L 150 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lovforslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 150
Offentligt

16. marts 2021

J.nr. 2020 - 4674

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 150

–

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel-

skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over

ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 1. marts 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Merete Scheelsbeck (KF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 150 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lovforslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre uddybende for, hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lov-

forslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, når regeringen foreslår at

implementere to (tre inklusiv CFC-regler, jf. lovforslag L 89) ud af de fire foreslåede de-

fensive foranstaltninger?

Svar

Rådet godkendte den 5. december 2019 en rapport fra Adfærdskodeksgruppen, som inde-

holder vejledning om, hvilke nationale skattelovgivningsmæssige tiltag der kan gennemfø-

res af medlemsstaterne som defensive foranstaltninger imod de ikkesamarbejdsvillige ju-

risdiktioner på sortlisten. Vejledningen indeholder fire forslag til lovgivningsmæssige til-

tag, som medlemsstaterne kan implementere i deres nationale skattelovgivning, men det

er ikke præcist angivet, hvordan de enkelte medlemsstater i givet fald skal implementere

de pågældende tiltag. Dette skal ses i sammenhæng med, at de lovgivningsmæssige tiltag i

givet fald skal tilpasses den allerede eksisterende lovgivning i medlemsstaterne.

I vejledningen understreges det derfor, at de enkelte medlemsstater bør sikre, at der im-

plementeres effektive og proportionale tiltag i national lovgivning.

Rådet overlod det ved sin beslutning af 5. december 2019 til den enkelte medlemsstat at

beslutte, om den vil indføre regler inden for et, flere eller alle fire områder i national lov-

givning. Det er således overladt til den enkelte medlemsstat at vurdere, både hvilke præ-

cise områder de konkrete lovgivningsmæssige tiltag skal vedrøre, og hvordan de lovgiv-

ningsmæssige tiltag mere præcist udformes.

På den baggrund er det min opfattelse, at det ikke er relevant at diskutere overimplemen-

tering i forhold til lovforslaget, idet der ved lovforslaget netop indføres de foranstaltnin-

ger, som efter regeringens opfattelse må anses for at være både effektive og proportio-

nale.

Hvad angår de ved lovforslaget forslåede defensive foranstaltninger, skal det først og

fremmest bemærkes, at forslaget kun indebærer, at der implementeres lovgivning inden

for to af de fire områder, der er blevet peget på ved rådsbeslutningen. Hvad angår CFC-

regler følger det således allerede af skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU af

12. juli 2016),

at EU’s medlemsstater skal have CFC-regler,

der lever op til visse mini-

mumskrav. De danske CFC-regler

–

herunder de ændringer, der foreslås ved L 89

–

ikke målrettet landene på EU’s sortliste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og

dermed ikke en defensiv foranstaltning over for de pågældende lande.

Dernæst bemærkes, at de to foreslåede sæt foranstaltninger er rettet imod alle pengeover-

førsler til interesseforbundne parter i lande på sortlisten, og de medfører, at sådanne over-

førsler rammes af en skærpet beskatning, uanset om der er tale om fradragsberettigede

betalinger, hvor fradragsretten afskæres, eller ikke fradragsberettigede udbytteudlodnin-

ger, hvor kildeskatten forhøjes.

Side 2 af 3

L 150 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lovforslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, til skatteministeren

Samlet set må de foreslåede defensive foranstaltninger derfor efter regeringens opfattelse

anses for effektive og proportionale foranstaltninger over for landene på sortlisten. Da

regeringen har et højt ambitionsniveau i kampen mod skattely og skatteundgåelse og i den

forbindelse ønsker at sikre, at Danmark også internationalt går forrest, har det ved ud-

formningen af forslaget heller ikke været formålet kun at foreslå tiltag, der er begrænset

mest muligt, men dog kan hævdes at leve op til rådsbeslutningen. Der skal som nævnt i

svaret på spm. 5 til lovforslaget ske et evalueringsarbejde i EU af de i medlemsstaterne

indførte foranstaltninger, hvor effekten af de forskellige foranstaltninger undersøges nær-

mere med henblik på eventuelt at aftale yderligere målretning og koordinering i EU. Her

vil de danske erfaringer ligeledes indgå og forhåbentlig bidrage til en samlet set mere ef-

fektiv sortliste i hele EU.

Side 3 af 3