Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 17 Bilag 1
Offentligt
2263298_0001.png
Lene Brøcker
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>
4. juni 2020 13:35
Handicap, postkasse; Lene Brøcker
Sv: Høring over forslag om ændring af lov om social service (Forberedelse af
overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse) (Sagsnr.:
2020 - 3)
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
[email protected]
-
www.advokatsamfundet.dk
Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet ([email protected])
Elsebeth Jensen ([email protected])
Lovekspeditionen ([email protected])
Høring over forslag om ændring af lov om social service (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge
med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse)
Sendt:
29-05-2020 10:28
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at link et peger på den k orrek te fil og placering.
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail
[email protected]
J.nr. 2020 - 2853
1
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0002.png
Dato 29.05.2020
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Høring over forslag om ændring af lov om social service (Forberedelse af overgangen til
voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
2
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0003.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
[email protected]
Bemærkninger til forslag om ændring af lov om social service
(Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig
og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
24. juni 2020
J.nr. 20-24578
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Vi foreslår, at Social- og Indenrigsministeriet eksplicit tager stilling til,
om man kan klage over, at kommunen ikke i tide forbereder overgangen
til voksenlivet.
Vi har i øvrigt ingen bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Venlig hilsen
Pernille Fejfer
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Kopi er sendt til:
[email protected]
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0004.png
Til: Social- og Indenrigsministeriet
Dato: 02.07.2020
BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar. BKF kan støtte op om lovens
intentioner, men finder at det kunne være op til kommunernes praksis i forhold til generelt at
sikre gode overgange i et barn og unges liv. Det gælder især for udsatte børn og unge at det er
vigtigt at overgange f.eks. fra dagtilbud til skole, fra udskoling til ungdomsuddannelse, er
forberedt og planlagt. Det ses ikke nødvendigt med ny lovgivning.
Hvis lovforslaget vedtages er det BKF’s vurdering at der er behov for at præcisere
målgruppen.
Der står i lovforslaget § 19 a: ”Når en ung med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter
denne lov, fylder 16 år, skal kommunalbestyrelsen påbegynde forberedelsen af overgangen
til voksenlivet.”
I bemærkningerne er det ikke yderligere specificeret. BKF er i tvivl om unge er omfattet af
denne bestemmelse, hvis eksempelvis forældrene modtager merudgifter og tabt
arbejdsfortjeneste efter §§ 41 og 42. I disse tilfælde får barnet IKKE hjælp efter serviceloven.
Men det formodes at intentionen er, at disse unge er omfattet.
Så BKF kunne ønske en præcisering af målgruppen hvor det afklares om en ung er omfattet
af målgruppen til § 19a, hvis alene forældrene modtager økonomisk støtte jf. § 41 eller 42, og
barnet ikke selv modtager hjælp efter serviceloven.
Med venlig hilsen
Anne Vang Rasmussen
formand for BKF
Helle Støve
Formand for Børne- og Familienetværket
Eventuelle henvendelser til:
Formand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, [email protected]
Formand for Børne- og Familienetværket Helle Støve, [email protected]
1
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected]
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0005.png
2
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected]
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0006.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
29.6.2020
J.nr. 3.7.27/amc
Udpeg en koordinerende fagperson for barnet til overgangen mellem barn og voksen
Generelt om lovforslaget
Målgruppen for forslaget er unge, som har en betydelig funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse, og som modtager hjælp efter serviceloven, uanset hvilke bestemmelser
støtten gives efter. Det vil sige, at lovforslaget omfatter de unge, som med meget stor
sandsynlighed skal modtage et tilbud efter servicelovens voksenbestemmelser (og ikke kun
efterværn)
Overordnet er det et forslag, der søger at sikre overgangen til voksenlivet for en gruppe børn,
som med meget stor sandsynlighed får brug for støtte også i voksenlivet. Børnerådet mener, at
det er positivt.
Forslaget burde dog omfatte alle unge, der er anbragt efter serviceloven. En ensretning ville
være på sin plads. Overgangen fra barn til voksen er uden tvivl svær for alle udsatte børn,
hvorfor det vil være gavnligt, at kommunen begynder sine forberedelser allerede, når den
unge fylder 16 år, og ikke først når den unge fylder 17�½ år, som det er reglen for anbragte.
Særligt når vi ved, at der for denne gruppe unge er øget risiko for hjemløshed og andre svære
sociale problemer. Ved at forberede i god tid og have et sikkerhedsnet kan det måske undgås,
at den unge står uden hjælp, når han/hun fylder 18. Det er helt afgørende, at vi ikke taber de
unge i forbindelse med deres overgang til voksenlivet. I den forbindelse bør det overvejes, om
der i lovgivningen skal tilføjes en pligt til at udpege en koordinator for den unge. Hvis der
udpeges en koordinerende kvalificeret fagperson, som følger den unge hen over overgangen,
og som fungerer som tovholder i forhold til de forskellige myndighedsområder, kan det
forhåbentlig fratage den unge det pres, det er at skulle holde styr på de forskellige regler, og
det vil samtidig sikre en vedvarende, tilgængelig støtte i de udfordringer, der ligger i
overgangen til voksenlivet.
De enkelte dele af lovforslaget
I den nye bestemmelses stk. 2 kan der med fordel tilføjes to forhold, som skal indgå i
overvejelserne: netværk og relationer. Det er forhold, som har enorm betydning for den unge.
De bør ikke være indeholdt i sociale forhold, men skal have deres eget punkt.
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund• Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0007.png
Med venlig hilsen
Hanne Hartoft
Næstformand
Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef
2
Hovedgaden 12, 1D-E
7190 Billund
Tlf. 3378 33 00
[email protected]
www.brd.dk
EAN: 5798000985827
CVR: 25966376
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0008.png
Til Lene Brøcker
E-mail:
[email protected]
Cc.:
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
22. juni 202016-2020-
00476491521
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til
lovforslag om overgangen fra ung til voksen
DH vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om
forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Generelt er DH meget tilfredse med, at der kommer et lovforslag, der forpligter kom-
munerne til at begynde forberedelse fra ung til voksen for unge med handicap, når
den unge fylder 16 år. Det vil klart forbedre overgangen, når den planlægges i god tid.
DH har følgende bemærkninger til lovforslaget:
En god overgang bygger på et langvarigt koordineret forløb
DH vil indledningsvist bemærke, at en indsats for at forberede et barn/ung til voksen-
livet for mage starter mange år tidligere, hvilket også følger af kommunernes gene-
relle vejledningsforpligtelse, jf. forvaltningslovens § 7. 16-årsreglen må derfor ikke
blive bremse for, at det forberedende arbejde starter på et tidligere stadie.
DH opfordrer derfor til, at det i lovbemærkningerne præciseres, at overgangsindsat-
sen ved det fyldte 16. år skal ses i sammenhæng med og bygge videre på et langsigtet
forberedende og forebyggende forløb allerede i de tidlige barneår, jf. servicelovens
formålsbestemmelse, som jo netop understreger vigtigheden af forebyggende ind-
sats.
DH mener endvidere, at forberedelsesindsatsen vil blive styrket, såfremt der er en
gennemgående tovholder, som sammen med familien sikrer maksimal tryghed og ko-
ordinering.
Fritidsliv, forsørgelse og sundhed er en vigtig del af den unges samlede liv
Det fremgår af den foreslåede § 19a, at kommunen skal forberede overgangen til vok-
senliv på en række område. DH mener, at der er vigtige områder af den unges liv som
mangler i oversigten og som bør fremgå eksplicit, da der elles er risiko for at de glem-
mes under
’øvrige relevante forhold
’’.
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Fritidsliv
DH mener, at den unges fritidsliv også er en central del af den unges liv, som der ud fra en konkret, indivi-
duel vurdering, kan være grund til også bliver en del af planlægningen af overgangen. Unge med handicap
skal på lige fod med unge uden handicap kunne deltage i selvvalgte fritidsaktiviteter, være frivillige i fritids-
og foreningsaktiviteter og have mulighed for at deltage i spontane aktiviteter. Det vil for nogle unge f.eks.
unge med kognitiv funktionsnedsættelse betyde behov for personlige hjælp og støtte til fuld faglig og social
deltagelse. Dette er der desværre ikke er en reel mulighed i dag.
Forsørgelse
Det fremgår, at kommunen i forberedelsen skal overvej den unges beskæftigelse. Det fremgår ikke eksplicit,
at kommunen også skal forberede overgangen med hensyn til den fremtidige forsørgelse. Det er ikke alle
unge med handicap, som er i stand til at forsøge sig selv på arbejdsmarkedet, og det er en kendt problem-
stilling, at mange unge ikke bliver tilkendt den førtidspension, som de har krav fra det fyldte 18. år. Endelig
er det også veldokumenteret, at en kontanthjælpslignende ydelse bliver resultatet for mange unge med
handicap.
Sundhed
Det fremgår af de specifikke bemærkninger s. 9 afsnit 3, at øvrige relevante forhold fx kan være sundheds-
mæssige forhold. Det formuleres dog således, at det skal handle om sundhedsmæssige forhold, der ikke
direkte har relation til funktionsnedsættelsen. Da målgruppen for lovforslaget også er unge med en indgri-
bende kronisk eller langvarig lidelse, som fx epilepsi med kognitive følger, finder DH ikke denne formulering
dækkende. I den situation er sundhedsforhold meget vigtigt og har direkte relation til funktionsnedsættel-
sen. For nogle unge i målgruppen, vil en planlægning uden at tage stilling til de sundhedsmæssige forhold
ikke sikre en sammenhængende indsats ved overgangen ”
på tværs af lovgivning, administrative strukturer
og faglige kompetencer
” (s. 8 afsnit 1).
DH foreslår, at der i § 19.a stk. 2 tilføjes ’fritidsliv’, ’forsørgelse’ og ’sundhed’, således at stk. 2 formuleres så-
ledes:
Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser om følgende forhold:
1) Uddannelse.
2) Beskæftigelse/forsørgelse
3) Boligforhold.
4) Sociale forhold.
5) Fritidsliv.
6) Sundhed
7) Den unges behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen.
8) Øvrige relevante forhold.
Ovenstående vil medføre konsekvensrettelser i de specifikke bemærkninger.
Indhentning af specialiseret viden i planlægningen
Når overgangen fra ung til voksen planlægges for unge med handicap, er det vigtigt at den nødvendige vi-
den er tilstede, for at kunne give den rigtige langsigtede støtte til den unge, så den unge kan deltage på lige
fod.
DH forslår, at der i forlængelse af § 19 a stk. 2 indsættes:
Side 2 af 4
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0010.png
Kommunalbestyrelsen er i forbindelse med overvejelserne forpligtet til at indhente special-
rådgivning fra relevante fagmiljøer med viden om den specifikke funktionsnedsættelse eller
indgribende lidelse
”.
Sikring af at den unge ikke står med den forkerte hjælp
Det fremgår af § 19a stk. 3, at Stk. 3. forberedelsen af overgangen, skal være afsluttet, således at kommu-
nalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, så støtten kan iværksættes umiddel-
bart efter den unge er fyldt 18 år. For at sikre effekten af det gode forslag, bør det sikres, at den hjælp der
er bevilliget også er den rigtige.
DH mener, at loven skal give den unge ret til at beholde hjælpen efter børneparagrafferne indtil den unge
har fået en bevilling efter voksenparagrafferne, som det har været muligt at afprøve i Ankestyrelsen. Ellers
kan der være risiko for, at den unge, trods en langsigtet planlægning ikke står med den nødvendige hjælp
alligevel.
DH foreslår, at der laves følgende tilføjelse til den ny § 19 a. Stk. 3.
Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være afsluttet, således at kommunalbesty-
relsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte i så tilpas god tid, at afgørel-
serne efter voksenparagrafferne kan nå at blive afprøvet i Ankestyrelsen, således at den rigtig
hjælp kan iværksættes umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år
.”
Lovforslaget bør også gælde de der er fyldt 16 ved lovens ikrafttrædelse
Det fremgår af lovforslagets § 2 Stk. 2, at forpligtelsen alene gælder unge der ikke er fyldt 16 år ved lovens
ikrafttrædelse. Selvom der i lovbemærkningerne henvises til kommunernes nuværende forpligtelser, så er
det DH’s erfaring, at planlægningen af overgangen ikke starter før den unge er fyldt 18 år i visse kommuner.
Unge der er fyldt 16 år ved lovens ikrafttrædelse, risikere at komme bagerst i køen ift. planlægning af over-
gangen, når kommunerne forpligtes over for de unge der fylder 16 år når loven er trådt i kraft – også
selvom der er kortere tid til at den unge overgår til hjælp efter voksenbestemmelserne.
DH mener, at forpligtelsen også skal gælde unge der er fyldt 16 år ved lovens ikrafttræden, da de ellers kan
risikere at stå uden hjælp, når de fylder 18 år.
Ændring af ordvalg – inddragelse skal altid sikres
Af de specifikke bemærkninger nr. 1 s. 9 afsnit 2 fremgår følgende formulering:
Omfanget og tilrettelæggelsen af dialogen vil bero på de konkrete forhold, samt på den un-
ges og denne families formåen/overskud til inddragelse og den unges og forældrenes egne
ønsker om inddragelse. Forberedelsen må således ikke blive unødigt ressourcekrævende i
forhold til den enkelte sag samtidig med, at der tages hånd om samtlige relevante forhold.
DH finder, at ordvalget ’unødigt ressourcekrævende’, er uheldigt. Det kan opfattes som om, forberedelse i
forhold til at inddrage den unge og dennes familie, ikke må blive for ressourcekrævende.
DH mener, at inddragelse er særdeles vigtig og det er vigtigt at afsætte ressourcer til inddragelse – også når
det er svært. DH mener derfor at formuleringen bør slettes.
Side 3 af 4
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0011.png
I forbindelse med inddragelse er det vigtigt at være opmærksom på, at forældrenes beslutninger ikke trum-
fer den unges ønsker i forberedelsen af overgangen. Dette kan der være en risiko for, jo yngre de unge er.
DH foreslår, at der af bemærkningerne til lovforslaget eller i en kommende vejledning, gøres opmærksom
på, at der for nogle familier kan være uoverensstemmelse mellem hvad forældrene ønsker for den unges
fremtid og hvad den unge selv ønsker. Og at det her er vigtigt at få den unges ønsker tydeligt frem, da det
er den unges liv det handler om.
For uddybning af ovenstående kontakt venligst chefkonsulent Maria Holsaae e-mail:
[email protected]
eller tlf.nr.: 24 45 15 57.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
Side 4 af 4
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0012.png
Journalnr.
Jurist
Telefon
Merethe Laursen
22 68 2305
[email protected]
Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Specialkonsulent Lene Brøcker
[email protected]
[email protected]
E-mail
Dato: 25. juni 2020
Sagsnr. 2020-2853
Høring over forslag om ændringer af lov om social service (Forberedelse af overgangen til
voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger i forhold
til retssikkerheden på handicapområdet:
1. Målgruppen
Målgruppen defineres som
…”unge mellem 16 og 18 år med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager ydelser efter lov om social service”…
Det er DUKH’s erfaring, at der er en gruppe unge mellem 16 og 18 år med varig med betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som ikke
modtager ydelser efter love om social service. Efter ordlyden vi de ikke være omfattet.
Hvordan forholder Social og Indenrigsministeriet sig til denne målgruppe?
DUKH anbefaler at denne gruppe af unge omfattes, hvis de henvender sig vedrørende hjælp i
forbindelse med overgangen til voksenlivet?
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2. §19 a, stk. 3
DUKH foreslår, at tekst fra bemærkningerne til lovforslaget indsættes som præciserende
formulering, således
(tilføjelse står med
fed
og
kursiv)
”Stk. 3. Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være afsluttet, således at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at denne
kan iværksættes umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år
for at forebygge, at den unge komme
til at stå uden hjælp i en periode i forbindelse med overgangen.”
Tilføjet tekst er fra side 8, 9. afsnit, sidste sætning, vedr. det overordnede formål.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent og Jurist
Side
2 af 2
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0014.png
Social- og Indenrigsministeriet
Att. Lene Brøcker
[email protected]
22. juni 2020
#enmillionstemmers kommentarer til forslag om ændring af lov om social service
(Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
#enmillionstemmer har den 29. maj 2020 modtaget anmodning om høring over forslag om
ændring af lov om socialservice om forberedelse af overgang til voksenlivet mv. Tak for at
give os muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag.
På baggrund af anmodningen har lovforslaget været sendt ud til gruppens medlemmer
med mulighed for at komme med kommentarer. Der er som følge heraf indkommet 9 svar,
som kan læses i deres fulde version sidst i dette brev, hvortil der henvises.
Nedenfor vil flere af bemærkningerne blive fremhævet.
Den første bemærkning knytter sig til ordlyden i § 19 a, stk. 1: “Forberedelsen
skal være
tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes
forældre”,
men hvad med selve afgørelsen, såfremt der er uenighed i løbet af
forberedelsen. Det foreslås, at der i den forbindelse tilbydes en bisidder/partsrepræsentant
eller anden uvildig person, der kan bygge bro, så den unge ikke kommer i klemme.
Den næste bemærkning knytter sig målgruppebeskrivelsen. Der peges på, at det i
bemærkningerne præciseres, hvem der kan anses for at være omfattet, gerne i en ikke
udtømmende liste. Begrundelsen for dette er, at blandt andet autisme og ADHD i flere
tilfælde og i strid med lægefaglige beskrivelser, i nogle kommuner ikke anses for at være
varige handicap, når den unge fylder 18 år.
Afgørelser efter serviceloven skal træffes ud fra en konkret og individuel vurdering. Dette
er blandt andet en af årsagerne til, at de fleste bestemmelser i serviceloven er formuleret
på en måde, så der er mulighed for at udøve dette skøn. Det sker desværre, at der er
uenighed mellem borgeren og kommunen om denne fortolkning, hvilket i mange sager
kommer borgeren til skade. Der henvises i den forbindelse til de seneste
omgørelsesprocenter fra Ankestyrelsen, som ministeriet offentliggjorde den 15. juni 2020.
På den baggrund er der bekymring om formuleringen af den nye § 19 a, stk. 3, hvorefter
forberedelsen af overgangen skal være afsluttet i så
god tid,
at hjælpen og støtten kan
iværksættes umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år.
Side 1
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0015.png
Bekymringen går på ordlyden
“god tid”
og
“umiddelbart efter”.
Opfattelsen herfra er, at
der er for meget elastik, og at det er for vagt. Det bør om muligt præciseres i
bemærkningerne, hvad der skal forstås ved “god tid”, ligesom det bør overvejes, at der
indsættes et “senest”. Ved fastsættelsen af fristen bør overvejelser om en ankefrist tages i
betragtning. Derudover skal resten af familien have tid til at indstille sig på forandringen.
Mange forældre er på tabt arbejdsfortjeneste og skal have tid til at finde et arbejde.
Bekymringen suppleres med spørgsmålet, om der vil være en konsekvens, såfremt
kommunen ikke overholder de nævnte tidsfrister? Da der ikke er fastsat præcise tidsfrister,
har borgeren ikke mulighed for at klage over dette, hvilket sætter borgeren i en
retssikkerhedmæssig betænkelig situation.
Det foreslås, at såfremt der ved det 18. år ikke er truffet en endelig afgørelse, fortsætter
den eksisterende hjælp, indtil en endelig afgørelse foreligger.
Der er endvidere en bekymring i forhold til de unge, der på ikrafttrædelsestidspunktet er
fyldt 16 år men ikke 18 år. Disse unge vil være dårligere stillet, hvilket er
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Det foreslås derfor, at der indføres en
overgangordning for denne gruppe unge.
Endelig er der en undren over for, hvorfor loven først træder i kraft 1. januar 2021.
#enmillionstemmer vil endnu engang sige tak for at have fået muligheden for at komme
med kommentarer til en yderst vigtig problemstilling.
Venligst på vegne af #enmillionstemmer
Monica Lylloff
[email protected]
Telefon 20724746
Indkomne kommentarer:
1)
I Viborg Kommune bliver man indkaldt til et overgangsmøde allerede når barnet bliver 15
år. Der bliver så afholdt møde årligt eller halvårligt indtil den unge bliver 18 år (alt efter
hvad man ønsker som familie). Jeg skulle have været til 2. møde her i maj, da min søn
blev 16 år. Jeg havde ønsket, at der gik 1 år her første gang, da han fortsat er meget ung.
Vores møde er udsat pga corona, hvilket er helt i orden - de har prioriteret at få holdt møde
m dem, som er tættere på 18 år (det er helt fint for mig). Vores næste møde bliver derfor
når min søn er 16 1/2 år, så der vil møderne så blive halvårlige indtil han bliver 18 år. Det
lyder godt, hvis det bliver lovbestemt, at der skal startes op m møder ved det 16 år, så det
bliver ens i alle kommuner. For mig er det en kæmpe tryghed, at der startes så tidligt. Jeg
har en veninde i nabokommunen. Da hendes datter blev 18 år, kom det nærmest som en
overraskelse for kommunen. Det var en meget hår belastning for den familie, for selvom at
barnet lige var blevet 18 år, så stoppede ALT - og som alle ved, så kan intet fra barnets
første 18 år bruges - alt skal søge, undersøges, besluttes, diskutere osv. på ny. Familien
havde selv forsøgt at råbe kommunen op, inden den unge blev 18 år. Jeg ved, at vores
borgmester arbejder meget på, at overgangen fra barn til voksen skal mindskes/gøres
næsten umærkbar. Jeg ved godt, at det er nye paragraffer, når den unge bliver voksen.
Side 2
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Men det er samme person, og der ændres intet i den unges udfordringer/handicap, bare
fordi han/hun bliver 18 år. Der må alt andet lige kunne spares en del ressourcer i det
offentlige, såfremt overgangen bliver nemmere og hvis man vælger at “forstå”, at der er
samme udfordringer, selv om at den unge er blevet voksen.
Da jeg var til møde, var alle relevante fagpersoner fra både voksen- og børneområdet
inviteret. Hende fra jobcenteret spurgte dog til, om jeg gerne ville hun skulle deltage. Det
sagde jeg til hende, at jeg ikke synes var nødvendigt, så hvis hun havde noget andet mere
relevant at lave, så synes jeg hun skulle det. Det valg traf jeg, da min søn kun var 15 år, og
da han skal direkte på førtidspension pga hans handicap. Jeg synes virkelig, at det var
rart, at der blev snakket, fortalt, spurgt osv til hvad jeg ønskede/troede der ville være bedst
for min søn osv., når han bliver 18 år. Det er et kæmpe skridt for os forældre - absolut ikke
som når alm unge mennesker bliver 18 år (Det mærkes jo nærmest ikke). Jeg sagde
selvfølgelig, hvad jeg ønskede. De gik så dybere ned i paragrafferne og spurgte til, om det
virkelig var det jeg ønskede. Det har selvfølgelig sat en masse tanker igang i mit hovede
og jeg har en del spm til næste møde (er skrevet ned og også sendt til kommunen
umiddelbart efter mødet). Ved at holde disse møder og snakke tingene igennem, så vil
overgangen uden tvivl blive mindre, lettere og der er efter min mening langt større chance
for, at der bliver truffet de rigtige valg.
2)
Jeg mener der er en diskrepans ift de børn der har en foranstaltning efter SEL 52. og
dermed en handleplan efter pgf. 140, når stillingtagen til efterværnsbestemmelsen pgf 76,
først træffes 6 mdr. før det 18. år.
Det er der som sådan intet nyt i for denne gruppe - hvorfor jeg mener de bliver dårligere
stillet end dem uden pgf. 140 handleplan.
Reelt kan man først tage stilling til fremtiden 6 mdr før når man skal afklare efterværn, for
børnene med foranstaltninger efter pgf. 52. også selvom handleplansbestemmelsen siger
noget andet.
Og så er der de unge der er anbragte og får selvstændig opholdskommune som 18-årig?
Hvordan kan den kommune de bor i tage stilling når det er en anden kommune der er
handlekommune frem til det 18. år?
Det kan godt være de har en hp efter SEL 140 og bliver indstillet til efterværn af deres
handlekommune.
Hvis bopælskommunen så siger nej og tænker at barnet fx har behov for et botilbud - Så
stilles de børn meget dårligt ift. planlægning af fremtiden. Faktisk halvandet år bagud ift
jævnaldrende der bor hjemme.
3)
Min søn fylder 16 til september, og vil således lige præcis ikke blive "grebet" af den nye
lov. En rimelig overgangsordning kunne være, at man i hans tilfælde skal starte med at
lave en vurdering, af hvordan man kan gribe opgave an, for at indhente de! forsømte 3
måneder, og lægge en konkret plan, for at nå at blive klar. Dette kan vel med rimelighed
kræves afsluttet inden for fx 3 måneder? Hvis der er mindre end fx 1/2 år til den unge
fylder 18, bør sagen vel bare simpelthen opprioriteres?”
Side 3
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
4)
#19 a
hvad menes der med “skal ikke være mere omfattende end formålet i det enkelte tilfælde
tilsiger”. Hvordan ved man hvad formålet under enkelte tilsiger.
#19 a
stk. 3
det bør være en frist. Afgørelsen kan der jo klages over = 4 uger. Dernæst har kommunen
ydermere 8 uger til at respondere. Så kan sagen ankes hvor der også går tid, så sendes
afgørelsen tilbage til kommunen som herefter evt skal udfærdige en ny afgørelse. Der bør
stå en frist hvor der tilføjes at dette skal være den endelige frist hvorfra afgørelsen har haft
tid til evaluering. Ellers kan det trække i langdrag og derved ikke være klar til tiden.
#2
stk. 1
hvorfor først der ? Socialrådgivere og sagsbehandlere kan tingene, skal de virkelig have er
helt år til at samle sig om det de kan, for at tabe en masse unge mennesker i den tid... det
er for samfundsperspektiv, menneskesyn, menneskerettigheder! og den unges tarv langt
bedre at iværksætte denne lov så tidligt som muligt. F.eks. 1. Sept. 2020.
Stk. 2
samme bemærkning som ovenfor. Desuden skal dem som er fyldt 16 på tidspunktet,
såfremt man vælger at se bort fra den unges tarv, havde samme muligheder. De skal også
føres gelente og sikkert ud i livet. Så kan det godt være tiden er mere knap men de skal da
for søren havde samme muligheder.
Side 7 (kasserne)
“Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner”
Her står “ingen” under “positive”. Har man ikke regnet på det, på den længere bane ? Hvis
lovforslaget er tilsigtet at hjælpe den unge sikkert ind i voksenlivet, så vil det på sigt også
medføre positive konsekvenser i fht. færre økonomiske midler brugt på unødig
opsamlingsarbejde, som for de borgere der i dag tabes, grundet manglende hjælp i
overgangen. Også hvorfor lovforslaget bør sættes i gang langt tidligere end 2021.
Borgeren vil få et langt større fundament for selvstændighed, hvad enten man er
multihandicappet, har autisme eller andet. Familierne vil få et mere sikkert ståsted og tro
på at kommunerne rent faktisk hjælper deres børn. Uden hjælp må mange forældre sige
deres job op = ikke hjælpe til samfundet. Søge tabt arbejdsfortjeneste og herved pålægge
kommunerne en negativ konsekvens i en anden pengekasse. Nej, på sigt vil lovforslaget
kunne måles i kroner og ører hvilket er nemmere at tale for end borgerens rettigheder til et
værdigt liv, til at være en del af alle andre eller et fællesskab indenfor egne rammer.
“Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner”
ikke at jeg forstår hvorfor i igen ikke ser nogle positive konsekvenser. Det vil gøre
sagsbehandlingen nemmere og mere fyldestgørende og sagsbehandlere vil have en god
fornemmelse når de videregiver en ung til voksenområdet.
“Administrative konsekvenser for borgeren” i modsiger jer selv. I mener ikke at der vil have
negative konsekvenser for borgeren. Men I de to kasser ovenfor findes der negative
konsekvenser for kommunerne. Disse negative konsekvenser vil uden tvivl påvirke
sagsbehandlingen og mulighederne for den enkelte borger. Her skulle måske tilføjes “kan
Side 4
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
medføre store forsinkelser i sagsbehandlingen samt uændrede muligheder for borgeren”. I
må da vide - sådan helt ærligt med hånden på brystet - at den øverste kasse hvor i finder
at de negative konsekvenser er en stor udgift fra 2021 og fremadrettet ikke ville kunne
medføre en positiv ændring for borgerene. Vi har stået i det SÅ længe. Besparelser på
besparelser. De mærkes.
Side 11
Selve lovforslaget.
“Forberedelsen skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med
den unges og dennes forældre”.
- en dialog er ikke nok. Det opleves at dialoger føres, men ikke tages med i de færdige
beslutninger. Forældrene ved en hel del mere om deres børn og unge end kommunen. Det
er vigtigt at deres stemme høres og kan gøre en forskel.
Hvilket også fører os videre til
#19 a
Stk. 2
“5; den unges behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen”
Jeg ved der skal tages højde for at de nu, som 18 årige, er selvbestemmende men, mange
har stadig brug for deres forældre. Som det er nu er det den unge voksne der selv skal
søge den hjælp det har brug for. Det er svært og overvældende og mange unge tabes da
forældrene ikke må hjælpe. Eks. i fagkredse ved man, at f.eks. Autister, som hovedregel
har 2-3 års senmodning af den følelsesmæssige hjerne. De kan sagtens være med rent
intellektuelt men når det kommer til det følelsesmæssige, så har de en senmodning der
sætter dem 2-3 år bagud ifht deres jævnaldrende. Alle mennesker handler i mere eller
mindre lyst. Neurotypiske mennesker kan udsætte og rationalisere hvor, hvornår og
hvordan de skal reagere. Autister reagerer udelukkende på sanser og følelser. Hvis du
møder en autist med de forkerte krav ryger de fluks i den følelses - og sansemæssige del
af hjernen. Alt efter hvordan de mødes vil de reagere således;
-Mødt med forkerte krav, f.eks. selv at skulle forvalte deres liv hvor de ikke kan. Ikke at
kunne regne med hjælpen fra sine nærmeste da disse efter deres 18 år ikke må. Da vil
autisten, i sanserne og følelserne, være frustreret og vred og ked af det. Her vil det derfor
være umuligt at tale til fornuften hos autisten. Fornuften hører til i den tænkende hjerne.
- Mødt med tilpassede krav og kunne regne med hjælp fra sine nærmeste fordi deres
stemme tæller så vil autisme være, i sanserne og følelserne, glad og positiv stemt. Her og
først her kan vi tale til den tænkende hjerne. Først her kan vi arbejde med fremgang og
undgå tilbagegang. Så den unges behov for hjælp og støtte pga funktionsnedsættelsen er
at forældrene fortsat kan være deres talerør. Og søge støtte på deres vegne.
Det lader til at politikkerne bør sætte sig ind i den 3 enige hjerne. Eller få et besøg af Bo
Hejlskov Elven - og eller andre fagfolk på området - der vil kunne forklare nærmere. Man
bør ikke udskrive love uden en faglig robust viden bag sig.
5)
Hvis foranstaltningerne for overgang til voksenområdet ikke er på plads ved det fyldte 18
år, vil efterværn automatisk træde i kraft og videreføre foranstaltningerne.
6)
Der bør laves en overgangfase når loven implementeres. Da loven fra d. 1/1-2021 alene
gælder for de unge under 16 år.
Side 5
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Man har dermed ikke fokus på de nuværende 16-18årige, så det synes jeg man bør
indtænke…
!
7)
Jeg forsøger at svare udfra den gruppe af handicappede, som er normaltbegavede, men
alligevel svært handicappede.
Jeg mener, at processen skal startes før det fyldte 16 år: Ikke nødvendigvis for den unge
selv, men med hensyn til om kommunerne kan tilgodese alt det, som man skal sikre dem
efter det fyldte 18 år: Bolig, aktiviteter og evt. uddannelse. Begrundelse: Hvad nytter det at
love en bolig, hvis der ingen boliger er? Det kan umuligt nås på 2 år, hvis man ikke
tidligere har styr på antallet, som får brug for hjælp. Det samme gælder aktiviteter, som
kan være fraværende langt op i voksenlivet, fordi man ganske enkelt ikke har nogen til
bestemte grupper. Så udfra mit synspunkt er det grundlæggende, at vi har tilbud på plads
først - og har vi det, så er det fint med dialogerne omkring det fyldte 16 år, men det er bare
ikke vores erfaring. Har du et handicappet barn, som har fået diagnoserne tidligt, så bør
det ikke være overraskende, at de bør tilbydes noget ca. 15 år senere.!
Psykologisk bør man starte udflytningsprocessen tidligere for de grupper, som mentalt har
brug for en langsom omstilling. En autist kan næsten med modermælken lære at det er
normalt at skulle flytte fra forældrene, når de bliver voksne. Langt de fleste autister får et
gevaldigt chok, når de fra det fyldte 18 år tvinges fra forældrenes hjem. Det er nemlig det,
som sker, hvis handicappet er for voldsomt - her kan man ikke yde pædagogisk støtte i
forældrenes hjælp efter det fyldte 18 år. Den del af lovgivningen bør ændres, så man kan
lave en mere glidende overgang, hvis det skønnes nødvendigt.
Jeg synes også man skal være skarp på, hvem der retsmæssigt kan bestemme, hvad der
er godt for den handicappede. Hvis kommunen og forældre ikke er enige, hvem kommer
så til at bestemme? Jeg mener, at hvis man skal sikre en borger retsmæssigt, så bør
kommunen ikke kunne træffe beslutningerne egenrådigt. Er der uenighed bør der
indkaldes fagligt kompetente konsulenter, fagpersoner, psykiatere mv., som kan bygge bro
i denne proces. Det lyder meget godt og helt fint med disse dialoger kommune og forældre
imellem - men erfaringerne fortæller os noget andet. Dialoger
bliver til kampe omkring bevillinger, kan vi lovgivningsmæssigt undgå dette, så vil det være
både tidssparende og det eneste rigtige at gøre.
Jeg talte med Ankestyrelsen så sent som denne uge, og de forklarede, at de rent faktisk
ikke går ind og vurderer om kommunen vælger den rigtige boløsning, evt. bosted til den
handicappede. Hvis du som forældre er uenig i kommunens beslutning, hvor går du så
hen. Dette er et tydeligt eksempel på, hvorfor vi i dette land kan slippe afsted med så få og
så dårlige løsninger til mange af vores borgere, som virkelig har brug for ordentlig hjælp.
Tilsynet kan lukke de dårlige steder - fair nok, men der er ikke krav om at der således skal
eksistere nødløsninger eller igangsættes nye tilbud, så alle sikres et værdigt tag over
hovedet. Det overgår min forstand - og jeg vil igen tage fat i Socialtilsynet for at få mere
afklaring her. Det er en jungle, men det er helt afgørende i overgangen fra barn til voksen.
For hvad gør man med dem, som man ingenting har til. Placerer man dem i uegnede
tilbud - ja det gør man gerne. Eller siger man, at man intet har - ja det gør man også
gerne. Begge dele er helt hen i vejret, og det er en af mine kampe lige nu.!
Side 6
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
8)
!"
Mulighed for specificering af bl.a. omfattede handicaps, sådan en ”omfattet, men ikke
uddybende” liste? Ligesom man har det i kontanthjælpssystemet. Mange kommuner
anser ikke autisme og ADHD som varige og kroniske handicaps.
#"
Henvisning eller specificering af ydelser, den unge kan få på hhv. SU, STU, FGU, etc
$"
Tilbud om bisidder/partsrepræsentant. Mange forældre til handicappede børn er ikke
ressourcestærke. Fast del af oplæg til opstartsmøde.
%"
Indskrivning af Normalitetsprincippet.
&"
Specificering af tidsrammer. Herunder opstart senest 3 måneder efter 16-års dagen,
opfølgende møder etc., faste milepæle.
'"
Hvorfor ikke starte ved 15 år? Børn bliver i dag vurderet uddannelsesparate/ikke-
uddannelsesparate i 8. kl. Med den udbredte langsommelighed i kommunerne
sammenholdt med den ofte forkerte og mangelfulde afgørelsesstatistik kan man
næsten ikke sætte tidligt nok i gang.
!
9)
Når jeg læser forslaget er der tre gennemgående mangler.!
Problemet er for det første at intet i forslaget forholder sig til den viden som arbejdet skal
bygge på. Det er selvfølgelig jurasprog, men som jeg læser
forslaget, er det en måde at sikre kommunerne i og med at man sørger for at følge
formalia i sagsgangen.!
Det bekymrer mig for det andet at forslaget ikke indeholder strategier for at sikre kvaliteten
i sagsbehandlingen. Hvordan vil man sikre sig at sagsbehandlernes faglige skøn
kvalitetssikres - især i forhold til borgernes retssikkerhed og livskvalitet?
Det bekymrer mig for det tredje, at forslaget ikke forventes at koste mere end 2 mio. kr. På
landsplan, går jeg ud fra. Det betyder i praksis at det er udgiftsneutralt. Det er
bekymrende, eftersom vi ved at området er underfinansieret.
Hvordan vil politikerne sikre sig, at al formalia overholdes og alle tidsfrister følges - på
måder som reelt kommer borgeren til gode. Hvorfor er menneskerettigheder og
handicapkonventionen ikke i spil her?
Jeg bor i kommune som i mange år har haft en lokal regel om rettidig start af overgangen
fra barn til voksen. Men reglen har ikke betydet noget som helst pga. dårligt fungerende
fagmiljøer, forvaltninger og ikke mindst samarbejdet mellem dem. Der bør være strategier
for kvalitetssikring af dette. Og igen, så udhules retssikkerheden af konstante besparelser.
Side 7
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0021.png
Høringssvar ifm. forslag til ændring af lov om social service (Forberedelse af overgangen til voksenlivet
for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse).
Hermed bemærkninger fra For Lige Vilkår til ovenstående lovforslag
1.
Forslaget bør præcisere, hvordan den unges partsstatus skal forstås i forhold til forældrenes (”…
foregå i
dialog med den unge og dennes forældre”).
Det vil i visse tilfælde ikke være muligt – eller i hvert fald uhensigtsmæssigt – at inddrage den unge på det
pågældende tidspunkt. Det bør italesættes. Det kan fx være pga. den unges funktionsniveau eller pga. den
usikkerhed, det skaber at skulle forholde sig til at flytte hjemmefra. Det bør fremgå, at den unge i sådanne
tilfælde ikke nødvendigvis kan/skal inddrages.
Omvendt vil der være unge, der fuldt ud er i stand til at være part i egen sag, og da beslutningerne rækker
ind i voksenlivet, skal det nævnes, at forældrenes værgemål i disse tilfælde udstrækkes til at gælde for
beslutninger, der rækker ind i voksenlivet.
2.
”Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser om følgende forhold”.
Vi savner at
beskæftigelse
præciseres som
forsørgelsesgrundlag
på listen, da de øvrige punkter ofte er direkte afhængigt af det: 3)
boligforhold, 4) sociale forhold og evt. 6) øvrige relevante forhold.
3.
Ift. bemærkningerne omkring unge, der også er omfattet af en handleplan efter § 140, er det vigtigt at de
unge ikke stilles dårligere. Det bør præcisere, at overgangen kan planlægges med udgangspunkt i
handleplanen i det omfang handleplanen omfatter de relevante emner, der er nævnt i den nye § 19a.
4.
Fristen
"… i så god tid",
er ikke præcis nok. Vi ønsker, at der tilføjes en klagemulighed, hvis den ikke
overholdes, eller som minimum en registrering, så det bliver tydeligt, om kommunerne overholder den nye
lov.
5.
Vi savner et alternativ til eller en konsekvens, hvis kommunen ikke når forberedelsen af overgang inden 18.
året. Det kan der være en række reelle årsager til. F.eks. hvis der er tale om en ung, der først kommer ind i
systemet kort tid før sin 18-års fødselsdagen – enten fordi de kommer til skade, bliver udredt sent eller
flytter mellem to kommuner. Vi foreslår derfor, at der gives mulighed for en overlapsperiode, hvor
indsatsen efter børneparagrafferne fortsætter, indtil der er taget stilling til, hvordan behovet kan dækkes
efter voksenparagrafferne.
For Lige Vilkår
Uplandsgade 72,1, 2300 København S
CVR 39132869
1
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0022.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 9132 5651
ME FR@HU MA NR IGHT S.DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 20/01470 -2
29. J UNI 2020
HØRING OVER FORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM
SOCIAL SERVICE
Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 29. maj 2020 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (Forberedelse
af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse).
Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020
2853.
Med venlig hilsen
Mette Gaardsted Frandsen
JURIDISK R ÅDGIV ER
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0023.png
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0024.png
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0025.png
Social- og indenrigsministeriet
Att. Lene Brøcker
29. juni 2020
Høringssvar til forslag om ændring af lov om social service (Forberedelse af
overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
I Muskelsvindfonden glæder vi os derfor over den foreslåede lovændring. Vi har utallige gange
været vidne til unge med muskelsvinds massive problemer ved overgangen fra barn til voksen. Vi
oplever, at unge fra den ene dag til den anden blive ladt i stikken uden hjælp eller med stærkt
reduceret hjælp – blot fordi de fylder 18 år og hjælpen efter børneparagrafferne stopper. En lov,
der giver kommunerne pligt til at begynde sagsbehandlingen, fra de unge fylder 16 år minimerer
helt sikkert det problem.
Muskelsvindfonden er også glad for det bagvedliggende politiske fokus på de udfordringer, der
møder de unger, der fylder 18 år. Det er positivt, at der afsættes midler til at gennemføre en
lovændring. Forslaget til lovændring er et klart skridt i den rigtige retning.
I den sammenhæng mangler dog, at den unge er sikret at beholde den hjælp, man allerede har,
indtil en afgørelse efter voksenparagrafferne er på plads. Samt at man har haft mulighed for at
afprøve den i Ankestyrelsen. Vi oplever, at Ankestyrelsen i dag slet ikke vil forholde sig til de unges
hjælp efter voksenparagrafferne før den unge er fyldt 18 år. Den unge kan altså stå i en situation,
hvor den eksisterende hjælp forsvinder og hvor den nytilkendte hjælp efter voksenparagrafferne
er så utilstrækkelig, at det reelt sætter den unges liv i stå. Og først på det tidspunkt er det muligt
at få efterprøvet afgørelsen. Det er klart uhensigtsmæssigt og i strid med de positive intentioner,
vi kan se i dette lovforslag, hvor vi i bemærkningerne jo blandt andet kan læse, at formålet er: ”at
den unge ikke står med et udækket hjælpebehov, når den pågældende fylder 18 år.”
Muskelsvindfonden anbefaler derfor, at man sikrer effekten af dette gode lovforslag ved at give
den unge ret til at beholde hjælpen efter børneparagrafferne, indtil man har fået en bevilling efter
voksenparagrafferne, som det har været muligt at afprøve i Ankestyrelsen. Altså en slags
opsættende virkning, så man ikke risikerer at få sat sit liv i stå, når man fylder 18 år. Og man heller
ikke behøver at gå med frygten for at det sker. Der er i forvejen rigeligt at tænke på for unge
mennesker i den alder.
Det kunne eksempelvis gøres ved at lave følgende tilføjelse til den ny § 19 a. Stk. 3. ”Forberedelsen
af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og afgørelserne efter voksenparagrafferne kan nå at
blive afprøvet i Ankestyrelsen, således at hjælpen kan iværksættes umiddelbart efter den unge er
fyldt 18 år.«
På vegne af Muskelsvindfonden
Thomas Krog
Teamchef Handicappolitisk afdeling
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0026.png
NOTAT
Kontakt:
Sofie Thal Fisker
[email protected]
Dok.nr.
5648652
Sagsnr.
2018-SLCPP-00681
29-06-2020
Høringssvar vedr. lovforslag om forberedelse
af overgangen til voksenlivet for unge med
handicap
Socialpædagogernes vil hermed gerne afgive høringssvar til forslaget om nye regler
om forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med varig og betydelig ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, mv.
Socialpædagogerne bakker op om de foreslåede lovændringer, idet vi særligt lægger
vægt på formålet om at sikre unge med handicap en mere helhedsorientering over-
gang til voksenlivet. Vi finder det også positivt, at lovforslaget understreger behovet
for at forberede overgangen i tæt dialog med den unge og dennes forældre.
Når overgangen til voksenlivet skal være helhedsorienteret og tværgående, er det
afgørende, at den relevante faglige viden om den unge og den unges problemstillin-
ger bliver inddraget. Dette fremgår også af lovforslaget specielle bemærkninger,
men Socialpædagogerne foreslår, at det skrives ind i selve lovteksten, at forberedel-
sen i relevant omfang skal inddrage faglig specialviden og socialpædagogiske kom-
petencer.
Derudover mener Socialpædagogerne, at der er behov for i højere grad at sikre, at
overgangene bliver håndholdte og konkret tilpasset og tilrettelagt ud fra den enkel-
tes behov. Her vil der meget ofte være behov for meget fleksible og skånsomme ud-
og indslusningsforløb. Det er Socialpædagogernes vurdering, at dette ikke i tilstræk-
keligt omfang sker i dag og heller ikke vil blive sikret med de foreslåede lovændrin-
ger. Socialpædagogerne opfordrer derfor til, at der også fremadrettet fra centralt
hold vil blive arbejdet ambitiøst med at sikre økonomiske og lovgivningsmæssige
rammer, der understøtter udvikling og livskvalitet for den enkelte.
Med venlig hilsen
Marie Sonne
Forbundsnæstformand
Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med
sociale problemer eller funktionsnedsættelser.
L 17 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2263298_0027.png
Vejle 2. juli 2020
ULF høringssvar til lovforslag ”Lov om ændring af lov om social service”.
ULF har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Første § 19 a stk. 2, hvor der er listet 6 forskellige forhold op, som skal indgå i
kommunalbestyrelsens overvejelser i overgangen fra ung til voksen. ULF finder alle punkerne er
relevante, men vil gerne have, at det bliver en prioriteret liste, hvor behovet for støtte/hjælp bliver
vurderet som nr.1. Det skyldes, at ULFs erfaring er, at det er centralt for de andre punkter, og derfor
vil det være mest meningsfyldt for både den enkelte med en funktionsnedsættelse og for
kommunalbestyrelsen, at man tidligt i arbejde finder det rette behov.
Det næste punkt ULF har en kommentar til er dette ”(…) Bestemmelsen giver ret til døgnophold i
en plejefamilie efter det fyldte 18. år for unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses at være af væsentlig betydning af hensyn til
den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed.”
Her ønsker ULF, at der så vidt det er muligt bliver lagt vægt på, hvad den enkelte unge ønsker. Det
vil være med til at sikre, at den enkelte så vidt det kan lade sig gøre, bestemmer over eget liv. Det
vil være med til at sikre en større accept af døgnopholdet, end hvis den enkelte slet ikke bliver
inddraget.
Venlig hilsen
ULF
Udviklingshæmmedes LandsForbund
Dæmningen 58
DK-7100 Vejle
Tlf.: 7572 4688
www.ulf.dk
E-mail: [email protected]