Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 Bilag 1, L 189 A Bilag 1, L 189 B Bilag 1
Offentligt
2350197_0001.png
From:
Sara Brandt <[email protected]>
Sent:
11-02-2021 19:47:55 (UTC +01)
To:
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
<[email protected]>
Cc:
[email protected] <[email protected]>; Ditte Ingemann Hansen
<[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; Oskar Stevens <[email protected]>; Aisha Law
<[email protected]>; Mathilde Foged Jensen <[email protected]>
Subject:
Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Nyt Europa høringssvar:
Sagsnummer: 2020-10-0606 -
Sagsnummer: 2020-10-0606
Til rette vedkommende
Hermed fremsendes et høringssvar jf. lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og
retsplejeloven. Høringssvaret er udarbejdet af Amnesty Internationals danske afdeling, Mellemfolkeligt
Samvirke og Nyt Europa, som er en del af Globalt Fokus' Civic Space Arbejdsgruppe.
Jeg sender hermed høringssvaret på vegne af, Amnesty Internationals danske afdeling, Mellemfolkeligt
Samvirke og Nyt Europa.
Vi vil gerne modtage en bekræftelse på denne mail. På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Sara Katrine Brandt
Politisk Rådgiver // Policy Advisor
Civic Space and Human Rights
Globalt Fokus
Tlf: 28 73 78 71
[email protected]
www.GlobaltFokus.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0002.png
 
 
 
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
[email protected]
11. februar 2021
Fælles  høringssvar  til  forslag  til  Lov  om  ændring  
af  straffeloven,  lov  om  politiets  virksomhed  og  
retsplejeloven    
1. Sammenfatning ...................................................................................................................................................... 2
2. Indledende bemærkninger .................................................................................................................................... 3
3. Retten til bevægelsesfrihed og vilkårlighed ........................................................................................................ 4
4. Domstolsgaranti ..................................................................................................................................................... 6
5. Retten til privatliv .................................................................................................................................................. 6
6. Forsamlingsfrihed .................................................................................................................................................. 7
7. Retten til ikke at blive diskrimineret ................................................................................................................. 11
8. Kilder ..................................................................................................................................................................... 14
Justitsministeriet har ved e-mail af 14. januar 2021 anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til
lov om straffeloven, lov om politiet virksomhed og retsplejeloven.
Organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, Nyt Europa, Amnesty International Danmark, som er
medlemmer af Globalt Fokus’ Civic Space Arbejdsgruppe, har på denne baggrund nogle generelle
bemærkninger og specifikke kommentarer til lovforslagets § 2 angående ændring i lov om politiets
virksomhed, jf. tilføjelse af § 6 b i lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019.
Vi indleder vores høringssvar med en sammenfatning, som peger på vores vigtigste anbefalinger.
Dernæst går vi i dybden med vores indledende bemærkninger, retten til bevægelsesfrihed og vilkårlighed,
domstolsgaranti, retten til privatliv, retten til at demonstrere fredeligt og retten til ikke at blive
diskrimineret.
1  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0003.png
 
 
 
1.  Sammenfatning  
Justitsministeriet lægger med lovforslaget op til, at politiet kan udstede et tryghedsskabende
opholdsforbud, der vil forbyde ophold i et bestemt område. Det er vores opfattelse, at definitionen på
utryghedsskabende adfærd er vagt defineret og at straffen for overtrædelse af det tryghedsskabende
opholdsforbud er uproportional. Vi finder det desuden vigtigt, at der i håndhævelsen af loven ikke finder
en diskriminerende praksis sted.
Overordnet set anbefaler vi, at:
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
•  
Regeringen fremlægger tal og statistik for, hvorfor dette lovforslag anses for nødvendigt.
Derudover appellerer vi til, at den nye bestemmelse i straffeloven efter en kort årrække vil blive
evalueret af uvildige eksperter.
Loven tydeligt indikerer, hvad der skal til for at ens adfærd betragtes som ’utryghedsskabende’ –
som kan medføre, at der vil blive udstedt et generelt forbud mod ophold på det bestemte
område. Dvs. at der vil være objektive kriterier for, hvornår politiet kan iværksætte et
opholdsforbud.
Politiet altid bør give en forudgående advarsel, påbud eller på lignende måde forsøge at dæmpe
adfærden blandt personerne i gruppen for at normalisere tilstanden i området førend hele
området vurderes som et sted, hvor der vil være opholdsforbud. Et opholdsforbud skal altid
være den allersidste udvej efter alle andre midler og metoder er blevet udtømt.
Borgerne kan få prøvet bestemmelsen om det område, der er indlemmet og omfattet af
domstolene.
Det skal fremgå tydeligt af lovforslaget, at der tages særlige hensyn til om vedkommende, der
bryder et opholdsforbud har et særligt legitimt formål med at være i forbudszonen, jf. sin ret til
privatliv.
Der skal altid foretages en konkret proportionalitetsvurdering af opholdsforbuddet i forhold til,
at den enkelte borger kan etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til
omverdenen, herunder især til sin familie og nærmeste venner.
Hvis borgerens ret til privatliv krænkes på grund af opholdsforbuddet, så skal denne borger have
ret til at blive undtaget fra opholdsforbuddet.
Regeringen sikrer de fornødne foranstaltninger, så alle borgere kan nyde retten til fredelige
forsamlinger fri for frygt om nedslag.
Ikke indfører opholdsforbuddet medmindre det lever op til principperne om lovlighed,
nødvendighed og proportionalitet og adresserer de hensigtede mål med forbuddet.
Indskriver i den foreslåede § 6 b, at
forsamlinger med politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed ikke kan forbydes.
Regeringen og embedsværket i fremtiden i højere grad går i dialog og rådfører sig med
civilsamfundet, som har viden om det civile råderum, for at sikre gennemsigtighed og
ansvarlighed ift. lovprocessen.
Regeringen sikrer at håndhævelsen af loven ikke diskriminerer borgergrupper på grund af for
eksempel etnicitet, køn eller alder.
Regeringen afsøger andre initiativer mod utryghedsskabende adfærd end at ændre loven til flere
frihedsindskrænkende redskaber til myndighederne. Heriblandt mere socialt forebyggende tiltag
end opholdsforbud og beslaglæggelse af værdigenstande.
Regeringen bør overveje relevansen af lovudkastet, idet der allerede er eksisterende lovgivning til
at adressere udfordringerne.
2  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0004.png
 
 
 
2.  Indledende  bemærkninger  
Vores bemærkninger centrerer sig om retten til bevægelsesfrihed, retten til at forsamle sig og
demonstrere fredeligt, retten til privatliv samt ikke-diskriminationsprincippet.
Baggrunden for lovforslaget er, at regeringen ønsker et Danmark, hvor det er trygt at færdes overalt.
Regeringen mener, at der i alt for lang tid har været eksempler på grupper af især unge mænd, der udviser
en uacceptabel adfærd, der skaber utryghed og begrænser almindelige menneskers frihed. Regeringen
foreslår derfor at indføre en mulighed for politiet til at udstede et generelt forbud mod ophold i et
geografisk afgrænset område, f.eks. en åben plads, ved en s-togsstation eller lignende i en begrænset
periode (f.eks. 30 dage ad gangen med mulighed for forlængelse), hvis en gruppe af personer har udvist
en utryghedsskabende adfærd i området. Forbuddet indebærer, at ingen må tage ophold i det pågældende
område i den periode, hvor forbuddet gælder. Forbuddet vil ikke forhindre almindelig færden i området
som eksempelvis færdsel til og fra stationer og butikker mv. i området.
Vi anerkender staters ret til at gribe ind og begrænse folks bevægelsesfrihed og forsamlingsforbud i en
begrænset tidsperiode, hvis forbuddet er proportionelt og har et overordnet sigte, eksempelvis af hensyn
til den offentlige orden, sundhed, nationale sikkerhed eller for at beskytte andres rettigheder, som det
beskrives i de internationale menneskerettighedskonventioner. Samtidig er vi stærkt bekymrede over, at
nærværende forslag til lovændringer vil få en væsentlig betydning for personers ret til at forsamle sig og
udgøre et alvorligt indgreb i deres bevægelsesfrihed. Politiet får en række vidtgående beføjelser, som
griber ind i forhold til retten til privatliv efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8.
Vi mener ikke, at et opholdsforbud som beskrevet i udkastet er proportionelt med indgriben i retten til
privatliv.
Desuden kan vi ikke genkende fra tilgængelige statistikker og undersøgelser den utryghedsskabende
kultur, som regeringen henviser til og efterlyser derfor tal og fakta, der indikerer, at ’almindelige
danskere’ føler sig utrygge, eller at der ses en generel stigning i kriminelle handlinger – hvilket i højere
grad ville kunne legitimere lovændringerne til en vis grad.
Tal om tryghedsniveauet eller statistik om kriminaliteten fremgår ikke af regeringens
baggrundsbeskrivelser til nærværende lovændring. Men af politiets tryghedsundersøgelse fra marts 2020,
fremgår det, at størstedelen (85,6 procent) af alle danskere i 2019 føler sig trygge i deres nabolag. Tallet
er lavere i de socialt belastede boligområder (70,9 procent) (Rigspolitiet, 2020). Tryghedsniveauet for
danskere må derfor siges at være højt.
I
’Rigspolitiets nationale strategi for politiets indsats i de særligt udsatte boligområder’
kan vi læse, at personer der er
udsat for ’personfarlig kriminalitet’, såsom trusler, vold, forsøg på vold, chikane eller ubehagelige tilråb,
er faldet i de socialt udsatte boligområder til 11,6 procent i 2018 – modsat 14,3 procent i 2014
(Rigspolitiet, 2019).
Det utrygge billede der bliver skabt om socialt udsatte boligområder er værre end
hvad realiteten er. Tal fra rapporten ’Tryghed og trivsel i udsatte områder’ fra 2019, viser nemlig at syv
ud af ti beboere føler sig trygge i lokalområdet (Vive 2019)
Det fremgår på den baggrund uklart for os, hvad det er for tal og fakta, som regeringen baserer og
legitimerer sit lovforslag på. Når
baseline
på den måde er utydelig i forhold til, om danskere generelt føler
sig utrygge, så er det svært at måle, hvorvidt lovforslaget har en effekt og kan skabe tryghed for
danskerne. Tværtimod peger de oplysninger, vi er stødt på, at der ikke er et generelt problem med
utrygheden i Danmark. Derfor er vi bekymret over, at lovforslaget mere har en signalværdi, og at
3  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
politiets nye beføjelser åbner op for at straffe bestemte befolkningsgrupper, og at politiet risikerer at
håndtere loven vilkårligt. Vi finder det ligeledes problematisk, at adfærden i en gruppe kan være nok til at
nedlægge et opholdsforbud for alle personer i et bestemt område.
Vi anbefaler derfor, at:
•  
Regeringen fremlægger tal og statistik for, hvorfor dette lovforslag anses for nødvendigt.
Derudover appellerer vi til, at den nye bestemmelse i straffeloven efter en kort årrække vil
blive evalueret af uvildige eksperter.
3.  Retten  til  bevægelsesfrihed  og  vilkårlighed  
Retten til bevægelsesfriheden er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(Tillægsprotokol 4, artikel 2, stk. 1). Bestemmelsen fastslår, at personer, der lovligt befinder sig indenfor
et lands område, har ret til at færdes frit inden for dette og til frit at vælge sit opholdssted. Retten til
bevægelsesfrihed er dog ikke en absolut rettighed og kan blandt andet begrænses, hvis det er nødvendigt
af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller for at beskytte andres rettigheder.
Der er ikke noget entydigt krav til lovgrundlaget.
Men et større eller mere intensivt indgreb i en persons rettigheder stiller således større krav til
lovgrundlaget. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indeholder kravet om et
lovgrundlag blandt andet et krav om forudsigelighed (Institut for Menneskerettigheder, 2020). Dette
betyder, at borgeren skal have mulighed for med en rimelig grad af sikkerhed at kunne forudsige, hvad
konsekvenserne af en bestemt handling vil være. Forudsigelighed betyder også, at det skal være klart,
hvilken personkreds et indgreb retter sig imod.
Indgrebet i bevægelsesfriheden må ifølge menneskerettighederne ikke berøre den fundamentale kerne i
den beskyttede rettighed og må ikke overlade en uforholdsmæssigt stor skønsbeføjelse til de
myndigheder, som efterfølgende skal anvende reglen. Det skøn, som overlades til myndighederne, skal
angives med en sådan præcision, at det er klart, under hvilke betingelser myndighederne kan benytte sig
af adgangen til indgreb. Det vil sige, at jo mindre præcisering i lovgivningen, jo større risiko vil der være
for vilkårlighed.
I lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i paragraf 6 B, stk. 1 i politiloven,
hvorefter politiet med henblik på at fremme trygheden i et område kan udstede et forbud mod ophold
på bestemte steder.
Som vi læser
lovforslagets §6 b, stk 2 og specificeringen på side 27,
så er kriterierne for at nedlægge
et opholdsforbud i et bestemt område ganske vage. Vi er bekymrede for, hvordan politiet kan vurdere,
hvad der er trygt og hvad der er utrygt – hvilket skal ligge til grund for, at et område kan blive til en
zone, hvor ophold er forbudt.
Vi anser ikke disse kriterier for at være helt tydelige. Eksempelvis
bemærker Justitsministeriet på side
24,
at grupper af ofte unge mænd med deres ’adfærd og fremtoning’ skaber utryghed blandt beboere og
forbipasserende. Vi finder det problematisk, at adfærden i en gruppe kan være nok til at nedlægge et
opholdsforbud for alle personer i et bestemt område.
4  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
Derudover er det bekymrende, at der ikke er et krav efter den foreslåede bestemmelse, at politiet
forinden beslutningen om at udstede et tryghedsskabende ophold skal have meddelt forudgående
advarsel, påbud eller på lignende måde forsøgt at dæmpe adfærden blandt personerne i gruppen for at
normalisere tilstanden i området.
Vi finder, at politiet er overladt et meget vidt skøn. Som civilsamfundsorganisationer er vi derfor
bekymrede over, at politiets definition og afgrænsning af, hvad der skal udgøre et opholdsforbud, kan
blive vilkårlig.
I en retsstat skal myndighederne være særlig tilbageholdende med at foregribe strafbar adfærd i form af
forstyrrelse af den offentlige orden.
Den europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en række sager taget afstand fra eksempelvis
præventiv frihedsberøvelse (Lorenzen mfl. 2011). Domstolens praksis viser, at den nationale lovgivning
skal opfylde visse kvalitative krav, herunder at retstilstanden skal være forudsigelig og reglerne
tilstrækkeligt klare og præcise.
Vi mener ikke, at definitionen på utryghed i lovforslaget er præcist nok afgrænset. Politiets vurdering
læner sig således ikke op ad nøje definerede kriterier, men risikerer at blive baseret på subjektive
vurderinger.
Ifølge menneskerettighederne skal lovgivning baseres på lovkvalitet. Det vil sige, at det for borgere skal
være muligt at overskue og forudsige konsekvenserne af reglernes anvendelse, således at der beskyttes
mod vilkårlige indgreb. I forhold til lovforslaget så kan det være vanskeligt for borgere at vurdere, hvad
der skal til for at skabe ’utryghed’ og hermed definere karakteristika for denne opførsel.
Derudover
fremgår det også af lovforslagets side 33,
at manglende skiltning af et forbudsområde ikke
har betydning for at kunne straffe borgerne, hvis de tager ophold i den zone, men at det kun har
betydning for selve strafudmålingen. Dette anser vi som et tegn på dårlig lovkvalitet, da en overtrædelse
af opholdsforbuddet i tilfælde af dårlig skiltning vil kunne straffes.
Derudover kan det være svært for politiet at vurdere, om den enkelte borger, som befinder sig i et
område, hvor der er opholdsforbud, opholder sig længerevarende i dette område, eller blot –
eksempelvis af hensyn til sin egen sundhed- tager en kort pause på en bænk. Igen er vi bekymrede over
de subjektive vurderinger og nervøse for, at håndhævelsen kan blive baseret på vilkårlighed.
Det særlige ved lovforslagets form for straf er, at indgrebet ikke har til formål at pålægge straf, men at
foregribe strafbar adfærd i form af forstyrrelse af den offentlige orden, hvilket man i en retsstat skal være
særlig tilbageholdende med. Nedlæggelsen af et opholdsforbud for alle er et alvorligt indgreb i
menneskers personlige frihed, og derfor er det vigtigt at vurdere, om mindre indgribende
foranstaltninger vil kunne genskabe trygheden i et bestemt område.
Vi anbefaler derfor, at:
•  
Loven tydeligt indikerer, hvad der skal til for at ens adfærd betragtes som
’utryghedsskabende’ – som kan medføre, at der vil blive udstedt et generelt forbud mod
ophold på det bestemte område. Dvs. at der vil være objektive kriterier for, hvornår
politiet kan iværksætte et opholdsforbud.
5  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0007.png
 
 
 
•  
Det område, der er omfattet af opholdsforbuddet skal være
tydeligt markeret
med skilte,
så alle kan se, hvad det er for områder.
•  
Politiet altid bør give en forudgående advarsel, påbud eller på lignende måde forsøge at
dæmpe adfærden blandt personerne i gruppen for at normalisere tilstanden i området,
førend hele området vurderes som et sted, hvor der vil være opholdsforbud. Et
opholdsforbud skal altid være den allersidste udvej efter alle andre midler og metoder er
blevet udtømt.
4.  Domstolsgaranti  
Lovforslaget lægger ikke op til, at borgere kan få prøvet bestemmelsen om det område, der er indlemmet
og omfattet af opholdsforbuddet ved domstolene. Til bemærkninger til lovforslaget på side 33
forudsættes det, at borgerne kun vil kunne klage til domstolene over deres straf. Derfor finder vi det
tvivlsomt, om domstolsgarantien er respekteret fuldt ud.
På samme måde stiller vi os kritisk over for den manglende klagemulighed for ’almindelige mennesker’
og indskrænkelsen af deres bevægelsesfrihed, når et område pålægges opholdsforbud. Især hvis det
område er tæt på deres eget boligområde eller i et boligområde, hvor deres nærmeste familie og venner
er bosiddende.
Vi anbefaler derfor, at:
•  
Borgerne kan få prøvet bestemmelsen om det område, der er indlemmet og omfattet af
domstolene.
•  
Borgerne kan blive undtaget af opholdsforbuddet, hvis deres øvrige rettigheder (ret til
sundhed, ret til privatliv) ellers vil blive krænket.
5.  Retten  til  privatliv  
Det er uklart, hvor stort et område, der vil være tale om, når politiet nedlægger et opholdsforbud i et
bestemt geografisk område. Vi finder det yderst vigtigt med en nærmere geografisk begrænsning – der er
så minimal som mulig.
Vi finder det problematisk, hvis zonerne dækker over større områder – og en stor del af en kommune
eller boligområde.
I en afgørelse fra den europæiske menneskerettighedsdomstol (Gillian
og Quinton mod Storbritannien),
fandt
domstolen, at britiske visitationszoner (”stop and search” under Anti-terrorism Act 2000) var i strid med
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (HUDOC, 2010). I afgørelsen blev der lagt
vægt på, at politiets beføjelser hverken var tilstrækkeligt præcist afgrænsede eller rummede passende
garantier mod misbrug. Domstolen kritiserede også, at den konkrete visitationszone dækkede
størstedelen af London og blev fornyet løbende hver 28. dag og dermed reelt hverken var tidsmæssigt
eller geografisk afgrænset. Omfanget af visitationszonerne var disproportionalt med retten til privatliv
efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
6  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
Lignende kritik er blevet rejst i Danmark i forbindelse med brugen af visitationszoner, hvor
håndhævelsen ikke stemte overens med lovens forarbejder (Tænketanken Justitia 2009).
Lovbemærkningerne foreskriver, at en zone kunne være en gade eller plads, men i praksis blev hele
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i 2008 gjort til visitationszone (Institut for
Menneskerettigheder 2015: 31). Den manglende specificering af opholdsforbuddets afgrænsning og
omfang i det nærværende lovforslag gør os urolige for, at det kan ende i en situation som med
visitationszonerne og dermed gøre indgreb i utallige menneskers bevægelsesfrihed.
Retten til familie- og privatliv, som beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheders artikel 17, kan være relevant, når en
person udsættes for indgreb i sin bevægelsesfrihed. Det skyldes, at muligheden for kontakt til familie,
venner, arbejde m.v. begrænses.
Retten til privatliv efter artikel 8 har det primære formål at sikre udvikling af det enkelte individs
personlighed i relation til andre mennesker uden udefrakommende indblanding og omfatter bl.a. retten
til at etablere og udvikle personlige relationer til andre mennesker og til omverdenen.
Ifølge lovforslagets side 31
vil politiet kunne udstede et forbud mod ophold på nærmere afgrænsede
steder. Vi finder det derfor særlig problematisk, hvis opholdsforbuddet f.eks. dækker familiens bopæl,
eller omfatter et mindreårigt barns daginstitution, skole eller den pågældendes arbejdssted.
Eksempelvis kan man forestille sig en situation, hvor en person har et barn og de - på grund af
pladsmangel i egen bolig - holder barnets fødselsdag på en nærliggende græsplæne, som er omfattet af et
opholdsforbud. Især hvis borgeren ikke kan bevæge sig langt pga et handicap, sygdom eller andet – og
andre muligheder derfor ikke kan benyttes.
Vi anbefaler derfor, at:
•  
Det skal fremgå tydeligt af lovforslaget, at der tages særlige hensyn til, om
vedkommende der bryder et opholdsforbud, har et særligt legitimt formål med at være i
forbudszonen, jf. sin ret til privatliv.
•  
Der skal altid foretages en konkret proportionalitetsvurdering af opholdsforbuddet i
forhold til, at den enkelte borger kan etablere og udvikle personlige relationer til andre
mennesker og til omverdenen, herunder især til sin familie og nærmeste venner.
•  
Hvis borgerens ret til privatliv krænkes på grund af opholdsforbuddet, så skal denne
borger have ret til at blive undtaget fra opholdsforbuddet.
6.  Forsamlingsfrihed  
Retten til forsamlingsfrihed er henholdsvis nedfældet i artikel 21 i den Internationale Konvention om
Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) og i artikel 11 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Retten gælder både private møder og møder på offentlige
steder, herunder samlinger af væsentlig social karakter (se f.eks. Menneskerettighedskomiteens generelle
kommentar nr. 37 (2020) til artikel 21, ICCPR, paragraf 4, 6; Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD), Emin Huseynov v. Aserbajdsjan, § 91, Djavit An mod Tyrkiet, § 60
eller The Gypsy Council m.fl. mod Storbritannien (dec.)).
7  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
Måder at begrænse retten til fredelig forsamling inkluderer et direkte forsamlingsforbud (lovligt eller
ulovligt) eller magthåndhævelse mod mennesker i forsamlingen såsom gennem crowd-control, opløsning
af forsamlingen, arrestation af deltagere eller efterfølgende straf. Lovforslagets opholdsforbud og
straffen for ikke at overholde det, som
fastsat i afsnit 6b i henhold til § 2, stk. 1,
vil uden tvivl falde
inden for en sådan kategori af begrænsninger og er også nævnt direkte i begrundelsen for lovforslaget.
At forsamlingsfriheden kun beskytter retten til "fredelig forsamling" har ingen betydning for en
vurdering af om personer, der er berørt af det pågældende tryghedsskabende opholdsforbud, har ret til at
forsamle sig. "Fredelig forsamling" ville ikke gøre sig gældende, hvis arrangørerne eller deltagerne har
voldelige intentioner, men ifølge retspraksis er det tydeligt, at dette kun vedrører tilfælde, hvor voldelige
hensigter er vist tydeligt, dvs. hvor deltagere opildner til vold eller på anden måde afviser grundlaget for
et demokratisk samfund.
En sådan vurdering skal ske på baggrund af de specifikke omstændigheder i sagen: EMD har for
eksempel præciseret, at retten til fredelig forsamling for en person ikke ophører som følge af sporadisk
vold eller andre strafbare handlinger begået af andre i løbet af forsamlingen (se f.eks. EMD Ezelin mod
Frankrig, § 53; Frumkin mod Rusland, § 99; Laguna Guzman mod Spanien, § 35). Muligheden for, at
personer med voldelige hensigter kan deltage i forsamlingen, kan heller ikke fjerne retten
(Menneskerettighedskomiteens generelle kommentar nr. 37 (2020) til artikel 21, ICCPR, paragraf 17;
EMD Primov og Andre mod Rusland, § 155).
Retten til forsamlingsfrihed er ikke en absolut ret og kan i visse tilfælde begrænses lovligt. Blandt andet
kan begrænsninger være berettigede ud fra behovet for at beskytte den offentlige sikkerhed såvel som
andres rettigheder og friheder. Dette afspejles i formuleringen af artikel 21 i ICCPR og på lignende måde
i ordlyden af EMRK's artikel 11, som også nævner forebyggelse af uorden eller kriminalitet som et
legitimt mål, der kan retfærdiggøre begrænsninger af denne ret.
Ikke desto mindre gør de samme bestemmelser det klart, at sådanne begrænsninger kun kan accepteres,
hvis de opfylder lovlighedskravet og er nødvendige og står i et rimeligt forhold til et forfulgt legitimt mål
– noget, som de nationale myndigheder skal demonstrere.
Som understreget af FN's Menneskerettighedskomité i sin nylige generelle kommentar nr. 37 (2020) om
retten til fredelig forsamling (fra nu af, "Generel kommentar"), ”bør indførelsen af eventuelle
begrænsninger baseres på målet om at sikre retten i stedet for at søge unødvendige og uforholdsmæssige
begrænsninger af den.” (Generel kommentar, punkt 38; se også EMD Turchenyak et al. mod
Hviderusland, punkt 7.4). Derudover må ”restriktioner ikke være diskriminerende eller rettet mod at
modvirke deltagelse i forsamlinger eller forårsage en frygt for at forsamle sig” (Generel kommentar,
afsnit 36). I den forbindelse påpeger den generelle kommentar, at restriktioner "skal baseres på en
differentieret eller individualiseret vurdering af deltagernes og forsamlingens adfærd", mens "generelle
begrænsninger for fredelige forsamlinger formodentlig er uforholdsmæssige." (Generel kommentar,
afsnit 38). Tilsvarende har EMD erkendt, at nødvendighed og proportionalitetstesten skal være særlig
stiks med hensyn til generelle forbud mod forsamling (se f.eks. EMD, Christians Against Racism and
Fascism mod Storbritannien).
Retspraksis har yderligere præciseret, at begrundelser i forbindelse med beskyttelsen af den offentlige
sikkerhed, tryghed og forebyggelse af uorden og kriminalitet skal fortolkes særligt snævert: for eksempel,
mens et forbud mod at forsamle sig på bestemte steder ikke er foreneligt med retten til frihed til
forsamling. Når det pålægges af sikkerhedsmæssige årsager, bør forbuddet dog skræddersys snævert for
at opnå denne interesse (se f.eks. EMD Lashmankin m.fl. mod Rusland, § 440; Öğrü mod Tyrkiet, § 26).
8  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
Lignende begrundelse er blevet anvendt af EMD til forebyggelse af uorden (se EMD Navalnyy mod
Rusland [GC], § 120).
I den sammenhæng skal enhver begrænsning vurderes i lyset af omstændighederne i en bestemt sag (se
EMD Galstyan mod Armenien, § 114) for at kontrollere, om myndighedernes beslutning er truffet om
en acceptabel vurdering af de relevante fakta. I denne henseende bekræfter den generelle kommentar, at
"for at beskytte den" offentlige sikkerhed ", der skal påberåbes som en grund til begrænsninger af retten
til fredelig forsamling, skal det fastslås, at forsamlingen skaber en reel og væsentlig risiko for personers
sikkerhed (personers liv eller sikkerhed) eller en lignende risiko for alvorlig materiel skade” (Generel
kommentar, afsnit 43).
Arten og sværhedsgraden af de pålagte sanktioner, herunder om sanktionerne er kriminelle, er også
faktorer, der skal tages i betragtning ved vurderingen af proportionaliteten af en indblanding i forhold til
det forfulgte mål (se f.eks. EMD, Kudrevičius m.fl. v) Litauen [GC], § 146).
Beskyttelsen af den offentlige sikkerhed, forebyggelse af kriminalitet og uorden og beskyttelsen af andres
rettigheder og friheder er de angivne mål for de foranstaltninger, der er planlagt i
lovudkastets afsnit 6b
som beskrevet i lovudkastets afsnit 2, stk. 1.
Dette er legitime mål, som i princippet kan retfærdiggøre
en begrænsning af retten til forsamlingsfrihed, såsom et tryghedsskabende opholdsforbud.
Men I lyset af de generelle principper beskrevet ovenfor synes Tryghedspakkens opholdsforbud ikke at
være i overensstemmelse med kravene til lovlighed, nødvendighed og proportionalitet af følgende
grunde:
1)
Betingelserne for indførelse af forbuddet opfylder ikke lovlighedskravene:
Retspraksis har påpeget, at kravet om, at
en begrænsning skal være "foreskrevet ved lov" ikke kun henviser til eksistensen af et hjemmel i national
ret, men også henviser til kvaliteten af den pågældende lov, som skal være tilgængelig for folk og
forudsigelig med hensyn til dens virkninger (se EMD, Kudrevičius m.fl. mod Litauen [GC], § 108-110).
Dette kræver især, at normen formuleres med tilstrækkelig præcision (ECtHR, Djavit An v. Turkey, §
65).
I forbindelse med forsamlingsfriheden er der, som tidligere beskrevet i afsnittet om bevægelsesfrihed og
vilkårlighed, flere problemer med lovkvaliteten. De indebærer, at utryghedsskabende adfærd er meget
vagt formuleret, at der mangler præcision af de betingelser, der muliggør indførelse af forbuddet, at det
juridiske skøn er alt for bredt og at der er mangel på garantier mod vilkårlige beslutninger. Problemerne
omkring disse pointer betyder, at forbuddet ikke opfylder lovlighedskravene.
2) Forbuddet går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de angivne mål:
Selv hvis formuleringen af Lovudkastet
blev anset for at opfylde lovlighedskravene, kan bestemmelsen muligvis ikke betragtes som nødvendig og
stå i et rimeligt forhold til målene for Lovudkastet af følgende grunde:
a)  
Manglende overholdelse af sidste udvej-princippet.
Mens der er en erklæret hensigt om at respektere
princippet om sidste udvej, mangler lovforslaget betingelserne for dets ægte gennemførelse.
Princippet om sidste udvej er særlig relevant, når det kommer til generelle forbud mod
sammenkomster, der ikke i sig selv udgør en fare for den offentlige sikkerhed eller andres
rettigheder og frihed. Det følger af retspraksis, at kun hvis ulempen ved, at sådanne
sammenkomster forbydes klart opvejes af et sikkerhedshensyn, der retfærdiggør forbuddet, og
hvis der ikke er nogen mulighed for at undgå sådanne uønskede bivirkninger, kan forbuddet
betragtes som nødvendigt i henhold til artikel 11 i EMK (se EMD Christians against Racism and
Fascism mod Storbritannien). Grundet vilkårligheden og skønsmarginen adresseret i tidligere
9  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
afsnit lever forslaget ikke op til sidste udvej-princippet.
b)  
Risiko for vilkårlige forbud og uforholdsmæssig stor indvirkning på sammenkomster.
De brede og vage
betingelser for indførelsen af opholdsforbuddet kombineret med dets virkninger og varighed i
henhold til lovudkast til afsnit 6 b indikerer, at foranstaltningen går ud over, hvad der er
nødvendigt for at opnå de erklærede mål.
På den ene side, som illustreret ovenfor, åbner den manglende præcision i udkastet døren til
vilkårlige og uforholdsmæssige anvendelser af forbuddet: for eksempel på baggrund af en gruppe
på så få som to personer, der udviser utryghedsskabende adfærd, for eksempel ved blot at
forårsage støj eller trafikgener, under indflydelse af alkohol eller i besiddelse af aggressive hunde
(som beskrevet i vejledningen i begrundelsen til lovudkastet). Begrundelsen præciserer endda, at
”Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at der konkret skal være givet udtryk for
en følelse af utryghed i forhold til gruppens adfærd fra andre personer i området, idet den
pågældende gruppes adfærd alene skal være egnet til at skabe utryghed.”
På den anden side er virkningen af forbuddet og en potentiel affødt frygt for at forsamle sig
meget alvorlig i betragtning af dets virkninger og potentielle varighed. Forbuddet gælder faktisk
for alle med den eneste undtagelse at give mulighed for "normal bevægelse i området" - et
begreb, der er defineret på en meget tvetydig og snæver måde, som forklaret ovenfor. Det
pågældende område kan være lille, men dette udelukker muligvis ikke forstyrrelser og
bivirkninger, der hæmmer retten til forsamling i andre geografisk forbundne områder - som det
f.eks. ville være tilfældet for parkeringspladser eller parkering forbundet med en offentlig plads.
Derudover kunne forbuddets varighed, der oprindeligt blev sat til 30 dage, muligvis forlænges på
ubestemt tid.
c)  
Straffenes uforholdsmæssige natur og sværhedsgrad.
Retspraksis har præciseret, at når de sanktioner, der
pålægges personer i sammenkomster, er kriminelle, kræver det særlig begrundelse (se f.eks.
EMD, Rai og Evans mod Storbritannien (dec.)). Ingen fredelig sammenkomst skal i princippet
være underlagt truslen om strafferetlige sanktioner og især frihedsberøvelse (se med henblik
herpå, EMD, Akgöl og Göl mod Tyrkiet, § 43 og Gün m.fl. mod Tyrkiet, § 83).
I dette tilfælde indikerer afsnit 6b stk. 3, at overtrædelsen af forbuddet medfører bøde (på ca.
10.000kr i henhold til begrundelsen) eller fængsel i op til et år (og mindst 30 dage i tilfælde af
gentagen overtrædelse, jf. begrundelsen). Lignende sanktioner er helt klart meget alvorlige, uden
at der er tilstrækkelige elementer til at retfærdiggøre deres proportionalitet.
Det fremgår af bemærkninger til grundlovens § 79, at der ved udkastet er lagt vægt på, at den foreslåede
§ 6 b ordning ikke giver mulighed for at foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser i fredelige
demonstrationer.
Indgreb mod forsamling med et ytringsformål, herunder politiske møder og
demonstrationer, kræver
mere tungtvejende grunde end indgreb over for forsamlinger uden et ytringsformål. Det bør derfor
fremgå klart af selve lovbestemmelsen, at politiske forsamlinger er undtaget § 6 b.
Det vil også
gøre det
mere klart for borgerne, at de har lov til at demonstrere fredeligt.
Vi anbefaler derfor, at:
•  
Staten sikrer de fornødne foranstaltninger, så alle borgere kan nyde retten til fredelige
forsamlinger fri for frygt om nedslag
10  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
•  
Ikke indfører opholdsforbuddet medmindre det lever op til principperne om lovlighed,
nødvendighed og proportionalitet og adresserer de hensigtede mål med forbuddet
•  
Indskriver i den foreslåede § 6 b, at
forsamlinger med politisk eller andet
meningsbefordrende øjemed ikke kan forbydes
•  
Regeringen og embedsværket i fremtiden i højere grad går i dialog og rådfører sig med
civilsamfundet, som har viden om det civile råderum, for at sikre gennemsigtighed og
ansvarlighed ift. lovprocessen
7.  Retten  til  ikke  at  blive  diskrimineret    
Den måde hvorpå Tryghedspakken er blevet italesat i forbindelse med lanceringen og den efterfølgende
offentlige debat, herunder udtalelser fra statsministeren og andre ledende politikere, skaber en
bekymring. Til trods for at Tryghedspakken på papiret er gældende for alle borgere, mener vi, at den i
praksis vil føre til diskrimination af minoritetsetniske borgere med ikke-vestlig baggrund.
For selvom både høringsbrevet og lovforslaget er generelt formuleret, er det tydeligt på baggrund af
lanceringen af lovforslaget, og på den politiske debat, at de personer der formodes at forvolde de
problemer, der ligger til grund for lovstramningerne, tilhører en bestemt minoritetsgruppe i Danmark -
se uddybning i nedenstående afsnit. Vi er derfor bekymrede for, at lovforslaget kan være udtryk for
indirekte diskrimination og finder det afgørende, at det ikke leder til diskriminerende efterforsknings- og
tiltalepraksis.
Retten til ikke at blive diskrimineret eller forskelsbehandlet er beskyttet på flere niveauer. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK, Art. 14), Den Europæiske Unions Charter om
grundlæggende rettigheder (Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, Artikel 21,
stk. 1 og stk. 2), Forskelsbehandlingsloven (Forskelsbehandlingsloven, Kap. 1 §1) og Grundloven
(Danske Riges Grundlov, §70) fastslår på hver sin måde, at ingen må forskelsbehandles eller berøves
adgang til sine borgerlige og politiske rettigheder på grund af bl.a. køn, race, farve, etnicitet, religion,
politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse eller noget andet forhold.
Indirekte forskelsbehandling defineres i Forskelsbehandlingsloven som når en bestemmelse, kriterium
eller praksis tilsyneladende er neutral, men vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller
andet forhold ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller
praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og
nødvendige (Forskelsbehandlingsloven).
Vi mener ikke, at midlerne til at nå målet med Tryghedspakken om at komme utryghedsskabende adfærd
til livs er hensigtsmæssige, da elementer i lovforslaget; selve lanceringen; samt den politiske debat retter
blikket mod en bestemt minoritetsgruppe i Danmark.
Da statsministeren i sin åbningstale præsenterede Tryghedspakken, malede hun et klart billede af hvem
loven især var tilsigtet at ramme. Med argumentation om kriminelle unge mænd,
”med ikke-vestlig baggrund”
og kriminalitet begået i
”særligt udsatte boligområder”
understrege hun behovet for strammere lovgivning.
Argumentationen blev bygget op ved at tale til
”jer med rødder udenfor Danmark”
og til mænd der udsætter
kvinder for negativ social kontrol, der ellers kæmper for at blive
”fri af den forældede og forstokkede kultur”
samt at den kamp bør blive bakket op af alle og
”det gælder også herboende imamer”.
Statsministeren tog
11  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
afstand til
”den opførsel, den væremåde, den mentalitet”
og understregede i forlængelse heraf behovet for at
”Der hvor kriminaliteten får fat, skal politiet slå ned. Nu foreslår regeringen, at det sker med mere konsekvens”,
hvilket
bl.a. indebærer opholdsforbud for alle personer i en utryghedsskabende gruppe på bestemte steder
såsom en parkeringsplads i et boligområde eller en S-togstation,
”hvor de her drenge og unge mænd samles og
skaber utryghed”
(Altinget, 2020).
Formålet med Tryghedspakken underbygges i lovforslagets indledning med henvisning til ”kriminelle og
grupper af unge, der skaber utryghed” samt at især ”grupper af unge mænd udviser uacceptabel adfærd”,
hvilket skaber behovet for regler, der giver mulighed for, at politiet kan udstede opholdsforbud. Det
fremgår af
lovforslagets side 6-7,
at loven er et nyt værktøj til politiet, til at sætte effektivt ind over for
grupper af personer, der skaber utryghed i et område.
Behovet for lovforslaget underbygges af afsnittet om Justitsministerens overvejelser, når det fremhæves,
at ”Det er et problem, at grupper af ofte unge mænd samles på bestemte steder i det offentlige rum og
med deres adfærd og fremtoning skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i området”. I
forlængelse heraf i
lovforslagets side 24-25
nævnes udsatte boligområder flere gange som områder,
hvor utryghedsskabende adfærd kan finde sted.
Det er politiets politifaglige vurdering af den konkrete situation og i området, der skal ligge til grund for,
om betingelserne for et tryghedsskabende opholdsforbud er opfyldt. I
lovforslagets side 27
lægges der
bl.a. vægt på om gruppens adfærd er chikanerende, mm. over for forbipasserende, men der er ingen krav
om, at adfærden skal have karakter af kriminelle handlinger.
På baggrund af ovenstående er vi bekymrede for, at lovforslaget indebærer indirekte diskrimination af
minoritetsetniske borgere med ikke-vestlig baggrund, og at der i lovforslagets praksis er risiko for øget
diskrimination. Vi finder det afgørende, at lovforslaget ikke leder til diskriminerende efterforsknings- og
tiltalepraksis. Vores bekymring bygger bl.a. på følgende data og statistik:
Undersøgelser viser, at indvandrere og efterkommere bliver anholdt over tre gange så ofte for
lovovertrædelser, samtidig med at indvandrere er relativt mindre repræsenteret i domme. Tal fra
Danmarks Statistik viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2014 havde 65-70 pct. større
sandsynlighed for at blive sigtet for noget, som man ikke efterfølgende blev dømt for (Videncenter for
integration, 2020). Det Kriminalpræventive Råd bekræfter samme tendens med tal fra 2019, hvor studier
af politiets praksis viser at etniske minoriteter oftere mistænkes og stoppes af politiet, hvilket kan virke
ekskluderende og diskriminerende (Det kriminalpræventive råd, 2019).
Til begrundelse for saglighed bag lovforslaget, fremhæves statistik om at hver femte unge mand med
ikke-vestlig baggrund fra årgang 1997, havde overtrådt straffeloven inden han fyldte 21 år (Altinget,
2020). Men tal fra 2019 viser samtidig at andelen af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-
vestlige lande, der har modtaget en dom inden de var fyldt 21 år, var faldet med henholdsvis 42 pct. og
34 pct. fra 1987 til 1997 (Indvandrere i Danmark, 2019). Den gode udvikling fortsatte i 2020, hvor tal fra
Danmarks Statistik bekræfter at andelen af antal dømte fortsat er faldende (Indvandrere i Danmark,
2020)
Det billede der bliver skabt om socialt udsatte boligområder er derfor mere utrygt end hvad realiteten er.
Tal fra rapporten ’Tryghed og trivsel i udsatte områder’ fra 2019, viser nemlig at syv ud af ti beboere
føler sig trygge i lokalområdet (VIVE, 2019).
Mellemfolkeligt Samvirke har siden 2015 arbejdet med unge i udsatte boligområder. De unge oplever
12  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
 
 
 
desværre ofte tonen omkring dem fra politikere og andre i den offentlige debat, som hård og
stigmatiserende. Vi er derfor bekymrede for, at framingen af utryghedsproblematikken bag
Tryghedspakken vil bidrage til følelsen af ’os og dem’, hvilket potentielt kan skabe modkulturelle former,
hvor unge føler sig presset ud af fællesskabet og i værste fald kan føle sig tiltrukket af andre miljøer
(Politiken, 2020).
I forlængelse heraf gør vi opmærksom på, at de ekstra værktøjer politiet får med lovforslaget ikke er efter
deres eget ønske og at de forudser en del flere konfrontationer (Arbejderen, 2020). Med de ekstra
beføjelser til politiet er der derfor bekymring for, at det kan have negative konsekvenser for den helt
afgørende tillidsbaserede kontakt, der skal være mellem myndigheder og unge i det opsøgende arbejde.
Sammenlagt er vi bekymrede for, at lovforslaget vil føre til diskrimination af især unge mænd med anden
etnisk herkomst typisk bosiddende i udsatte boligområder, da så mange elementer omkring og i
lovforslaget lægger op til, at politiet skal rette blikket mod netop denne målgruppe.
Vi er naturligvis ikke blinde for den kriminalitet og udfordringer, der finder sted i Danmark. Baseret på
vores arbejde med de unge ved vi at forebyggende tiltag såsom demokratisk aktivisme, fritidsjobs og
positive oplevelser i mødet med magthaverne opbygger unge og holder dem på sporet. Vi anbefaler at
regeringen i deres ønske om et mere tryghedsbaseret samfund, fokuserer deres indsatser mere på
forebyggende tiltag.
Vi anbefaler derfor, at:
•  
Regeringen sikrer at håndhævelsen af loven ikke diskriminerer borgergrupper på grund
af for eksempel etnicitet, køn eller alder.
•  
Regeringen afsøger andre initiativer mod utryghedsskabende adfærd end at ændre loven
til flere frihedsindskrænkende redskaber til myndighederne. Heriblandt mere socialt
forebyggende tiltag end opholdsforbud og beslaglæggelse af værdigenstande.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-10-0606.
 
13  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0015.png
 
 
 
8.  Kilder  
Altinget, 2020. ”Se og læs Mette Frederiksens åbningstale: ”I får ikke lov at tage vores frihed”
https://www.altinget.dk/artikel/live-mette-frederiksen-holder-aabningstale
Arbejderen, 2020. ”Beslaglæggelse, bøder og fængsel skal skabe tryghed”
https://arbejderen.dk/indland/beslagl%C3%A6ggelser-b%C3%B8der-og-f%C3%A6ngsel-skal-skabe-
tryghed
Danmarks Statistik, 2019: ”Indvandrere i Danmark 2019”
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29446&sid=indv2019
Danmarks Statistik, 2020: ”Indvandrere i Danmark 2020”
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29447&sid=indv2020
Danske Love, Kap. 1 §1: Danske Love, 1996 (?). ”Forskelsbehandlingsloven”
https://danskelove.dk/forskelsbehandlingsloven
Danske Riges Grundlov, §70: Folketinget, Danske Riges Grundlov
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/grundloven/danmarks-riges-
grundlov/kapitel-7/paragraf-70
Danske Love, 1996 ”Forskelsbehandlingsloven”
https://danskelove.dk/forskelsbehandlingsloven
Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, Artikel 21, stk. 1 og stk. 2:
Justitsministeriet, 2010. ”Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder”
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/International/EU_s_cha
rter_om_grundlaeggende_rettigheder.pdf
Det kriminalpræventive råd, 2019. ”Kriminalitet og etniske minoriteter”
https://dkr.dk/media/13568/kriminalitet-og-etniske-minoriteter-pixi-080219.pdf
Det kriminalpræventive råd, 2019. ”Kriminalitet og etniske minoriteter. Del I – en kortlægning af
empiriske mønstre”
http://www.dkr.dk/media/13562/kriminalitet-og-etniske-minoriteter-del-i.pdf
Djavit An mod Tyrkiet, § 60:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22fulltext%22:[%22Djavit%20An%20v.%20Turkey%22],%22docu
mentcollectionid2%22:[%22GRANDCHAMBER%22,%22CHAMBER%22],%22itemid%22:[%22001-
60953%22]}
EMD Ezelin mod Frankrig, § 53:
http://echr.ketse.com/doc/11800.85-en-19910426/view/
EMD Galstyan mod Armenien, § 114:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22languageisocode%22:[%22ENG%22],%22appno%22:[%2226986
/03%22],%22documentcollectionid2%22:[%22CHAMBER%22],%22itemid%22:[%22001-83297%22]}
14  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0016.png
 
 
 
EMD Primov og Andre mod Rusland, § 155:
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-
144673#{%22itemid%22:[%22001-144673%22]}
EMD Turchenyak et al. mod Hviderusland, punkt 7.4:
http://www.worldcourts.com/hrc/eng/decisions/2013.07.24_Turchenyak_v_Belarus.pdf
EMD, Christians Against Racism and Fascism mod Storbritannien:
https://hudoc.echr.coe.int/app/conversion/pdf/?library=ECHR&id=001-
74286&filename=CHRISTIAN%20AGAINST%20FASCISM%20AND%20RACISM%20v.%20the%2
0UNITED%20KINGDOM.pdf
EMD Lashmankin m.fl. mod Rusland, § 440:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-116762%22]}
Öğrü mod Tyrkiet, § 26:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-179566%22]}
EMD Navalnyy mod Rusland [GC], § 120:
https://www.rightofassembly.info/assets/downloads/Navalnyy_v._Russia_(2018).pdf
EMD, Kudrevičius m.fl. v) Litauen [GC], § 108-110 og 146:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-158200%22]}
EMD, Akgöl og Göl mod Tyrkiet, § 43:
https://hudoc.echr.coe.int/fre#{%22fulltext%22:[%22Akg%C3%B6l%20and%20G%C3%B6l%20v.%
20Turkey%22],%22documentcollectionid2%22:[%22GRANDCHAMBER%22,%22CHAMBER%22],%
22itemid%22:[%22001-104794%22]}
Emin Huseynov v. Aserbajdsjan, § 91:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-
172661%22]}
EMRK, Art. 14: Institut for Menneskerettigheder, 2020. “Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention”:
https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_euro
paeiske_menneskerettighedskonvention.pdf
Frumkin mod Rusland, § 99:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-159762%22]}
Gün m.fl. mod Tyrkiet, § 83:
https://www.legislationline.org/download/id/3006/file/Gul%20and%20Others%20vs%20Turkey_free
dom%20of%20expression.pdf
HUDOC, 2010: Gillian and Quinton v. The United Kingdom (Application no. 4158/05), Judgment of
12 January 2010:
https://hudoc.echr.coe.int/fre#{%22itemid%22:[%22001-96585%22]}
Institut for Menneskerettigheder, 2020. “Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”:
https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/den_euro
paeiske_menneskerettighedskonvention.pdf
Institut for Menneskerettigheder, 2015 “Magtanvendelse 2014-
15  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0017.png
 
 
 
1015”:
https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/status/2014-
15/delrapporter/magtanvendelse.pdf
Lorenzen, mfl. 2011: “Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”, 3. udgave, 2011, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag.
Laguna Guzman mod Spanien, § 35:
https://globalfreedomofexpression.columbia.edu/wp-
content/uploads/2020/10/CASE-OF-LAGUNA-GUZMAN-v.-SPAIN.pdf
Menneskerettighedskomiteens generelle kommentar nr. 37 (2020) til artikel 21, ICCPR, paragraf 17:
https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CCPR%2fC
%2fGC%2f37&Lang=en
Politiken, 2020. ”21 fremtrædende forskere: Mette Frederiksen og regeringens såkaldte tryghedspakke vil
skade langt mere end gavne
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7979179/Mette-Frederiksen-og-regeringens-s%C3%A5kaldte-
tryghedspakke-vil-skade-langt-mere-end-gavne
Rigspolitiet, 2019: “National strategi for politiets indsats i de særligt udsatte boligområder”:
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/om-politiet/strategier/national-
strategi-for-politiets-indsats-i-de-saerligt-udsatte-boligomraader-
2019.pdf?la=da&hash=19FAE43F07459A1146A28DCF42170F10C8797147
Rigspolitiet, 2020. “Politiets Tryghedsundersøgelse”:
https://politi.dk/-
/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/statistikker/tryghedsundersoegelse/politiets-
tryghedsundersoegelse-2019.pdf?la=da&hash=60E2232CBFE29B39F0A72DDC4EE2BF16E2FE2E8
The Gypsy Council m.fl. mod Storbritannien (dec.)):
Application no. 66336/01:
https://hudoc.echr.coe.int/app/conversion/pdf/?library=ECHR&id=001-22414&filename=001-
22414.pdf&TID=ihgdqbxnfi
Tænketanken Justitia, 2009:
Analyse: “Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med
politiloven”
https://justitia-int.org/kobenhavns-politi-har-oprettet-visitationszoner-i-strid-med-
politiloven/
Videnscenter for integration, 2020. ”Indvandrere og efterkommere overrepræsenterede i anholdelser”
http://videnscenterforintegration.dk/index.php/2020/06/16/indvandrere-og-efterkommere-
overrepraesenteret-i-anholdelser/
VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, 2019. ”Tryghed og trivsel i udsatte
områder”
https://www.vive.dk/da/udgivelser/tryghed-og-trivsel-i-de-udsatte-boligomraader-14552/
16  
 
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0018.png
From:
Michael Folmer Wessman <[email protected]>
Sent:
11-02-2021 17:21:29 (UTC +01)
To:
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
<[email protected]>
Cc:
Lars Ramme Nielsen <[email protected]>; Dansk Erhverv (høring)
<[email protected]>
Subject:
j. nr. 2020-10-0606 - Høringssvar fra Dansk Erhverv
Kære Justitsministerie
Hermed fremsender Dansk Erhverv bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
lov om politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud,
forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Er der spørgsmål eller kommentarer til det fremsendte, står vi naturligvis til rådighed for uddybning.
Med venlig hilsen
Michael Folmer Wessman
Chefkonsulent
M. +4520464532
T. +4533746240
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Vi arbejder for, at Danmark bliver
verdens bedste land at drive virksomhed i. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden i Danmark.
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Læs vores persondatapolitik online
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0019.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Justitsministeriet
Att.: [email protected] og [email protected]
Slotsholsmgade 10
1216 København K
Torsdag den 11. februar 2021
"2020-10-0606 - Høringssvar fra Dansk Erhverv"
Hermed fremsender Dansk Erhverv bemærkninger til høring over
udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven (Trygheds-
skabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til
beslaglæggelse af værdigenstande).
Dansk Erhverv støtter i udgangspunktet intentionen med lovforslaget om at øge trygheden ved
blandt andet at indføre mulighed for forbud mod deltagelse i nattelivet, og ønsker også, at alle i
nattelivet, både gæster og restauratører, kan føle sig trygge.
Dansk Erhverv føler sig imidlertid ikke trygge ved udkastet til lovforslaget samt udmøntningen
heraf. Det er vores vurdering, at der i nærværende lovforslag lægges op til, at restauratører og ak-
tører i nattelivet vil blive pålagt et urimeligt medansvar for håndhævelsen af forbuddet mod op-
hold i nattelivet.
Helt generelt er det vores holdning, at kun politiet bør agere udøvende magt. Det er dem, der i det
danske demokrati implementerer og fører dansk lovgivning ud i livet. Derfor vil restauratørerne
gerne undslå sig at være en del af denne implementering omkring forbud mod ophold i nattelivet.
Det er restauratørernes frygt, at det ansvar, som pålægges dem i udkastet til den nye lovgivning,
kan risikere at skabe udfordringer for de enkelte aktører. Branchen vil gerne bistå politiet, men
finder det urimeligt, hvis de kan ende med at stå i en situation, der kan påføre dem en uønsket ri-
siko for straf og uoverensstemmelser med landets retshåndhævende myndigheder.
Vi hæfter os særligt ved formuleringerne på side 11 i lovforslaget:
”Det overordnede ansvar for at
håndhæve et opholdsforbud vil ligge hos politiet, men for at sikre effektiv håndhævelse finder
Justitsministeriet det nødvendigt, at politiet kan videregive oplysninger til indehavere og besty-
rere af bestemte serveringssteder om, at en person har forbud mod at færdes og opholde sig på
stedet. Videregivelsen må imidlertid kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et
forbud, og oplysningerne må kun behandles af modtagerne i det omfang, det er nødvendigt af
hensyn til håndhævelsen af forbuddet.”
Vores ref.: Michael Folmer Wessman
Deres ref.: Lars Lykke Gregersen
[email protected]
miwe/miwe
Side 1/2
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
DANSK ERHVERV
Af ovenstående formuleringer fremgår det, at restauratørerne i dette tilfælde opfattes som en del
af den udøvende magt, og det er en ganske uønsket position for aktørerne i branchen.
Da det samtidig fremgår af lovforslagets side 70, at enhver uberettiget videregivelse eller udnyt-
telse af oplysningerne kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, skabes der med nær-
værende lovforslag en uriaspost for restauratørerne, der ydermere skal leve op til særlige krav,
hvad angår opbevaring og håndtering af de modtagne oplysninger.
Opholdsforbuddet er samtidig er landsdækkende, hvilket efter vores opfattelse øger kompleksite-
ten i opgaven yderligere, og det vil i det hele taget være svært for de enkelte restauratører at admi-
nistrere disse forbud mod ophold. Ikke mindst i de større byer, hvor der er stor variation i besø-
gende og hvor kendskabet til de personer, mod hvem der er udstedt et forbud, kan være yderst be-
grænset. En løbende tilpasning og udskiftning af dørmandspersonale vil yderligere vanskeliggøre
mulighederne for at administrere forbuddene.
Det er derfor vores klare anbefaling, at der ved udmøntningen af den kommende lovgivning arbej-
des særdeles specifikt med at nedtone erhvervslivets og restauratørernes rolle i håndhævelsen.
Restauratører vil gerne bidrage til at skabe øget tryghed i nattelivet, men det er helt afgørende, at
aktørerne ikke pålægges et ganske urimeligt ansvar, som aktørerne kan få svært ved i praksis at
leve op til. Det er til eksempel ganske uklart hvad konsekvensen bliver, hvis en personage idømt
forbud mod ophold alligevel har fundet vej til den pågældende restauration? Hvem har i så fald
ansvaret?
Der er derfor brug for en meget konkret afgrænsning af erhvervslivets ansvar i dette anliggende,
og det bør ikke ligge de enkelte restauratører til last at ønske at bistå politiet.
Vi håber derfor, at I vil tage godt imod vores bemærkninger til det foreliggende udkast.
Med venlig hilsen,
Michael Folmer Wessman
Chefkonsulent
2/2
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0021.png
From:
Astrid Malte Ivens De Carvalho <[email protected]>
Sent:
11-02-2021 11:04:17 (UTC +01)
To:
Lasse Lykke Gregersen <[email protected]>; £Politikontoret (951s13)
<[email protected]>
Subject:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven - høringssvar fra
Datatilsynet- sagsnr. 2020-10-0606
Justitsministeriets sagsnr. 2020-10-0606
Til Justitsministeriet
Hermed fremsendes Datatilsynets høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i
nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse
af værdigenstande).
Med venlig hilsen
Astrid Ivens De Carvalho
Fuldmægtig, cand. jur.
[email protected]
T
33 19 32 00
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0022.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Sendt med Digital Post til
[email protected]
og
[email protected]
11. februar 2021
J.nr. 2021-11-0556
Dok.nr. 304976
Sagsbehandler
Astrid Malte Ivens De
Carvalho
Høring over udkast til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven (tryghedsskabende opholdsforbud,
forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til
beslaglæggelse af værdigenstande)
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
Ved brev af 14. januar 2021 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
1.
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1, at der i straffeloven indsættes en ny § 79 c.
I den foreslåede bestemmelses stk. 5 er fastsat følgende:
Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af serveringssteder
om, hvilke personer der er meddelt opholdsforbud efter stk.1. Videregivelsen må
kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbuddet.
CVR 11883729
Følgende fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelses stk. 6:
De oplysninger, som politiet videregiver i medfør af stk. 5, må kun behandles af in-
dehavere, bestyrere og dørmænd, jf. dog stk. 8, nr. 3. Oplysningerne må kun be-
handles i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et forbud efter stk. 1.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, at private må behandle oplysninger om straf-
bare forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan
behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og denne in-
teresse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Af forarbejderne til databeskyttelsesloven fremgår, at der skal anlægges en ganske vid forstå-
else af begrebet ”strafbare forhold”.
1
Ikke blot oplysninger om overtrædelse af lovgivning, uden
at det har udløst et egentligt strafansvar, men eventuelt andre sanktioner, som f.eks. rettig-
hedsfrakendelse, antages for omfattet af begrebet.
1
Lovforslag til lov nr. 502 af 23. maj 2018, LFS nr. 68, de specielle bemærkninger til § 8
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det er på den baggrund Datatilsynets vurdering, at de personoplysninger, der med lovforsla-
get lægges op til, at politiet kan videregive til private modtagere, er omfattet af databeskyttel-
seslovens § 8.
Datatilsynet skal i den forbindelse opfordre til, at der i lovforslaget tages stilling til, om betin-
gelserne i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, skal gælde, og om de i givet fald er opfyldt i for-
hold til den ordning, der indføres, hvorefter private modtagere skal kunne behandle oplysnin-
ger om, hvilke personer der er meddelt opholdsforbud.
2.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2, side 58 fremgår bl.a:
Det er desuden Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse kan
fastsættes inden for rammerne af artikel 9, stk. 2, litra g. Det vurderes, at ordnin-
gen varetager en væsentlig samfundsinteresse, da ordningen har til formål at fore-
bygge kriminalitet, og at mulighederne for at sikre en effektiv håndhævelse af et
opholdsforbud er en forudsætning for at opfylde dette formål. Det vurderes desu-
den, at bestemmelsen sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse
af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.
Side 2 af 2
Datatilsynet skal hertil bemærke, at behandling af personoplysninger på baggrund af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, kræver tilladelse fra Datatilsynet, hvis behand-
lingen ikke foretages for en offentlig myndighed, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.
Datatilsynet går ud fra, at der ikke med lovforslaget lægges op til, at dette tilladelseskrav skal
gælde i forhold til den ordning, der indføres, hvorefter private modtagere skal kunne behandle
personoplysninger, herunder oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1, som de modtager fra politiet.
3.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Astrid Ivens de Carvalho
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0024.png
From:
Mikael Sjöberg <[email protected]>
Sent:
12-02-2021 11:47:02 (UTC +01)
To:
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>
Cc:
Dommerforeningens bestyrelse <[email protected]>; Kristian Hertz
<[email protected]>; Merethe Eckhardt <[email protected]>; Søren Axelsen
<[email protected]>; Rikke Søndergaard Larsen <[email protected]>
Subject:
Dommerforteningens høringssvar
Justitsministeriet
Politikontoret
Justitsministeriet har ved brev af 14. januar 2021 (sagsnr. 2020-10-0606) anmodet om
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod
deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Lovudkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
Dommerforeningen bemærker, at de forslag, der er indeholdt i lovudkastet, efter
foreningens opfattelse i første række må anses for politisk begrundede, og at foreningen på
den baggrund ikke ønsker at fremkomme med bemærkninger hertil.
Lovudkastet indeholder imidlertid på side 19 og 72 anvisninger på, hvornår der almindeligvis
må antages at foreligge tilregnelse i relation til overtrædelse af et opholdsforbud.
Dommerforeningen finder anledning til at understrege, at det altid vil bero på domstolenes
frie bevisvurdering, om anklagemyndigheden har ført det til domfældelse fornødne bevis for,
at den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. retsplejelovens § 880,
således som dette også anføres i tilknytning til de nævnte afsnit. Dommerforeningen går på
den baggrund ud fra, at det ikke har været hensigten med de nævnte afsnit at søge at
normere retternes frie bevisvurdering, der må anses for et grundlæggende element i den
danske retspleje.
Lovudkastet indeholder i pkt. 3 i de almindelige bemærkninger et afsnit om udkastets
forhold til grundloven (§ 79) og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og databeskyttelseslovgivningen.
Dommerforeningen bemærker, at spørgsmålet om den endelige lovgivnings forhold til de
nævnte regler vil kunne blive indbragt for domstolene, og at foreningen derfor ikke finder at
burde udtale sig herom på nuværende tidspunkt.
Efter Dommerforeningens opfattelse vil forslaget om opholdsforbud i nattelivet komme til at
omfatte et betydeligt antal sager ved domstolene. Det vil dermed vil få mærkbare
ressourcemæssige konsekvenser for domstolene.
Der vil i de enkelte sager – som oftest under medvirken af domsmænd – skulle foretages en
konkret vurdering af de forhold, som er forudsat med lovforslaget (fare for gentagelse,
proportionalitet mv.). Der er tale om en ganske følelig sanktion, som i sig selv må forventes
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0025.png
at give anledning til bevisførelse, længere procedurebemærkninger og omfattende
yderligere voteringer.
Medmindre domstolene som led i vedtagelsen af lovudkastet tilføres de nødvendige
ressourcer, må det derfor forventes, at et betydeligt antal sager ved domstolene vil tage
længere tid at behandle sammenlignet med i dag. Dette vil selvsagt påvirke sagsbehand-
lingstiden negativt.
Foreningen bemærker i øvrigt, at det ved vurderingen af forslagets økonomiske
konsekvenser for det offentlige endvidere bør medregnes, at der mindst må forventes et
tilsvarende højere tidsforbrug for de beskikkede forsvarere – med deraf følgende udgifter for
statskassen.
Dommerforeningen er bekendt med landsretternes høringssvar, som man kan tilslutte sig.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0026.png
From:
Sent:
To:
<[email protected]>
Cc:
Subject:
Frederik Vedel Hilstrøm <[email protected]>
11-02-2021 16:28:50 (UTC +01)
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
Laila S. Andersen <[email protected]>
Høringssvar - 2020-10-0606
Kære Lasse
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Det Kriminalpræventive Råd.
Venlig hilsen
Frederik Hilstrøm
Politisk-økonomisk medarbejder
Direkte tlf. 2151 9791
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55, 2.
2300 København S
Tlf. 4515 3650
[email protected]
www.dkr.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0027.png
11. februar 2021
Forbud mod deltagelse i nattelivet og tryghedsskabende opholdsforbud
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i
nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Ved en mail af den 14. januar 2021 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Dette lovforslag adresserer henholdsvis 1) forbud mod deltagelse i nattelivet, 2) tryghedsskabende
opholdsforbud samt 3) udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande. Dette høringssvar vil
koncentrere sig om de to første dele af lovforslaget, altså forbud mod deltagelse i nattelivet og
tryghedsskabende opholdsforbud.
Det Kriminalpræventive Råd skal udtrykke en generel betænkelighed ved forslagene. Begge forslag er
særdeles indgribende i det enkelte individs bevægelsesfrihed.
Med hensyn til den første del af lovforslaget,
forbud mod deltagelse i nattelivet,
vurderer Det
Kriminalpræventive Råd fra et forebyggelsesperspektiv, at lovforslaget kan have en gavnlig effekt på den
nattelivsrelaterede vold. Det forudsætter dog, at der investeres tilstrækkelige politiressourcer til at
håndhæve forbuddet i et omfang, hvor den oplevede opdagelsesrisiko ikke er ubetydelig.
I forhold til anden del af lovforslaget,
tryghedsskabende opholdsforbud,
vurderer Det Kriminalpræventive
Råd, at det i særlige, konkrete tilfælde kan påvirke den stedbundne oplevelse af utryghed at give politiet
mulighed for at udstede tryghedsskabende opholdsforbud. Der må dog forventes betydelige negative
bivirkninger i form af forskydningseffekter til nærtliggende steder samt stigmatiseringseffekter i forhold til
steder, der omfattes af et opholdsforbud på grund af utryghed.
Herudover vil håndhævelsen af forbuddet indebære betydelig risiko for, at grupper af unge oplever
uretfærdig forskelsbehandling fra politiets side (eller alternativt, at fredelige borgeres ophold straffes på en
måde, der opleves uretfærdig).
Det er også bekymrende, at politiet vil kunne meddele et generelt opholdsforbud mod alles ophold i
almindelighed på baggrund af en politifaglig vurdering af, at en gruppe virker utryghedsskabende,
uafhængigt af
om der begås noget kriminelt.
Samlet set vurderes anvendelse af tryghedsskabende opholdsforbud således at indebære en betydelig
risiko for, at de kortvarige utryghedsdæmpende effekter ikke står mål med de negative bivirkninger på
såvel kort som længere sigt.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Nedenfor følger en uddybning af ovenstående vurderinger for de to dele af lovforslaget.
1) Forbud mod deltagelse i nattelivet
Det Kriminalpræventive Råd skal understrege, at vi støtter regeringens ambition om at reducere vold i
nattelivet. Selvom Offerundersøgelserne peger på, at værtshusvolden har været faldende over årene, er
nattelivet fortsat et af de mest centrale områder at fokusere på, hvis man vil reducere volden i samfundet
generelt.
En del af den nattelivsrelaterede vold er flyttet ud i det offentlige rum, der omgiver restaurationer og
lignende. Vores årlige analyser af voldsskader på landets skadestuer viser således år efter år, at fredag og
lørdag nat er de mest travle, hvad angår voldsskader. Derfor er det positivt, at der i lovforslaget lægges op
til også at adressere den del af nattelivsvolden, der udspiller sig i det offentlige rum.
Forebyggelsesmæssigt rationale
Vold i nattelivet opstår
–
som det meste andet kriminalitet
–
på baggrund af et sammenspil af flere
forskellige faktorer, fx gerningsmandens personlige forhold, kulturelle normer og situationsbestemte
faktorer. Koncentrationen af vold i de sene nattetimer fredag og lørdag indikerer, at nattelivet som
situation øger risikoen for voldsudøvelse på nogle individer. Derfor giver det forebyggelsesmæssigt god
mening at søge at begrænse disse individers deltagelse i nattelivssituationer.
Med forslaget udvælges personer, der tidligere har udøvet vold i nattelivet, som målgruppe. Selvom DKR
ikke har kendskab til undersøgelser, der specifikt undersøger recidiv til nattelivsrelateret vold, vurderes
dette at være et sagligt udvælgelseskriterium. Generelt er tidligere kriminalitet en af de stærkeste
risikofaktorer for at begå kriminalitet.
I det omfang forbuddet kan håndhæves, er der således grund til at antage, at forbuddet vil have en
begrænsende effekt på den nattelivsrelaterede vold.
Risiko for forskydning af kriminaliteten
Det vurderes forebyggelsesmæssigt relevant at lade forbuddet omfatte nattelivssituationer i almindelighed
og ikke kun de konkrete restaurationer/områder, hvor volden tidligere har udspillet sig. Hermed reduceres
risikoen for at problemer med nattelivsrelateret vold blot flyttes fra et geografisk område til et andet.
Der må dog fortsat formodes at kunne opstå forskydningseffekter af forslaget. Personer, der er idømt
forbud mod deltagelse i nattelivet, vil næppe alle ophøre med at deltage i fest og natteliv, men vil muligvis
søge mod områder, hvor der er mindre risiko for at blive opdaget/dømt for overtrædelse af forbuddet. Det
ku e f være i dele af det offe tlige ru , der ikke er o fattet af ” attelivszo er” eller o råder, hvor der
er en mindre fokuseret håndhævelse. Ligeledes vil private arrangementer og lignende være attraktive
alternativer for personer, der er omfattet af forbud mod ophold i nattelivet.
Det vurderes ikke i betydeligt omfang at den nattelivsrelaterede vold forskydes til andre former for vold
eller anden kriminalitet, da volden i vidt omfang vurderes at være betinget af situationelle forhold knyttet
til nattelivet.
Håndhævelse
Forebyggelsesmæssigt er den primære bekymring vedrørende lovforslaget, hvorvidt det kan forventes
håndhævet i et tilstrækkeligt omfang. Både i forhold til den forebyggende effekt overfor de individer, der er
idømt forbud, og effekten overfor befolkningen som helhed, er det vigtigt at overtrædelse af forbuddet
med en grad af vished, fører til straf.
Det vurderes, at det vil kræve et ganske betydeligt ressourceforbrug for politiet at håndhæve
opholdsforbuddet i et tilstrækkeligt omfang til, at det vil have den tilsigtede effekt. Den begrænsede
adgang til at orientere indehavere og bestyrere af serveringssteder om, at konkrete enkeltpersoner er
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
idømt forbud mod deltagelse i nattelivet (på baggrund af gentagne voldsdomme i eller omkring deres
serveringssted), vurderes ikke at ændre afgørende herpå.
Afsættes der ikke betydelige ressourcer til håndhævelse af forbuddet, vurderes det, at politiet hyppigst vil
få kendskab til, at en person overtræder forbuddet, hvis den pågældende i øvrigt har påkaldt sig
politimæssig opmærksomhed i forbindelse med hans eller hendes deltagelse i nattelivsaktiviteter.
Overtrædelse af forbuddet vil i givet fald ofte være at betragte som et biforhold, fx hvis politiet tilkaldes i
forbindelse med en voldshændelse, hvor gerningsmanden viser sig at være omfattet af forbuddet.
Her kunne man argumentere for, at den tillægssanktion, der følger med overtrædelsen af forbuddet, kan
have en særligt afskrækkende virkning. Effekterne af en lidt hårdere straf må dog antages at være
begrænsede i sammenligning med effekten af vished om, at et forbud håndhæves effektivt. Det bemærkes i
den forbindelse, at gentagen, ligeartet kriminalitet allerede er en skærpende omstændighed ved
strafudmåling.
Alternative og/eller supplerende forslag
Coronapandemien har blandt andet foranlediget en omfattende nedlukning af nattelivet, der kun har været
delvist åbnet siden 11. marts 2020. I en analyse af nedlukningens effekter på kriminalitetsniveauet fandt vi
en reduktion i overtrædelser af §§244-246 på ca. 30 procent i nedlukningens første seks uger. Det
vurderedes, at en betydelig del af dette fald i vold i samfundet kunne tilskrives ophøret af natteliv.
I lyset heraf anbefaler Det Kriminalpræventive Råd, at vi som samfund overvejer, hvilket natteliv vi ønsker
os, når vi forhåbentligt snart kan lægge pandemien bag os. Vi ser gerne, at volden ikke vender tilbage til
normalen, når nattelivet lukker op igen. Vi vil derfor opfordre til, at det overvejes hvilke tiltag, der kan
indføres, som kan skabe et mindre voldeligt natteliv.
I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på følgende skandinaviske forskningsresultater og opfordre til, at
regeringen indleder en dialog med branchen, bevillingsmyndigheder og andre interessenter med henblik
på, i fællesskab, at skabe et tryggere og mindre voldeligt natteliv på efter genåbningen:
•
I København er effekten af fokuseret politiarbejde i nattelivet (såkaldt hotspot-policing) undersøgt
af Justitsministeriets Forskningskontor. Der sås en signifikant reduktion i volden ved dette tiltag. Et
tiltag som hotspotindsats i nattelivet kunne muligvis indgå i et positivt samspil med det fremlagte
forslag.
I Stockholm har man undersøgt effekten af en målrettet myndighedsbaseret indsats for at få
udskænkningssteder til at udskænke ansvarligt. Dette havde ligeledes signifikante effekter på
volden i nattelivet.
I Norge har man undersøgt effekten af ændrede åbningstider i nattelivet. Her fandt man at
reduktioner i åbningstider havde en signifikant forebyggende effekt på den nattelivsrelaterede
vold.
•
•
2) Tryghedsskabende opholdsforbud
Denne del af lovforslaget søger at adressere utryghedsproblemer, der opstår på konkrete steder i det
offentlige rum som følge af, at grupper af oftest unge mænd tager ophold og udviser en adfærd, der
skønnes at give anledning til utryghed. De eksisterende bestemmelser i ordensbekendtgørelsen muliggør
udstedelse af zoneforbud til enkeltpersoner, der udviser visse former for utryghedsskabende adfærd, men
med dette forslag gives der hjemmel til at indføre et generelt opholdsforbud i et geografisk område, der
vurderes utrygt.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Forebyggelsesmæssigt rationale
Utryghed kan være et fænomen, der knytter sig til bestemte dele af byens rum, fx som konsekvens af
oplevet uorden, asocial adfærd og kriminalitet eller som følge af byrummet fysiske karakteristika. Øde eller
særligt mørke steder opleves også hyppigt utrygge.
Lovforslaget giver politiet mulighed for at regulere betydeligt på en af de faktorer, der påvirker et steds
tryghed/utryghed: Menneskers ophold på stedet. Grupper af unge med bestemte former for adfærd kan
skabe utryghed. Omvendt kan et sted også være særligt trygt, hvis der opholder sig mange fredelige
borgere, der via deres tilstedeværelse
udøver e ” aturlig overvåg i g” af stedet.
Hvis et sted i udpræget grad opleves utrygt som følge af grupper af oftest unge mænds adfærd, kan man
godt forestille sig, at stedet opleves tryggere, hvis der udstedes et generelt forbud mod ophold, der jo så
også vil omfatte de unge, der opleves utryghedsskabende.
Det skal dog bemærkes at massiv skiltning med, at et sted er omfattet af opholdsforbud pga. utryghed, kan
have en negativ effekt på borgernes mentale billede af stedet. Dermed er der risiko for, at stedet mere
varigt identificeres som utrygt af borgerne
–
stedet stigmatiseres. Tilsvarende vil eventuelle
tryghedsfremmende effekter, der opstår når borgere med positiv social adfærd opholder sig i området,
forsvinde.
Det er ikke tydeligt, hvad der skulle forhindre disse utryghedsskabende grupper i at tage ophold igen, når
forbuddet ophæves. I så fald må det lægges til grund, at utrygheden genopstår, når opholdsforbuddet
ophæves.
Forskydningseffekter
I det omfang de grupper, der har foranlediget forbuddet, respekterer dette, er det nærliggende at tro, at de
søger ophold et andet sted i byens rum, så længe opholdsforbuddet varer.
En sådan forskydning af den utryghedsskabende adfærd til en nærliggende geografisk lokalitet kan
overordnet set være positiv, hvis den utryghedsskabende adfærd alt i alt vurderes mindre problematisk
der. Imidlertid må effekten for personer, der færdes i området nær det nye opholdssted for den
utryghedsskabende gruppe, antages at være negativ.
Omvendt kan en forskydning også vise sig at være overordnet negativ, hvis gruppen tager ophold et nyt
sted, hvor deres ophold skaber endnu mere utryghed
–
fx i nærheden af skoler.
Udpegning og håndhævelse
Det ør overvejes, hvilke effekter udpeg i g af e gruppe u ge so ”utr ghedsska e de årsag” til et
generelt opholdsforbud kan have på disse unge og lokalsamfundets syn på dem. Det bemærkes i
lovforslaget, at en gruppe unge kan udpeges som utryghedsskabende, selvom kun en enkelt person i
gruppen udviser en utryghedsskabende adfærd. Det bemærkes også, at den utryghedsskabende adfærd
ikke behøver at have karakter af kriminelle handlinger. På den baggrund kan nogle unge i grupperingen
med en vis ret føle sig uretfærdigt stemplet i samfundets eller myndighedernes øjne. Dette må antages at
kunne have en negativ effekt på deres udvikling og/eller adfærd i øvrigt.
For så vidt angår håndhævelsen af forbuddet må det være helt afgørende, at håndhævelsen gennemføres
konsekvent og uden at skele til fx enkeltpersoners adfærd, fremtoning, alder, køn, etnisk oprindelse og
lignende. En håndhævelse der prioriterer eller fokuserer på personer, der politifagligt vurderes mere eller
mindre utryghedsskabende, vil indebære meget stor risiko for, at personer oplever sig urimeligt
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
forskelsbehandlet af myndighederne. Dette vil hurtigt kunne skabe en konflikt mellem særlige målgrupper
og myndighederne, der får en varighed, som rækker langt længere i tid end den periode opholdsforbuddet
står på
–
ofte med utryghed og kriminalitet til følge.
Alternative og/eller supplerende forslag
Nedenstående alternative veje til at skabe tryghed på et konkret sted bør overvejes afprøvet, inden der
skrides til tryghedsskabende opholdsforbud. I det omfang tryghedsskabende opholdsforbud alligevel
bringes i anvendelse, er det Det Kriminalpræventive Råds vurdering, at det systematisk bør suppleres med
tiltag i stil med nedenstående, så de potentielle negative bivirkninger af det tryghedsskabende
opholdsforbud reduceres mest muligt.
Det kunne fx være:
•
Problemorienteret politiarbejde, hvilket her kunne formuleres som at politiet skal fokusere på at
påvirke de årsager, der ligger bag den stedbundne utryghed, snarere end alene at søge at
bekæmpe utryghed via håndhævelse af ordensbekendtgørelsen.
Myndighedsindsatser i øvrigt rettet mod individer i de grupper, der vurderes at skabe utryghed, fx
opsøgende socialt arbejde eller tilsvarende.
Fysisk indretning af byrum på måder, der skaber tryghed. Det kan fx være via tiltag, der styrker den
” aturlige overvåg i g” af stedet fra proso iale orgere.
•
•
De alternative handlemuligheder oplistet herover er ikke udtømmende og indsatsen bør altid designes med
udgangspunkt i det konkrete sted og de lokale forhold.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0032.png
From:
Maiken Stadager Lassen <[email protected]>
Sent:
12-02-2021 20:26:37 (UTC +01)
To:
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
<[email protected]>
Subject:
SV: Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og
udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande) - j. nr. 2020-10-0606
Se venligst vedhæftede
Med venlig hilsen
Maiken Stadager Lassen
Fuldmægtig
Direkte: +45 20 11 71 71
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra:
Justitsministeriet
Sendt:
14. januar 2021 15:38
Til:
´Domstolsstyrelsen´
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven
(Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse
af værdigenstande) - j. nr. 2020-10-0606
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0033.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per mail til
[email protected]
og
[email protected]
12. februar 2021
J.nr.: 21/01160-9
Sagsbehandler:
Maiken Stadager Lassen
Mail: [email protected]
Domstolsstyrelsens bidrag
Justitsministeriet har ved mail af 14. januar 2021 anmodet Domstolsstyrelsens om eventuelle
bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed
og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvi-
det adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Domstolsstyrelsen kan oplyse følgende:
Domstolsstyrelsen har forespurgt Justitsministeriet om, dels i hvor mange sager, der forventes at
blive nedlagt påstand om generelt opholdsforbud eller forbud mod at opholde sig et bestemt sted,
dels hvor mange ekstra påstande, der forventes nedlagt om beslaglæggelse af værdigenstande.
Justitsministeriet har oplyst, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at udtale sig om dette.
Domstolsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at foretage en nærmere vurdering af, hvad de
økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil være for domstolene. Det er dog utvivlsomt, at tilta-
gene vil medføre merudgifter, idet behandlingen af en række sager med påstand om opholdsfor-
bud eller beslaglæggelse af værdigenstande er med til at øge sagskompleksiteten. Dette skal ses
i lyset af en tendens til øget kompleksitet – og dermed også øget ressourceforbrug i de enkelte
sager - igennem den sidste årrække som følge af fx skærpede strafferammer og øget fokus på
nedlæggelse af udvisningspåstand.
Såfremt der ikke sker kompensation af domstolene for de forventede merudgifter af forslaget, vil
det medvirke til at øge sagsbehandlingstiderne.
Domstolsstyrelsen vil følge udviklingen nøje og forbeholder sig muligheden for at vende tilbage
til sagen på et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
DOMSTOLSSTYRELSEN – STORE KONGENSGADE 1-3 – 1264 KØBENHAVN K – TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]
CVR-NR. 21659509 – EAN.NR. 5798000161184
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0034.png
From:
Annette Hyldebrandt <[email protected]>
Sent:
10-02-2021 13:42:49 (UTC +01)
To:
Lasse Lykke Gregersen <[email protected]>; £Politikontoret (951s13)
<[email protected]>
Cc:
Kaare Friis Petersen <[email protected]>; Kirsten Munch Andersen
<[email protected]>
Subject:
Sagsnummer 2020-10-0606 - HORESTA høringssvar: Forslag til Lov om ændring af
straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven
Kære Lasse Lykke Gregersen
Hermed fremsendes HORESTAs høringssvar på - Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven - Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet
adgang til beslaglæggelse af værdigenstande.
HORESTA takker for muligheden for at komme med bemærkninger.
Med venlig hilsen
Annette Hyldebrandt
Chef for Turisme & Oplevelsesøkonomi
Vodroffsvej 32
●
DK-1900 Frederiksberg C
●
T +45 35 24 80 80
●
D +45 35 24 80 10
●
M +45 29 12 72 98
●
www.horesta.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0035.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt som e–mail
til:
Lasse Lykke Gregersen
[email protected]
og
[email protected]
10. februar 2021
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven - Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod
deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande.
Justitsministeriet har udarbejdet lovforslag til Lov om ændring af straffeloven -
Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet
adgang til beslaglæggelse af værdigenstande, og HORESTA takker for muligheden for
at afgive bemærkninger.
Generelle bemærkninger
HORESTA støtter intentionen med lovforslaget om at øge trygheden for gæster i
nattelivet og ønsket om at sikre en god og tryg fest ved at indføre mulighed for forbud
mod ophold. Det er afgørende, at vi i Danmark har et trygt og sikkert natteliv, og tiltag,
der kan dæmme op for vold og anden personfarlig kriminalitet, er initiativer, som det
professionelle natteliv imødekommer positivt.
Der er dog flere bekymringer i nærværende lovforslag, som ikke i høj nok grad
beskriver, hvordan håndhævelsen af lovforslaget skal håndteres af serveringsstederne,
samt hvilket ansvar der påhviler serveringsstederne i det danske professionelle
natteliv i henhold til lovforslagets formål.
Politiet er udøvende myndighed på dansk lovgivning
Politiet er udøvende myndighed på al dansk lovgivning. Og sådan bør det også være i
henhold til dette lovforslag. Det er derfor meget bekymrende, at det ikke tydeligt
fremgår af udkastet til lovteksten, og de dertil hørende bemærkninger, hvordan
serveringsstederne forventes at skulle agere i henhold til lovudkastets intention.
Det må på intet tidspunkt være, således at det er de enkelte serveringssteder, som
pålægges ansvaret for håndhævelsen af loven med dertil hørende muligheder for
retsforfølgelse, hvis dømte personer med opholdsforbud i det danske natteliv alligevel
finder vej ind på serveringssteder.
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
2
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0036.png
Uklarheden i lovteksten om serveringsstedernes rolle og ageren i henhold til lovens
intention gør således, at HORESTA ikke kan bakke op om ordlyden, som den fremgår
her.
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Høj kompleksitet ved landsdækkende forbud
Når personer dømt for vold forbydes landsdækkende adgang til det danske natteliv,
udløser det fx spørgsmål om, hvordan serveringssteder skal håndtere de
personfølsomme oplysninger ved medarbejderes ophør, hvordan information om
dømte personer formidles i organisationerne, samt hvordan det i praksis skal
håndteres af medarbejderne i døren samt inde på serveringsstedet.
Der er allerede efter restaurationslovens § 31 mulighed for, at politiet kan give
bestemte personer et såkaldt restaurantionsforbud. Dette forbud bliver givet til
bestemte personer, som forbydes adgang til bestemte restaurationer, og de
pågældende restaurationer underrettes herom. Politiet kan tillige forbyde de
pågældende indehavere at modtage disse personer som gæster. Reglerne indeholder
også bestemmelser om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.
I nærværende udkast til lovtekst bliver et opholds- og adgangsforbud ganske
omfattende og kan potentielt komme til at omfatte langt flere personer og
restaurationer. Det er således en yderst voldsom administrativ opgave at pålægge
virksomhederne i deres daglige drift. En administrativ byrde de ikke kompenseres for,
men skal indregne i den daglige driftsøkonomi.
For HORESTA er det afgørende, at serveringsstederne samt personale aldrig kan stilles
ansvarlige for udmøntningen af loven og ej heller straffes, for fejl i håndhævelsen af
lovens intention. Branchen vil gerne bistå politiet, men ønsker ikke at stå i en situation,
der påfører virksomhederne en uønsket risiko for straf og uoverensstemmelser med
landets retshåndhævende myndigheder.
Vi hæfter os særligt ved formuleringerne under 2.1.2 på side 11 i bemærkningerne til
lovforslagets: ”Det
overordnede ansvar for at håndhæve et opholdsforbud vil ligge hos
politiet, men for at sikre effektiv håndhævelse finder Justitsministeriet det nødvendigt,
at politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af bestemte
serveringssteder om, at en person har forbud mod at færdes og opholde sig på stedet.
Videregivelsen må imidlertid kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve
et forbud, og oplysningerne må kun behandles af modtagerne i det omfang, det er
nødvendigt af hensyn til håndhævelsen af forbuddet.
”
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
2
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0037.png
Ud af ovenstående formuleringer kan man muligvis læse, at restauratørerne i dette
tilfælde opfattes som en del af den udøvende magt, og det er en ganske uønsket
position for aktørerne i erhvervet. Da det samtidig fremgår af lovforslagets side 70, […]
”at
enhver uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysningerne kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder”,
skabes der med nærværende lovforslag en
uriaspost for restauratørerne, der ydermere skal leve op til særlige krav, hvad angår
opbevaring og håndtering af de modtagne oplysninger.
Da opholdsforbuddet samtidig er landsdækkende, øges kompleksiteten i opgaven
yderligere, hvilket, som nævnt ovenfor, besværliggør administrationen af forbud mod
ophold for de enkelte serveringssteder betragteligt.
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
[email protected]
Klare afgrænsninger af ansvarspådragelse for erhvervet
Det er HORESTAs klare anbefaling, at der ved udmøntningen af den kommende
lovgivning arbejdes særdeles specifikt med at nedtone erhvervslivets rolle i
håndhævelsen, og at restauratørernes rolle – i det omfang de skal have en rolle –
præciseres i regler og bemærkninger. Danske restauratører bidrager gerne til
danskernes tryghed, hvilket også er tilfældet i dag, men det er helt afgørende, at
aktørerne ikke pålægges et ansvar, som aktørerne kan få svært ved i praksis at leve op
til.
Der er derfor brug for en meget konkret afgrænsning af erhvervslivets ansvar i dette
anliggende, og det bør ikke ligge de enkelte restauratører til last at ønske at bistå
politiet.
Det er derfor HORESTAs klare forventning, at erhvervet inviteres til en drøftelse med
Justitsministeriet om, hvori serveringsstedernes rolle i håndteringen af lovens formål
består, samt at det tydeligt kommer til at fremgå af lovteksten, at serveringssteder ikke
kan stilles til ansvar for fejl i forbindelse med håndteringen af lovens formål herunder
fx afvisning af dømte personer i det danske natteliv, samt tredjehånds videregivelse af
personfølsomme oplysninger.
cvr.nr. 17 01 48 11
Med venlig hilsen
Annette Hyldebrandt
Chef for turisme- og oplevelsesøkonomi
2
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0038.png
From:
Mikkel Lindberg Laursen <[email protected]>
Sent:
11-02-2021 17:50:57 (UTC +01)
To:
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
<[email protected]>
Subject:
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud m.v.)
Til Justitsministeriet, Politikontoret
Se venligst vedhæftede høringssvar. Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-10-0606.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
MIKKEL LINDBERG LAURSEN
SPECIALKONSULENT, CAND.JUR.
MONITORERING
WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888 | DIREKTE +45 9132 5719
[email protected]
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK
TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV.
10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.
SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLETTER.
10 times a year we brief you on new human rights knowledge and our activities.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0039.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325719
MIKL@HU MA NR IGHT S .DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 21/00166 -2
11. FEBRUAR 2021
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF STRAFF ELOVEN, LOV OM
POLITIETS VIRKSOMHED OG RETSPLEJELOVEN
Justitsministeriet har ved e-mail af 14. januar 2020 anmodet om Institut
for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed
og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod
deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af
værdigenstande).
SAMMENFATNING
Med lovudkastet foreslås tre separate tiltag, der alle er en del af
regeri ge s udspil ”tryghed for alle da skere”, so
lev la eret i
oktober 2020.
1
De tre tiltag, som foreslås indført med dette lovudkast
handler om forslag om at indføre forbud mod at deltage i nattelivet,
mulighed for politiet til at udstede tryghedsskabende opholdsforbud og
en mulighed for at beslaglægge genstande over for en sigtet person,
der har gæld til det offentlige.
Instituttet fokuserer i dette høringssvar primært på den del af
lovudkastet, der handler om muligheden for at indføre
tryghedsskabende opholdsforbud, og kan sammenfatte sine
væsentligste anbefalinger således:
Risiko for vilkårlighed
Det foreslås med lovudkastet at indføre regler i politiloven om, at
politiet kan udstede forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der
er almindelig adgang (forslag til politilovens § 6 b, stk. 1).
1
Regeringen, Tryghed for alle danskere, oktober 2020, tilgængelig her,
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2020/10/Publikation-Tryghed-for-alle-danskere-8-
oktober-2020.pdf.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0040.png
Det er instituttets opfattelse, at der med bestemmelsen om at udstede
tryghedsskabende opholdsforbud kan lægges vægt på så mange
forskelligartede og uafgrænsede forhold, at det er vanskeligt for et
individ med rimelig sikkerhed at forudsige, hvornår dennes adfærd kan
give anledning til et tryghedsskabende opholdsforbud.
Samtidig overlader det også efter instituttets opfattelse et så vidt skøn
til politiet, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i
praksis, som medvirker til at skabe en usikker og uklar retstilstand.
Det er endvidere ikke en betingelse for at udstede et opholdsforbud, at
politiet først skal udstede og offentliggøre en advarsel om, at politiet
kan udstede et forbud, hvis den utryghedsskabende adfærd fortsætter.
Dette gør det tæt på umuligt for en person at forudsige, at dennes
adfærd er med til at fastholde området i utryghed i den situation, hvor
der endnu ikke er truffet og offentliggjort en beslutning om at udstede
et opholdsforbud.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
indfører et krav om, at politiet forud for en beslutning om at
udstede et tryghedsskabende opholdsforbud, først skal udstede og
offentliggøre en advarsel med angivelse af den observerede adfærd,
der ligger til grund for advarslen.
Påtrængende samfundsmæssigt behov
Det er efter instituttets opfattelse særdeles uklart, hvor stort et
samfundsmæssigt behov, der er for at give politiet mulighed for at
udstede tryghedsskabende opholdsforbud.
Det er væsentligt klart at begrunde det samfundsmæssige behov, fordi
én eller enkelte andre personers adfærd efter lovudkastet i praksis kan
medføre, at flere hundrede personer hindres i at tage ophold i et
område på grund af et forbud.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
bemærkningerne til lovudkastet nærmere redegør for det
påtrængende samfundsmæssige behov, der ligger til grund for at
indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende
opholdsforbud.
Overtrædelse af opholdsforbud
2/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0041.png
Overtrædelse af et opholdsforbud foreslås straffet med en bøde på i
udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, og derefter med i
udgangspunkt fængsel i 30 dage.
Det vil være strafbart at opholde sig i et område med et opholdsforbud
på en måde, der ikke har en naturlig sammenhæng med områdets
karakter. Det er op til politiet at foretage denne konkrete og
skønsmæssigt prægede vurdering.
En straffebestemmelse skal som udgangspunkt være formuleret så
præcist, at en person, blot ved at læse loven skal kunne få en sikker
viden om, hvad der er forbudt og strafbart, og hvad der er tilladt.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
skriver ind i lovudkastets bemærkninger, at politiet ved udstedelse
af et opholdsforbud er forpligtet til at definere, hvad der er et
områdes karakter, og hvad der udgør en naturlig sammenhæng med
denne.
Politiske forsamlinger
Det fremgår ikke af lovudkastet, om forsamlinger med et politisk eller
andet meningsbefordrende øjemed undtagelsesvis kan få tilladelse til at
opholde sig i et område, der er underlagt et tryghedsskabende
opholdsforbud.
Forsamlinger med et ytringsformål, herunder politiske møder og
demonstrationer, hører til kernen i forsamlingsfriheden. Sådanne
forsamlinger bør derfor kunne undtages fra et opholdsforbud, såfremt
de sædvanlige hensyn til trafik, offentlig orden, sikkerhed m.v. ikke står
til hinder herfor.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
skriver ind i den foreslåede § 6 b, at forsamlinger med et politisk
eller andet meningsbefordrende øjemed er undtaget fra et
tryghedsskabende opholdsforbud i området.
Risiko for diskriminerende praksis
Lovforslaget er generelt formuleret og gælder for alle mennesker i
Danmark. Det fremgår imidlertid klart af lovudkastets bemærkninger, at
udkastet retter sig mod unge mænd/grupper af unge mænd.
Selvom hverken høringsbrevet eller lovudkastet nævner etnicitet eller
national baggrund, er det på baggrund af den forudgående offentlige
debat tydeligt, at den formodede etniske baggrund for de personer, der
3/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0042.png
a tages at udvise e utryghedsska e de adfærd, er u ge ”ikke-vestlige
æ d” ofte osat i udsatte oligo råder.
Instituttet finder det afgørende, at de foreslåede lovændringer,
herunder særligt forslagene om tryghedsskabende opholdsforbud og
beslaglæggelse, ikke leder til diskriminerende efterforsknings- og
tiltalepraksis.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet sikrer, at
håndhævelsen af de foreslåede lovbestemmelser ikke diskriminerer
enkelte befolkningsgrupper på grund af for eksempel køn,
nationalitet eller etnicitet.
Solnedgangsklausul og evaluering
Det er instituttets opfattelse, at der med de foreslåede regler om at
indføre en ny bestemmelse i straffeloven, der giver mulighed for
tryghedsskabende opholdsforbud, er tale om et vidtgående indgreb i
retten til forsamlingsfrihed.
Politiet har samtidig et vidt skøn i vurderingen af, hvornår der skal
gribes ind i borgernes ret til at forsamle sig ved at udstede et
opholdsforbud, og hvornår der herefter skal straffes for overtrædelse af
opholdsforbuddet.
Det er derfor vigtigt, at Folketinget holdes løbende orienteret om
brugen af bestemmelserne i praksis, så Folketinget har mulighed for at
tage stilling til behovet for reglerne.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det skrives ind i
bemærkningerne til lovudkastet, at Justitsministeriet efter en
nærmere angiven periode foretager en evaluering af reglernes
anvendelse i praksis, herunder med inddragelse af uafhængig
bistand.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen indsætter
en udløbsbestemmelse, således at reglerne ophører inden for en
nærmere fastsat årrække, medmindre Folketinget beslutter at
ophæve eller forlænge udløbsbestemmelsen.
•
Herunder følger instituttets bemærkninger i sin helhed:
4/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
TRYGHEDSSKABENDE OPH OLDSFORBUD
Det foreslås med lovudkastet at indføre regler i politiloven om, at
politiet kan udstede forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der
er almindelig adgang (den foreslåede § 6 b, stk. 1).
Sådanne såkaldte tryghedsskabende opholdsforbud kan udstedes, hvis
der i det pågældende område udvises en adfærd af en gruppe af
personer, som er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller
færdes i området (§ 6 b, stk. 2).
Forbuddet meddeles i en periode på op til 30 dage, og kan forlænges
med op til 30 dage ad gangen. Og det kan udformes, så det alene
gælder for bestemte tidspunkter af døgnet (§ 6 b, stk. 4).
Beslutning om at udstede et opholdsforbud skal offentliggøres og
indeholde en begrundelse samt en angivelse af det afgrænsede
geografiske område og tidsrum (§ 6 b, stk. 5). Samtidig skal politiet ved
skiltning på stedet gøre opmærksom på forbuddet (§ 6 b, stk. 6).
Overtrædelse af et forbud straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år (§
6 b, stk. 3).
Udstedelse af et opholdsforbud kræver, at der i et område udvises en
adfærd af e gruppe af perso er, so ”er eg et til at ska e utryghed
for personer, der
or eller færdes i o rådet”, og at et
tryghedsskabende opholdsforbud vurderes at være egnet til at
genskabe trygheden i området. Det fremgår videre, at det er op til
politiet at foretage en vurdering af den konkrete situation i det
pågældende område (de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.3.1).
Med e ”gruppe af perso er” e es et a tal perso
er, der tilsammen
udgør en gruppe. Her kan der blandt andet lægges vægt på antallet af
personer, der er samlet, og om de udadtil fremstår som en gruppe.
Efter omstændighederne vil 2-3 personer kunne anses for en gruppe, og
adfærden blandt enkeltpersoner i en gruppe kan være tilstrækkeligt til,
at det vurderes, at gruppens adfærd som sådan er egnet til at skabe
utryghed
–
også selvom de øvrige personer i gruppen ikke udviser en
utryghedsskabende adfærd (de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.3.1.1).
I lovbemærkningerne oplistes en lang række omstændigheder, der kan
udgøre en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed. Det fremgår, at
det ikke er et krav, at adfærden har en kriminel karakter. Eksempelvis
nævnes en gruppes støjgener og/eller trafikale gener, indtagelse eller
5/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
påvirkning af rusmidler, medbringelse af muskelhunde m.v. Der kan
også lægges vægt på dét, at personer i gruppen bærer rygmærker eller
andre kendetegn,
der kan give den opfattelse,
at gruppen er en del af
eller associeret med en bande eller kriminel gruppering.
Videre kan der lægges vægt på, om en eller flere af personerne tidligere
er dømt for kriminalitet i det pågældende område, som er egnet til at
skabe utryghed, og som
kan medvirke til
at fastholde området i
utryghed. Det omhandler blandt andet straf for vold og trusler mod
offentligt ansatte, deltagelse i slagsmål m.v. på offentligt sted, simpel
vold, tyveri, hærværk, samt overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer.
Det er ikke et krav, at der konkret skal være givet udtryk for en følelse
af utryghed i forhold til gruppens adfærd fra andre personer i området.
Det er heller ikke et krav, at flere personer i gruppen udviser en adfærd,
der er egnet til at skabe utryghed
–
der kan således væres tale om én
person, der truer eller chikanerer forbipasserende, mens de øvrige
personer i gruppen overværer handlingen (de almindelige
bemærkninger, punkt 2.2.3.1.2).
Det er ikke et krav, at politiet forinden beslutningen om at udstede et
tryghedsskabende opholdsforbud skal have meddelt en forudgående
advarsel, påbud eller på lignende måde forsøgt at dæmpe adfærden
blandt personerne i gruppen
–
men sådanne omstændigheder vil kunne
indgå i politiets vurdering af, om andre foranstaltninger end et
opholdsforbud vil være mere egnet til at genskabe trygheden i området
(de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.3.1.3).
RISIKO FOR VI LKÅRLIG H ED
Det foreslåede opholdsforbud vil indebære et indgreb i
bevægelsesfriheden, som er beskyttet i artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt
forsamlingsfriheden beskyttet i samme konventions artikel 11 og i
grundlovens § 79. Derudover kan også den omstændighed, at politiet
kan lægge vægt på en persons påklædning og derpå skildrede symboler
have negative konsekvenser i forhold til ytringsfriheden, som er
beskyttet i grundlovens § 77 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10. Indgreb kan retfærdiggøres,
hvis det er lovligt, forfølger et anerkendelsesværdigt hensyn, og er
nødvendigt og proportionalt.
Kravet om lovlighed indebærer, at et indgreb skal have et grundlag
(hjemmel) i national ret, men også at national ret skal være rimelig
6/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0045.png
forudsigelig. Der stilles således krav til kvaliteten af lovgivningen,
hvorefter en bestemmelse ikke må være for uklart afgrænset og
efterlade et så vidt skøn, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse. En
sådan lovgivning er nemlig ikke så klar og præcis, at borgeren med
rimelig sikkerhed kan forudsige sin retsstilling.
2
Instituttet bemærker, at der som et moment for at nedlægge et
opholdsforbud blandt andet kan lægges vægt på, om en eller flere af
personerne tidligere er dømt for kriminalitet i det pågældende område,
som er egnet til at skabe utryghed, og som
kan medvirke til at fastholde
området i utryghed. Derudover kan der også lægges vægt på ikke-
kriminaliseret adfærd såsom påklædning, der ikke bærer ulovlige
motiver, men som
kan give den opfattelse,
at gruppen er en del af eller
associeret med en bande eller kriminel gruppering, støjgener og/eller
trafikale gener, indtagelse eller påvirkning af rusmidler m.v. Det er
endvidere tilstrækkeligt, at kun én person i en gruppe opfører sig
utryghedsskabende, og det er ikke et krav, at der konkret skal være
givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til gruppens adfærd fra
andre personer i området.
Det er instituttets opfattelse, at der efter bestemmelsen kan lægges
vægt på så mange forskelligartede og uafgrænsede forhold, at det er
vanskeligt for et individ med rimelig sikkerhed at forudsige, hvornår
dennes adfærd kan give anledning til et tryghedsskabende
opholdsforbud.
Derudover definerer lovudkastet ikke klart, hvornår et område er
”utrygt”.
Det er endvidere ikke en betingelse for at udstede et
opholdsforbud, at politiet først skal udstede og offentliggøre en
advarsel om, at politiet kan udstede et forbud, hvis den
utryghedsskabende adfærd fortsætter. Dette gør det tæt på umuligt for
en person at forudsige, at dennes adfærd er med til at fastholde
området i utryghed i den situation, hvor der endnu ikke er truffet og
offentliggjort en beslutning om at udstede et opholdsforbud.
Derudover er det ikke nærmere eksemplificeret eller afgrænset i
lovbemærkningerne, hvornår støjgener, trafikale gener og indtagelse
eller påvirkning af rusmidler transformeres fra at være en almindelig og
tålelig irritation til at være utryghedsskabende.
Denne store mængde af uafgrænsede forhold, som politiet kan lægge
vægt på i deres vurdering af, om der er tale om en utryghedsskabende
Se Jens Elo Rytter, Individets Grundlæggende Rettigheder, 4. udgave,
2021, side 96ff.
7/16
2
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
adfærd, overlader også efter instituttets opfattelse et så vidt skøn til
politiet, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i
praksis. Dette er yderligere med til at skabe en usikker og uklar
retstilstand.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
indfører et krav om, at politiet forud for en beslutning om at
udstede et tryghedsskabende opholdsforbud, først skal udstede og
offentliggøre en advarsel med angivelse af den observerede adfærd,
der ligger til grund for advarslen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
lovudkastet
defi erer, hvor år et o råde er ”utrygt”, sa t
tydeliggør, herunder med eksempler, hvor store gener én person
eller flere personer i en gruppe skal forårsage, før politiet kan
udstede et tryghedsskabende opholdsforbud.
•
HENSYN TIL SOCIALT U DSATTE PERSO NER
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvilket hensyn, der skal tages
over for socialt udsatte personer, der er særligt sårbare på grund af
misbrug af rusmidler, psykiske lidelser, hjemløshed m.v., og som er i
risiko for at blive stigmatiseret. Visse af disse personer kan være
udfordret i ikke at have en adfærd, der vurderes som værende
”utryghedsska e de” efter de gælde de lov e ærk i ger.
Eksempelvis nævnes støjgener, trafikale gener, indtagelse eller
påvirkning af rusmidler samt chikanerende ytringer som adfærd, der er
egnet til at skabe utryghed.
Det fremgår heller ikke, om politiet skal være tilbageholdende med at
udstede et tryghedsskabende opholdsforbud i et område, der udgør
mødesteder for eksempelvis hjemløse personer.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
skriver ind i lovbemærkningerne, at politiet i deres vurdering af én
eller flere personers adfærd skal tage særligt hensyn, hvis disse
udviser symptomer på eller adfærd i forhold til hjemløshed, misbrug
af rusmidler, psykiske lidelser m.v.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
skriver ind i lovbemærkningerne, at politiet skal være
tilbageholdende med at udstede et tryghedsskabende
opholdsforbud i et område, hvis politiet har kendskab til, at
området anvendes som mødested af hjemløse personer.
•
8/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
UNDTAGELSE I FORH O LD TI L PO LITISK E FO RS AMLIN GER M. V.
Det fremgår ikke af lovudkastet, om forsamlinger med et politisk eller
andet meningsbefordrende øjemed undtagelsesvis kan få tilladelse til at
opholde sig i et område, der er underlagt et tryghedsskabende
opholdsforbud.
Forsamlinger med et ytringsformål, herunder politiske møder og
demonstrationer, hører til kernen i forsamlingsfriheden. Sådanne
forsamlinger bør derfor kunne undtages fra et opholdsforbud, såfremt
de sædvanlige hensyn til trafik, offentlig orden, sikkerhed m.v. ikke står
til hinder herfor. Stedet for en demonstration kan nemlig være
afgørende i forhold til eksempelvis en demonstrations
gennemslagskraft, hvorfor et opholdsforbud i området omkring en
bestemt myndighed kan påvirke forsamlingsfriheden negativt.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
skriver ind i ordlyden af den foreslåede § 6 b, at forsamlinger med
et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed er undtaget fra
et tryghedsskabende opholdsforbud i området.
PÅTRÆNGENDE SAMFUNDSMÆSSI G T BEH OV
Det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet med indførelsen af en
mulighed for at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud er at give
politiet et nyt værktøj til at sætte effektivt ind over for grupper af
personer, der skaber utryghed i et område.
Det fre går også, at det er et pro le , ”at grupper af ofte u ge æ d
samles på bestemte steder i det offentlige rum og med deres adfærd og
fremtoning skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i
området. Der har i alt for lang tid været eksempler på den form for
uacceptabel adfærd, og det er helt centralt, at vi som samfund kommer
denne utryghedsskabende adfærd til livs, så borgerne kan færdes trygt
overalt, herunder i parker, på bytorve og på tog- og rutebilsstationer,
hvor der desværre er set flere eksempler på utryghedsskabende
adfærd”
(de almindelige bemærkninger, punkt 1).
Rigspolitiet oplyser, at politiet ser eksempler på, at grupper i nogle
tilfælde består af personer med en eventuel løsere tilknytning til
bander eller kriminelle grupperinger i øvrigt. I disse tilfælde indebærer
gruppens tilstedeværelse i eksempelvis de særligt udsatte boligområder
en risiko for, at særligt yngre personer kan blive påvirket til at vælge en
kriminel løbebane
–
i værste fald tilslutte sig en bande eller kriminel
gruppering (de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2).
9/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0048.png
Kravet om proportionalitet kræver, at der ved et indgreb i eller
begrænsning af et individs rettigheder skal være et rimeligt forhold
mellem det, der opnås ved at begrænse rettigheden, og den
indskrænkning i rettigheden, der påføres individet. Dette indebærer
blandt andet også, at indgrebet skal være begrundet i et påtrængende
samfundsmæssigt behov
–
uanset om der foreligger et
anerkendelsesværdigt formål.
3
Det fremgår ikke af udkastet, hvor mange personer og grupper, som
efter politiets skøn er utryghedsskabende. Det fremgår heller ikke, om
der er lavet konkrete undersøgelser, der viser, at de omtalte personer
og grupper giver anledning til utryghed. Det er derfor efter instituttets
opfattelse særdeles uklart, hvor stort et samfundsmæssigt behov, der
er for at give politiet mulighed for at udstede tryghedsskabende
opholdsforbud.
Det er væsentligt klart at begrunde det samfundsmæssige behov, fordi
én eller enkelte andre personers adfærd efter lovudkastet i praksis kan
medføre, at flere hundrede personer hindres i at tage ophold i et
område på grund af et forbud.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af politiets
seneste tryghedsundersøgelse fra marts 2020, at 85,6 procent af
borgerne følte sig trygge i deres nabolag i 2019.
4
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
bemærkningerne til lovudkastet nærmere redegør for det
påtrængende samfundsmæssige behov, der ligger til grund for at
indføre muligheden for at udstede tryghedsskabende
opholdsforbud.
OVERTRÆDELSE A F O PHO LDSFORBUD
Det foreslås med lovudkastet, at overtrædelse af et opholdsforbud
straffes med en bøde på i udgangspunktet 10.000 kr. i
førstegangstilfælde, og at andengangstilfælde og derover i
Se Jens Elo Rytter, Individets Grundlæggende Rettigheder, 4. udgave,
2021, side 100ff.
4
Rigspolitiet, Politiets Tryghedsundersøgelse, marts 2020, side 9.
Tilgængelig på:
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-
dokumenter/statistikker/tryghedsundersoegelse/politiets-
tryghedsundersoegelse-
2019.pdf?la=da&hash=60E2232CBFE29B39F0A72DDC4EE2BF16E2FE2E
83.
10/16
3
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0049.png
udgangspunktet straffes med fængsel i 30 dage (de almindelige
bemærkninger, punkt 2.2.3.4.2).
Det fremgår samme sted i lovudkastet, at det vil være strafbart at
opholde sig i et område, hvor der er udstedt et tryghedsskabende
opholdsforbud, medmindre der er tale om almindelig færden i
området.
Almindelig færden skal forstås som tilstedeværelse i et forbudsområde,
som under normale omstændigheder ville opfattes som naturligt i
forhold til området. Det afgørende er, om tilstedeværelsen i området
har en naturlig sammenhæng med områdets karakter (de almindelige
bemærkninger, punkt 2.2.3.2.2).
Der gives herefter samme sted i lovudkastet en række eksempler på,
hvornår noget udgør almindelig færden (og således er tilladt), og
hvornår noget udgør et strafbart ophold i området.
Sådanne eksempler ændrer ikke på, at politiet har et vidt skøn ved
vurderingen af, hvad der udgør en naturlig sammenhæng med
områdets karakter, og hvornår en persons tilstedeværelse i et område
ikke opfylder dette krav.
Det følger af det straffe- og menneskeretlige legalitetsprincip, at der
skal være klar hjemmel for at pålægge en person straf, jf. blandt andet
artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En straffebestemmelse skal som udgangspunkt være formuleret så
præcist, at en person, blot ved at læse loven skal kunne få en sikker
viden om, hvad der er forbudt og strafbart, og hvad der er tilladt.
5
Det er en konkret og skønsmæssigt præget vurdering, hvad der er et
områdes karakter, og hvad der udgør en naturlig sammenhæng med
denne.
Det stiller efter instituttets opfattelse skærpede krav til politiet om ved
udstedelsen af et opholdsforbud klart at definere, hvad der er det
omfattede områdes karakter, og hvad der i det konkrete område udgør
en naturlig sammenhæng med denne karakter, så det står klart for
enhver, hvad der er strafbart i det pågældende område.
5
Se Trine Baumbach, Det strafferetlige legalitetsprincip
–
hjemmel og
fortolkning, DJØF, 2008, s. 157.
11/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
skriver ind i lovudkastets bemærkninger, at politiet ved udstedelse
af et opholdsforbud er forpligtet til at definere, hvad der er
områdets karakter, og hvad der udgør en naturlig sammenhæng
med denne.
FORBUD MOD AT FÆ RDES I NATTELIVET
Det foreslås med lovudkastet at indføre regler i straffeloven om, at
personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nattelivet, i en
periode på op til to år kan få forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5
at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af
stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er
offentlig adgang, og i nattelivszoner (den foreslåede § 79 c, stk. 1 og stk.
2).
POLITIETS ADGAN G TI L AT VID EREGIV E PERSO NOPLYSNI NG ER
Det fremgår af udkastet, at politiet efter den foreslåede ændring af
straffeloven kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af
bestemte serveringssteder samt dørmænd om, at en person har forbud
mod at færdes og opholde sig på et sted (den foreslåede § 79 c, stk. 5).
Det fremgår videre, at videregivelse kun må finde sted, når det er
nødvendigt for at håndhæve et forbud, og at oplysninger kun må
behandles af modtagerne i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til
håndhævelsen af forbuddet (de almindelige bemærkninger, punkt
2.1.3.5).
Politiet vil alene kunne videregive oplysninger om den dømtes navn,
den dømtes billede og om forbuddets tidsmæssige udstrækning.
Oplysninger om det konkrete strafbare forhold, der ligger til grund for
forbuddet, vil ikke kunne videregives. Det fremgår, at modtagerne har
tavshedspligt, hvorfor en manglende overholdelse af denne, kan
straffes med bøde- eller fængselsstraf efter straffeloven.
Instituttet ønsker at bemærke, at det ikke fremgår af
lovbemærkningerne i hvilke tilfælde, det er henholdsvis nødvendigt og
unødvendigt for modtagerne af oplysningerne at behandle dem.
Sådanne eksempler vil gøre det mere gennemskueligt, hvornår man
som modtager må behandle oplysningerne.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
lovbemærkningerne opstiller eksempler på, hvornår det er
henholdsvis ikke er nødvendigt for modtagerne at behandle
oplysninger om forbud mod at færdes i nattelivet.
12/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0051.png
FORBUD MOD DISKRIMIN ATION
Forbuddet mod diskrimination står centralt i menneskeretten. En lang
række af menneskerettighedskonventionerne indeholder et forbud
mod diskrimination i forhold til konventionernes rettigheder på
baggrund af blandt andet nationalitet, etnicitet, køn, alder, social
oprindelse eller
anden status. Forskelsbehandling af eksempelvis
personer med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til personer med
etnisk dansk baggrund skal derfor ske på et sagligt grundlag, og
forskelsbehandlingen skal stå i rimeligt forhold til det forfulgte formål.
Forbuddet mod diskrimination omfatter både direkte og indirekte
diskrimination, og uanset om diskrimination sker på baggrund af
lovgivning eller administrativ praksis.
RISIKO FOR D ISKRIM IN EREN DE PRAKSIS
Lovudkastet er generelt formuleret og gælder for alle mennesker i
Danmark. Der er således ingen direkte forskelsbehandling i de
foreslåede lovændringer. Det fremgår af lovudkastets bemærkninger
om tryghedsskabende opholdsforbud, at regeringen ønsker at sætte ind
mod grupper af især unge mænd, som samles på bestemte steder i det
offentlige rum og med deres adfærd og fremtoning skaber utryghed
blandt beboere og forbipasserende i området (de almindelige
bemærkninger, punkt 1). Det fremgår således klart af lovudkastets
bemærkninger, at lovforslaget retter sig mod unge mænd/grupper af
unge mænd.
Selvom hverken høringsbrevet eller lovudkastet nævner etnicitet eller
national baggrund, er det på baggrund af den forudgående offentlige
debat tydeligt, at den formodede etniske baggrund for de personer, der
antages at udvise en utryghedsska
e de adfærd, er u ge ”ikke-vestlige
æ d” ofte osat i udsatte oligo råder.
6
Instituttet finder det imidlertid afgørende, at de foreslåede
lovændringer, herunder særligt forslagene om tryghedsskabende
opholdsforbud og beslaglæggelse, ikke leder til diskriminerende
efterforsknings- og tiltalepraksis.
6
Se statsministerens tale ved Folketingets åbning den 6. oktober 2020,
tilgængelig her,
https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-
frederiksens-tale-ved-folketingets-aabning-den-6-oktober-2020/,
og
justitsministerens tale ved pressemødet om nye tiltag mod
utryghedsskabende adfærd den 8. oktober 2020, tilgængelig her,
https://nyheder.tv2.dk/2020-10-08-pressemoede-om-
utryghedsskabende-adfaerd.
13/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Grupper, der samles og udviser chikanøs eller truende adfærd, som
sådan skaber utryghed blandt beboere i det offentlige rum, skaber
utvivlsomt ordensmæssige problemer, som politiet skal bidrage til at
løse. Omvendt må en målrettet indsats ikke betyde, at der opstår
diskrimination i anvendelsen af bestemmelserne om tryghedsskabende
opholdsforbud og beslaglæggelse, således at handlinger foretaget af
unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund medfører strafpåstand i
tilfælde, hvor sådanne overtrædelser ikke ville medføre strafforfølgning
af etnisk danske unge mænd i en tilsvarende situation. En sådan
situation vil være i strid med diskriminationsforbuddet i
menneskeretten.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at politiet sikrer, at
håndhævelsen af de foreslåede lovbestemmelser ikke diskriminerer
enkelte befolkningsgrupper på grund af for eksempel køn,
nationalitet eller etnicitet.
KØNSN EUTRAL LO VGI VNI NG
Flere steder i lovudkastets anvendes kønsbestemte stedord. Det
fremgår således eksempelvis af lovudkastet, at når politiet eksempelvis
mistænker, sigter og giver en person, der har været hånende og
truende, en bøde, og samtidig kan se at personen åbenbart er i
besiddelse af værdigenstande på trods af, at
han
har gæld til det
offentlige, skal politiet kunne gribe ind (de almindelige bemærkninger,
punkt 2.3.2).
Endvidere fremgår det af lovudkastet, at det normalt vil være op til den,
der har værdigenstande på sin person, at godtgøre, at
han
ikke ejer
dem, og at de derfor ikke kan beslaglægges som gods (de almindelige
bemærkninger, punkt 2.3.3).
Instituttet bemærker, at Statsministeriet ved cirkulæreskrivelse af 5.
december fra 1980 henstillede til at anvende kønsneutrale betegnelser i
alle lovforslag, ændringslove, bekendtgørelser, cirkulærer og andre
administrative bestemmelser.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovudkastet tilrettes i
overensstemmelse med Statsministeriets cirkulæreskrivelse af 5.
december 1980.
Instituttet bemærker samtidig, at der ikke er foretaget en vurdering af
lovudkastets ligestillingsmæssige konsekvenser til trods for, at der to
14/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
steder i lovudkastet henvises til, at det er grupper af ofte unge mænd,
der skaber problemer (de almindelige bemærkninger, punkt 1 og 2.2.2).
SOLNED GANGS KLAUSU L O G EVALU ERI NG
Det er instituttets opfattelse, at der med de foreslåede regler om at
indføre en ny bestemmelse i straffeloven, der giver mulighed for
tryghedsskabende opholdsforbud, er tale om et vidtgående indgreb i
retten til forsamlingsfrihed og retten til bevægelsesfrihed.
Politiet har i den forbindelse et vidt skøn i vurderingen af, hvornår der
skal gribes ind i borgernes ret til at forsamle sig ved at udstede et
opholdsforbud, og hvornår der herefter skal straffes for overtrædelse af
at opholdsforbud.
Det er derfor vigtigt, at anvendelsen af reglerne i praksis ikke går videre,
end hvad der er nødvendigt for at opnå formålet, herunder ved at føre
til diskriminerende efterforsknings- og tiltalepraksis.
Det er derfor vigtigt, at Folketinget holdes løbende orienteret om
brugen af bestemmelserne i praksis, så Folketinget har mulighed for at
tage stilling til behovet for reglerne.
En evaluering er nyttig til at synliggøre reglernes anvendelse i praksis og
er vigtig for at vurdere det eventuelle fremtidige behov for reglerne,
ligesom en evaluering kan være en god anledning til at få en uafhængig
vurdering af reglernes indvirkning på de berørte personers rettigheder.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det skrives ind i
bemærkningerne til lovudkastet, at Justitsministeriet efter en
nærmere angiven periode foretager en evaluering af reglernes
anvendelse i praksis, herunder med inddragelse af uafhængig
bistand.
Folketinget bør endvidere løbende vurdere, om det er nødvendigt at
opretholde adgangen til at foretage vidtgående indgreb i forsamlings-
og bevægelsesfriheden. Derfor bør der indsættes en
udlø s este
else såkaldt ”sol edga gsklausul” o , at regler e
ophører inden for en nærmere bestemt årrække.
15/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen indsætter
en udløbsbestemmelse, således at reglerne ophører inden for en
nærmere fastsat årrække, medmindre Folketinget beslutter at
ophæve eller forlænge udløbsbestemmelsen.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-10-0606.
Med venlig hilsen
Christoffer Badse
AF DEL INGSL EDER - MON IT ORE RING
16/16
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0055.png
From:
Malene Welin <[email protected]>
Sent:
12-02-2021 14:17:54 (UTC +01)
To:
Katrine B. B. Eriksen <[email protected]>; £Politikontoret (951s13)
<[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen <[email protected]>; ´Domstolsstyrelsen´
<[email protected]>; Alex Elisiussen <[email protected]>; Anni Højmark <[email protected]>;
Betina Heldmann <[email protected]>; Bodil Ruberg <[email protected]>; Christian Lundblad
<[email protected]>; Christian Schou <[email protected]>; Elisabet Michelsen <[email protected]>; Helle
Bertung <[email protected]>; Henning Larsen <[email protected]>; Henrik Agersnap
<[email protected]>; Henrik Engell Rhod <[email protected]>; Henrik Johnsen <[email protected]>; Jørgen
Lougart <[email protected]>; Karen Thegen <[email protected]>; Laila Nitschke <[email protected]>;
Malene Urup <[email protected]>; Margit Østergaard Laub <[email protected]>; Marie Louise Klenow
<[email protected]>; Martin Møller-Heuer <[email protected]>; Niels Otto Jensen <[email protected]>;
Steen Friis Nielsen <[email protected]>; Susanne Skotte Wied <[email protected]>; Søren Axelsen
<[email protected]>; Sørup Hansen <[email protected]>; Trine Poulsen <[email protected]>; Vagn
Kastbjerg <[email protected]>
Subject:
Høringssvar - J.nr. 2020-10-0606
Med venlig hilsen
Malene Welin
kontorfuldmægtig
Københavns Byret
Administrationsafdelingen
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
H +45 9968 7000
D +45 9968 7015
@ [email protected]
www.københavnsbyret.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0056.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Sendt pr. inail til: [email protected]; [email protected]
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København
K.
TII 996870 IS
CVR2I 659509
[email protected]
J.nr.
9099.2021.10
Den 9. februar 2021
+
Ved en mail at 14. januar 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
høring over udkast til torslag til lov om ændring at stratteloven, lov om politiets virksomhed og
retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdstorbud, torbud mod deltagelse i nattelivet og udvi
det adgang til beslaglæggelse at værdigenstande).
Jeg skal i den anledning på vegne at byretspræsidenterne oplyse, at byretterne kan henholde
sig til udtalelsen tra henholdsvis østre Landsret og tra Dommertoreningen.
At bemærkningerne side 62 tremgår, at “der normalvis vil skulle være tale om betinget eller
ubetinget trihedsstraf på 30 dage eller derover, tør et opholdstorbud er relevant. Opholdsfor
bud vil dog også efter omstændighederne kunne være relevant, hvis der idømmes en lavere
straf, men hvor der t.eks. er tale om, at den pågældende gentagne gange tidligere er dømt for
ligeartet kriminalitet eller tor kriminalitet, der er begået i nattelivet”. Det medtører, at spørgsmå
let om opholdsforbud skal vurderes i et meget betydeligt antal sager. Der er heller ingen tvivl
om, at det tor den enkelte, der pålægges et landsdækkende opholdstorbud, vil blive opfattet
som et meget tyngende indgreb. Det må derfor forventes, at behandlingen at spørgsmålet i
retten vil blive ganske tidskrævende og forlænge den tid, der skal afsættes til behandlingen at
den enkelte sag.
Byretterne ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om torslaget.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0057.png
Der henvises til J.nr. 2020-10-0606.
Med
Sø
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0058.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Peter Trudsø <[email protected]>
11-02-2021 20:26:58 (UTC +01)
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>
Lasse Lykke Gregersen <[email protected]>
Høringssvar vedhæftes - 2020-10-0606
Med venlig hilsen/ Best regards
Peter Trudsø, advokat (H)
Farvergade 27 D, 1.
1463 København K
0045 28136495 (iMessage, Whatsapp, Viber, Signal)
[email protected]
(sikker mail)
www.strafferetsadvokaten.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0059.png
Formand: Kristian Mølgaard
Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
[email protected]
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
[email protected]
www.lffa.dk
11. februar 2021
2020-10-0606, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed
og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang
til beslaglæggelse af værdigenstande)
Justitsministeriet har den 14. januar 2021 sendt ovennævnte i høring til bl.a. Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater (LFFA).
Høringen har været drøftet på et møde i LFFA’s bestyrelse.
Det foreslås, at overtrædelse af et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse i § 79 c, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år. Det foreslås derudover, at overtrædelse af et opholdsforbud skal kunne
straffes, hvis overtrædelsen er begået ved grov uagtsomhed eller forsætligt. Det forudsættes i den forbin-
delse, at straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til
bøde på 10.000 kr. og i andengangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 30 dage.
LFFA finder, at det er betænkeligt at kriminalisere overtrædelse af opholdsforbud, der ikke er begået med
forsæt. Grov uagtsomhed bør ikke kriminaliseres, idet straf må forudsætte, at det er tydeligt og klart for den
enkelte, at opholdsforbuddet overtrædes.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0060.png
From:
Sent:
To:
<[email protected]>
Subject:
0606
Sekretær <[email protected]>
11-02-2021 15:25:00 (UTC +01)
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
Retspolitisk Forenings høringssvar - vedr. opholdsforbud mm. - att. j. nr. 2020-10-
Til Justitsministeriet.
Hermed fremsendes Retspolitisk Forenings høringssvar til
Høring over forslag til lov om ændring af
straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i
nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande)
- ministeriets j. nr. 2020-10-0606 - med svarfrist d.
11. februar 2021.
Dette svar er fremsendt pr. mail til:
[email protected]
og
[email protected].
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Med venlig hilsen
Celina Justiva
Sekretær og bestyrelsesmedlem
Retspolitisk Forening
www.retspolitik.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0061.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i
nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande)
Høringsbrev af 14. januar 2021 - med svarfrist 11. februar 2021.
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected],
att. sagsnr. 2020-10-0606.
Indledende bemærkninger
Retspolitisk Forening har vanskeligt ved overhovedet at se nogen saglig mening med lovforslaget,
der ikke hviler på nogen dokumentation, men på ”historier”, dvs.
diverse reportager i medierne.
Det fremgår af bemærkningerne side
7, at ”Danskernes tryghed er afgørende for regeringen”.
Heri
kan næppe nogen være uenig, men som politisk signal kan den slags tomme paradeudsagn næppe
danne grundlag for en så indgribende lovgivning. Dette så meget mere som udsagnet, hvis det skal
tages bogstaveligt og gives tilsvarende substans, er af så diskriminatorisk karakter, at dets
gennemførelse ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Vi må naturligvis ikke indrette
vores lovgivning på dette område, så der ikke tages hensyn til trygheden i det offentlige rum i
Danmark også for personer af anden nationalitet end dansk, der opholder sig lovligt på vores
territorium.
Opholdsforbud og forbud mod deltagelse i nattelivet
For så vidt angår tryghedsskabende opholdsforbud og forbud mod deltagelse i nattelivet, er der i
øvrigt som anført i bemærkningerne allerede hjemmel i straffelovens § 79 a og b til at idømme
opholdsforbud, jf. side 8. Man skulle på den baggrund formode, at de gældende bestemmelser måtte
være tilstrækkelige til at værne om den personlige tryghed.
Lovforslagets § 2 nr. 1 (ny bestemmelse i politilovens § 6) tilsigter, jf. bemærkningerne side 26, at et
forbud kan udstedes, hvis der i det pågældende område udvises en adfærd af en gruppe af personer,
som er egnet til at skabe utryghed for andre, der bor eller færdes i området. Her er det altså situationer,
hvor den enkelte polititjenestemand skal kunne vurdere, hvorvidt en gruppe personer optræder på en
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
sådan måde, der er egnet til at skabe utryghed. I betragtning af, at der er tale om et indgreb i opholds-
og bevægelsesfriheden, er dette skøn, som jo skal være baseret på en saglig begrundelse, en voldsom
opgave for politipersonalet. Retspolitisk Forening skal foreslå, at bestemmelsen udgår af forslaget,
subsidiært, at politiet i en sådan situation skal indbringe forbuddet for retten.
Udlæg i beslaglagte genstande
Lovforslagets § 3 nr. 1 om ændring af rpl. § 495 stk. 1 om
”…udlæg i beslaglagt gods, der er i politiets
besiddelse, for krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden” er i
bemærkningerne begrundet med at ”Regeringen
vil ikke acceptere, at personer, der er i politiets
søgelys, og som har gæld til det offentlige, samtidig ejer og omgiver sig med dyre statussymboler,
eksempelvis biler, smykker, mobiltelefoner,
beklædningsgenstande mv.”
Man må nærmest tro, at den persongruppe, der tilsigtes omfattet af denne bestemmelse, er personer
mistænkt for økonomisk kriminalitet i den tunge kategori eller alvorlig narkokriminalitet. Når man
betænker, at lovforslaget er udarbejdet for at styrke politiets arbejde med at begrænse og forebygge
utryghedsskabende adfærd, får man imidlertid en tydelig fornemmelse af, at det mere drejer sig om,
at personer, som har gæld til det offentlige, udadtil skal udvise en dertil passende (ydmyg) opførsel.
At sådanne begrundelser kan optræde i et lovforslag udarbejdet af et ministerium på vegne af en
regering, forekommer nærmest pinligt. Også dette forslag bør udgå.
København, den 11. februar 2021
Bjørn Elmquist
Formand
Leif Hermann
Høringsudvalgsmedlem
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0063.png
From:
Ask Svejstrup <[email protected]>
Sent:
11-02-2021 14:19:41 (UTC +01)
To:
Lasse Lykke Gregersen <[email protected]>; £Politikontoret (951s13)
<[email protected]>
Cc:
Sara Thormar <[email protected]>; Sofie Bay-Petersen <[email protected]>
Subject:
Sagsnummer 2020-10-0606
Vedhæftet SANDs høringssvar.
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup, Sekretariatsleder
SAND – De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tel. 89937060
Mobil 20987921
[email protected]
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0064.png
Justitsministeriet
Att.
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnummer 2020-10-0606.
København 11. februar 2021
Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende
opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til
beslaglæggelse af værdigenstande)
Indledningsvist skal vi bemærke, at det er SANDs helt grundlæggende
holdning, at ingen mennesker skal tvinges til at leve på gaden i Danmark.
Vi er opmærksomme på, at loven ikke specifikt er rettet mod hjemløse men en
generel erfaring SAND har gjort sig, er at opholdsforbud, zoneforbud, mm., der
er lavet for at ramme en speciel målgruppe, ender med at rammer hjemløse.
Hjemløse er ofte plaget af store sociale og/eller psykiske problemer.
Hjemløse kan have en adfærd, der kan tolkes som noget der skaber utryghed,
men ofte er det en del af den diagnose eller adfærdsmæssige problemstilling
som gør at de er hjemløse.
Hvis politiet bortviser hjemløse, sender man dem direkte ud i ensomhed og
væk fra det miljø, hvor de har deres hverdag og hvor de trives. Det er uvist om
det vil få andre borgere til at føle sig mere trygge, men det er sikkert og vist, at
de hjemløse forbuddet omfatter, vil føle sig mindre trygge.
Det tryghedsskabende opholdsforbud
SAND er meget bekymret for at vurderingen af hvor vidt borgere skal have et
opholdsforbud alene lægges hos politiet.
Politiet fik en tilsvarende opgave ifm. udstedelse af zoneforbud og lejrforbud.
De sager der blev indbragt for domstolene, viser med stor tydelighed, at
politiets vurderinger ikke lå i tråd med intentionen i lovgivningen. Dette kan ikke
alene tilskrives almindelige politibetjentes manglende evne til at foretage
juridiske tolkninger. Det skal i høj grad tilskrives at lovgivningen på området var
uklar; væsentlige begreber som ”utryghedsskabende”, ”lejr”, ”permanent” osv.
er ikke præciseret. Vi ser samme mulighed for (fejl-)fortolkninger i nærværende
lovforslag.
Desuden går man går på kompromis med borgernes retssikkerhed, da et
forbud, som der lægges op til i loven, ikke kan ankes. Der bør være en
klageinstans som kan vurdere om politiets vurdering er korrekt eller om der kan
1
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0065.png
være omstændigheder der gør, at man bør gå mildere til værks overfor den
enkelte borger.
SAND finder det samtidig bekymrende at et opholdsforbud gives i måneder ad
gangen og kan forlænges uden mulighed for at få en klageinstans ind over.
Politiet sidder enevældigt og beslutter om en borger kan komme tilbage.
SAND er igen bekymret for den udvidet mulighed der gives til politiet, for at et
forbud omfatter fx at kunne opholde sig i nattelivet eller at en større gruppe kan
straffes med opholdsforbud selvom det kun er en person der har udvist
utryghedsskabende opførsel. Forbuddet kan ramme særdeles
uhensigtsmæssigt og ramme uskyldige mennesker som er på det forkerte
tidspunkt på det forkerte sted. Igen mangler borgerens retssikkerhed når man
kigger på den enkelte borgers fortsæt til overtrædelsen.
Slutteligt vil vi igen påpege, at sociale problemer ikke løses ved at kriminalisere
en gruppe borgere. De løses ved at lave sociale initiativer.
Med venlig hilsen
SAND
–
De hjemløses landsorganisation
2
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0066.png
From:
Sent:
To:
<[email protected]>
Subject:
SOS Racisme Danmark <[email protected]>
11-02-2021 23:24:14 (UTC +01)
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
Uopfordret høringssvar fra SOS Racisme, sagsnr.: 2020-10-0606
Til Justitsministeriet
att.
[email protected]
og Lasse Lykke Gregersen
[email protected]
!
Hermed fremsendes høringssvar på: sags nr. 2020-10-0606 :
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i
nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Vi vil bede om en kvittering for modtagelse.
Venlig hilsen,
Anne Nielsen, SOS Racisme
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0067.png
1
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
København, d. 11. februar 2021
Uopfordret høringssvar fra SOS Racisme vedr. sagsnr.: 2020-10-0606
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om
politiets virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod
deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Til Justitsministeriet
att. [email protected] og Lasse Lykke Gregersen
[email protected]
SOS Racisme vil bede om i fremtiden at få tilsendt alle lovforslag der handler om stramninger af
udlændingeregler i høring.
SOS Racisme er imod alle delene i det fremsatte lovforslag. Selv om der i lovforslaget ikke er nævnt
noget om etniske minoriteter, er i alt fald den del af lovforslaget, som omhandler såkaldt
”tryghedsskabende
opholdsforbud” møntet især på unge mænd fra etniske minoriteter. Det blev
det i statsministerens åbningstale til Folketinget 6. oktober 2020. Lovforslaget er efter SOS
Racismes mening og opfattelse beregnet på at kunne pålægge
unge mænd med
minoritetsbaggrund
–
uanset statsborgerskab
–
kæmpestore straffe for at opholde sig på et
almindeligt sted, hvor der tidligere har været en gruppe samlet, og
før en eventuel dom kunne
beslaglægge deres dynejakker (dyre jakker?) eller andre værdier pga. utryghedsskabende
adfærd.
Denne del indgår tillige med en anden del som omhandler forbud mod at færdes mellem
kl. 24 og kl. 05 i en nattelivszone, hvis man er dømt for vold i nattelivet i en tidsbegrænset periode
på 1- 2 år efter dommen.
Afsnittet om lovforslaget i statsministerens åbningstale er gengivet efter høringssvaret. Det virker
demagogisk al den stund, at det på ubalanceret vis fremhæver etniske minoritetsdrenge som
forkerte, da 20% af dem åbenbart før de var 21 år havde en dom for kriminalitet, og det var
hyppigere end blandt den øvrige befolkning. Med lovforslaget vil regeringen gøre endnu flere med
minoritetsbaggrund kriminelle
–
for reelt vil man kriminalisere det at være forsamlet og alene ved
antallet af drenge/unge mænd med ikke-vestlig baggrund at skabe utryghed i S-toge, ved stationer
og i og ved indgangene til butikscentre.
”Utryghedsskabende
adfærd”, havde statsministeren allerede på Socialdemokratiets
sommergruppemøde defineret som:
”Det
her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være
bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af
at opføre sig ordentligt”...
”Man
skal ikke være bange for at gå ned i sin egen vaskekælder, og man
skal ikke gå uden om indkøbscentrene på den københavnske vestegn”.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Og det såkaldte
”tryghedsskabende
opholdsforbud” handler så om at
”danskerne” –
underforstået
hvide danskere uden for mørkt hår, som vi i SOS Racisme kalder for
”majoritetsdanskerne”
skal
slippe for at se grupper af unge mænd med mørk hudfarve i indkøbscentre, S-tog, stationer og
andre steder og af den grund blive utrygge. Nogle majoritetsdanskere såvel som
minoritetsdanskere kan være ængstelige for at gå forbi grupper af unge mænd med mørk farve
eller med lys farve eller med flere farver, mens andre ikke vil være det. Det vil både afhænge af
begge parters adfærd, erfaringer og fordomme, holdning, tanker, følelser, selvtillid, og tillid til
andre - eller tillid til, at andre ikke vil dem det ondt. Mange
–
måske de fleste - vil være mere
bange for at gå ud om dagen end om aftenen, når det er mørkt, og mange kvinder vil helst ikke
møde hverken en eller flere mænd sammen, som de ikke kender, hvis de færdes alene et øde sted.
Tryghed er således afhængig af mange forskellige ting: mest basalt af adfærd, psyke og fordomme
hos de omtalte grupper af unge, og hos de mennesker, der skal forbi dem.
Demagogisk brug af ordet utryghed har tidligere varslet en diskriminerende lovgivning mod
minoriteter, især dem med et ikke-vestligt udseende!
For få år siden blev der gennemført ny lovgivning vendt mod hjemløse. Det var baseret på den
fordom hos lovgiverne, at de hjemløse
–
især romaer - sov i
”utryghedsskabende” ”lejre”.
Der blev
ikke fremlagt undersøgelser, der sandsynliggjorde dette, det har været nok med enkelttilfælde og
fordomme, når forslaget især var rettet mod udlændinge. En sådan
”lejr”
kunne bestå af to
personer, der sov samme sted evt. lidt trukket ind fra en gade eller i en park, uanset at de ikke i
øvrigt optrådte skræmmende. Denne lov, der var rettet mod romaer, men også omfattede andre
”gadesovere”,
har medført en mere utryg situation for mange hjemløse, der blev straffet med
bøde eller fængsel, og hvor nogle endte med at sove alene, selv om det derved blev mere utrygt
for dem og gjorde dem mere udsatte for overfald. De kunne ellers risikere at blive forstyrret af
politiet midt om natten og idømt 14 dages fængsel. Antallet af hjemløse er steget de seneste år
trods en hjemløsepolitik med mange særligt opprioriterede indsatser i kommunerne.
Folketinget har således den gang reelt pålagt de hjemløse, kommunerne, politiet, retsvæsenet, og
kriminalforsorgen en større byrde, ved at stemple de hjemløse og tiggere som utryghedsskabende.
Loven var vendt imod romaer og er mest gået ud over denne gruppe, men har også forværret
situationen for hjemløse danskere. Det, at politikerne prøver at tale en følelse af utryghed op i
befolkningen og har kriminaliseret de hjemløse, der sover mindst to sammen på gaden, har
desuden været med til at stigmatisere de hjemløse endnu mere. Reelt er det et brud på hele
ideen om et retssamfund, når politikere stigmatiserer og straffer bestemte befolkningsgrupper for
ting, der ikke skader samfundet, for at vise sig barske og handlekraftige og tiltrække vælgere.
Skønt Danmark efter EMRK art. 2 som minimum har pligt til at sørge for, at de hjemløse
gadesovere kan overleve under hårde vinternætter, og i den aktuelle vinterkulde burde have
åbnet en masse nødherberger, synes folketingsflertallet indifferente.
Visitationszoner
I forbindelse med skærpede våbenlovgivning og en del gadevold, blev der lavet visitationszoner,
bl.a. på Nørrebro i København. Københavns Politi brugte dog en noget selektiv indgang til hvem,
de visiterede:
”etnisk
profilering”, og unge mænd fra etniske minoriteter var stærkt
overrepræsenteret blandt de visiterede. Nogle minoritetsdrenge blev visiteret flere gange dagligt,
ofte på gaden eller i en trappeopgang og følte sig chikaneret og bad om at få en seddel med dato
og klokkeslet på, hvornår de var blevet visiteret, hvilket politiet ikke mente lod sig gøre.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
3
Det skabte et mistillidsforhold mellem politiet og de unge med minoritetsbaggrund, og i
forbindelse med bandeopgør lykkedes det ikke politiet at få hjælp til opklaring.
Ungdomskriminalitet og unge, der samles i grupper, er ikke nyt i Danmark
At unge mennesker samles i grupper, der står og snakker i det offentlige rum, er ikke noget der
først og fremmest vedrører minoritetsunge. I 1980’erne, hvor der kun var meget få børn og unge
med minoritetsbaggrund i Danmark, var der også grupper af unge, der stod og snakkede og
fordrev tiden i indkøbscentre og forskellige steder i større boligbyggerier etc. Der var fx grupper af
unge, der stjal fra kælderrum, og begik indbrud eller hærværk, bl.a. i de
”udsatte
boligområder”
som fx Lundtoftegade på Nørrebro. En hollandsk legepladspædagog i området mente, at de
højtråbende unges hærværk og negative behandling af lamper, rør, elevatorer og
kælderrumsdøre, skyldtes
den særlige danske form for familieliv, hvor både mor og far arbejdede,
så forældrene ikke havde tid og nærvær nok til at tage sig af børnene, og at det tætte
højhusområde virkede trist. De unge, der udøvede hærværk, sagde selv at de gjorde det, fordi det
var for kedeligt at sidde hjemme og se fjernsyn sammen med forældrene.
Ville statsministeren i dag have oplevet disse unge som lige så utryghedsskabende, som hun
oplever minoritetsdrenge og minoritets unge i grupper nu? hvis ikke hun i forvejen var sporet ind
på at det var
”indvandrerdrenge”
med ikke-”vestlig” baggrund, der skulle kobles sammen med
utryghed, som nogle, der ikke ville Danmark, som blev associeret med bander og kriminalitet, og
”Ikke
hvide mod brune, ikke unge mod ældre, ikke København mod provinsen
–
eller andre falske
modsætninger. Men mellem os, som vil trygheden, anstændigheden, demokratiet, ligestillingen,
friheden på den ene side
–
og dem, som vil det stik modsatte, på den anden side.”
Reelt har hun stadigvæk defineret dem som
”indvandrerdrenge”
med ikke-”vestlig” baggrund. Så
selv om hun måske synes, det er uretfærdigt og hårdt for:
”Alle
jer, som dagligt kæmper med de
mange fordomme, som skyldes andres forkerte opførsel”, bærer hun rigeligt ved til bålet af
fordomme om
”de
andre”, som åbenbart styrer lovgivningsmagten her i landet.
Statsministeren nævnte ikke i sin tale, at andelen, der blev dømt for en lovovertrædelse af årgang
1997, kun var halvt så stor som af årgang 1987. Og heller ikke, at ungdomskriminaliteten i dag er
lav og har været faldende i en del år
–
både i og uden for landets udsatte boligområder. I Corona-
året er det også vores indtryk at kriminaliteten generelt er faldet. Til sidst i talen skriver hun:
”Får
vi stoppet den kriminalitet og undergravende opførsel, vi ser alt for mange steder, så kan der
endelig blive plads til at arbejde forebyggende og bygge på det gode, som der trods alt stadig er
mest af”.
Men det er jo lige omvendt! Da der kom gang i hjulene efter Finanskrisen var det med til at få flere
i job, også flere børn og unge i fritidsjob. Dette har sammen med kriminalpræventive indsatser
også medført et fald i kriminaliteten. Formentlig kunne ungdomskriminaliteten falde yderligere
hvis aldersgrænsen for køb af alkohol blev hævet til 18 år, ligesom det kunne være med til at
ændre adfærden hos nogle grupper af unge i S-tog og indkøbscentre uanset hud- og øjenfarve.
Men nu er der skåret ned på de kriminalpræventive indsatser, selv om de formentlig har virket.
Lovforslaget er møntet på etniske minoritetsunge, selv om det også kan omfatte andre. Det
kriminaliserer, at en gruppe står på bestemte steder, og kalder det utryghedsskabende, selv om
ordet ikke er defineret i lovforslaget, og selv om det kan bero på en enkelt i gruppen, hvis de andre
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0070.png
4
ikke gør indsigelse. Det kan kun omfatte udendørs, offentligt tilgængelige arealer
–
og fx ikke et S-
tog eller en vaskekælder på Vestegnen i København. Forslaget straffer overtrædelser meget
voldsomt, med 10.000 kr. første gang og 30 dages fængsel 2. gang og med en straframme op til et
år! At det skal være kriminalitetsforebyggende eller tryghedsskabende hænger ikke sammen!
I 1975 oprettedes SSP samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi, som i princippet
dækker hele Danmark. Der har været gennemført store indsatser både af kommunerne og politiet
og i skolerne og boligområderne. SOS Racisme har siden 1997 nogle gange om året mødtes med
Københavns Politi i et kontaktudvalg mellem politiet og de etniske minoriteter, som SOS Racisme i
sin tid tog initiativ til for at få et bedre forhold mellem politiet og de etniske minoriteter.
Derfra ved vi, at Københavns Politi i tidens løb har lavet mange forebyggende indsatser mod
ungdomskriminalitet, og også mod diskrimination i nattelivet både i og uden for de udsatte
boligområder
–
i samarbejde med andre, eller som egne projekter. Blandt de mere vellykkede
projekter er de, der inddrager forældrene, og projekter med mentorer for nogle af de børn og
unge, der er kommet i risiko, ligesom fritidsjobs ofte har givet succes hos børn og unge.
Inden for SSP-arbejdet fremhæves følgende indsatser under politiet i SSP-samarbejdet en rapport
fra VIVE i 2019
1
:
”politikadetter, hot spot/lokal patruljeri g, opsøge de ar ejde, foredrag og
undervisning (inkl. social pejling/flertalsmisforståelser), bekymringssamtaler (og opfølgning
herpå), lommepengeprojekt, borgermøder og møder med unge og forældre. Uden for SSP kan
indsatser være: fritidsjobprojekt, boligsociale indsatser, politikadetter, misbrugsbehandling og
ungdomsskoleaktiviteter. Derudover sociale foranstaltninger, der kan bevilliges efter servicelovens
§ 52.”
Siden 1990’er
e har
der været ansat beboerrådgivere i mange udsatte boligområder, og dette har
også mange steder medvirket til at gøre områderne mere trygge. Når det gælder offentlige
stationer for bus og tog og metro, er mange af de nyere stationer ubemandede, og meget af
metroens arealer ligger under jorden, ligesom togene er ubemandede, det kan selvfølgelig give en
utryghed. De fleste større indkøbscentre har i forvejen typisk ansat vagter til forebyggelse af
butikstyverier. Samtidig gør Natteravne, fædregrupper og andre frivillige grupper et stort arbejde
for at øge trygheden i mange områder.
Derfor er det også kedeligt, at de kriminalitetsforebyggende indsatser i udsatte områder og de
såkaldte
”ghettoer”
er droslet ned de seneste år pga. nedskæringer i finansieringen. De har jo
virket i en sådan grad, at folketingsflertallet, for at beholde flere boligområder på listen over
udsatte boligområder har omdefineret
”ghetto”-kriteriet
for kriminalitet
fra i 2017:
”A tal
dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer
overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover
ge e s it for de se este 2 år ”
til i 2018:
”Andelen
af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet. Opgjort som gennemsnit over
de seneste 2 år.”
Fra 2018 er der dog tale om andelen af beboere over 15 år, og her skal andelen med kriminalitet
være mindst 1,98 pct. for at opfylde kriteriet.
1
https://dkr.dk/media/14784/ssp-samarbejdet-i-det-kriminalitetsforebyggende-arbejde.pdf
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
5
Ændringerne er formentlig foretaget for at få nogle bestemte almennyttige bebyggelser ind under
betegnelsen
”udsatte
boligområder” eller
”ghettoer”.
Formålet for det aktuelle lovforslag vedr.
”tryghedsskabende
opholdsforbud”
”Formålet
med opholdsforbuddet er at skabe tryghed i områder, der er plaget af utryghed.
Opholdsforbuddet skal således sikre, at politiet på en effektiv måde kan sætte ind over for grupper
af personer, der udviser en adfærd i området, der er egnet til at skabe utryghed. Formålet er
herudover at undgå, at yngre personer påvirkes til at vælge en kriminel løbebane eller lade sig
påvirke til at tilslutte sig en bande eller en kriminel gruppering. Forslaget vil således varetage
hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af
forbrydelse og hensynet til beskyttelse af andres rettigheder og friheder”.
Det aktuelle lovforslag vil kriminalisere en ikke-kriminel adfærd, der består i at unge samles i
grupper, sådan som unge gør mange steder i verden, for at være sammen og tale med hinanden,
eller fordi de ikke har andet at lave. De kan have mørk hudfarve, hårfarve eller øjenfarve, joke,
grine eller tale højt, med accent, eller på et andet sprog end dansk, -men det er ikke forbudt i
Danmark, selv om måske både Mette Frederiksen og Pia Kjærsgaard finder det forkert eller
skræmmende .
I det øjeblik, der er tale om vold eller om fremsatte trusler eller der er mistanke om salg af
narkotika kan forholdet meldes til politiet og straffeloven kan anvendes. En butiksvagt eller en
skadelidt kan melde det til politiet, som kan påbegynde en efterforskning af sagen.
Drejer det sig om et butikscenter, vil mange butikscentre i forvejen have ansat vagter eller
opsynsmænd, som vil kunne skride ind
–
både ved butikstyveri o. lign. og hvis gruppen fx generer
eller hindrer folk på vej ind i eller ud af centret, - vil de kunne kalde på politiet.
Hvad er grunden til at statsministeren vil kriminalisere et nyt område nu - efter flere år med lav
kriminalitet i slutningen af 10’erne, og sandsynligvis lavere gadeplanskriminalitet i det seneste år
pga. Coronaregler, der i perioder har medført ekstra vagter til at sikre at en butik ikke fik for
mange kunder på en gang, og har forbudt forsamlinger på mere end 10 eller 5 personer?
Vi frygter at lovforslaget, hvis det vedtages, fremfor at være kriminalitetsforebyggende, netop vil
spore unge mennesker uden for det kriminelle miljø ind i en kriminel løbebane. Først og fremmest
for dem, der straffes med en bøde på 10.000 kr. eller en fængselsdom på 30 dage for at opholde
sig et sted, hvor de i øvrigt ikke laver noget kriminelt. De vil føle det som voldsomt uretfærdigt, -
ligesom de fleste i Danmark formentlig vil føle det! De ekstra fornedrelser i form af at politiet kan
beslaglægge penge, dynejakker/dyre jakker, ure og mobiltelefoner med det samme, hvis den, der
ikke opretholder sit opholdsforbud, har gæld til det offentlige!
Vi har forsamlingsfrihed efter Grundlovens § 79:
”Borgerne
har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige
forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når
der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred”.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0072.png
6
Forsamlingsfriheden må selvfølgelig ikke bruges til at gøre noget kriminelt
–
fx til at hindre, at
andre kan komme ind i et indkøbscenter, eller at tage med toget eller bussen; men så snart den
ikke misbruges, og når der ikke mere gælder et Corona-relateret forbud mod at samles mere end 5
personer, må det være fuldt lovligt at samles et antal personer og stå og snakke i eller uden for et
supermarked, butikscenter eller en station.
Politiet har ikke bedt om at få større muskler til at vurdere folks dynejakker/ dyre jakker og hvad
de ellers måtte have af værdi, uden en rettergang. Hvorfor skal det kriminaliseres at stå et
bestemt sted? Sådanne problemer har da tidligere kunnet løses med gadeplansmedarbejdere,
SSP-medarbejdere, lokale betjente, patruljering, Natteravne, fædregrupper, alarmknapper på S-
stationer og ved indgange til butikscentre, som i øvrigt ofte er TV-overvågede. Desuden ved at
forsøge at byplanlægge, bygge og gennemføre belysning på en måde, så det er nemt at se udover
området
–
og sværere at overfalde eller røve folk uset. Over for de unge kan tingene formentlig
løses, som det tidligere er blevet i perioder i mange kommuner og af politiet, der er i tæt kontakt
med de unge, med satsning på fritidsjob, uddannelse, evt. hjælpe de enkelte børn og unge ved
andre problemstillinger
–
fx unge med ADHD, misbrug, PTSD, eller anden psykisk sygdom - eller
unge der er i klemme pga. gæld til en bande. Når det gælder banderelateret kriminalitet, er der jo
allerede omfattende lovgivning på området og skrappe straffe.
Vi ser, at lovforslaget står i skærende kontrast til myndighedernes behandling af Rasmus Paludan,
som bevidst skaber utryghed og provokation. Vi ser det som en udtalt forskelsbehandling fra
politisk side, at politiet
–
måske på baggrund af beslutninger i Regeringen eller Justitsministeriet? -
fortsat tillader og bruger mange millioner kr. på at ledsage, forsvare og muliggøre RP’s mange
antimuslimske demonstrationer, hvor han håner muslimer og islam og afbrænder koraner især i
boligområder med mange med minoritetsbaggrund. For at provokere etniske minoriteter til at
gøre noget ulovligt, træder han fx ofte uden for det område, politiet har afgrænset hans talerplads
til, og går jævnligt helt tæt på én person med minoritetsbaggrund for at provokere og håne denne
med ukvemsord
–
bogstavelig talt lige op i ansigtet. Det til trods for at det er umådeligt
nedværdigende og utryghedsskabende for beboerne, som føler det diskriminerende, at staten
muliggør RP’s provokationer, der nogle gange går over i vold, frem for at beskytte beboerne mod
racisme. Det har givet anledning til flere domme mod RP, som han dog ikke har afsonet, og flere
domme mod minoritetsdanskere.
Myndighederne har med politiets indsats bidraget til lovovertrædelser fra både RP’s som
moddemonstranternes side. Og myndighederne har selv direkte overtrådt Racediskriminations-
konventionen, hvilket SOS Racisme og andre NGO’er har påtalt i en nylig rapport til CERD i 2020
2
.
Efter FNs racediskriminationskonvention forpligtiger de deltagende stater, herunder Danmark, sig
til: (Artikel 2, stk. 1, b)
”ikke
at tage initiativ til, forsvare eller støtte racediskrimination fra nogen
enkeltpersons eller organisations side”;
Artikel 4: a) [at]
”kriminalisere
al udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig overlegenhed eller
racehad, tilskyndelse til diskrimination og alle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne
handlinger imod enhver race eller persongruppe af anden hudfarve eller etnisk oprindelse
samt
ydelse af enhver bistand til raceforfølgelser, herunder deres finansiering;
b)
erklære ulovlige og
forbyde organisationer samt organiseret og al anden propagandavirksomhed, som fremmer og
2
https://drive.google.com/file/d/1mPG9swAaNOJKNYy6eSkaNs90Sic_2KZ6/view
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
7
tilskynder til racediskrimination, samt kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer eller sådan
virksomhed”.
Konklusion:
Selv om etniske minoriteter ikke er nævnt direkte i lovforslaget, er det ifølge statsministeren især
dem, som det omhandlede lovforslag er møntet på, hvilket fremgår klokkeklart af hendes
åbningstale 6. oktober 2020. De sættes i modsætning til
”danskerne”.
Det fremgår også af
Regeringens udspil 8. oktober 2020
”Tryghed for alle da skere”.
Derfor finder SOS Racisme lovforslaget om opholdsforbud diskriminerende, selv om et
opholdsforbud vil omhandle alle. Vi risikerer, det bliver gennemført på en måde, så det især vil
blive unge fra etniske minoriteter, der bliver straffet
–
med en kæmpestor bøde eller med fængsel.
Når unge mænd med minoritetsbaggrund i øvrigt ikke bryder gældende love fx ved vold, trusler,
overfald, stofhandel, røverier eller tyverier, så er det måske nærmere en indsats mod fordomme
om etniske minoriteter hos danske politikere, der er behov for, fremfor kriminalisering af de unge
med minoritetsbaggrund. De nævnte problemstillinger med unge i grupper ved indkøbscentre, på
stationer og i S-tog, må kunne løses på anden måde
–
ligesom de tidligere er blevet løst hen ad
vejen.
Lovforslaget er ikke kriminalitetsforebyggende, selv om det er et angivet formål, men vil derimod
kriminalisere flere unge. De voldsomme straffe, der er foreslået, er ude af proportion med, at de
unge jo reelt ikke har gjort noget, der skader andre, men blot overtrådt et opholdsforbud, som slet
ikke virker velovervejet, og som det ikke er sandsynliggjort, at der er behov for.
SOS Racisme kan ikke se andet, end at hvis en gruppe af unge er til gene for nogen, der kommer
forbi, må problemet kunne løses lokalt uden brug af de foreslåede drastiske midler: bøde på
10.000 kr. første gang efter der er indført opholdsforbud for alle, og 30 dages fængsel 2. gang. De
hårde straffe vil, - fremfor at forebygge kriminalitet, som jo officielt er lovforslagets formål - netop
stemple og straffe de unge som kriminelle, selv om de reelt ikke er det.
Det er jo netop erfaringerne i Danmark, at arbejde, fritidsjob, fritidsarbejde, mentorordning,
forældresamtaler, patruljering på hot spots m.v. kan få unge væk fra småkriminalitet, mens
fængselsstraffe ofte virker modsat: ofte ender de unge med stor gæld til samfundet eller bliver
evt. afhængige af narkotika, hvis der handles narkotika i fængslet og får narkogæld til en bande.
Her vil en kæmpebøde, evt. tilbageholdelse af en jakke, og en fængselsstraf, som umiddelbart må
anses at være diskriminerende, uretfærdig og uforståelig medføre bitterhed.
Efter de skitserede tanker om, hvordan områderne for opholdsforbud skal skiltes og
offentliggøres, lyder lovforslaget endnu mere mystisk! Der må være talrige situationer, der gør det
uklart, om der er sket en
”forbrydelse”
mod opholdsforbuddet, fx: om, hvornår og hvor længe man
må sætte sig på en bænk i et område med opholdsforbud. Når det gælder tog- og rutebilstationer:
her skal der dog være en chance for at sidde eller stå og vente på toget eller bussen
–
eller vente
på at tage imod nogen, der kommer med toget eller bussen, som jo kan være forsinket eller aflyst!
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
8
Hvad nu hvis en tilfældig passager, der aldrig har været i gruppen af unge overtræder
opholdsforbuddet, evt. fordi han/hun ikke har set skiltningen eller forstået den
–
eller skiltningen
slet ikke er udført, samtidig med at forholdet stadigvæk er strafbart, for man kunne bare have
orienteret sig på politiets hjemmeside inden? Der er heller ikke nogen retssikkerhed i lovforslaget!
Medmindre politiet har et stort lokalkendskab, kan det også være svært at finde ud af, hvilke
personer, der plejer at komme i en gruppe, og hvem der blot har været der en enkelt gang.
Hurtig ransagning og tilbageholdelse af dynejakker/dyre jakker m.v. hvis pågældende har gæld til
det offentlige lyder som et meget dårligt forslag, og vil ifølge Politiforbundet kræve større ekstra
ressourcer til politiet, der så skal vurdere de dyre jakker eller dynejakkerne og andre
værdigenstande i hjemmet! Hvad nu, hvis vedkommende reelt bliver frikendt senere og skal have
de 10.000 kr. tilbage, og en del af det
–
fx dynejakken - allerede er inddraget som del af bøden?
I forhold til opholdsforbud i nattelivet for personer, der er dømt for vold o. lign., tænker vi, at det
ikke kun eller først og fremmest er rettet mod etniske minoriteter, så det lyder ikke som om, det
er SOS Racismes bord. Men det lyder dog som om forslaget vil være svært at gennemføre. Det er
også svært at forstå, hvad det skal gøre godt for
–
udover som en form for tillægsstraf for de
voldsdømte, som måske allerede har siddet 1-2 år i fængsel, hvorefter de vil være pålagt
nattelivsforbud i en bestemt zone de næste 1
–
2 år. Det må være svært at overvåge og sikre, at
vedkommende ikke deltager i nattelivet fx på et diskotek i området, hvor personen ikke i forvejen
er kendt. Drejer det sig om et sted, hvor vedkommende tidligere har opført sig voldeligt, vil han
formentlig blive udelukket af baren/diskoteket/restauranten ved indgangen. Drejer det sig om
hustruvold vil den voldsdømte ofte være blevet pålagt polititilhold nær ex-hustruens hjem og evt.
nær hendes arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, og der vil formentlig være tale om et behov
for et tilhold af mere end 1-2 års varighed. Et opholdsforbud vil ikke være nogen garanti for, at en
voldsdømt ikke vil møde sit offer, hvilket kan være meget ubehageligt for især offeret. Den bedste
løsning for at skabe tryghed i alvorligere tilfælde er måske en alarm, en kontaktperson i en
kriminalpræventiv afdeling af politiet, eller en hemmelig adresse for offeret.
Samlet kan SOS Racisme ikke se noget formål med forslaget, men vil opfordre til at øge den
kriminalpræventive indsats over for unge.
Med venlig hilsen,
for SOS Racisme,
Anne Nielsen, medlem af Landsrådet
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
9
Uddrag af Mette Frederiksens Åbningstale i Folketinget 6. oktober 2020:
”I
sidste måned besøgte jeg Motalavej sammen med justitsministeren og boligministeren. Et
boligområde i Korsør, som alt for længe har været præget af uro. Vi mødtes med forskellige
beboere og boligforeningen. En kvinde tog ordet. Jeg fik desværre ikke hendes navn. Hun havde
minoritetsbaggrund på en eller anden vis. Og hun var dybt forarget. Hvorfor? Jo, hun syntes, at
reglerne er for slappe. Hvorfor tager I ikke bare kontanthjælpen fra dem, som laver ballade?
spurgte hun. Jeg kan godt forstå frustrationen.
Alt for mange steder har utrygheden fået lov at slå rod. Skal vi acceptere, at der er steder i
Danmark, hvor ganske almindelige mennesker skal være bange for at være? Hvor beboere er
utrygge ved at komme sent hjem fra arbejde? Eller bekymrede for at sende deres børn ned og
lege? Aldrig i livet. Vi kan ændre det
–
vi skal ændre det. Men det kræver, at vi taler om tingene,
som de er
–
og at vi får nuancerne med.
Mange af jer, der har jeres rødder uden for Danmark, tager i dag et stort ansvar. Yder en indsats.
Iværksættere, rengøringsassistenter, desig
ere, virkso hedsledere, sportsstjer er, sosu’ere,
musikere, ingeniører, håndværkere, pædagoger, sygeplejersker, læger, buschauffører.
Jeg bliver stolt, når jeg ser de unge
–
især mange unge piger
–
som klarer sig godt på
uddannelserne. Det er stærkt. I er forbilleder og fortrop for en hel generation.
Mange af jer står i en værdikamp
–
en frihedskamp
–
for at vriste jer fri af den forældede og
forstokkede kultur, der desværre stadig hersker i nogle kredse. Hvor kvindekampen herhjemme
foregik i fuld offentlighed
i 70’er e ed protest ar her i gader e og i dslag i tv, så foregår jeres
kamp mere i det skjulte. Det gør jeres kamp sværere end vores. Derfor er der brug for, at vi alle
bakker op. Det gælder også herboende imamer. Alle jer, som vil Danmark. Hold fast i det. Og alle I
unge mænd der via de sociale medier tager afstand fra vold ovenpå drabet i Brønshøj i sidste uge:
Bliv ved med det. Tag afstand fra det forkerte
–
ansvar for det rigtige.
Jeg er rundet af kampen for social retfærdighed. For et samfund med muligheder for alle
–
ikke
kun chancer for de få. Og vi ved alle sammen, at der er en kæmpe forskel på at vokse op i Gellerup
og i Gentofte. Opvækstbetingelser er skævt fordelt
–
desværre. Men jeg har ingen forståelse for,
at den forskel omsætter sig i chikane, overfald eller brutal opførsel. Vi bliver nødt til også at holde
fast i, at mennesket er født med en vilje. Hvordan vi forvalter vores liv, det er i bund og grund
vores eget ansvar. Og uden at generalisere
–
uden at skære alle over én kam
–
så må vi forholde os
til fakta. Til den rå statistik.
”Hver
femte unge mand med ikke-vestlig baggrund, som blev født i
1997, havde overtrådt straffeloven, inden han fyldte 21 år. Hver femte. Det er ikke alle
–
bestemt
ikke alle. Men det er da helt åbenlyst alt for mange. Unge mænd, som tager andres frihed, stjæler
børns fremtid, bryder fængselsbetjente ned
–
og efterlader et langt spor af utryghed. Det er ikke
noget nyt og det er sådan set problemet: Det har stået på i alt for mange år. Piger, som bliver
kaldt nedsættende ting, fordi de er danske. Eller piger, der bliver udsat for social kontrol, fordi de
er blevet for danske. En pølsevogn i Brønshøj, som bliver angrebet med kanonslag, fordi der
sælges svinekød.
Vi skal grundlæggende ikke acceptere den opførsel, den væremåde, den mentalitet. For den
rammer ikke kun ofrene
–
den sætter også en hel befolkningsgruppe eller et boligområde i bås.
Alle jer, som dagligt kæmper med de mange fordomme, som skyldes andres forkerte opførsel.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
10
De boligområder, som i dag bliver betegnet som udsatte boligområder, blev i sin tid bygget for at
give mere frihed og livskvalitet til ganske almindelige mennesker, som søgte ud af byen. Til frisk
luft og trygge rammer. Sådan var det i mange år. Alt for mange steder er der nu sket det modsatte.
I de særligt udsatte boligområder begår én procent af beboerne næsten halvdelen af
kriminaliteten, når man vægter kriminalitetens alvorsgrad. På den måde er der jo tale om et os
mod dem.
Ikke hvide mod brune, ikke unge mod ældre, ikke København mod provinsen
–
eller andre falske
modsætninger. Men mellem os, som vil trygheden, anstændigheden, demokratiet, ligestillingen,
friheden på den ene side
–
og dem, som vil det stik modsatte, på den anden side.
Der hvor kriminaliteten får fat, skal politiet slå ned. Nu foreslår regeringen, at det sker med mere
konsekvens. Som det er i dag, kan politiet forbyde enkeltpersoner at komme i særlige områder
–
for eksempel et bandemedlem. Det er fint, men resten af gruppen er der jo stadigvæk.
Fremover skal politiet derfor også kunne indføre et opholdsforbud for alle personer på bestemte
steder i en begrænset periode. Det kan være på en parkeringsplads i boligområdet eller ved en S-
togstation, hvor de her drenge og unge mænd samles og skaber utryghed. Her siger vi: I må ikke
stå her. Ingen skal være bange for at gå på gaden i Danmark
–
I får ikke lov at tage vores frihed.
Hvis opholdsforbuddet ikke overholdes, skal straffen være tydelig, konsekvent og mærkbar.
Første gang en bøde på 10.000 kroner. Og har man gæld til det offentlige
–
det kan være ubetalte
regninger for tidligere kriminalitet
–
bliver der kontant afregning. Så skal politiet kunne tage dyre
jakker, ure, mobiltelefoner med det samme. Anden gang taler vi 30 dages fængsel.
Vi giver politiet flere muskler. Samtidig sender vi uromagerne og deres forældre en besked, som
ikke kan misforstås. Bandemedlemmet skal have taget statussymbolerne
–
vanvidsbilisten skal
have taget sin bil. Statussymbolerne bruges i dag til at rekruttere de yngre brødre. Fødekæden skal
brydes. Vi vil hellere give lillebroren et fritidsjob end en kriminel storebror at se op til. Og vi
stopper ikke her. I dag går der alt for ofte lang tid fra en kriminel beboer bliver dømt for en
lovovertrædelse, til vedkommende sættes ud af sin bolig. Det er et af problemerne på Motalavej. I
nogle tilfælde går der flere år. Fordi sagen om udsættelsen først kan behandles, efter at selve
lovovertrædelsen er behandlet i det strafferetslige system. Det vil vi lave om. Fremover skal det
være muligt at sætte kriminelle beboere ud af deres lejelejlighed i umiddelbar forlængelse af, at
de bliver dømt for en lovovertrædelse.
Og endelig: Volden i nattelivet. Her foreslår vi, at personer, som begår vold og får en dom, også
skal udelukkes fra at komme i nattelivet i op til to år. Det er ikke rimeligt, at den unge dreng, der er
blevet slået ned foran baren den ene weekend, kan møde sin voldsmand i samme kø tre uger
senere. Med andre ord: Konsekvens
–
kort proces. For i Danmark skal du være tryg alle steder
–
om det er et diskotek, et boligområde eller en togstation. Får vi stoppet den kriminalitet og
undergravende opførsel, vi ser alt for mange steder, så kan der endelig blive plads til at arbejde
forebyggende og bygge på det gode, som der trods alt stadig er mest af”.
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0077.png
From:
Sent:
To:
Subject:
´[email protected]´ <[email protected]>
11-02-2021 15:29:15 (UTC +01)
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>
Høringssvar fra Vestre Landsret i j.nr. 2020-10-0606
Med venlig hilsen
Lars B Olesen
Kontorfuldmægtig
Vestre Landsret
Sekretariatet
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0078.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]; [email protected]
9. februar 2021
J.nr.: 21/01681-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 14. januar 2021 (sagsnr. 2020-10-0606) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og
udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Det er landsrettens vurdering, at forslaget om opholdsforbud i nattelivet vil omfatte et betydeligt antal
sager ved domstolene, og der vil i de enkelte sager
–
som oftest under medvirken af domsmænd
–
skulle foretages en konkret vurdering af de forhold, som er forudsat med lovforslaget (fare for
gentagelse, proportionalitet mv.) Det må derfor forventes, at et betydeligt antal sager ved domstolene
vil tage længere tid at behandle sammenlignet med i dag, hvilket vil påvirke sagsbehandlingstiden
negativt.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR.
21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0079.png
From:
Sent:
To:
Subject:
´[email protected]´ <[email protected]>
11-02-2021 15:30:40 (UTC +01)
Lasse Lykke Gregersen <[email protected]>
Høringssvar fra Vestre Landsret
Med venlig hilsen
Lars B Olesen
Kontorfuldmægtig
Vestre Landsret
Sekretariatet
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0080.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]; [email protected]
9. februar 2021
J.nr.: 21/01681-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 14. januar 2021 (sagsnr. 2020-10-0606) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og
udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Det er landsrettens vurdering, at forslaget om opholdsforbud i nattelivet vil omfatte et betydeligt antal
sager ved domstolene, og der vil i de enkelte sager
–
som oftest under medvirken af domsmænd
–
skulle foretages en konkret vurdering af de forhold, som er forudsat med lovforslaget (fare for
gentagelse, proportionalitet mv.) Det må derfor forventes, at et betydeligt antal sager ved domstolene
vil tage længere tid at behandle sammenlignet med i dag, hvilket vil påvirke sagsbehandlingstiden
negativt.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR.
21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0081.png
From:
Christian Reinhold Jensen <[email protected]>
Sent:
09-02-2021 09:11:48 (UTC +01)
To:
£Politikontoret (951s13) <[email protected]>; Lasse Lykke Gregersen
<[email protected]>
Cc:
´[email protected]´ <[email protected]>; Alex Elisiussen
<[email protected]>; Anni Højmark <[email protected]>; Betina Heldmann <[email protected]>; Carina
Marie Gjede Hansen <[email protected]>; Christian Lundblad
<[email protected]>; Mikael Sjöberg <[email protected]>; Dommerfuldmægtigforeningen
v/Stine Nielsen <[email protected]>; ´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>; Elisabet
Michelsen <[email protected]>; Helle Bertung <[email protected]>; Henning Larsen
<[email protected]>; Henrik Agersnap <[email protected]>; Henrik Engell Rhod <[email protected]>; Henrik
Johnsen <[email protected]>; Jørgen Lougart <[email protected]>; Lonnie Gredal Rasmussen
<[email protected]>; Lotte Wetterling <[email protected]>; Malene
Welin <[email protected]>; Marie Louise Klenow <[email protected]>; René Bergfort
<[email protected]>; Susanne Skotte Wied <[email protected]>; Søren Axelsen
<[email protected]>
Subject:
Høringssvar fra Østre Landsret - Udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven
Med venlig hilsen
Christian Reinhold Jensen
chefsekretær
Direkte: + 45 99 68 62 13
Mobil: + 45 23 71 30 32
Østre Landsret
Præsidentsekretariatet
Bredgade 59
1260 København K.
Tlf.: + 45 99 68 62 00
www.OestreLandsret.dk
 L 189 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2350197_0082.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til:
[email protected]
og
[email protected]
9. februar 2021
J.nr.: 21/01047-1
Sagsbehandler: sdy
Justitsministeriet har ved brev af 14. januar 2021 (sagsnr. 2020-10-0606) anmodet om eventuelle bemærkninger
til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og retsplejeloven
(Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af
værdigenstande).
Lovudkastet indeholder på side 19 og 72 anvisninger på, hvornår der almindeligvis må antages at foreligge
tilregnelse i relation til overtrædelse af et opholdsforbud. Landsretten hæfter sig ved, at det i tilknytning hertil er
anført, at det altid vil bero på domstolenes frie bevisvurdering, om anklagemyndigheden har ført det til
domfældelse fornødne bevis for, at den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. herved
retsplejelovens § 880.
For så vidt angår lovudkastets økonomiske konsekvenser for det offentlige bemærkes, at den foreslåede ordning
med opholdsforbud må forventes at medføre en ikke uvæsentlig forøgelse af den tid, som retterne skal afsætte til
at behandle sager om de lovovertrædelser, der fremover vil kunne føre til opholdsforbud i tilknytning til straf.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Bredgade 59, 1260 København K.• Tlf. 99 68 62 00
•
Mail:
[email protected]
•
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk