Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 156 Bilag 1
Offentligt
2330392_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
CKD
Dato
4. februar 2021
J nr.
2020 - 10110
/ JEVED
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om
fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i
bygninger og af lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov
om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.
(Gennemførelse af dele af klimaaftalen, bemyndigelse til sammenkædning af finansielle
foranstaltninger til energieffektive bygningsrenoveringer med planlagte eller gennemførte
energibesparelser og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil
tilsagn allerede er meddelt)
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 26.oktober 2020 med frist for afgivelse af
høringssvar den 23. november 2020.
Der er modtaget i alt 10 eksterne høringssvar i høringsperioden.
Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
Rådet for Grøn Omstilling
SYNERGI
TEKNIQ Arbejdsgiverne
BL Danmarks Almene Boliger
Forbrugerrådet Tænk
Kontor i styrelse
Center for
Energieffektivisering
/ HSPN
Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget, eller at
de ikke ønsker at afgive høringssvar:
-
-
-
-
-
Dansk Arbejdsgiverforening
Advokatrådet
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
CO-industri
Forende Danske Revisorer
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Bemærkningerne bliver af overskuelighedshensyn gennemgået tematisk.
Bemærkninger vedrørende ændringen af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4
Ændringer vedrørende lovens formålsbestemmelse
Side 1/5
L 156 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Rådet for Grøn Omstilling
anfører vedrørende energisparelovens formålsbestemmelse, at
det er en styrke ved energispareloven, at der fokus på energibesparelser, og at dette i
udgangspunktet gælder alle energibesparelser, uanset hvilket brændsel eller energiform dette
omfatter og, at loven i sin nuværende form allerede omfatter besparelser i forbruget af fossile
brændsler. Der er derfor efter rådets opfattelse ikke behov for at fremhæve fossile brændsler
i formålsbestemmelsen i loven. Rådet anfører, at denne tilføjelse kan skævvride fokus for
energispareindsatsen i retning af besparelser i fossile brændsler. Rådet anfører desuden, at
besparelser tjener til effektivisering af ressourceforbruget, og derfor bør fremmes uanset
hvilken energiform, der er tale om og at besparelser i forbruget af fossile brændsler og
vedvarende energi desuden vil bidrage til at reducere omkostningerne til den grønne
omstilling.
Rådet anfører, at der er en række såkaldte Non Energy Benefits (NEB) ved energirenovering
af bygninger, og at et ensidigt fokus på reduktion af de fossile brændsler ikke vil høste disse
fordele.
Landbrug & Fødevarer
anerkender, at effektive omstillingsprojekter også reducerer
energiforbruget, men anfører, at effektive energispareprojekter også kan gennemføres uden
konverteringstiltag.
Landbrug & Fødevarer
anfører, at tilføjelsen til § 1, stk. 2, nr. 4, samt reduktioner i
anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed, kan give anledning til et skævvredet
fokus, hvor energibesparelser og energieffektiviseringer anerkendes relativt mindre, hvis de
ikke også indeholder et omstillingselement. Landbrug & Fødevarer ser i den henseende et
behov for, at det understreges klart, at energibesparelser og energieffektiviseringer også er
nødvendige i sig selv ved eks. at ændre den tilføjede tekst til: samt potentielle reduktioner i
anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed.
Forbrugerrådet Tænk
anser det som værende problematisk, at der tilføjes fokus på
energibesparelser i fossile brændsler til formålsbestemmelsen i loven og anfører, at tilføjelsen
kan skævvride fokus for energispareindsatsen i retning af besparelser i fossile brændstoffer,
og dermed væk fra de mest optimale måder at opnå energieffektivisering på.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
bemærker, at udkastet danner rammerne for at skabe et samspil
mellem
energispareindsatsen
og
klimalovens
målsætning
om
reduktion
af
drivhusgasudledningen med 70% i 2030.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
anfører, at det er fornuftigt, at der nu kommer tydelig integration af
energispareindsatsen og klimapolitikken. Energibesparelser er blandt de billigste veje til CO2-
reduktioner, og klimarådet har vurderet, at energirenovering af bygninger og udbredelse af
individuelle varmepumper er blandt de mest hensigtsmæssige omstillingselementer.
SYNERGI
er bekymret for tilføjelsen i § 1, stk. 4, idet Energisparelovens område risikerer at
blive udvandet ved et for entydigt fokus på reduktionen af fossile brændsler. Det er vigtigt at
holde sig for øje, at reduktion i energibehovet bør være et enestående mål i sig selv.
Side 2/5
L 156 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Synergi fremhæver, at der allerede ligger et klimahensyn i målet alene om energibesparelser
og energieffektiviseringer, idet sol og vind fortsat kun står for ca. ni pct. af Danmarks samlede
energiproduktion. Ved at reducere energibehovet fortrænger vi en stor del af den sorte energi.
Dertil bemærker Synergi, at Ea Energianalyse udregnet, at Danmark kan spare op mod 160
mia. kr. på den grønne omstilling frem mod 2050 ved at prioritere energieffektiviseringer
bl.a. takket være de afledte sundheds- og produktivitetseffekter, der skabes gennem
energioptimering af bygningsmassen.
Endeligt mener Synergi, at Danmark bør gå forrest internationalt set og vise vejen for resten
af EU som inspiration til, hvordan man kommer billigst og hurtigst muligt i mål med målet om
klimaneutralitet. Synergi ser det som vigtigt, at Danmark er et grønt foregangsland med
attraktive, grønne energieffektive løsninger, som kan inspirere andre til at mindske
energispildet, hvilket bedst opnås ved at selv at vise vejen og mindske energispildet i
Danmark.
SYNERGI
bemærker, at der allerede er taget et klimahensyn i Energisparelovens § 1, jf. stk.
1: ”Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos energiforbrugerne i
overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og
samfundsøkonomi.”
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
deler synspunktet om, at energisparelovens
formål og primære fokus er energibesparelser og er også bevidst om, at der allerede i den
eksisterende lov er hjemmel til at tilskynde udfasning af fossile brændsler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
deler endvidere de i høringssvarene anførte
synspunkter om, at energibesparelser i det samlede energiforbrug er en vigtigt del af indsatsen
for at realisere klimamålsætningen om reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Det skal i
denne forbindelse fremhæves, at intentionen ikke er at fremme udfasning af fossile brændsler
på bekostning af energibesparelser og energieffektiviseringer, men at de høje ambitioner på
klimaområdet og de i Klimaaftalen afsatte midler til at indfri disse ambitioner tilsiger, at der
skrues op på flere parametre samtidig. Tydeliggørelsen af udfasning af fossile brændsler har
således til formål at sætte fokus på ambitionen om at fremme energibesparelser og
energieffektiviseringer, samtidig med at udledningen af drivhusgasser fra fossile brændsler
udfases.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
forslag vil således ikke ændre lovens hidtidige
anvendelsesområde. Regeringens høje ambitioner på klimaområdet
navnlig målsætningen
om at reducere CO
2
-udledningen med 70 pct. i 2030
vurderes dog at have meget til fælles
med formålet med energibesparelser, således at de samfundsmæssige omkostninger
forbundet med den grønne omstilling bliver lavest, når der både er fokus på energibesparelser
som helhed og besparelser i fossile brændsler. Formålet med tydeliggørelsen er således blot
at fremhæve potentialet for, at energibesparelser kan bidrage til målsætningen på
Side 3/5
L 156 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2330392_0004.png
klimaområdet gennem reduktioner i og udfasning af fossile brændsler. Det skal i denne
forbindelse fremhæves, at der fortsat skal være tale om udfasning af fossile brændsler som
led i en samlet energibesparelser, og at udfasning af fossile brændsler derfor ikke vil kunne
stå alene, men fortsat skulle ske i forbindelse med en energibesparelse eller
energieffektivisering.
Bemærkninger vedrørende ændringen af energisparelovens § 7, stk. 1, nr. 3
Lempelse
af
krav
for
tilskud
til
virksomheders
energibesparelses-
eller
energieffektiviseringsprojekter
Landbrug & Fødevarer
støtter op om ændringen i § 7, stk. 1, nr. 3, så ”overvejende i
procesenergi” udvides til ”i det endelige energiforbrug”.
SYNERGI
ser positivt på at udvide fokus til hele industriens energiforbrug ifm. ændringen i §
7, stk. 3, og håber samtidig, at regeringen fortsat vil fastholde et politisk fokus på det anseelige
potentiale i udnyttelsen af procesenergi, både i et klima- og et økonomisk perspektiv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
noterer, at der er opbakning til at lempe kravene
til virksomheders energispareprojekter, således at disse ikke overvejende skal vedrøre
procesenergi, men også kan vedrøre energibesparelser eller energieffektiviseringer i
virksomhedernes endelige energiforbrug.
Bemærkninger vedrørende ændringen af energisparelovens § 5, stk. 2
Ændringer
vedrørende Energisparrådets navn
Rådet for Grøn Omstilling
anfører vedrørende Energisparerådets navn, at det er vigtigt, at
rådets navn fortsat signalerer, at hovedformålet er energibesparelser og energieffektivisering,
som det nuværende navn gør.
Landbrug & Fødevarer
har vedrørende Energisparrådet ikke nogen indvendinger imod, at
rådets navn fastsættes administrativt, men opfordrer til, at der fastsættes et navn for rådet, der
afspejler et dedikeret fokus på energibesparelser og energieffektivitet, og at rådet også har
øje for de afledte effekter, herunder klimaeffekter, af energieffektiviseringsindsatsen, men at
rådets mandat til at rådgive klima-, energi- og forsyningsministeren om fremme og
koordinering af energispareindsatsen fastholdes.
SYNERGI
anfører, at Energisparerådet har en vigtig funktion ift. at fastholde et politisk fokus
på energibesparelser og energieffektivitet og at Energisparerådets navn må afspejle formålet
med rådet, som er at reducere energibehovet i det danske samfund.
SYNERGI
anfører derfor,
at navnet ’Energisparerådet’ fint afspejler hensigten med rådet, jf. § 5, stk. 2, men
at rådet
alternativt
kunne
kaldes
’Energieffektiviseringsrådet’.
SYNERGI
anfører
dog,
at
Side 4/5
L 156 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2330392_0005.png
Energisparerådet bør bestå i sin nuværende form og med sit eksisterende ressortområde, idet
at åbne for navneændringer m.v. vil være en glidebane, der risikerer på sigt at true denne
indsats.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
noterer, at der er et politisk ønske om, at det fremadrettet sikres,
at Energisparerådet rådgiver ministeren i forhold energibesparelsers relation til reduktion af
drivhusgasser, og i højere grad end hidtil, inddrager problemstillinger, der bidrager til
klimamålsætningen i 2030. TEKNIQ Arbejdsgiverne bifalder denne ændrede prioritering og
ser med forventning frem til en dialog om de forskellige indsatsers bidrag til CO2-
reduktioner.
Klima-,
Energi-
og
Forsyningsministeriet
noterer
vedrørende
synspunkterne
Energisparerådets fremtidige navn, at det er vigtigt, at rådets navn fortsat signalerer, at
hovedformålet er energibesparelser og energieffektivisering, som det nuværende navn gør.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
skal samtidig bemærke, at energisparelovens
formål, som nævnt ovenfor ikke bliver ændret i forslaget. Selv om navnet bliver ændret til at
signalere
forskellige
fokusområder
inden
for
energibesparelses-
og
energieffektiviseringsindsatsen, vil rådets funktion efter lovændringen bestå uændret, også
selv om navnet ændres.
Bemærkninger vedrørende ny § 2 a i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger
sammenkædning af finansielle foranstaltninger og kvalitetskrav
BL Danmarks Almene Boliger
bemærker, at det er et afgørende og godt signal, at
implementeringen af direktivet ikke må virke fordyrende, da dette kan vanskeliggøre
gennemførelse af renoveringer og dermed realisering af energibesparelserne som følge af
renoveringerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
bemærker, at der med udmøntningen af § 2 a
som udgangspunkt tilstræbes en minimumsimplementering af bygningsdirektivets artikel 10,
stk. 6, og at det således ikke forventes, at § 2 a vil medføre økonomiske konsekvenser for stat,
erhvervsliv m.fl.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
opfordrer til, at der i forbindelse med tilrettelæggelse af finansielle
ordninger fremlægges beslutningsgrundlag for fx markedspriser og CO2-skyggepriser for
forskellige typer af energieffektiviseringstiltag og gerne i forhold til forskellige forsyningsarter,
så grundlaget er gennemsigtigt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
bemærker, at det endnu ikke er endeligt besluttet,
hvordan § 2 a konkret skal udmøntes, men tager TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar til
efterretning.
Side 5/5