Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet samt sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 24.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fra Socialdemokratiet. Hr. Bjørn Brandenborg, værsgo.

Tak for det. I går havde vi fornøjelsen af at diskutere, hvordan vi kommer videre efter Klimarådets rapport med vores mål om 70 pct.'s drivhusgasreduktion i 2030. Vi var enige om, at vi ikke kommer i mål uden nye teknologier. For nogle kan carboncapture og power-to-x lyde som ord fra en fjern fremtids- eller science fiction-film, men teknologierne er heldigvis langt tættere på virkeligheden, end man skulle tro. For vi kommer ikke i mål med vores reduktionsambitioner uden brug af nye teknologier. Det konkluderer Klimarådet også.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, er det overordnede formål netop at sikre, at lovgivningen understøtter muligheden for indfasning af de nye teknologier. Vores lovgivning skal være rustet til den fremtid, som står for døren. Det gør vi først og fremmest ved at præcisere, at loven gælder for alle gasser, der kan tilføres gassystemet, herunder gasser fra vedvarende energi-kilder som f.eks. power-to-x. Det bliver samtidig muligt at anlægge gasinfrastruktur til industri, som har behovet for grønne gasser, men som i dag ikke har forbindelse til gassystemet eller er omfattet af reglerne i varmeforsyningsloven. Med lovforslaget vil det også blive muligt for kommuner, der i dag producerer biogas, at søge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om tilladelse til at opgradere og tilføre biogassen i gassystemet.

Med lovforslaget følger vi op på vores klimaaftale for energi og industri ved at give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at afholde udbud, få opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi-kilder frem mod 2030. Med lovforslaget giver vi også ministeren mulighed for, at der kan afholdes udbud, og at støtte produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet – det, vi kalder power-to-x. For i den fremtid, vi ser ind i, vil gasser og brændstoffer fra vedvarende energi-kilder være afgørende, og vi er i fuld gang med at sikre de juridiske rammer for den udvikling.

Med lovforslaget justerer vi også den økonomiske regulering, hvor gasdistributionssektoren vil være konsolideret i ét statsligt selskab. Reguleringen skal i langt højere grad end i dag understøtte den grønne omstilling og samtidig sikre lavest mulige omkostninger. Derudover justerer vi detailmarkedet for gas med henblik på at harmonisere gasmarkedet med elmarkedet, hvor det er hensigtsmæssigt. Derfor indfører vi en leveringspligt som erstatning for den nuværende forsyningspligtsregulering. Det ville være til gavn for både forbrugerne og konkurrencen. Den sidste del af lovforslaget indebærer en ensretning af regler for egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse, så regioner bliver sidestillet med kommuner.

Nu brugte vi dagen i går på at diskutere de næste skridt. I dag er vi allerede gået i gang med arbejdet. Derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Indfrielsen af Danmarks klimamål indebærer, at det danske gassystems rolle vil blive markant ændret de kommende år. Frem mod 2040 anslås det at der vil komme betydelig mere grøn gas i gassystemet, og at den grønne gas vil udgøre en markant stigende andel af det danske gasforbrug. Sammenholdt med et faldende gasforbrug betyder det, at grøn gas vil udgøre ca. 65 pct. af det danske gasforbrug i 2030. I 2040 antages det at hele det danske gasforbrug dækkes af grøn gas. Det kræver, at naturgasforsyningsloven tilpasses, så den i højere grad understøtter denne grønne omstilling.

Et andet vigtigt element i lovforslaget er udbud af pristillæg for opgraderet biogas samt udbud af støtte til produktion af power-to-x. Power-to-x kan bidrage betydeligt til at løse klimaudfordringerne. Grøn strøm fra sol og vind kan omformes til brint eller brintbaserede produkter såsom ammoniak, metanol, metan og dieselprodukter og erstatte fossile brændsler i de sektorer, der ikke kan køre på ren el eller batteri. Strøm fra vind og sol kan altså blive klimavenligt brændstof til fly, skibe, lastbiler og industri. Power-to-x har potentialet til at levere vigtige dele af klimaløsninger til, at Danmark kan indfri de ambitiøse klimamål i 2030.

Med de ord støtter Venstre lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Kan jeg lige bede ordføreren om at gøre klar med en lille spritklud til den næste ordfører? Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Også vi i Dansk Folkeparti ønsker, at den grønne omstilling i især transportsektoren og opvarmningsdelen, altså beboelse, skal ske så smidigt som overhovedet muligt, men først og fremmest jo også sådan, at det bliver med et økonomisk fortegn. Der er ikke meget fremtidssyn i, at Danmark alene gør en hel masse for at blive utrolig grøn, hvis ikke det sker med et teknologisk udgangspunkt, som kan inspirere – realistisk inspirere – og få andre lande til at gå med.

Derfor er vi meget optaget af det her, som også de tidligere ordførere har nævnt, med, hvordan vi kan bruge al den strøm, som vi nu er enige om at få produceret med både havvindmøller og solceller og lignende, på en måde, så vi kan erstatte nogle af de fossile brændselskilder, men altså på sigt også på en konkurrencedygtig måde, sådan at det ikke kun er lille Danmark i nord, der bliver en grøn ø, men at det forhåbentlig er teknologi, der kan sprede sig ud til resten af Europa, forhåbentlig også resten af verden, og blive en rigtig god forretning. Det er den eneste måde, verden for alvor forandrer sig på; det er, hvis de her teknologier bliver en god forretning. Derfor er vi med i mange af de aftaler, der er indgået.

Der er en lille ting, der undrer os i det lovforslag, som ministeren fremsætter her, men det er mest i forhold til tidsperspektivet. Man vil først give mulighed for, at power-to-x-udbuddet kan sættes i gang for 2022. Vi befinder os i marts 2021. Er der en specifik grund til, at man ikke kunne forestille sig, at det kunne ske allerede i år? Vi vil gerne i gang noget hurtigere.

Det, der er vores, Dansk Folkepartis, store ambition, er, at Danmark kan blive et førende land i udviklingen af ccu, altså det, hvor man tager CO2'en, der er et positivt aktiv i kemisk forstand, ud af røg og så bruger det i en anden sammenhæng, hvor man så netop kan lave brændstoffer til flåden eller til fly eller tung transport – alle de steder, hvor vi ved at vi ikke kan bruge el direkte.

For at være meget konkret kunne vi godt tænke os, at et område ved Avedøre blev udtaget til at være ccu-testcenter, nemlig Avedøreværket, som jo hver dag leverer varme og strøm til rigtig mange husstande og også udleder CO2 – en CO2, der er i vidt omfang kommer fra biomasse, altså træflis osv. Så der er jo ligesom tale om noget, der er taget op, mens fotosyntesen lod træerne vokse, og så bliver det så frigivet igen, når vi tager energien. Så hvis vi kan tage den CO2, tager vi jo sådan set CO2 ud af atmosfæren, og hvis vi så kan bruge den til at lave nye brændselsformer, som også Venstres ordfører nævnte, så ligger Avedøreværket relativt godt i forhold til Mærskskibene, i forhold til lufthavnen i Kastrup. Det kan blive et rigtig grønt energiudviklingscentrum.

Noget tilsvarende kan man forestille sig i Esbjerg, hvor der er en stor industriel udvikling, og hvor der er behov for nye brændselsformer, både til landtransporten sydover, men jo også i forhold til flykapacitet, skibe osv. til at servicere vores olieplatforme – som vi heldigvis har frem til 2050. Lige så længe verden efterspørger olie, er det jo en god idé, at det er de lande, der producerer den med det laveste klimaaftryk, som også sætter den på verdensmarkedet. Så det er vi glade for. Det gælder jo også i forhold til at være servicehavn for de kommende havvindmølleparker og øer, der måtte være i Nordsøen.

Så alt det sætter vi stykvis i værk, og det er vi sådan set med på i Dansk Folkeparti.

Så er der den del af lovforslaget her, der vedrører gasaftalen fra 2017, som Dansk Folkeparti som bekendt ikke er en del af. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er uenige i alle elementer. Bl.a. de tanker, man gør sig i øjeblikket, om biogasleverancer til Nordic Sugar på Lolland er vi meget optaget af. Det synes vi er positivt. Så vi kigger med udogmatiske øjne også på den del, som vi ikke er forligspart i. Det kan være, at vi i udvalgsbehandlingen vil rejse nogle spørgsmål. Men jeg tror, jeg vil lade det hænge som en cliffhanger. Spændingen må være ulidelig for ministeren.

Så med de ord vil jeg takke for det her lovforslag, som Dansk Folkeparti altså ser positivt på.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Tak. Lovforslaget har jo ligesom to hovedfokus, og det ene er omkring gas, og den anden del er omkring solceller.

Overordnet set synes jeg, det er værd at bemærke, at der i lovforslaget er en navneændring fra naturgasforsyningsloven til gasforsyningsloven. De indviede her ved, at det er et ret stort skifte i forhold til gasområdet, fordi vi jo kommer til at gå væk var den fossilt baserede naturgas til nye gasproduktionsformer. Det er både gas, som bliver lavet via pyrolyse, og det er selvfølgelig biogas, og det er også alt muligt andet, der kommer med power-to-x. Selv om det er en lille linje om en navneændring af forsyningsloven, er det faktisk ret centralt, at vi får skiftet fokus fra naturgas til gas generelt.

SF er en del af alle de aftaler, der implementeres i lovforslagets gasdel, og kan jo overordnet set sagtens bakke op omkring det. Jeg synes dog, der er to ting, der er vigtige at sætte streg under. Den ene handler om hastigheden af de udbud, der nu kan sættes i gang. Vi har jo rigtig, rigtig mange aktører derude: virksomhedsejere, landmænd osv., som er klar til at komme i gang med biogasproduktion i større grad end den, vi allerede har, men jo i virkeligheden også rigtig, rigtig mange store danske erhvervsvirksomheder, som er klar til det næste skridt i forhold til power-to-x. Er det muligt at få fremrykket udbuddene til allerede at kunne starte i år, ville det være rigtig, rigtig godt.

Så er det sådan, at i lovforslaget kommer der nogle øgede bemyndigelser til Forsyningstilsynet, og det er en diskussion, vi faktisk har haft før i forhold til elforsyningsområdet. Der sker så igen det, at Forsyningstilsynet nu fremover både vil skulle udforme den regulering, der skal være i gassektoren, og også vil skulle kontrollere den. Præcis ligesom jeg var nysgerrig på, hvorfor ministeren lægger op til at flytte bemyndigelsen på elområdet fra et politisk niveau til Forsyningstilsynet, som ikke er under politisk kontrol, har jeg samme undren her. For det ligger mig grundlæggende meget nært, at vi politisk skal have kontrol, også med reguleringen af gasområdet, i det her led – ikke sagt, at vi ikke har det, men det er i forhold til det her led.

Så er der den del, der handler om solceller. Jeg tror, at alle energiordførere herinde har et varmt hjerte for og et grønt hjerte for kommunernes engagement i at sætte solceller på de store tage. Vi må også bare sige, at vi har stået i den situation, at skulle man give kommunerne lov til at sætte flere solcelleanlæg op på store tage med den afgiftsfritagelse, der så vil være for at betale elafgiften, så må man bare sige, at i politik følger det så også med, at man skal finde det afgiftstab, der så vil være. Det var altså på 1,7 mia. kr. Det har vi i SF ikke kunnet finde, og derfor må vi også bare sige, at det er rimeligt nok, at der er et krav om, at man skal udskille til selskaber i kommunerne.

Jeg vil dog også sige, at jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at selv om der er mange kommuner, som jo kender til det her med virksomheder til energiproduktion, altså forsyningsvirksomhederne, er der i hvert fald stadig væk en opgave med at hjælpe kommunerne til den her selskabsudskillelse, og det fokus vil jeg gerne også lige nævne her. Det har vi også diskuteret i forhandlingerne omkring løsningen på solcelleområdet, men det er vigtigt, at kommunerne, når de skal lave selskaber, også ved, præcis hvordan det skal gøres. Så er det også vigtigt at huske på, at det jo ikke er pr. solcelleanlæg. Når bare man har ét selskab, kan man godt have flere anlæg inde i det.

For SF at se er det positivt, at der bliver givet dispensation til de allerede eksisterende solcelleanlæg, som er ude i kommunerne, fra det her selskabsudskilleskrav, og der er også nogle andre dispensationer. Så overordnet set synes vi, det er et godt og et rimeligt kompromis, der ligger her i forhold til solcelleproduktion i kommuner, men også i regioner og også for staten. Det er det samme med gasområdet. Overordnet set bakker vi op om lovforslaget med de faldne kommentarer.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. I lighed med de tidligere ordførere kan Radikale Venstre bakke op om forslaget. Det er godt, at vi i lovgivningen får taget højde for, at der kommer en stadig højere andel af ikkefossilt baseret gas i vores gasledninger. Og vi støtter selvfølgelig også udbuddet i forhold til power-to-x.

Alt i alt er vi meget tilfredse med lovforslaget og støtter det.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er jo et af de her tekniske lovforslag, hvor den skriftlige fremsættelse ikke engang kan stå på én side – det er jo sjældent, at det sker.

Hvis vi ser på materien i det her, er det jo helt naturligt at ændre på lovgivningen. Og jeg synes, det er interessant, at vi kommer frem til, at der kommer nogle udbud på power-to-x. Vi havde en høring i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget for nylig omkring potentialet i power-to-x, hvor det blev skitseret, at det måske var 2 mio. t CO2-reduktioner, man kunne opnå ved det. Og det skal vi da også tage med i den der kamp om at komme frem til CO2-reduktioner på 20 mio. t. Men jeg synes også, det er værd at nævne – for det er tit sådan, at de der løsninger tæt på 2030 får stor opmærksomhed – at vi også skal have fokus på, hvad potentialet er i det. Jeg vil gerne have, at man i det videre arbejde virkelig forholder sig til, at det energispild, der er i forbindelse med power-to-x, skal vi have ind i vores fjernvarmesystemer. Så det kræver altså en god planlægning af, hvor det er, man placerer det – at man ikke udelukkende finder den billigste byggegrund, men også ser på, hvordan der er den bedste adgang til fjernvarmesystemet, og at man også medtænker, hvad det er for en følgeindustri, som kan opstå.

I går havde vi et oplæg i den der studiekreds på landbrugsområdet, som kører, og der var der et oplæg, som klart indikerede, at der kunne komme en fremtidig proteinproduktion, som havde brug for ilt i deres produktion, og at det sådan set ville være fornuftigt at placere i forbindelse med nogle power-to-x-anlæg, hvis det var nogle processer, der ligesom havde masser af ilt til rådighed. Så i den videre planlægning er det vigtigt at tage alle aspekter med, når man skal lave en god planlægning – at det ikke kun er at få power-to-x placeret sådan, at vi kan koble det på fjernvarmesystemet, men at man også har andre aspekter med i det.

Så er der den del af lovforslaget, som vedrører solceller i regioner og kommuner. Det er jo ærgerligt, at man skal forringe vilkårene for solceller i regionerne, og jeg glæder mig over, at det er lykkedes at få en del store solcelleanlæg op på sygehusene. Det er så i svar efter høringen blevet præciseret, at de anlæg, som er sat op, sådan set kører under de vilkår, der var, da de blev sat op, og at regionerne kun skal oprette ét energiselskab pr. region.

Jeg synes jo altid, det er lidt skægt, når der er sådan noget følgelovgivning, fordi man har overset, at der er noget, der hedder regioner i Danmark – for det er jo sådan set det, der er fakta omkring det, altså at regionerne kørte under radaren og dermed fik opstillet en masse solcelleanlæg. Og vi har det sådan i Enhedslisten, at vi synes, det er rigtig godt, at regioner og kommuner er med i den bæredygtige omstilling, og der ærgrer det mig, at når man læser kommentarer til høringssvarene, er der, sådan som jeg læser det, en anden indstilling. Jeg synes jo, det er helt fint, at det offentlige får reduceret sine energiomkostninger ved at være med på den bæredygtige omstilling – det har jeg det ikke så svært med. Så kan det godt være, at vi skulle finde pengene et andet sted, men jeg synes faktisk, at det er meget væsentligt, når vi snakker vedvarende energi, at vi hæger om, at den folkelige opbakning skal dyrkes, og der er det for mig at se sådan, at den folkelige opbakning jo også er til, at kommuner og regioner tager del i den omstilling.

Samlet set kan vi støtte det her lovforslag, og vi synes, det er relevant i udvalget at få diskuteret det, som SF tager op omkring Forsyningstilsynet og styringen af det, altså hvordan vi bedst håndterer det og sikrer en politisk kontrol – det er et vigtigt aspekt. Så der vil vi gerne være med til at kigge på, om der skal laves ændringer på det felt. Men på trods af den der lille tidsel for regionerne støtter vi lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Egil Hulgaard, værsgo.

Tak for det. Nærværende lovforslag er jo et udtryk for, at vi har set gassens velsignelser. For nogle år tilbage havde man indtrykket af, når man fulgte debatten om gas i Danmark, at det var noget, der skulle udfases. Og det gælder jo naturgassen. Heldigvis er der en anden mulighed i i biogassen, og nærværende lovforslag er netop et udtryk for, at vi ser nogle muligheder i gas i Danmark, også i fremtiden, fordi den kan blive CO2-neutral. Jeg vil komme med nogle ganske få nedslag i forhold til lovforslaget, der jo indeholder en hel del elementer.

Det første er, om det er tilstrækkelig vidtgående i forhold til andre gasformer end biogas og brint. Hvad med kuldioxid, hvad med ilt? Er der behov for i det her lovforslag at tage hensyn til, at vi jo netop, som andre ordføreren har været inde på, går i retning af power-to-x og carboncapture, og at der er noget transport af gas, som vi skal tage hensyn til her? Det står ikke helt klart for mig, og det håber jeg at få udboret i den videre behandling af lovforslaget.

Noget af det, som er en del af lovforslaget, er, at der indføres leveringspligt på gas, ligesom man har på elområdet. Og på elområdet har man nogle problemer med leveringspligten, og lad mig tage fat i et hjørne af den problemstilling, nemlig at udlejere kommer til at stå med regningen, hvis en lejer ikke betaler for levering af el og gas.

Jeg synes ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad tager hensyn til, at der altså er dårlige betalere derude. Der er betalere derude, som spekulerer i det her. Nogle i min omgangskreds har været udstationeret og har udlejet deres hus og er kommet hjem til en regning. Ud over at lejerne ikke havde betalt husleje, havde de heller ikke betalt for el. De havde betalt for gassen, for den kunne man lukke for, men det kunne man ikke for el. Og den problemstilling kommer vi nu ind i i forhold til gassen.

Så jeg synes sådan set, at vi mangler en nærmere udboring af, hvilke negative konsekvenser det har for ikkeprofessionelle udlejere at lave en leveringspligt for gassen. Helt konkret: Hvordan sikrer vi, at udlejere, herunder ikkeprofessionelle udlejere, ikke kommer til at betale for lejeres forbrug, hvor leveringspligten misbruges for at få gratis el, og nu også gas?

Altså, det er jo vigtigt, at vi bruger vores boligmasse ordentligt, og hvis det er sådan, at vi ikke imødegår det misbrug, der er, så vil der være potentielle udlejere, som ikke udlejer deres ejendomme, og det vil ikke være en effektiv udnyttelse af vores boligmasse. Så det vil jeg gerne have afklaret.

BL nævner det også som et problem og kommer med et forslag i forhold til det, som ikke bliver besvaret i høringssvaret, altså i forhold til at udlejer ikke har tilstrækkelige aktionsmuligheder. Og den del vil vi også gerne have udboret.

Den sidste del har også været kommenteret, og det er om aftalen om opstilling af solceller i kommuner, og vi er landet på den aftale, som nu er blevet udmøntet her, og den tilsluttede vi os fra Konservatives side.

Jeg synes stadig væk, at der er en diskussion om, hvor vi lægger snittet, i forhold til at vi gerne vil inspirere kommuner og borgere til at investere i vedvarende energi, og i forhold til hvornår det bliver økonomisk rentabelt for dem at gøre det.

Vi havde, som SF's ordfører sagde, ikke lige 1,7 mia. kr. til kommunerne i den her omgang, men det er stadig væk en diskussion, vi gerne vil have: Hvor lægger vi snittet?

Med de ord støtter Konservative lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for Nye Borgerlige. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er et samleforslag, og det består af en række elementer. Hovedformålet med lovforslaget er ændringer, der skal sikre en indfasning af gas fra vedvarende energikilder i det eksisterende gassystem, regulering af danske gasdistributionsselskaber og justering af markedsdesignet for det danske detailmarked for gas. Og det består af en række elementer.

Lov om naturgasforsyning understøtter indpasning af gas fra vedvarende energi. Det giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at afholde udbud af opgraderet biogas og power-to-x ved at justere den økonomiske regulering af gasdistribution og justere reglerne for detialmarkedet for gas og sidestille regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse.

Lovforslaget medfører visse ekstraudgifter for erhvervslivet, om end dele af disse først vil blive vurderet i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser. Og det medfører ligeledes udgifter for det offentlige, om end det ikke er udspecificeret i lovforslaget. Det gælder bl.a. i form af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet.

Der er tale om et meget omfangsrigt og teknisk lovforslag med mange bemærkninger fra de hørte høringsparter, og Nye Borgerlige vil tage stilling til lovforslaget i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Vi er igennem ordførerrækken, så nu er vi nået til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Lad mig starte med at takke for ordførernes gode taler og gode bemærkninger. Det er helt centralt, at vi udvikler og justerer reguleringen af vores gasforsyning i Danmark, så reglerne bliver mere tidssvarende. Det er samtidig vigtigt, at vi integrerer grønne teknologier i energisektoren, som er vigtige værktøjer til at indfri klimamålsætningerne.

Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget indgået flere politiske aftaler, der viser retningen for gasområdets grønne omstilling. Klimalovens ambitiøse 70-procentsmålsætning medfører, at vi selvfølgelig skal bruge mindre naturgas i fremtiden, end vi gør i dag. Med klimaaftalen for energi og industri blev vi enige om, at gas til husholdningernes individuelle varme skal udfases. Med de kommende biogasudbud får vi markant mere biogas ind i gassystemet, som derved vil fortrænge forbruget af den fossile naturgas. Derudover er de kommende udbud af power-to-x med til at igangsætte en ny epoke i dansk energipolitik. Med aftalen om stop for olie- og naturgasindvinding i Nordsøen senest i 2050 sætter vi et punktum for en anden epoke i dansk energipolitik. Med disse markante forandringer er der behov for at sørge for, at de regulatoriske rammer er på plads. Det skal bl.a. dette lovforslag bidrage til at sikre.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

For det første indeholder lovforslaget en række tekniske justeringer, der skal tydeliggøre, at loven gælder for alle gasser, der kan tilføres gassystemet, f.eks. vedvarende energi-kilder som biogas, brint og pyrolysegas. Justeringerne skal også sikre samspil imellem distributionssystemerne og transmissionssystemerne, så vi får en optimal transport af grønne gasser. Det skal ses i lyset af, at der fremover produceres mere biogas rundtomkring i landet. Derudover bliver det muligt at anlægge nye gasinfrastrukturer til industri, som har behov for gas.

For det andet gives der med lovforslaget bemyndigelse til, at den siddende klima-, energi- og forsyningsminister kan afholde udbud i perioden 2022-2030. De nærmere detaljer i udbuddene fastlægges senere efter drøftelser i forligskredsen. Jeg tror også, hr. Morten Messerschmidt i den forbindelse spurgte til, om man kunne gøre det hurtigere. Det ser vi selvfølgelig gerne på i forhandlingerne med partierne. Først skal der laves en politisk afklaring, et politisk kompromis. Så skal det statsstøttegodkendes i EU. Vi er så småt gået i gang med sonderingerne med EU, men man kan ikke søge endeligt, inden vi har aftalen, og det ved vi af erfaring tager noget tid. Derfor er det bedste bud nok 2022, men lad os se nærmere på det. Det drejer sig om udbud for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi samt udbud til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet, også kaldet power-to-x. Udbuddene vil bidrage til målsætningen om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 og om klimaneutralitet senest i 2050.

For det tredje foreslås det, at den økonomiske regulering af gasdistributionen justeres, i lyset af at gasdistributionsselskaberne fremover er samlet i ét selskab, Evida, i stedet for som før i tre distributionsselskaber. Det foreslås også, at den nærmere regulering fastsættes af Forsyningstilsynet. Det er efter inspiration fra lovforslaget om ny, fremsynet økonomisk regulering af Energinet, som Folketinget vedtog i december. Der var også et par kritiske spørgsmål til det. Det foreslår jeg også at vi selvfølgelig får uddybet i udvalgsbehandlingen, men det, jeg bare vil understrege, er, at når vi taler om monopolvirksomhed, er det altså ret nødvendigt, at vi har en uafhængig myndighed, som kan gå ind og sikre, at de ting, der foregår, så også foregår efter fællesskabets interesser. Det tænker jeg at vi alle er enige om, så det skal vi selvfølgelig finde en ordentlig måde at gøre på, uden at det går ud over Folketingets mulighed for at sætte de rammer, der skal til herfra. Justeringen skal sikre, at reguleringen tager højde for den forventede udvikling i sektoren med en stigende andel biogas i gassystemet og et faldende gasforbrug til særlig husholdninger.

For det fjerde justeres reguleringen af detailmarkedet for gas til gavn for forbrugerne og konkurrencen. Der indføres desuden en leveringspligt på gas, som erstatter den nuværende forsyningspligtsregulering. En sådan leveringspligt er allerede indført på elområdet. Det betyder, at alle husholdningsforbrugere i fremtiden får mulighed for at aftage alle markedsførte produkter. Det foreslås også at give Forsyningstilsynet ansvaret for at eje og drive prisportalen for det danske gasmarked. De har allerede ansvaret for at eje og drive prisportalen for elmarkedet, www.elpris.dk.

For det femte sikrer lovforslaget, at regioner sidestilles med kommuner, i forhold til at egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. VE2-direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre alle forbrugeres ret til at forbruge egenproduceret strøm, herunder også kommunerne. Det vurderes, at kravet om kommunal selskabsudskillelse kan opretholdes, men det vurderes samtidig, at regioner skal sidestilles med kommuner, i forhold til at egenproduktion af elektricitet skal udøves i udskilte selskaber med begrænset ansvar. Det vil bidrage til at sikre, at udbygningen med solceller sker på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

I sin helhed bidrager lovforslaget til, at rammerne er på plads til den grønne omstilling. Lovforslaget følger også op på mange af de aftaler, vi i fællesskab har indgået i den senere tid. Jeg vil gerne takke for interessen for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.