Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde og indførelse af fri adgang til offentlige datasæt af høj værdi).

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 10.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Første taler er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler i dag lovforslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Folketinget vedtog jo i 2005 loven om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Formålet med loven er at skabe regler og rammer for, at borgere og virksomheder kommercielt og ikkekommercielt kan anvende data indsamlet af offentlige myndigheder. Vi har jo alle sammen en interesse i, at data kan deles og anvendes til fortsat udvikling af samfundet. Data indsamlet af det offentlige skal tilhøre os alle og skal komme samfundet til gode. Loven om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer er løbende blevet tilpasset, men i 2017 viser en evaluering fra Europa-Kommissionen, at offentlige myndigheder ikke får leveret data i realtid, hvilket selvsagt begrænser udnyttelsen af data.

Lovforslaget, vi skal behandle her i dag, har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om åbne data af 20. juni 2019. Direktivet har netop til formål at øge det samfundsøkonomiske potentiale i den offentlige sektors informationer, f.eks. ved at gøre dem lettilgængelige for nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder. Der lægges i lovforslaget op til at udvide lovens anvendelse til også at omfatte offentlige virksomheder, og herudover foreslås det, at der skal udvikles et enkelt udgangspunkt til offentlige data, som kan udstille metadata og gøre dem lettere at finde og anvende.

Konkret vil lovforslaget her betyde, at offentlige virksomheder defineres som virksomheder, hvor offentlige myndigheder har bestemmende indflydelse, idet de besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital, som f.eks. gas-, varme-, el- og vandværker samt transportvirksomheder og virksomheder, der udvinder gas og kul osv. Ligeledes vil forskningsdata, der helt eller delvis er finansieret af det offentlige og udført af offentlige institutioner, men også hvor der er private midler involveret, være omfattet af direktivet.

I Socialdemokratiet noterer vi os, at finansministeren i samarbejde med andre offentlige myndigheder har påbegyndt forberedende arbejde med at udvikle en national dataportal, som skal gøre det lettere at finde og anvende offentlige data i Danmark.

Så alt i alt er det her jo et spørgsmål om, at vi skal have implementeret et nyt direktiv, som skal gøre det endnu lettere for både private og også offentlige at bruge de data, der er i samfundet. Socialdemokratiet kan selvfølgelig støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Christoffer Aagaard Melson fra partiet Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Der kommer mere og mere data, og der er enorme muligheder i data, men det er også vigtigt, at vi har de rigtige rammer for, hvordan vi gør dem tilgængelige, og hvordan vi kan bruge dem på en sikker måde. Så derfor synes vi, det her er et rigtig, rigtig godt lovforslag. Vi har i Danmark generelt behov for at forholde os til data og til, hvordan vi gør dem tilgængelige, især i forhold til den grønne omstilling – der har vi en række barrierer, vi skal have kigget på, og bl.a. dér er udnyttelsen af data meget vigtig. Så det her er et rigtig, rigtig godt skridt i den rigtige retning, som vi i Venstre støtter varmt.

Vi vil selvfølgelig også i udvalgsbehandlingen stille nogle spørgsmål i forhold til nogle af sikkerhedsproblematikkerne og også i forhold til nogle af omkostningerne, som der er forbundet med det. Men generelt er det et rigtig godt skridt i den rigtige retning, fordi vi i Danmark har behov for at få lavet nogle fælles og gennemskuelige regler for, hvordan vi kan udnytte al den meget, meget gode data, som vi heldigvis som land har. Så vi bakker op og glæder os til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag handler om at implementere et EU-direktiv om muligheden for – som der står – videreanvendelse af offentlige data i udviklingen af nye forretningsmodeller for små og mellemstore virksomheder, da åbne data-direktivet vil resultere i lettere adgang til flere europæiske data. Det lyder umiddelbart ganske tillokkende. Vi ved alle sammen, at data kan have stor værdi, og det at give virksomheder og forskere adgang til at bruge store datasæt kan helt sikkert give mulighed for at udvikle nye forretningsmodeller, som kan gøre os alle sammen rigere.

Hvad er så problemet? Der er i lovforslaget beskrevet datasæt af høj værdi. Der er beskrevet datasæt i en række kategorier som jordobservation, miljø, meteorologiske data osv. osv. Men herudover har Europa-Kommissionen beføjelser til at tilføje nye tematiske kategorier af datasæt af høj værdi. Der står også, at de udvalgte datasæt skal udstilles gratis på tværs af de europæiske lande. Samtidig skal datasættene være maskinlæsbare og tilgængelige via API-grænseflader og tilgængelige i form af massedownloads, hvis det er relevant. Så vi kender ikke helt den opgave, som vi med det her forslag pålægger vores forskningsinstitutioner og offentlige virksomheder. Høringssvarene bærer også præg af, at det er vanskeligt at få klarhed over, hvad denne lov egentlig har af konsekvenser og omkostninger.

Der står i bemærkningerne til lovforslaget:

»Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser via afledte nationale udgifter til tilpasning af statslige it-systemer.

Forslaget vil få begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige via afledte nationale udgifter til tilpasning af it-systemer og opdatering af den offentlige sektors digitale infrastruktur. Det er de foreslåede nye krav om et nationalt adgangspunkt til metadata om offentlige data og kravene til udstilling af høj værdi datasæt, som kan medføre behov for tilpasninger af eksisterende digital infrastruktur. Det er vurderingen, at disse implementeringskonsekvenser først kan konkretiseres nærmere, når medlemslandene har vedtaget de nærmere krav til datasæt af høj værdi via gennemførelsesretsakter.«

Her må vi i udvalgsarbejdet også have en sikkerhed for, at institutioner og offentlige virksomheder ikke pludselig kommer til at stå med en regning for at gøre data tilgængelige på baggrund af den her lov.

I Dansk Folkeparti kan vi også have en bekymring for, at sikkerheden i forhold til persondata ikke er god nok. Der står ganske vist, at de gældende regler for persondata fortsat er gældende og gælder over denne lov. Men i høringssvaret fra Aalborg Universitet skriver de:

»at den teknologiske og algoritmemæssige udvikling, særligt omkring AI, har gjort, at selv "uskyldige" data, i sammenstilling med andre datasæt, kan udgøre en risiko.«

Så hvordan kan vi være sikre på, at der bliver taget hånd om den risiko i udmøntningen af loven?

Endelig er der et arbejde i gang i Rigsarkivet vedrørende anmeldelse og indlevering af forskningsdata, hvilket Danske Universiteter kommenterer, i forhold til hvordan de koordineres med implementeringen af denne lov. Hertil svarer Digitaliseringsstyrelsen, at det er et direktiv, der skal implementeres, og at det har en tidsramme, som ikke kan ændres nationalt. Man tænker: Hold nu lige op! Hvis det er hensigtsmæssigt at sikre en bedre koordinering, skal vi altså ikke bare stirre os blinde på, at EU har fastsat en tidsfrist. Så skal vi gøre det, der er fornuftigt, og vi skal sikre, at vi kan gå efter den rigtige løsning.

Så alt i alt er der sådan set mange gode ting i det her lovforslag, selv om det stammer fra et EU-direktiv, men der er også en lang række uafklarede spørgsmål, som vi skal have styr på, før vi i Dansk Folkeparti kan afgøre vores holdning til lovforslaget. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Med det her lovforslag implementerer vi Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og vi udvider loven for åbne datas anvendelsesområder og indfører fri adgang til offentlige datasæt af høj værdi. Vi ved jo godt, at der er meget værdi i åbne data, og flere åbne data har både et stort potentiale for det private, men også for det offentlige og for borgerne og for forbrugerne, fordi det er noget af det, der kan betyde, at vi kan indrette services og produkter bedre. Derfor støtter vi i SF forslaget.

Men vi vil også samtidig hejse et advarselsflag og sige, at det jo er vigtigt, at vi værner om både datasikkerhed og databeskyttelse for borgerne, men at borgerne også kan have tillid til, at deres data ikke videregives til andre formål end det, som der er angivet at de kan bruges til. Jeg kan se, at både Ingeniørforeningen og Datatilsynet har en række spørgsmål i deres høringssvar, og det er selvfølgelig noget, som vi vil prøve at tage op i udvalgsbehandlingen. Så vi regner med, at vi kan støtte forslaget, men vi er selvfølgelig også nysgerrige på at få svarene på de her spørgsmål. Det vil være vores indgangsvinkel til det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Bruno Jerup fra Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten er kritisk, men som udgangspunkt positiv over for forslaget. Der er nogle problemer i forhold til datasikkerheden og personfølsomme data, men det, som jo er interessant og vigtigt her, er den mulighed for i større omfang at bruge de datamængder, som vi har, bl.a. i den offentlige sektor. Jeg ved, at der, hvis man kigger på sundhedsområdet, er enorme datamængder, som bl.a. medicinalindustrien jo er meget interesseret i at få fingre i, og det er så dér, et af problemerne er, fordi man har den der opdeling med, at så længe det er sådan, at det er dataoverførsel inden for offentlige myndigheder, betragtes det ikke som en videreanvendelse, men hvis det er sådan, at det ligesom går, kan man sige, ud af systemet, så er det en videreanvendelse. Man kan se i § 8, stk. 5, at der er indført en mulighed for salg af data fra det offentlige, og der kan man sige, at det godt kan være, at det er fornuftigt, men det rummer i hvert fald nogle problemer – selv om der jo altså lægges op til, at man faktisk skal kunne sælge dem over den omkostning, man har, ved at overføre dataene, så man faktisk bliver sådan en slags forretning for det offentlige. Jeg ved ikke, om det er det, der er tænkt, men det ligger sådan lidt i den formulering, der er dér.

Det rummer så også det problem, at hvis nu det er sådan, at man på sygehusene har nogle læger eller noget sundhedspersonale, som laver forskning, hvilket jo ofte er tilfældet, så bruger de rent faktisk data, som er offentlige, men det kan godt være, at deres forskning i virkeligheden er koblet sammen med Novo Nordisk eller med et andet medicinalfirma, sådan at der ligesom er en kobling mellem medicinalindustri og det offentlige sundhedsvæsen og så den konkrete forsker, som har opgaven. Og for mig at se er der et eller andet i spil der i forhold til sikkerheden, med hensyn til hvem der bruger hvilke data hvornår – selv om jeg sådan set godt ved, at hvis der skal laves fornuftig forskning, er man jo nødt til at have fat i nogle af de milliarder af data, vi samler op om alle vores borgere og patienter.

Der er som sagt nogle problemer med, hvordan det fungerer med salg og med, hvem det er, der sælger til hvem, og hvor afgrænsningen er. Og der er nogle problemer i forhold til datasikkerheden og personfølsomme data og også med den der afgrænsning mellem, hvornår noget er en videreanvendelse, og hvornår noget er en, kan man sige, anvendelse inden for systemet.

Men med de bemærkninger om det, som vi godt vil prøve at få belyst i udvalget, har vi en kritisk, men dog positiv tilgang til det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Man kan være stensikker på, at papirerne bliver liggende, fordi de lige ligger ovenpå spritten her.

Tak for ordet. Vidensdeling – alene det ord rummer både håb og frygt: håb for, at allerede opsamlet viden kan bruges og genbruges og arbejdes videre på til gavn for nytænkning og til gavn for udvikling og til glæde for samarbejdet mellem det offentlige og det private med håb om gode samfundsøkonomiske effekter, men også frygt for, at data misbruges og der vil ske en eller anden form for konkurrenceforvridning.

Jeg fornemmer også gennem de pæne høringssvar en frygt for: Hey, hvad skal andre nu bruge vores møjsommeligt indsamlede informationer til? Det er vores! Men nej, det er det ikke. Data og informationer i offentlige institutioner tilhører os alle og kan i flere sammenhænge gøre godt for mange private virksomheder, være konkurrencefremmende og netop hentes uden et hav af barrierer.

Når det er sagt, er det selvsagt meget vigtigt, at videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer ikke må resultere i en svækkelse af beskyttelsen af persondata og andre følsomme data. Det føler jeg mig så i modsætning til den tidligere ordfører helt betrygget i, fordi PSI-loven jo ikke giver hjemmel til at gøre data tilgængelig for videreanvendelse, som anden lovgivning allerede forbyder videregivelse af, og det omfatter jo bl.a. data, som ikke kan deles af sikkerhedsmæssige årsager.

Desuden står det lige lidt uklart, hvilke dele af forskningsdata der er tale om, og det skal vi selvfølgelig se en klar præcisering af.

Endelig er der flere, der nævner i høringssvarene, at der er økonomiske konsekvenser, og det vil vi gerne have belyst: Hvad er de realistiske økonomiske omkostninger for f.eks. universiteterne ved forpligtelserne til at offentliggøre? Og med det på plads støtter Konservative forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, der har indtegnet sig af dem, der er tilstede i salen, så dermed vil jeg give ordet til finansministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for den meget positive modtagelse af lovforslaget og også for de gode indlæg, der har været. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan få lejlighed til også at dykke ned i nogle af de høringssvar, der er blevet givet, og som der jo helt relevant bliver henvist til her i debatten. Lad mig også indledningsvis sige, at den socialdemokratiske ordfører har bedt mig om at sige, at hun af den radikale ordfører var blevet bedt om at sige, at Det Radikale Venstre ser positivt på forslaget, så det være hermed også gjort.

Lovforslaget her betyder, at vi styrker adgangen til offentlige data. Dermed sikrer vi, at vi lever op til EU's direktiv om åbne data, der har til formål at skabe lettere adgang til flere europæiske data. Konkret medfører forslaget kun mindre og teknisk prægede ændringer af den gældende danske PSI-lov.

Digitalisering og brug af data er en dansk styrkeposition. Danmark er ifølge FN verdensmester i offentlig digitalisering, og det er en styrkeposition, som vi kan være stolte af, men ikke en grund til at hvile på laurbærrene. Når vi nu giver bedre adgang til europæiske offentlige data, åbner vi for innovation. Virksomhederne kan nemlig bruge de offentlige data om alt fra transportmønstre til vejrforhold til at udvikle nye løsninger og nye forretningsmodeller. Det kan være med til at skabe vækst og fremskridt til gavn for vores erhvervsliv, men også til gavn for os alle sammen, fordi det giver bedre løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til små og mellemstore virksomheder, hvor innovationspotentialet er stort. Det skal vi bakke op om, og det er det, vi gør med dette lovforslag. Loven vil fremadrettet også gælde for visse offentlige virksomheder samt forskningsdata, og det betyder, at borgere og virksomheder vil kunne få adgang til flere offentlige data.

Med lovforslaget ændrer vi reglerne for opkrævning af gebyrer for salg af offentlige data. Den primære ændring er, at der fremover skal føres en offentlig liste over myndigheder, der undtages fra de generelle gebyrprincipper – det skaber gennemsigtighed.

Det står også helt fast, at de offentlige myndigheder fortsat skal respektere EU's databeskyttelsesforordning og den danske databeskyttelseslov. Danskerne kan derfor fortsat være trygge ved, at deres data skal behandles på en ansvarlig måde – det ændrer lovforslaget ikke på.

Som sagt ser jeg frem til udvalgsbehandlingen og vil gerne benytte lejligheden til at takke for den venlige modtagelse her, og så håber jeg, at vi i fællesskab kan få det her på plads inden længe.

Tak til finansministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.