Erhvervsudvalget 2020-21
L 184 Bilag 12
Offentligt
2368602_0001.png
Foretræde for Erhvervsudvalget | 2021-04-08
L184
–
forslag til
lov om urimelig
handelspraksis
Markedsdirektør Henrik Hyltoft
Markedschef Lotte Engbæk Larsen
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0002.png
Hovedpointer
•
Overimplementeringen skader den fri konkurrence og kan føre til højere priser for
forbrugerne.
•
Overimplementeringen sætter store (multinationale) selskaber i en bedre forhandlingsposition
på bekostning af danske virksomheder, arbejdspladser og forbrugere.
2
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0003.png
Direktivet påvirker konkurrencen negativt.
L184 gør det værre.
•
Direktivet og konkurrencen:
•
Direktivet er konkurrencebegrænsende af natur, da direktivet fastsætter grænser for, hvilke
aftalevilkår samhandelsparter kan indgå.
•
Direktivet er en ensidig beskyttelse af leverandører
–
små købere beskyttes ikke.
•
Det er ikke muligt at konkurrenceneutralisere en konkurrencebegrænsning ved at skabe en anden.
L184 overimplementeringen medfører:
•
ikke noget højere beskyttelsesniveau af hverken landmanden, eller de små- og mellemstore
leverandører.
•
en betydelig risiko for et smallere forbrugerudvalg og højere forbrugerpriser.
•
en ensidig konkurrencefordel til store multinationale leverandører på bekostning af den danske
detailhandel, danske grossister, danske restauranter, danske cafeer og danske forbrugere.
•
at Danmark tilsidesætter
–
og i værste fald modarbejder
–
direktivets formål og balance,
og derigennem lægger yderligere begrænsninger på den fri konkurrence, hvilket vil være til
skade for både danske virksomheder og forbrugere.
•
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0004.png
Leverandørerne dominerer
»Det
fremgår af tabellerne, at blandt de udvalgte, så er de store fødevareproducenter
typisk er en del større end dagligvarekæderne i Danmark, når man måler på årlig
koncernomsætning.«
Tabeller og citat: Erhvervsminister Simon Kollerup
besvarelse af spørgsmål 14 til L184 stillet af Erhvervsudvalget den 23. marts 2021
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0005.png
Beskyt de små
–
ikke de store
•
Argumentet
om ”lige vilkår for alle”
er ikke korrekt. Der vil kun være lige vilkår mellem to leverandører
af forskellig størrelse i direkte konkurrence på samme marked. Men ønsket om ”lige vilkår” er kun for
leverandørerne
–
aldrig for køberne. Det vil betyde endnu mere ulige vilkår i forhold til køberen og
ignorerer det faktum, at det langt fra altid er detailhandelen, som er køberen, men køberen kan også
være mellemhandlere og mindre producenter.
Små leverandører er et aktivt tilvalg på grund af differentierede produkter. Frygten for fravalg af mindre
leverandører genkendes ikke i branchen.
Likviditet kan kun bruges en gang. Flere penge til de store leverandører betyder færre penge til de små-
og mellemstore leverandører, færre penge til de lokale brugsforeninger og selvstændige købmænd, samt
færre penge til nye investeringer i teknologi og grøn omstilling.
For detailhandelen og andre virksomheder vil konsekvenserne være: nedgang i likviditet,
arbejdskapital og indtjening, og tabte arbejdspladser.
Køberen er langt fra altid dagligvarehandelen, men også fx restauranter, barer, og bagere, der ofte
er betydeligt mindre end deres leverandør. For dem kan en nedgang i likviditet reelt resultere i lukning.
•
•
•
•
5
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0006.png
Forbrugerne advarer mod højere priser
•
L184-overimplementeringen vil betyde
•
Begrænsning af konkurrencen
•
Smallere forbrugerudvalg
•
Højere priser for forbrugerne
Forbrugerne har interesse i at have et stort og
varieret udvalg af varer, samt produkter fra små
og mellemstore leverandører på hylderne =>
detailhandelen har derfor en interesse i at have
og sælge disse produkter.
Den danske overimplementering vil skade danske
forbrugere.
De europæiske konkurrencemyndigheder og den
europæiske forbrugerorganisation BEUC har
begge advaret mod at inkludere de helt store
leverandører, bl.a. på grund af risikoen for
forøgede forbrugerpriser.
6
•
•
•
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0007.png
Dansk Erhvervs forslag
Danmark skal minimumsimplementere direktivet.
Alternativt
•
•
•
•
Undlad at beskytte store leverandører
≥€350
mio.
Skab balance ved at sikre køberen minimumsbetalingsfrister på 30 dage i samhandel med de store leverandører
≥€350
mio.
Lav i stedet for tiltag der reelt hjælper de små.
•
Undtag købere
≤€2
mio. fra den danske implementering (ikke kun betalingsfrister).
Grundig evaluering.
Tag den nødvendige tid
–
implementér direktivet ordentligt.
7
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0008.png
Vi er ikke de
eneste…
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0009.png
HORESTA foreslå, at direktivet minimumimplementeres i dansk ret
HORESTA repræsenterer i alt overvejende grad købere af fødevarer. En stor del af virksomhederne vil i
sammenhæng med lovforslaget være den svage part i forhandlingerne med sine leverandører.
Specifikt for hotel og restaurantbranchen vurderes det, at virksomheder, som har en omsætning på under
2 mio. EUR, udgør langt hovedparten virksomheder opgjort i antal.
–
Desuden vil mange virksomheder, som ikke er fødevarevirksomheder jf. Fødevarelovgivningen og herunder
autorisationsbekendtgørelsen om fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen, indkøbe fødevarer til f.eks.
medarbejdere, kantinedrift samt outsourcet kantinedrift i sundhedssektoren.
Lovforslaget overimplementering er i modstrid med direktivets intension om at beskytte den svage aktør i en
forhandlingssituation og tager ikke højde for fødevareværdiomsætningskæden i Danmark.
–
–
Lovforslaget er ikke kun en beskyttelse af de små leverandører fra nogle få store indkøbere i form af
dagligvarekæder og detailkoncerner, som urimeligt kan presse leverandørerne.
Lovforslaget er
–
i modsætning til direktivet
–
en begrænsning af mange, mindre detailvirksomheder, når de
indkøber fødevarer fra store grossister, nationale og multinationale fødevareproducenter, -koncerner, samt
primærproducenternes leverandørvirksomheder.
HORESTA kan bekræfte, at vareindkøb ikke beror på, hvor vidt man kan presse betalingsfristerne, men på
virksomhedernes madkoncepter i udespisebranchen og i den sidste ende forbrugerpræferencerne.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0010.png
HORESTA repræsenterer i alt overvejende grad købere af fødevarer, der
–
i sammenhæng med lovforslaget
–
er den svage part i forhandlingerne med sine
leverandører.
Dansk lovgivning bør ikke beskytte store grossister, nationale og multinationale
fødevareproducenter, -koncerner, samt primærproducenternes l
leverandørvirksomheder mod mindre danske restauranter, hoteller og barer.
Ved at give de store leverandører direktivets fordele, giver man samtidig de store en
betydeligt forøget forhandlingskraft i tillæg til den meget store forhandlingskraft, de
allerede har. For allerede pressede restauranter, hoteller og barer, kan dette reelt
resultere i højere priser og i sidste ende, lukning.
Det er forkert, når det påstås, at betalingsfrister er afgørende for vareindkøb.
Virksomhedernes madkoncepter i udespisebranchen og i sidste ende
forbrugerpræferencerne er afgørende for vareindkøb
–
ikke betalingsfrister!
HORESTA opfordrer til, at lovforslaget ændres, således at direktivets minimum-
implementeres i dansk ret.
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0011.png
Landsforeningen af
Danske Mælkeproducenter
Formand
Kjartan Poulsen
➢
Over halvdelen af danske mælkeproducenter er medlem, og de
producerer cirka 2/3 af al dansk mælk.
➢
Over 95 pct. af mælken afsættes til andelsselskaber
➢
Dansk andelspraksis gælder, men den er ikke lovfæstet, og vil
blive overtrumfet af Lov om urimelig handelsvilkår
 L 184 - 2020-21 - Bilag 12: Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalgt den 8. april 2021
2368602_0012.png
Lov om urimelige handelsvilkår er
baseret på forkert præmis
➢
L184 omgår direktivets formål med at beskytte små
aktører i fødevarekæden, herunder andelshavere
➢
L184 antager, at danske andelshavere har en stærk
forhandlingsposition
–
det er forkert
➢
L184 antager, at danske andelshavere er godt
beskyttede i andelsstrukturen
–
det er forkert
➢
Resultatet kan blive, at der gælder betydeligt svagere
retsgarantier og kontrol for andelshavere, end hvad vi
kender fra lovgivningen om aktieselskaber og fonde
✓
Se uddybning i eftersendt materiale eller høringssvar