Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. (Investeringsscreeningsloven).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 10.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Orla Hav. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal ikke skjule, at jeg har ventet en del på, at det her tidspunkt skulle indfinde sig. Vi debatterer L 191, forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. Det burde være logik, at det er et ædelt formål at forhindre, at udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en risiko og en trussel for den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Desværre var vi tæt på at skubbe dette for samfundet så vitale overordnede spørgsmål til side af hensyn til markedskræfternes frie spil.

For Socialdemokratiet er markedet og markedskræfterne fornuftige redskaber i bestræbelserne på at skabe velfærd og udvikling i samfundet, men der er overordnede hensyn. National sikkerhed og den offentlige orden er oplagte eksempler, men andre kan i andre sammenhænge komme på tale. Det skete da heldigvis ikke, da den amerikanske supermarkedsorienterede præsident forsøgte at købe Grønland. Både den grønlandske befolkning og den danske befolkning med deres regeringer og parlamenter i spidsen gav klart udtryk for, at menneskehandel er et overstået kapitel, ligesom tilsidesættelse af en lang fælles historie med nære venskabsbånd er det.

Lovforslag L 191 er bygget således op, at der er tale om en kombination af en lovpligtig tilladelsesordning for særlig følsomme sektorer, nemlig forsvar, dual use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur samt kritisk teknologi, og en frivillig anmeldelsesordning for de øvrige sektorer. Det indebærer en fleksibilitet og en mulighed for, at virksomhederne spiller med, når vurderinger og regler skal udformes. Udover screening af udenlandske direkte investeringer ved erhvervelse af ejerandele m.v. i danske virksomheder, herunder investeringer ved stiftelse af nye virksomheder, medtager loven også screening af særlige økonomiske aftaler, joint ventures samt service, drift og leverandøraftaler under både tilladelses- og anvendelsesordningen. For Socialdemokratiet forekommer dette ganske fornuftigt og helt i tråd med hensigten med lovforslaget.

Det siger sig selv, at når man fra myndighedernes side går så tæt på virksomhedernes indre liv, er der en risiko for at gøre skade på dette, hvis almindelige principper om aktindsigt og offentlighed i forvaltningen praktiseres i det her spørgsmål. Derfor er det indeholdt i L 191, at man gennem bekendtgørelse vil sikre virksomhederne mod, at det, jeg her kalder fabrikationshemmeligheder, afsløres utilsigtet og til skade for erhvervsliv og virksomheder.

Alt i alt synes vi, det er et fornuftigt lovforslag, som heldigvis følger tendensen i det europæiske samarbejde, hvor andre lande indfører lignende regler for at beskytte deres kritiske infrastruktur. Socialdemokratiet støtter L 191.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning til Socialdemokratiets ordfører fra hr. Michael Aastrup Jensen. Værsgo.

Tak. Selv om klokken nu er tyve minutter i et, var der jo næsten ikke et øje tørt, da man hørte den socialdemokratiske ordfører prøve at tegne et billede af, at hele idéen om en screeningsordning var på baggrund af, at Socialdemokratiet ønskede det i kampen mod de fæle kapitalister og alt muligt andet.

Vil den socialdemokratiske ordfører ikke bare lige bekræfte fakta, nemlig punkt 1): at det var den daværende blå regering, som for år tilbage startede den arbejdsgruppe, hvilket har resulteret i, at vi jo altså nu har et lovforslag? Og punkt 2): Vil ordføreren ikke bekræfte, at bl.a. Venstre, bl.a. ved Venstres udenrigsordfører, nemlig undertegnede, som står og taler til Socialdemokratiets ordfører lige nu, gentagne gange, både offentligt, i Det Udenrigspolitiske Nævn og andre steder, siden valget har talt om, hvor nødvendigt det her var?

Ordføreren.

Jo, det har jeg ingen problemer med at bekræfte, for det soleklare eksempel på noget, der var lige ved at ske, er nemlig, at Huawei var ved at få lov til at anbringe alt deres isenkram i det helt centrale it-transformationssystem i Danmark. Det var vel et wakeupcall, som selv den borgerlige regering var nødt til at reagere på. Så jeg har ingen problemer med at bekræfte det, og jeg kan jo bare sige, at der bliver større glæde i himlen over én enkelt synder, der omvender sig, end tusinde retfærdige.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Men det er jo der, det slår lidt fejl for den socialdemokratiske ordfører. For én ting er, at man åbenbart gerne vil erkende fakta – det er selvfølgelig allerede første skridt – men det andet skridt er jo så også at prøve at lade være med at gøre det her til en rød eller en blå dagsorden. Det her er en dagsorden for Danmark. Og derfor er det jo også sådan, at der er en bred opbakning i Folketingssalen, og at vi faktisk ønsker det her, ikke mindst også på baggrund af at det er en EU-forordning. Så at prøve at tegne det her op til, at det skulle være en eller anden socialdemokratisk sejr, må jeg bare indrømme er meget langt væk, ikke bare fra, hvad der er normal praksis i forhold til brede aftaler, men også langt væk fra virkeligheden.

Ordføreren.

Jeg synes jo sådan set, det rammer virkeligheden meget godt, at det her er en erkendelse af, at der er hensyn, der er større end markedskræfterne. Og der glæder jeg mig da sådan set over, at der er en bred opfattelse af – og at vi er enige om det – at der er hensyn til Danmarks sikkerhed og andre ting, som er større end markedet. Og at jeg så beskriver det med min tilgang til det, kan vel ikke undre, og jeg er bestemt ikke forarget over, at andre gerne vil være med til at vedtage et fornuftigt lovforslag. Så velkommen i klubben.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Venstre. Hr. Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Tak for det. Det er jo – undskyld, jeg siger det – lidt ærgerligt, at man åbenbart et eller andet sted har valgt at prioritere dagsordenspunkterne, som man nu har valgt at prioritere dem. Det er i hvert fald ikke i forhold til vigtighed, at vi nu diskuterer det her sidst, både af hensyn til hele diskussionen omkring det her, som altså handler om sikkerhedspolitik for Danmark, men også i forhold til at det her er noget, som vi har haft rigtig mange møder om, også med ministeren, og vi har diskuteret det i en lang række andre regi og ikke mindst også i Det Udenrigspolitiske Nævn igennem faktisk flere år, og derfor er det lidt sørgeligt, at vi nu her kl. 00.45 om natten skal diskutere det i Folketingssalen. Men okay, der er sikkert en eller anden vis person et eller andet sted, som har lavet den ekstremt fornuftige prioritering.

Men tilbage til sagen, for sagen er jo den, at vi fra Venstres side, som jeg også kom ind på i spørgsmålet til den socialdemokratiske ordfører, er rigtig glade for, at den daværende blå regering fik igangsat det her udvalgsarbejde med at se på, hvordan vi kan skærme os af i forhold til den kritiske infrastruktur. Hvis man også kigger på, hvordan og hvorledes vi i den blå regering også tog kampen op i forhold til at sikre ikke bare kritisk infrastruktur generelt, men især den vitale kritiske infrastruktur, både via Center for Cybersikkerhed og andre gode instanser, er det her selvfølgelig også rigtig fint i tråd med det arbejde, vi selv stod bag.

Derfor har vores tilgang til hele det her også været, at vi har været rigtig positive over for, at vi skal have en screeningsordning, men samtidig har det jo også været vigtigt for os, at når vi på den ene side siger, at Danmark skal beskyttes bedst muligt mod store og andre nationers interesse i at prøve at komme til at påvirke danske interesser på den ene eller den anden måde, skal vi selvfølgelig også på den anden side sørge for, at der er en balance i galskaben, forstået på den måde, at vi skal sørge for, at danske virksomheder generelt stadig væk kan have udenlandske investeringer og absolut ikke får flere byrder lagt over på sig end absolut nødvendigt.

Det er jo et arbejde, vi så også har brugt noget tid på, og der vil jeg gerne rose erhvervsministeren for hans positive tilgang til samarbejde. Derfor kan jeg også, uden at trætte Folketinget i alt for meget tid, sige, at vi er glade for, at vi har fået indgået en aftale, forstået på den måde, at ved at man stemmer for, bliver man et såkaldt aftaleparti og kan derfor også være med til selve, skal vi sige den tekniske udførelse i forhold til bekendtgørelser og lignende. Det er vi rigtig glade for i Venstre, og derfor kan vi også tilkendegive, at vi agter at stemme for.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi gør klar til den næste ordfører, som er fra Dansk Folkeparti. Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Så står vi her midt om natten og skal lovbehandle noget, som er meget principielt, og noget, som er vigtigt for Danmark og danske interesser og faktisk også, som Venstres ordfører netop var inde på, vigtigt for den danske sikkerhedspolitik i forhold til udlandet og udenlandske interessenter, som melder deres ankomst i Danmark.

Det burde være sådan her i Folketinget, at de lovforslag, som har størst vigtighed, burde komme først på dagsordenen til behandling. Det betyder, at det her lovforslag skulle have været sat på og lovbehandlet sådan omkring kl. 15 her i går eftermiddag. Nu gør vi det så her natten til onsdag i stedet for.

Men det skal ikke ændre på, at vi selvfølgelig fra Dansk Folkepartis side vil meddele, at vi naturligvis også kan bakke op om det lovforslag, som regeringen har fremsat. Det er jo et lovforslag, som bygger på en række møder, sådan som det også tidligere blev præciseret, da man trods alt også har været interesseret i at inddrage et bredt udsnit af folketingets partier i forbindelse med implementeringen af den her del, som jo nærmest bygger på en forordning om koordinering af de nationale investeringsscreeninger, som trådte i kraft i oktober sidste år i EU.

Som også Socialdemokraternes ordfører sagde, er det jo et lovforslag, som konkret sikrer implementeringen af en dansk screeningsordning, og det muliggør også, at man kan undersøge udenlandske investeringer og økonomiske aftaler, samt giver muligheden for at kunne gribe ind, fastsætte nærmere vilkår eller helt forbyde en indgået aftale og kræve den afviklet.

Det er selvfølgelig vidtgående ting, men det er jo ting, der vil bringes i anvendelse, hvis det viser sig at være nødvendigt. Og vi må jo godt nok håbe, at det ikke bliver ret tit, at det bliver nødvendigt at lave så drastisk en indgriben, som det er. Hvis man kigger i selve lovforslaget, er det jo drastiske bemyndigelser, der ligger i det, med hensyn til at kunne gå ind og korrekse i forhold til private virksomheder, handel over landegrænser osv.

En lovpligtig tilladelsesordning er nødvendig, vurderer Dansk Folkeparti. Der er primært, som man også har præciseret det i bemærkningerne til lovforslaget, tale om særlig følsomme sektorer vedrørende forsvar, dual use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og så også den kritiske teknologi, som for den sags skyld jo også har noget med dual use at gøre.

Vi har også noteret os i Dansk Folkeparti, at der står i lovforslaget eller i hvert fald i ministerens skriftlige fremsættelsestale, at det foreslås at ske ved regler fastsat ved bekendtgørelse, og at man også vil inddrage virksomheder, erhvervslivets organisationer osv. Men der står ikke i ministerens fremsættelsestale, at man vil inddrage Folketingets partier. Det vidste vi så godt at man trods alt ville, i og med at vi jo har haft forhandlinger om det med ministeren, men vi har også fået et notat her i dag eller rettere i går, den 16. marts, hvor det også bliver præciseret fra erhvervsministerens side, at ministeren finder det naturligt, at de partier, der støtter op om lovforslaget, også bliver inddraget i udmøntningen. Det vil også være et forventeligt krav, for at Dansk Folkeparti skulle støtte lovforslaget. Men ministeren har også præciseret, at det er den arbejdsform, der vil blive praktiseret.

Så Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Tak for ordet. Danmark er en lille økonomi, men vi nyder i mange tilfælde godt af udenlandske investeringer. Men det er også helt oplagt, at en række sektorer, herunder forsyningsvirksomheder og it-virksomheder, er følsomme. Og det er afgørende, at vi har en god idé om, hvilke virksomheder og i sidste ende hvilke ejerinteresser der kan være på spil i en investering. EU-reglerne giver jo netop rammen for en screeningsordning som denne, så investorer ikke rigtig vil undre sig over, at man også skal godkendes i Danmark.

Lovforslaget omfatter både egentlige investeringer, men også særlige økonomiske aftaler. Det opfatter vi som den rigtige tilgang, da indflydelsen på og adgangen til viden i følsomme sektorer ikke kun sker via investeringerne. Det er derfor også fornuftigt både at betragte typen af aktiv i Danmark, altså hvorvidt den er følsom, og hvilken type investor vi taler om.

Processen skal selvsagt være så smidig som muligt, og Danmark skal fortsat kunne tiltrække vigtige udenlandske investeringer. Vi skal ikke kun konkurrere på skatteprocenter, men også udmærke os ved, at vi netop har at godt erhvervsklima og et begrænset bureaukrati i forhold til mange andre lande. Og kontrollen skal selvfølgelig også ske med proportionalitet. Det er jo ikke meningen, at et opkøb af en bagerbutik skal igennem en længerevarende godkendelse, også selv om bagermesteren måtte mene, at han sidder på en hemmelig opskrift på kringle og lagkage – det var en lille joke, som jeg håbede også ville virke midt om natten. Jeg kan se, at ministeren heldigvis griner med mig nu – det er jeg rigtig glad for!

Tilbage til lovforslaget. Der vælges med lovforslaget at indføre en model, som også er benævnt som option 2. Det har vi i SF forstået som mellemmodellen. Det vil sige, at det ikke er den mest indgribende, men det er heller ikke den mindst indgribende. Og det er oplagt, at meget vil afhænge af, hvordan den bliver administreret i praksis. Og i loven anvendes jo en del generelle begreber som f.eks. national sikkerhed, og set i det lys skal vi måske overveje, om der bør laves en evaluering af aftalens funktion og virke efter en årrække.

Vi vil stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen omkring behandlingen af bl.a. investeringer i fast ejendom, og desuden er vi også interesseret i, hvilke forhold hos den udenlandske investor som vil blive taget i betragtning. Vil det eksempelvis også indgå i vurderingen, hvis investoren tidligere havde deltaget i aggressiv skatteplanlægning eller medvirket til decideret skattesvindel? Hvis det ikke tages i betragtning, vil SF selvfølgelig forfølge den vigtige sag i en anden sammenhæng. Men det er jo vigtigt at vide, om det er sandsynligt, at en investor også har tænkt sig at betale den rette skat i Danmark.

Endelig berører lovforslaget jo også kritisk infrastruktur, og for SF er det også vigtigt, hvordan definitionen af kritisk infrastruktur kommer til at være, og den proces, der er omkring den.

Man samlet set kan vi støtte lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører kan jeg se er fra Enhedslisten. Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det. Enhedslisten støtter det her forslag. Vi finder det opmuntrende, at EU har taget affære, og at der nationalpolitisk følges op, ligesom flere af vores nabolande har gjort det. Markedet skal ikke tillade udenlandske staters aggressive investeringsfremstød og andre økonomiske aktiviteter ud i sensitiv teknologi, samfundsvigtige virksomheder og kritisk infrastruktur. I lovforslaget er det i høj grad vinklet på en sådan måde, at det handler om national sikkerhed og offentlig orden. Det er meget brede kategorier, men ikke desto mindre vigtige. For os handler det her i lige så høj grad om forsyningssikkerhed, om fødevaresikkerhed og om demokratisk kontrol med kritiske økonomiske sektorer og forsyningskæder. Det frie marked skal selvfølgelig ikke trumfe flertallets sikkerhed og tryghed. Den indsigt må gerne sprede sig som ringe i vandet. Derfor følger vi også meget interesseret med i det arbejde, der indgår i definitionen af kritisk infrastruktur og samfundsvigtige økonomiske sektorer. Den definition er nemlig ikke kun relevant i den her sammenhæng, men også når det handler om de seneste mange års uheldige tendens til at sælge ud af fællesskabets værdier.

Sluttelig er jeg nødt til, ikke mindst for historiens skyld, at bemærke, at EU's og regeringens og den tidligere regerings lovarbejde på det her område røber en vigtig indsigt, som mange udviklingslande kunne have belært os om i det forudgående halve århundrede. I årtier har den vestlige verden nemlig haft nøjagtig den samme aggressive investeringsstrategi over for udviklingslandene, som vi i dag selv finder os nødsaget til at beskytte os imod, og det er en påfaldende udvikling. Nogle ville måske sige, at historien smiler til os. I årtier har man opstillet som betingelse for bistand og udviklingslån, at fattige og nyligt afkoloniserede udviklingslande skulle åbne deres økonomier for udenlandske investeringer i deres kritiske infrastruktur og naturressourcer, og de rigeste industrialiserede økonomier har stort set alle udviklet sig ved hjælp af forskellige protektionistiske regler, der har beskyttet deres industrier mod udenlandske konkurrenter. Det gælder England, det gælder USA, og det gælder store dele af den vestlige verden. Men den mulighed har vi ikke tilladt det globale Syd. I stedet har man sparket stigen væk under fødderne på dem og opdyrket et ensidigt afhængighedsforhold, som Vesten og rige eliter i de pågældende lande har tjent styrtende på, mens flertallet og udviklingen har haltet.

Jeg håber, at den her nye indsigt også påvirker den fremtidige indstilling til fattige landes behov for at beskytte sig mod udenlandsk kapital. Vi stemmer for forslaget, og vi bakker op om, at der kommer en evaluering. Tak for ordet.

Der er lige en kort bemærkning. Hr. Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Ja, for vi kommer jo vidt omkring, og jeg er som udenrigsordfører kun glad for en udenrigspolitisk debat her klokken lidt i 1. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt enig i det, som Enhedslisten siger, om, at forholdene i de fattige lande og ikke mindst i Afrika skulle være Vestens skyld. Hvis man går ind og kigger på, hvordan og hvorledes situationen er i de forskellige lande i Afrika, så er der to store grunde til, at de ikke har større økonomisk fremgang. Den ene er, at især Kina er gået ind og har købt undergrund op og har fået sat store investeringer i gang, men gør det med kinesisk arbejdskraft, og at de derudover via bestikkelse, korruption og andre ting generelt har sørget for ikke at betale skat i det pågældende lande. Det er den ene ting. Den anden ting er, at de pågældende lande jo ikke er åbne. Altså, der er ingen samhandel mellem de forskellige afrikanske lande.

Så er Enhedslisten ikke enig i, at hvis der faktisk kom reel frihandel på gode betingelser, så ville det faktisk også være en fremgang i forhold til de afrikanske lande?

Ordføreren.

Jo, jeg er faktisk meget enig i, at hvis der kommer god handel på gode betingelser, så vil det kunne føre rigtig meget godt med sig. Jeg synes også, at ordførerens bemærkning om, hvordan Kina opfører sig på det her område, er meget relevant. Det er ikke noget, der gør problemet mindre, og jeg synes, det er en vigtig nuancering at påpege det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Så er vi nået til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for ordet. Danmark har brug for udenlandske investeringer – udenlandsk kapital, der kommer danske virksomheder og arbejdspladser og dermed fælleskassen til gode, frem for at de samme midler investeres i andre lande. Derfor er det vigtigt med et godt investeringsklima med gode vilkår. Det skal være attraktivt for investorerne at komme til Danmark og ikke kun på grund af den finansielle del, men så sandelig også på grund af den viden og teknologi, udenlandske investeringer ofte bringer med sig, og fordi det ofte betyder nye idéer, nye forretningsmodeller, nye arbejdsgange, organiseringer, innovation og udvikling. Det er alt sammen med til at øge produktiviteten og dermed konkurrenceevnen. Hvis det stod til mig, sænkede vi selskabsskat og skat på afkast og fjernede afgifter og administrative byrder og skabte sikkerhed om fremtidige regler. Det ville booste dansk økonomi og danske arbejdspladser.

Det er desværre ikke derfor, vi er her i salen, jeg havde egentlig skrevet i dag, men må sige her i nat. Det er vi, fordi der også er udenlandske investeringer, som vi ikke ønsker. For der er nogle, der kan udgøre en trussel mod national sikkerhed og såkaldt offentlig orden i Danmark. Det er der desværre behov for at vi sætter fokus på. En EU-forordning er trådt i kraft, og flere lande har allerede været i gang med at indføre nationale screeninger af udenlandske investeringer. Det mener regeringen derfor også vi er nødt til, altså at gøre det muligt at undersøge, om udenlandske investeringer udgør en sikkerhedsmæssig trussel, selv om jeg reelt ikke rigtig har fået svar på, om vi har et problem, og i så fald, hvor stort omfanget er.

Lovforslaget indeholder dels en lovpligtig tilladelsesordning for det, man kan kalde særligt følsomme sektorer som forsvaret, dual use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi, dels en frivillig anmeldelsesordning for alle andre brancherog en anmeldelsesordning kun for tredjelande. Der ligger et stort arbejde forude med bekendtgørelser, hvor der skal laves en afgrænsning af de nævnte følsomme sektorer, stiftelse af nye virksomheder og særlige økonomiske aftaler. Det er et arbejde, hvor erhvervslivet skal inddrages, for det er vigtigt, at der findes en balance mellem på den ene side at tiltrække udenlandske investeringer og på den anden side at sikre, at vi kan afvise investeringer, som kan udgøre en trussel – ingen nævnt, ingen glemt.

Jeg vil heller ikke gå i dybden med og ind i de drøftelser, vi allerede har haft, heldigvis på tværs af partier og med regeringen og med erhvervslivet. Jeg vil blot konstatere, at Konservative ikke nødvendigvis mener, at snittet er lagt helt rigtigt på det hele, men at vi kan acceptere det fremlagte med de ændringer, vi har været med til at sikre. Vi ser frem til det fortsatte arbejde med lovforslaget og vil her især lægge vægt på afgrænsningen i forhold til dual use-virksomheder. Vi har ikke behov for, at alle virksomheder, der laver dual use-produkter eller anvender kritiske teknologier, bliver omfattet af den obligatoriske sektorspecifikke ordning. For det vil faktisk betyde, at en meget bred vifte af danske virksomheder bliver omfattet af den her ordning. Alle, der producerer dual use-produkter som civilt udstyr, der kan anvendes til f.eks. militæret, eksempelvis drejebænke, avanceret måleudstyr og kuglelejer og den slags, eller anvender kritisk teknologi som f.eks. kunstig intelligens, robotteknologi, energilagring, nanoteknologi og bioteknologi, vil være omfattet, selv hvis de kun har komponenter. Derfor er det helt afgørende, at der sættes en omsætningsgrænse, så vi fokuserer screeningerne på de virksomheder, som har dual use-produkter og kritiske teknologier som en helt central del af deres forretningsgrundlag, f.eks. virksomheder, der laver avanceret måleudstyr, radarløsninger og robotteknologier.

Jeg synes, det er rigtig spændende, og jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de også støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke korte bemærkninger, så tak til den konservative ordfører. Så er vi nået til ordføreren for Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg føler mig ligesom nødtvunget til at sige til SF's ordfører, at vi altså ikke generelt er så kedelige som erhvervsordførere. Men klokken er mange, og jeg beklager, at vi måske ikke fangede den helt så hurtigt. Nu skal jeg undlade selv at prøve med en joke nu. Det ville jo være uendelig pinligt, hvis den så ikke bliver god. Så falder den fuldstændig sammen.

Nej, jeg kan ikke lade være. Der er en folketingspolitiker, der bliver taget for at køre for stærkt. Så ryger han i retten, og han står straks med sine gode taleevner og står og siger: Ja, det kan godt være, hr. dommer, at jeg har kørt lidt for stærkt, men jeg er altså politiker. Og dommeren stopper ham straks og siger: Hmm, uvidenhed er ikke en undskyldning.

Tak, minister. Ja, den var sød, ikke?

Til lovforslaget: Det er et meget, meget teknisk lovforslag. Der er gode elementer i det. Vi har ikke været så tæt med inde som nogle af de andre partier. Vi har et par bekymringer omkring nogle af de ting, som erhvervslivet har taget op, så vi kommer til at stille et par spørgsmål i udvalgsarbejdet. Men vi forventer også, at vi kan komme til at stemme for forslaget, når vi kommer til enden af det.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er vi igennem alle ordførere og nået til erhvervsministeren. Værsgo.

Et eller andet sted er jeg glad for, at vi har det sene tidspunkt at læne os op ad i det her med humor og forståelse af vittigheder – så kan vi jo sige til hinanden, at hvis det nu havde været tidligere på dagen, havde vi grinet højlydt alle sammen, fordi vi så havde forstået vittighederne.

Men i virkeligheden er det jo et ret stort og principielt og vigtigt lovforslag, vi arbejder med lige her, og det er der også flere af ordførerne der har været inde på. Og hvis jeg bare skal prøve at præsentere det lidt, hvilket mange af mine kollegaer allerede har gjort, kan man jo sige, at hele sådan grundformålet med lovforslaget her er at forhindre, at udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan komme til at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

Både i og uden for EU er der de seneste år kommet øget fokus på de sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med visse udenlandske direkte investeringer. Der er en række sammenlignelige lande, der allerede har indført eller er ved at indføre national screening af udenlandske investeringer. I EU er en forordning om koordinering af de nationale investeringsscreeningsordninger trådt i kraft i oktober sidste år, og der foreslås på denne baggrund jo så det, vi står med her, altså en dansk investeringsscreeningsordning, som gør det muligt at undersøge udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler samt selvfølgelig også at kunne gribe ind ved enten at stille nærmere vilkår til investeringen eller aftalen eller ved faktisk helt at forbyde den eller påbyde den konkrete aftale afviklet, hvis den udgør en sikkerhedsmæssig trussel for Danmark.

I lovforslaget er ordningen udformet som en kombination af en lovpligtig tilladelsesordning for særligt følsomme sektorer – det er sektorer som forsvar, dual use, it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk teknologi – og så en frivillig anmeldelsesordning for de øvrige sektorer. For investeringer, der er omfattet af den frivillige ordning, men som ikke er anmeldt, bliver det foreslået, at Erhvervsstyrelsen kan gå 5 år tilbage og undersøge samt eventuelt gribe ind over for investeringen. Ordningen indfører en screening af udenlandske direkte investeringer ved erhvervelse af ejerandele m.v. i danske virksomheder, herunder investeringer ved stiftelse af nye virksomheder. Loven medtager også screening af særlige økonomiske aftaler, og det kan være joint ventures eller service-, drifts- og leverandøraftaler under både tilladelses- og anmeldesordningen. Endelig bliver det foreslået at evaluere loven og påbegynde den evaluering i 2023 for dermed at kunne tage højde for erfaringerne med ordningen og også udviklingen i de andre landes screeningsordninger.

Det vurderes, at ordningen vil være afbalanceret i forhold til at fastholde et fortsat gunstigt investeringsklima og samtidig sikre et højt sikkerhedsniveau. Og jeg vil gerne understrege, at hovedformålet med investeringsscreeningsloven er at forhindre, at visse udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan komme til at udgøre en trussel for den nationale sikkerhed og offentlige orden i Danmark, og så samtidig gøre det på en måde, så Danmark fortsat kan være et attraktivt investeringsland.

Jeg skal bare, inden jeg slutter af her, bekræfte over for de ordførere, som har nævnt det, at regeringen lægger op til, at i kredsen af de partier, som står bag det her lovforslag, vil der så være drøftelser af udmøntende karakter, når vi skal se på afgrænsningsområder og de forskellige ting, som har været bragt op. Så det er bare for at bekræfte, at det, der er blevet rejst af andre, også er sådan, vi kommer til at håndtere det.

Med de ord siger jeg tak for ordet her og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak for det. Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det. Jeg vil gøre det kort. Jeg vil bare høre ministeren, om han tænker, at der kunne blive foretaget en evaluering af den her ordning.

Ministeren.

Det giver god mening at evaluere ordningen, ikke mindst fordi den er så principiel, som den er, og jeg tænker også, at vi løbende vil tale med organisationer på området om, hvordan hele anvendelsen af ordningen finder sted. Men den egentlige evaluering tænker vi at påbegynde i 2023. Så har vi haft erfaring med ordningen herhjemme i Danmark, og så har vi også andre landes erfaringer at kunne læne os op ad i den sammenhæng. Så der skal helt sikkert laves en evaluering, når man laver så stor en ordning som den her.

Fru Victoria Velasquez.

Der kan jo ske rigtig mange ting i 2023. Hvordan tænker ministeren at vi, uagtet hvilket flertal der er i 2023 osv., sikrer os, at der kommer den evaluering? Tak.

Ministeren.

Tak, formand. Nu lytter jeg mig til, at der er et ret bredt politisk flertal, så medmindre alt sprænges til atomer og helt nye partier opstår og indtager Folketinget, så lægger jeg til grund, at det, vi vedtager her, også er det, som vil gælde i 2023. Derudover har den siddende regering selvfølgelig også tænkt sig at søge genvalg ved et kommende folketingsvalg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.