Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10029
Doknr.
343067
Dato
27-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (L 17) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren overveje at indarbejde bestemmelser i lovforslaget, der sikrer, at børn,
såfremt kommunen træffer afgørelse om at reducere deres støtte og hjælp, når de på
deres 18 års fødselsdag overgår til hjælp efter voksenbestemmelserne, får mulighed for
at klage over afgørelsen med opsættende virkning, således at der ikke kan reduceres i
støtte og hjælp, før klagen er behandlet af Ankestyrelsen?”
Svar:
Serviceloven indeholder som bekendt en række bestemmelser, som skal sikre handi-
capkompenserende støtte til børn, unge og voksne med handicap. Selv om det over-
ordnede formål med bestemmelserne i vidt omfang er det samme for børn og unge
under 18 år, som det er for voksne, er der dog også en række forskelle på bestemmel-
serne på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet.
Disse forskelle afspejler blandt andet det vigtige forhold, at forældrenes ansvar for at
forsørge deres børn og sikre deres trivsel i dagligdagen formelt set ophører, når den
unge fylder 18 år og dermed som udgangspunkt bliver myndig. Støtten efter voksenbe-
stemmelserne gives således ikke blot efter andre bestemmelser, men har i vidt omfang
også en anden karakter end støtten efter børnebestemmelserne.
Indførelse af en klageret med opsættende virkning vil desuden ligge ud over den aftale,
der ligger til grund for lovforsalget, og vil medføre væsentlige ændringer i rammerne
for sagsbehandlingen og økonomiske merudgifter for kommunerne, som ikke vil kun-
ne dækkes af den økonomiske ramme, som er afsæt til lovforslaget. Det er derfor ikke
min vurdering, at bestemmelser herom kan gennemføres som et ændringsforslag til L
17.
Med venlig hilsen
Astrid Krag