L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 Bilag 1
Offentligt

København

Februar 2021

Fælles høringssvar over supplerende høring til forslag til lov om urimelig

handelspraksis: vedrørende administrative bødeforelæg og bødeniveauer

I arbejdet med implementeringen af EU direktiv 2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden er udsendt en supplerende høring omhandlende §§

19 og 20 i lov om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden vedrørende

administrative bødeforelæg. Med dette høringssvar ønsker medunderskrivende organisationer at komme

med fælles bemærkninger til ændringerne foreslået til §§ 19 og 20.

§ 19, stk. 4

I forhold til det oprindelige lovudkast er § 19, stk. 4, taget ud af lovudkastet. Vi er efter henvendelse blevet

informeret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at § 19, stk. 4, er blevet fjernet, fordi den er vurderet

overflødig, idet det fremgår af anden lovgivning, at en aftalepart i god tro ikke kan straffes med bøde. Dette

er endvidere præciseret i de specielle bemærkninger til § 19. I alliancen er vi enige i, at købere, som handler

i god tro, ikke skal straffes med bøde, og har fuld forståelse for, at det ikke behøver at være specificeret i

loven.

§ 20, stk. 1, og § 20, stk. 4: Administrative bødeforelæg

§ 20, stk. 1, i forslag til ændret lovtekst giver den regulerende myndighed mulighed for uden samtykke fra

anklagemyndighed at tilkendegive, at sager kan afgøres ved administrativt bødeforelæg. § 20, stk. 4, giver

mulighed for, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for udstedelse af disse administrative

bødeforelæg. Myndighedens kompetence til at tilkendegive administrative bødeforlæg retter sig mod sager,

som er ukomplicerede, hvor overtrædelsen er umiddelbart konstaterbar, og hvor den pågældende tilstår det

strafbare forhold og erklærer sig rede til at betale en bøde som angivet i børeforelægget. Dette ser vi i

alliancen som en fornuftig mulighed for, at den regulerende myndighed kan færdigbehandle sager, som

vurderes at være ukomplicerede og uden bevismæssig tvivl. Denne ændring bakker vi op om blandt de

medsskrivende organisationer.

Bemærkninger til § 19: Bødeniveauer

Vi er i organisationerne meget tilfredse med, at der er præciseret niveauer og rammer for bøders størrelse.

Dette har vi i organisationerne efterspurgt i vores fælles høringssvar, og det vil medvirke til klarhed for

aktører, som loven vedrører. Det skal dog anbefales, at det i lovudkastets bemærkninger til §19 gøres klart,

om de foreslåede bødestørrelser alene skal anvendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en sag kan

afgøres med et administrativt bødeforlæg (dvs. uden en retssag ved domstolene), eller om de foreslåede

bødestørrelser også er retningsgivende for domstolene, når domstolene skal fastsætte en bødes størrelse.

Vi har tre bemærkninger til modellen:

•

Vi mener, at størrelsesmodellen baseret på global omsætning mangler validitet i forhold til at være

mål for forhandlingsstyrke i landbrugs- og fødevaresektoren. Dette har været centralt i vores kritik

af en størrelsesdifferentieret regulering som den, der ligger i direktivets minimumsimplementering.

Dette vil også forårsage nogle tilfældigheder i forhold til bødestørrelser, om end dette for os er langt

mindre kritisk, end hvorvidt en samhandelsaftale er omfattet lovens forbud eller ej. Implikationen af

at bruge den globale koncernomsætning vil eksempelvis være, at to på det danske marked lige store

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

København

Februar 2021

leverandører vil kunne ifalde vidt forskellige bøder alt efter, om de indgår i en eksempelvis danskejet

koncern med under 350 mio. euro i omsætning eller i en eksempelvis nordisk koncern med over 350

mio. euro i omsætning. Direktivet begrænser ikke adgangen til at anvende en anden størrelsesmodel

for bødeniveauet, og det mener vi vil være hensigtsmæssigt.

Modellen tager højde for virksomheders forskellige størrelse og omsætning i tre kategorier: Under 2

mio. euro; mellem 2 og 350 mio. euro samt over 350 mio. euro. Dette er en meget grovmasket

differentiering. Der er meget stor forskel mellem at omsætte for 30 mio. kr. årligt og 2,5 mia. kr. årligt

–

begge vil kunne ifalde bøde inden for rammen på 50.000. Ligeledes er det overvejet, om det er

hensigtsmæssigt, at en virksomhed med 50 mia. kr. i omsætning

’kun’ har

en bøderamme, som er

dobbelt så stor som en virksomhed med eksempelvis 50 mio. kr. i omsætning. Man kunne overveje

at lægge ekstra grænser ind, og dermed ekstra differentiering i bødestørrelser, eksempelvis ved 100

mio. euro samt ved 2 mia. euro. Vi anerkender dog også et hensyn til, at bødeniveauer skal være

administrativt enkle at håndtere.

I medunderskrivende organisationer oplever vi de foreslåede bødeniveauer som værende relativt

lave henset til, at et af formålene med bøderne er, at de skal have en afstrækkende effekt. De

specielle bemærkninger til loven præciserer, at bøderne bør have en størrelse, som afskrækker

købere fra at overtræde forbud. Det følger også af det bagvedliggende direktiv. Dette hænger meget

sammen med ovenstående punkt om den grovmaskede struktur. En bøde på 50.000 kr. er

sandsynligvis afskrækkende for virksomheden med en omsætning på 50 mio kr. i Danmark, mens en

bøde på 100.000 kr. næppe virker afskrækkende for en virksomhed, som omsætter for 40 mia. kr. i

Danmark.

•

På trods af ovenstånde bemærkninger omkring bødeniveauer og om overvejelser, vi mener lovgiver bør gøre

sig, vil vi dog i medunderskrivende organisationer kunne bakke op omkring de foreslåede ændringer til §§ 19

og 20.

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 København

Sendt pr. e-mail [email protected] med kopi til

[email protected] og [email protected]

Den 15. februar 2021

Supplerende høring over §§ 19-20 i udkast til forslag til lov om urimelig han-

delspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsy-

ningskæden vedrørende administrative bødeforlæg og bødeniveau

Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i

relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i supplerende høring,

for så vidt angår forslagets bestemmelser om administrative bødeforelæg og bødeniveau (§§19-20),

og har følgende bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv skal indledningsvis fastslå, at vi principielt er imod overimplementering, herunder

ikke mindst den overimplementering, som udkastet til forslag til lov om urimelig handelspraksis i

relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i helhed lægger op til.

Dansk Erhverv er generelt betænkelige ved administrative bøder, særligt på områder der ikke tid-

ligere har været lovreguleret. Vi har samtidig forståelse for Rigsadvokaten og Justitsministeriets

ønske om at spare ressourcer hos myndigheden, anklagemyndigheden og domstolene. Dette hen-

syn kan dog aldrig overstige hensynet til virksomhedernes retssikkerhed.

Dansk Erhverv har derfor med tilfredshed noteret sig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

kompetence til at beslutte, hvordan en eventuel sag skal afsluttes, herunder om sagen skal afslut-

tes med et påbud fremfor en bøde. Idet der er tale om ny lovgivning på et område, der ikke på nu-

værende tidspunkt er reguleret særskilt, opfordrer Dansk Erhverv til, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen primært

–

med undtagelse af forsætlige overtrædelser af lovgivningen

–

anvender

vejledning og eventuelle påbud i forbindelse med håndhævelsen af de danske regler.

Dansk Erhverv kan også se fornuften i den model for udmåling af bøder, som Erhvervsministeriet

foreslår, og praktikaliteten i muligheden for at udstede bødeforlæg. Dansk Erhverv er dog samti-

dig bekymret ved udformningen af foreslåede model, samt de retssikkerhedsmæssige hensyn i

forbindelse med kompetencen til at udstede administrative bødeforlæg.

Side 1/5

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Det fremgår af det supplerende udkasts bemærkninger til § 19

, at en køber, der har modtaget en

§1, stk. 3-erklæring i god tro, ikke kan anses for at have handlet med den fornødne uagtsomhed,

for at der kan idømmes bødestraf. Det er Dansk Erhverv meget enig i, men da man ikke kan lov-

give i bemærkningerne, skal det fremgå direkte af lovteksten, ligesom det var tilfældet i det oprin-

delige udkast til formulering af § 19, stk. 4.

Da der er tale om særlovgivning, forventer Dansk Erhverv endvidere, at bøder

–

i overensstem-

melse med almindelige danske retsprincipper

–

kun kan anvendes, såfremt der er tale om groft

uagtsomme eller fortsættelige overtrædelser af lovgivningen. Det bør fremgå klart og tydeligt af

lovgivningen og af bemærkningerne.

For så vidt angår de generelle bemærkninger i det oprindelige udkast til lovforslag vedr. tvangsbø-

der

, er disse afsnit ikke medtaget i det supplerende udkast til lovforslag. Vi antager, at dette er en

fejl.

Specifikke bemærkninger

§ 19, stk. 1:

Dansk Erhverv har med tilfredshed noteret sig, at bestemmelsen giver Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen mulighed for at give virksomhederne påbud, førend der rejses krav om bøde.

Da der er tale om regulering af et område, der på nuværende tidspunkt ikke er reguleret særskilt i

Danmark, opfordrer Dansk Erhverv til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen primært

–

med

undtagelse af forsætlige overtrædelser af lovgivningen

–

anvender vejledning og eventuelle påbud

i forbindelse med håndhævelsen af de danske regler.

Da der er tale om særlovgivning, forventer Dansk Erhverv endvidere, at bøder

–

i overensstem-

melse med almindelige danske retsprincipper

–

kun kan anvendes, såfremt der er tale om groft

uagtsomme eller fortsættelige overtrædelser af lovgivningen. Det bør fremgå klart og tydeligt af

lovgivningen og af bemærkningerne.

§19, stk. 2:

Dansk Erhverv kan umiddelbart godt se fornuften med den model for udmåling af bøder, som Er-

hvervsministeriet forslår i det supplerende udkast til lovforslag. Vi er dog samtidig bekymret ved

den nuværende udformning af modellen.

For det første fremgår det ikke klart af hverken modellen eller det Supplerende Lovforslags be-

mærkninger, at det er købers årlige globale koncernomsætning, der danner grundlæg for udmå-

ling af bødens størrelse. Det supplerende udkast til lovforslag

og modellen henviser alene til ”virk-

somhedens omsætning”. Idet køberen er

pligtsubjekt, og den eneste part i aftale forholdet, der

Det Supplerende Lovforslags specielle bemærkninger til § 19, afsnit 5.

Lovforslaget side 41-42.

2/5

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

kan pålægges bøder, bør det fremgå, at det er køberens omsætning

–

og ikke virksomhedens om-

sætning

–

der er den relevante.

For det andet inkluderer modellen købere med en årlig global koncernomsætning på under EUR

2 mio. Det er vi umiddelbart uforstående overfor, da disse købere ikke er omfattet af udkastet til

lovforslag, jf. udkastets § 3, stk. 1 og 2, samt udkastets § 4, stk. 1 og 2. Købere med en årlig global

koncernomsætning på under EUR 2 mio. bør derfor heller ikke være medtaget i modellen for ud-

måling af bøder.

For det tredje lægger modellen op til, at de potentielle bøder skal være de samme uanset om købe-

ren har en årlig global koncernomsætning på EUR 2,5 mio. eller på EUR 349,5 mio. Det er efter

vores opfattelse ude af proportioner og tager ikke det hensyn til køberens størrelse i betragtning,

som ellers fremgår af bemærkninger til det supplerende udkast til lovforslag

. Det bør fremgå

klart af udkastet til lovforslag, at de anførte beløb er udtryk for den maksimale bødestørrelse in-

denfor hver af kategorierne.

For det fjerde bør fradraget for formildende omstændigheder under visse omstændigheder være

højere. Desuagtet, at det er køberen, der er pligtigsubjekt, er det efter vores opfattelse ikke rime-

ligt, hvis køberen i en situation, som eksempelvis den nævnte i det supplerende udkast til lov-

forslag, hvor leverandøren har bedt om at få det pågældende vilkår ind i aftalen og oplyst køber,

at man ikke vil gøre indsigelser/klage over vilkåret (den forbudte handelspraksis)

–

eventuelt

mod at få højere priser eller bedre eksponering for sine produkter

– ”kun” kan få nedsat bøden

med maksimalt 30.000 kr.

Dansk Erhverv opfordrer til, at eksempelvis sådanne situationer sidestilles med den situation,

hvor køber har handlet i god tro og i tillid til en § 1, stk. 3-erklæring fra leverandøren, og hvor kø-

beren derfor ikke kan være anset for at have handlet med den fornødne uagtsomhed nødvendig

for idømmelse af bødestraf.

§ 20, stk. 1:

Dansk Erhverv er generelt imod administrative bøder, men anerkender, at bødeforlægsmulighe-

den i visse situationer kan være praktisk.

Det foreslås i det supplerende udkast til lovforslag, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gives

kompetence til at afslutte en sag ved udstedelse af administrativt bødeforlæg, såfremt den »på-

gældende tilstår det strafbare forhold og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist at

betale en bøde som angivet i bødeforelægget«,

samt at der er tale om »ukomplicerede

sager, og

hvor overtrædelserne er umiddelbart konstaterbare«

Det Supplerende Lovforslag, de specielle bemærkninger til § 19, afsnit 7.

Det Supplerende Lovforslags specielle bemærkninger til § 19, afsnit 14.

Det Supplerende Lovforslag punkt 2.7.3, afsnit 6.

3/5

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

I de generelle bemærkninger henvises til den kompetence Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

har i medfør af konkurrencelovens § 23b til at udstede (administrativ) bødeforlæg. Konkurrence-

lovens § 23b fremstår dermed som inspiration for bestemmelsen i det supplerende udkast til lov-

forslag § 20.

Dansk Erhverv er ikke enig i, at overtrædelser - for så vidt angår udkastet til lovforslaget §§ 3-6

ofte vil være ensartede og generelt ukomplicerede uden bevismæssig tvivl. Vi kan komme på en

række eksempler, hvor overtrædelser kan give anledning til tvivl, eksempelvis i de situationer

hvor leverandøren har foreslået det konkret aftalevilkår, eller hvor der skal fortolkes på hvorvidt

en aftale er klar og utvetydig. Dansk Erhverv er derfor ikke enig i, at fastsættelse af bødestørrelsen

som udgangspunkt vil være uden skønsmæssig betydning, idet sanktionsniveauet er fastsat i lov-

bemærkningerne.

Sanktioner

–

og bødeniveau

–

fastsættes som alt overvejende hovedregel af domstolene. I de helt

særlige tilfælde, hvor særmyndigheder

–

uden involvering af politi, anklagemyndighed og dom-

stole

–

får adgang til at afgøre straffesager ved bødeforlæg, tilsiger »væsentlige

retssikkerheds-

mæssige hensyn«

ifølge Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning bl.a., at overtrædelserne gene-

relt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål,

at sanktionsniveauet

ligger fast

At sanktionsniveauet skal ligge fast - før en kompetence til at udstede administrative bøder kan

udnyttes fremgår tillige af lovbemærkningerne til bl.a. konkurrencelovens § 23b, hvor der bl.a.

står at »Kompetencen

er begrænset til de tilfælde, hvor sagen er egnet hertil, dvs. hvor der fin-

des fast retspraksis for bødeudmålingen, og hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimi-

nalitet har givet samtykke til, at sagen afsluttes på denne måde.«

(vores understregning)

Forudsætningen om, at sagen skal være ”egnet hertil” førend kompetencen til at udstede admini-

strative bødeforlæg kan anvendes, fremgår tillige af det supplerende udkast til lovforslags be-

mærkninger

. Vi lægger dermed til grund, at Erhvervsministeriet er enige i, at der også i forhold

til nærværende udkast, først kan udstedes administrative bødeforlæg, når der findes en fast rets-

praksis for bødeniveauet.

Idet der er tale om lovgivning på et område, der ikke hidtil har være reguleret særskilt, findes der

efter vores opfattelse ikke på nuværende tidspunkt nogen fast retspraksis for bødeudmålingen.

For så vidt angår den model for udmåling af bøder, som Erhvervsministeriet forslår i det supple-

rende udkast til lovforslag, er den medtaget under de specielle bemærkninger til § 19

. Modellen

må også derfor forstås som Erhvervsministeriets forslag til de bødestørrelser, som anklagemyn-

digheden kan tage udgangspunkt i, såfremt en overtrædelse af udkast til lovforslagets §§ 3-6 skal

prøves ved domstolene, og ikke som bødeniveau for udstedelse af administrative bødeforlæg, idet

en sådan først kan fastlægges, når der findes en fast retspraksis for bødeniveauet.

Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning, pkt. 4.5.1 om administrative bødeforlæg (link:

4.5.1. Administrative bødeforelæg

–

Lovkvalitet).

Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 4990, højre spalte, andet afsnit.

Det Supplerende Lovforslag, de almindelige bemærkninger punkt 3.7.2, afsnit 2 og specielle bemærkninger til § 20, afsnit 4.

Det Supplerende Lovforslags specielle bemærkninger til § 19, afsnit 9.

4/5

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

På nuværende tidspunkt er det uklart, hvordan bødeniveauet vil udvikle sig, og det er derfor vores

opfattelse, at der som minimum skal være en 10-årig periode frem til 2031, hvor bøderne alene

kan fastsættes af domstolene.

Dansk Erhverv er imod, at en særmyndighed kan udstede administrative bødeforlæg uden ind-

dragelse af anklagemyndigheden. Det vil i så fald være en kompetence, der går langt videre end

den konkurrencemyndighederne har efter konkurrencelovens § 23b

–

der forudsætter samtykke

fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

–

og langt videre end kompetence efter den

oprindelige formulering i udkast til lovforslagets § 20, stk. 1, der forudsatte samtykke fra anklage-

myndigheden.

Da der er tale om særlovgivning, forventer Dansk Erhverv endvidere, at bøder

–

i overensstem-

melse med almindelige danske retsprincipper

–

kun kan anvendes, såfremt der er tale om groft

uagtsomme eller fortsættelige overtrædelser af lovgivningen. Det bør fremgå klart og tydeligt, af

lovgivningen og af bemærkningerne.

§ 20, stk. 4:

Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for udstedelse af administrative

bødeforlæg

må forudsætte, at det reelt bliver en domstols fastlagt bødepraksis, som danner grundlag

for det

--00o00--

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen,

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent

5/5

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jakobsens Vej 35

2500 Valby

Sendt pr e-mail:

[email protected]

Kopi

[email protected]

[email protected].

15. februar 2021

Hotel Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

www.horesta.dk

[email protected]

Supplerende høringssvar over §§ 19-20 i Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

HORESTA takker for modtagelse af ovennævnte lovforslag og afgiver hermed sit supplerende

høringssvar med henvisning til HORESTA tidligere høringssvar af 29. januar.

Det er med henvisning til HORESTAs tidligere høringssvar fortsat HORESTAs opfattelse, at

Lovforslaget kan resultere i urimelig handelspraksis for den del af oplevelses-, turist- og

restauranterhvervet, som omsætter for mere end 2 mio. HORESTA frygter, at disse virksomheders

rettigheder svækkes. HORESTA gør desuden opmærksom på, at Loven ikke tager højde for,

hvorvidt disse virksomheder overhovedet er fødevarevirksomheder og hvor handel med fødevarer

udgør en væsentlig del af omsætningen. Disse forhold bør tages betragtning bl.a. i forhold til

proportionalitetsprincippet ved eventuelle overtrædelse.

HORESTA støtter ikke administrative bøder men anerkender, at bødeforlægsmuligheden kan være

praktisk foranstaltning, hvis der er helt klare regler for overtrædelser og bødestørrelser, og

virksomheden kan nægte at betale den, så sagen kan sendes til en domstol.

HORESTA vil gerne henlede opmærksomheden på erfaringerne med de administrative bøder, som

fødevarevirksomheder modtager i forbindelse med overtrædelser af Fødevareloven. Det viser, at

myndigheden oftere tyr til bødeudskrivelse, når myndigheden selv kan skrive bøden ud, end hvis de

først skal have en dom, inden bøden udskrives. I praksis viser de snart 20 års erfaring med

Fødevarestyrelsens bemyndigelse til at udstede administrative bødeforlæg, at virksomhederne i alt

overvejende vedstår det administrative bødeforlæg, selvom virksomhederne ikke er enige i

overtrædelsen, idet virksomheden ikke ønsker at fremstå med en politianmeldelse.

Retssikkerheden, som domstolen netop skulle sikre, er udfordret af, at virksomhederne reelt

vedkender sig administrative bøder for overtrædelser, som de ikke er enige i.

Det er desuden HORESTAs vurdering, at det foreslåede bødeniveau er ekstremt højt og ude af

proportion. Ikke mindst set i lyset af, at bødeniveauet slet ikke er fastsat af domstolene. Det fremgår

cvr.nr. 17 01 48 11

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ikke af høringen, hvilke overvejelser der er for kategoriseringen af virksomhedernes omsætning i

forhold til grundbødestørrelserne og HORESTA frygter, at manglende kendskab til styrkeforholdet

mellem relationerne i værdiomsætningskæden af fødevarer, hvor virksomheder i detailleddet med

en omsætning over 2 mio. Euro sagtens kan udgøre en lille indkøber og operatør af fødevarer.

Bøderne kan således udgøre en væsentlig andel eller eventuel hele andelen af fødevareindkøbet fra

leverandøren.

Hotel Restaurant

& Turisterhvervet

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Tel +45 35 24 80 80

Fax +45 35 24 80 88

Med venlig hilsen

Tine Skriver

Fødevarechef

HORESTA

www.horesta.dk

[email protected]

cvr.nr. 17 01 48 11

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Cathrine Koch Olsen

Emne:

SV: Supplerende høring: Udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i

relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

11. februar 2021 15:15

Til:

Hanne Colberg <[email protected]>; Julie Kragh Kruse <[email protected]>;

[email protected]

Emne:

SV: Supplerende høring: Udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder

i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 3. februar 2021 sendt forslag til lov om urimelig handelspraksis i

relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

pr. e-mail:

[email protected]

16. februar 2021

Dok. 206322

Supplerende høring over §§ 19-20 i lov om urimelig handelspraksis i relationer

mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden vedrørende

administrative bødeforlæg og bødeniveau

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt ovenstående i høring og bedt om

Forbrugerrådet Tænks bemærkninger.

Det kan oplyses, at vi ingen bemærkninger har til forslaget

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Morten Bruun Pedersen

Cheføkonom

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10 - 12

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

J.nr.: 21/04890-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

17. februar 2021

Erhvervsministeriet har ved brev af 3. februar 2021 (sagsnr. 19/06399) anmodet om eventuelle

bemærkninger til supplerende høring over §§ 19-20 i lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden vedrørende administrative bødeforlæg og

bødeniveau.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR.

21659509 • EAN. NR.

5798000161221

L 184 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Erhvervsministeriet

11. februar 2021

J.nr.: 20/03743-4

Sagsbehandler: CRJ

Erhvervsministeriet har ved brev af 3. februar 2021 (sagsnr. 19/06399) anmodet om eventuelle bemærkninger til

supplerende høring over udkast til forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i

landbrugs- og fødevareforsyningskæden for så vidt angår lovens bestemmelser om administrative bødeforelæg og

bødeniveau (§§19-20).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00

•

Mail:

[email protected]

•

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk