effekten af de eksisterende støtteordninger for biogas, og som

derfor, foruden at bidrage til opfyldelse af brændstofkvalitetsdirektivets krav, også vil kunne med-

føre en yderligere reduktion af udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Tankstationer til komprimeret eller flydende biogas (bionaturgas) er imidlertid omkostningstunge,

og hønen-og-ægget-problemstillingen er, foruden en højere afgiftsbelastning sammenlignet med

dieselkøretøjer, en barriere for etableringen af tankstationer til biogas. Der bør derfor anvendes en

mere teknologineutral tilgang til fremme af infrastruktur til nye drivmidler, som også tilgodeser be-

hovet til tung transport.

Det anbefales

helt konkret, at forslaget til § 3, stk. 6 i biobrændstofloven ændres fra:

”Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om brug af klimakreditter, herunder

brug af infrastrukturkreditter, der kan bruges til finansiering af opstilling af ladestandere til eldrevne

køretøjer, og om adgang til at medregne de direkte drivhusgasreduktioner, som opstilling af sådanne

ladestandere foranlediger, i et drivhusgasreduktionskrav”

til:

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

”Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om brug af klimakreditter, herunder

brug af infrastrukturkreditter, der kan bruges til finansiering af opstilling af ladestandere til eldrevne

køretøjer

samt tankstationer til komprimeret og flydende bionaturgas,

og om adgang til at medregne

de direkte drivhusgasreduktioner, som opstilling af sådanne ladestandere

og tankstationer

foranledi-

ger, i et drivhusgasreduktionskrav”.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Sendt på mail: [email protected]

kopi til: [email protected]

j.nr. 2019-86318

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Danmark

Telefon 3324 4266

www.skovforeningen.dk

17. november 2020

Dansk Skovforenings høringssvar til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov

om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder)

–

Journalnummer: 2019-

86318

Dansk Skovforening takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslaget. Vi har

noteret at Dansk Skovforening ikke fremgår af listen over eksterne ikke ministerielle høringsparter

og ønsker at blive føjet på listen i forhold til kommende høringer i forhold til bekendtgørelse og

håndbog.

Indledningsvist vil vi gerne pointere, at vi bakker op om implementeringen af de besluttede

bæredygtighedskriterier for træbiomassen i VE-direktivet. Vi har i dag en frivillig brancheaftale,

der netop har til formål at sikre bæredygtighed. Mange af elementerne fra brancheaftalen går

igen, men der er også kommet nogle uhensigtsmæssige punkter til. Det gælder fx definitionen på

restprodukt fra skoven, og det foreslåede krav om en diametergrænse på 20 cm. Det kommer vi

nærmere ind på senere.

Vi er klar over, at der foreligger en politisk aftale om at overimplementere VE-direktivets krav,

hvilket VE-direktivet også åbner mulighed for. Vi mener stadig, at de lovgivningsmæssige krav

burde holde sig til at implementere direktivets krav. De supplerende danske krav mener vi løses

bedre via frivillige aftaler, som brancheaftalen er et eksempel på. Det vil på sigt give en større

fleksibilitet og mulighed for tilpasning.

Selve lovforslaget indeholder ikke konkrete bæredygtighedskrav, men bemyndiger Klima- Energi-

og Forsyningsministeren til at fastsætte bæredygtighedskrav og regler for deres overholdelse og

kontrol. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i afsnit 3.6, at der skal udarbejdes en

bekendtgørelse og håndbog, som nærmere beskriver opfyldelse af bæredygtighedskrav for

træbiomasse.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi er bekymrede over at Klima- Energi- og Forsyningsministeren får så store beføjelser til at ændre

på kravene via bekendtgørelse og ikke mindst håndbog. Vi har noteret os, at det af

lovbemærkningerne fremgår at ændringer skal godkendes af aftaleparterne eller via

bekendtgørelse. Vi finder det vigtigt, at der er krav om politisk behandling, hvis der indføres

stramninger i forhold til det, der fremgår af den nuværende politiske aftale.

Kravet om at rester fra træindustrien skal opfylde bæredygtighedskravene mener vi bør udgå.

Reguleringen bør følge primærproduktet. Der er tale om et reelt restprodukt af produktionen fx

savsmuld, og der findes ikke nødvendigvis alternativ anvendelse.

Der er i EU-regi udarbejdet materiale, der gennemgår om landene opfylder

bæredygtighedskravene fra VE-direktivet. Det fremgår at det hidtidige arbejde, at Danmark

opfylder kravene for bæredygtighed. EU kommissionen er ved at udarbejde en vejledning til de

enkelte lande i forhold til implementering af VE-direktivets 5 nye bæredygtighedskrav for

træbiomasse fra skov. Vi anbefaler, at Danmark følger denne vejledning for den del der vedrører

VE-direktivets krav.

Det er relevant i den kommende bekendtgørelse og håndbogen tydeligt at skelne mellem hvad der

er EU krav, og hvad der er danske krav. Det samme gør sig gældende i forhold til definitioner. Fx

mener vi, at et restprodukt fra skoven kan beskrives som træbiomasse, der ikke kan

anvendes/afsættes til produkter med en højere værdi/længerevarende klimagevinst i form af

mere varige træprodukter. At Danmark så ønsker, at kun en særlig fraktion af restprodukterne

anvendes til energiformål, hvis der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for bæredygtig drift og

derfor indsætter et diameterkrav som sidste mulighed, har ikke noget med definitionen af

restprodukter fra skovbruget at gøre.

Tekstnære kommentarer til loven

§ 1 Nr. 13 - §56c i Lov om fremme af vedvarende energi (s. 3)

Der henvises til at ministeren fastsætter regler, der overholder de til enhver tid gældende

bæredygtighedskriterier. Det er ikke tydeligt hvilke bæredygtighedskriterier der her henvises til,

men vi formoder, at det som udgangspunkt henviser til udefrakommende krav/opdateringer i VE-

direktivet, der implementeres og at andre krav skal behandles politisk før de indføres. Ud fra

bemærkningerne til loven formodes det, at det er de af EU fastsatte.

I Stk. 2 nævnes importerede eller nationalt producerede træpiller, træbriketter eller brænde.

Hvorfor sondring mellem importeret og nationalt produceret?

§2 i Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (s. 6)

Definitionen på restprodukt (punkt 12) er ikke rummende for skovbrug. Der står, at processen ikke

må være bevidst ændret, hvis der er tale om et restprodukt. I skovbruget er det muligt at genere

ekstra biomasse i kulturernes unge år ved at anvende fx powerkulturer, ændret træartsvalg,

højere plantetal og tilplantning af spor. Det er vigtigt at denne definition ikke kommer til at

spænde ben for det på sigt.

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er i punkt 13 en definition på restprodukter fra skov som anvender begrebet restprodukt. Her

er det vigtigt, at fx powerkulturer anerkendes som et produkt, der må anvendes til energiformål.

Powerkulturer er en driftsform, hvor der med træartsvalg, plantetæthed og plantning i spor

fremdyrkes en større vedmasse i de tidlige år, som kan anvendes til flisning.

Tekstnære kommentarer til lovbemærkningerne

2.1.6.2 (s. 42)

Første sætning bør ændres til: Brug af skovbiomasse til energi kan

både

have negative

og positive

effekter på biodiversiteten. Fx kan mere lys til skovbunden og træerne gavne dyre- og planteliv og

er vitalt for at bevoksningen kan udvikle sig til store dimensioner, som kan anvendes i bygge- og

møbelindustrien senere.

Det fremgår, at internationalt og nationalt udlagte naturbeskyttelsesområder, herunder

vådområder og tørvemoser beskyttes. Det er vigtigt at dette tolkes korrekt, så der stadig kan

udtages træbiomasse fra områderne, men selvfølgelig i respekt for udpegningerne og den

påvirkning driften kan have på biodiversiteten. Det er værd at bemærke, at der ligger en stor del

produktionsskov i de udpegede Natura 2000-områder, som skal sikres fortsat drift. Det fremgår

tydeligt af EU's vejledning for Natura 2000 i skov, at en fortsat drift skal være mulig såfremt det

fortsat er muligt at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus. Det er der taget hånd om i

den danske implementering, hvor vi har anmeldeordningen (skovlovens §17) og de udarbejdede

Natura 2000-planer og -handleplaner.

Det ville være betryggende, om der et sted stod, at Danmark som helhed kan betragtes som et

kildeområde (s. 43).

ør der i sidste afs it stå … Det skal således sikres, at de a ve dte io asse er æredygtig.

Den er vel enten bæredygtig eller ikke bæredygtig, der er ikke tale om gradbøjning.

I forhold til dokumentation s. 93 mangler der at blive nævnt, at alternativ dokumentation også kan

anvendes.

Kommentarer til nr. 13 (side 146)

Det fremgår s. 152, at der stilles krav om at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes,

og at der tages hensyn til særlige arter. Det specificeres, at særlige arter forventes at være

rødlistearter og tilsvarende lister i andre lande. Der stilles spørgsmål til hvorvidt den danske

rødliste er retvisende, idet den også har medregnet dd-arter (arter der mangler oplysninger om)

som truede. Der ligger netop ubesvarede spørgsmål om det til ministeren. Vi anbefaler, at det

vurderes nærmere hvilke arter, der konkret skal beskyttes for og hvordan de skal erkendes i

skoven i stedet for blot at sige rødlisten.

Det er ikke lykkedes at finde en nærmere beskrivelse af hvordan særligt værdifulde områder

defineres. Der findes allerede en fortolkning i brancheaftalen, og det formodes, at det er

tilsvarende den. Det er vigtigt, at der ikke kommer en tolkning om at fx Natura 2000-arealer er

særligt værdifulde områder, og at der så ikke kan produceres biomasse i de områder jf. indledende

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kommentar om Natura 2000. I stedet vil vi foretrække, at der henvises til skovlovens § 25 om

naturmæssigt særlig værdifulde skovarealer.

Det fremgår endvidere på side 152, at det særlige danske klimakrav skal bidrage til, at kulstoflagre

ikke går tilbage på kortere og mellemlangt sigt. Kortere sigt bør udelades eller defineres nærmere

(også de tilsvarende sætninger andre steder i dokumentet), idet det grundet fx skæv

aldersfordeling kan give mening at fælde mere end tilvæksten i perioder. Det kan være områder,

hvor der fx er sygdomsangreb, stormfald eller hvor der er plantet mange nåletræsskove samtidig,

som nu er hugstmoden. Efterlades disse bevoksninger for længe kan de gå i opløsning hvorved det

træ, der skal gå til bygningstræ ender med at miste sin kvalitet og ende som træ til energi. Det er

derfor vigtigt, at kort ikke tolkes for rigidt.

Rester fra skovbrug beskrives som hugstrester i form af toppe og grene og tyndingstræ. Det

fremgår, at det forventes, at der fastsættes regler i bekendtgørelsen for dokumentation, og der er

beskrevet to måder at dokumentere det på. Det er vigtigt at pointere, at det er muligt at anvende

stammetræ med en diameter over 20 cm, hvor der er dokumentation for bæredygtig skovdrift.

Der kan være mange årsager til at det er bæredygtigt at anvende større diametre fx konvertering

af contortafyrplantager til løvtræbevoksninger eller produktiv nåleskov. Kravet om, at der ikke må

anvendes stammetræ over 20 cm ser vi udelukkende anvendt som den sidst mulige

sorteringsmåde, som ikke bygger på restbegrebsdefinitionen. Det er positivt, at det af

lovbemærkningerne fremgår, at f.eks. skadet/splintret træ, stormfald, barkbilleangreb eller

sygdom kan undtages disse krav.

Energistyrelsen har tidligere henvist til en illustration omkring anvendelsesmuligheder, hvor det

kun er ved dimensioner over 20, at der kan findes en alternativ anvendelse (Her er der

selvfølgelige tale om kvalitetstræ, der ikke er skadet eller træarter som industrien ikke finder

anvendelse for). Vi vil henlede opmærksomheden på, at der er tale om en skematisk illustration,

og at der er tale om brystdiameter og dermed ikke roddiameter. Hvilken diameter henvises der til i

lovforslagets noter?

Det bliver svært at dokumentere en diametergrænse for hugstrester. Det giver ikke mening at lave

flis af et produkt som en træindustri vil betale mere for, heller ikke selvom det er under 20 cm. Et

eksempel på hvor diameteren ikke spiller ind er, når vi skal konvertere en Contortafyr bevoksning

til hjemmehørende træarter. De kan have diametre på 35 cm og være kernesunde og vitale, men

der er ikke nogen mulighed for afsætning af træet til industrien på grund af den vedmæssigt ringe

kvalitet. Hvis det ikke må afsættes til energi er eneste alternativ at brænde det på arealet. Så er

det alt andet lige bedre at anvende det til energi og dermed substituere kul og gas. Et

diameterkrav kan også gå hårdt ud over en fornuftig forvaltning af blandskov, hvor der ofte er

træarter, som industrien ikke ønsker at aftage, men som forvaltningsmæssigt skal fjernes for at få

en god kvalitet på andre træer. Det kan ende med en forarmning af artsdiversiteten, hvis man skal

sørge

for at alle ikke ”i dustrive lige” træer skal fældes i de de år 20

i dia eter.

Vi erkender, at det er svært at lave en simpel konsistent definition, da den fagligt set i bund og

grund skal bygge på kvalitet og afsætningsmuligheder frem for diameter. Vores pointe er, at

diameterkravet ikke skal fremstå som en del af definitionen af restprodukter fra skovbrug, men

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kan anvendes som en sidste mulighed i forbindelse med dokumentation om et restprodukt er

mindst klimavenligt og kun i tilfælde hvor der ikke findes anden dokumentation. Det bør ikke

skrives på en måde så restprodukter fra skovbrug generelt ender med at blive defineret ud fra en

bestemt diameter og overføres i andre sammenhænge.

På side 155 fremgår det, at træbiomasse fra ikke-skov fx læhegn og små træbevoksede arealer i

det åbne land også skal opfylde kravene til bæredygtighedskriterier og drivhusgasemissioner. Der

er meget andet træ fra ikke skov fx pleje langs infrastruktur og parkpleje. Her kan det også blive

svært at levere den fornødne dokumentation ligesom ved andre typer ikke-skov. Det bør

overvejes, om ikke et dokumentationskrav for ikke-skov udskydes, til der er et system, som kan

håndtere dokumentationen. Der vil nok blive tale om en procescertificering/dokumentation, idet

det ikke er realistisk med en arealcertificering for mange af arealerne.

Det er vigtigt, at der også bliver mulighed for alternativ dokumentation ud over

arealcertificeringerne, som det også er lagt op til på side 158.

Det fremgår på side 159, at håndbogen løbende vil blive holdt ajour og følge nye regler vedtaget af

EU-Kommissionen. Hvordan bliver disse ændringer formidlet til erhvervet?

Med venlig hilsen

Ditte Galsgård

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Halmleverandører

19. november 2020

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvaret er sendt

til

med kopi til

Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsy-

ning, biobrændstofloven og forskellige andre love

(Delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende

energikilder, 2019-86318)

Danske Halmleverandører støtter generelt op om øget harmoniseringen af grønne ambitioner

for produktionen og anvendelsen af vedvarende energi og en fælles overordnet regulering for

området på EU-niveau.

Det meget omfangsrige og ikke let tilgængelige høringsmateriale, viser lovgivning der muliggør

gennemførelse af EU-direktivet for vedvarende energi (VE II-direktivet). Størstedelen af direk-

tivet implementeres med bekendtgørelser og derfor er der i denne høring mange bemyndigel-

ser til ministeren.

Lovforslaget ønsker at gennemføre dele af Klimaaftale for energi og industri af 22. juni (med

tillægsaftale af 2. oktober), og giver bemyndigelser til at klima- energi og forsyningsministeren.

De mange bemyndigelser gør det vanskeligt at vurdere, om lovforslaget sikrer en passende

implementering af VE II-direktivet.

Af lovforslaget fremgår det, at der overimplementeres direkte eller klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiges til at fastsætte skrappere krav end VEII-direktivet. En overimple-

mentering af direktivets bestemmelser er i sig selv meget bekymrende, og de meget brede

bemyndigelser skaber en stor usikkerhed om, hvilke rammebetingelser berørte erhverv skal

agere under fremadrettet.

Vi er bekymrede for tidsfristen med hensyn til at få VE II-direktivet gennemført i dansk ret

senest 30. juni 2021. Vi ser bl.a. udfordringer i forhold til at få systemer på plads til sikring af

dokumentation af bæredygtighed af biomasse som halm.

I dag er der ikke er tilgængelige dokumentationssystemer for alle typer af biomasse, så de skal

opbygges.

Inden det kan foregå, er der behov for klarhed over hvilke krav der reelt stilles og med hvilken

grad af dokumentation. For halm er beskrevet krav til bæredygtighed i VEII-direktiver, men

formuleringerne om denne bæredygtighed er uklare og giver usikkerhed om tolkning. Der er i

høringsmaterialet beskrevet, at der snart forventes afklaring fra EU-kommissionen - den er

ikke kommet d.d. (hvad vi har hørt).

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Halmleverandører

Så hvordan skal halmleverandører forholde sig nu?

Dette samtidig med at størstedelen af afgrøden (hvede) til kommende års produktion af halm,

er sået her i efteråret. Kommer der særlige krav til praktik og registrering vedr. etablering af

afgrøden, vil det være umuligt at nå for størstedelen af halmen som produceres til kommende

sæsons samt for den halm som står på lager fra tidligere år.

Derfor er vi i Danske Halmleverandører særligt bekymrede for implementeringen inden 30. juni

2021. Vi har forventning om at Energistyrelsen har øje for de udfordringer der er og, at de

sikrer fortsat inddragelsen af interessenter i det endelige arbejde.

For at systemet med oprindelsesgarantier skal fungere optimalt, er det vigtigt for Danske Halm-

leverandører, at der findes et rimeligt prisniveau, som også tager hensyn til forskellige typer af

energiproducenter.

Danske Halmleverandører finder det problematisk, at der påtænkes indførelsen af nye syste-

mer til at dokumentere bæredygtighed og oprindelse fra dyrkningen af arealer, uden der hen-

vises til anvendelse af eksisterende systemer. Alle landmænd indsender årligt en lang række

data til staten (Landbrugsstyrelsen) om hvad der foregår på markerne. Vi opfordrer til at oplys-

ninger kun skal sendes til staten én gang. Så må der findes tekniske og juridiske løsninger til

at informationerne kan deles mellem styrelser.

Vi bakker op om intentionen i at fremme VE-fællesskaber. Det er en god idé, at borgere, virk-

somheder og lokale myndigheder kan deltage i VE-fællesskaber for på den måde at fremme

blandt andet en forbrugerdreven grøn omstilling. Her ser vi halm som et bæredygtigt, stabilt

og velkendt brændsel til sådanne lokale systemer. For at få energi fra halm, kan benytte for-

skellige teknologier og ikke kun nuværende forbrænding, men f.eks. også pyrolyse/forgasning

med restproduktet biokul, som kan udbringes på landbrugsjord og gemme kulstof.

Skulle der være ønske om uddybning fra Danske Halmleverandører står vi meget gerne til

rådighed. Thomas Holst i sekretariatet kan kontaktes på 3339 4691.

Med venlig hilsen

Thomas Holst

Chefkonsulent, Danske Halmleverandører

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Marianne Gry Hegelund

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Ole Kirkelund <[email protected]>

17. november 2020 14:49

Energistyrelsens officielle postkasse

Tina Strand Auken

Høringssvar (j.nr. 2020-86318) lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning m.v.

Til Energistyrelsen

Høringssvar – J.nr. 2019‐86318 til:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning

og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende

energikilder)

De Danske Bilimportører har ingen særlige bemærkninger til det foreliggende lovforslag. Vi noterer således, at

formålet med lovforslaget i hovedsagen er delvist at implementere og muliggøre implementering af VE II‐direktivet.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 13 og § 2, nr. 2, 3, 4 og 8, der vedrører integration af vedvarende energi i

transportsektoren m.v., herunder krav til bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner (pkt. 4 i

høringsbrevet), kan vi generelt bakke op om, at klima‐, energi‐, og forsyningsministeren gives mulighed for af

fastsætte nærmere krav til integration af vedvarende energi i transportsektoren.

Vi anbefaler i den forbindelse, at bemyndigelsen anvendes til at prioritere drivhusgasfortrængningskrav fremfor

iblandingskrav ved anvendelse af biobrændstoffer.

Vi bemærker, at det fremsendte udkast til lovforslag tager udgangspunkt i gældende ret, og ikke tager højde for det

udkast til lovforslag til ændring af biobrændstofloven m.v., der blev sendt i høring den 12. oktober 2020.

Vi henviser i den forbindelse til vores høringssvar, som er fremsendt den 23. oktober 2020 i to separate svar med

samme j. nr. 2020‐12217.

Vi har ingen bemærkninger til lovforslagets øvrige dele, der ikke vedrører transportsektoren.

Med venlig hilsen

Ole Kirkelund

Chefkonsulent

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16

1550 København V

Tel. 2323 2520

Mail. [email protected]

www.bilimp.dk

Denne e‐mail er kun tiltænkt ovennævnte adressat(er) og kan indeholde fortrolige oplysninger.

Hvis du ikke er rette modtager, gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt på nogen måde at videregive, udbrede

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eller kopiere denne e‐mail. Hvis du ved en fejl har modtaget e‐mailen, beder vi dig venligst om at rette henvendelse

til os pr. e‐mail [email protected].

Fra: Tina Strand Auken <[email protected]>

Sendt: 20. oktober 2020 14:54

Til:

Emne: Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov

om naturgasforsyning og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder).

Til alle høringsparterne

Klima‐, Energi‐ og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest tirsdag

den 17. november 2020. Materialet findes også på høringsportalen.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64455

Høringssvaret med angivelse af journalnummer 2019‐86318 bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected].

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Strand Auken

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E‐mail

+45 33 95 58 13

Danish Energy Agency ‐ www.ens.dk

‐ part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om‐os/energistyrelsens‐behandling‐af‐personoplysninger

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17. november 2020

MHOL/RISL

DI-2020-21298

Deres sagsnr.: 2019-86318

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til

(Cc)

DI’s høringssvar om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

lov om elforsyning, biobrændstoffer og forskellige andre love

DI takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi, mv.

Artikel 16

DI finder det positivt, at processen for opstilling af VE-anlæg fremover lettes. Det er sam-

tidig positivt, at der indføres en samlet tidsfrist for samtidighedskoncept for myndighe-

dernes sagsbehandling af ansøgninger om tilladelse, selvom det selvfølgelig er ønskvær-

digt, at den faktiske sagsbehandlingstid bliver hurtigere.

Artikel 29-31

DI noterer sig endvidere, at lovforslaget blandt andet implementerer den politiske aftale

af 2. oktober om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi, som er en del af klimaaf-

talen for energi og industri mv fra 22. juni.

DI mener, at det er vigtigt med så hurtig, fleksibel og smidig sagsbehandling som mu-

ligt. Når der med ministerens bemyndigelse skal fastsættes bæredygtighedskriterier, reg-

ler og krav til biomasse, og laves nye bekendtgørelser herom, er det vigtigt, at det beror

på brede politiske aftaler med så langsigtede perspektiver som muligt.

DI har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Marie Holst

Chefkonsulent

Rikke Sophie Lassen

Konsulent

*SAG*

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar

Biobrændstofloven med flere

ENS journalnummer 2019-86318

Drivkraft Danmark støtter overordnet de med lovforslaget foreslåede bemyndi-

gelser til Klima-, energi- og forsyningsministeren.

Vi støtter særligt op om de i §2 foreslåede bemyndigelser til ministeren til at ind-

føre regler om CO2-fortræning (reduktionskrav) i stedet for Biobrændstoflovens

nuværende iblandingskrav. Vi er i den forbindelse helt enige i ministeriets over-

vejelser om, at (afsnit 3.4.2. side 80):

”Anvendelse af drivhusgasreduktionskrav sikrer i højere grad et fokus på at redu-

cere drivhusgasemissionerne fra transportsektoren. Endvidere vurderes det at

drivhusgasreduktionskrav kan sikre teknologineutralitet og dermed fremme de

teknologier, der bidrager med de mest omkostningseffektive reduktioner.”

Et smart designet CO2-fortrængningskrav, som også inkluderer ILUC, vil sikre et

øget markedstræk efter alternative og konkurrerende drivmidler som biogas,

brint, avancerede biobrændstoffer og Power-to-X (PtX). Men det kræver, at kra-

vet er ambitiøst, både når det gælder bæredygtigheden og procentsatsen.

Med sommerens klimaaftale for energi og industri signalerede Folketinget klart,

at der skal investeres i udvikling og produktion af PtX. Skal denne PtX anvendes

i Danmark, er der derfor behov for et ambitiøst CO2-fortrængningkskrav. Derud-

over er timingen for implementeringen af et ambitiøst CO2-fortrængningskrav

afgørende for investeringer i og omstillingen af nuværende nye produktionsfaci-

liteter.

Der er tale om bemyndigelser til implementering af nuværende og fremtidige

EU-regulering og nationale politiske aftaler. Da disse i sagens natur endnu ikke

kendes, knytter vores kommentarer og spørgsmål sig alene til lovbemærknin-

gerne og ministeriets overvejelser omkring bestemmelserne. Vores kommentarer

og spørgsmål er koncentreret om lovforslagets §2 med ændringer til Biobrænd-

stofloven.

§2.2

Det fremgår af den foreslåede affatning af Biobrændstoflovens §1. 1. pkt., at lo-

vens formål er:

”……. samt brændstoffer med et lavt drivhusgasaftryk, med henblik på ……”

Vi støtter denne udvidelse af lovens formål, så for eksempel PtX, RFNBO’s, elek-

trofuels og tilsvarende bliver omfattet af loven.

Men de konkrete forslag til bestemmelser og bemyndigelser til ministeren efter-

lader usikkerhed om, i hvilket omfang de pågældende VE-brændstoffer i praksis

kan bidrage til for eksempel et fremtidigt reduktionskrav. I de konkrete forslag til

ændringer af lovgivningen er det kun biobrændstoffer og biomassebrændsler, der

omtales og defineres, som om de kan bidrage til iblandings- og reduktionskrav.

Esplanaden 34A, 1. sal th.

1263 København K

+45 3345 6510

drivkraftdanmark.dk

Den 17. november 2020

Ref.

mmj

1/4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi kan for eksempel ikke se, at ”brændstoffer med et lavt drivhusgasaftryk” er de-

fineret nærmere i lovforslaget. Derudover fremgår det, af forslagets §2.4 (ny af-

fatning af §3 i Biobrændstofloven):

”Til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasreduktionskrav, der er fastsat i

denne lov eller i regler, der er fastsat i medfør af denne lov, kan en virksomhed

alene medregne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der over-

holder krav til disses bæredygtighed eller drivhusgasreduktionskrav fastsat i

medfør af § 4.”

Det er svært at læse denne bestemmelse på anden vis, end at ”brændstoffer med

et lavt drivhusgasaftryk” ikke kan indgå i opfyldelsen af et fremtidigt CO2-reduk-

tionskrav – da bestemmelsen alene omtaler ”bio”?

Denne usikkerhed understøttes af, at ”brændstoffer med et lavt drivhusgasaf-

tryk” slet ikke er omtalt i lovbemærkningerne afsnit 3.4 i forhold til de foreslåede

bestemmelser.

Vi antager, at det ikke er et udtryk for, at der med lovforslaget er taget aktivt stil-

ling til, at ikke biologiske brændstoffer som for eksempel PtX og genanvendt kul-

stofbrændsel ikke vil kunne indgå i et fremtidigt reduktionskrav.

I modsat fald har vi svært ved at se sammenhængen og relevansen af lovforsla-

gets bemærkninger (2.1.5.3.) omkring ikke biologiske brændstoffer som for ek-

sempel PtX og genanvendt kulstofbrændsel.

Vi antager derfor, at disse typer af brændstoffer vil blive omfattet af loven og mu-

ligheden for at indgå i et fremtidigt reduktionskrav i takt med, at EU-Kommissi-

onen udarbejder nærmere retningslinjer for drivhusgasbesparelsen fra disse

brændstoffer jævnfør bemærkningerne i lovforslagets side 34.

Det vil i givet fald harmonere med bemærkningernes først i afsnit 3.4.1., hvor

både bio- og VE-brændstoffer er omtalt som brændstoffer, ministeren får be-

myndigelse til at fastsætte nærmere krav til anvendelsen af.

Vi vil derfor foreslå, at dette gøres tydeligere i lovbemærkningerne.

§2.4

Det nuværende iblandingskrav med specifikke krav til bestemte typer af bio-

brændstoffer og flertællingsmekanismer har vist sig ikke at være tilstrækkeligt til

at skabe et reelt markedstræk og udvikling af alternativer til de traditionelle 1G

biobrændstoffer.

Som nævnt indledningsvis er det vores vurdering, at et ambitiøst smart designet

CO2-fortrængningskrav, der indregner ILUC, vil sikre et øget markedstræk efter

alternative og konkurrerende drivmidler som biogas, brint, avancerede bio-

brændstoffer og Power-to-X (PtX). Og derved sikre reelle CO2-reduktioner fra

transporten.

Vi bakker derfor op om ministerens bemyndigelser jf. den foreslåede affatning af

Biobrændstoflovenes §3 stk. 2. Vi er generelt enige i ministeriets overvejelser,

der ligger bag de foreslåede bemyndigelser til, at ministeren kan fastsætte regler

om anvendelse af reduktionskrav i stedet for iblandingskrav, begrænsning på

2/4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

brugen af 1G biobrændstoffer og UER’er og udeladelse af brugen af flertællings-

mekanismer.

Vi er dog usikre på omfanget og forståelsen af ministerens bemyndigelse til at

sætte differentierede krav til forskellige brændstofleverandører – den foreslåede

affatning af §3 stk. 2 nr. 3.

Af bemærkningerne fremgår det, at det blandt andet har til formål at reducere de

administrative byrder for særligt mindre fremtidige producenter af biobrænd-

stoffer som for eksempel små forsøgsanlæg. Vi forstår bekymringen for, at dette

kan virke bremsende på udviklingen af nye VE-brændstoffer, men mener ikke,

det i praksis har nogen betydning.

Denne type forsøgsanlæg eller andre små producenter vil ikke være omfattet af

definitionen af ”Brændstofleverandør” og dermed heller ikke være forpligtiget i

henhold til loven. Det vil typisk være forsøgsanlæggets kunder, som ”er ansvarlig

for ekspeditionen gennem et punktopkrævningspunkt”.

Bestemmelsen virker derfor overflødig.

Med samme bestemmelse får ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler, som kan undtage leverandører af el eller vedvarende flydende eller gasfor-

mige brændstoffer af ikke biologisk oprindelse fra kravet om minimumsandel af

avancerede biobrændstoffer. Vi forstår af bemærkningerne til denne bestem-

melse, at den alene gælder disse brændstoffer/elektricitet og for eksempel ikke

betyder, at et selskab, der både leverer elektricitet og almindelig benzin og diesel,

kan undtages fra minimumskravet om avancerede biobrændstoffer, for den ben-

zin og diesel de leverer. Vi vil foreslå, at det præciseres i bemærkningerne.

Med forslaget får ministeren også bemyndigelse til at fastsætte regler for brug af

blandt andet ”Infrastrukturkreditter”. Ministeriet har i bemærkningerne side

198-199 gjort rede for de overvejelser, der ligger bag forslaget.

Vi deler den bekymring, der ligger bag de krav ministeriet mener, der skal stilles

i forbindelse med en eventuel ordning om medregning af infrastrukturkreditter i

et reduktionskrav.

Udover de oplistede forhold, som der skal tages højde for, ser vi også et behov

for, at det afklares, hvordan dobbelttælling undgås, hvis både den el, der i hen-

hold til forslaget til ny §3 stk. 5 kan tælle med i et iblandings- og reduktionskrav,

og selve ladestanderen kan tælle med i samme krav. En sådan dobbelttælling vil i

sidste ende ikke føre til reelle CO2-reduktioner fra transporten. Det bør derfor

ikke være muligt både at medtælle el leveret til transport via en ladestander, der

samtidig tæller som en infrastrukturkredit.

Det ville svare til, at en brændstofleverandør kunne opnå infrastrukturkreditter

for at opstille infrastruktur til for eksempel brint og samtidig indregne den leve-

rede brint i et iblandings- og reduktionskrav. Samme analogi kunne i øvrigt over-

føres til biogas, metanol, DME og andre brændstoffer, der kræver særskilt infra-

struktur.

3/4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Jævnfør ministeriets egne overvejelser omkring anvendelsen af flertællingsme-

kanismer til den foreslåede § 3 stk. 2, nr. 5 side 192 - 193, kan anvendelsen af in-

frastrukturkreditter derfor også udvande værdien af et reduktionskrav i forhold

til at fremme udviklingen af anvendelsen ”brændstoffer med et lavt drivhusgasaf-

tryk”.

Endelig synes brugen af infrastrukturkreditter at stride mod ministeriets egne

overvejelser om (afsnit 3.4.2. side 80):

”Anvendelse af drivhusgasreduktionskrav sikrer i højere grad et fokus på at redu-

cere drivhusgasemissionerne fra transportsektoren. Endvidere vurderes det at

drivhusgasreduktionskrav kan sikre teknologineutralitet og dermed fremme de

teknologier, der bidrager med de mest omkostningseffektive reduktioner.”

Vi repræsenterer selskaber, der forventes at aftage disse kreditter, men også har

lokaliteter, hvor det vil være oplagt for dem selv at opstille ladestandere og levere

el til disse, som derefter i begge tilfælde vil kunne indgå i deres iblandings- og re-

duktionsforpligtigelse. Vi deltager derfor meget gerne i arbejdet med at afklare

og afdække, hvordan sådanne infrastrukturkreditter skal kunne indgå i iblan-

dings- og reduktionsforpligtigelsen, så lovforslagets mål om at sikre teknologi-

neutralitet og omkostningseffektive og reelle CO2-reduktioner fra transporten

opretholdes.

4/4

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2019-86318

Sendt pr. e-mail til: [email protected], [email protected].

17. november 2020

Høringssvar til forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,

biobrændstofloven og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af

anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.)

Indledningsvis takker European Energy for muligheden for at kommentere på udkastet til

lovforslag.

European Energy bidrager gerne til arbejdet med at sikre en hensigtsmæssig implementering af

EU’s vedvarende energidirektiv

(REDII) for at understøtte udrulningen af vedvarende energi og

dermed sikre den grønne omstilling i Danmark.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Tilladelsesprocessen for VE-anlæg (art. 16 REDII)

European Energy bakker op om, at processen for opstilling af VE-anlæg gøres lettere, så ansøgning

om at opstille VE-anlæg ikke trækker unødigt i langdrag. European Energy finder det særdeles

positivt, at der indføres en samlet tidsfrist for myndighedernes sagsbehandling af ansøgninger om

tilladelser og noterer sig, at der for

repowering-projekter

vil være tale om en samlet tidsfrist på 1

år mod 2 år for almindelige VE-anlæg.

European Energy har oplevet en særdeles træg sagsbehandling i forbindelse med åben-dør-

projekterne for havvind og foreslår, at det specificeres, at den samlede tidsfrist gælder for VE-

anlæg - onshore såvel som offshore for at sikre, at fremtidige åben-dør-projekter ikke trækkes

unødigt i langdrag.

Oprindelsesgarantier (art. 19 REDII)

European Energy bakker op om at bibeholde oprindelsesgarantierne, idet de sikrer, at el kan

handles med en dokumenteret andel af vedvarende energi over for en slutkunde. European Energy

finder det således positivt, at oprindelsesgarantierne for elektricitet videreføres.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

European Energy mener dog ikke, at oprindelsesgarantierne bør inkludere biomasse, da biomasse

som afbrændes i Danmark ofte udleder mere CO2 end fossile brændsler såsom kul. Hvis der skal

være tilskyndelse til at undgå CO2-tunge brændsler som biomasse, bør oprindelsesgarantierne

reserveres til egentlig vedvarende energiproduktion. Hvis hensigten er, at forbrugerne skal hjælpes

til at træffe valg på et bedst muligt og oplyst grundlag, bør oprindelsesgarantierne således ikke

dække over elektricitet og varme produceret på biomasse.

European Energy finder det formålstjenligt, at det fremover fremgår af oprindelsesgarantien, om

et givent VE-anlæg har modtaget statsstøtte eller ej så slutkunder har muligheden for at vælge VE-

anlæg, som har modtaget støtte eller ej og dermed understøtte en udvikling af VE-anlæg på

markedsvilkår.

Med venlig hilsen

Knud Erik Andersen

CEO

European Energy

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

M a r i a ger v ej 5 8B

Tlf.: +45 9620 7040

D K - 9 5 0 0 H o b r o

Fax: +45 9620 7049

CVR nr. 30 00 63 48

w w w . e w e . d k

Til Energistyrelsen

Att.: Tina Strand Auken

Sendt til

[email protected],

med kopi til

J.nr. 2019-86318

Hobro, 17-11-2020

Kommentar i forhold til lovforslagets beskrivelse af oprindelsesgarantier (Artikel 19).

Med lovforslaget forstås at muliggøre udstedelse af oprindelsesgarantier til alle producenter af el, gas,

varme og køling fra vedvarende energikilder (VE) og som er tilkoblet det kollektive forsyningsnet.

For de nuværende regler for oprindelsesgarantier fra VE gælder kun for elektricitet, endvidere findes

der en frivillig aftale for biogas. Med det foreslåede lovforslag udvides oprindelsesgarantisystemet til

også at omfatte gas, varme og køling fra VE.

Hos Eurowind Energy er synspunktet, at modellen med oprindelsesgarantier fra VE ikke er et optimalt

system, men på kort sigt ser vi ikke at alternative modeller kan tage over.

Eurowind Energy støtter forslaget om implementering af VE II, og at udvidelsen og anvendelsen af

oprindelsesgarantier ikke medføre ændringer af den eksisterende model for oprindelsesgarantier på

elmarkedet. Endvidere er det Eurowind Energy synspunkt, at handel med Oprindelsesgarantier vil

bidrage positiv til udvikling af rammevilkår i branchen ved at styrke incitamentet for en langsigtet

investering i grøn omstilling.

Såfremt der er behov for yderligere uddybning af ovenstående, står Eurowind Energy naturligvis til

rådighed. I så fald kontaktes Country Manager Bo Schøler.

Med venlig hilsen

Eurowind Energy A/S

Bo Schøler

Country Manager

M: +45 20254662

D: +45 96207051

www.EurowindEnergy.com

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2019-86318

Plan-Fjernvarme Bygas & Kraftvarme

Direkte tlf.

+45 2795 4406

E-mail

Dato

17.11.2020

Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige an-

dre love.

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag. Nedenfor er

angivet vores høringssvar.

VE-tilladelsesproces

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Oprindelsesgarantier

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget nederst side 58, er hensigten med oprin-

delsesgarantierne at give forbrugerne mulighed for at købe elektricitet, gas, varme og

køling fra vedvarende energikilder, ved at forbrugerne tilkøber dokumentation for oprin-

delsen i tillæg til deres køb af energi. For så vidt angår fjernvarmeselskaber mener

HOFOR, at der med oprindelsesgarantier er en udfordring i forhold til Varmeforsynings-

loven, hvoraf det fremgår, at der i fjernvarmeprisen alene må indregnes nødvendige om-

kostninger. På s. 57 benævnes administrationsomkostninger til oprindelsesgarantier

som nødvendige omkostninger, men for at undgå tvivl, vil det være en forudsætning, at

det også indføres direkte i Varmeforsyningsloven.

Det forhold, at fjernvarmeselskaber i dag ikke må indregne omkostninger til oprindelses-

garantier i fjernvarmeprisen kan betyde, at eksempelvis en varmepumpe i fjernvarmesy-

stemet bliver stemplet mindre grøn end en individuel varmepumpe. Fjernvarmeselskabet

kan nemlig ikke indkøbe oprindelsesgarantier for den el som er anvendt i varmepumpen,

hvilket den individuelle forbruger godt kan. Tilsvarende kan fjernvarmeselskabet heller

ikke købe oprindelsesgarantier for grøn gas, hvilket den individuelle forbruger godt kan.

HOFOR foreslår derfor, at det bliver muligt for varmedistributionsselskaber, at købe op-

rindelsesgarantier for det elforbrug, der anvendes i eksempelvis varmepumper. Det bør

stå fjernvarmeselskaberne frit for, om omkostningerne til køb af oprindelsesgarantier til

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fjernvarmeselskabets el- og gasforbrug bliver indregnet i den generelle fjernvarmetarif

eller om oprindelsesgarantierne for el- og gasforbruget alene bliver betalt af og allokeret

til kunder som ønsker at købe grøn fjernvarme.

Såfremt fjernvarmeselskaberne ikke får disse muligheder, vil det skabe en skæv konkur-

rence mellem fjernvarmen og de individuelle løsninger. I yderste konsekvens vil mang-

lende mulighed for at købe oprindelsesgarantier for el i øvrigt også kunne betyde, at

store varmepumper i fjernvarmesystemet bliver betragtet som en fossil energikilde, som

fjernvarmeselskaberne af kommunen (varmeplanmyndigheden) vil kunne blive bedt om

at se bort fra jf. den nye projektbekendtgørelse som forventes at træde i kraft pr. 1. ja-

nuar 2021.

VE-fællesskaber

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Integration af vedvarende energi i transportsektoren samt krav til bæredyg-

tighed og reduktion af drivhusgasudledninger for biobrændstoffer og bio-

massebrændsler til transport

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Krav til bæredygtighed og reduktion af drivhusgasudledninger for flydende

biobrændsler

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Krav til bæredygtighed og reduktion af drivhusgasudledninger for biomas-

sebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller

brændsler

HOFOR har på linje med Dansk Energi ingen bemærkninger til indholdet af forslag vedr.

biomassebrændsler.

Vi forstår, at der endnu ikke er fastlagt konkrete retningslinjer for, hvordan dokumenta-

tion og verifikation skal udføres i praksis. Vi er bekymrede for, at der i forbindelse med

denne praktisk orienterede implementering, som forventes udført i nærmeste fremtid,

bliver indført unødigt arbejdskrævende procedurer og begrænsninger som følge af, at

der introduceres nye krav, når lov omsættes til vejledning.

Krav til bæredygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser på CO2-kvote-

området

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Øvrige ændringer

Bemyndigelse vedr. fastsættelse af regler om begrænsning af methanudslip

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Definition af begreberne fjernvarme og overskudsvarme i lov om varmefor-

syning

Lovforslaget indeholder tilføjelse af følgende definition af overskudsvarme i Varmeforsy-

ningsloven:

Overskudsvarme: uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elpro-

duktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand

uden adgang til et fjernvarmesystem.

HOFOR antager, at der med definitionen ovenfor også menes overskudsvarme fra køle-

anlæg, herunder fjernkøleanlæg. HOFOR foreslår, at der med indarbejdelsen af definiti-

onen tages de nødvendige initiativer, således at kommercielt drevne kølekompressorer

omfattet af Fjernkølingsloven kan sælge den overskudsvarme, som disse uundgåeligt

producerer. Grunden til dette forslag er, at det i dag er uafklaret, hvordan markedsbase-

rede kommunalt ejede fjernkølingsselskaber får mulighed for og incitament til, baseret

på ikke-diskriminerende kriterier, at afsætte uundgåelig overskudsvarme til et fjernvar-

mesystem.

Ændringer til lov om fjernkøling

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Definition af begrebet

”energi fra vedvarende energikilder” i lov

om fremme

af energibesparelser

Efter HOFOR’s opfattelse, kan anvendelse af effektiv fjernvarme og fjernkøling i relation

til opfyldelse af kravene om fremme af vedvarende energi i bygninger sidestilles med

anvendelse af de energiformer, der indgår i definitionen af vedvarende energikilde, jf.

bestemmelserne i VEII-direktivet.

Det fremgår af VEII-direktivet at definitionen af »effektiv fjernvarme og fjernkøling« er

enslydende med definitionen i Energieffektiviseringsdirektivet.

I Energieffektiviseringsdirektivet er »effektiv fjernvarme og fjernkøling« defineret som: et

fjernvarme- eller fjernkølesystem, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 %

spildvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af sådan energi og varme.

HOFOR foreslår, at det i lov om fremme af energibesparelser i bygninger tydeliggøres,

at kravet om øge anvendelse af vedvarende energi er opfyldt, når der anvendes effektiv

fjernvarme og fjernkøling. HOFOR foreslår derudover, at det overvejes om det er rele-

vant, at der også tilføjes en definition af effektiv fjernvarme i lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændringer vedr. VE-godkendelsesordning i lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget på side 291 foretages mindre justeringer i

relation til godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller monterer små

VE-anlæg, dvs. små biomassekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer,

systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi samt varmepumper.

Disse ordninger er en implementering af VE direktivet i dansk lov. Som supplementet til

godkendelsesordninger for små VE-anlæg er det i en dansk kontekst også relevant, at

klima-, energi- og forsyningsministeren gives lovhjemmel til at kunne implementere en

godkendelsesordning for installation og eftersyn af fjernvarmeanlæg i bygninger.

1,7

mio. danske husstande forsynes i dag med fjernvarme, svarende til 64% af alle hus-

stande, og derfor er det ekstra vigtigt at sætte fokus på implementering af en godkendel-

sesordning. Det vil få stor betydning for energieffektiviteten, hvis en sådan ordning vil

blive implementeret.

En godkendelsesordning for installation og eftersyn af fjernvarmeanlæg i bygninger vil

kunne sikre, at installationerne fungerer korrekt fra start. HOFOR ser desværre alt for

ofte, at fjernvarmeanlæggene afkøler fjernvarmevandet meget lidt, hvilket betyder mang-

lende energieffektivitet i dele eller hele driftsperioden, indtil det udbedres.

Hvorfor er god afkøling vigtig?

De eksisterer i dag et stort men alt for overset problem i forhold til effektiv afkøling af

fjernvarmevandet ved forbrugerne. En for dårlig afkøling betyder, at fjernvarmevandet

sendes retur til fjernvarmeselskabet med en unødvendig høj temperatur. Det giver for-

øget varmetab i returløbsledningen, dårligere effektivitet på produktionsanlæggene samt

højere flow i distributionsnettet, som medfører større energiforbrug til pumper og be-

grænser kapaciteten i nettet. Dette fører i sidste ende til en højere varmeregning til for-

brugerne.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

4 af 7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Illustration fra Nyborg Forsyning, hvor udfordringen med dårlig afkøling forklares

Derudover betyder en dårlig afkøling, at fjernvarmeselskabet ikke kan sænke fremløbs-

temperaturen uden at forbrugerne får problemer med utilstrækkelig opvarmning i boli-

gen. De forbrugere med dårligst afkøling sætter dermed en begrænsning for, hvor lav

fremløbstemperaturen hele fjernvarmenettet kan have. En lavere fremløbstemperatur

har store fordele i form af lavere varmetab og bedre udnyttelse af lavtemperaturprodukti-

onsanlæg som varmepumper, solvarme og overskudsvarme. Alt sammen noget, som

giver billigere og grønnere fjernvarme til forbrugerne.

Af disse grunde er det også accepteret i retspraksis, at fjernvarmeselskaberne anvender

en afkølings- eller returtemperaturtarif, så en forbruger med unødvendig dårlig afkøling

selv dækker nogle af de ekstraomkostninger der afstedkommes af dårlig afkøling, som

ellers vil påføres resten af fjernvarmeselskabets forbrugere.

Hvad skyldes dårlig afkøling?

Ofte skyldes dårlig afkøling, at de tekniske installationer ikke er reguleret, vedligeholdt

eller dimensioneret korrekt. Det kan være en beholder eller veksler, som er indstillet til

en for høj temperatur, eller som er tilkalket med dårlig varmeoverførsel til følge. Det kan

også være manglende eller defekte reguleringsventiler på anlægget. Der findes også

stadig gamle et-strengede anlæg, som ofte giver dårlig afkøling, da det er nødvendigt

med en høj vandgennemstrømning. En anden årsag kan være, at der er for få radiatorer

i lejlighederne, f.eks. hvis nogle er fjernet i forbindelse med renovering eller varmesyste-

met oprindeligt er dimensioneret til en centralvarmekedel med høj temperatur.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

5 af 7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Problemstilling og forslag til løsning

HOFOR foreslår, at ministeren gives hjemmel, at indføre en godkendelsesordning for

fjernvarmeservicemontører, der kan gennemføre eftersyn af høj kvalitet.

Særligt for udlejningsejendomme har udlejer ikke, som det er i dag, noget incitament til

at efterse de tekniske installationer, da omkostningerne i form af udgifter til afkølings- el-

ler returtemperaturtarif, kan sendes direkte videre til forbrugerne (evt. lejerne) over var-

meregningen.

HOFOR foreslår derfor, at hvis udlejere skal kunne videresende regningen for dårlig af-

køling til lejerne, så skal det være lovpligtigt for udlejer at afholde et eftersyn af varme-

anlæg udført af en certificeret servicemontør

. HOFOR bemærker i den forbindelse, at

værdien af den forbedrede afkøling, der følger af et serviceeftersyn, i langt de fleste til-

fælde vil overstige prisen for et serviceeftersyn. Et sådant krav vil være et væsentligt løft

i forbrugerbeskyttelsen, da forbrugerne i dag er magtesløse over for mange udlejeres

manglende vilje til at have fokus på god drift af varmeanlægget.

Ydermere bemærker HOFOR, at det bør sikres, at der er mulighed for, at i det omfang

et certificeret fjernvarmeeftersyn konstaterer mangler, der kræver større investeringer,

så kan disse udgifter opkræves via huslejen. Det vil muligvis kræve en tilpasning af Be-

kendtgørelse om totaløkonomisk rentable energiforbedringer. Beregninger af energibe-

sparelser skal i henhold til den gældende bekendtgørelse ske i henhold til Håndbog for

Energikonsulenter, men mulige afkølingsbesparelser er ikke en del af energimærknings-

ordningen og indgår derfor ikke i håndbogen. Bekendtgørelsen bør derfor eventuelt til-

passes, således at investering anbefalet af en certificeret servicemontør sidestilles med

anbefalinger af en certificeret energikonsulent.

Der eksisterer allerede i dag en ordning kaldet Fjernvarmens Serviceordning

, som en

ny godkendelsesordning eventuelt kan bygge videre på. Ordningen er dog målrettet vil-

lakunder og ovenstående problemstillinger er først og fremmest relevant for større ejen-

domme. En ny godkendelsesordning vil derfor også kunne bygge videre på et uddannel-

seskoncept, HEAT

, som HOFOR har udviklet.

Målsætningen med HEAT er, at VVS-installatørerne skal være bedre i stand til at opti-

mere kundernes anlæg og altså ikke kun reparere disse. Der har været afholdt pilottest

af konceptet. HOFOR ser det som et første forsøg på at udvikle en certificering for VVS-

HOFOR bemærker, at det fremgår af Bekendtgørelse af lov om leje § 37 at udgifter til kontrol, eftersyn og vedligehol-

delse af henholdsvis varmeanlæg og kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger, skal medtages i varmeforbrugsregnskaber. HOFOR vurderer i øvrigt, at eftersyn af fjernvarmeanlæg,

der ikke er lovpligtige vil kunne opkræves over huslejen, som en almindelig driftsudgift.

https://fjernvarmensserviceordning.dk/om-ordningen/

www.hofor.dk/erhverv/reducer-jeres-forbrug-erhvervskunder/nyt-uddannelsestilbud-vvsere/

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

6 af 7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

installatører. Det er tanken, at det skal udbredes i regi af AMU og derved blive lands-

dækkende.

Delvis ophævelse af paragraf i lov om CO2-kvoter

HOFOR har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.

HOFOR stiller sig meget gerne til rådighed for at diskutere ovenstående kommentarer

med Energistyrelsen.

Med venlig hilsen

HOFOR A/S

Thomas Engberg Pedersen

Sektionsleder, Varmeproduktion og -forbrug

Direkte tlf. 2795 4406

E-mail [email protected]

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

7 af 7

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

KL’s høringssvar vedr. delvis implementering af VE-

direktivet

KL har allerede inden aflevering af dette hørigsvar har haft en dialog med

Energistyrelsen om kontaktpunkter, og KL vil derfor ikke kommentere herpå i

denne besvarelse.

KL tager forbehold for den politiske behandling af høringssvaret, som kan

føre til yderligere bemærkninger.

Definition af vedvarende energikilder

Under § 2, stk. 2 i det nye udkast til VE-loven defineres vedvarende

energikilder. KL mener, at det er nødvendigt at vide, hvad

”omgivelsesenergi” i denne definition dækker over. Skal det forstås som

både varmepumper fra luft, jord, ferskvand og saltvand.

VE-fællesskaber

Definition

Det er positivt, at der er kommet en definition af VE-fællesskaber i lov om

fremme af vedvarende energi, se ændringsforslag nr. 6 til lov om fremme af

VE er tilføjet et punkt 11. Men definitionen bør lægge sig mere ordret op af

VE-direktivets definition af VE-fællesskaber, så vi europæisk har en samlet

betegnelse heraf. KL er dog enig i, at nogle definitioner skal tilpasses den

juridiske danske terminologi.

Selvom der kun er tale om en delvis implementering af VE-direktivet, og

Energistyrelsen har gjort opmærksom på, at art. 21 vil blive implementeret

via bekendtgørelser, er det vigtigt, at definitionen af VE-egenforbrugere i VE-

direktivets art.21 ligeledes indskrives i lov om fremme af vedvarende energi.

Befordrende ramme

Det fremgår af direktivets art.22 stk. 4, at medlemsstaterne skal tilvejebringe

en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-

fællesskaber.

Ministeriet har i dette lovudkast ikke fastsat nogen nærmere regulering for

VE-fællesskaber, men har i stedet henvist til, at der vil blive fastlagt

tilsvarende regler for VE-fællesskaber, som der gælder for

borgerenergifællesskaber i elforsyningsloven. Derudover er der indsat en

bemyndigelsesbestemmelse i § 21 a i udkast til VE-loven, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

rettigheder og pligter for VE-fællesskaber, som ejer anlæg, der producerer

vedvarende energi. Dette skal ske i en fremtidig bekendtgørelse.

KL mener ikke, at ovenstående tilkendegivelse i det nye udkast til VE-lov

kan anses for en korrekt implementering af VE-direktivets art. 22.

Dato: 17. november 2020

Sags ID: SAG-2020-05408

Dok. ID: 3009536

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

KL har indsendt høringssvar både i forhold til implementering af

borgerenergifællesskaber i elforsyningsloven og bekendtgørelsen om

borgerenergifællesskaber. Begge implementeringer har opstillet flere

barrierer for oprettelsen og driften af borgerenergifællesskaber, herunder:



Definition,

der skal være i overensstemmelse med definitionen i

direktivet.

Distributionsnet,

hvor Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har

valgt ikke at give borgerenergifællesskaber ret til at forvalte

distributionsnet i deres driftsområde, hverken ret til at eje, etablere,

købe eller leje distributionsnet. Det udgør en meget stor barriere for

borgerenergifællesskaberne. Adgang til netkapacitet er afgørende

for interne fordelingsregnskaber, styring af fleksibilitetsydelser og

drift af tekniske systemer i borgerenergifællesskabet.

Tarifering,

Det fremgår af forslaget, at det enkelte

borgerenergifællesskab selvstændigt skal forhandle med det enkelte

forsyningsselskab om tarifpriser for transport af strøm inden for

borgerenergifællesskabet og bidrag til kapacitetsudvidelser.

Målere,

Borgerenergifællesskaber og aktive kunder har behov for at

definere et virtuelt net, baseret på eksisterende målerpunkter, så

forbrugsdata i realtid kan bruges til beregninger og styring af det

samlede forbrug. Boligforeninger, som vil opsætte solcelleanlæg og

bruge strømmen i de enkelte lejligheder, kan i dag være nødsaget til

at nedtage alle elmålere, og derefter opsætte egne nye, identiske

målere. En lovsikret ret til leje/leasing af netvirksomhedens målere

vil fjerne denne væsentlige forhindring samt undgå et unødvendigt

ressourcespild. Det vil samtidig sikre borgernes ret til fleksibelt at

kunne træde ind eller ud af et energifælleskab, jf.

Elmarkedsdirektivet.

Dato: 17. november 2020

Sags ID: SAG-2020-05408

Dok. ID: 3009536

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2



KL henviser til sine høringssvar af d.24. august 2020 vedr. elforsyningsloven

og høringssvar af 9. november 2020 vedr. bekendtgørelsen om

Borgerenergifællesskaber.

Med venlig hilsen

Maja Clemmensen

Specialkonsulent

KL’s Center for Klima og Erhverv

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato

Side

19. november 2020

1 af 4

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar er sendt elektronisk til

med kopi til

Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,

biobrændstofloven og forskellige andre love (Delvis implementering af direktiv om fremme

af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder)

Landbrug & Fødevarer støtter generelt op om øget harmonisering af grønne ambitioner for

produktionen og anvendelsen af vedvarende energi og arbejdet med at lave en fælles overordnet

regulering for området på EU-niveau.

Vi noterer os, at en stor del af det ellers meget omfangsrige høringsmateriale ikke gennemfører

men muliggør gennemførelse af EU-direktivet for vedvarende energi (VE II-direktivet). Størstedelen

af direktivet implementeres således ved bestemmelser på bekendtgørelsesniveau med mange

bemyndigelser til ministeren. Lovforslaget skal desuden gennemføre dele af Klimaaftale for energi

og industri af 22. juni, herunder opfølgende politiske aftale Bæredygtighed til bræbiomasse til

energi fra 2. oktober, og der gives bemyndigelse til at klima- energi og forsyningsministeren kan

fastsætte krav til integration af vedvarende energi i transportsektoren, der ligeledes skal bygge på

en kommende politisk aftale. De mange bemyndigelser gør det vanskeligt at vurdere, om

lovforslaget sikrer en passende implementering af VE II-direktivet. Af lovforslaget fremgår det klart,

at der på flere områder overimplementeres direkte eller klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte skrappere krav, der går længere end direktivet. En vidtgående

overimplementering af direktivets bestemmelser er i sig selv meget bekymrende, og de meget

brede bemyndigelser skaber en stor usikkerhed om, hvilke rammebetingelser berørte erhverv skal

agere under fremadrettet.

Med ovenstående problematik in mente, ser vi frem til, at den nærmere udmøntning af lovforslaget

fremlægges med bekendtgørelserne, som vi forventer at blive inddraget i.

Landbrug & Fødevarer er bekymrede for tidsfristen med hensyn til at få VE II-direktivet gennemført i

dansk ret senest 30. juni 2021. Vi ser derfor gerne, at Energistyrelsen udarbejder en plan der

indeholder tidsfrister for det videre arbejde med implementeringen af de enkelte dele i direktivet

samt en plan for inddragelsen af interessenter.

Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag i høring:

Tilladelsesprocessen for VE-anlæg

Det er en udmærket tanke, at der lægges op til en større gennemskuelighed og vejledning af

aktørerne i forhold til at opnå hjemmel til at etablere VE-anlæg. En hjemmeside kan godt bidrage til

at skabe overblik over regelgrundlaget for nye investorer og en tidsfrist for sagsbehandlingen vil

kunne fremme den grønne omstilling.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 4

For Landbrug & Fødevarer er det dog afgørende, at det tydeliggøres hvilke ansøgninger der på fx

solceller, biomasseværker, biogasanlæg m.v. kan forventes at ville skulle være udfærdiget for at

igangsætte tidsbegrænsningen

–

og herunder hvilke myndighedstilladelser, som der ikke skal være

indsendt ansøgninger til fordi disse godkendelser først vil skulle ansøges når anlægget er etableret

og står foran idriftsættelse.

Oprindelsesgarantier

Det er særdeles hensigtsmæssigt, at regeringen lægger op til at fastholde de nuværende frivillige

oprindelsesgarantier i form af biogascertifikater

–

og tilmed gøre dem lovbestemte.

Oprindelsesgarantierne vil indgå i overkompensationsvurderingen for biogas og er dermed et

særdeles hensigtsmæssigt redskab til at markedsgøre produktionen og minimere

støtteomkostningerne.

For at systemet med oprindelsesgarantier for elcertifikater skal fungere optimalt, er det Landbrug &

Fødevarers vurdering, at der er behov for, at der er findes et rimeligt prisniveau, som også tager

hensyn til forskellige typer af elproducenter. For mindre producenter vil 50.000 kr. årligt være en høj

pris for at være en del af system på el-siden. Derved risikeres det, at mindre producenter af

vedvarende energi fra eks. biomaseanlæg holdes ude af markedet.

VE-fællesskaber

Landbrug & Fødevarer kan bakke op om intentionen om at fremme VE-fællesskaber i lighed med

borgerenergifællesskaber, jævnfør såvel VE II-direktivet som Elmarkedsdirektivet. Det er en god

idé, at borgere, virksomheder og lokale myndigheder kan deltage i VE-fællesskaber for på den

måde at fremme blandt andet en forbrugerdreven grøn omstilling. Med forslaget lægges der op til,

at ministeren gives bemyndigelse til at udarbejde nærmere regler for de rettigheder og pligter, der

skal gælde for VE-fællesskaber. Landbrug & Fødevarer forventer at få udkast til disse regler i

høring.

Integration af vedvarende energi m.v. i transportsektoren

Uklarhed om krav til vedvarende energi i transporten

Implementeringen af VE II-direktivet forudsætter, at der i dansk lovgivning fastsættes regler, der

sikrer, at produktionen af biobrændstoffer opfylder direktivets bæredygtighedskriterier og kriterier

for besparelse af drivhusgasemissioner. Med lovforslaget skal klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte de nødvendige regler, der sikrer, at VE II-direktivet

gennemføres inden fristen d. 30. juni 2021.

Om end det står i høringsudkastet, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren har en bred bemyndigelse til at udmønte politiske aftaler, og at anvendelsen

af en sådan bemyndigelse bør bygge på en politisk aftale, finder Landbrug & Fødevarer det

problematisk, at branchen igen risikere at blive kastet ud i en regulering med skiftende krav og

korte tidshorisonter. Med den nye affattelse af biobrændstoflovens §3, stk. 2 er der således åbnet

op for, at ministeren kan stille krav og fastsætte regler (eller ændre regler) til alt, der relaterer sig til

”reduktion af drivhusgasser og anvendelse af vedvarende energi på transportområdet”.

I høringsudkastets bemærkninger angives forventningerne til, hvordan ministeren vil anvende sin

bemyndigelse, hvilket bl.a. omfatter fastsættelse af regler, der skal sikre gennemførelsen af

direktivets bestemmelser i dansk ret, men også gennemførelse af eventuelle ændringer som følge

af politiske aftaler. Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at der skal være mulighed for, at loven

kan tilpasses i tilfælde af, at de fastsatte regler ikke sikrer Danmarks opfyldelse af kravene i VE II-

direktivet. Vi må dog opfordre til, at der indføres en begrænsning i mulighederne for at ændre

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3 af 4

rammebetingelserne, da affattelsen i høringsudkastet kan give anledninger til nærmest vilkårlige

ændringer af en kommende bekendtgørelse og dermed en videreførelse af den slingrekurs, som vi

har set på området i de seneste par år.

Med hensyn til de enkelte bemyndigelsesbestemmelser foreslået under §3, stk. 2 har Landbrug &

Fødevarer følgende bemærkninger på nuværende tidspunkt:

•

§3, stk. 2, nr. 1. Fortrængningskrav eller iblandingskrav: Hvis der indføres et CO2-

fortrængningskrav i stedet for et iblandingskrav, vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at det

harmoneres med Brændstofkvalitetsdirektivet for at sikre en model, som ligger tæt op ad

Danmarks forpligtelser overfor EU, og for at undgå for stor administration, når målopfyldelsen ift.

biobrændstofloven skal konverteres til målopfyldelsen ift. VE II-direktivet og

Brændstofkvalitetsdirektivet.

•

§ 3, stk. 2, nr. 3. Landbrug & Fødevarer savner en uddybning af, hvilke forudsætninger

”varierende grader af modenhed og omkostninger” baseres på.

Hvis der ikke snart fastsættes de krav til iblanding og/eller reduktion af drivhusgasser i

transportsektoren, som vil være gældende i perioden 2022-2030, kan markedsaktørerne ikke

foretage de nødvendige investeringer, som vil sikre dels den nødvendige kapacitet af bæredygtige

biobrændstoffer, dels udviklingen af avancerede og nye typer biobrændstoffer.

Afvigelser kan erodere markedet for bæredygtige biobrændstoffer

Med §3, stk. 3 bemyndiges ministeren til at fravige gældende regulering i tilfælde hvor der eks. er

mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller avancerede biobrændstoffer er uforholdsmæssigt

dyre. Det implicerer en videreførelse af den hidtidige regulering på området, hvor der eks. har

været nedjusteringer af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer, hvilket skaber usikkerhed

for eksisterende og potentielle investorer i bæredygtige biobrændstoffer. Landbrug & Fødevarer

finder det nødvendigt, at der implementeres en regulering, som giver stabile rammevilkår for

danske producenter og udviklere. Dermed bidrager reguleringen også til at undgå situationer med

’uforholdsmæssigt dyre’ biobrændstoffer.

Nye klimakreditter til udbygning af infrastruktur

I bemærkningerne præsenteres den nye type klimakreditter forbundet med opstilling af

ladestandere til elvejkøretøjer, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

brugen af. Klimakreditterne tildeles på baggrund af forhåndsgodkendelse baseret på udpegede

placeringer, der kan udløse kreditter. Landbrug & Fødevarer forholder sig kritisk til denne

bemyndigelse, hvor ministeren kan udstede nye klimakreditter som finansieringsværktøj til

udbygning af ladeinfrastrukturen. Som det fremgår af bemærkningerne, kan de nye klimakreditter

ikke bidrage til opfyldelsen af kravene i hverken VE II-direktivet eller Brændstofkvalitetsdirektivet,

og Landbrug & Fødevarer vil gerne se beregninger bag de forventede CO2-reduktionsbesparelser

såvel som de samfundsøkonomiske konsekvenser, som må ligge bag den forslåede bestemmelse.

Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner

Det følger af lovforslaget at klima-, energi-, og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte

krav om overholdelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af

drivhusgasemissioner, som betingelse for at modtage støtte, udvides til at omfatte ikke-støttet

anvendelse af biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål. Det følger videre at

bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte skrappere krav til bæredygtighed og

drivhusgasemissionsbesparelser end VE II-direktivet herunder en overimplementering af

bæredygtighedskrav til træbiomasse. Overimplementeringen vedrører bl.a. de kriterier, der

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 4 af 4

fastsættes for bæredygtighed og CO2-reduktioner fra biomassen og ift. størrelsen på de anlæg,

som er omfattet af disse skærpede krav. Landbrug & Fødevarer er grundlæggende kritiske overfor

denne overimplementering.

For en del af de nye bæredygtighedscertificeringer finder Landbrug & Fødevarer det positivt, at de

også fremover skal baseres på de eksisterende frivillige ordninger, der allerede anvendes af bl.a.

biogasanlæg såvel som biobrændstofproducenter.

Der vil dog også skulle udvikles nye systemer i kraft af at bæredygtighedskravene for bl.a. træ fra

ikkeskov fortsat er ukendte, ligesom der ikke findes eksisterende systemer til at dokumentere

bæredygtigheden fra denne biomasse. Her finder Landbrug & Fødevarer det vanskeligt at se,

hvordan udviklingen af nye systemer og overvågning kun giver anledning til løbende administrative

omkostninger.

For landbrugsbiomassen finder Landbrug & Fødevarer det meget problematisk, at der påtænkes

indførelsen af nye systemer til at dokumentere bæredygtigheden fra dyrkningen af arealer. Det er

vigtigt, at der her tages højde for de oplysninger, som staten allerede har fået om de danske

landbrugsarealer. Der indsendes årligt mange oplysninger om dyrkningen af arealerne, så det må

kunne forventes, at en mængde af disse data kan anvendes til dokumentation.

Med venlig hilsen

Simon Horsholt

Seniorkonsulent

Miljø, Klima og Bæredygtighed

D +45 3339 4291

M +45 2785 2384

E [email protected]

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den 19. november 2020

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar er sendt elektronisk til

med kopi til

Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,

biobrændstofloven og forskellige andre love (Delvis implementering af direktiv om fremme af

anvendelse af energi fra vedvarende energikilder)

Vi støtter generelt op om øget harmoniseringen af grønne ambitioner for produktionen og

anvendelsen af vedvarende energi og arbejdet med at lave en fælles overordnet regulering for

området på EU-niveau.

Vores fokus er især på fremme af bæredygtig biogasproduktion, så omstilling væk fra fossile

brændsler i energiproduktion og transport går stærkt og at vi fremmer Landbrugets potentiale

som leverandør.

Vi ønsker konkret at der i lovforslag og udmøntning fra ministeren fremmes følgende:

•

anbefalinger som fremgår af vedlagte rapport bør implementeres

https://presse.ens.dk/pressreleases/ny-evaluering-saadan-kan-biogas-goeres-mere-

baeredygtig-2988315:

Dvs. at energiafgrøder, og biomasser som med fordel kan anvendes

til dyrefoder, så vidt muligt skal udfases i energiproduktionen. Halm og husdyrgødning skal

fremmes i energiproduktionen.

•

At iblandingskrav ændres til fortrængningskrav

•

At dokumentationskrav for anvendelse af de bæredygtige biomasser som halm og

husdyrgødning i biogasanlæg minimeres. Samtidig skal sikres, at anvendelse af øvrige

biomasser i biogasanlæg, skal overholde bæredygtighedskriterier.

På vegne af Landbrugets Biomasseleverandører

Erling A. Christensen, Formand, Tlf. 60 22 66 39 [email protected]

Anders Andersen, Udviklingschef

Tlf. 23 28 24 71 [email protected]

Læs mere om Landbrugets Biomasseleverandører på

www.lbbl.dk

Landbrugets Biomasseleverandører

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att.: Tina Strand Auken ([email protected] )

CC.:

Nature Energy

Ørbækvej 260

DK-5220 Odense SØ

Tel.: +45 70 22 40 00

www.natureenergy.dk

17. november 2020

Høri gssvar på VE-lovforslag, jour al u

- 6

Tak for muligheden for at kommentere på de kommende VE-lovgivningsændringer. Vi har med in-

teresse gennemlæst det fremsendte. Da Nature Energy kun beskæftiger os med gas/biogasområ-

det har vi valgt ikke at give kommentarer til de områder af VE-loven, der vedrører el og fjern-

varme. Det vil I forventeligt modtage langt mere gennemarbejdede bemærkninger til fra andre si-

der, end hvad vi vil kunne give.

Vores bemærkninger er derfor udelukkende i forhold til gasområdet og her særligt i forhold til ind-

regning af biogas, som gør gas til en del af den grønne omstilling og vil sikre, at der også i et fossilt

uafhængigt dansk energisystem vil være gas til rådighed

–

primært til transport, procesenergi og

som spidslast-brændsel (lagerbart).

Implementering af REDII:

Nature Energy bemærker sig at den fremsendte høringsudgave i alt væsentligt drejer sig om at få

skab hjemmel til implementering af REDIIs ændringer og påvirkninger i dansk lovgivning og en

egentlig national implementering først udmøntes i de efterfølgende bekendtgørelsesændringer for

hvert af områderne biobrændstof, naturgasforsyning, bæredygtighed etc. etc.

Da det fremsendte lovmateriale er af omfattende karakter vil de her afgivne kommentarer være i

overordnet form og af mere generel kommentering.

Definition af vedvarende energikilder

Det er gennem materialet svært at se, hvilken status PtX-løsninger vil få. Eksempelvis metanise-

ring, hvor CO

og H

blandes og skaber CH

, som injiceres i gasnettet på lige fod med opgraderet

biogas. Opmærksomheden her vedrører blandt andet §1 nr. 2, om

æ dri g af ”Lov o fre

e af

vedvarende energi” §2 stk. 2, hvori vedvarende energikilder defineres. Her vil der med det skrevne

ikke være metanisering/PtX-løsninger omfattet, og sådanne vil dermed ikke være at betragte som

vedvarende energikilder. Dersom disse ikke betragtes som vedvarende energikilder, er det uklart

om den producerede gas vil kunne medtælles som en del af Danmarks VE-produktion og målopfyl-

delse. Hvis metaniseringen sker ved hjælp af vindmølleproduceret strøm, er medtællingen natur-

ligvis også sket allerede i vindmøllestrømmen, men det bør i så fald præciseres, hvordan metanise-

ring/PtX-løsninger skal håndteres ved injecering i gasnettet og ved evt. støtteberegning.

Præciseringen er nødvendig,

da der flere steder he vises til ”vedvare de e ergikilder”. Det drejer

sig eksempelvis om Oprindelsesgaranti for gas fra vedvarende energikilder (Naturgasforsyningslo-

vens §36).

NGF Nature Energy Biogas A/S; CVR-nr. 34 61 40 91, NGF Nature Energy Green Transport A/S; CVR-nr. 39 31 20 42

NGF Nature Energy Green Gas Sales A/S; CVR-nr. 38 76 56 04

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lov om bæredygtige biobrændstoffer

Det fremgår af høringsudgavens §2 pkt. 4, at der i lov om Bæredygtige biobrændstoffer vil blive en

ordlyd i §3 stk.6, om at ministeren vil kunne fastsætte regler om brug af klimakreditter, herunder

infrastrukturkreditter, der kan anvendes til finansiering af ladestandere til eldrevne køretøjer.

Dels er det ganske uklart, hvordan en ladestander i sig selv kan give anledning til en emissionsre-

duktion, og dersom det kan medtælles, idet det forventes at flere ladestandere indirekte vil kunne

medvirke til at flere biler skiftes til el frem for fossile brændstoffer, bør den nævnte mulighed for

at indregne emissionsreduktioner også gælde i forbindelse med opsætningen af tankfaciliteter til

eksempelvis biogas og andre alternative brændstoffer baseret på vedvarende energi.

Præcisering af rå eller opgraderet biogas.

Særligt i forhold til anvendelse af biogas til transport har den nuværende lovgivning ofte givet an-

ledning til misforståelser, om hvorvidt der eksempelvis ydes støtte til biogas til transport.

Nature Energy vil derfor gerne opfordre til, at der i forbindelse med, at VE-loven er til revision,

også sikres, at der i den kommende udgave sker en præcisering af, hvorvidt der omtales rå biogas

eller opgraderet/renset biogas. Det vil uvægerligt reducere omfanget af forkerte tolkninger, hvis

der foretages en præcisering.

Nature Energy står naturligvis til rådighed i forbindelse med Energistyrelsens videre arbejde med

VE-loven, og Energistyrelsen er til hver en tid velkommen til at rette henvendelse til underteg-

nede.

Med venlig hilsen

Nature Energy

Mette Hansen

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

November 17, 2020

Høring om ændring af lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre

love

Neste takker for muligheden for at bidrage til høringen om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love (Delvis

implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder).

Neste lykønsker Danmark med implementeringen af landets ambitiøse klimalov og det

overordnede mål om 70 % CO2-reduktion i 2030. For at opnå dette skal store dele af

samfundet omstilles, hvortil Neste ønsker at bidrage med tekniske løsninger og ekspertise,

specifikt til den danske transportsektor. Neste har selv et klart mål om en CO2-neutral

produktion i 2035, hvilket også indebærer vores raffinering af konventionel olie.

Bæredygtige biobrændsler med et lavere CO2-aftryk er fortsat dyrere end fossile brændsler

såsom benzin og diesel. Eftersom klimaloven allerede er vedtaget i Danmark, bør

bæredygtige biobrændsler derfor sammenlignes med andre løsninger, der på samme vis

sigter efter at reducere CO2-udledningerne i transportsektoren. I dette regi er bæredygtige

biobrændsler et yderst effektivt redskab på kort og mellemlang sigt. Et studie fra

Concawe

illustrerer blandt andet hvorledes bæredygtige biobrændsler kan opnå den samme

CO2-reduktion som elektriske biler, men for den halve omkostning. Især for den tunge

vejtransport eksisterer der meget få realistiske alternativer udover bæredygtige biobrændsler

for perioden frem mod 2030, hvis man også her vil bidrage til at formindske den danske

CO2-udledning.

Siden 2010 har der i Danmark været politiske krav til iblandingen af biobrændsler i fossil

benzin og diesel. Dette har betydet, at biobrændsler i dag leverer cirka 90 % af den

vedvarende energi i den danske transport. Dog har nogle biobrændsler en større

CO2-reduktionsevne end andre. Ved at implementere et ambitiøst CO2-fortrængningskrav

vil Danmark være i stand til at øge efterspørgslen på de reelt bæredygtige biobrændsler, der

produceres af restaffald såsom brugt madlavningsolie og slagteriaffald, og ligeledes udfase

brugen af biobrændsler, der produceres af eksempelvis vegetabilske olier og andre

fødevareprodukter.

Neste opfordrer derfor til, at man fra politisk side implementerer en langsigtet og transparent

plan for biobrændsler, således at de kan bidrage mest effektivt til at reducere

CO2-udledningen. Dette bør indebære en høj grad af forudsigelighed for beskatning og de

øvrige lovgivningsmæssige rammer, samt et gradvist stigende CO2-fortrængningskrav,

ligesom de andre nordiske lande har indført. På den baggrund støtter Neste ændringen af

Neste Corporation

Business ID

Domicile

www.neste.com

FI1852302-9

Espoo

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

November 17, 2020

lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige

andre love, da vi håber at ændringen kan skabe grundlaget for en klar lovgivningsmæssig

ramme, et tydeligt og transparent bærdygtighedskrav for biobrændsler, samt et ambitiøst og

gradvist stigende CO2-fortrængningskrav.

Hvis Folketinget vedtager et ambitiøst og gradvist stigende CO2-fortrængningskrav, vil

Neste som verdens største producent af bæredygtig diesel kunne levere effektive løsninger

til at reducere CO2-udledningen i Danmarks transportsektor. Neste kunne tilbage i marts

præsentere nedenstående fremskrivning af tallene for det globale udbud og efterspørgsel for

bæredygtig diesel. Lige siden har der været talrige annonceringer om yderligere øget

produktionskapacitet, hvilket indikerer, at den globale produktion af bæredygtig diesel vil

overstige et forsyningsniveau på 20 millioner tons inden 2030.

Neste overvejer, ligesom andre større producenter af bæredygtige brændsler, en række

faktorer, når vi vælger at sælge vores produkter på et specifikt marked. I den nuværende

situation, hvor efterspørgslen for bæredygtig diesel er stigende, er især forudsigelighed og

stabilitet helt afgørende faktorer, for at kunne understøtte efterspørgslen. Hvis markedet for

bæredygtig diesel skal efterkomme den danske transportsektors efterspørgsel, er det derfor

nødvendigt at have et politisk defineret og jævnt stigende CO2-fortrængningskrav samt klare

bæredygtighedskrav, der gør det muligt for markedsaktører at konkurrere om at opfylde

disse på økonomisk effektiv vis.

Hertil anbefaler Neste, at Danmark muliggør brugen af en bred råstofbase. Ligeledes gør vi

opmærksom på, at alle former for biodiesel i transportsektoren skal kunne opfylde EU's krav

om bæredygtighed, som angivet i RED I og den kommende RED II, i forhold til eksempelvis

Neste Corporation

Business ID

Domicile

FI1852302-9

Espoo

www.neste.com

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

November 17, 2020

ILUC-effekter. Vi bemærker også, at branchen kontinuerligt og dynamisk udvikler nye

teknologier og råmaterialer til produktion af avancerede og konventionelle biobrændstoffer,

der kan imødekomme den hurtigt voksende efterspørgsel.

For at opsummere støtter Neste ændringen af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love. Neste håber ligeledes, at denne

lovændring vil muliggøre vedtagelsen af et langsigtet og gradvist stigende

CO2-fortrængningskrav for transportsektoren, således at Danmark kan bibeholde sin

førerposition i den grønne omstilling. Vi anbefaler også Danmark at sikre bæredygtigheden

af biobrændstoffer og muliggøre brugen af en bred råstofbase ved at benytte eksisterende

EU-mekanismer.

Om Neste:

Neste (NESTE, Nasdaq Helsinki) skaber løsninger til bekæmpelsen af klimaforandringerne

og bidrager samtidig til accelerationen af en cirkulær økonomi. Vi raffinerer affald, rester og

innovative råvarer til bæredygtige brændstoffer og bæredygtige råmaterialer for plastik og

andre produkter. Vi er verdens førende producent af bæredygtig diesel og flybrændstof og

udvikler kemisk genanvendelsesteknologi for at bekæmpe udfordringen med plastaffald.

Vores mål er at hjælpe vores kunder til at reducere drivhusgasudledninger med minimum 20

millioner tons om året frem til 2030 med vores bæredygtige og cirkulære løsninger. Som et

teknologisk avanceret raffinaderi for høj-kvalitets olieprodukter, og med et mål om at have en

CO2-neutral produktion i 2035, introducerer vi også bæredygtige og genanvendte

råmaterialer, herunder plastaffald, som raffinaderiråvarer.

Neste har konsekvent været en del af Dow Jones Sustainability Indices og rangerer blandt

top tre på Global 100 listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. I 2019 var Nestes

omsætning på EUR 15,8 mia., hvor 82 % af selskabets driftsresultat stammer fra

bæredygtige produkter. Læs mere på

neste.com.

Neste Corporation

Business ID

Domicile

FI1852302-9

Espoo

www.neste.com

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Energistyrelsen

Att.: Tina Strand Auken

Sendt til

[email protected],

med kopi til

J.nr. 2019-86318

17. november 2020

Norlys’ høringssvar

til Energistyrelsens

lovforslag til delvis implementering af

VE II-direktivet

Norlys takker for denne mulighed for at afgive høringssvar til Energistyrelsens udkast

til lovforslag om lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herunder

bestemmelser om oprindelsesgarantier, om tilladelsesprocesser, om VE-fællesskaber

og om bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for

biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.).

Overordnet set bakker Norlys op om det fremsendte udkast til lovforslag, som

implementerer dele af VE II direktivet. Nærværende høringssvar fokuseres på VE II

artikel 19, mens der for kommentarer til VE-fællesskaber og tilladelsesprocessen

henvises til Dansk Energis høringssvar.

Fra Norlys er der opbakning til lovforslagets dele vedr. oprindelsesgarantier som

viderefører og udvider det nuværende system for oprindelsesgarantier. Norlys er

ligeledes enig i ministeriets overvejelser om formålet med oprindelsesgarantierne som

fremgår af 3.2.2. Hensigten med oprindelsesgarantierne er at give forbrugerne

mulighed for at købe energi fra vedvarende energikilder og dokumentere dette ved

et certifikat som der betales særskilt for. Herved er oprindelsesgarantier medvirkende

til at fremme salget af energi fra vedvarende energikilder, som også påpeget i

lovudkastet. For Norlys er det essentielt, at vi som elhandelsvirksomhed kan levere

troværdige elprodukter baseret på vedvarende energi

–

dette er netop blevet muligt

med Forbrugerombudsmandens retningslinjer for markedsføring af grøn strøm som

tager udgangspunkt i anvendelse af oprindelsesgarantier.

Om Norlys

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med over 1,5

mio. kundeforhold. Norlys er et forbrugerejet selskab med over 700.000

andelshavere. Vi er fast forankret i Jylland

–

fra Vendsyssel i nord til grænsen i

syd. Norlys repræsenterer hele værdikæden af energisystemet med produktion

af vedvarende energi, salg af el og gas til over 750.000 elforbruger, og

transport af el til forbrugerne i vores forsyningsområde via netselskabet N1.

Norlys’ samlede aktiviteter indenfor vedvarende energi varetages

gennem

medejerskab af Eurowind Energy A/S, som er en af Europas største udviklere

indenfor landbaseret vind og sol. De næste 5 år kommer vi til at investere 10

mia. kr. for at styrke den grønne omstilling og digitalisering af Danmark.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Specifikt i forhold til lovforslagets fokus på oprindelsesgarantier (Artikel 19)

Med lovforslaget videreføres og udvides det nuværende system med udstedelse af

oprindelsesgarantier til alle producenter, der producerer hhv. el, gas, varme og køling

fra vedvarende energikilder, og som tilføres elnettet, det sammenhængende

gassystem eller et sammenhængende varme og kølingsnet. Der eksisterer i dag regler

for oprindelsesgarantier for elektricitet fra vedvarende energikilder, ligesom der

findes en frivillig aftale på biogas.

For Norlys vurderes det fornuftigt, at implementeringen af VE II-direktivet og

udvidelsen af brugen af oprindelsesgarantier ikke medfører unødige ændringer af det

eksisterende system for oprindelsesgarantier på elmarkedet, og ser med tilfredshed

på, at lovændringen ikke påvirker den nuværende model for oprindelsesgarantier på

elmarkedet.

Norlys er derudover opmærksom på, at der for øjeblikket foregår offentlig debat og

kritik af handlen med oprindelsesgarantier

–

eller certifikater

–

og at man i andre

lande - som eksempelvis Tyskland

–

ikke muliggør handel med certifikater fra

projekter, der har modtaget statsstøtte. Det er Norlys’ opfattelse, at handel med

oprindelsesgarantier er en nødvendig del af energibranchens muligheder for at

tiltrække de nødvendige investeringer, der muliggør den grønne omstilling. Det er

således ikke rigtigt, at handel med certifikater er vildledende eller

”greenwashing” –

ej heller handel med oprindelsesgarantier fra eksisterende vedvarende

energiprojekter. De konkrete oprindelsesgarantier, der i dag udstedes fra

eksisterende vedvarende energiprojekter, er en del af det samlede

finansieringsgrundlag og en nødvendighed for at projekterne kunne finansieres i

første omgang.

Den danske elbranche skal frem mod 2030 investere et tocifret milliardbeløb årligt i

vedvarende energi og infrastruktur for at sikre at vi kommer i mål med 70 %-

målsætningen - og samtidig sikre, at danskerne har pålidelig og vedvarende strøm i

kontakten.

Udover at udstedelse af oprindelsesgarantier gør det muligt for forbrugerne at købe

og dokumentere energi fra vedvarende energikilder, er salg af oprindelsesgarantier

en mulighed for at få forbrugernes betalingsvillighed i spil og derved sikre at

forbrugerne bliver en aktiv del af den grønne omstilling.

Et forbud eller en begrænsning af udstedelse af grønne certifikater vil medføre, at

investeringerne til vedvarede energi skal hentes andre steder fra, hvis forbrugerne

ikke længere har mulighed for at bidrage ved køb af oprindelsesgarantier

–

også hvor

der gives statsstøtte. I sidste ende vil det medføre et øget støttebehov, da værdien

af certifikater, særligt fra ny vedvarende energi, udgør en anseelig del af

støttebehovet.

Systemet med handel med oprindelsescertifikater betragtes i dag som det bedst

mulige for at den bredest mulige kreds af forbrugere aktivt kan bidrage til den grønne

omstilling. Den seneste tid har vi set enkelte langsigtede elhandelsaftaler, de såkaldte

PPA’er.

Det sagt vil handel med oprindelsescertifikater ikke på kort sigt kunne

udskiftes med eksempelvis udarbejdelse af PPA’er, da

det brede marked

for PPA’er

endnu ikke er tilstrækkeligt modent. Ydermere er muligheden for indgåelse af en PPA

alene de allerstørste virksomheder forundt. Derfor er der fortsat et behov for at holde

fast i et certifikatmarked som vi kender det i dag, og løbende udvikle det til det bedre.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På baggrund af ovenstående bakkes der også op om Energinets arbejde med at

udvikle og udstede timebaserede oprindelsesgarantier, der i endnu højere grad

knytter

kundernes

forbrug

til

den

vedvarende

energi.

Denne

samtidighedsudfordringer bliver endnu desto vigtigere når nye forbrugere som Power-

to-X-anlæg vinder indpas i elmarkedet med behov for at kunne dokumentere

oprindelsen af de elektroner der skal omdannes til grønne molekyler. Ydermere giver

de timebaserede oprindelsesgarantier producenterne af vedvarende energi

incitamenter til at sikre produktion af vedvarende energi når det rent faktisk

efterspørges - fx ved at kombinere vindmøller og solceller i integrerede hydridparker.

Det skal i forlængelse af ovenstående nævnes, at Forbrugerombudsmanden den 10.

januar 2020 lancerede nye retningslinjer for, hvorledes el-leverandører kan

markedsføre grøn strøm uden at forbrugerne kan risikere at blive vildledt

–

herunder

etablering af en differentiering, så det bliver tydeligt hvilke el produkter, der er

baseret på vedvarende energikilder

–

og hvilke produkter, der både er baseret på

vedvarende energikilder og hvor elleverandøreren derudover forpligter sig til at

gennemføre klimatiltag, der reducerer udledning af drivhusgasser svarende til som

minimum den mængde strøm, som kunden forventes at bruge.

Såfremt der er behov for yderligere kommentarer til eller uddybning af ovenstående,

står Norlys selvfølgelig til rådighed. I så fald kontaktes Nikolaj Nørregård Rasmussen

på

Med venlig hilsen

Nikolaj Nørregård Rasmussen

Public Affairs-chef, Energi

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato: 17. November 2020

Til Energistyrelsen

Vedr. Journalnummer 2019-86318

Høringssvar:

Vedr.

Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,

biobrændstofloven og forskellige andre love (Delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder.)

Side 90 nederst

Tekst:

Ministeren vil i henhold til aftalen endvidere skulle fastsætte krav om opfyldelse af endnu et

bæredygtighedskriterium, der skal sikre, at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes, og at der

tages hensyn til særlige arter.

Kommentar 1: Det er helt afgørende for en ensartet og robust implementering af ønsket om, at identificere

og beskytte særligt værdifulde områder og særlige arter, at lovgivningen henviser til klare og auditer-bare

definitioner og afgrænsninger af både

’værdifulde

områder’ og

’særlige

arter’. Uden en klar og præcis

afgrænsning, åbnes der mulighed for en betydelige variation i tolkning af kravet, og dermed hvilke områder

og arter, de enkelte aktører vil tilstræbe at sikre. Uden klar og præcis afgrænsning er der således ikke bare

en betydelig risiko for at kravet gennemføres uens, men også utilstrækkeligt.

Vi anbefaler at lovgivningen stiller krav om at anvende HCV konceptet (https://hcvnetwork.org/), som

allerede indgår i FSC og SBP certificeringsstandarder, og har en international bred anerkendelse som en

robust metode til at sikre værdifulde områder, og særlige arter. HCV konceptet sikrer en høj grad af

ensartethed og auditerbarhed, og metoden ligger bl.a. til grund for den nøglebiotop beskyttelse som

anvendes af danske biomasseproducenter, der opfylder den aktuelle brancheaftale for bæredygtig

biomasse, og at udenlandske biomasseproducenter der leverer SBP eller FSC certificeret biomasse.

Kommentar 2: Vi anbefaler at der stilles eksplicit krav om, at biomasseproducenter skal sikre at træer af

høj biologisk værdi, herunder også dødt træ af høj biologisk værdi, efterlades på skovarealer i forbindelse

med biomasseproduktion, svarende til de krav der gælder i forbindelse med f.eks. FSC Skovcertificering

Our vision: A world where human choices ensure a sustainable future

Preferred by Nature (formerly NEPCon) l Skindergade 23, 3. l DK-1159 Copenhagen l Denmark l www.preferredbynature.org

[email protected] l Phone: +45 8618 0866 l Fax: +45 8618 1012 l CVR: 18044633

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 152 nederst

Teskt:

Herudover forventes det, at ministeren vil anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte et

særligt dansk klimakrav, der skal bidrage til, at skovkulstoflagrene ikke går tilbage på kortere og

mellemlang sigt. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at det særlige klimakrav kan opfyldes

på tre måder. Enten ved a) dokumentation enten for kildeområdet eller for oprindelseslandet af, at

skovkulstoflageret er opretholdt, b) ved dokumentation af, at skovene i kildeområdet er skovcertificeret, det

kan f.eks. være enten FSC, PEFC eller tilsvarende skovcertificering eller c) dokumentation af at der kun

anvendes restprodukter til energiformål.

I velfungerende markeder for træprodukter, sikrer prissætning og efterspørgsel, at industritræ kun i meget

begrænset eller ubetydeligt omfang, anvendes til fremstilling af biomasse. Vi vurderer, bla. På baggrund af

konkrete data, at markederne generelt er velfungerende, og sikrer at biomasse i meget vid udstrækning

fremstilles af resttræ/restprodukter. Vi vurderer imidlertid, at det er fornuftigt at stille enkle og

operationelle krav, der kan sikre, at

’industritræ’ (ikke

resttræ) generelt udelukkes fra biomasseproduktion.

For at imødegå at

’industritræ’

anvendes til biomasseproduktion, bør lovgivningen sikre, at der i videst

muligt omfang anvendes resttræ til fremstilling af biomasse fra skovareler, uanset land/kildeområde, og

uanset om skovene er certificerede eller ej. Derfor bør der stilles krav om at følgende skal gælde:

1) a) og c) eller

2) b) og c)

Vedr. pkt 2) Skovcertificeringsstandarder stiller ikke konkrete krav, om hvordan træeffekter afsættes, men

stiller nogle krav der indirekte sikrer at der helt overvejende anvendes resttræ til biomasseproduktion. Vi

vurderer dog, at det vil være fornuftigt at stille eksplicit krav om brug af resttræ, også selvom skovene er

certificerede efter FSC eller PEFC standarder.

Udover de konkrete krav til hvilke input-kategorier, der må anvendes til biomassefremstilling, er det vigtigt,

at der løbene indsamles troværdige data om råtræ-kategorier der anvendes, til biomasseproduktion, samt

at disse data analyseres med henblik på at opfange evt. uønskede trends.

Side 153 øverst

Tekst:

Dette kan forventes at skulle dokumenteres på én af to måder: ved at dokumentere, at der ikke

anvendes stammetræ over 20 cm i diameter eller ved at dokumentere at højst 50 pct. af det afsatte træ fra

kildeområdet er afsat til energiformål.

Kommentar:

•

Det bør

præ iseres at definitionen af ’Restprodukt’ jf. pkt. på side , også er gældende for

’rester fra skov rug’ og at kriterierne øverst på side

gælder i tillæg til den generelle definition

af restprodukt.

Vi finder det fornuftigt, at der er mulighed for enten at bruge diameterkriteriet (20 cm) eller

procentkriteriet (50%). Men det bør præciseres hvordan procenten skal beregnes, herunder hvilken

tidsperiode den skal baseres på, samt om den udelukkende skal baseres på træ fra områder

indenfor kildeområdet, der opfylder skovdefinitionen.

Preferred by Nature (formerly NEPCon) l Skindergade 23, 3. l DK-1159 Copenhagen l Denmark l www.preferredbynature.org

[email protected] l Phone: +45 8618 0866 l Fax: +45 8618 1012 l CVR: 18044633

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Andre kommentarer

Lovgivningen omfatter ingen

Sociale krav.

Vi anbefaler at der i lovgivningen stilles social krav svarende til

hvad der gælder for offentlig indkøb af træ- og papirprodukter, SBP eller FSC certificering. Den aktuelle

Brancheaftale for bæredygtig biomasse omfatter sociale krav.

Da biomassen der anvendes i Danmark i en vis udstrækning oprinder fra lande/områder, hvor der er risiko

for uacceptable sociale forhold (arbejdstagerrettigheder, oprindelige folk, lokal befolkning mv), bør

lovgivningen stille krav om at aktører og biomasseproducenter, sikrer at disse risici er adresseret i deres

leverandørkæder. Certificeringsordninger som FSC, SBP og PEFC opfanger i varierende grad disse

problemer, og anvendes allerede i vid udstrækning af aktører.

Med venlig hilsen

Michael K Jakobsen

Regional Director, Western Europe

Preferred by Nature

+ 45 21 24 38 52

michaelkjakobsen

www.preferredbynature.org

Preferred by Nature (formerly NEPCon) l Skindergade 23, 3. l DK-1159 Copenhagen l Denmark l www.preferredbynature.org

[email protected] l Phone: +45 8618 0866 l Fax: +45 8618 1012 l CVR: 18044633

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Pr. mail til:

med kopi til [email protected]

2019-86318

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2873 7339

Email: [email protected]

Dato: 17. november 2020

Side 1/2

Journal nr.:

Høring over lov om ændring af lov om fremme af ved-

varende energi, lov om elforsyning, biobrændstoflo-

ven og forskellige andre love (Delvis implementering

af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra

vedvarende energikilder.)

Energistyrelsen har med brev af den 20. oktober fremsendt ovennævnte forslag til

lovændringer, der delvist implementerer VE-direktivet og har anmodet om at

modtage bemærkninger til materialet senest den 17. november 2020.

I en fremtid, hvor der kommer til at være et stigende fokus på produktion og ud-

nyttelse af vedvarende energi, vil det bl.a. skabe et stigende behov for at inddrage

nye kilder i varmeproduktionen. Det er særligt vigtigt i de kommende år, hvor ud-

fasningen af samproduktionen af el og varme mange steder ændrer fjernvarmens

rolle fra at være distributør af overskudsvarme til at være leverandør af egenpro-

duceret varme.

Derfor er det også meget positivt, at der politisk er taget vigtige skridt i at udnytte

langt mere overskudsvarme. Med Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af

28. marts 2019 og Klimaaftalen af 22. juni 2020 er det bl.a. besluttet at gøre det

lettere at udnytte overskudsvarme fra industrien, supermarkeder og datacentre.

Skal lokal produktion og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herun-

der overskudsvarme, finde bred anvendelse, er det imidlertid helt afgørende, at

der udvikles modeller for dette, som er omkostningseffektive, lette at admini-

strere og enkle at tilpasse til lokale forhold. I TEKNIQ Arbejdsgiverne er vi derfor

meget tilfredse med det fokus, der med lovforslaget lægges på VE-fællesskaber.

VE-fællesskaber

Elmarkedsdirektivet (EU-direktiv 2019/944 af 5. juni 2019) sigter overvejende mod

elproduktionen og ikke imod varme. Men direktivet introducerer princippet om

borgerenergifællesskaber, som har til formål at sætte borgeren i centrum, så de

aktivt kan tage del i energiomstillingen, bidrage til et fleksibelt energisystem og

drage fordel af nye teknologier mv.

Med lovforslagets nr. 8 gøres det muligt for klima-, energi- og forsyningsministe-

ren at fastsætte regler om VE-fællesskaber, som ejer anlæg, der producerer ved-

varende energi, som ikke er elektricitet. Som det også fremgår af lovforslaget, har

VE-fællesskaber, der producerer elektricitet, en nær kobling til borgerenergifæl-

lesskaber i elforsyningsloven.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Mange steder vil fjernvarmenettene spille en central rolle i at sikre udnyttelsen af

overskudsvarme og lokal VE, men der vil også være områder, hvor det giver mere

mening at etablere en lokal distribution. Det er i særlig grad i disse tilfælde, at

principperne bag borgerenergifællesskaber vil kunne finde anvendelse.

TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at et VE-fællesskab bl.a. vil kunne bane vejen for

lokal udnyttelse af overskudsvarme imellem nabovirksomheder, også selvom om-

rådet ikke er forsynet med fjernvarme. Tilsvarende vil principperne for borger-

energifællesskaber kunne finde anvendelse i forbindelse med fx en række beboel-

sesejendomme, hvor solvarme, der produceres på en af ejendommene, kan distri-

bueres til naboejendommene. Endelig vurderer TEKNIQ Arbejdsgiverne, at VE-fæl-

lesskaber også vil kunne bruges som afsæt for lokale fjernkøling-projekter, hvor

køle- og opvarmningsbehov på tværs af bygninger, virksomheder og processer,

bliver mere attraktive at tænke sammen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

www.tekniq.dk

Mobil: 2873 7339

Email: [email protected]

Dato: 17. november 2020

Side 2/2

Med venlig hilsen

Simon O. Rasmussen

Underdirektør, TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Egebjerg den, 16. november 2020

Høringssvar

Olie udvundet af plastaffald kan og bør ligestilles med biobrændsel (madolie) hvad angår iblandingskrav for

transportbrændstof og afgiftslovgivning i øvrigt..

Godt for miljøet – Mindre forurening – Mindre monokultur.

I de nærtforestående forhandlinger om implementering af VE-direktivet i Danmark er det selvklart at reduktion af CO2

udslip har høj prioritet. Det har f. eks. været på tale at forhøje grænserne for iblandingskravet vedr. det kendte

biobrændsel.

Men der er andre mindre kendte veje til at opnå samme mål med overordentligt positive miljøeffekter: Iblanding af

olieprodukter hidrørende fra pyrolyse af plastaffald. En ny, men produktionsklar gennemprøvet teknologi (WPU A/S)

I det nye VE direktiv af 11 dec. 2018 par. 21 der skal implementeres får denne mulighed særlig omtale:

Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for vedvarende energikilder, bør de tage højde for den tilgængelige

bæredygtige forsyning af biomasse og tage behørigt hensyn til principperne for den cirkulære økonomi og for det

affaldshierarki, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF ( 1 ), for at undgå unødige

forvridninger af råvaremarkederne. Affaldsforebyggelse og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet.

Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville

føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald.

Effektiv genanvendelse af plastaffald bør således prioriteres højere end biobrændsel hvad angår tilsætningskrav til

transportbrændsel – tilmed når den anslåede reduktionseffekt i CO2 udledning er sammenlignelige.

Problemer og udfordringer med genanvendelse af plastaffald i Danmark er kendte:

Der produceres ca. 530.000 tons plastaffald i DK om året, dette jf. Miljøministeriets rapport ”Preliminary assessment of

plastic material flows in Denmark” af juni 2019.

Heraf bliver kun ca. 110.000 tons genanvendt (omsmeltet) direkte. En god udvikling, men de direkte

genanvendelsesmuligheder er begrænsede og plastik kan kun recirkuleres få gange, før den har mistet sine egenskaber

som plastik.

Tilbage er hovedparten – ca. 420.000 ton, der enten eksporteres eller forbrændes direkte i varmeværker med et ganske

betragteligt. CO2 udslip til følge.

Det er nu bestemt, at der skal sorteres endnu mere detaljeret i husholdningerne. Dette kombineret med den reducerede

afbrænding i kraftvarmeværkerne, samt det faktum, at produktionen af plast fordobler sig hver dekade og kommer til at

generere voldsomme mængder plastaffald.

Det er væsentlige dele af dette plast, som WPU A/S har mulighed for at konvertere til olieprodukter via vores

pyrolyseproces. Processen er så effektiv at selv kompliceret plastaffald vil kunne håndteres. I denne ”slutfase” vil man

naturligt kunne undgå den direkte forbrænding på varmeværker af næsten al plastaffald, og mindske den dertil svarende

CO2 udledning ved brug af disse Recirkulerede Carbon Fuels.

Det skønnes at 30 procent af vores kommende olieproduktion, vil kunne anvendes direkte til fremstilling af ny

jomfruelig plast, altså komplet recirkulering, resten er fuld egnet som alternativ til bio-brændstof.

Muligheden for opskalering af produktionen beror derfor helt på det genanvendelsesmarked, som iblanding til

transportbrændstof udgør. Vi har et velfungerende tæt samarbejde med DTU samt de større olieselskaber og

internationale kemikoncerner. Alle ser vor teknologi som løsningen på den uetiske i anvendelsen af fødevarer, som

brændsel, samt potentialet for recirkulering af den for vort samfund uundværlige plast.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Egebjerg den, 16. november 2020

Vor plan er at etablere en produktion af 100.000 tons plastolie i Danmark alene indenfor de kommende 2 år.

Forudsætningen herfor vil være de rette rammebetingelser herunder opdaterede love.

Der vil i så fald være udsigter til, at vi i Danmark, også på dette felt, kan komme på forkant af den teknologiske

udvikling og gennem samarbejde mellem offentlige- og private virksomheder kan udvikle et nyt eksportpotentiale af

know-how og udstyr.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere detaljer om vores forslag og vores teknologi.

Med venlig hilsen

Niels Bagge, Adm. Dir. WPU A/S.

Kontakt:

eller 23712939

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2019-86318

17.11.2020

Høringssvar til delvis implementering af direktivet om

fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikil-

der (VEII-direktiv) i lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi, lov om elforsyning, biobrændstoflo-

ven og andre forskellige love.

Wind Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til delvis implemen-

tering af VEII-direktiv i div. love. Generelt støtter Wind Denmark lovforslagets imple-

mentering af VEII-direktivet, men ser et behov for udvidelser og præciseringer af

flere af de fremsatte bestemmelser. I det lys finder Wind Denmark det betænkeligt,

at implementeringen af et så vigtigt og omfattende direktiv som VEII er, i høj grad vil

ske uden politisk kontrol, da langt størstedelen sker via minister bemyndigelser.

Lovforslage

es i ple e teri g af EU’s VEII-direktiv

kommer til at definere en bety-

delig del af rammevilkårene for både etablering og anvendelse af vedvarende energi

i Danmark i de mange kommende år. En indfrielse af den ambitiøse 70% reduktions-

målsætning i 2030 vil kræve at lovforslagene på én og samme tid understøtter, at

omstillingen fra et fossil- til VE-baseret samfund sker omkostningseffektivt og i et

forhøjet tempo såvel som, at den påkrævede elektrificering finder sted.

Artikel 16: Wind Denmark er grundlæggende positiv, men stiller sig kritisk overfor,

at de kommunale procedurer og afgørelser ikke vurderes at være en administrativ

proces.

Wind Denmark ser det grundlæggende som en positiv ting, at der med artikel 16 er

stillet krav om et kontaktpunkt i forbindelse med VE-tilladelsesprocesser, samt at

tilladelsesprocessen underlægges et loft over sagsbehandlingstiden. Vi ser således

også frem til, at de tilhørende bekendtgørelser sendes i høring.

1/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er dog kritisabelt, at Energistyrelsen vurderer, at de kommunale procedurer og

afgørelser i forbindelse med kommune- og lokalplan ikke hører ind under de admi-

nistrative processer. En stor del af sagsbehandlingen i forbindelse med et landvind-

mølleprojekt er netop i forbindelse med planlægningsprocessen i kommunerne og

forundersøgelsestilladelsen på havet, og det er således uheldigt, at disse tilladelser

ikke hører ind under den såkaldte administrative proces i det fremlagte lovforslag,

da det i så fald er begrænset, hvor stor en effekt tidsfristerne vil have. Dette medfø-

rer desuden, at med implementeringen af artikel 16 ikke indføres en såkaldt one-

stop-shop på landvindmølleområdet, og det vurderes fra Wind Denmarks side, at

det er en omgåelse af intentionen med artikel 16, som netop skal lette en komplice-

ret proces. Det opfordres derfor til, at disse procedurer lægges ind under tidsfri-

sterne i og med, at det er ansøgninger, der afgives for et specifikt projekt, og derfor

å være at etragte so e del af ”hele

de ad i istrative pro es”,

som det frem-

går af direktivet, at artikel 16 dækker.

En godkendt lokalplan for det specifikke projekt er således en grundsten for, at pro-

jektet overhovedet kan realiseres. Hvis en kommune i regi af planloven vælger at

udlægge områder til vindmøller, som derefter kan benyttes af vindmølleopstillere,

vil denne del af processen naturligt ikke være omfattet af tilladelsesprocessen, da

der ikke er indgivet en specifik ansøgning. I praksis ses dette dog stort set aldrig, og

på den baggrund bliver tidsfristerne og implementeringen heraf kunstig.

I den forbindelse opstår der desuden et spørgsmål om, hvorvidt de kommunale pro-

cedurer også falder uden for kravet om vejledning om disse. Disse processer kan

både være indviklede og svært gennemskuelige for både opstillere og de kommu-

nale forvaltninger, som ikke nødvendigvis har nogen erfaring med de relevante pro-

cedurer og tilladelser. Det anbefales således også, at både planlægningsprocessen

og forundersøgelsestilladelser underlægges kravet om vejledning, som fremgår af

artikel 16.

For så vidt angår tidsfrister, bør der indføres tidsfrister for den indledende behand-

ling af ansøgningerne, hvor det vurderes, om en ansøgning er fyldestgørende, hvis

disse ikke findes i forvejen. Tiltaget skal sikre, at en ansøgning ikke strander i en si-

tuation, hvor tidsfristen ikke kan startes, fordi der ikke er taget stilling til, om ansøg-

ningerne er fyldestgørende.

Det fremgår desuden klart af § 10 i Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller,

sol ellea læg, ølgekrafta læg og va dkraftværker, at ”Den

netvirksomhed, som har

eller har ansøgt om bevilling til det pågældende forsyningsområde, træffer afgørelse

o ettilslut i g”,

i og med at der træffes en afgørelse på baggrund af en ansøgning,

må denne procedure anses som en del af en tilladelsesproces, og processen bør så-

ledes også hører ind under tidsfristen. Afgørelse om nettilslutning kan således ikke

blot defineres som en privatretlig aftale, hvorfor nettilslutning bør opfattes som en

del af de administrative processer og indgå både i kontaktpunktets arbejde og som

en del af loftet over sagsbehandlingstiden.

Wind Denmark opfordrer desuden til, at der i bekendtgørelsen klart tages stilling til

såkaldte hybridanlæg, hvor et projekt kan bestå af f.eks. både en landvindmølledel

2/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og en solcelledel, og hvorledes dette vil påvirke fristerne. Det kan hertil bemærkes,

at der formentlig fremadrettet vil ses projekter, hvor et vindmølleprojekt vil være en

hybrid, der indeholder et PtX-anlæg. Der findes i dag udmærkede procedurer for

miljøgodkendelser, som PtX-anlæg er omfattet af, men det kan være svært at navi-

gere i for både kommuner og opstillere, idet PtX-anlæg i en dansk kontekst og koblet

på et VE-anlæg er en ny type konstruktion i Danmark. Det foreslås således, at kon-

taktpunktet kobles til

https://www.bygogmiljoe.dk/,

så hele projektet kan behandles

samtidigt.

Artikel 19: Wind Denmark stiller sig overordnet tilfreds med principperne for ud-

stedelse af oprindelsesgarantier (GOs), men mener at rammen, for hvornår GOs

kan udstedes, bygger på en forkert præmis

Wind Denmark hilser overordnet principperne for udstedelse af oprindelsesgaranti-

erne velkommen, da udgangspunktet herfor korrekt bygger på funktionen af, at en

GO udelukkende er en varedeklaration, og ikke som andre aktører pålægger dem en

rolle som statsstøtte og/eller i Danmarks officielle opgørelser for VE-andele/CO2-

udledninger.

For VE-anlæg etableret fra 2009 kan det godtgøres, at de har investeret i forventning

om, at de er berettiget til at modtage GOs. For manges vedkommende er der også

indgået en aftale med en elhandler eller forbruger om modtagelse af disse. Et ophør

af GOs til disse VE-anlæg kan kun opfattes som statslig ophævelse af en kommercielt

indgået aftale. Wind Denmark støtter derfor fuldt ud op om Klima-, Energi- og For-

syningsministeriets vurdering af, at forpligtigelsen til at tage markedsværdien i be-

tragtning udelukkende kan gøres gældende over for ordninger, hvor der tildeles

støtte efter, at direktivet er implementeret.

I forlængelse heraf vil Wind Denmark fraråde, at når ministeriet i fremtidige udbud

skal sikre, at markedsværdien af GOs er reflekteret heri, at det sker enten ved straks-

annullering, eller hvor staten tager ejerskab. Dette skyldes, at VE-elhandelsaftaler

for sådanne VE-anlæg umuliggøres og vil blive erstattet af en tilsvarende forøgelse

af importerede udenlandske GOs, som det f.eks. ses i Tyskland, hvorfor det eneste

resultat vil være at sænke konkurrenceevnen for disse VE-anlæg. Hertil må det for-

modes, at de dispositioner som laves inden for GOs, bliver gjort med henblik på at

hæve værdien heraf, hvormed en skarpere budpris kan gives, og et fremtidigt ophør

af GOs blot vil betyde en højere pris for udbudt VE, såvel som man kan sætte spørgs-

målstegn ved, hvorvidt det er foreneligt med artikel 15 stk. 8 vedr. sikring af udbre-

delsen af langsigtede VE-elkøbsaftaler.

Wind Denmark vil ligeledes gøre opmærksom på, at det ikke fremgår af Impact As-

sessment for VEII-direktivet, at man skal begrænse udstedelse af GO fra statsstøt-

tede VE-anlæg, men man skal sikre sig mod overkompensation. Det er i den forbin-

delse ligeledes værd at bemærke, at den rapport nogle aktører henviser til at være

der hvor Kommissionen anbefaler en begrænsning, er en konsulentrapport, hvor det

det tydeligt fremgår på s. 3, at indholdet er et udtryk for forfatternes holdning

ikke Kommissionens.

Hvoraf den ene er modstander af GO systemet

3/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I kommentarerne til lovforslaget fremgår flg. udsagn som Wind Denmark gerne vil

bestride:

”De

foreslåede oprindelsesgarantisystemer kan udvides til at omfatte produktion,

der ikke er tilknyttet det kollektive net, såfremt det er hensigtsmæssigt og af hensyn

til den grønne omstilling”

Det skyldes, at artikel 19 stk. 2. påbyder, at alle producenter efter anmodning skal

kunne få en GO. Dvs. at det er Wind Denmarks opfattelse, at der ikke er hjemmel til

at ophæve

§ 2 stk. 2. i bek.

1323 af 30/11/2010, der tillader udstedelse af GOs til

egetforbrug eller for den sags skyld afvisning af anmodning fra en VE-producent

f.eks. brint, der ikke tilføres et kollektivt net.

Formålet hermed er ikke at disse skal kunne stilles til rådighed for det etablerede GO

marked, men at sikre et fleksibelt setup, der muliggør at disse kan anvendes i doku-

mentationen for producenter, der er omfattet af sådanne krav. Dvs. at der for egen-

producerede GOs, skal etableres et særskilt system, som sikrer at disse ikke kan sæl-

ges på det ordinære GO marked.

Umiddelbart burde et sådant system allerede eksistere, da det pt. er muligt for egen-

producenter at få udstedt GOs. Hvis dette ikke er tilfældet, bør dette kunne håndte-

res i selve retningslinjerne f.eks. ved at en betingelse i oprettelsen som kontoinde-

haver er, at egenproduceret GO ikke må sælges på det etablerede GO marked, det

fremgår på selve GO, at der er tale om egenproduceret VE og/eller en del af revisi-

onskravet er at tjekke op på dette mm.

Ligeledes skal det sikres at ministeriet på forhånd har afstemt, hvem der skal vare-

tage udstedelse af sådanne GOs og at der skabes den rette balance, således udvikling

af de tekniske dokumentationsmetoder kan ske på forkant, for de nye og mere kom-

plicerede konverterede VE-typer, såsom brint, så der ikke opstår en utilsigtet tids-

mæssige barrierer for sådanne VE-producenters, som forsinker indgåelse af kom-

mercielle aftaler.

Slutteligt er det Wind Denmarks opfattelse, at det tydeligt bør fremgå, at der kun

kan udstedes GOs til biomassebaseret el, hvis disse efterlever bæredygtighedskrite-

rier jf. art. 29 stk. stk. 2-7 og 10, og at dette er uagtet den nominelle indfyrede ter-

miske effekt. Dette skal ses ud fra, at formålet med bæredygtighedskriterierne er at

sikre, at disse ikke stammer fra arealer med høj biodiversitet eller truede økosyste-

mer, da biomassen hermed kan klassificeres som u-bæredygtig, og der dermed er

tale om vildledning.

4/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Artikel 21: Bestemmelserne for VE-egenproducenter kan kun fuldt ud implemente-

res gennem en ændring af lov

om fremme af vedvarende energi (VE-loven)

En højere og højere andel af decentral VE-produktion betyder at VE-egenprodu-

center kan spille en vigtig rolle i at minimere omkostningerne til netudbygninger

såvel som en integrator, der muliggør den nødvendige elektrificering af samfundet

f.eks. i form af varmepumper i fjernvarmen, e-fuels i transportsektoren og industri-

elle symbioser.

Det kan dog konstateres, at VEII-direktivets bestemmelser vedr. egenproducenter

ikke fremgår af fremsendte udkast til lovforslagene. Grundlaget for udeladelsen er

ikke beskrevet, men det må antages, at bestemmelserne vedr. omkostningsægte ta-

riffer for egenproducenter, herunder udførelse af en cost-benefit-analyse herfor jf.

artikel 21, stk.

2., litra a-i i direktivet og ophævelse af identitetskravet jf. stk. 5, im-

plementeres i hhv. ændringer til elforsyningsloven og relevante bekendtgørelser.

I den forbindelse vil Wind Denmark påpege, at Danmark også er forpligtet til at gen-

nemføre bestemmelserne stk.

2 litra d:

”at

modtage betaling, herunder eventuelt gennem støtteordninger, for egenprodu-

ceret vedvarende elektricitet leveret til nettet, der afspejler markedsværdien og kan

tage hensyn til dens langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet”

Og stk. 6 litra e:

”at give VE-egenforbrugere,

for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikil-

der, som de leverer til nettet, ikkediskriminerende adgang til relevante ikraftværende

støtteordninger såvel som til alle

el arkedsseg e ter”

Det kan konstateres, at ovenstående på nuværende tidspunkt ikke er foreneligt med

VE-loven

. Det skyldes at §50 litra D omhandlende udbud af VE-elektricitet foreskri-

ver at:

”ud ud af pristillæg for elektri itet produ eret på havvi d øller […] la dvi d øller,

solceller, bølgekraftanlæg og vandkraftværker bortset fra anlæg, som er tilsluttet i

ege for rugsi stallatio ”.

Det er Wind Denmarks opfattelse, at

§50 litra D

nødvendigt skal ændres, så VE-ege-

producenter også vil kunne deltage i fremtidige udbud. Uagtet en juridisk direktiv-

fortolkning vil en ændring under alle omstændigheder være påkrævet, da en forud-

sætning for overplanting af de kommende havvindparker baserer sig på at lagring

eller konvertering til andre VE-brændsler sker før point of connection (POC)

–

altså

bag måleren

–

hvormed dele af havvindmølleparken vil være tilsluttet i egen for-

brugsinstallation.

Lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved lov nr. 738 af 30. maj 2020.

5/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Artikel 22: Princippet om omkostningsægte tariffer for VE-fællesskaber er et centralt

element, hvis den nødvendige elektrificering skal ske.

Det fremgår af høringsmaterialet, at VE-fællesskaber vil være underlagt de fremti-

dige regler for borgerenergifællesskaber. I den forbindelse vil Wind Denmark først

og fremmest udtrykke en forundring over, at de to processer ikke er korreleret tids-

mæssigt, da processen for bekendtgørelse om borgerenergifællesskaber allerede er

afsluttet, og man derfor kan sætte spørgsmålstegn ved, hvilken effekt, hvis nogen,

indkomne høringssvar ang. VE-fællesskaber har i den endelige udmøntning.

Som ved borgerenergifællesskaber vil Wind Denmark understrege, at de rettigheder,

som tildeles sådanne fællesskaber ikke skal ske på bekostning af andre systembru-

gere, endsige lede til en samfundsøkonomisk ineffektiv udbygning af elnettet. Dette

beror sig dog på, at det gældende tarifsystem i højere grad bør afspejle de faktiske

omkostninger, som sådanne fællesskaber pålægger elsystemet. Allerede nu findes

der eksempler på, at det er billigere at etablere egne direkte forbindelser. Det kan

derfor virke paradoksalt, at netop argumentet om ineffektiv udbygning anvendes til

fortsat at begrænse energifællesskaber såvel som egenproducenters mulighed for

at eje, etablere, købe eller leje direkte linjer, da det faktum at investeringer i direkte

linjer er billigere end at bruge det kollektive elsystem, alt andet lige er et tydeligt

tegn på en markedsfejl i nuværende tarifsystem.

Det er derfor Wind Denmarks opfattelse, at forbuddet om at

”et

borgerenergifælles-

skab kan ikke eje, etablere, købe eller leje distributionsnet”

jf. §5 i bekendtgørelse

om borgerenergifællesskaber, ikke bør omfatte direkte linjer mellem elforbrug og

vindmøller eller solceller. Et sådant forbud mangler saglig begrundelse og vil kunne

blive en barriere for elektrificering af flere sektorer.

Ministeriet har i høringsmaterialet til ændring af Elforsyningsloven for implemente-

ri g af EU’s el arkedsdirektiv a ført, at de fleksi ilitet so

borgerenergifællesska-

ber, og derfor også VE-fællesskaber, kan bidrage med, skal afspejles i tariferingen.

Det er således angivet i bemærkningerne til lovforslaget, at der kan blive behov for

supplerende regulering i forhold til elforsyningslovens bestemmelser om udform-

ning af tariffer. Konkret henvises der til at implementeringen af direktivets artikel 16

stk. 3 giver anledning til, at Energistyrelsen udarbejder en cost-benefit-analyse af

distribuerede energiressourcer.

Denne analyse skal danne grundlag for regulering af eventuelle supplerende kriterier

eller principper for tarifering. Dog givet hensynet til ikke diskriminerende vilkår mel-

lem forbrugergrupper er det Wind Denmarks opfattelse, at en ændring til mere om-

kostningsægte tariffer ikke kun vil gælde fællesskaber, men alle.

Ydermere givet der er tale om distribuerede VE-produktion, er det Wind Denmarks

opfattelse, at rammerne herfor ikke kan basere sig på et landsgennemsnit, men nød-

vendigt skal ske med udgangspunkt i de konkrete forhold i de forskellige netområ-

der. Hertil bør det tilstræbes, at alle relevante aktører inddrages, og altså ikke kun

netselskaberne, da udfaldet af analysen vil få forskellig konsekvens, afhængig af,

hvor man befinder sig i værdikæden.

6/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Artikel 25; 26 & 27: En videreførelse af den meget endsige fokusering på bio-

brændstoffer fordyrer omstillingen i transportsektoren og på kant med statsstøtte-

reglerne

Wind Denmark deler hensigten bag lovforslaget om at mindske anvendelsen af fos-

sile brændstoffer og dermed også CO

-udledningerne fra transportsektoren. Givet

at ministeriet selv fremfører, at Danmark uden nye tiltag vil opnå VEII-direktivets

mål om 14 pct. VE i transportsektoren, er det derfor nødvendigt, at loven anskue-

liggør og anviser vejen til en omstilling af transportsektoren, så den flugter med 70

pct. målsætningen.

Direkte såvel som indirekte elektrificering af transportsektoren er en forudsætning

herfor. Det er derfor vigtigt, at fundamentet for disse VE-brændstoffer stedfæstes

ved lov og ikke reduceres til en bemyndigelse, hvor udfaldet heraf ikke er givet på

forhånd og kan udgøre en betænkelig afpolitisering af elementer af væsentlige be-

tydning for klima- og energipolitikken

Det er forståeligt, at man tilbage i 2009, hvor biobrændstofloven blev vedtaget,

ikke valgte at inkludere el-, biogas- og brintdrevne køretøjer. Den teknologiske ud-

vikling har dog taget store spring siden den gang og alle ovenstående køretøjer er

nu at finde på de danske veje. Netop det faktum betød, at Lov om ændring af lov

om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport af

den 27. december 2016 blev tilpasset således, at avancerede biobrændstoffer, som

f.eks. biogas, kunne inkluderes i iblandingsforpligtigelsen. Trods en elektrisk vogn-

park der langt overstiger gasdrevne køretøjer, har Danmark en af verdens mest vel-

udviklede tankeinfrastruktur til brint og det faktum, at VEII-direktivet eksplicit giver

disse brændstoffer en rolle i målopfyldelsen, kan det undre, at lovforslaget videre-

fører nuværende diskriminerende

praksis, hvor ku ” æredygtige”

biobrændstof-

fer fremmes, fremfor at ændre den til Lov om VE-brændstoffer og dermed gøre

den markedsbaseret og teknologineutral.

Med udgangspunkt i artikel 107 stk. 1. TFEU:

”er

statsstøtte so […] fordrejer

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virk-

somheder eller visse produktioner, uforenelige med det indre marked”

Og præambel 9 i retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-

2020:

”Udvælgelsesproceduren

skal så vidt muligt foregå på en ikke-diskriminerende, klar

og åben måde og må ikke unødvendigt udelukke virksomheder, der eventuelt kon-

kurrerer med projekter med samme miljø- eller energimål”.

Det er en uomtvistelig fact, at Regeringen slår sig op som den store klimafrelser. Dog er realiteten den, at når det

kommer til stykket, så har de seneste uambitiøse udspil på elbils-, Co2-fortræningskrav, og PtX tydeligt vist, at der

langt fra skåltaler til egentlige handling. Som eksempel er PtX-satsningen indtil videre betalt af Hollandske penge

og vil give

”svimlende” > % af EU’s

ål,

mens det fremsatte CO2-fortræningskrav de facto er en status qua

ordning, da den blot videreføre nuværende anvendelse af 1 gen. fødevarebaserede biobrændstoffer.

I statistisk forstand, men ikke i praksis når en fuld LCA indregnes.

7/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kan der sættes spørgsmålstegn ved, om en fortsat udelukkelse af VE-elektricitet og

PtX-brændstoffer fra ticket markedet, endsige et evt. kommende CO

-fortrænings-

krav er konformt med EU-retten.

Hertil kommer, at Klimarådet allerede tilbage i 2018 påpegede det hensigtsmæs-

sige i, at nuværende teknologispecifikke lovgivning blev gjort mere teknologineu-

tral:

”Hvis

man inkluderede el til elbiler i et generelt krav om en bestemt andel vedva-

rende energi i transporten, ville det være muligt at generere tickets og på den måde

potentielt gøre det billigere at opfylde forpligtelsen i transporten i 2020 ved, at

disse tickets kunne erstatte dyrere former for vedvarende energi. På den måde sik-

rer man sig, at den billigste form for vedvarende energi til transport vil blive benyt-

tet

”

Modargumentet har hidtil været, at inkludering af VE-el i iblandingskravet vil lede

til øget udledning af CO

, da det vil fortrænge eksisterende biobrændstoffer

. Dette

er umiddelbart også korrekt ud fra gældende regler. Dog givet at lovforslaget ikke

vælger at udnytte muligheden for at indregne ILUC, er det en sandhed med modifi-

kationer, da Energistyrelsen selv vurderer, at det danske forbrug af biobrændstof-

fer førte til 350.000 ton CO

-udledning sidste år, når ILUC-effekten indregnes

Ligeledes fremføres det, at det særligt er

de ”gode” affalds aserede io ræ dstof-

fer, som vil blive fortrængt, grundet de har den højeste pris. Igen virker argumen-

tet herfor ikke velunderbygget, da de specifikke min. krav for avancerede bio-

brændstoffer jf. art. 25, sikrer mod en kannibalisering, og denne logik modsiges af

det faktum, at både avancerede- og dobbelttællende biobrændstoffer blev købt i

2019

trods en højere pris. Forklaring herfor er dog ganske logisk, da eftermarke-

det via ticket ordningen, jo netop har til hensigt at fremme sådanne brændstoffer

ved, at de klimamæssige fordele indprises.

Specifikt for PtX-brændstoffer, vil Wind Denmark bemærke, at anvendelsen af

disse ikke nødvendigvis er betinget af den delegerede retsakt, der skal fastlægge en

metode for disse. Det skyldes, at art. 27 stk. 3 angiver at:

”Elektricitet

fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedva-

rende energikilder kan dog fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet hvor det

bruges til produktion af disse flydende og gasformige transportbrændstoffer, der

ikke er af iologisk opri delse”.

Wind Denmark opfordrer derfor til, at PtX-brændstoffer selvfølgeligt også indskri-

ves i Lov om VE-brændstoffer, herunder muligheden for at disse kan anvendes i

mellemprodukter jf. art. 25 stk. 1 litra a og art. 27 stk. 3, og at sådanne

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtigelser 2018.

Jf. J nr. 2019-361 & 2019-3651

https://miljoogklima.dk/nyheder/art7967902/Sidste-%C3%A5r-udledte-danske-biobr%C3%A6ndstoffer-350.000-

ton-CO2

Hhv. 0,15% og 0,3%

8/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

brændstofsleverandører (også VE-el leverandører) fritages iblanding af avancerede

biobrændstoffer. Bemyndigelsen skal derfor reduceres betragtelig, da den udeluk-

kende har til formål at fastsætte dokumentationskravene for PtX-anlæg, der helt

eller delvist er tilkoblet, og anvender elektricitet, fra det kollektive net.

Slutteligt skal det fremføres, at ovenstående forslag skal ses i lyset af 70 pct.-mål-

sætningen, hvilket vil kræve at nuværende iblandingskrav ændres til et ambitiøst

markedsbaserede CO

-fortæningskrav på min. 30 pct., og hvor ILUC indgår i bereg-

ningerne.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står Wind Denmark til rådighed

for evt. uddybning og dialog om de afgivne kommentarer.

Med venlig hilsen

Thomas Young Hwan Westring Jensen

Chefkonsulent

Tlf: 3373 0349

Email:

9/9

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att: Tina Strand Auken

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

Høringssvar til lov om ændring af

lov om fremme af vedvarende

energi mv.

Indledning

Ørsted vil gerne takke for muligheden for at kommentere på denne høring og for

udsættelsen af høringsfristen. Dette høringssvar omhandler alene den del af lovforslaget,

der vedrører PtX og flyende biobrændstoffer.

Ørsted vil nedenfor kommentere på 5 dele af lovforslaget.

Rammebetingelser for PtX bør fastsættes snart

Ørsted bemærker, at lovforslaget i sin nuværende form ikke formår at sætte de rammer

for ikke-biologiske VE brændstoffer, PtX, som er nødvendige for, at disse brændstoffer

kan bidrage positivt til den grønne omstilling i Danmark. De bekendtgørelser, som

ministeren får hjemmel til at udarbejde i lovforslaget, burde sendes i høring sideløbende

med lovforslaget. Det gælder særligt i dette tilfælde, hvor ministerens hjemmel ikke er

hegnet ind af lovbemærkningerne, som under alle omstændigheder burde sikre, at

ministerens bekendtgørelse lever op til de krav, som VE II-direktivet fastsætter.

At Danmark ifølge basisfremskrivningen 2020 ser ud til at opfylde VE II-direktivets krav

til vedvarende energi i transportsektoren i 2030 uden yderligere tiltag er ikke et godt

argument for ikke at fastsætte de rammebetingelser for udvikling af PtX, som er

nødvendige for teknologiens videreudvikling i Danmark. Reglerne for forbrug af PtX

brændstoffer burde være eksplicitte og klare på linje med VE II-direktivets

rammebetingelserne. Et eksempel herpå er krav til, at brint brugt som feedstock til

produktion af almindelige brændstoffer medregnes i målopfyldelse ifølge direktivets

artikel 25.1(a), og som ikke refereres til i lovforslaget.Et andet eksempel kunne være

flertællingsmekanismer, som ikke sikrer teknologineutralitet: Hvis man er nødt til at

indføre incitamenter til VE-forbrug i en bestemt transportsektor, fx søfart eller luftfart, så

burde flertælling være lige for alle brændstoffer i sektoren, og ikke kun for

biobrændstoffer.

Danmark har vindressourcerne, myndigheder og potentialet for infrastruktur til at få en

førende position inden for produktionen af vedvarende brint. I modsætning til andre EU

lande, så mangler Danmark dog et naturligt aftag. Et betydelig potentielle aftag i

Danmark er den tunge transport. Dette gør det kun endnu mere vigtigt, at

rammebetingelserne kommer på plads før end siden.

19. november 2020

Vores ref. ADRGU

Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com

Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Danmark CVR-nr. 27 44 64 69

Side 1/2

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hjemmel til at fastsætte regler om, at kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig

støtte, kan medregnes i iblandingskrav eller drivhusreduktionskrav

Ørsted er bekymrede over, at ministeren gives en hjemmel til at fastsætte regler om

noget, der vil være så vidtgående uden noget godt formål.

Der er tale om en overimplementering af VE II-direktivet. I direktivet kræves der ikke, at

reduktionerne skal ligge udover de reduktioner, der hidrører fra offentligt støttede

projekter.

Et sådan krav vil endvidere kunne føre til, at målet ikke opfyldes. Det ville ikke skyldes, at

der ikke bliver produceret nok VE-brændstof i Danmark, men fordi Danmark har

begrænset sig selv i, hvor meget det må medregne i målopfyldelse.

Endelig synes Ørsted ikke, at der er en konflikt mellem, at et iblandingskraviblandings-

eller CO

-fortrængningskrav betragtes som en form for indirekte støtte, og at der er

yderligere former for støtte til VE-brændstoffer. Så længe der ikke er dobbeltstøtte,

hvorved forstås så længe at en direkte støtte tager højde for værdien af andre

støttestrømme, burde det være rimelig at der er forskellige former for støtte. Det gælder

særligt i det tilfælde, hvor en indirekte støtte i form for krav ikke nødvendigvis dækker

hele omkostningsgabet mellem det fossile og det vedvarende alternative.

Vedvarende ikke-biologiske brændstoffer skal ikke overholde minimumsandelen af

avancerede biobrændstoffer og biogas

For Ørsted er det vigtig, at lovforslaget laves om således, at brændstofleverandører, der

leverer brændstoffer i form af elektricitet eller vedvarende ikke-biologiske

transportbrændstoffer, undtages fra en forpligtelse til at overholde minimumsandelen af

avancerede biobrændstoffer og biogas. Derfor vil Ørsted gerne kvittere for, at lovforslaget

tager højde for dette og opfordre til, at det ikke ændres på baggrund af høringen.

Hvis rene PtX producenter skal underlægges kravet tvinger man disse producenter til også

at investere i biobrændstoffer, hvilket kan føre til, at mange vælger fra at investere i PtX

overhovedet. Det er ikke et scenarie, som er gavnligt for Danmark.

Oprindelsesgarantier

Forslaget om, at oprindelsesgarantier kun udstedes til energi fra net-tilsluttede anlæg,

tager efter Ørsteds opfattelse ikke højde nok for mangfoldigheden af PtX

forbrugsmulighederne. Det er forventelig, at langt de fleste PtX-projekter i starten af

2020’erne ikke er tilsluttet det kollektive net, da der ikke er et dedikeret

brintnet til stede

endnu. Det betyder dog ikke, at producenterne ikke vil have behov for at dokumentere den

vedvarende oprindelse af deres produkt.

UER

Det er vigtigt at loven skelner mellem emissionsreduktioner og vedvarende energi. Det bør

sikres,

at UER’er ikke kan bruges til målopfyldelse ifm. forbrug af vedvarende energi.

Derfor støtter vi lovforslaget, som indeholder en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

regler om begrænsning af brugen, og at UER ikke tæller med i dansk CO

-reduktionsmål.

Med venlig hilsen

Ørsted

Adriana Guerenabarrena

Tlf. +45 99 55 42 23

Vores ref. ADRGU

Side 2/2

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vedrørende:

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

biobrænd-stofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love.

På vegne af: 92-gruppen

–

Forum for bæredygtig udvikling.

Lovforslaget om VE-direktivet fra dec. 2018 (RED2) lader klimaministeren

fastsætte regler om overholdelse af de til enhver tid gældende

bæredygtighedskriterier

. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at

Energistyrelsen vil udarbejde en bekendtgørelse og en håndbog vedrørende

dokumentation for bæredygtighed og drivhusgasemissioner

. Endelig

vedtages den politiske aftalen fra 2. oktober 2020 med dette lovforslag. Dette

høringssvar tager derfor afsæt i denne samlede pakke (RED2, 2.okt aftalen og

den kommende bekendtgørelse og håndbog)

92-gruppen

Vesterbrogade 2B, 1620 Kbh. V

Tlf: 21 72 79 57

e-mail: [email protected]

Website: www.92grp.dk

Koordinator: Troels Dam

Christensen

________________________

Høringssvaret omhandler primært biomasse (bæredygtighedskriterierne og hvordan RED2

dataindsamling bør udformes mht. at understøtte kravet i klimalovens §6) og Energifællesskaber.

INDHOLD

DEL I: BIOMASSE .............................................................................................................................................................................. 2

Punkt 1: Bemærkninger til den politiske aftale af 2. oktober 2020 om bæredygtighedskrav til træbiomasse til

energiaftalen om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi: ................................................................................................2

Punkt 2: Opfyldelse af det danske klimakrav. ........................................................................................................................................4

Punkt 3: Definition Restprodukter: .............................................................................................................................................................4

Punkt 4: Definition af kildeområde

.........................................................................................................................................................5

Punkt 5: Områder af særlig værdi identificeres og beskyttes ...........................................................................................................6

Punkt 6: Andre uklarheder .............................................................................................................................................................................6

Punkt 7: Udformning af biomasse-dataindsamling .............................................................................................................................7

DEL II: KOMMENTAR TIL ÆNDRING AF VE-LOVEN OM VE FÆLLESSKABER ........................................................... 11

Punkt 8: Den gennemførsel der beskrives i lovforslaget, giver ikke en rimelig eller tilstrækkelig gennemførsel af

ovenstående EU-direktiver for at understøtte VE-fællesskaber. .................................................................................................. 11

Punkt 9: Dele af RED2’s regler er ikke gennemført med det foreliggende udkast til ændret VE-lov

og bør derfor

tilføjes i det endelige lovforslag. ................................................................................................................................................................ 12

Kap 6 c, paragraf 56 c. vedr. bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner.

Bemærkningerne til Lovforslaget s. 157: Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

biobrændstofsloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love.

92-gruppen

–

Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i hele verden.

92-gruppen består af: Amnesty international - Danmark, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk International

Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, FN-forbundet, Global Aktion, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-

landsudvalg, Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Natur og Ungdom, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Nyt

Europa, Oxfam IBIS, Red Orangutangen, Rådet for Grøn Omstilling, Sex &Samfund, U-landsforeningen Svalerne, VedvarendeEnergi, Verdens

Skove, WWF Verdensnaturfonden.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DEL I: BIOMASSE

92-gruppen

–

Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sammenhæng tegnet af: Danmarks

Naturfredningsforening, Greenpeace, Klimabevægelsen, Rådet for Grøn Omstilling,

VedvarendeEnergi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden.

Som det fremgår i VE-direktivet (RED2) artikel 29, stk. 14, kan medlemslandene indføre

yderligere kriterier for biomassebrændsels bæredygtighed.

Biomasse udgør

2/3 dele af Danmarks vedvarende energi i 2020

Danmarks biomasse forbrug

forventes fortsat at stige. Danmark har af denne grund et skærpet ansvar for, at sikre

bæredygtigheden for den store mængde træbiomasse, der bruges til energi.

i 2018 var 53 pct. af træbiomassen (skovflis, træpiller, brænde og træaffald) og 95 pct. af

træpillerne importeret

Klimaloven fastsætter i §6 at klimaministerens årlige klimastatus bl.a. skal indeholde en

Global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats

. Det

præciseres i bemærkningerne til §6 at denne afrapportering også omfatter Danmarks

negative globale påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug. RED2 implementeringen giver

mulighed for at indsamle langt bedre data end hidtil. Denne data muliggør at der fastsættes en

baseline for Danmarks biomasseforbrug og efterfølgende årligt at afrapportere mht. hvorvidt

det er lykkedes regeringen at mindske den negative påvirkning globalt af Danmarks høje

biomasse forbrug.

Implementering af RED2 skal derfor gennemføres med hensyntagen til Klimaloven så det

sikres at RED2-implementeringen samtidigt sikrer indsamling af den fornødne data til

klimaministerens årlige afrapportering.

Punkt 1: Bemærkninger til den politiske aftale af 2. oktober 2020 om

bæredygtighedskrav til træbiomasse til energiaftalen om bæredygtighedskrav

til træbiomasse til energi

1a. Aftalen mangler sociale bæredygtighedskrav,

herunder sikring af oprindelige og lokale

folks rettigheder.

Energistyrelsens Energi- og klimafremskrivning 2018. endvidere fremskrives det i BF20, at

Danmarks forbrug af biomasse til varmeproduktion, vil stige frem mod 2030, grundet bla. udfasning af

kul.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf

Den politiske aftale af 2. oktober 2020 om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi:

https://kefm.dk/Media/C/C/Aftale_om%20b%C3%A6redygtighedskrav%20til%20tr%C3%A6bioma

sse%20til%20energi.pdf

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1b. Leverandører af biomasse bør både være (i) del af Parisaftalen, (ii) have en NDC

der medregner arealsektoren og (iii) have love der bevarer/øger skovens kulstoflagre.

Både i RED2

og i aftalen af 2. okt. 2020 fremgår det at klimabæredygtigheden anses opfyldt

hvis blot enten ii) eller iii) opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt til at sikre klimabæredygtighed

blot at opfylde i) og ii). Det erkendes klart af lovforslaget (side 110) at

Danmark importerer

imidlertid også biomasse fra lande uden for EU. Disse lande har ikke nødvendigvis forpligtende

klimaregulering, der omfatter LULUCF. Der er derfor ikke altid belæg for at regne afbrænding af

biomasse som CO2-neutral.

Det er korrekt. Løsningen er at Danmark gør det til en betingelse at

både i), ii) og iii) skal være opfyldt.

1c. Formuleringen i sidste halvdel af iii) tillader at kulstoflagre reduceres:

har love om

at bevare/øge kulstoflagre og

–dræn

og det dokumenteres, at emissioner fra LULUCF ikke

overstiger optag

. Skove udgør en kulstofsvamp, der optager kulstof. Det er fuldt muligt at

svampe-effekten mindskes uden at LULUCF-udslip

overstiger LULUCF optag. EU’s skove optog

f.eks.

MT CO . Ifølge fremskrivningen vil EU’s skove i

kun være i stand til at

optage 151MT CO2

. Selv hvis dette sker, vil EU skovene i 2050 stadig have et 151MT større

optag end udslip. Dvs. selv dette eksempel hvor EU-skovenes kulstofsink reduceres med

250MT CO2 vil kunne opfylde iii-kravet om at LULUCF-udslip ikke overstiger LULUCF-optag.

Hvis man blot sikrer, at LULUCF udledninger ikke overstiger optag, så øger man ikke

kulstoflageret, som foreskrevet tidligere i samme sætning. Derfor bør sidste del af iii-

sætningen formuleres som b :

..at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes

eller forbedres indenfor en 10 årig

horisont

1d. Behov for klarhed mht. tidsperioden for kulstoflagre.

For lande der ikke kan opfylde i), ii), iii) kræves (b) at

Der er indført systemer på skovbrugets

kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller

forbedres på lang sigt

. Det er meget uklart.

I en klimasammenhæng er de næste

år altafgørende. Hvorimod på lang sigt i en skov-

sammenhæng er +100 år. Da dette krav netop indføres for at sikre klimabæredygtighed bør

det her være en klimamæssig tidsforståelse der anvendes. Tidshorisonten bør præciseres

ved at på lang sigt erstattes med indenfor en

år horisont

VEII-direktivet, artikel 29 stk. 7 a)

EU reference scenario 2016, Appendix 4, s210

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Punkt 2: Opfyldelse af det danske klimakrav.

De ekstra danske bæredygtighedskriterier omhandler tre forskellige aspekter og hensyn:

Krav a)

Dokumentation af at kulstoflageret ikke går tilbage, tager hensyn til

klimaproblematikker.

Krav b)

At kildeområdet skal være skovcertificeret, tager hensyn til biodiversitet

og natur. skovcertificeringer, FSC og PEFC, dækker ikke skovenes kulstofindhold.

Det er således forkert at bruge certificering til at beskytte kulstofpulje.

Skovcertificeringer er således et naturkriterie.

Krav c)

At kun restproduktet må anvendes, tager primært hensyn til at biomasse

ressourcen anvendes fornuftigt jvf. affaldshierarkiet

De tre danske krav relaterer til tre forskellige former for bæredygtighed, hvorfor alle tre bør

opfyldes så den klima-, biodiversitets- og ressource-bæredygtighed, som er tiltænkt med de

ekstra danske krav, faktisk sikres. For at opnå dette skal eller udskiftes med og .

Behov for klare definitioner af de begreber som bruges i lovforslaget

Lovforslaget anvender en stribe begreber der endnu mangler at blive entydigt defineret, eller

som pt. ikke er hensigtsmæssigt defineret. Det er således ikke muligt hverken for lovgivere,

operatører eller høringspartnere objektivt at vurdere effekten af lovforslaget.

Punkt 3: Definition Restprodukter:

Under kravet til klimabæredygtighed, giver aftalen mulighed for at opfylde enten

a, b eller c,

hvoraf

giver mulighed for at vælge, at kun restprodukter må anvendes. Ifølge lovforslaget vil

restprodukt

skulle dokumenteres på én af to måder: ved at dokumentere, at der ikke anvendes

stammetræ over 20 cm i diameter eller ved at dokumentere at højst 50 pct. af det afsatte træ fra

kildeområdet er afsat til energiformål

. (s153)

3a. Igen,

skaber eller et alvorligt hul i lovgivningen.

Kravet om max 20 cm vil kunne

opnå at biomasse kommer fra små træer og grene med en meget lille klimaeffekt mens det

fritager store og gamle træer, der gør en stor klima- og biodiversitetsnytte ved at blive i

skoven. Den positive effekt undergraves ved at tilføje eller op til % af alt træet, der tages

ud af et kildeområde kan brændes som biomasse. Hele træer der

blev undtaget med 20 cm

kravet kan således under 50% kravet alligevel blive defineret som restprodukter. Meget

gamle træer vil således godt kunne blive taget ud af skoven og brændt af som restprodukter.

Dermed giver definitionen af rest slet ingen sikkerhed for at opnå klimabæredygtighed.

Artikel 4 i direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3b. Lovforslaget definition af restprodukter lever ikke op til affaldshierarki-

forpligtelsen

i RED2 artikel 3, stk. 3, om at DK’s implementering udformes under behørig

hensynstagen til affaldshierarkiet jvf. direktiv 2008/98

, hvormed træprodukterne først anses

som restprodukter til anden nyttiggørelse f.eks. energiudnyttelse, hvis de ikke kan b)

forbedres med henblik på genbrug eller c) genanvendes

3c. Uklart hvordan det dokumenteres at biomasse fra træindustrien

lever op til

bæredygtighedskravene og affaldshierarkiet.

Lovforslagets nuværende definition af restprodukter sikrer således ingenlunde at der reelt

at tale om rester eller at affaldshierarkiet overholdes jf. direktiv 2008/98. Løsningen er at

udarbejde en definition for restprodukter der både gennemfører affaldshierarkiet og kræve

max 20 cm tykkelse og at max 50% af biomassen fra et kildeområde må gå til energiformål.

Punkt 4: Definition af kildeområde

Både bæredygtighedskravet, samt kravet til klimabæredygtigheden referer til systemer og

love på kildeområdeniveau. RED2 uklare definition af begrebet beskriver kildeområde som et:

geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra

der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkeligt ensartede til, at

risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds

–

og lovlighedskarakteristik kan

vurderes

Det fremgår end ikke, hverken fra RED2, fra lovforslaget eller fra 2. okt aftalen, om det er

myndighederne, der fastlægger kildeområdet eller om ligefrem bliver op til de kommercielle

aktører selv at fastlægge kildeområdet.

Vi opfordrer til at kildeområder som minimum defineres efter følgende principper:

A. At kun områder som ejes eller forpagtes af leverandøren, kan medtages i et

kildeområde . Dette vil forhindre at en ikke-bæredygtig

skovejer medtager naboens

bæredygtigt drevne skov eller et nærliggende naturreservat i sit eget kildeområde og

derefter kan fælde hele sin egen skov og stadig opfylde kravet om at max 50% af træet

i kildeområdet brændes til energiformål.

B. At indberetningen af kildeområdet ikke må udelukke områder, som leverandøren

ejer/råder over. Dette vil forhindre at en skovejer ikke blot kan opfylde

RED , artikel , stk. ; Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale politikker, herunder de

forpligtelser, som følger af artikel 25-28 i dette direktiv, og deres støtteordninger udformes under

behørig hensyntagen til affaldshierarkiet som fastsat i artikel

i direktiv

/ /EF.

Artikel 4 i direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver.

RED2, artikel 2 Stk. 30; Definitioner.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bæredygtighedskriterierne

ved at tilpasse kildeområdet så det ikke medtager arealer

vedkommende har forvaltet ikke-bæredygtigt.

C. Det må ikke være op til leverandøren selv at indberette/definerer kildeområdet.

Kildeområder der foreslås af leverandøren bør godkendes af myndighederne.

Punkt 5: Områder af særlig værdi identificeres og beskyttes

Aftalen af 2. okt. 2020 indfører krav om at særligt værdifulde områder identificeres og

beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter.

Kravet dækker alle leverandører, både

inden- og udenlandske, som leverer biomasse til dansk energiproduktion. De to opgaver, at

identificere og at beskytte, vil formentligt kræve lidt tid at få på plads. For at undgå at

værdifulde og særlige arter bliver skovet og brugt til energiproduktion inden de er blevet

identificeret og beskyttet, må det fra start etableres at:

A. For FSC-certificerede skove kan det antages at særligt værdifulde områder er

blevet identificeret og beskyttet.

B. For ikke FSC-certificerede skove må det kræves at leverandøren kan

dokumentere at området biomassen stammer fra er ikke-beskyttelsesværdigt .

Dette skal kunne dokumenteres før biomasses kan bruges til dansk

energiproduktion.

C. Der mangler en specificering af hvilke kriterie man vil bruge ved identifikation

af de særligt værdifulde områder. Det er vigtigt at referere klart til standarder

eller redskaber der har klare definitioner og krav til registrering. Eksempelvis

Naturstyrelsens redskaber til naturværdibedømmelse

, HCV toolkits

eller

robuste certificeringsstandarder (FSC).

Punkt 6: Andre uklarheder

Det bør mht. kravet om at fældede skove genplantes (lovforslaget s43) gøres klart at man ikke

må erstatte naturskove med f.eks. plantager med eksotiske arter. Artssammensætningen og

brug af hjemmehørende arter er afgørende for, at der skabes de samme levesteder for

biodiversitet i de genplantede skove.

For eksempel Naturstyrelsens nøgle til kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov

https://mst.dk/media/132958/p25_skovnoegle.pdf

https://hcvnetwork.org/

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Punkt 7: Udformning af biomasse-dataindsamling

De virksomheder der bruger biobrændstoffer har allerede siden RED1, i 2009, årligt

indleveret en mængde data vedrørende hvert parti biobrændstof de har indkøbt og anvendt.

Denne dataindsamling udvides med RED2 til nu også at gælde danske virksomheders forbrug

af biomasse. RED2 og aftalen fra 2. okt. nødvendiggør under alle omstændigheder, at de

virksomheder der bruger enten biomasse eller biobrændstoffer for hvert parti indsamler den

fornødne data for at dokumentere at biomassen/biobrændstoffet

overholderbæredygtighedskravene fra RED2 og de danske krav fra folketings-aftalen fra 2.

okt. Det er vigtigt at den kommende bekendtgørelse og håndbog sikrer, at denne data

indleveres til Energistyrelsen, uanset om der også er tredje parts verificering.

Denne dataindsamling bør i DK implementeres med henblik på at den skal opfylde

flere formål:

7a. Muliggøre kontrol af at CO2-reduktionskrav opfyldes, jvf. RED2 art 29(10) og 2.okt

aftalen

RED2 art 29(10) stiller krav om at biobrændstoffer skal reducere med mindst 50-65% ift.

fossil; biomasse skal reducere med mindst 70-80%. Ft-aftalen fra den 2. okt. 2020 skærper

reduktionskravet til biomasse til 75-83% ift. fossilt

. Bioenergi der ikke opfylder disse krav

må, jvf. art

ikke medregnes til DK’s VE-forpligtelse

og må ikke modtage afgiftsfritagelser

eller anden offentlig støtte. RED2 trådte i kraft i dec. 2018. Det er således allerede ulovligt hvis

DK udbetaler støtte eller giver afgiftsfritagelser til biomasse partier, der ikke kan

dokumentere at de opfylder kravene. Virksomhederne har således også en klar egeninteresse

i at dokumentere at CO2-udslippet for hvert parti biomasse de indkøber/bruger opfylder

reduktionskravene.

RED2 oplister CO2-standardværdier for de forskellige biomasseråvarer (feed

stocks)

produktions- processer for diverse typer biomasse og biobrændstoffer (RED Bilag V og VI).

Uanset om virksomheden bruger RED2s standardværdier eller foretager egen beregning af

biomassens CO2-udslip vil det fra denne data foreligge detaljerede informationer om

råmateriale, oprindelse, gCO2/MJ mm.

Alle disse reduktionskrav både i RED2 og i ft-aftalen omfatter kun procesenergi. Dvs. her medregnes

hverken kulstoftabet der sker i skoven når træet fældes; den kulstofs-gæld der skyldes

tidsforskydningen; de ændringer i arealanvendelse (LUC) arealbaserede biobrændstoffer er skyld i;

eller CO2-udslippet når træ og biobrændstoffer brændes.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kravene til hvordan virksomhederne indleverer denne data er afgørende for om denne data

også kan anvendes til opfyldelse af andre formål, som f.eks. klimaministerens årlige

klimastatus jvf. Klimalovens §6 (pkt. c herunder).

7b. Muliggøre kontrol af krav om miljøbeskyttelse overholdes, jvf. 2.okt-aftalen.

Aftalen fra 2.okt sætter mht. biomasse

krav om at særligt værdifulde områder identificeres og

beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter

. Aftalen sætter endvidere krav om fx at

virksomhederne dokumenterer at skovens kulstofpulje i kildeområdet ikke går tilbage på kort

mellemlang sigt. Begge krav er områdespecifikke. For at kunne dokumentere at disse

områdespecifikke krav overholdes er det derfor nødvendigt, at den data virksomhederne

indleverer, indeholder præcise koordinater for det kildeområde det pågældende parti

biomasse stammer fra.

7c. Levere baseline og årlig opdateret data til klimaministerens årlige klimastatus.

Klimaloven fastsætter i §6 at klimaministerens årlige klimastatus bl.a. skal indeholde en

Global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats

. Det

præciseres i bemærkningerne til §6 at denne afrapportering også omfatter Danmarks

negative globale påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug. Hensigten med klimastatus er at

DK gradvist reducerer DK’s globale fodaftryk fra brug af biomasse og biobrændstof.

Bestemmelserne om dataindsamlingen under RED2 skal derfor tilrettelægges så den

indkomne data også understøtter klimaministerens årlige status herunder mængde; hvilke

råmaterialer der anvendes; oprindelsessted, CO2 fra procesenergi, hvilken

certificeringsordning der er brugt mm.

7d. Tilskynde virksomheder til at vælge biomasse og biobrændstof med bedst muligt

feed stocks (lavt udslip og højt naturbeskyttelsesniveau).

RED2 er opmærksom på at efterspørgsel på biobrændstoffer forårsager afskovning (ILUC),

som i RED kaldes høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen . Kommissionens

egne ILUC-studier (Mirage og Globiom) har fastslået at ILUC-problemet er særligt alvorligt for

biodiesel, hvor både raps-, palme, soja- og solsikkeoliediesel har større udledning end de

fossile brændstoffer de erstatter når ILUC medregnes nedenstående figur baseret på EU’s

egen data). RED2 ville derfor udelukke biobrændstoffer med høj ILUC. Dette skulle jvf. RED2

art 26(2) ske ved en efterfølgende retsakt.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den efterfølgende retsakt, Kommissionens forordning 2019/807, kom i marts 2019. På det

tidspunkt havde Kommissionen øjensynligt tabt modet mht. at udelukke høj-ILUC-

biobrændstoffer. Forordning 2019/807 forbyder kun palmeolie, mens raps, solsikke og

sojaolien fortsat er lovlige at bruge. Da disse værre-end-fossilt typer biodiesel således fortsat

er tilladt i EU, er Danmark, jvf. RED2 art 29(12), desværre også afskåret fra at forbyde dem

nationalt. De tilbageværende muligheder for at begrænse DK’s brug af klimaskadelig biodiesel

er ad frivillighedens vej, at tilskynde danske virksomheder til at fravælge de klimaskadelige

typer biobrændstoffer. Tilsvarende bør det forsøges mht. biomasse at stimulere de danske

virksomheder til at bruge så lidt og så bæredygtigt biomasse som muligt. For at stimulere

dette frivillige fravalg er det vigtigt at Energistyrelsen, på baggrund af data fra

virksomhedernes egne indberetning, årligt fremlægger objektiv information om hvilke typer

biobrændstoffer og biomasse de enkelte virksomheder har benyttet.

7e. Tilskynde virksomheder og lokale varmeforsyningsselskaber til at vælge ægte VE-

løsninger frem for brændselsbaseret VE.

Ægte vedvarende energi udgør kun 27% af den vedvarende energi der anvendes i DK. De

resterende 73% af den vedvarende energi er brændselsbaseret. Af disse er biogas, som er

produceret på ægte affaldsprodukter, ikke problematiske. Biomasse og biobrændstoffer

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lægger derimod beslag på store landarealer og er derfor langt mindre ønskelige end ægte VE

som vind og sol.

CO2 fra afbrænding af biobrændstoffer og biomasse udgjorde i 2019 et udslip på 19 MT-

CO2

. Ifølge IPCC’s regler skal disse

MT bio-CO2

ikke medregnes i det CO2 regnskab DK

indleverer til UNFCCC/EU, fordi træet i princippet allerede er medregnet som afskovning i de

globale opgørelser.

På lokalt niveau er der derimod gode grunde til at medregne noget bio-CO2, så det bliver

tydeligt for virksomheder og lokale beslutningstagere at brændselsbaseret VE (f.eks.

biobrændstoffer og biomassekedler) ikke er helt så godt et valg som de ægte VE-løsninger (fx

varmepumper og elbiler på vindstrøm) som ikke kræver brændsel.

Med implementeringen af RED2 indsamles der data for CO2-udledning fra den biomasse og

biobrændstoffer der bruges i Danmark. Med denne data har Energistyrelsen en værdi >0

gCO2/MJ for de bæredygtige biobrændstoffer og biomasse der anvendes. Disse værdier

>0gCO2/MJ for de forskellige typer bioenergi bør fremover offentliggøres i Energistyrelsens

årlige energistatistik (i stedte for det 0gCO2/MJ) der optræder pt.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/268/svar/1645168/2167586.pdf

https://www.statistikbanken.dk/DRIVHUS

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

En >0gCO2/MJ-værdi for biomasse kan muligvis også gøre det lettere for fjernvarmeselskaber

at få investering i varmepumper godkendt. Når både biomassekedler og varmepumpe opgøres

som 0gCO2 er kommunerne jvf. kravet om positiv samfundsøkonomi (og varmeselskabets

beslutningstage jvf. hvile-i-sig-selv

princippet , forpligtet til at vælge den af de to ens

løsninger der har bedst samfundsøkonomi. Dette har hidtil bidraget til at varmepumper blev

fravalgt til fordel for mere biomasse. Ved at indføre en officiel værdi >0gCO2 for biomassen vil

det fremgå at de to løsninger (biomasse og varmepumper) ikke er ens. Hvorfor kravet om

positiv samfundsøkonomi ikke bør komme i spil.

DEL II: KOMMENTAR TIL ÆNDRING AF VE-LOVEN OM VE

FÆLLESSKABER

92-gruppen

–

Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sammenhæng tegnet af: Danmarks

Naturfredningsforening, Greenpeace, Klimabevægelsen, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og

WWF Verdensnaturfonden.

EU’s elmarkedsdirektiv EU

, EU’s vedvarende energi direktiv

(EU)2018/2001 og

elmarkedsforordningen, EU2019/943 art. 5 kan blive vigtige for den grønne omstilling i

Danmark. De bør gennemføres så de giver bedre muligheder for lokal og folkelig deltagelse i

omstillingen af elproduktion og forbrug.

Punkt 8: Den gennemførsel der beskrives i lovforslaget, giver ikke en rimelig

eller tilstrækkelig gennemførsel af ovenstående EU-direktiver for at understøtte

VE-fællesskaber.

Vi opfordrer derfor til at nedenstående forslag indføjes i lovforslaget:

8a.

Lovforslaget giver, med en ny §21 a, Klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for

at fastsætte regler for VE-fællesskaber, der ikke producerer el. Dermed gennemføres RED2

ikke for elproducerende VE-fællesskaber og undtagelsen for elproducerende VE-fællesskaber

bør derfor fjernes. Det bør samtidig bemærkes at VE-fællesskaber, der kan defineres som

borgerenergifællesskaber, skal følge regler og have rettigheder som disse.

8b.

Da de fleste VE-fællesskaber, der ikke producerer el, er fjernvarmeselskaber, som allerede

er reguleret med Varmeforsyningsloven, bør det fastslås at reglerne for varmeproducerende

VE-fællesskaber skal fastsættes under hensyntagen til Varmeforsyningsloven, som sikrer at

større fællesskaber, der leverer varme til kunderne drives efter hvile-i-sig-selv princippet og

leverer varme til alle interesserede indenfor deres varmeforsyningsområde.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Punkt 9: Dele af RED2’s regler er ikke gennemført med det foreliggende udkast

til ændret VE-lov og bør derfor tilføjes i det endelige lovforslag.

9a.

Specifikt skal VE-loven gøre det klart, at regler fastsat af ministeren skal give et gunstigt

regelsæt for VE-fællesskaber, som angivet i RED2 artikel 22(1), og for VE-egenforbrugere,

som angivet i RED2 artikel 22(6).

9b.

Det fremgår at RED2 artikel 22(3), at Danmark skal vurdere barrierer og potentialer for

VE fællesskaber. En sådan vurdering er ikke med i lovforslaget, ligesom der ikke er

henvisninger til den. En sådan vurdering er vigtig for fastsættelse af regler for VE-

fællesskaber og bør derfor gennemføres snarest, samt bør det indgå i arbejdet med loven og

beskrives i bemærkningerne til loven. Vi mener bl.a. at det er en barriere:

•

At der skal afregnes fuld distributions-og transmissionstarif ved transport af el, fra et

medlem af et VE-fællesskab til et andet.

At VE-fællesskaber skal registreres som el-handlere og skal have fuldt balanceansvar,

også for mindre elproduktionsanlæg under 200 kW.

9c.

Det fremgår af udkastet i bemærkningernes afsnit 3.3 at en række forhold for VE-

fællesskaber med mellemstore virksomheder skal reguleres i elforsyningsloven; men

forslagene i bemærkningerne er ikke med i selve udkastet til lovforslag. Det bør de være.

9d.

De fremgår af bemærkningerne til lovforslaget afsnit 3.3.2.2 at fordele ved nærhed

mellem produktion og forbrug begrænses ved at de fordele, der vil kunne gives VE-

fællesskaber pga. nærhed og evt. samtidighed mellem produktion og forbrug, vil skulle vige

for udgangspunktet om forbud mod geografisk differentiering af tariffer. Det er i modstrid

med RED ’s bestemmelser om at der skal være et gunstigt regelsæt. Så vidt vi forstår

bemærkningerne, kan et distributionsselskab vælge at give en gunstig tarif til VE-

fællesskaber, der tilgodeser fordele. Det er dog ikke rimeligt at dette overlades til

distributionsselskabet godt befindende.

9e.

Udkastet gennemfører ikke reglerne i RED2 artikel 21 for VE-egenforbrugere. De skal også

gennemføres i VE-loven. Der skal ikke være uberettigede eller ikke-proportionale

restriktioner eller omkostninger ved forbrug af egenproduceret VE-baseret elektricitet.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Energistyrelsen ([email protected]), Tina Strand Auken ([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Sv: Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov

om naturgasforsyning og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedv (Sagsnr.: 2020 - 3)

Sendt:

21-10-2020 10:25

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

[email protected] ([email protected]), Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Akademisk

Arkitektforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]), A-AKKR -

hovedpostkasse ([email protected]), A-RAADET - enhedspostkasse ([email protected]), [email protected]

([email protected]), 1 - KFST Energianke (KFST ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), Arbejdstilsynet

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), info@dansk-

luftfart.dk ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), DAKA ([email protected]), [email protected] ([email protected]), DAKA

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

[email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Dansk Standard ([email protected]),

Dansk Transport og Logistik ([email protected]), Ove Holm ([email protected] ([email protected]), Dansk Varefakta Nævn

([email protected]), Danske Advokater ([email protected]), Danske Arkitektvirksomheder

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Danske Regioner

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk

Industri ([email protected]), [email protected] ([email protected]), DLG Axelborg Ref.

8053 ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), EVM NH

Energiklagenævnets funktionspostkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Faglig Fælles Forbund 3F ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Forsyningstilsynet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Peter Hindsberger ([email protected]), [email protected]

([email protected]), KAMSTRUP A/S ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Klimarådets Postkasse

([email protected]), Kommunernes Landsforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), UVM - Materialeplatformen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Nordsøenhedens officielle postkasse ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), EM NH JURA

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Stavanger.authority@spirit-

energy.com ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

TEKNIQ Installatørernes Organisation ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Andras

Splidt ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Vestas Wind

Systems A/S ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), suzan.de-

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Sybille Kyed ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Norlys Holding A/S Syd Energi Holding A/S

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), post@thisted-

varmeforsyning.dk ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected])

Tina Strand Auken ([email protected])

Fra:

Titel:

Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om

naturgasforsyning og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi

fra vedvarende energikilder).

Sendt:

20-10-2020 14:53

Til alle høringsparterne

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest tirsdag den

17. november 2020. Materialet findes også på høringsportalen.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64455

Høringssvaret med angivelse af journalnummer 2019-86318 bedes sendt til

med kopi til

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Strand Auken

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 13

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi

behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Tina Strand Auken ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov

om naturgasforsyning og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder)

Sendt:

21-10-2020 08:46

Kære Tina Strand Auken

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 20. oktober 2020 vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Tina Strand Auken <[email protected]>

Sendt:

20. oktober 2020 14:54

Til:

[email protected]; Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected];

Akademisk Arkitektforening <[email protected]>; [email protected]; A-AKKR - hovedpostkasse

<[email protected]>; A-RAADET - enhedspostkasse <[email protected]>; [email protected]; 1 - KFST Energianke (KFST)

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Arbejdstilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danske Læskedrik Fabrikanter (info) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; DAKA

<[email protected]>; DAKOFO <[email protected]>; DAKA <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks

Naturfredningsforening <[email protected]>; REDERI_NETKON <[email protected]>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu)

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>; [email protected]; Dansk Varefakta Nævn

<[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; EVM NH

Energiklagenævnets funktionspostkasse <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 1 -

FSTS Forsyningstilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Klimarådets Postkasse

<[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Marine Ingredients (mid) <[email protected]>; [email protected]; UVM - Materialeplatformen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Nordsøenhedens officielle postkasse

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; EM NH JURA

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Plastindustrien i Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Stavanger.authority@spirit-

energy.com; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; suzan.de-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Sybille Kyed <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@thisted-

varmeforsyning.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Emne:

Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov

om naturgasforsyning og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi

fra vedvarende energikilder).

Til alle høringsparterne

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest tirsdag

den 17. november 2020. Materialet findes også på høringsportalen.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64455

Høringssvaret med angivelse af journalnummer 2019-86318 bedes sendt til

med kopi til

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Strand Auken

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Chefkonsulent Tina Strand Auken

Pr. e-mail:

cc:

16. november 2020

Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov

om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love (Delvis im-

plementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedva-

rende energikilder)

–

j.nr.: 2019-86318

Tak for muligheden for at kommentere udkastene.

Vi har ingen kommentarer af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR

–

danske revisorers For-

syningsarbejdsgruppe

Alexander Munkholm Bruun

student

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen ([email protected])

Tina Strand Auken ([email protected]), Dan Banja ([email protected])

ES ([email protected])

Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, m.m. J.nr. 2019-86318: ES

425-20

Sendt:

15-11-2020 16:57

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

ES 425-20

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i denne høring over forslag til lov om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre

love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder).

ES noterer, at det primære formål med lovforslaget er at delvist implementere og muliggøre implementering af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december2018 om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder (omarbejdning), herefter benævnt VE II-direktivet

ES har ikke bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

Only print this e-mail if necessary.

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Energistyrelsen ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Tina Strand Auken ([email protected])

Forbrugerrådet v/Martin Salamon ([email protected])

SV: Forlænget høringsperiode vedr. lovforslag om delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder journalnummer 2019-86318

Sendt:

19-11-2020 11:02

Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til den fremsendte høring

vedr. lovforslag om delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende

energikilder. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det

modsatte.

Med venlig hilsen

Martin Salamon

Cheføkonom / Chief Economist

T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Søren Mensal Kristensen [mailto:[email protected]]

Sendt:

18. november 2020 11:56

Cc:

Advoksamfundet;

Akademisk

Arkitektforening;

A-AKKR - hovedpostkasse; A-RAADET - enhedspostkasse;

1 -

KFST Energianke (KFST);

Arbejdstilsynet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Læskedrik Fabrikanter (info);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

DAKA; DAKOFO; DAKA;

general.info@dana-

petroleum.com; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks

Naturfredningsforening;

Danmarks Tekniske Universitet (dtu);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (høring);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Transport og Logistik (DTL);

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk

Varefakta Nævn; Danske Advokater;

Danske Regioner;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

EVM NH Energiklagenævnets

funktionspostkasse;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Faglig Fælles Forbund 3F;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

1 -

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

FSTS Forsyningstilsynet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Klimarådets Postkasse; Kommunernes

Landsforening;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Landbrug & Førevarer;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Marine Ingredients (mid);

[email protected]; [email protected]; [email protected];

UVM -

Materialeplatformen;

NOAHs Sekretariat (noah);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Nordsøenhedens officielle

postkasse;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

EM NH JURA;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Plastindustrien i Danmark;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; ahk@sd-

k.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; suzan.de-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sybille Kyed;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Forlænget høringsperiode vedr. lovforslag om delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder

Kære høringspart,

I henhold til anmodning om fristforlængelse for høring udsættes fristen til torsdag den 19. november 2020 kl. 12.00.

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Strand Auken

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

Fra:

Tina Strand Auken

Sendt:

20. oktober 2020 14:54

Til:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; 'info@gts-

net.dk' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <post@hk-

hornsyld.dk>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <ahk@sd-

k.dk>;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>

Emne:

Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov

om naturgasforsyning og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi

fra vedvarende energikilder).

Til alle høringsparterne

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest tirsdag

den 17. november 2020. Materialet findes også på høringsportalen.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64455

Høringssvaret med angivelse af journalnummer 2019-86318 bedes sendt til

med kopi til

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Strand Auken

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 13

[email protected] ([email protected])

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen ([email protected])

Tina Strand Auken ([email protected])

2019-86318 Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love

Sendt:

23-10-2020 09:43

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 17. november 2020 sendt forslag til lov om ændring af lov om fremme

af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslagene og kan konstatere, at de ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Direktionssekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Tina Strand Auken <[email protected]>

Sendt:

20. oktober 2020 14:53

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

BM Postkasse <[email protected]>; Bygningsstyrelsen <[email protected]>;

UVM - UVMIPOST <[email protected]>;

FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR

<[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; FES <[email protected]>; email <[email protected]>;

Justitsministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>;

Kulturministeriet <[email protected]>; $Kystdirektoratet (kdi) <[email protected]>; Miljø- og Fødevareministeriets

Departement <[email protected]>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens

hovedpostkasse <[email protected]>; Nordsøenhedens officielle postkasse <[email protected]>; Rigsrevisionen

<[email protected]>; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Skatteministeriet

<[email protected]>; Social- og Indenrigsministeriet <[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>;

Statsministeriet <[email protected]>; UFM FP SFU - Fællespostkasse <[email protected]>; UFM FP UFS - Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen <[email protected]>; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse <[email protected]>; Sundhedsstyrelsen

<[email protected]>;

Transportministeriet <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>;

Udenrigsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>

Emne:

Ekstern høring om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov

om naturgasforsyning og forskellige andre love (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi

fra vedvarende energikilder).

L 148b - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til alle høringsparterne

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest tirsdag

den 17. november 2020. Materialet findes også på høringsportalen.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64455

Høringssvaret med angivelse af journalnummer 2019-86318 bedes sendt til

med kopi til

Med venlig hilsen / Best regards

Tina Strand Auken

Chefkonsulent / Chief Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 58 13