Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21, Retsudvalget 2020-21
L 189 , L 189 A , L 189 B
Offentligt
2396452_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
19. maj 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2021-0037-0114
Dok.:
1982668
Besvarelse af spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,
retsplejeloven og udlændingeloven (L 189)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 53 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og ud-
lændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende op-
holdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvis-
ning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. maj 2021. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 189a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm., om skiltning af opholdszone vil være på andre sprog end dansk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven
og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsska-
bende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigen-
stande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L
189):
”Vil
ministeren oplyse, om skiltning af opholdszone vil være
på andre sprog end dansk?”
Svar:
Med den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 b, stk. 6, lægges der op
til, at politiet ved skiltning på det sted, der er omfattet af et tryghedsskabende
opholdsforbud, skal gøre tydeligt opmærksom på forbuddet. Som det nær-
mere fremgår af pkt. 2.2.3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for-
udsættes det, at forbudsområdet tydeligt afgrænses med skiltning, og at det
ved alle naturlige indgange til området tydeligt fremgår, at området er om-
fattet af et tryghedsskabende opholdsforbud. Justitsministeriet forudsætter i
den forbindelse, at skiltningen vil finde sted på en sådan måde, at det klart
vil fremstå, at ophold i området er strafbart. Skiltningen vil således som ud-
gangspunkt ske på dansk og engelsk, og herudover vil der efter en konkret
vurdering i forhold til det enkelte område kunne skiltes på andre sprog.
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.3.3.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, vil mangelfuld skiltning efter omstændighederne kunne have
betydning ved fastsættelsen af straffen og ved vurderingen af skyldsspørgs-
målet. Herudover vil det kunne indgå i domstolenes vurdering af, om der
foreligger den fornødne tilregnelse til at overtræde det tryghedsskabende
opholdsforbud, om den pågældende person burde have vidst, at ophold i
området er strafbart.
Side 2/2