L 150 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om muligheder for og konsekvenser ved, at de foreslåede foranstaltninger udvides til at dække flere jurisdiktioner end dem, der findes på EU’s sortliste, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 150
Offentligt

19. marts 2021

J.nr. 2020 - 4674

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 150

–

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og sel-

skabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over

ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 9. marts 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 150 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om muligheder for og konsekvenser ved, at de foreslåede foranstaltninger udvides til at dække flere jurisdiktioner end dem, der findes på EU’s sortliste, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for mulighederne for og konsekvenser ved, at de foreslåede for-

anstaltninger udvides til at dække flere jurisdiktioner, end de der findes på EU’s sortliste,

som foreslået af Oxfam IBIS i deres høringssvar, jf. bilag 1, og som f.eks. Holland har

gjort? Ministeren bedes endvidere redegøre for regeringens holdning hertil.

Svar

Det vurderes, at en national sortliste ikke bør indføres i Danmark, og at det mest effek-

tive værktøj til fastlæggelsen af, hvilke lande der bør anses for skattelylande og rammes af

defensive foranstaltninger, er en fælles sortliste udarbejdet i EU-regi.

Det er vurderingen, at det har meget større gennemslagskraft, når EU-landene koordine-

ret kan danne fælles front mod de sortlistede lande. Defensive foranstaltninger, der base-

res på en national sortliste, hvor kun et enkelt land (som fx Danmark) sanktionerer visse

andre lande på baggrund af egne kriterier, kan således ikke forventes at have nogen næv-

neværdig virkning som incitament for det pågældende land til at gennemføre vidtræk-

kende ændringer af de nationale skatteregler.

En national sortliste kan desuden indebære en risiko for, at EU’s sortliste bliver undermi-

neret, og at arbejdet med at styrke denne liste med henblik på at gøre den mere effektiv

kan blive nedprioriteret.

Hvad angår henvisningen til, at fx Holland har oprettet en national sortliste, som blandt

andet anvendes i forbindelse med de defensive foranstaltninger, som Holland har indført,

bemærkes, at den hollandske sortliste anvendes i tilknytning til to materielle regelsæt,

nemlig 1) CFC-regler og 2) regler om begrænset skattepligt for selskaber på visse renter,

royalties (fra 2021) og udbytter (påtænkt fra 2024). De hollandske regler har et begrænset

geografisk anvendelsesområde, idet de kun finder anvendelse i forhold til landene på Hol-

lands sortliste. Den hollandske sortliste

omfatter landene på EU’s sortliste

samt visse

lande med en særlig lav selskabsskatteprocent.

Der gælder i Danmark allerede CFC-regler og regler om begrænset skattepligt på renter,

royalties og udbytter, der sikrer en beskatning svarende til de hollandske regler, men med

den forskel, at de danske regler ikke har et tilsvarende begrænset geografisk anvendelses-

område.

Også andre EU-lande, der opererer med nationale sortlister, anvender dem i øvrigt til at

begrænse det geografiske anvendelsesområde for værnsregler, typisk CFC-reglerne, som

allerede gælder i Danmark, men uden et tilsvarende begrænset geografisk anvendelsesom-

råde.

Side 2 af 2