L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
L 185 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

8. marts 2021

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af

Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et euro-

pæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordnin-

ger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om opret-

telse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for hen-

holdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samar-

bejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsbor-

gere med ulovligt ophold m.v.)

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Johanne Black

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 48

[email protected]

2020 - 9295

1513719

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december 2020 til den 13. januar

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti

Nu, Amnesty International, Asylret, BARID

–

Board of Airline Representatives in

Denmark, Bedsteforældre for Asyl, Billund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk

Luftfart (BDL), By og Havn (Københavns Havn), Centralorganisationernes Fællesud-

valg CFU, Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Shipping- og Hav-

nevirksomheder, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Missionsråd,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,

Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Industri (DI), DIG-

NITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Ra-

cediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning

–

Danish Aviation Associa-

tion (ESDAA), Erhvervsministeriet, Esbjerg Lufthavn, Finansministeriet, Finansrådet,

Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Håndværksrådet, Indvandrer-

rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet, Kommunernes

Side

1/8

L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Landsforening (KL), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internatio-

nale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, København-

Malmö Havn, Københavns Lufthavn (CPH), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen

Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af

kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Midtjyllands Lufthavn,

Odense Lufthavn, Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Co-

operation in Europe, Politiforbundet i Danmark, PROSA

–

Forbundet af It-professi-

onelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten

i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød,

Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i

Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i

Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønder-

borg, Retten i Viborg, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Saga Shipping, SAS, SOS Ra-

cisme, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Sønderborg Lufthavn, Trafikselska-

bet Movia, Transport- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændingenæv-

net, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), VisitDenmark, World

Health Organization (WHO), Work-live-stay Southern Denmark, Ældresagen, Ægte-

skab Uden Grænser, Aarhus Erhverv/International Community, 3 F, og 3F Privat Ser-

vice, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Danske Rederier, DI/DI Transport, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirk-

somheder, Datatilsynet, Færøernes Landsstyre og SOS Racisme.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), Institut for Menneskerettigheder, KL,

Rådet for Etniske Minoriteter, Udlændingenævnet og Ældresagen.

Advokatsamfundet, Københavns Byret på vegne af alle byretter, Vestre Landsret og

Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor i afsnit 2 gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter

den struktur, der er i lovforslagets bemærkninger. Under hvert emneområde angi-

ves de enkelte myndigheders og organisationers hovedsynspunkter samt Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets og/eller Justitsministeriets kommentarer hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriets og/eller Justitsministeriets kommentarer

til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

Side

2/8

L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-

rene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integration.

2.1.

Indkomne høringssvar

Generelle bemærkninger

Danske Rederier

stiller sig som udgangspunkt positivt til lovforslaget og finder det

vigtigt, at søfarende relativt uhindret og smidigt kan foretage de nødvendige rejser

og i den forbindelse på- eller afmønstre uanset nationalitet og hvilket land, skibet

måtte befinde sig i.

Datatilsynet

har bemærket, at der i relation til beskrivelsen af de databeskyttelses-

retlige regler er behov for en række præciseringer, som Datatilsynet har uddybet

nærmere mundtligt over for Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsmi-

nisteriet.

Der er på baggrund af Datatilsynets bemærkninger foretaget en række præciserin-

ger under pkt. 3.3.2.2.8 og pkt. 3.3.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Færøernes Landsstyre

tager til efterretning, at loven ifølge lovudkastets § 4 ikke

skal gælde direkte for Færøerne, men at loven senere ved kongelig anordning helt

eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne, hvis de færøske myndigheder anmoder

herom.

SOS Racisme

har anført, at hovedsagen er, om Danmark skal tilslutte sig eller ej, og

at SOS Racisme mener, at Danmark ikke bør tilslutte sig den nye Schengenaftale

med hensyn til bestemmelser, der vedrører flygtninge, asylansøgere og Dublin III.

SOS Racisme har i den forbindelse anført, at Schengensystemet tidligere blev an-

vendt til kontrol med kriminelle, til overvågning, anholdelse, strafforfølgning og sik-

ring mod grænseoverskridende kriminalitet og senere mod terror, og at den nuvæ-

rende udvidelse får betydning for at bremse flygtninges muligheder for at få asyl i

EU. SOS Racisme har hertil anført, at EU-medlemsstaterne ikke bør indberette afvi-

ste og udviste asylansøgere og flygtninge til SIS, heller ikke dem, der er blevet kri-

minaliseret af lange fængselsdomme på grund af overtrådt melde-, opholds- og un-

derretningspligt eller for ulovligt ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS

Racisme og bemærker hertil, at Danmark henholdsvis den 19. april 2018, den 1. juni

2018 og den 29. januar 2019 har tilsluttet sig EES-forordningen, ETIAS-forordningen

og de nye SIS-forordninger via den såkaldte Schengenteknikalitet, og at Danmark

således er bundet af forordningerne på mellemstatsligt grundlag.

Side

3/8

L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2.

Bemærkninger vedrørende ETIAS-forordningen

SOS Racisme

har anført, at når det gælder det nye system med rejsetilladelser for

visumfrie tredjelandsstatsborgere, lyder det unødigt bureaukratisk og indskræn-

kende for disse borgeres færd i Europa, at de skal have en rejsetilladelse, og at man

efter at have opholdt sig 90 dage i et land skal rejse uden for Schengenområdet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS

Racisme. Ministeriet skal bemærke, at reglerne for visumfrit ophold i Schengenlan-

dene i op til 90 dage ikke ændres ved lovforslaget.

2.2.1.

Transportøransvar

DI/DI Transport, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder

har

bemærket, at transportvirksomhederne er pålagt transportøransvar, hvis de brin-

ger en udlænding her til landet uden den fornødne legitimation og visum, jf. udlæn-

dingelovens § 59, og at transportøransvaret påtænkes videreført i udlændingelo-

ven med en tilføjelse om ETIAS-rejsetilladelse, hvorefter transportvirksomhederne

ved overtrædelse af bestemmelsen kan pålægges bødestraf og at bære omkostnin-

gerne for udlændingens returtransport. DI/DI Transport, Dansk Luftfart og Danske

Shipping- og Havnevirksomheder har hertil bemærket, at transportvirksomhederne

får adgang til ETIAS med henblik på at kontrollere, om en rejsende er i besiddelse

af behørig rejsetilladelse, at transportøren fritages for kontrolforpligtelsen, hvis det

på grund af en driftsfejl i en hvilken som helst del af ETIAS-informationssystemet er

teknisk umuligt at sende en forespørgsel til ETIAS-informationssystemet, og at

dette således er en undtagelse til transportøransvaret. Endelig har DI/DI Transport,

Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder bemærket, at situatio-

nen, hvor myndighederne i tidsrummet mellem transportørens kontrol i ETIAS-in-

formationssystemet og den pågældendes ankomst til grænseovergangsstedet op-

dager en fejl om den pågældende i godkendelsessystemet, som ville have betydet,

at pågældende ikke skulle have haft udstedt en rejsetilladelse ikke er beskrevet i

lovforslaget. DI/DI Transport, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksom-

heder har anført, at transportøren ikke kan pålægges transportøransvar i denne

situation, og at det må være myndighedernes forpligtelse at afholde eventuelle om-

kostninger til den pågældendes returtransport. DI/DI Transport, Dansk Luftfart og

Danske Shipping- og Havnevirksomheder har sluttelig opfordret til, at sådanne und-

tagelser reflekteres i lovforslagets bemærkninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har taget bemærkningerne til efterretning

og har justeret lovforslagets bemærkninger om transportøransvaret, således at

undtagelserne som fremhævet af DI/DI Transport, Dansk Luftfart og Danske Ship-

ping- og Havnevirksomheder fremgår tydeligere.

Side

4/8

L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2.2.

Transferordningen

Danske Rederier

har bemærket, at ETIAS-forordningen efter artikel 2 stk. 2 litra i,

ikke finder anvendelse for personer eller personkategorier, der er omhandlet i arti-

kel 4, stk. 1, litra a-f, i forordning (EF) nr. 539/2001, der i litra b nævner besætningen

inden for civil luft- og skibsfart, og at søfarende fra visumfritagne lande således ikke

ved indrejse til eller udrejse fra Danmark skal søge om og være i besiddelse af en

rejsetilladelse. Det bemærkes endvidere, at selv om søfarende fra visumpligtige

lande måtte være fritaget for kravet om visum, når de indgår i en skibsbesætning,

vil de ofte, og særligt i den udstrækning de regelmæssigt besejler og/eller på- eller

afmønstrer i en havn inden for Schengenområdet, være i besiddelse af et visum.

Danske Rederier antager, at sådanne søfarende i den udstrækning, de trods frita-

gelsen er i besiddelse af et gyldigt visa, vil blive registeret i ind- og udrejsesystemet

med dette visa som indrejsehjemmel. Danske Rederier finder det positivt, at der

lægges op til en videreførelse af den gældende visumfri transferordning, som efter

Danske Rederiers opfattelse er en smidig og effektiv ordning, som senest udmær-

kede sig ved, at det, i modsætning til mange af de omkringliggende lande, under

Covid-19 nedlukningen var muligt at gennemføre besætningsskift i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Danske

Rederier. For så vidt angår visumpligtige søfarende, som benytter sig af et visum på

trods af muligheden for at benytte sig af den visumfri transferordning, bemærker

ministeriet, at ifølge EES-forordningens artikel 16, stk. 1, litra d, registreres bl.a.

nummeret på mærkaten for et visum i ind- og udrejsesystemet. Dette vil efter mini-

steriets vurdering gælde for den omtalte persongruppe.

DI/DI Transport, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder

fin-

der det positivt, at besætningerne på fly og skibe og deres besætningsskift er und-

taget reglerne om ETIAS og har endvidere noteret sig, at Danmark bevarer trans-

ferordningen for visumpligtige besætningsmedlemmer. DI/DI Transport, Dansk

Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder har bemærket, at for besæt-

ningsskift af søfolk uanset nationalitet gælder det, at grænsekontrol af de respek-

tive søfolk foretages på hovedstationen i den politikreds, hvor skiftet finder sted,

og at i forhold til EES-kontrolsystemerne forudsætter det, at hver dansk politikreds

skal have udstyret til at kunne udføre den kontrol, jf. EES forordningen. DI/DI Trans-

port, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder bemærker hertil,

at ministeriet og Rigspolitiet tidligere er gjort opmærksom på problemstillingen og

anmoder om, at der snarest muligt igangsættes drøftelse med erhvervet om løsnin-

ger for søfartens behov ved EES-kontrol.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DI/DI

Transport, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

2.3.

Bemærkninger vedrørende EES-forordningen

Danske Rederier

har bemærket, at ind- og udrejsesystemet som udgangspunkt skal

finde anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser,

Side

5/8

L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hvad enten det drejer sig om statsborgere fra visumfri eller visumpligtige tredje-

lande. Danske Rederier finder, at hvor førstnævnte vil være kendt i ETIAS-systemet

som følge af deres rejsetilladelse, gør det sig ikke umiddelbart gældende for sidst-

nævnte, dersom de passerer grænsen som søfarende fritaget for såvel rejsetilla-

delse som visum. Danske Rederier har hertil bemærket, at det bør sikres, at søfa-

rende, uanset hvordan de måtte klassificeres i ind- og udrejsesystemet, ikke pålæg-

ges utilsigtede begrænsninger som følge af denne registrering, f.eks. ved, at et vi-

sums varighedsperiode begynder at tælle ned og/eller at udrejse kun kan ske på

udvalgte steder og tidspunkter som følge af manglende faciliteter. Danske Rederier

udtrykker bekymring for, om der er faciliteter og mulighed for at tjekke ind og ud

de steder og i de havne, der måtte være brug for det.

For så vidt angår optagelse af biometri i forbindelse med registrering i ind- og ud-

rejsesystemet, herunder tilvejebringelsen af det nødvendige udstyr til brug herfor,

bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at dette ikke vedrører lovforsla-

get, men at tilvejebringelse af det nødvendige udstyr til brug for registrering i ind-

og udrejsesystemet håndteres i forbindelse med implementeringen af EES-forord-

ningen i Danmark.

2.3.1.

Overførsel til tredjelande

Datatilsynet

har i relation til den foreslåede § 58 k, stk. 1, bemærket, at det i be-

mærkningerne til bestemmelsen bør præciseres, at der i mangel på et overførsels-

grundlag efter databeskyttelsesforordningens artikel 46 kun rent undtagelsesvist

kan ske overførsel af personoplysninger fra EES til såkaldt usikre tredjelande, dvs.

tredjelande der ikke er omfattet af en tilstrækkelighedsafgørelse, idet overførslen i

så fald baseres på undtagelsesbestemmelsen i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 49, stk. 1, litra d, der vedrører hensynet til vigtige samfundsinteresser. Datatil-

synet har hertil bemærket, at det bør uddybes, under hvilke betingelser retshånd-

hævende myndigheder kan overføre personoplysninger, samt præciseres, hvilke

betingelser i EES-forordningen der henvises til.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at den foreslåede § 58 k, stk.

1, er udgået af lovforslaget, idet ministeriet vurderer, at EES-forordningen og data-

beskyttelsesforordningen udgør tilstrækkeligt klar hjemmel til undtagelsesvis at

overføre oplysninger fra ind- og udrejsesystemet til tredjelande. Det er på den bag-

grund ministeriets vurdering, at der ikke er grundlag for en særkilt hjemmel hertil i

udlændingeloven. Bemærkningerne således ikke længere er relevante, hvilket mini-

steriet har oplyst til Datatilsynet.

2.4.

Bemærkninger vedrørende SIS-forordningerne

Datatilsynet

har bemærket, at der med gennemførslen af forordningerne er tale

om en væsentlig udvidelse af Datatilsynets eksisterende tilsynsforpligtelse, idet der

må påregnes hyppigere tilsyn på SIS-området, ligesom der sker en udvidelse af an-

tallet af myndigheder med adgang til SIS, kategorierne af data, der behandles i sy-

stemet, samt indberetningskategorierne, og at der derfor må forventes at skulle

Side

6/8

L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

anvendes yderligere ressourcer på især tilsyn, men også behandling af konkrete

klagesager og håndtering af forespørgsler samt generel oplysning om de registre-

redes rettigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til bemærkningerne under punkt

2.5 nedenfor.

Datatilsynet har endvidere bemærket, at det følger af bemærkningerne til lovforsla-

get

u der afs it . . . .8, ”at databeskyttelsesforord i ge fi der a ve delse på

de nationale kompetente myndigheders og tjenesters behandling af oplysninger,

år beha dli ge ikke er o fattet af retshå dhævelsesdirektivet, jf. ede for.”

Det bør i den forbindelse med henblik på at sikre en korrekt afgrænsning mellem

de to regelsæt præciseres, hvilken betydning det øgede fokus på terrorbekæmpelse

har for denne vurdering i forhold til eksempelvis udøvelsen af grænsekontrol.

Der er i lyset af Datatilsynets bemærkninger foretaget en række præciseringer un-

der pkt. 3.3.2.2.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.5.

Bemærkninger vedrørende økonomi

Datatilsynet

har noteret sig, at afsnittet om lovforslagets økonomiske konsekven-

ser fortsat er under udarbejdelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet

senest den 4. november 2020 har orienteret Udlændinge- og Integrationsministe-

riet om, at udvidelsen af Datatilsynets forpligtelser estimeres at medføre et forøget

ressourcebehov på samlet 4,5 årsværk årligt.

Justitsministeriet har løbende været i dialog med Datatilsynet om de forventede

merudgifter som følge af de forordninger, som lovforslaget skal ses i forlængelse af.

Datatilsynets forventede ressourceforbrug vil blive håndteret som led i regeringens

samlede håndtering af de økonomiske konsekvenser forbundet med implemente-

ringsarbejdet og afledte opgaver.

DI/DI Transport, Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder

har

anført, at afsnittet om de økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet er under udarbejdelse, og at det fremgår af tidligere drøftelser mellem

erhvervet og de involverede ministerier, at det forventes, at lufthavnene afholder

alle investeringer og udgifter forbundet med den fysiske indretning og implemen-

tering, hvilket efter organisationernes opfattelse er en urimelig byrde at pålægge

lufthavnene og luftfartserhvervet. På den baggrund opfordrer organisationerne til,

at omkostninger i forbindelse med lovforslaget afholdes af det offentlige.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig det anførte og henviser til,

at en godkendelse som grænseovergangssted blandt andet indebærer et vilkår om,

at grænseovergangsstedet vederlagsfrist stiller bygningsmæssige faciliteter, herun-

der kontrolbokse, til rådighed for ind- og udrejsekontrollens forsvarlige udførelse.

Side

7/8

L 185 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der henvises desuden til, at spørgsmål om finansieringen af ændringerne på græn-

seovergangssteder som følge af EES-forordningen tidligere er drøftet med organi-

sationerne og andre ministerier.

Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra

det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:

Lovforslaget har siden den eksterne høring gennemgået en række justeringer og

præciseringer, bl.a. som følge af indkomne høringssvar, ligesom der er foretaget en

række lovtekniske ændringer, herunder har hovedparten af de foreslåede bestem-

melser ændret nummerering. Endvidere er de foreslåede nye bestemmelser §§ 58

k og 58 l udgået af lovforslaget.

Side

8/8