Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Jeg tror, at alle vil give mig ret i, at vi har en oplevelse af, at det her lovforslag, som er en overbygning på en implementering af EU-stof, er et teknisk kompliceret lovforslag. For min egen skyld forsøgte jeg at anskueliggøre det, da jeg skulle skrive den her ordførertale, ved at erindre en oplevelse, jeg havde haft for nogle år siden, hvor jeg besøgte en kyllingefarmer i det nordjyske. Det var en dygtig landmand, som fortalte om de vilkår, som der var at producere kyllinger under. Kyllingernes foder kom fra et grovvarefirma, og dem var der to mulige leverandører af, som man kunne vælge imellem. Kyllingerne blev solgt, når de var store nok, til en detailhandelskæde, og dem var der to af. Det vil sige, at der sad fire mennesker og afgjorde den her kyllingefarmers skæbne. Det kan man jo ikke kalde et velfungerende marked, i hvert fald ikke når der er fire store aktører og så en mindre aktør, der står for produktionen af den vare, der bliver fremstillet.

Det anskueliggjorde i hvert fald for mig, at et sådant marked kalder på, at der er en beskyttelse eller en regulering til gunst for de svageste led. Forslaget til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden er et fornuftigt skridt at tage med baggrund i EU-direktivet, og det er så sikret, at Danmark ikke står alene og dermed skiller sig ud fra et i øvrigt velfungerende marked.

Ud over at fastsætte betalingsfrister på et anstændigt niveau er der en lang række bestemmelser, der nu er med til at holde hånden under markedsprincipperne i forbindelse med at udradere det svageste led, for sikrer vi ikke en sådan beskyttelse, risikerer vi at ødelægge danske arbejdspladser og virksomheder i stort tal.

I relation til det, jeg nævnte indledningsvis, nemlig at det her er et teknisk kompliceret forslag, vil jeg sådan set allerede her bebude, at jeg vil slå til lyd for, at vi beder om en teknisk gennemgang med erhvervsministeren eller Erhvervsministeriet imellem første og anden behandling, så der kan blive lejlighed til at granske nogle af de spørgsmål, som vi sidder med. Forslaget passer jo i øvrigt fint ind i en socialdemokratisk tommelfingerregel om markedsøkonomien, og tommelfingerreglen hedder: så meget marked som muligt og så meget regulering som nødvendigt. Og her følger vi efter min bedste overbevisning nødvendighedens lov, og Socialdemokratiet støtter L 184, men vil i det kommende udvalgsarbejde følge op med opklarende spørgsmål.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Det helt klare udgangspunkt i Danmark er, at der er aftalefrihed mellem handlende på erhvervsområdet. Det er et grundlæggende princip, som betyder, at vi som politikere ikke blander os i forhandlingerne mellem to erhvervsdrivende, og det synes jeg faktisk er et rigtig godt princip, som det generelt er værd at holde fast i. For kaster vi os først ud i at regulere den frie forhandling ét sted, hvorfor skulle vi så ikke også gøre det alle mulige andre steder?

Men det princip bliver nu udfordret af implementeringen af EU-direktivet om urimelig handelspraksis, som er det, lovforslaget handler om.

I Venstre er vi store tilhængere af EU og det indre marked, også når der kommer regler, som vi egentlig helst ville være foruden, og det er sådan set den situation, jeg står i her i dag som Venstres ordfører.

Formålet med direktivet er jo ganske nobelt: at små fødevareleverandører ikke skal udsættes for urimelig handelspraksis, når de handler med store indkøbere, ofte store supermarkedskæder. Det er jo meget nobelt, og der er også eksempler på, at nogle er blevet behandlet på en måde, som mange nok ikke ønsker at blive det. Men problemets omfang i Danmark er der nu nok mange forskellige opfattelser af. Den tvungne opgave for os er nu derfor, hvordan vi implementerer direktivet på den klogeste måde i Danmark, og det er faktisk ikke ligetil.

Man kan jo vælge en minimumsimplementering, hvad vi i udgangspunktet er glade for i Venstre, for så gælder reglerne i færrest mulige tilfælde, og det betyder, at aftalefriheden begrænses mindst muligt. Det tiltaler mig. Vi kan også vælge en maksimal overimplementering: at reglerne gælder for alle. Det sikrer konkurrencelighed, at ingen leverandører kan tilbyde bedre betalingsbetingelser end andre. Det sikrer ensartet konkurrence. Det tiltaler mig også.

Samtidig vil forskellige tilgange have betydning for, hvilke administrative omkostninger forslaget vil medføre. Organiseringen af en konkret virksomhed vil også kunne få betydning. To ellers ens fødevareproducenter kan tilbyde forskellige betalingsbetingelser. Hvis den ene leverandør er en selvstændig virksomhed, gælder ét sæt regler. Hvis en anden leverandør er en del af en større koncern, gælder et andet sæt regler.

I Venstre er det vores tilgang at sikre en implementering af EU-regler med færrest mulige byrder og mest fair og lige konkurrence. Vi arbejder for, at vi ikke stiller danske leverandører dårligt i den internationale konkurrence, og vi ønsker ikke en potentiel forværring af konkurrenceevnen for danske indkøbere i forhold til udenlandske indkøbere i form af grænsehandel.

Jeg kender jo ikke regeringens interne overvejelser bag dette lovforslag, men jeg fornemmer, at regeringen har været nogenlunde igennem de samme overvejelser, som vi har været i Venstre. For lovforslaget, som det ligger, er et kompromisforslag imellem de forskellige hensyn, og jeg anerkender, at regeringen har forsøgt at veje de forskellige modsatrettede hensyn op mod hinanden. Det vil jeg gerne anerkende, og i store træk mener jeg, at regeringen har fundet en fornuftig model, som prøver at finde den rette balance mellem de forskellige hensyn, der helt åbenlyst er i denne sag, og som er modsatrettede.

Men der er selvfølgelig en række spørgsmål, som vi skal arbejde videre med under udvalgsbehandlingen. Vi skal sikre, at der ikke er omgåelsesmuligheder, som stiller danske leverandører dårligere i den internationale konkurrence, og vi skal undgå en potentiel forværring af konkurrenceevnen for danske indkøbere, eksempelvis via mulighederne for grænsehandel, og så rejser høringssvarene bekymring om implementeringen af direktivet i forhold til danske andelsselskaber og dansk andelspraksis, og det er også noget, vi må grave os dybere ned i.

Endelig er der jo grundlæggende tale om regulering af forhold, som vi normalt overlader til erhvervsdrivende selv at regulere, og derfor bør konsekvenserne af loven også evalueres og meget gerne efter relativt kort brug, for det er altså vigtigt, at den konkrete effekt af lovgivningen også stemmer overens med de intentioner, der ligger bag.

Så der er bestemt noget, der skal afklares i det videre arbejde med lovforslaget, men grundmelodien i forslaget kan vi godt nynne med på fra Venstres side.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er heller ingen kommentarer her, og så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, der er næste ordfører.

Det er måske meget velvalgt, at et lovforslag som det her skal ligge sådan en fredag, hvor der – havde jeg nær sagt – er allerfærrest til stede her i Folketinget, desværre. Der er måske nogle, der har følt sig fristet til fuldstændig at blive væk – vi har også noteret, at der er partier, der slet ikke deltager i debatten, og det synes jeg er brandærgerligt, for det er faktisk – om man kan lide det eller ej – vigtigt lovstof, som vi behandler. Det er det jo sådan set altid, men det er det i særdeleshed i forhold til det, som vi behandler nu, for det er netop, som Venstres ordfører var inde på, en debat om den aftalefrihed, som der er i Danmark mellem frie leverandører i frie selvstændige virksomheder.

I Dansk Folkeparti anerkender vi, at den måde, som betalingsfristerne har været praktiseret på, har været ganske uholdbar, og der har været grelle eksempler– betalingsfrister på 6 måneder i forhold til levering af f.eks. fødevarer. Det har bl.a. betydet, at nogle af dem, der er små leverandører, og som afregner moms hver tredje måned, faktisk har skullet betale deres moms til staten, til den store pengekasse, inden de overhovedet har fået pengene for de varer, som de har solgt og stillet til rådighed for kunderne. Det er jo en absurd situation, at små virksomheder skal være kassekredit for store. Det er simpelt hen absurd, men det er vitterlig det, der har været tilfældet.

Det er jo sådan noget, der provokerer mange politikere, og det er selvfølgelig også det, der gør, at vi, selv om vi har sådan et forholdsvis liberalt hjerte i Dansk Folkeparti, godt kan forstå, at det her ikke er en rimelig konkurrencesituation, specielt ikke over for de små vareleverandører i Danmark – også inden for fødevaresektoren, som det specifikt drejer sig om i det her konkrete lovforslag. Vi er nødt til at sikre, at små leverandører, som der er langt, langt flest af, oplever en tilfredsstillende konkurrencesituation, og at man ikke bliver overtrumfet af nogle krav i forhold til nogle alt for ublu betalingsfrister.

Så er det rigtigt, at regeringen er kommet med et forslag nu til en såkaldt minimumsimplementering af rådets direktiv fra 2019 omkring fastsættelse af urimelig handelspraksis og også i forhold til betalingsfrister. Og der lægger man så op til en model, hvor det er sådan, at en virksomhed, som har en omsætning på mere end 350 mio. euro – euro vel at mærke – maksimalt må aftale en betalingsfrist på op til 60 dage på landbrugs- og fødevarer. Men det, der så er skismaet, er jo: Hvad så med de leverandører, der har en omsætning på under 350 mio. euro?

Altså, vi kan tage det helt typiske eksempel med Arla, hvor beløbsstørrelsen jo ligger over, og som på den måde maksimalt kan blive afkrævet en betalingsfrist på 60 dage, og så Thise, som ikke kommer op i den samme omsætning, og der vil man jo så i princippet kunne opleve en lidt mere wild west-agtig tilgang til, hvad man kan stille af krav til betalingsfrister. Er det rimeligt? Jah, hvis man kan lide konkurrence, er det jo selvfølgelig rimeligt. Men det er jo ikke rimeligt, at den store milliardbutik lægger sig i ly bag en EU-forordning, et EU-direktiv, og at den anden bare kan levere på nogle andre præmisser. Der er ikke en sidestillelse konkurrencemæssigt; der er ikke aftalefrihed, når nogle leverandører oplever en anden konkurrencesituation end andre. Derfor er det her lovforslag ikke godt nok.

Dansk Folkeparti mener, det er forkert at skitsere tallene sådan, som det er gjort, og jeg kan også se, at man i andre høringssvar, eksempelvis det fra Landbrug & Fødevarer, jo er bekymret for regulering af handel mellem andelshavere og deres andelsselskaber, bl.a. i forhold til den fri prismodel, udfasning af gmo-foder, tilslutning til dyrevelfærdsmærke osv., netop fordi man jo vil kunne lægge sig i ly af den her lov, som vi har til behandling i dag. Der er det jo vigtigt, at man har nogle garantier for mindretallet af andelshavere i selskaber, hvor man eventuelt overvejer at bruge den danske lovimplementering til at udfordre de demokratisk vedtagne produktions- og leveringsvilkår. Der synes jeg, at det er en af de ting, som i hvert fald også skal belyses i udvalgsarbejdet med det her forslag.

Vi vil ikke kunne støtte det her lovforslag, hvis ikke der bliver en sidestillelse mellem Arla og Thise. Og det kan godt være, at man ikke kan se det, og at man synes, det virker morsomt, men altså, det er bare vilkårene, sådan som det er. Vi kan ikke stå her i Folketinget og sige, at det her er aftalefrihed og fri sund konkurrence, når der er forskel på, hvordan man tilbyder konkurrencevilkår over for forskellige fødevareleverandører i Danmark. Så det er et nej tak fra Dansk Folkeparti på det nuværende grundlag.

Tak for det. Det var præcis taletid. Der er ikke nogen kommentarer, og så er det den næste ordfører, som er fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Direktivet her har til formål at mindske forekomsten af urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder. Beskyttelsen ligger i at forbyde en række specifikke former for handelspraksis, der anses som urimelige. F.eks. må store købere ikke stille krav til mindre leverandører om længere betalingsfrister end 30-60 dage for henholdsvis letfordærvelige varer og andre varer, og ej heller annullere en ordre med kort varsel.

Vi har fra SF's side for ca. 1 år siden selv foreslået en regulering af loftet over betalingsfrister. Det mindes jeg, fordi det var mit første beslutningsforslag nogen sinde i den her sal. Derfor har vi også været tilfredse med, at der nu foreslås en lignende løsning. Det her er en beskyttelse af særlig de mindre virksomheder i ulige forhandlingssituationer. Det er selvfølgelig ikke meningen, at vi skal regulere alle aspekter af de kontrakter, der er lavet mellem virksomhederne, men lige på det her område er der en række problemer, så større virksomheder reelt har mulighed for at trække på de små.

Der er i forslaget ikke valgt at operere med en detaljeret omsætningsgrænse for, hvornår reglerne gælder, og det synes vi virker fornuftigt i forhold til at holde reglerne enkle. Vi har også forstået, at lovforslaget ikke burde hæmme de danske virksomheders muligheder for at indgå kontrakter med udenlandske virksomheder, og i det lys kan SF støtte forslaget.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken. Det er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Hvis vi tager en tænkt forhandlingssituation, har vi to parter, en køber og en sælger, som i et lige magtforhold finder en løsning, hvor begge gør en god handel. Sådan er virkeligheden jo ikke altid. Aktørerne på markedet varierer i størrelse og dominans, og hvis det tilmed er en ulige fordeling, f.eks. af antallet af leverandører, og der er få, men meget store købere, så opstår der en situation, hvor de mindre kan blive presset af de større, f.eks. til at acceptere urimelig lange betalingsfrister for deres varer eller ydelser. Det er den ulige magtbalance i handeler, som man med det her lovforslag forsøger at dæmme op for.

Selv om vi godt kan forstå intentionen om at beskytte de små på markedet, så lad mig med det samme sige, at De Radikale ikke går ind for, at vi her fra Christiansborgs side griber ind i den grundlæggende aftalefrihed mellem to private aktører. Det er en uskik. Men nu står vi så i den situation, at man fra europæisk side har vurderet, at der er behov for at gribe ind og definere rimelig handelspraksis på det her område, herunder en betalingsfrist. Det er der sådan set ikke noget nyt i, kan man sige, da rentelovens bestemmelser allerede i dag har 30 dage som udgangspunkt som maksimal betalingsfrist. Problemet er bare, at den ikke bliver overholdt, og at vi har set uforklarligt lange betalingsfrister og eksempler på, at der er nogle, der åbenlyst bliver brugt som en form for likviditetsbank. Vi kan forstå, at der med forslaget lægges op til en dansk implementering, som langt de fleste interessenter kan se sig selv i, og hvor der tages højde for lighed i konkurrence- og forhandlingsvilkår, og vi bakker op. Men vi er klar over, at der fortsat er uenigheder, vi er klar over, at det her er en form for kompromis, hvor der er rigtig mange, der har ædt nogle kameler.

I Radikale Venstre lægger vi vægt på tre ting i det videre arbejde.

For det første, hvis ikke vi kan få aftalefriheden, er målet aftalelighed. Som det også bliver gentaget i flere af høringssvarene, foretrækker vi jo aftalefriheden, men i den situation, vi står i nu, foretrækker vi en lovgivning, der gælder for alle og med en enkelt øvre omsætningsgrænse i forhold til betalingsfristen.

For det andet må lovgivningen ikke skabe unødigt administrativt bøvl. En implementering med den omsætningstrappe, som der var lagt op til, havde muligvis sikret, at der ikke ydes beskyttelse til aktører, der er betydelig mindre sårbare end deres parter eller konkurrenter. Omvendt skaber trappemodellen meget kompleksitet og et uklart system, og derfor tror vi også her, at man har fundet en god balance.

For det tredje er sikringen af den danske andelsmodel vigtig. Vi er optaget af, at bestemmelserne ikke går ud over den danske andelsbevægelses forretningsmodel. Det er dog vores forståelse, at det er der blevet taget hånd om, men det vil vi naturligvis også have fokus på i udvalgsarbejdet.

Generelt ønsker vi ikke dansk overimplementering, men samtidig er det vores vurdering, at der her er fundet en model, der tjener formålet, og at vi samtidig sikrer lige forhandlingsvilkår og undgår et administrativt helvede for virksomhederne. Vi er desuden optaget af en effektiv håndhævelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er håndhævende myndighed, og netop en effektiv håndhævelse er afgørende for lovens effekt. Vi håber, at ministeren vil gøre os lidt klogere på, hvordan håndhævelsen vil blive tilrettelagt. Er der tale om stikprøvekontrol, indberetninger, interviews – hvad er det, vi taler om, og hvilke ressourcer er der afsat til opgaven i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen?

Som det sikkert fremgår, støtter Radikale Venstre forslaget, men det er aldrig uden omkostninger at blande sig i aftalefriheden, og derfor vil vi også understrege vigtigheden af en evaluering, som der også er lagt op til, og som grundigt undersøger både den reelle effekt og eventuelle uheldige sideeffekter. Og som det sidste vil jeg hilse fra Enhedslisten og informere om, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken. Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det er svært det her – det er meget svært. Vi skal implementere et EU-direktiv om urimelig handelspraksis, hvilket jo egentlig lyder sådan lidt tilforladeligt, men det er det ikke. For efter vores mening skal der være aftalefrihed. Politikere skal ikke blande sig unødigt i handelen mellem to parter. Det bør vi have tillid til de selv kan finde ud af.

Spørgsmålet er, om det er fair og retfærdigt at prioritere den ene part, eller om det er fair og retfærdigt netop ikke at gøre det. Samtidig lægges der op til at overimplementere direktivet, så de nye regler gælder i alle handler mellem virksomhederne i forsyningskæden uafhængigt af virksomhedens omsætning og indbyrdes relative forhandlingsstyrke, dog med nogle undtagelser, f.eks. reglerne om maksimale betalingsfrister. Her kan køber lovligt aftale 60 dages betalingsfrist med leverandører, som årligt omsætter for mere end 300 mio. euro.

Der er også fortsat mulighed for, at parterne kan lave aftaler og benytte sig af kreditfaciliteter. Det manglede da bare. Overimplementering i det hele taget er sjældent godt. Men her gøres reglerne så mere ens for alle i stedet for at lave særregler for nogle, men ikke for andre. Spørgsmålet er så, om det er måden at lave konkurrencelighed på. På den ene side er der de små leverandører, der presses og mases af de store kæder. Det høres ofte, at de store virksomheder bruger de små og mellemstore leverandører som banker. På den anden side kan man jo også sige pænt nej tak. Og man skal godt nok være naiv, hvis man tror, at kæderne ikke bliver hårdt ramt på likviditeten med det her lovforslag.

Derfor er fronterne selvfølgelig trukket hårdt op, og det ser vi jo også tydeligt i høringssvarene. Jeg har holdt adskillige møder, jeg har læst, vurderet og vendt det med min folketingsgruppe, og det ærlige svar er, at vi er i tvivl. Vi er ikke afvisende over for den balance, som vi anerkender der er søgt i lovforslaget. Og jeg håber, at udvalgsarbejdet kan gøre os mere afklarede, og uanset hvad, har vi nogle spørgsmål, bl.a. vedrørende forholdet mellem andelshavere og andelsselskaber, som vi jo ikke mener er relevant for det her direktiv på nogen som helst måde. Tak.

Tak for det. Der er ikke fremmødte fra Nye Borgerlige eller Liberal Alliance. Derfor er det erhvervsministeren nu.

Tak for det, og tak for bemærkningerne til et lidt komplekst lovforslag. Det tror jeg vi alle sammen har bevidnet i processen at det er.

Det overordnede formål med lovforslaget er jo, som flere har sagt, at gennemføre det her direktiv om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i dansk ret. Hovedformålet med selve direktivet er at beskytte mindre leverandører ved at forbyde specifikke former for handelspraksis i handler med større købere. Med selve lovforslaget indføres så et forbud mod specifikke former for handelspraksis udøvet af en køber over for en leverandør. Med lovforslaget udvides den beskyttelse, som direktivet indfører, så reglerne skal gælde i alle handler mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden uafhængigt af virksomhedernes omsætning og indbyrdes relative styrkeforhold. Det sker bl.a. for at nedbringe de løbende administrative byrder for erhvervslivet og for at skabe ensartede vilkår på tværs af sektoren.

Lovforslaget har dog også undtagelser til udgangspunktet om, at reglerne skal gælde for alle, for så vidt angår reglerne om de maksimale betalingsfrister. For de store leverandører med over 350 mio. euro i omsætning gælder alene en maksimal betalingsfrist på 60 dage, og de helt små købere med under 2 mio. euro undtages fra reglerne om betalingsfrister.

Med lovforslaget bliver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeget som håndhævelsesmyndighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal bl.a. iværksætte undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af en klage og træffe afgørelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal så udøve sine beføjelser i medfør af loven, og det gør de i fuld uafhængighed.

Den offentlige høring har vist, at der er divergerende opfattelser til direktivet og lovforslaget på henholdsvis leverandørsiden og købersiden. Erhvervslivet har divergerende holdninger til valg af implementeringsmodel, og derfor, som hr. Torsten Schack Pedersen også meget, meget rigtigt fremhæver, er det her lovforslag i videst muligt omfang et udtryk for at finde en balance og for at lave et kompromis. Det kommer jo til udtryk ved det, at reglerne udstrækkes til at gælde for alle leverandører, samtidig med at der bliver indført de her undtagelser vedrørende betalingsfrister for visse leverandører.

I forlængelse af høringen i forbindelse med lovforslaget er lovforslaget blevet justeret, så der er nogle af kritikpunkterne, der er blevet imødekommet. F.eks. er et forhold vedrørende lovvalg præciseret, og der er også indført et konkret bødeniveau for overtrædelse af lovforslagets forbudsbestemmelser.

Så jeg ser frem til en grundig udvalgsbehandling og forstår sagtens, at der behov for det på et så kompliceret og kompromisfyldt lovforslag, som der her er tale om. Jeg lyttede mig frem til et ønske om en teknisk gennemgang, og hvis der er et generelt ønske om en teknisk gennemgang, vil vi i Erhvervsministeriet gerne tage initiativ til det. Der kan vi også komme nærmere ind på det, som Radikale Venstre spørger til i forhold til den specifikke håndhævelse af lovforslaget.

I forhold til det, som hr. Torsten Schack Pedersen fremhæver i sin tale, med, at vi er nødt til at få evalueret lovforslaget undervejs, vil jeg sige, at der jo er indlagt et forslag om en evaluering efter 3 år, men der vil være en løbende monitorering af, hvordan lovforslaget bliver implementeret og bliver anvendt, som vi sammen med organisationerne vil gennemføre, sådan at vi også kan tage ting i opløbet. Men vi kan også drøfte videre i udvalgsarbejdet, om det snit er lagt helt præcist.

I forhold til Dansk Folkepartis bemærkning vil jeg sige, og det er jo ikke, fordi vi på den måde skal komme ind på konkrete virksomheder, men nu blev der nævnt to konkrete inden for samme sektor, at jeg ikke er sikker på, at vi har læst lovforslaget helt på samme måde, men det kan vi også udbore i udvalgsarbejdet. Hvis man nu tager Thisekoncernen som eksempel her, vil de efter de her regler skulle have deres penge inden for 30 dage, mens Arla ville skulle vente 60 dage, og det håber jeg kan være en imødekommelse af Dansk Folkeparti. Men lad os ellers komme det nærmere i udvalgsarbejdet. Det er bestemt en mulighed. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg er udmærket klar over, at der er den anden betalingsfrist i forhold til vareleverandører med en omsætning under 350 mio. euro, men så står der også i ministerens skriftlige fremsættelse, at det drejer sig om de letfordærvelige fødevarer. Jeg ved godt, at de fleste af produkterne fra et mejeri nok er i kategorien letfordærvelige fødevarer, men jeg vil bare gerne have ministeren til reflektere over, at der jo også findes fødevarer, som ikke er letfordærvelige, altså konsumvarer, som har længere holdbarhed. Det kunne f.eks. være marmelade eller sodavand eller andre ting. Hvor lægger man snittet i forhold til begrebet letfordærvelige fødevarer? Det synes jeg selvfølgelig er interessant at vide, ikke mindst for dem, der så skal levere det.

Så vil jeg blot for en sikkerheds skyld også bede ministeren om at tilvejebringe et svar på det andet spørgsmål, jeg havde omkring de bekymringer, der er kommet i en henvendelse omkring andelshavere i andelsselskaber. Jeg ved godt, at man har givet høringssvar, men vi vil også gerne have et svar her i forbindelse med lovarbejdet.

Tak, og værsgo.

Tak for det. Det var mit forsøg på at illustrere, at de ulige vilkår sådan set var til gunst for den mindre part i forhold til betalingsfrister. Jeg tror, det sikreste og klogeste nok er, at vi i udvalgsarbejdet kommer nærmere definitionen af, hvornår noget er letfordærveligt, og hvornår det ikke er, f.eks. marmelade over for mælk. Vi kan gøre det mere generelt.

Så vil jeg sige, at jeg forstår rigtig godt de bekymringer, der kan være i forhold til vores andelsmodel, for det er en hæderkronet model, som vi kan være stolte af i Danmark. Nu havde vi i går behandlingen om demokratiske ejerformer inden for vores erhvervsstruktur, hvor andelsbevægelsen jo er et af arnestederne til den måde at tænke på. Derfor har vi en fælles interesse i, at det bliver grundigt belyst, og det stiller vi os selvfølgelig til rådighed for i det udvalgsarbejde. Det skal der ikke være nogen tvivl om.

Hr. Hans Kristian Skibby? Nej.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.