Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 156 Bilag 1
Offentligt
2330390_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. februar 2021
J nr.
2021-59
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om
ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og af lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring
af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven
og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser.
Lovforslaget var i høring fra den 26. oktober 2020 til den 23. november 2020.
Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Lovforslaget tydeliggør hjemlen til tildelingen af tilskud i forhold til klimaaftalens
målretning af reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler for husholdninger og
erhverv i forbindelse med energibesparelser og energieffektiviseringer som bidrag
til at nå målet om en 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030.
Med lovforslaget foreslås dertil vilkårene for kravene til at give virksomheder tilskud
til energibesparelses- og energieffektivitetstiltag lempet. Det er i dag kun muligt at
give tilskud til virksomheder, hvis deres projekter hovedsagligt vedrører
procesenergi. Dette vilkår vil udgå for at give mulighed for at give økonomiske
støtte til virksomheders øvrige projekter.
Derudover indsættes en mulighed i loven for at ændre navnet på Energisparerådet.
Formålet med lovforslagets del om ændring af lov om fremme af energibesparelser
i bygninger er at implementere bygningsdirektivets krav om sammenkædning af
finansielle foranstaltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med
planlagte eller gennemførte energibesparelser i dansk ret.
Endelig indeholder lovforslaget en udsættelse af fristen for indgivelse af anmodning
om udbetaling af tilskud for projekter, der allerede er meddelt tilsagn, under VE til
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 156 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
procesordningen. Dette har tilknytning til PSO-aftalen for 2016, hvor puljen for VE
til proces blev afskaffet fra 2017. I de overgangsregler, der blev fastsat i forbindelse
med udfasningen, ændres fristen for anmodning om udbetaling af tilskud fra
udgangen af 2021 til udgangen af 2023.
Lovforslaget fremsættes 4. februar 2021, men forventes først behandlet i
Folketinget efter vinterferien som følge af smitteudviklingen med covid-19.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2