L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021

Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 Bilag 10
Offentligt

L184, Urimelig Handelspraksis

Folketingets Erhvervsudvalg, 8. april 2021

EU Direktivet om urimelig handelspraksis er misforstået i en dansk sammenhæng

1a) EU Direktivet er, som vi ser det, vedtaget for at adressere nogle helt andre problemstillinger end dem vi har imellem

danske leverandører og dansk detailhandel

1b) I Sydeuropa bliver nogle mindre bønder angiveligt presset i deres afsætning af landbrugsvarer til de store

dagligvarekæder, og det er, som vi forstår det, primært dette problem EU Direktivet er lavet for at forhindre

1c) I Danmark er landbrugssektoren domineret af nogen meget store aktører med stærke positioner på markedet (Arla og

Danish Crown) og dagligvarehandlen har behov for også de mindre leverandører for at opretholde et interessant udvalg af

varer til kunderne

1e) Grænsen i EU Direktivet for hvornår en leverandør er dækket af begrænsningerne er EUR 350 million i årlig omsætning

–

i Danmark omfatter denne grænse også de store, og i nogen tilfælde, markedsledende leverandører

L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021

I Danmark gøres der allerede meget frivilligt for at beskytte de små leverandører

2a) De mindste leverandører er afgørende for den danske detailhandel og derfor gøres der allerede meget af frivillighedens

vej for at hjælpe disse til gode vilkår

2b) I Salling Group gør vi blandt andet følgende:

2b1) Betaling inden for få dage af fakturaer for de mindste af vores leverandører

2b2) Mellemfinansiering af tilgodehavende på Salling Groups kreditværdigheder for mange mia. kr., hvilket betyder at

leverandørerne bliver betalt inden for få dage (hvis de frivilligt har aftalt mellemfinansiering med Salling Group)

2b3) Ad flere omgange har Salling Group frivilligt frigivet 500 mio. kr. i umiddelbart likviditetstilskud, ved at tilsidesætte

kreditbetingelserne til de mindste leverandører i 2020 for at afhjælpe likviditetsudfordringer i forbindelse med Corona-

krisen

L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021

EU Direktivet vil i mange tilfælde forringe likviditeten for mange af de små leverandører

- de eneste vindere er bankerne

3a) Med EU Direktivets implementering bliver likviditeten i den danske dagligvarehandel så presset at Salling Group bliver

nødt til at opsige mellem-finansiering af tilgodehavender for de små leverandører

3b) Salling Group stiller i dag mange mia. kr. til rådighed for de leverandører der frivilligt har tilmeldt sig mellemfinansiering

(Supply Chain Financing) af deres tilgodehavender

3c) Med denne ordning bliver leverandørerne betalt efter få dage og de kan dermed opsige en dyr kassekredit i banken og

erstatte med vores mellemfinansiering

3d) Med implementering af EU Direktivet bliver Salling Group nødt til at opsige denne mellem-finansiering, og det vil betyde

at leverandører der i dag bliver betalt efter få dage, i fremtiden vil blive betalt efter 30 eller 60 dage

3e) De eneste der vinder på dette er bankerne, som så vil være i stand til at opkræve en højere rente på en kassekredit for

de mindre leverandører

3f) Man skal forvente en del omtale af netop dette forhold, når de små leverandører ser at deres likviditet bliver forringet af

implementeringen af EU Direktivet i dansk lov (vi har allerede hørt om de første reaktioner hos vores mindre leverandører i

Tyskland)

L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021

Når EU Direktivet i sin reneste form allerede er misforstået i dansk sammenhæng, og

alene hjælper bankerne, hvorfor så overimplementere i Danmark?

4a) Skaden på dansk erhvervsliv ved en lovmæssig indblanding i aftalefriheden mellem leverandørerne og

dagligvarehandlen bør begrænses til et absolut minimum

4b) Allerede ved en minimumsimplementering vil man trække milliarder af kroner ud af kasserne i den danske

dagligvarebranche

4c) Dagligvarebranchen i Danmark er en af de industrier der beskæftiger fleste mennesker, og det er en afgørende sektor

for at få unge mennesker, og folk på kanten af arbejdsmarkedet, i beskæftigelse

4d) I Danmark er de to største aktører på markedet (COOP og Salling Group) enten medlemsejet eller fondsejet. Det vil

sige der er ingen personlig aktionærer der trækker penge ud til sig selv

4e) I Salling Group går overskuddet alene til to formål:

4e1) Investere tilbage i virksomhedens udvikling, og dermed skabe bedre forhold for medarbejderne og flere

arbejdspladser

4e2) Til velgørende formål via donationer fra Salling Fondene

L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021

Den foreslåede overimplementering af EU Direktivet i dansk lov (L184) kommer alene de

største leverandører til gavn

5a) I L184 lægges der op til en overimplementering af EU Direktivet i dansk lov

5b) Vedtages det foreslåede lovforslag vil det alene komme de største leverandører til gode (Carlsberg, Danish Crown, Arla

etc.)

5c) L184 vil skade de små leverandører, som EU Direktivet ellers var lavet for at beskytte, da L184 vil yde stort set samme

beskyttelse af de største leverandører, som af de små, og dermed ikke hjælpe de små til forholdsmæssig bedre aftaler

5d) De største leverandører har absolut ingen brug for beskyttelse

–

deres overskudsgrader overstiger langt dem i

dagligvarehandlen, og samtidig er deres produkter så vigtige for kunderne at de ikke kan fravælges af dagligvarehandlen

5e) Argumentet om, at en lovmæssig begrænsning af kreditkrav de mindste leverandører alene, vil føre til at disse

fravælges, til gavn for de største, er helt misforstået. De mindste leverandører tilvælges, fordi de tilfører kunderne et godt

alternativ, og dette vil fortsat være afgørende i kampen om kundernes gunst

L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021

Det danske lovforslag vil forvride konkurrencen på dagligvaremarkedet til fordel for de

udenlandske aktører

6a) I den danske dagligvarehandel, er der udover de danske aktører primært norsk-ejede aktører (Rema 1000 og

Dagrofa/Norgesgruppen med kæder som Menu og Spar) samt tyske aktører (Lidl og Aldi)

6b) I Tyskland har man, som vi forstår det, planlagt en de-facto minimums-harmonisering af EU Direktivet

6c) I Norge er man ikke omfattet af

EU’s

regler

6d) L184 vil i sin nuværende form være mere skadelig for de danske aktører end de udenlandske, da disse primært har

deres forretning i Danmark, mens Rema, Dagrofa/Norgesgruppen, Lidl og Aldi primært har deres forretning uden for

Danmark

6e) Den relative, negative påvirkning af de danske aktørers regnskaber bliver derfor størst, og med L184 vil Folketinget

derfor primært styrke de udenlandske konkurrenter, og forvride konkurrence væk fra dem der har hjemmemarkedet i

Danmark

L 184 - 2020-21 - Bilag 10: Præsentation fra Salling Group til brug ved foretræde for udvalget den 8. april 2021

Vi foreslår at begrænse skaden fra EU Direktivet med en minimums-harmonisering,

tilsat eventuel yderligere beskyttelse af de mindste leverandører samt minimums-

kredittid fra de største leverandører

7a) Som beskrevet er EU Direktivet i sin reneste form allerede misforstået og unødvendigt i Danmark, og vil trække meget

likviditet ud af både dagligvarehandlen, og de mindste leverandørers regnskaber, til gavn kun for bankerne

7b) Vi opfordrer derfor til at Folketinget kraftigt overvejer at begrænse skaden, ved ikke at tilføje yderligere begrænsninger

til aftalefriheden mellem handlen og de største leverandører

7c) I stedet for den foreslåede unødvendige beskyttelse af de største leverandører, foreslår vi at det overvejes at

implementere yderligere beskyttelse af de mindste leverandører

7d) Dette kunne være igennem yderligere begrænsning af kredittiderne for leverandører med en årlig koncernomsætning

på under 100 mio. kr.

7e) Derudover foreslår vi at der bliver lovgivet om en minimums-kredittid på 30 dage for de store leverandører. Situationen i

dag er at dagligvarehandlen i Danmark i mange tilfælde bliver tvunget til at acceptere meget korte kredittider fra de største

udenlandske leverandører (Unilever, P&G, Nestle etc.)