Tak for det, formand. Det her lovforslag handler om at implementere et EU-direktiv om muligheden for – som der står – videreanvendelse af offentlige data i udviklingen af nye forretningsmodeller for små og mellemstore virksomheder, da åbne data-direktivet vil resultere i lettere adgang til flere europæiske data. Det lyder umiddelbart ganske tillokkende. Vi ved alle sammen, at data kan have stor værdi, og det at give virksomheder og forskere adgang til at bruge store datasæt kan helt sikkert give mulighed for at udvikle nye forretningsmodeller, som kan gøre os alle sammen rigere.
Hvad er så problemet? Der er i lovforslaget beskrevet datasæt af høj værdi. Der er beskrevet datasæt i en række kategorier som jordobservation, miljø, meteorologiske data osv. osv. Men herudover har Europa-Kommissionen beføjelser til at tilføje nye tematiske kategorier af datasæt af høj værdi. Der står også, at de udvalgte datasæt skal udstilles gratis på tværs af de europæiske lande. Samtidig skal datasættene være maskinlæsbare og tilgængelige via API-grænseflader og tilgængelige i form af massedownloads, hvis det er relevant. Så vi kender ikke helt den opgave, som vi med det her forslag pålægger vores forskningsinstitutioner og offentlige virksomheder. Høringssvarene bærer også præg af, at det er vanskeligt at få klarhed over, hvad denne lov egentlig har af konsekvenser og omkostninger.
Der står i bemærkningerne til lovforslaget:
»Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser via afledte nationale udgifter til tilpasning af statslige it-systemer.
Forslaget vil få begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige via afledte nationale udgifter til tilpasning af it-systemer og opdatering af den offentlige sektors digitale infrastruktur. Det er de foreslåede nye krav om et nationalt adgangspunkt til metadata om offentlige data og kravene til udstilling af høj værdi datasæt, som kan medføre behov for tilpasninger af eksisterende digital infrastruktur. Det er vurderingen, at disse implementeringskonsekvenser først kan konkretiseres nærmere, når medlemslandene har vedtaget de nærmere krav til datasæt af høj værdi via gennemførelsesretsakter.«
Her må vi i udvalgsarbejdet også have en sikkerhed for, at institutioner og offentlige virksomheder ikke pludselig kommer til at stå med en regning for at gøre data tilgængelige på baggrund af den her lov.
I Dansk Folkeparti kan vi også have en bekymring for, at sikkerheden i forhold til persondata ikke er god nok. Der står ganske vist, at de gældende regler for persondata fortsat er gældende og gælder over denne lov. Men i høringssvaret fra Aalborg Universitet skriver de:
»at den teknologiske og algoritmemæssige udvikling, særligt omkring AI, har gjort, at selv "uskyldige" data, i sammenstilling med andre datasæt, kan udgøre en risiko.«
Så hvordan kan vi være sikre på, at der bliver taget hånd om den risiko i udmøntningen af loven?
Endelig er der et arbejde i gang i Rigsarkivet vedrørende anmeldelse og indlevering af forskningsdata, hvilket Danske Universiteter kommenterer, i forhold til hvordan de koordineres med implementeringen af denne lov. Hertil svarer Digitaliseringsstyrelsen, at det er et direktiv, der skal implementeres, og at det har en tidsramme, som ikke kan ændres nationalt. Man tænker: Hold nu lige op! Hvis det er hensigtsmæssigt at sikre en bedre koordinering, skal vi altså ikke bare stirre os blinde på, at EU har fastsat en tidsfrist. Så skal vi gøre det, der er fornuftigt, og vi skal sikre, at vi kan gå efter den rigtige løsning.
Så alt i alt er der sådan set mange gode ting i det her lovforslag, selv om det stammer fra et EU-direktiv, men der er også en lang række uafklarede spørgsmål, som vi skal have styr på, før vi i Dansk Folkeparti kan afgøre vores holdning til lovforslaget. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen.