L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 167 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

24. februar 2021

2020-6594

Notat om høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om infrastruktur for alternative drivmidler (Brugerinforma-

tion om fossile brændstoffer og alternative drivmidler)

Transportministeriet hørte den

8. december 2020

en række myndigheder og

organisationer over

udkast til forslag til lov om ændring af lov om infra-

struktur for alternative drivmidler (Brugerinformation om fossile brænd-

stoffer og alternative drivmidler).

Lovforslaget har endvidere været offent-

liggjort på høringsportalen.

Høringsfristen udløb den

5. januar 2021.

- Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, De Danske Bil-

importører, Drivkraft Danmark, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,

FDM og ITD.

- Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget:

Dansk Bilforhandler Union, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rigsrevi-

sionen og Teknisk Landsforbund.

- Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget:

AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industriforening), Bilbranchen,

Biogas Danmark, Brintbranchen, Danmarks Motor Union, Danmarks Na-

turfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Energinet, Dansk Er-

hvervsfremme, Dansk Industri (DI), Dansk Ledningsejerforum, Dansk Par-

keringsforening, Dansk Transport og Logistik

–

DTL, Dansk Vejforening,

Datatilsynet, DI Transport, DPT, DTU Transport, Energiklagenævnet, Ener-

ginet.dk, Energitilsynet, ERFAgruppen-bilsyn, FDEL, Finansministeriet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Tek-

niske Konsulenter for Vejtransport, HMN Naturgas I/S, Justitsministeriet,

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Landdistrikternes Fællesråd, Mil-

jøministeriet, NOAH-Trafik, Rambøll, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/17

for Sikker Trafik, SEAS NVE, Sikkerhedsstyrelsen, SLD, Teknologisk Insti-

tut, Trafikforbundet og Ørsted A/S.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til udka-

stet til lovforslag samt Transportministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører udkastet til lovforslag, indgår ikke i høringsnotatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige ind-

sendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Transportudvalg. De fremsendte høringssvar fra ikke-ministerielle parter

kan desuden findes på høringsportalen.

Retvisende brugerinformation

Dansk Elbil Alliance bakker generelt op om hensigten med forslaget, som er

at øge prisgennemsigtigheden på markedet for fossile brændstoffer og alter-

native drivmidler. Mange forbrugere er stadig ikke tilstrækkeligt opmærk-

somme på de store besparelser, der kan opnås ved at skifte en fossilbil ud

med en elbil.

Dansk Elbil Alliance gør opmærksom på, at beregningen af pris for oplad-

ning pr. 100 km ikke er ukompliceret. Flere ladestanderoperatører tilbyder

flat-rate produkter, hvor forbrugeren betaler et fast månedligt beløb, men til

gengæld ikke betaler pr. kWh. Det er derfor ikke oplagt, hvordan beregnin-

gen af pris pr. 100 km skal foregå.

Drivkraft Danmark støtter lovforslagets overordnede mål om at sikre retvi-

sende brugerinformation på en let og gennemskuelig måde som væsentlig

for at understøtte forbrugernes fremtidige valg af bil. Det er dog Drivkraft

Danmarks grundlæggende opfattelse, at implementering af lovgivningen

ikke vil give et retvisende billede af omkostningerne ved bilejerskabet og

dermed understøtte bilistens fremtidige bilvalg. Dermed skaber skiltningen

på tankstationerne og ved ladestanderne mere forvirring end opklaring for

forbrugerne.

Drivkraft Danmark skriver, at alle omkostninger ved ejerskabet af bilen bør

medtages i en såkaldt Total-Cost-Of-Ownership-beregning (TCO). TCO-be-

regninger er helt afgørende økonomisk information, når bilisten skal vælge

at udskifte sin eksisterende bil. Det gælder især, hvis bilisten skal vælge en

helt ny teknologi, hvor bilisten ikke har erfaringer med de forbundne om-

kostninger. Derfor støtter Drivkraft Danmark den i lovforslaget omtalte

hjemmeside med TCO-beregninger for forskellige bilmodeller. En sådan

hjemmeside vil netop give et retvisende billede og skabe det rigtige grundlag

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/17

for forbrugerens fremtidige valg af bil. Drivkraft Danmark understreger, at

der efter organisationens opfattelse ingen forbindelse er mellem en misvi-

sende skiltning på tankstationerne og de korrekte og let gennemskuelige be-

regninger, som vil fremgå af den omtalte hjemmeside.

Drivkraft Danmark bemærker, at prissammenligninger mellem drivmidler

alene generelt er problematiske, idet udgiften til drivmidlet kun udgør ca. en

fjerdedel af de samlede bilomkostninger eller total-cost-of-ownership

(TCO). Det er specielt problematisk, hvis der er stor forskel på købspriserne

mellem teknologier, som fx mellem tilsvarende benzin- og brintbiler. En ret-

visende prissammenligning mellem teknologier skal derfor tage udgangs-

punkt i TCO-beregninger. I praksis vil skiltningen derfor være vildledende,

uanset om den sker med QR-koder på klistermærker eller egentlig fysisk

skiltning, som skal udskiftes hvert kvartal.

Drivkraft Danmark påpeger endvidere, at diesel af hensyn til erhvervslivet

ikke er beskattet lige så hårdt som benzin. Derfor vil diesel i en sammenlig-

ning mellem enhedspriser i Danmark være det billigste drivmiddel. Diesel-

biler er, hvis ikke bilisten kører rigtig mange kilometer om året, dog generelt

dyrere end både benzin- og elbiler i en TCO-beregning på grund af udlig-

ningsafgift, og fordi de ofte er dyrere i indkøb. Drivkraft Danmark har på

den baggrund vanskeligt ved at se, at formålet med skiltningen kan opfyldes.

Drivkraft Danmark skriver, at prisen på opladning af elbiler i Danmark

modsat resten af Europa i alt overvejende grad er domineret af abonnemen-

ter, som indeholder både opladning hjemme og på ladeoperatørens offent-

lige ladenetværk i én samlet pris. Organisationen har forstået, at Færdsels-

styrelsen planlægger at vise priserne på opladning af elbiler både hjemme og

på farten. Organisationen er dog usikker på, hvorfor der er behov for denne

opdeling, når stort set al opladning sker gennem salg af abonnementer. En

opdeling mellem opladning hjemme og opladning ude vil dermed ikke af-

spejle forbrugerens reelle omkostninger ved opladning, fordi stort set alle

forbrugere anvender begge former for opladning. Prisen på opladning

hjemme vil desuden stadig være højere end den tilsvarende dieseludgift, når

forbrugeren selv ejer og driver ladeboksen. I det tilfælde skal forbrugeren

betale almindelig elafgift og ikke den meget lave processtrømsafgift, som en

ladeoperatør skal betale.

FDM skriver, at foreningen grundlæggende er tilhængere af god og nyttig

forbrugeroplysning, men at det er klart, at denne oplysning også skal være

korrekt og retvisende. I forbindelse med implementeringen af AFI-direktivet

er der en række risici for, at forbrugerne gives fejlagtige og misvisende op-

lysninger, der vil være kontraproduktive for den grønne omstilling og den

grundlæggende intention med reglerne.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/17

FDM bemærker, at det følger af AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, at enheds-

priserne skal vises, når det er relevant og ikke vildleder eller forvirrer bruge-

ren. Pr. definition er enhedspriser beregnede priser og afspejler derfor sjæl-

dent virkeligheden, som den ser ud i nuet. Endvidere bemærker FDM, at

prisen på opladning af elbiler i Danmark er domineret af flat-rate abonne-

menter, som til en fast månedlig pris giver ret til opladning såvel hjemme

som på ladeoperatørens offentlige ladenetværk. Det gør det meget vanske-

ligt at sammenligne med en brugbar pris for el. I tillæg hertil beskattes die-

selolie til brug i private biler med en væsentlig lavere afgift ved standeren

end benzin. Derfor vil diesel i en sammenligning mellem enhedspriser i

Danmark være det billigste drivmiddel. Ved en sammenligning mellem en-

hedspriserne på drivmidler vil det dog ikke fremgå, at dieselbiler betaler et

tillæg til den årlige ejerafgift (den såkaldte udligningsafgift), som netop skal

udligne den lavere afgift i forhold til benzin ved tankning, og en sådan sam-

menligning vil derfor vise et forkert og vildledende billede for forbrugerne.

Efter

FDM’s

opfattelse er sammenligningen af enhedspriser på tværs af driv-

midler også problematisk. Udgiften til drivmidlet udgør kun ca. en fjerdedel

af de samlede bilomkostninger eller total-cost-of-ownership (TCO) og for

elektriske biler ofte endnu mindre. Det er specielt problematisk, når der er

stor forskel på købspriserne mellem teknologier, som f.eks. mellem tilsva-

rende benzin- og elektriske biler. En korrekt og retvisende prissammenlig-

ning på tværs af teknologier skal derfor tage udgangspunkt i TCO-beregnin-

ger.

FDM støtter ideen om en uvildig hjemmeside, hvor Færdselsstyrelsen for-

midler TCO-beregningerne og andre relevante oplysninger mellem tilsva-

rende teknologier.

ITD bemærker, at et køretøjs drivmiddel udgør en væsentlig andel af de

samlede omkostninger. Der er dog også andre faktorer, som har indflydelse

på valg af drivmiddel, f.eks. anskaffelsesomkostninger, serviceintervaller,

reparationsudgifter, vejafgifter, eftersalgsmarkedet, forsyningssikkerhed

etc. Det er ITD’s forhåbning, at efterspørgslen efter grønne alternativer til

diesel stiger som følge af ambitionen om at reducere CO2-udledningen fra

transportsektoren. Set i det lys anbefaler ITD, at brugerinformationen lige-

ledes indeholder en CO2-opgørelse for de enkelte drivmidler (Well-To-

Wheel).

Transportministeriet er enig i, at angivelsen af prissammenligningsskil-

tene ikke må vildlede eller forvirre forbrugerne, ligesom den konkrete bru-

gerinformation, der præsenteres på prissammenligningsskiltene, ikke bør

være misvisende.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/17

Transportministeriet kan dertil bemærke, at metoden til sammenligning af

priserne på forskellige brændstoffer støttes af forbrugerne ifølge den for-

brugerundersøgelse om sammenligning af brændstofpriser, der i 2017 blev

gennemført af Fédération Internationale de l’Automobile (FIA), i forbin-

delse med udarbejdelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2018/732.

I overensstemmelse med AFI-direktivets præambel (51) bør prissammen-

ligningsskiltene endvidere som udgangspunkt kun bruges til at evaluere de

relative omkostninger ved forskellige drivmidler på markedet og bør ikke

anvendes til at evaluere en flerhed af omkostninger ved et samlet bilejer-

skab.

Transportministeriet er dog opmærksom på, at prisen på en bils drivmid-

del kun udgør en andel af de samlede omkostninger ved at køre i en bil. For

at styrke forbrugerinformationen og den nationale implementering af EU-

reglerne i AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, har Transportministeriet derfor

stort fokus på at gøre brug af de muligheder, som digitaliseringen fremby-

der til at understøtte de fysiske prissammenligningsskilte med supplerende

brugerinformation om bl.a. totalomkostningsberegninger, afgiftsoplysnin-

ger samt brugerinformation om varians og spredning mellem bl.a. liste-

priser og pumpepriser på den benzin og diesel, der udbydes af forskellige

selskaber på det danske marked.

På baggrund af prissammenligningsskiltet og onlineværktøjets komple-

mentære forbrugerinformationer er ambitionen med de foreslåede bestem-

melser således at stille fyldestgørende information til rådighed for forbru-

geren. Hensigten med den samlede brugerinformationsordning er derved

at præsentere forbrugerne for et retvisende billede af prisen på udvalgte

drivmidler, samt at forbrugerne gives supplerende informationer om an-

dre relevante faktorer, man som forbruger bør tage højde for, når man kø-

ber en ny bil.

Transportministeriet vurderer på denne baggrund, at brugerinformati-

onsordningen kan være med til at fremme bæredygtige indkøbsvalg på

vejtransportområdet og øge forbrugernes kendskab til og brug af alterna-

tive drivmidler.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, fastsætter

Kommissions gennemførelsesforordning (EU) 2018/732 af 17. maj 2018 en

fælles metode til sammenligning af enhedspriserne for alternative brænd-

stoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/94/EU.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/17

Det fremgår af gennemførelsesforordningens præambel (7), at for, at me-

toden er brugbar til hver en tid, bør den brændstofpris, der tages i betragt-

ning, være gennemsnitsprisen for det relevante brændstof pr. konventionel

enhed over højest det sidste kalenderkvartal forud for tidspunktet for be-

regning.

Transportministeriet er således enig i, at enhedspriserne kan betragtes

som beregnede priser, da de i praksis vil være udtrykt som en gennem-

snitspris og dermed ikke være udtryk for en pris på et givet brændstof i re-

altid. Omvendt vil de enhedspriser, der indgår i gennemsnitsberegningen,

dog være udtryk for markedsprisen pr. enhed i realtid for et givet brænd-

stof og bør derfor ikke betragtes som en beregnet pris.

Det følger af bilag 1 til gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, at mar-

kedsprisen pr. enhed skal opgøres som fastsat i direktiv 98/6/EF af 16. fe-

bruar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser

på forbrugsvarer. Ifølge direktivets artikel 2, litra b, forstås ”pris pr. måle-

enhed” som den endelige pris, inklusive moms og alle øvrige afgifter.

For så vidt angår prisen på opladning af elbiler, er Transportministeriet

enig i, at lademarkedet i Danmark er domineret af flat-rate produkter, der

til en fast månedlig pris giver forbrugeren adgang til opladning på lade-

operatørens offentligt tilgængelige ladenetværk såvel som hjemme, men

hvor der således ikke faktureres pr. kWh som ellers. Transportministeriet

er derfor også enig i, at beregningen af gennemsnitsprisen for opladning

af elbiler pr. 100 km kompliceres af dette forhold.

For at øge gennemsigtigheden i prisen på el for den almindelige forbruger

og lette prissammenligningen på de fysiske skilte forventes det, at det fast-

sættes på bekendtgørelsesniveau, at prisen på el opgøres som to separate

gennemsnitspriser, henholdsvis prisen på opladning hjemme og prisen på

opladning ved offentligt tilgængelige ladestandere. Prisen på el ved hjem-

meladning påtænkes at blive baseret på den gennemsnitlige elpris på

tværs af Øst- og Vestdanmark, opgjort af Forsyningstilsynet. Prisen på el

ved opladning ved offentligt tilgængelige ladestandere vil blive baseret på

ladeoperatørernes elpris (pris pr. kWh) uden abonnement. Transportmini-

steriet vurderer, at prisen på el opgjort som to separate gennemsnitspriser

er mere gennemskuelige end én samlet gennemsnitspris på el baseret på en

vægtet gennemsnitsberegning, der forudsætter et hypotetisk fastsat lade-

mix.

Ministeriet kan desuden oplyse, at det vil fremgå af prissammenlignings-

skiltene, at prisen på el kan variere afhængig af bl.a. konkret kørselsbehov,

ønskede lademønster og ladeløsning. Nærmere beskrivelser af disse for-

hold vil blive beskrevet for forbrugeren via det onlineværktøj, der har til

formål at understøtte de fysiske prissammenligningsskilte.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/17

Transportministeriet kan bekræfte, at det nuværende afgiftssystem for

brændstoffer i højere grad tilgodeser energieffektivitet frem for CO2-ud-

ledning. Som konsekvens heraf beskattes benzin hårdere end diesel. Trans-

portministeriet kan oplyse, at information om den »afgiftsrabat«, der eksi-

sterer ved tankning af diesel sammenholdt med benzin, og den »afgiftsud-

ligning«, der sker, når den halvårlige ejerafgift på dieselbiler tages i be-

tragtning, vil blive beskrevet for forbrugeren via det onlineværktøj, der

skal understøtte de fysiske prissammenligningsskilte på tankstationerne,

således at forbrugeren ikke får et forkert billede af, hvad det koster at køre

i en dieselbil sammenholdt med f.eks. en elbil, når afgifter og øvrige om-

kostninger tages i betragtning.

Transportministeriet bemærker, at der i høringssvarene gives udtryk for

opbakning til de TCO-redskaber, som det foreslås, vil blive stillet til rådig-

hed for forbrugerne via det onlineværktøj, der skal understøtte de fysiske

prissammenligningsskilte.

Endelig bemærker Transportministeriet, at den komplementære brugerin-

formation på onlineplatformen også vil indeholde CO2-opgørelser for de

enkelte drivmidler, opgjort i et Tank-to-Wheel-perspektiv.

Drivmidler omfattet af prissammenligningen

Dansk Erhverv skriver, at der i dag findes mange alternativer til traditionel

benzin og diesel, men endnu ikke én teknologi, der kan opfylde de forskel-

lige behov, der hersker på tværs af transporterhvervet. Der er derfor brug for

en teknologineutral tilgang til udbredelsen og understøttelsen af alternative

drivmidler. En opgørelse og sammenligning af priser for brændstoffer og

drivmidler bør derfor også gælde for alle alternative drivmidler og ikke und-

lade specifikke teknologier.

ITD

bemærker, at der i lovudkastet henvises til en ”tankstation”, hvor LNG

jævnfør direktivets artikel 2 er undtaget. Det vækker undren, at lovudkastet

ikke inkluderer LNG, særligt taget i betragtning af at den flydende gas i sti-

gende omfang anvendes til den tunge vejtransport i andre europæiske med-

lemslande, herunder vores nabolande. Vigtigheden af at brugerinformatio-

nen omfatter blandt andet LNG, understreges yderligere af omfanget af in-

formationens tilgængelighed, som ikke udelukkende begrænser sig til tank-

stationer og ladestandere, men motorkøretøjsmanualer, i motorkøretøjer og

hos motorkøretøjsforhandlere på medlemslandenes område.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at

en Programme Support Ac-

tion (PSA) i 2019 blev iværksat til at assistere medlemsstaterne i imple-

menteringen af den fælles metode til sammenligning af enhedspriserne for

alternative brændstoffer. I rapporten, ved

navn ”FPC4Consumers”, præ-

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/17

senteres en række anbefalinger til implementeringen af AFI-direktivets ar-

tikel 7, stk. 3, herunder hvilke drivmidler der bør inddrages i prissammen-

ligningen. Det anbefales i PSA’en, at prissammenligningerne bør gennem-

føres for de drivmidler, der er tilgængelige på medlemsstaternes hjemme-

marked til brug for personbiler. Transportministeriet finder,

at lovforsla-

get på nuværende tidspunkt er i overensstemmelse hermed.

Transportmi-

nisteriet vil overveje, om der kan være behov for at opdatere prissammen-

ligningsskiltene i takt med, at nye drivmidler udbredes på det danske mar-

ked.

Transportministeriet bemærker desuden, at bestemmelsen om AFI-lovens

anvendelsesområde er ændret i udkastet til lovforslag efter den offentlige

høring. Det fremgår nu af bestemmelsen, at loven finder anvendelse for

tankanlæg, hvorved forstås en optankningsfacilitet, hvor ethvert brænd-

stof kan tankes via et fast eller mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et an-

det system. Det påtænkes dog fortsat, at brugerinformationsordningen

skal finde anvendelse for tankstationer som defineret i AFI-direktivets arti-

kel 2, nr. 8. Bestemmelsen i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, omfatter ikke

optankning af LNG.

Beregningsmetoden for sammenligning af enhedspriser for

alternative drivmidler

ITD påpeger, at det for så vidt angår beregningsmodellen fremgår af be-

mærkningerne til lovudkastet, at den første faktor vedrører køretøjsforbrug

og baseres på køretøjets brændstofforbrug (Worldwide Harmonized Light

Vehicle Test Procedure) med afsæt i de forskellige typer fossile brændstoffer

og alternative drivmidler, der findes på det danske marked. ITD kan ikke ud

fra det fremsendte materiale vurdere, hvorvidt en lignende fælles internatio-

nal metode for de tunge køretøjer anvendes som grundlag for beregnin-

gerne, hvilket er foreningens forhåbning.

Derudover er ITD tilfreds med, at det er en fælles europæisk metode, der er

grundlag for sammenligningen af enhedspriser for alternative drivmidler.

Samtidigt finder foreningen det beklageligt, at det ikke fremgår af AFI-di-

rektivet, hvilken segmenteringsmetode der bør anvendes, hvorfor det såle-

des er op til de enkelte medlemslande at fastsætte en hensigtsmæssig me-

tode. I værste tilfælde kan det betyde en fragmentering på tværs af EU og

derved vanskeliggøre sammenligningsgrundlaget. ITD forventer dog, at

Færdselsstyrelsen varetager den forventelige segmenteringsopgave med et

europæisk udsyn in mente.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at den første

faktor i beregningsmodellen vedrører køretøjets brændstofforbrug og ba-

seres på WLTP-værdier i henhold til gennemførelsesforordning (EU)

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/17

2018/732. Da brugerinformationsordningen som udgangspunkt kun om-

fatter personbiler, vil beregningerne ikke gennemføres for tunge køretøjer.

Transportministeriet vil i det videre arbejde overveje, om det vil være rele-

vant med lignende opgørelser for den tunge transport.

For så vidt angår segmenteringsmetoden, kan Transportministeriet be-

kræfte, at Færdselsstyrelsen varetager segmenteringsopgaven i samar-

bejde med De Danske Bilimportører. Segmenteringen gennemgås hvert år

med løbende justering i forhold til den europæiske markedsudvikling.

Tankstationer omfattet af kravene

FDM anfører, at implementeringen af AFI-direktivets artikel 7 bør ske på et

absolut minimum, og at der bør satses på en supplerende webløsning, hvor

forbrugerne kan få overblik over de forskellige biltypers reelle TCO.

Drivkraft Danmark skriver tilsvarende, at implementeringen bør ske på et

absolut minimum, og at det her er værd at bemærke, at det fremgår af lovbe-

mærkningerne, at medlemsstaterne selv kan bestemme niveauet for skilt-

ning. I den forbindelse henviser Drivkraft Danmark til, at PSA-gruppen i de-

res vejledning med to optioner anbefalede, hvilke tankstationer som kunne

være omfattet af krav om skiltning. Ifølge PSA-gruppens anbefalinger behø-

ver kravet kun omfatte godt 10 pct. af de bemandede tankstationer i det en-

kelte medlemsland. Organisationen er derfor meget overrasket over, at der i

lovbemærkningerne lægges op til, at hovedparten af tankstationerne vil

blive omfattet af kravet om skiltning. Det virker som en unødig overimple-

mentering af direktivet. Det gælder ikke mindst i lyset af, at EU-Kommissio-

nen i direktivet og de efterfølgende gennemførselsforordninger netop ikke

slår fast, at der skal ske fysisk skiltning. Drivkraft Danmark henviser i denne

forbindelse til, at følgende fremgår af den engelske version af Kommissio-

nens gennemførelsesforordning (EU) 2020/858 af 18. juni 2020:

“Therefore, the display of a link to a website with more complete or addi-

tional information may be used as a complementary means to the display of

fuels unit price comparison at fuel stations. It should not replace the display

at the fuel station.”

Drivkraft Danmark påpeger i denne forbindelse, at der sprogligt er forskel

på ”should” og ”shall”.

Drivkraft Danmark bemærker endvidere, at Europakommissionen ikke har

skrevet, at der skal være fysisk skiltning af enhedspriser på tankstationer. I

forhold til ikke at forvirre brugeren overflødiggør en hjemmeside med TCO-

beregninger umiddelbart skiltning af teoretiske enhedspriser på drivmidler

på tankstationerne.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/17

Drivkraft Danmark kan forstå af lovbemærkningerne, at Transportministe-

riet lægger op til at sondre mellem størrelsen på tankstationer. Mindre tank-

stationer med to eller færre standere skal ikke skilte med enhedspriserne,

mens det er tilfældet for større tankstationer. Der vil efter Drivkraft Dan-

marks opfattelse umiddelbart være tale om meget få tankstationer, hvis no-

gen overhovedet, som kan fritages ud fra dette kriterie.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at kravet om fysisk skiltning i

lovforslagets § 1, nr. 3, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelser til § 1, nr. 3, er fastsat i overensstemmelse med be-

stemmelsen i artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/94/EU og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732

samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/858.

Det følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/858,

præambel (1), at medlemsstaterne kan gøre brug af f.eks. onlineværktøjer,

til at stille oplysninger til rådighed om køretøjsmodeller, der findes på

markedet, og tilføje andre oplysninger. Visning af et link til et websted med

mere fyldestgørende eller supplerende oplysninger kan anvendes som et

supplerende middel til at vise sammenligninger af enhedspriserne for

brændstoffer på tankstationer. Linket bør ikke erstatte visningen på tank-

stationen.

Ligeledes fastslås det i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2020/858, præambel (2), at medlemsstaterne bør fastlægge, hvilke tank-

stationer der skal vise resultaterne af sammenligningen af enhedspriserne

for alternative drivmidler efter den fælles metode, der er fastsat i bilag 1 i

gennemførelsesforordning (EU) 2018/732. Videre beskrives det, at bruger-

informationen bør vises på en sådan måde, at der sikres en tilstrækkelig

forbrugeroplysning f.eks. med plakater, paneler eller skærme.

På denne baggrund har Transportministeriet vurderet, at fysisk skiltning

er den mest hensigtsmæssige måde at sikre implementeringen. Endvidere

kan Transportministeriet konstatere, at flere europæiske medlemsstater,

ligesom Danmark, arbejder på at implementere bestemmelser, der forplig-

ter offentligt tilgængelige tankstationer til at fremvise fysiske prissammen-

ligningsskilte.

Transportministeriet kan bekræfte, at det er op til de enkelte medlemssta-

ter at fastsætte, hvilke konkrete tankstationer der skal vise prissammenlig-

ningsskiltet. Transportministeriet kan derfor udelukke, at der er tale om en

egentlig EU-retlig overimplementering, såfremt mere end 10 pct. af de of-

fentligt tilgængelige tankstationer omfattes af bestemmelserne.

Det er dog Transportministeriets opfattelse, at 10 pct. udgør en relativ lille

andel af de offentligt tilgængelige tankstationer i Danmark, svarende til

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/17

omkring 200 tankstationer. Det er i forlængelse heraf ministeriets vurde-

ring, at der vil være en risiko for, at ordningen ikke vil opnå den tilsigtede

effekt, hvis ordningen ikke omfatter en større andel af tankstationerne.

Hvis alle tankstationer omfattes af ordningen, vil det dog medføre tilsva-

rende større erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet. Ved fastlæg-

gelse af, hvor stor en andel af tankstationerne, der bør omfattes af ordnin-

gen, skal der således foretages en afvejning af hensynet til, at ordningen

opnår den tilsigtede effekt over for hensynet til, at erhvervslivet ikke på-

lægges unødige erhvervsøkonomiske byrder. Det er Transportministeriets

vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis et større antal tankstatio-

ner end anbefalingen på minimum 10 pct. omfattes af ordningen.

Endelig bemærker Transportministeriet, at bemærkningerne har givet an-

ledning til ændringer i lovforslaget, således at PSA’ens anbefaling om, at

minimum 10 pct. af medlemsstatens tankstationer omfattes af brugerinfor-

mationsordningen, beskrives i lovbemærkningerne. Det beskrives endvi-

dere, at de konkrete udvælgelseskriterier fastsættes på bekendtgørelsesni-

veau.

Videregivelse af oplysninger fra private virksomheder

Dansk Bilbrancheråd anmoder om, at det undersøges, om indberetningerne

af bilpriser kan automatiseres, således at det kun i særlige tilfælde er nød-

vendigt at indhente oplysninger direkte fra private aktører, herunder bilim-

portører.

Drivkraft Danmark skriver, at organisationen har gjort Færdselsstyrelsen

opmærksom på, at organisationens medlemmer i dag løbende indsender op-

lysninger om enhedspriser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der er

derfor efter Drivkraft Danmarks opfattelse ikke behov for yderligere prisind-

samling, hvis implementeringen af direktivet omfatter priserne over et helt

kvartal. Drivkraft Danmark gør endvidere opmærksom på, at organisationen

på organisationens hjemmeside har daglige listepriser på brændstof, som

kan danne grundlag for en prisberegning. Efter organisationens oplysninger

er den typiske pris, som bilisterne betaler ved pumpen ifølge FDM cirka 1,2

kroner lavere pr. liter end listeprisen, afhængigt af den konkrete priskonkur-

rence. Heri er ikke indregnet eventuelle rabatter via kortaftaler med mere,

som de fleste bilister i dag benytter til at opnå yderligere reduktion i prisen,

de betaler for brændstoffet. Drivkraft Danmark har derfor svært ved at se

behovet for indberetning af yderligere prisoplysninger.

ITD gør opmærksom på, at virksomheder i dag kan hente oplysninger om li-

ste- og pumpepris på eksempelvis olieselskabernes hjemmeside. Det er

ITD’s opfattelse, at transport-

og logistikvirksomhederne i vid udstrækning

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/17

anvender disse oplysninger, hvorfor tilsvarende lettilgængelige og gennem-

sigtige prisoversigter bør pålægges forhandlere af alternative drivmidler at

stille til rådighed.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke vedrører

indberetningen af bilpriser. Ministeriet bemærker endvidere, at det frem-

går af lovforslaget, at det forventes, at data om solgte biler i Danmark som

udgangspunkt indkøbes for at minimere de

økonomiske og administrative

omkostninger forbundet med lovforslaget for de danske bilimportører. Det

er således allerede udgangspunktet i lovforslaget, at der kun i særlige til-

fælde skal

indhentes oplysninger direkte fra private aktører, herunder bil-

importører. Transportministeriet er dog overordnet set enig i, at dataind-

beretningen i videst muligt omfang bør automatiseres.

Transportministeriet kan oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kun indsamler prisdata fra fire olieselskaber i Danmark. Ministeriet har

vurderet, at dette ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag for beregningerne.

Transportministeriet er dog enig i, at de allerede eksisterende data vedrø-

rende olieselskabernes listepriser formentlig kan anvendes og danne

grundlag for gennemsnitsberegningerne bag prissammenligningsværktø-

jet. Såfremt de relevante data allerede forefindes på eksisterende hjemme-

sider, kan data deles med Færdselsstyrelsen via API, så dataindberetnin-

gen automatiseres.

Transportministeriet bemærker desuden, at de foreslåede bestemmelser i

lovforslaget ikke giver hjemmel til at pålægge forhandlere af alternative

drivmidler en generel forpligtelse til at stille lettilgængelige og gennemsig-

tige prisoversigter over alternative drivmidler til rådighed. Transportmi-

nisteriet vil dog understrege, at de foreslåede bestemmelser medfører, at

ejere af infrastruktur til transmission af alternative drivmidler såvel som

ladeoperatører også forpligtes til at indberette data vedrørende priser på

de alternative drivmidler, de udbyder, på samme måde, som det foreslås

for ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer. Via onli-

neværktøjet vil forbrugere såvel som transport- og logistikvirksomheder

kunne orientere sig om de gennemsnitlige priser på udvalgte drivmidler

pr. 100 km beregnet efter opgørelsesmetoden fastsat i gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2018/732.

Prissammenligningens form

Drivkraft Danmark bemærker, at organisationen er usikker på, hvordan

skiltningen konkret skal være på den enkelte tankstation. Organisationen

kan således ud fra lovbemærkningerne forstå, at en del af tankstationerne

kan nøjes med at opsætte et permanent klistermærke for at opfylde kravet

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/17

om skiltning. Organisationen efterspørger en klar definition af, hvilke tank-

stationer som er fritaget fra skiltning, hvilke der skal sætte et klistermærke

op, og hvilke der skal have et egentligt prissammenligningsskilt.

Drivkraft Danmark påpeger endvidere, at det, at der samtidig gives metode-

frihed i formidlingen af prissammenligningsskiltet, ikke gør øvelsen nem-

mere for organisationens medlemmer.

Dansk Elbil Alliance bemærker, at branchefællesskabet og de medlemsvirk-

somheder, som tilbyder offentlig opladning af elbiler, arbejder på at for-

bedre elbilisternes mulighed for at sammenligne tilgængelighed, pris m.v.

mellem de forskellige udbydere af offentlig opladning. Denne prissammen-

ligning vil ske gennem virksomhedernes apps, og derfor henstilles der til, at

de gennemsnitspriser, som indsamles af myndighederne, gøres lettilgænge-

lige for andre tjenester som f.eks. ladestanderoperatørernes apps.

Samtidig opfordrer Dansk Elbil Alliance til, at det gøres valgfrit for virksom-

hederne, om virksomhederne vil henvise til myndighedens hjemmeside med

klistermærker på ladestanderne eller via virksomhedens app og hjemme-

side. Appen bruges til at finde offentlige ladestandere samt til at starte,

stoppe og betale direkte for opladningen, og appen er derfor i mange tilfælde

et mere relevant sted for forbrugeren at blive oplyst om priser m.v. Når først

elbilisten står ved en konkret ladestander, har forbrugeren truffet sit valg og

er formentlig ikke længere interesseret i prisinformation.

Transportministeriet er enig i, at der er behov for en klarere definition af,

hvilke tankstationer der er fritaget fra skiltning, hvilke der skal sætte et

permanent klistermærke op, og hvilke der skal have et egentligt prissam-

menligningsskilt. Dette vil blive endeligt fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Det er Transportministeriets hensigt, at metodefriheden, for så vidt angår

det fysiske format for prissammenligningsskiltet, skal fremme en smidig

og hensigtsmæssig implementering af de foreslåede bestemmelser. Den en-

kelte tankstation vil dermed kunne beslutte, om det er mest hensigtsmæs-

sigt f.eks. at offentliggøre prissammenligningen som en plakat, et klister-

mærke eller vise prissammenligningen på en digital skærm. Det er Trans-

portministeriets opfattelse, at metodefriheden bør fastholdes i lovforslaget.

Transportministeriet bemærker, at branchefællesskabet Dansk Elbil Alli-

ance ønsker, at de gennemsnitspriser, der indsamles, gøres tilgængelige

for andre tjenester, herunder bl.a. ladestanderoperatørernes apps. Trans-

portministeriet ser positivt på dette og vil undersøge, hvorvidt denne hen-

stilling kan imødekommes.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/17

Ministeriet bemærker endvidere, at der ønskes metodefrihed, for så vidt

angår formidlingen af det permanente prissammenligningsskilt på offent-

ligt tilgængelige ladestandere. Transportministeriet bemærker hertil, at

det er ministeriets opfattelse, at det permanente klistermærke skal opsæt-

tes fysisk på de offentligt tilgængelige ladestandere. Transportministeriet

opfordrer i øvrigt til, at virksomhederne også henviser til prissammenlig-

ningen via virksomhedens egen app og hjemmeside. Det bemærkes i for-

længelse heraf, at der er foretaget ændringer i udkastet til lovforslag efter

den offentlige høring, for så vidt angår beskrivelsen af de offentligt tilgæn-

gelige ladestandere, jf. afsnit 10 neden for.

Standarder for gengivelse af symboler for brændstoffer

De Danske Bilimportører har ingen særlige bemærkninger til de foreslåede

ændringer til AFI-loven. For så vidt angår brugerinformation om fossile

brændstoffer, bemærker brancheorganisationen, at standarden DS/EN

16942:2016 allerede er gennemført, mens der endnu ikke er gennemført til-

svarende regler vedrørende opladning af elbiler.

De Danske Bilimportører bemærker, at den relevante CEN/CENELEC stan-

dard EN 17186:2019 er blevet offentliggjort den 20. marts 2019 og vil være

obligatorisk inden for 2 år efter denne dato

–

dvs. senest pr. 20. marts 2021.

Brancheorganisationen forventer derfor, at EN 17186:2019 skal udmøntes i

bekendtgørelse, så snart AFI-loven med de foreslåede ændringer er vedtaget

og trådt i kraft. Brancheorganisationen forventer derfor også, at dette vil ske

under hensyn til ovennævnte frist for gennemførelse af EN 17186:2019.

Dansk Erhverv tilslutter sig ambitionen om at skabe et mere konkurrence-

præget marked for drivmidler. Her understreges vigtigheden i, at det foregår

efter fælles europæiske standarder, så der ikke sker en skævvridning i dansk

erhvervslivs mulighed for at konkurrere internationalt.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Færdselsstyrelsen på bag-

grund af De Danske Bilimportørers høringssvar har påbegyndt et arbejde

med at undersøge og sikre en tilstrækkelig implementering af standarden

samt at gennemføre relevante ændringer i de gældende bekendtgørelser,

der regulerer brugerinformation om alternative drivmidler, herunder be-

kendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske specifikationer

m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og

motorkøretøjsmanualer og bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om bru-

gerinformation hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstof-

fer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser og agil erhvervsrettet

regulering

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/17

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lov-

forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifice-

res nærmere.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker, at lov-

forslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslagets bemyndigelses-

bestemmelser forventes at medføre administrative konsekvenser under 4

mio. kr. Dette vil blive endeligt vurderet af OBR i forbindelse med udstedel-

sen af bekendtgørelserne.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) opfordrer Trans-

port- og Boligministeriet til at indsætte vurderingen af principperne for agil

erhvervsrettet regulering i lovbemærkningerne forud for fremsættelsen.

Drivkraft Danmark skriver, at Transportministeriet i lovbemærkningerne

opgør de administrative omkostninger til 4 mio. kr. Det er Drivkraft Dan-

marks vurdering, at implementeringen nemt kan løbe op i et langt større be-

løb. Omkostningerne kan dog være mindre, hvis definitionen af mindre

tankstationer omfatter størstedelen af tankstationer i Danmark. Det virker

dog ikke til at være tilfældet, jf. lovbemærkningerne. Drivkraft Danmark ef-

terlyser en klar metodebeskrivelse, hvis en tankstation skal skilte med kvar-

talsvise priser. Ellers er der en risiko for, at de administrative omkostninger

ikke kan holdes på så lavt et niveau som beskrevet i lovbemærkningerne.

Transportministeriet tager Erhvervsstyrelsens bemærkninger til efterret-

ning og indsætter vurderingen af principperne for agil erhvervsrettet re-

gulering i lovbemærkningerne.

Transportministeriet bemærker endvidere, at ministeriet i opgørelsen af

lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering har lagt til grund,

at en mindre del af de offentligt tilgængelige tankstationer ikke bør omfat-

tes af de foreslåede krav om skiltning. Der arbejdes på at udarbejde en klar

beskrivelse af de udvælgelseskriterier, der foreslås fastsat ved bekendtgø-

relse. Færdselsstyrelsen vil opretholde en løbende dialog med branchen, så

det sikres, at de administrative omkostninger forbundet med de foreslåede

bestemmelser fastholdes på et lavt niveau.

Afskæring af klageadgang

Dansk Bilbrancheråd anfører, at det efter organisationens opfattelse er uac-

ceptabelt, at Færdselsstyrelsen tildeles en så markant kompetence, som bli-

ver fuldstændig, når rekursmuligheden fjernes. Det er beskæmmende for

retssikkerheden

–

blandt andet fordi en administrativ rekurs er langt hurti-

gere og billigere end en retssag, som ellers er alternativet.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/17

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det påtænkes at delegere

kompetencen til at fastsætte regler og administrere ordningen om bruger-

information til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen vil bl.a. få til opgave

at indhente data til brug for prissammenligningen, foretage beregningen

bag prissammenligningen og fastsætte de nærmere regler for ordningen

ved bekendtgørelse. Det er Transportministeriets opfattelse, at Færdsels-

styrelsens særlige faglige kompetencer på dette område tilsiger, at det er

mest hensigtsmæssigt, at styrelsen varetager disse opgaver. Færdselssty-

relsens opgavevaretagelse skal i øvrigt ligge inden for de rammer, som

lovforslaget, AFI-direktivet og gennemførelsesforordning (EU) 2018/732

fastlægger, ligesom Færdselsstyrelsen som en offentlig myndighed er un-

derlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

Transportministeriet bemærker endvidere, at det ikke er fastsat i de fore-

slåede bestemmelser, at rekursmuligheden fjernes. Endvidere bemærker

Transportministeriet, at en forudsætning for rekurs er, at rekursmyndig-

heden besidder de nødvendige faglige og tekniske kvalifikationer til at

kunne træffe afgørelse på et forsvarligt grundlag. Transportministeriet be-

mærker desuden, at Færdselsstyrelsen efter det forvaltningsretlige princip

om remonstration kan genoptage en sag og træffe en ny afgørelse. Dette

gælder også, såfremt rekursmuligheden afskæres ved bekendtgørelse. Det

betyder, at virksomheden kan rette henvendelse til Færdselsstyrelsen, hvis

virksomheden er uenig i en afgørelse, hvorefter Færdselsstyrelsen har mu-

lighed for at tage fornyet stilling til sagen under inddragelse af såvel fakti-

ske, retlige og skønsmæssige elementer.

10. Øvrige ændringer af udkastet til lovforslag efter offentlig hø-

ring

Det fremgik af det udkast til lovforslag, som har været sendt i offentlig hø-

ring, at det påtænktes at fastsætte krav om et permanent skilt på offentligt

tilgængelige ladestandere med henblik på at understøtte en gennemsigtig

prisoplysning på el som drivmiddel på det danske marked. Det fremgik end-

videre, at hvis offentligt tilgængelige ladestandere inddrages i ordningen, vil

dette ligeledes understøtte efterlevelsen af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10,

om let og klart sammenlignelige priser for opladning ved offentligt tilgænge-

lige ladestandere.

Transportministeriet er imidlertid blevet opmærksom på, at fastsættelse af

et krav om skiltning med priser med henblik på at skabe gennemsigtighed

for priserne for opladning vil skulle fastsættes med henblik på gennemfø-

relse af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, frem for som en overimplemente-

ring af brugerinformationsordningen i AFI-direktivets artikel 7, stk. 3. Dette

har medført ændringer i lovforslaget. Det påtænkes imidlertid fortsat at fast-

sætte regler om et permanent skilt på offentligt tilgængelige ladestandere

med henblik på at understøtte prisgennemsigtighed.

L 167 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/17

Der er desuden foretaget en række ændringer i lovforslaget af lovteknisk ka-

rakter.