Erhvervsudvalget 2020-21
L 191 Bilag 1
Offentligt
2351022_0001.png
Sag 2020-12444
Høringssvar til forslag til lov om screening af visse udenlandske di-
rekte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Indholdsfortegnelse
Dansk Erhverv…………………………………...………………………2
Dansk Industri…………………………………...………………………8
Rederiforeningen…………………………………...…………………..15
Finans DK…………………………………...…………………………17
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)……………...…………………..21
Kromann Reumert…………………………………...…………………24
Center for War Studies, Syddansk Universitet……………...…………42
Datatilsynet…………………………………...…………………..……49
Rigsrevisionen…………………………………...…………………..…51
Finanssektorens Arbejdsgiverforening………………………………...53
Institut for Menneskerettigheder……………………………………….55
Hi3G…………………………………...…………………………….…56
Chinese Chamber of Commerce in Denmark………………………….62
ERHVERVSSTY RELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
35 29 10 00
CVR-nr 10 15 08 17
E-post
[email protected]
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0002.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag vedr.
investeringsscreening
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv støtter, at der introduceres en investeringsscreeningslov rettet mod investeringer
fra tredjelande, som udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden i Danmark.
Dansk Erhverv anerkender således, at der er behov for at værne om sikkerhedsinteresser i
forbindelse med bl.a. forsvarsvirksomheder eller kritisk infrastruktur. Imidlertid mener Dansk
Erhverv, at regeringen med lovforslaget skyder med spredehagl i stedet for at sikre en målrettet
indsats ift. reelle trusler mod national sikkerhed og offentlig orden.
Dansk Erhverv kan således ikke støtte, at forslaget omfatter investeringer fra andre EU-
medlemslande, hvilket kan øge de protektionistiske strømninger, der allerede præger EU-
samarbejdet, og kan i sidste ende underminere det indre marked. Investeringsscreeningsforslaget
er en dansk overbygning til den europæiske forordning ((EU) 2019/452), som blev vedtaget i
2019 og som er trådt i kraft 11. oktober 2020. Men hvor den europæiske forordning drejer sig om
screening af investeringer fra tredjelande, er det danske lovforslag rettet mod tredjelande såvel
som investeringer fra andre EU-medlemslande. Dansk Erhverv er bekymret for, at introduktionen
af en dansk investeringsscreenings-tilladelsordning kan medføre, at andre europæiske lande
introducerer lignende foranstaltninger. Det kan i sidste ende underminere danske virksomheders
muligheder i det indre marked, hvorfor det undrer, at regeringen har valgt at gå langt videre end
EU-forordningen. Den frie bevægelighed for kapital er en af de fire grundlæggende
frihedsrettigheder i EU's indre marked. Dertil kommer, at det er vanskeligt at se, hvordan
forslaget er foreneligt med servicedirektivet i forhold til navnlig bestemmelserne om særlige
økonomiske aftaler, der bl.a. omfatter serviceaftaler. Forslaget kan ligeledes begrænse
mulighederne for at investere og indgå aftaler på tværs af virksomheder, som er etableret i
Danmark, blot fordi den danske del af virksomheden er en del af eksempelvis en svensk koncern.
Generelt mener Dansk Erhverv – også i forhold til screening ift. tredjelandsinvesteringer – at det
skal sikres, at loven adresserer de reelle sikkerhedsmæssige trusler. Loven må ikke opstilles som
et værn mod investeringer fra tredjelande, der hjælper vores økonomi på områder, hvor der ingen
trussel er. Danmark bør holde fanen højt ift. den frihandel, som vores lille åbne økonomi er helt
afhængig af og ikke følge protektionistiske toner fra visse EU-lande. Dansk Erhverv støtter derfor,
at formålet med loven er indsnævret til national sikkerhed og offentlig orden. Imidlertid finder
Dansk Erhverv, at lovens anvendelsesområde i øvrigt ikke er tilstrækkelig klart defineret. Det er
eksempelvis ikke klart defineret i forslaget, hvad der forstås ved offentlig orden. Derudover
omfatter lovforslaget fx investeringer i virksomheder inden for ”anden kritisk teknologi”, hvilket
åbner op for, at investeringer i et meget bredt udsnit af dansk erhvervsliv vil være omfattet. Det er
ligeledes uhensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en lang række
bemyndigelsesbestemmelser, der giver de siddende ministre beføjelser til at udvide
anvendelsesområdet, jf. § 2, stk. 4, § 3, stk. 3, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 15, stk. 2.
Dansk Erhverv kan heller ikke støtte, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til af egen drift at indlede
en nærmere undersøgelse af investeringer på tværs af alle sektorer i Danmark, herunder at give
påbud om afvikling af en investering eller en serviceaftale mellem to virksomheder, op til 5 år
efter investeringen eller kontraktindgåelsen. Det vil medføre stor usikkerhed og byrder forbundet
med det at investere i Danmark, og usikkerhed er i den grad ødelæggende for investeringslysten.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er Danmark afhængig af global samhandel og
investeringer. Udenlandske investeringer bidrager til at øge Danmarks vækst, produktivitet,
konkurrenceevne, eksport og innovation. I perioden 2013-2018 var der i Danmark indadgående
udenlandske direkte investeringer for ca. 3850 mia. kr. svarende til 30,9 pct. af Danmarks
5. januar 2021
Side 1/6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0003.png
DANSK ERHVERV
samlede BNP i perioden. Størstedelen af investeringerne kom fra andre EU-medlemsstater – 2912
mia. kr., hvilket svarer til 23,3 pct. af det samlede danske BNP i perioden.
Dansk Erhverv støtter, at afgørelser træffes af Erhvervsministeriet efter indstilling fra
Erhvervsstyrelsen og høring af andre relevante myndigheder, således at kompetencen til at træffe
afgørelser ikke delegeres væk fra ministeren.
Dansk Erhverv finder det yderst tvivlsomt, at de økonomiske konsekvenser for danske
virksomheder vil være begrænset til under 4 mio. kr. Som nævnt vil forslaget også ramme danske
virksomheder, som er en del af fx en svensk koncern, hvorfor virksomheder der er etableret i
Danmark, også vil skulle ansøge om investeringstilladelser, tilladelser til at indgå serviceaftaler
mv. Dertil kommer, at effekten på investeringsklimaet undervurderes efter Dansk Erhvervs
overbevisning. Det vurderes således, at den foreslåede screeningsmodel er ganske vidtgående
sammenlignet med ordningerne i andre lande, herunder ift. at omfatte screening inden for EU og
potentielt alle sektorer.
Endelig bemærkes det, at der lader til at være overlap til regeringens lovforslag om
leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur herunder bestemmelserne om serviceaftaler,
der vedrører kritiske netværkskomponenter, systemer og værktøjer, herunder varetagelsen af
driften heraf (bemærkninger til Forslag til Lov om Leverandørsikkerhed i den kritiske
teleinfrastruktur, § 2 stk. 1) hvilket bør adresseres i forslaget og lovbemærkningerne.
Specifikke bemærkninger
Kapitel 1 – formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Dansk Erhverv støtter, at formålet med loven er indsnævret til national sikkerhed og offentlig
orden ligesom EU-forordningen. Hos Dansk Erhverv går vi ind for, at et lille land som Danmark
med en åben økonomi frit handler med tredjelande og i det indre marked. Hvis der skal ske
indskrænkelser i det princip, så skal det være på et klart prædefineret grundlag – og udelukkende
i tilfælde hvor der er en klar sikkerhedsmæssig trussel eller en trussel mod den offentlige orden.
§ 2.
Dansk Erhverv mener ikke, at loven skal omfatte investeringer fra andre EU-lande. Det er
naturligvis helt centralt at undgå omgåelse og derfor bør der tages højde for evt. indflydelse fra
tredjelande over en virksomhed, der er etableret inden for EU eller EFTA. Der er dog allerede i
EU-forordningen etableret en samarbejdsmekanisme for at tage højde for, at sikkerhedstrusler
kan gå på tværs af medlemsstaterne, jf. lovforslagets § 23. Fra dansk side bør man arbejde for et
effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne – i stedet for at underminere det indre marked ved
at opstille yderligere barrierer i form af tilladelsesordninger for EU-virksomheder. Det er derfor
Dansk Erhvervs klare anbefaling at indsnævre anvendelsesområdet, så det alene går på
investeringer fra tredjelande.
Dertil kommer, at lovforslaget omfatter danske dattervirksomheder, hvor moderkoncernen er
etableret i et andet EU- eller EFTA-land. Det kan begrænse mulighederne for at investere og
indgå aftaler på tværs af virksomheder, som er etableret i Danmark, blot fordi den danske del af
virksomheden er en del af en svensk koncern. Det kan ligeledes skævvride konkurrencen, da det
fx vil være nemmere at indgå en vedligeholdelsesaftale med danske virksomheder, som ikke er en
del af en europæisk koncern.
§ 4.
Dansk Erhverv finder, at flere af lovforslagets definitioner er uhensigtsmæssigt brede. Det
kan gøre det vanskeligt for virksomheder at efterleve loven. Fx er begrebet
erhvervelse
og
kontrol
eller betydelig indflydelse
defineret meget bredt og indeholder endda henvisning til ”tilsvarende
kontrol ved andre midler”. Det er meget uklart, hvornår fx et langfristet lån, hvilket nævnes som
eksempel, svarer til den indflydelse man får, når man ejer 10 pct. af en virksomhed. Tilsvarende er
2/6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0004.png
DANSK ERHVERV
det uklart, om en långivers pant i en virksomhed i sig selv kan anses som ”tilsvarende kontrol med
andre midler”. Efter Dansk Erhvervs opfattelse bør det ikke i sig i selv tillægges betydning, at der
stiftes pant over en virksomhed. Det er først på tidspunktet, hvor en eventuel panterettighed skal
udnyttes, hvor det kan komme på tale, at der kan opnås en ”tilsvarende kontrol”. Det bør derfor
præciseres i lovbemærkningerne, at stiftelse af pant over en virksomhed ikke i sig selv anses for
erhvervelse af kontrol eller betydelig indflydelse over virksomheden.
Ligeledes sammenstykkes låneprogrammer ofte af et konsortium af långivere. Det er uklart
hvordan et sådant konsortium af långivere skal håndteres, hvis en eller flere af de bagvedliggende
långivere er udenlandske.
Derudover mener Dansk Erhverv, at hensynet til den
offentlige orden
er for bredt defineret. Det
er fx uklart, hvad der ligger i “alvorlige forbrydelser, der truer den offentlige orden”, når man ikke
ved, hvad der forstås ved offentlig orden. En reel definition af offentlig orden bør således tages
med i lovteksten og ikke kun indgå i bemærkningerne til forslaget.
Endelig er Dansk Erhverv særdeles bekymrede for inklusionen af såkaldte særlige økonomiske
aftaler i loven, jf. bemærkninger til § 7.
Kapitel 2 – Tilladelse til udenlandske direkte investeringer m.v. inden for særligt følsomme
sektorer og aktiviteter
§ 5.
Som nævnt ovenfor kan Dansk Erhverv ikke støtte, at der introduceres tilladelsesordninger
for investeringer fra andre EU-lande. Dertil kommer, at Dansk Erhverv ikke mener, at sådanne
tilladelsesordninger vil være i overensstemmelse med servicedirektivet (2006/123/EF). Som det
fremgår af den vedlagte rapport, opregner servicedirektivets artikel 15 en række etableringskrav,
som kan indføres, hvis de er ikke-diskriminerende, begrundet i tvingende almene hensyn samt
proportionale med formålet. Blandt disse såkaldte gråzonekrav, der skal indrapporteres til
Europa-Kommissionen, er krav vedrørende besiddelsen af et selskabs kapital. Dansk Erhverv
mener, at en tilladelsesordning, som alene er møntet på virksomheder fra andre EU-lande, i sin
natur diskriminerer virksomheder etableret i andre medlemslande. Dertil kommer, at det er
stærkt diskutabelt, om sådanne restriktioner for ejerandele på ned til 10 pct. er proportionalt med
formålet.
I forhold til investeringer fra tredjelande er det vigtigt, at det står klart for de berørte
virksomheder og investorer, hvornår der er behov for at opnå en tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.
Derfor bør det præciseres – som minimum ved bekendtgørelse – hvad der forstås ved ”eller
tilsvarende kontrol ved andre midler”.
§ 6.
Dansk Erhverv mener, at de meget vidtrækkende tilladelsesordninger i § 6 og § 7 bør
indsnævres til at omfatte særligt følsomme sektorer og aktiviteter. Dansk Erhverv mener derfor
ikke, at det er tilstrækkelig præciseret, hvad der ligger i ”d) virksomheder inden for anden kritisk
teknologi end litra a) – c)” eller i ”kritisk infrastruktur”. Det kan i praksis betyde hvad som helst,
og læst i sammenhæng med § 5 og § 7 kan det betyde, at investeringer i og serviceaftaler med alle
former for virksomheder i Danmark underlægges en tilladelsesordning. Det fremgår af
lovbemærkningerne, at der med anden kritisk teknologi kan være tale om nyudviklet teknologi,
som på nuværende tidspunkt ikke er, men påtænkes omfattet af eksportkontrolreglerne f.eks.
inden for områderne for kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-print, luft- og rumfart og
energilagring og kvante- og nuklearteknologi. Det er meget brede teknologiområder, som
vedrører en stor del af erhvervslivet.
3/6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0005.png
DANSK ERHVERV
§ 7.
Dansk Erhverv er yderst bekymret over, at regeringen lægger op til at inkludere særlige
økonomiske aftaler indgået med investorer/virksomheder fra andre EU-lande i
screeningsmekanismen. Læst i sammenhæng med § 6 og § 8 betyder bestemmelsen i praksis, at et
bredt udsnit af danske virksomheder fx inden for nyudviklet teknologi inden for kunstig
intelligens eller energilagring skal vente op til 90 hverdage på at kunne indgå en serviceaftale med
en virksomhed i et andet EU-land. Det synes at være i fuldstændig modstrid med det indre
marked og risikerer at skævvride konkurrencen. Dansk Erhverv vurderer også, at det kan være i
modstrid med servicedirektivet. Som det fremgår af lovbemærkningerne, følger det af
servicedirektivets artikel 16, stk. 2, litra b, at en medlemsstat ikke må stille krav om, at en
midlertidig tjenesteyder skal indhente en tilladelse fra en kompetent myndighed eller optages i et
register. I lovbemærkninger refereres der til domspraksis ift. TEUF, artikel 49 og 63, og ikke i
forhold til servicedirektivet. Dertil kommer, at det er tvivlsomt om en tilladelsesordning med en
sagsbehandlingstid på 90 hverdage, kan siges at være proportional med formålet, i og med
screeningsmekanismen potentielt rammer så bredt et udsnit af dansk erhvervsliv, jf. ovenstående
bemærkninger.
§ 8.
Dansk Erhverv mener, at fristen på 90 hverdage med mulighed for yderligere forlængelse er
uacceptabel givet lovens meget brede anvendelsesområde. Med lovforslagets brede
anvendelsesområde risikerer regeringen at ødelægge mange danske virksomheders muligheder
for at indgå servicekontrakter med de bedst kvalificerede virksomheder i verden, da det vil være
yderst vanskeligt at vente 90 hverdage på at få fx udført vedligehold på virksomhedens
infrastruktur. Dertil kommer, at eventuelle gebyrer og regler for ansøgningsprocedurer for
tilladelse skal leve op til EU-retten, hvis investeringer fra andre EU-lande omfattes, herunder
servicedirektivets krav samt kravene i forordningen om en fælles digital portal ((EU) 2018/1724).
Dansk Erhverv finder, at stk. 2 og stk. 3 kan medføre krav til den danske tjenestemodtager,
hvorfor servicedirektivets artikel 19 bliver relevant. Heraf fremgår det, at medlemsstaterne ikke
må stille krav til en tjenestemodtager, der begrænser anvendelsen af en tjenesteydelse, som
udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, herunder navnlig, at
tjenesteyderen skal indhente en tilladelse fra deres kompetente myndigheder eller afgive en
erklæring til disse. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om et krav om, at den danske virksomhed
skal stille revisorerklæring til rådighed for Erhvervsstyrelsen, er i overensstemmelse med
servicedirektivets artikel 19.
Kapitel 3 – Anmeldelse af andre udenlandske direkte investeringer m.v. af betydning for
national sikkerhed eller offentlig orden
Dansk Erhverv kan ikke støtte, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til af egen drift at indlede en
nærmere undersøgelse af investeringer på tværs af alle sektorer i Danmark, herunder at give
påbud om afvikling af en investering eller en serviceaftale mellem to virksomheder, op til 5 år
efter investeringen eller kontraktindgåelsen.
§ 10.
Dansk Erhverv støtter, at § 10 ikke finder anvendelse på statsborgere eller virksomheder fra
EU- eller EFTA-medlemslande. Dansk Erhverv finder det også vigtigt, at en udenlandsk investor
frivilligt kan indgive anmeldelse om en investering, så der fra start kan skabes vished om
investeringen, givet Erhvervsstyrelsens mulighed for af egen drift at screene en investering
efterfølgende, jf. § 14.
§ 11.
I lighed med § 10 bør bestemmelsen ikke finde anvendelse på statsborgere eller
virksomheder fra EU- eller EFTA-medlemslande. Læst i sammenhæng med § 14 betyder
bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen af egen drift kan indlede en undersøgelse af en særlig
økonomisk aftale mellem en virksomhed i Danmark og i et andet EU-land på tværs af alle sektorer
4/6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0006.png
DANSK ERHVERV
i Danmark i op til 5 år. Og at Erhvervsstyrelsen i denne periode kan give påbud om afvikling af en
indgået særlig økonomisk aftale.
§ 12.
Dansk Erhverv finder, at stk. 3 og stk. 7 kan medføre krav til den danske tjenestemodtager,
hvorfor servicedirektivets artikel 19 bliver relevant i forhold til § 11, der ikke undtager særlige
økonomiske aftaler indgået med virksomheder fra EU- eller EFTA-lande. Heraf fremgår det, at
medlemsstaterne ikke må stille krav til en tjenestemodtager, der begrænser anvendelsen af en
tjenesteydelse, som udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, herunder
navnlig, at tjenesteyderen skal indhente en tilladelse fra deres kompetente myndigheder eller
afgive en erklæring til disse. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om et krav om, at den danske
virksomhed skal stille revisorerklæring til rådighed for Erhvervsstyrelsen, er i overensstemmelse
med servicedirektivets artikel 19.
§ 13.
Dansk Erhverv støtter, at det kan betragtes som en godkendelse af investeringen, hvis
Erhvervsstyrelsen ikke inden for tidsfristen har givet underretning om, at styrelsen har besluttet
at iværksætte en undersøgelse.
Kapitel 4 – Afgørelseskriterier
§ 15.
Det undrer, at afgørelseskriterierne i stk. 1, nr. 1, på nogle områder overlapper med listen
med sektorer og aktiviteter i § 6, mens der også er tilføjet væsentlige områder i § 15 herunder
forsyning af kritiske råvarer, herunder energi eller råvarer, samt fødevaresikkerhed. Der bør
sikres overensstemmelse. ift. stk. 1, nr. 2.
Kapitel 5 - Tilsagn om vilkår for gennemførelse af investeringer (aftalte vilkår)
§ 16.
Dansk Erhverv støtter, at der trods alt er mulighed for at gennemføre investeringer på
nærmere aftalte vilkår. Det bør sikres, at den årlige redegørelse ikke bliver unødigt byrdefuld.
Kapitel 6 – Påbud, forbud og afslag
Dansk Erhverv støtter, at afgørelser træffes af Erhvervsministeriet efter indstilling fra
Erhvervsstyrelsen og høring af andre relevante myndigheder, således at kompetencen til at træffe
afgørelser ikke delegeres væk fra ministeren.
Det bør sikres, at en investor eller virksomhed kan opnå indsigt i, hvorfor der gives afslag på en
ansøgning på eller nedlægges forbud mod gennemførelse af en investering, i det omfang det ikke
kompromitterer national sikkerhed, offentlig orden eller andre hensyn som fx
forretningshemmeligheder i den virksomhed, der investeres i.
Kapitel 7 – Ekspropriation
Dansk Erhverv mener, at ekspropriation er et meget vidtrækkende tiltag. Dansk Erhverv mener,
at der bør findes en stige af sanktioner, så der fx først gøres brug af bøder, hvis et påbud ikke
gennemføres. Vi har svært ved at se, hvilke konkrete investeringsmæssige situationer der vil
retfærdiggøre, at staten eksproprierer privat ejendom.
Kapitel 8 – Kontrol af udenlandske investeringer
5/6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0007.png
DANSK ERHVERV
§ 22.
Dansk Erhverv støtter, at Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg skal være risikobaserede og
varslede.
§ 23.
Dansk Erhverv støtter, at man fra dansk side bidrager til at skabe et effektivt samarbejde
mellem medlemsstaterne i EU for at tage højde for investeringer med relevans for mere end en
medlemsstat.
§24.
Det bør fremgå klart, at investoren mv. gives mulighed for at fremskaffe oplysninger, inden
Erhvervsstyrelsen kan afvise ansøgninger om tilladelser på baggrund af fejl og mangler.
§ 25
og
§26
Dansk Erhverv støtter, at kontrollen baseres på risiko.
§ 30.
Dansk Erhverv forstår, at Erhvervsstyrelsen skal kunne kommunikere om de gennemførte
kontroller. Det er dog i den forbindelse meget vigtigt, at der kommunikeres tydeligt, så
virksomheder ikke hænges ud bare for at blive kontrolleret, hvis der ikke er sket brud på loven.
Derudover bør Erhvervsstyrelsen være særligt opmærksom på muligheden for evt.
domstolsprøvelse af en afgørelse, som i sidste ende kan omgøre en afgørelse.
§ 31.
Dansk Erhverv finder det særdeles vigtigt, at frister for efterlevelse af et påbud bliver
rimelige og proportionale.
Kapitel 9 – Kompetent myndighed, afgørelseskompetence
§ 32.
Dansk Erhverv støtter, at afgørelser om påbud, forbud eller vilkår træffes af
Erhvervsministeriet efter indstilling fra Erhvervsstyrelsen og høring af andre relevante
myndigheder, således at kompetencen til at træffe afgørelser ikke delegeres væk fra ministeren.
Dansk Erhverv mener derfor, at stk. 5, der gør det muligt at delegere kompetencen, bør slettes.
Kapitel 13 – Domstolsprøvelse
Dansk Erhverv støtter, at alle afgørelser efter loven kan indbringes for domstolene. Dansk
Erhverv mener, at det bør have opsættende virkning ift. fx et påbud om at afvikle en investering,
at afgørelsen er indbragt for domstolene.
Kapitel 14 – Straffebestemmelser
§ 49.
Givet lovens meget uklare anvendelsesområde, er Dansk Erhverv bekymret for udsigten til,
at overtrædelse af pligten til at ansøge om tilladelse med det samme leder til bødestraf. Der bør
sikres proportionalitet, så der ikke udstedes bøder, hvor en investor ikke med rimelighed kan
antages at vide, at der var pligt til at ansøge om tilladelse. Problemet opstår ved, at der ikke er
tilstrækkelig klar definition af, hvad der er omfattet.
6/6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0008.png
6. januar 2021
Høringssvar til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Dansk Industri har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og takker herfor.
Vores udgangspunkt er, at Danmark skal være en åben destination for udenlandske
investeringer. Udenlandske investeringer bringer nye teknologier, knowhow og
arbejdspladser med sig, hvilket alt sammen er noget, Danmark nyder godt af på rigtig
mange måder. Tiltrækning af udenlandske investeringer er meget konkurrenceudsat, og
Danmark ligger således i skarp konkurrence med andre europæiske lande om at tiltrække
de nødvendige investeringer. Derfor er det også afgørende, at vi ikke skaber unødige
barrierer for alle de mange investeringer, vi gerne vil have. Omvendt er det selvsagt også
vigtigt, at vi ikke er naive. Vi skal kunne dæmme op for de enkeltstående investeringer,
som kan udgøre en risiko for Danmarks sikkerhed eller den offentlige orden.
En mekanisme til at screene udenlandske investeringer skal ramme denne balance. Vores
bemærkninger skal ses i det lys, nemlig at vi ønsker at opnå den rette balance mellem at
sikre, at Danmark vedbliver at være en åben destination for de mange investeringer, vi
gerne vil have, samtidig med, at vi effektivt får dæmmet op for de enkeltstående
investeringer, som kan udgøre en trussel. Vi kan således fuldt ud tilslutte os formålet med
loven, jf. § 1, nemlig at sikre, at udenlandske direkte investeringer m.v. ikke udgør en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Den foreslåede danske model for investeringsscreening er todelt:
- En sektorspecifik ordning, hvor investeringer på mindst 10 pct. indenfor visse
følsomme sektorer og aktiviteter bliver omfattet af en obligatorisk screening for at
sikre, at investeringen ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig
orden.
- En tværsektoriel ordning, hvor investeringer på mindst 25 pct. indenfor alle andre
sektorer bliver omfattet af en frivillig mulighed for at få vurderet, hvorvidt
investeringen kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Dermed placerer
Danmark sig ”blandt de lande
med mere robuste eller restriktive
ordninger blandt de undersøgte, sammenlignelige lande”, som det også fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, nederst side 24.
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0009.png
Men selvom vi overordnet set kan tilslutte os formålet med loven, så rejser lovforslaget i
dets nuværende udformning desuagtet en lang række spørgsmål og bekymringer. Vi er
således bekymrede for, om Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandske
investeringer i alvorlig grad vil blive hæmmet, sådan som forslaget for nærværende er
udformet. Vi har derfor følgende bemærkninger og forslag til ændringer i lovforslaget.
Kapitel 1: Formål, anvendelsesområde og definitioner
Det foreslås, at
alle
udenlandske investorer skal være omfattet af loven, dog ikke
statsborgere fra EU-medlemsstater eller EFTA-lande med bopæl i Danmark, jf. § 2.
Ligeledes er danske virksomheder, som er datterselskaber eller lignende af udenlandske
virksomheder, også omfattet af loven, jf. § 2, stk. 2, 2).
Ifølge Nationalbankens
Årlige beholdningsstatistik for direkte investeringer (2019)
kommer omkring 93 pct. af de udenlandske investeringer i Danmark fra OECD-lande, og
det må antages, at man ikke ønsker at påvirke disse investeringer. Nogle af de
investeringer, der kommer fra OECD-lande, kan selvsagt indirekte have et ophav i et ikke-
OECD-land. Det må dog antages at være en meget lille andel.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at det vil være uproblematisk at lade investeringer
fra OECD-lande være omfattet af screening, da de i hovedreglen er uproblematiske og
derfor vil glide glat igennem en screening. Imidlertid vil alene det forhold, at en sådan
investering skal gennemgå en screening kunne opfattes som en barriere for en udenlandsk
investor. Vi vil derfor opfordre til, at investeringer fra OECD-lande, nærtstående allierede
eller lignende undtages fra denne lov.
Kapitel 2: Tilladelse til udenlandske direkte investeringer m.v. inden for særligt
følsomme sektorer og aktiviteter (den sektorspecifikke ordning)
Forslaget er primært rettet mod udenlandske investorer, som påtænker at erhverve 10 pct.
eller mere kontrol, ejerandel mv. over en dansk virksomhed indenfor særligt følsomme
sektorer og aktiviteter, eller ved stiftelse af nye virksomheder, dvs. såkaldte Greenfield-
investeringer, jf. § 5.
Den danske tærskel for, hvornår der skal screenes ligger klart i den lave og restriktive
ende, sammenholdt med andre sammenlignelige lande, jf. lovforslagets bemærkninger
side 35ff. Det kan i øvrigt bemærkes, at de fleste lande heller ikke medtager Greenfield-
investeringer, hvorfor Danmark også på dette punkt ligger sig i den restriktive ende, jf.
lovforslagets bemærkninger side 38. Dansk Industri foreslår på den baggrund, at grænsen
hæves, så kravet om screening først sætter ind, når der erhvervs over 20 pct.
Det følger desuden af § 5 stk. 4, at kravet om screening finder anvendelse, hvis en investor
forøger sin eksisterende ejerandel i en dansk virksomhed til en række fastsatte tærskler
(over hhv. 20 pct., 1/3, 50 pct. 2/3 eller 100 pct.). Det er i den forbindelse ikke klart, hvilke
konsekvenser en sådan screening vil få for den del af investorens eksisterende ejerandel,
som er foretaget inden nærværende regler trådte i kraft. I et tænkt eksempel øger en
udenlandsk investor sin ejerandel i en virksomhed indenfor kritisk infrastruktur.
Ejerandelen øges med 5 pct. fra 60 til 65 pct., hvorfor investeringen er omfattet af krav
2
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
om screening. Hvis konklusionen på den screening bliver, at investeringen ikke kan
godkendes, betyder det så også, at investorens eksisterende investering skal tilbagerulles?
De sektorer og aktiviteter, som er omfattet af den obligatoriske screeningsmekanisme er
opstillet i § 6. Det fremgår af stk. 1 litra c), at virksomheder, der producerer produkter
med dobbelt anvendelse, dvs. dual-use produkter, bliver omfattet af den obligatoriske
screening. Mange danske virksomheder har dual-use produkter som en del af deres
produktportefølje, uden at det nødvendigvis udgør en væsentlig del af deres afsætning.
Vindmøller indeholder dual-use produkter, det samme gør cementværker, og visse typer
af danskproducerede pumper, måleudstyr, og produktionsanlæg kan ligeledes være
omfattet af dual-use reglerne, fordi de potentielt kan indgå i produktionen af
masseødelæggelsesvåben. Det fremgår ikke af forslaget, om en virksomhed bliver omfattet
af den obligatoriske screeningsordning, hvis den blot har et enkelt dual-use produkt
blandt sine mange produkter, eller om dual-use produkterne skal udgøre en given andel
af virksomhedens omsætning.
Dansk Industri foreslår, at der sættes en passende grænse på eksempelvis 25 pct. af
virksomhedens omsætning, som skal stamme fra egenproducerede dual-use produkter,
førend varsomheden bliver genstand for den obligatoriske screening. Det skal ved samme
lejlighed påpeges, at virksomheden uanset ejerforhold vil være omfattet af de almindelige
regler for eksportkontrol for dual-use produkter, hvorfor man ikke frit vil kunne
eksportere disse produkter eller viden om, hvordan de fremstilles.
Det fremgår ligeledes af § 6 stk. 1 litra d), at virksomheder indenfor anden kritisk teknologi
end litra a)
–
c) (dvs. forsvar, it-sikkerhed og dual-use produkter) ligeledes er omfattet af
den obligatoriske screening. Begrebet kritisk teknologi er selvsagt dynamisk og udvikler
sig over tid, og derfor kan det være fornuftigt at præcisere dette nærmere i bekendtgørelse
som anført i stk. 2. Da mange danske virksomheder arbejder med kritiske teknologier i
deres udvikling (robotteknologi, kunstig intelligens mv.) er det afgørende, at der
fastsættes en grænse for, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning de kritiske
teknologier udgør, førend den obligatoriske screening træder i kraft. Grænsen kunne
eksempelvis være på 25 pct. af virksomhedens omsætning, jf. ovenstående forslag. Det er
samtidig væsentligt, at erhvervslivet inddrages i forbindelse med afklaringen og
opdateringen af, hvad der forstås ved kritiske teknologier.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at særligt i forbindelse med opkøb eller fusioner
af børsnoterede selskaber, hvor der er meget kort tid til at gennemføre processen grundet
risikoen for kurspåvirkning, kan det være vanskeligt for en udenlandsk investor at få det
fulde overblik over en virksomhed, herunder om der i et hjørne af den produceres dual-
use produkter, kritiske teknologier mv. Det er derfor helt afgørende, at der fastsættes en
passende grænse for, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der skal stamme
fra dual-use produkter, kritiske teknologier mv., jf. forslagene ovenfor med en grænse på
25 pct. af virksomhedens omsætning.
Det er desuden vigtigt at fremhæve en problemstilling knyttet til nystartede virksomheder,
særligt virksomheder der udspringer af forskningsmiljøer eller som etableres indenfor nye
teknologiområder. Ud fra lovforslaget er det uklart, hvordan reglerne skal finde
anvendelse på stiftelse af virksomheder (navnlig ved kontant stiftelse, hvor selskabet ikke
3
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
har aktivitet ved stiftelsen). Ofte har sådanne virksomheder et længerevarende
udviklingsforløb, hvor det ikke fra starten er klart, hvorvidt teknologien er levedygtig, hvor
avanceret den bliver mv. Ofte er der heller ikke salg de første mange år, hvorfor
virksomheden ikke nødvendigvis er opmærksom på, om den bevæger sig indenfor dual-
use området, da man i sagens natur ikke har haft behov for at søge om eksporttilladelser.
Udenlandske stiftere af sådanne virksomheder vil derfor ikke altid ved stiftelsen have den
tilstrækkelige viden til at vurdere, om stiftelsen er underlagt krav om forudgående
godkendelse. Sådanne virksomheder vil desuden ofte have behov for udefrakommende
investeringer i opstartsfasen, hvilket vil blive vanskeliggjort med nærværende forslag, da
den udenlandske investor kan være i tvivl om, hvorvidt der er behov for at få lavet en
myndighedsgodkendelse af investeringen. DI noterer sig, at det af lovforslagets
bemærkninger side 117 fremgår, at der kan fastsættes en bagatelgrænse for, hvornår
stiftelse af nye virksomheder skal være omfattet af krav om tilladelse. Forslaget er således,
at investeringer ved stiftelse af nye virksomheder på under 50 mio. kr. ikke omfattes af
krav om tilladelse, hvilket DI støtter for såvel den sektorspecifikke ordning under § 5 samt
den tværsektorielle ordning under § 10.
Af § 7 fremgår, at der skal søges tilladelser, hvis en udenlandsk investor påtænker at indgå
”en særlig økonomisk aftale indenfor en særligt følsom sektor eller aktivitet”. En
tilsvarende bestemmelse fremgår af § 11. Begrebet
”særlig økonomisk aftale” er ikke
nærmere defineret, andet end at der skal være tale om en aftale, der kan give den
udenlandske investor ”kontrol eller betydelig indflydelse på forhold i virksomheden, der
kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller
offentlig orden”. Det er formentlig her,
at de fleste tvivlsspørgsmål vil opstå i det daglige for virksomhederne, for hvornår er en
leverandøraftale, en outsourcingaftale eller en låneaftale omfattet? Og er aftaler mellem
koncernforbundne parter omfattet? Her vil ofte være tale om helt almindelige
kommercielle aftaler, som virksomhederne løbende indgår og ofte uden professionel
rådgivning. Her er behov for klare kriterier, så virksomhederne ved, om deres aftaler
falder inden for reglerne. Af stk. 2 fremgår, at der skal fastsættes nærmere regler for,
hvilke aftaler der omfattes af denne bestemmelse, hvilket antages at komme til at ske ved
udstedelse af en bekendtgørelse. Dansk Industri opfordrer til, at erhvervslivet inddrages i
dette arbejde.
I forlængelse
heraf bemærkes, at det af § 5, stk. 2 fremgår, at en ”kvalificeret andel”,
jfr. §
5, stk. 1, betragtes som direkte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10
pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller
tilsvarende kontrol ved andre midler
over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold.
Når man
sammenholder § 5, stk. 1 og stk. 2 med § 7,
jfr. definitionen af ”kontrol eller betydelig
indflydelse”,
er det uklart, hvornår en udenlandsk investor er forpligtet til at anmelde en
påtænkt investering/aftale under henvisning til § 5, stk. 1 og stk. 2, henholdsvis § 7, i de
tilfælde, hvor der opnås kontrol på anden vis end besiddelse af eller kontrol over
ejerandele eller stemmerettigheder. Henset til det yderligere kriterie i § 7 om, at
kontrollen skal udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden, bør der
skabes klarhed over anvendelsesområdet for § 5, stk. 1 og stk. 2 henholdsvis § 7.
Tilsvarende gælder for anvendelsesområdet for § 10, stk. 1 i forhold til § 11.
Det fremgår af lovforslagets § 8, at man senest 90 hverdage efter indsendelse af en
fuldstændig ansøgning vil få meddelelse fra Erhvervsstyrelsen, om investeringen m.v. kan
4
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0012.png
tillades eller kræver nærmere undersøgelse. En udenlandsk investor kan således påregne
mere end fire måneders ventetid på at få svar på, om man kan få tilladelse til investeringen
–
og da det ikke er objektivt konstaterbart, hvornår ansøgning er fuldstændig, kan der
meget vel blive tale om længere tid. Dette er et forhold, som udenlandske investorer vil
indregne i deres kalkule, når de skal afgøre, hvor de skal investere. Det gælder ikke mindst
i forhold til Greenfield-investeringer, som også er omfattet af forslaget. Dansk Industri
opfordrer til, at sagsbehandlingstiden nedsættes væsentligt, så den udenlandske investor
senest 30 dage efter indsendelse af en ansøgning kan få svar på, om tilladelsen kan gives
eller om der vil være behov for yderligere undersøgelser. Tilsvarende bør det gøres meget
klart for udenlandske investorer, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at en
ansøgning kan siges at være fuldstændig.
Af § 9 stk. 2 fremgår, at der skal søges om ny tilladelse, hvis der efterfølgende sker
ændringer i, hvem der har kontrol eller betydelig indflydelse i virksomheden. Det fremgår
ikke, hvor store ændringer der skal være tale om, førend der er behov for fornyet tilladelse.
Dette bør præciseres. Tilsvarende fremgår af stk. 7, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis
”ændrede forhold medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden”.
Igen er det meget uklart, hvad ”ændrede forhold” kan tænkes at være, hvilket bør
præciseres. I fraværet af præcisering af disse begreber risikerer denne bestemmelse at
blive en slags opsamlingsbestemmelse, som kan indfange alle tænkelige forhold, hvilket
ultimativt gør det uklart for udenlandske investorer, hvilke vilkår der gælder for
investering i Danmark.
Kapitel 3: Anmeldelse af andre udenlandske direkte investeringer m.v. af betydning for
national sikkerhed eller offentlig orden (den tværsektorielle ordning)
Den tværsektorielle screeningsordning (§ 10) giver udenlandske investorer mulighed for
at anmelde en investering på mere end 25 pct. til Erhvervsstyrelsen med henblik på at få
afklaret, om den udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Erhvervsstyrelsen kan herefter ad egen drift undersøge, om den anmeldte investering
udgør en sådan trussel. I givet fald skal Erhvervsstyrelsen underrette den udenlandske
investor herom, og senest 60 hverdage efter denne underretning skal den udenlandske
investor oplyses om, hvorvidt investeringen kan godkendes, jf. § 12 stk. 5.
Selvom der på papiret er tale om et frivilligt tilbud til udenlandske investorer om, at de
kan få screenet deres investeringer, så er der reelt tale om et tilbud, man ikke kan afslå.
Udenlandske investorer vil således have sikkerhed for, at de rent faktisk kan gennemføre
en investering, førend de vil binde sig til den. Langt hovedparten af de udenlandske
investorer, som erhverver mere end 25 pct. af en dansk virksomhed, vil derfor være
tilskyndet til at anmelde investeringen til Erhvervsstyrelsen og bede dem tage stilling til
den. Dette forstærker blot behovet for, at investeringer fra venligtsindede lande,
eksempelvis OECD-lande, undtages fra dette lovforslag, jf. vores indledende bemærkning
til §2.
Det er desuden helt afgørende, at en investor hurtigt kan få svar på, om en investering kan
tænkes at udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Det fremgår
imidlertid ikke af lovforslaget, hvor lang tid der må gå fra den udenlandske investor har
anmeldt investeringen, til Erhvervsstyrelsen skal tage stilling til, om man vil undersøge
5
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0013.png
pågældende investering. Dansk Industri vil opfordre til, at der sættes en tidsfrist herfor
–
eksempelvis 30 hverdage
–
så den udenlandske investor har klarhed over, hvornår
investeringen
er ”sikret”.
I forhold til både den sektorspecifikke ordning under § 5-9 og den tværsektorielle ordning
under § 10-14, er det i øvrigt helt afgørende, at det er forudsigeligt for virksomhederne,
om man falder inden for eller uden for de to anmeldelsesordninger. Det er derfor vigtigt
med klare kriterier og veldefinerede begreber. Eksempler på begreber, som ikke
forekommer veldefinerede: ”offentlig orden”, ”særlige økonomiske aftaler”, ”kontrol eller
betydelig indflydelse”, ”tilsvarende kontrol” (§ 5, stk. 2 og § 10, stk. 1), ”anden kritisk
teknologi”, ”kritisk infrastruktur”. Det er afgørende for forudsigeligheden, at disse
begreber defineres klart og skarpt i loven eller i en bekendtgørelse.
Kapitel 4: Afgørelseskriterier
For så vidt angår de kriterier, som er beskrevet nærmere i § 15 stk. 1 til afgørelse af, om en
udenlandsk investering udgør en trussel mod national sikkerhed eller orden, så finder
Dansk Industri, at der umiddelbart er tale om relevante og fornuftige kriterier. Kriterierne
er imidlertid også relativt bredt definerede, hvorfor det ikke altid vil være klart for en
dansk virksomhed eller en udenlandsk investor, om man falder indenfor eller udenfor
kravet om screening. Det fremgår af stk. 2, at der kan fastsættes nærmere kriterier herfor,
antageligvis i forbindelse med en bekendtgørelse. Dansk Industri opfordrer til, at
erhvervslivet inddrages i dette arbejde.
Kapitel 8: Kontrol af udenlandske investeringer
§ 22 omhandler kontrolbestemmelser og af stk. 5 fremgår, at Erhvervsstyrelsen og øvrige
myndigheder, der deltager i kontrollen, kan få adgang til erhvervsmæssige lokaler og
transportmidler uden retskendelse. Danske virksomheder deltager generelt gerne i
kontrolbesøg, men Dansk Industri finder det uheldigt med den stigende brug af kontrol
uden retskendelse, da det kan virke ganske overvældende for den enkelte virksomhed, at
myndighederne kan tiltvinge sig adgang til deres virksomhed, uden nærmere begrundelse.
Hvis myndighederne har begrundet mistanke om, at der er sket brud på nærværende
regelsæt, bør myndighederne i stedet gå til domstolene og indhente en dommerkendelse.
Dansk Industri vil således foreslå, at forslaget på dette punkt ændres, så kontrollen alene
kan gennemføres med virksomhedens accept, alternativt at der skal indhentes en
dommerkendelse.
Dansk Industri sætter i øvrigt pris på, at der i forhold til sprog kan gøres brug af både
dansk og engelsk, alt efter hvad adressaterne måtte ønske, jf. § 36 og § 37. Virksomhederne
har ofte behov for at kunne dele kommunikation fra danske myndigheder med
udenlandske samarbejdsparterne, men alt for ofte besværliggøres dette af, at danske
myndigheder alene stiller afgørelser, vejledninger mv. til rådighed på dansk.
Kapitel 13: Domstolsprøvelse
Af § 40 fremgår, at Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens afgørelser efter denne lov
alene kan indbringes for domstolene. Det finder Dansk Industri stærkt uhensigtsmæssigt
6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0014.png
for en domstolsprøvelse af denne type af afgørelser vil tage lang tid, og på det tidspunkt,
hvor afgørelsen falder, vil den tiltænkte investeringer med stor sandsynlighed være
uaktuel. Dansk Industri vil derfor foreslå, at afgørelserne kan prøves ved en lavere og
hurtigt arbejdende instans, eksempelvis Erhvervsankenævnet.
Kapitel 15: Ikrafttræden
Af § 50 fremgår, at loven er tiltænkt at skulle træde i kraft den 1. juli 2021. Forslaget er sat
til fremlæggelse i sidste halvdel af februar og med den nødvendige folketingsbehandling
giver det en forventet vedtagelse medio/ultimo april. Det giver reelt kun et par måneder
til at udstede de tilhørende bekendtgørelser, som må formodes at skulle være udstedt
inden loven træder i kraft. Reelt set har virksomheder og investorer således meget kort tid
til at forholde sig til det nye, samlede regelsæt. Det er meget uhensigtsmæssigt, særligt
henset til, at udenlandske investeringer ofte gennemføres over mange måneder,
eksempelvis hvis der er tale om fusioner eller opkøb (mergers and acquisitions, M&A). For
de M&A processer, som aktuelt er påbegyndt, men hvor man ikke er sikker på at
gennemføre handlen inden den 1. juli, er det således i øjeblikket helt uklart, hvilke krav
der kommer til at gælde.
Ikrafttrædelsestidspunktet bør derfor sættes til eksempelvis seks måneder efter, at de
nødvendige bekendtgørelser er udstedt. Ikrafttrædelsesbestemmelsen bør endvidere være
mere detaljeret, således at det gøres klart, om det er underskrift (signing) eller
gennemførelse (closing) af en aftale, som er afgørende for, om loven finder anvendelse.
Det vil endvidere være en fordel at få præciseret, hvornår allerede eksisterende aftaler og
ejerforhold er omfattet af loven.
Som anført indledningsvist finder Dansk Industri, at det er afgørende at sikre den rette
balance mellem at dæmme op for potentielt skadelige investeringer, uden det kommer til
at gå ud over Danmarks åbenhed for udenlandske investeringer. Da der er tale om et nyt
regelsæt, hvor der uvægerligt vil opstå uklarheder, uhensigtsmæssigheder og utilsigtede
konsekvenser, vil vi derfor gerne opfordre til, at der indsættes en review-klausul i
regelsættet. Det skal sikre, at reglerne efter en årrække
–
eksempelvis tre år
–
revurderes
og justeres i lyset af de konkrete erfaringer, der er gjort. En sådan revision skal bl.a.
forholde sig til, hvordan regelsættet har påvirket udenlandske investorers adgang til
Danmark, hvorvidt de danske regler er blevet uforholdsmæssigt stramme i forhold til
sammenlignelige lande mv.
Dansk Industri har herudover ikke yderligere bemærkninger, men står selvsagt til
rådighed, hvis der skulle være opklarende spørgsmål til ovenstående eller behov for
yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Thagesen
Underdirektør, Global Handel og Investeringer
Tlf.: 3377 3752
Mail: [email protected]
7
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0015.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt til:
[email protected]
,
[email protected], [email protected]
,
[email protected]
Høringssvar vedr. lovforslag om screening af visse udenlandske di-
rekte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Sag 2020-12444
Ved fremsendelse til Danske Rederier af 9. december 2020 har Er-
hvervsstyrelsen sendt udkast til lovforslag om screening af visse uden-
landske direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningslo-
ven) i høring.
Indledningsvis vil Danske Rederier takke for muligheden for at komme
med bemærkninger til lovforslaget.
Skibsfarten er en global industri, med et gennemgående behov for uden-
landske investeringer i tredjelande. Af samme årsag er det essentielt for
skibsfarten at bibeholde en global fælles liberal tilgang til udenlandske in-
vesteringer.
Som udgangspunkt mener vi i Danske Rederier, at vi i Danmark fortsat
skal være en attraktiv destination for udenlandske investeringer
–
og der-
med også signalere en åbenhed til omverdenen. De samfundsøkonomi-
ske fordele ved udenlandske investeringer er mange og dokumenterede.
Når Danmark ”nation-brandes” som attraktiv destination for udenlandske
investeringer, er det i hård konkurrence med andre europæiske og inter-
nationale destinationer. Af samme årsag er det vigtigt, at vi bibeholder en
væsentlig konkurrencedygtighed
–
og ikke opsætter nye barrierer, der
vanskeliggør mulighederne for investeringer i Danmark.
Omvendt er det vigtigt, at vi udviser rettidig omhu
–
og skaber en ba-
lance i vores arbejde med udenlandske investeringer. Der skal være
1/4
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0016.png
mulighed og værktøjer til at dæmme op for potentielle investeringer, der
udgør en risiko for dansk sikkerhed eller den offentlige orden.
Følgende er Danske Rederiers bemærkninger til lovforslaget:
Danske Rederier er positive overfor en kommende dansk ordning for
screening af udenlandske investeringer. Det er ikke fastlagt præcis i lov-
forslaget, hvilke selskaber der bliver omfattet af loven. Det er i den for-
bindelse glædeligt at konstatere af bemærkningerne til § 6, at ordningen
omfatter kritisk infrastruktur, inklusive transportinfrastruktur (for eksempel
havne), som har betydning for opretholdelse af sikkerhed og offentlig or-
den.
Det er dog vigtigt at understrege, at den nationale såvel som den euro-
pæiske ordning IKKE må blive et protektionistisk værktøj, med det formål
at tjene kortsigtede nationaløkonomiske interesser ved at holde speci-
fikke udenlandske interesser ude af markedet.
Danske Rederier er desuden af den opfattelse, at der er et udpræget be-
hov for øget gennemsigtighed ift. den nationale ordning
–
hvilket inklude-
rer ikke-diskrimination mellem tredjelande
–
da dette kunne være en po-
tentiel geopolitisk faldgrube.
Erhvervsstyrelsen opfordres til videre dialog med danske erhvervs-
organisationer
Lovforslaget lægger til grund, at der fremadrettet skal ske en nærmere
redegørelse, konkretisering og definering af en række elementer - med
henblik på det videre udredende arbejde med bekendtgørelserne. Dan-
ske Rederier vil i den forbindelse anbefale Erhvervsstyrelsen, at de dan-
ske erhvervsorganisationer inddrages i det fremadrettede arbejde ift. be-
kendtgørelserne.
Regulering bør understøtte en hurtig sagsbehandlingstid
Med henblik på både udenlandske investeringer inden for særligt føl-
somme sektorer, samt tværsektorielt (andre udenlandske investeringer)
2/4
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0017.png
er det vigtigt for Danske Rederier at påpege vigtigheden af en hurtig
sagsbehandlingstid.
Det fremgår af lovforslagets § 8, at man senest 90 hverdage efter ind-
sendelse af en fuldstændig ansøgning vil få meddelelse fra Erhvervssty-
relsen, om investeringen m.v. kan tillades eller kræver nærmere under-
søgelse. En udenlandsk investor kan således påregne mere end fire må-
neders ventetid på at få svar på, om man kan få tilladelse til investerin-
gen.
Når en udenlandsk investor træffer afgørelse om destination for potentiel
investering, er denne form for ekstraordinær lang afklaringsperiode et til-
tag, som vil påvirke vurderingen negativt.
Danske Rederier ser gerne at sagsbehandlingstiden ift. tilladelse optime-
res mest muligt, så også denne del af processen bliver attraktiv for po-
tentielle udenlandske investorer. Danske Rederier stiller sig i denne sam-
menhæng også gerne til rådighed ift. dialog omkring en retvisende sags-
behandlingstid.
Ikrafttrædelse og periodisk gennemsyn
Af lovforslaget fremgår det, at loven er tiltænkt at skulle træde i kraft den 1.
juli 2021. Med det bagvedliggende lovarbejde, udstedelse af bekendtgørel-
ser og godkendelser mener Danske Rederier, at dette ikke efterlader tid til:
•
Ordentlig inddragelse af erhvervet gennem erhvervsorganisationerne
ifm. udarbejdelse af bekendtgørelser
•
Forberedelsestid til virksomheder og investorer ifm. indførelsen af
ordningen.
Dette vil overordnet skabe usikkerhed om de gældende rammer. Denne
usikkerhed vil ikke være en givtig faktor for Danmark som potentiel destina-
tion for investeringer. En af de ting som Danmark slår sig stort op på ifm.
indkommende investeringer er sikkerhed for rammebetingelser og politisk
stabilitet. For at bibeholde dette narrativ er det vigtigt, at gennemsigtigheden
og indkøringen bliver så smidig som mulig.
3/4
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0018.png
Derfor mener Danske Rederier, at ikrafttrædelsesdatoen bør skubbes til-
bage.
Danske Rederier stiller sig i denne sammenhæng også gerne til rå-
dighed ift. dialog omkring en retvisende ikrafttrædelsesdato.
Danske Rederier opfordrer Erhvervsstyrelsen til at indføre
en periodisk ”re-
view-klausul”
i regelsættet. Til dels for at forhindre startvanskeligheder ved
implementeringen af denne nye lovgivning, til dels for at forhindre overim-
plementering, og slutteligt for at sikre at den danske lovgivning er konkur-
rencedygtig i en europæisk kontekst.
Skulle der være spørgsmål til ovenstående eller behov for uddybning,
står undertegnede naturligvis til rådighed. Ligesom Danske Rederier står
til rådighed ifm. det forestående arbejde med de relevante bekendtgørel-
ser.
Med venlig hilsen
Chefkonsulent
Thomas Sylvest
+45 4049 7886
[email protected]
4/4
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0019.png
Anna Haugsted Dehn
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Birgitte Spühler Hansen
14. januar 2021 09:37
Anna Haugsted Dehn
VS: Høring over udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Fra:
Kjeld Gosvig-Jensen <[email protected]>
Sendt:
6. januar 2021 17:48
Til:
Nikolaj Slot Simonsen <[email protected]>
Cc:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>; Victor Kjær <[email protected]>; Kjeld Gosvig-Jensen <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven)
Til Erhvervsstyrelsen
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til forslag til lov om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven).
Som det fremhæves i lovforslaget er Danmark som en lille, åben økonomi afhængig af global samhandel
og investeringer. Vi har dog fuldt ud forståelse for formålet med at etablere en screeningsordning, der kan
sikre, at udenlandske direkte investeringer m.v. ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller
offentlige orden i Danmark. Vi kan i forlængelse heraf støtte lovforslaget.
Det er for os afgørende, at screeningsordningen indrettes på en sådan måde, at den ikke dæmper den
generelle mulighed for at investere i danske virksomheder, herunder inden for den finansielle sektor.
Vi støtter i forlængelse heraf, at det er fremhævet i lovbemærkningerne, at ”national sikkerhed” og
”offentlig orden” i overensstemmelse med EU-retten skal
”fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske
interesser og alene kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et
grundlæggende samfundshensyn”.
Det er afgørende, at ordningen netop målrettes reelle trusler mod det
danske samfund.
Venlig hilsen
Kjeld Gosvig-Jensen
Juridisk direktør
Direkte nr: +45 4083 8327
[email protected]
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark. Tilmeld dig her.
1
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0020.png
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her.
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
2
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0021.png
!" #
$%
&'
(! &!) $
*
-
$%
&
&& !".
/ $
*
& #
#&
(0 * # ( + $&
,
$ )+ $&
+ $&
,
,
Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar til udkast til forslag til lov om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
(
%
< <
)%
&
)) )
%
%
2 "
$"
)
&
$ &
$$
)
$
2
1
21 3
$ ) 0 0
$
&
) $#
$&
$
)
))
&
&
(
$ ))
)$
& &
&%
$& &&
%
&
$$
&
&
& 0
$&
&
$ )
$ )
(
2
1 3$ )
))
1 3
)
$ )
)
))
!#
&
&%
$0
$&
1
# 67
8
&
$
&
)
))
2 $" # $&
$ )
$$ %
2 &
) &$
$& &
$
&$
)$
)4 &&
$ (
&
&%
$ $&0
"
&
$ )
2
5$
) ) ! )&
*!67,
$ )
&
&
(
"4 & %
)
9) 4
2$ ) 0 0
%$ "4
) $#
8 $ ) 1 3$ )
))
&
&
$
2
& &
$
(
$$ %
$
&
$
&
$ )) &
&&
&
)$
:
2
2
&
9) 4
& & &
& "&
( $
$ &
2 $ ) : % $&
2#
$
2 %&
%
&
$ )&
2
1 3$ )
)) $4
$0
&
%)
&
$
$2
&2
&
$
$ &
2
1 3
)
&
" )
2 &
)
$
0
0
&&
&
%
$
$&
)$
& & & ;
&
$ )&
& &
2
& )
2 &
&
"4 0
$
&
)
4
0
&
)
&
$
&
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0022.png
& $&
&
%
$&
1
$
$"
"
$
$)4
$$) &
$&
%
$ ))
0 2
)
& $0&& %& $ &
2
0
$ )
&2 4
$ ))
$&
&
2 $0
4
0 $
$
&
)
"4 =
&
0
&
&
$
&
$& & &
&
0 $0&&
&
0 &
$ ))
&
)4
&
( $ &
> $& & #
>
&
0 $0&&
2$ )
$0
) $ $4
) 4
& "
$ )
% &
$ $
! )&
&
( $ &%
)
)
2
$
2 & $&
$
)) $ $
&
$ )
$
)$0&
& !67 0 $0&&
$
&$
$2 &
& 0
%
$
$
1 0 $0&&
$ )
$
)
&
$
$&%
& 0
0 $0&&
& ?$%
&
& $0
&$
$
$ )
$
%
&2
$ )
0
&
$ )
$)
$ 0
&
$4
$
#
7 $4
0 " $$ & "4 $
)$
& "
$ )
& "$
&
0 $0&&
#
&
"4 $ $ "
% &
&
)
%
$
$ &
:
&
)4
&
&
$
"&
$
"&
&
))
$0&&
% & &
%
:
5
? )$0&
2 &%
$
$ &
2
$ )&
(
)
& &
$
( $"
$ $ )&
& %$0
&" $& &
0 $0&&
$
)
2
)
"
% &
))
&)
&
& "&
)
) &$
$&
&
$ ))
& & "4
$ &
2$ )
$&
%
$
)2
$" & !67
0 $0&&
)
%
$
$ &
&
% &
)
$ & ( $2 )$0&&
$" &
% &
)
$
$
0 $0&&
4
&
"$& &
& " $ !67 0 $0&&
4$ 0
$ 0&
&2
4
)$0&
"4 2@ )
& "$
0 $0&&
%$&
"4 $ )) & $"% & % < 4 $ 0 2
)$0&&
)
<2@ )
! )&
$ 0&
!67
0 $0&&
& "
%""
$
( $& %
0 & 2
0 &
)
(
)
4
%
$ !67
0 $0&&
$
$&
$ )$0&
"4 &
$
&%
$
)" & # 2
%
! 7; *!#
# 2
#
27
2 ; & ) & #$, ;
)
$&
$
%
2
$ )
(
)
%
$& &
$
$) (
!
:A B
&
) !67 $& &%"
"4 3
""
&
A>
)
$
0 $&
>2 < =
!
<
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0023.png
&
$
&
;
$ $& 8 )
2
$
&
)
&
$& 8 $0
&
$ &
$ )
$
$ " $ & &2 &
%
)
$ ))
" $
& "
&
C
B )
1 3$ 7
&
$
0 $&%
!
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0024.png
PER E-MAIL
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att.: Specialkonsulent Nikolaj Slot Simonsen, Chefkonsulent Birgitte Spühler Hansen og
Kontorchef Victor Kjær (sendt per e-mail)
HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM SCREENING AF VISSE
UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER M.V. I DANMARK (INVESTERINGSSCREE-
NINGSLOVEN)
ADVOKATFIRMA
WWW.KROMANNREUMERT.COM
CVR-NR. DK 62 60 67 11
PARTNER
CHRISTIAN LUNDGREN
KØBENHAVN
TLF.:
+45 38 77 45 30
Erhvervsstyrelsen har den 9. december 2020 sendt udkast til lovforslag om investerings-
screening ("lovforslagsudkastet") i høring. Samtidig er den tværministerielle arbejdsgrup-
pes rapport og et sammendrag heraf offentliggjort.
Den påtænkte lov om investeringsscreening skal varetage en svær afvejning mellem hensy-
net til national sikkerhed og offentlig orden på den ene side, og hensynet til at tiltrække
udenlandske investeringer til Danmark på den anden side. Et afgørende bindeled mellem
disse umiddelbart modsatrettede hensyn er den udenlandske investors sikkerhed for, om en
investering i Danmark kan foretages, tidshorisont for afklaringen samt retssikkerhed og tryg-
hed ved, at en tilladt og gennemført investering respekteres. En usikkerhed om disse forhold
vil kunne skade udenlandske investorers villighed til at foretage investeringer i Danmark, og
dermed være til skade for danske virksomheder og i sidste instans det danske samfund. Vo-
res bemærkninger og anbefalinger nedenfor bærer præg af, at vi mener, at dette hensyn på
flere punkter kan sikres bedre.
MOB.: +45 40 74 37 75
[email protected]
6. JANUAR 2021
SAGSNR. 14429 CL/CL
DOK. NR. 61035948
1.
OPSUMMERING AF VORES ANBEFALINGER
Vi anbefaler,
•
At brugen af bekendtgørelser begrænses, således at alle væsentlige for-
hold om selve lovens anvendelsesområde fastsættes direkte i loven jf.
afsnit 2
At de omfattede udenlandske investorer fastsættes direkte i loven, og på
en sådan måde, at der ikke er tvivl om hvilke juridiske personer, der om-
fattes jf. afsnit 3
At "nærtbeslægtede" defineres klart i loven (eller i forarbejderne) jf. afsnit
4
•
•
KØBENHAVN
SUNDKROGSGADE 5
DK-2100 KØBENHAVN Ø
AARHUS
RÅDHUSPLADSEN 3
DK-8000 AARHUS C
LONDON
65 ST. PAUL'S CHURCHYARD
LONDON EC4M 8AB
SIDE
1
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0025.png
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
At de "særligt
følsomme sektorer og aktiviteter"
afgrænses nærmere direkte i loven (eller i forarbej-
derne eller et bilag), og at dette sker med størst mulig præcision, hvilket bl.a. kan opnås ved brug af
NACE-koder jf. afsnit 5
At tærskelværdierne genovervejes, og det uddybes yderligere, hvorfor investeringer, som ikke med-
fører nogen kontrol eller betydelig indflydelse over en dansk virksomhed, omfattes af loven jf. afsnit 6
At der hurtigst muligt udarbejdes yderligere vejledning i forhold til "særlige
økonomiske aftaler",
og at
dette sendes i høring jf. afsnit 7
At Greenfield-investeringer ikke omfattes af loven jf. afsnit 8
At kontrolundersøgelser ikke kan ske uden indhentelse af en retskendelse jf. afsnit 9
At fristerne for Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets sagsbehandling tydeliggøres og lovfæstes
med henblik på at sikre overholdelse af minimumskravene i FDI-forordningen jf. afsnit 10
At den manglende harmonisering mellem femårsgrænsen for undersøgelse af ikke-anmeldte investe-
ringer og muligheden for at tilbagekalde meddelte godkendelser i evig tid genovervejes jf. afsnit 11
At en meddelt tilladelse alene kan tilbagekaldes, hvis investoren har bibragt Erhvervsstyrelsen/Er-
hvervsministeriet urigtige eller vildledende oplysninger eller ikke overholder afgivne tilsagn jf. afsnit
12
At der indføres en dispensationsordning på nærmere fastsatte betingelser, som muliggør, at långi-
vere har mulighed for (midlertidigt) at tiltræde pant (eller andre sikkerheder), uden at det nødvendig-
vis udløser en anmeldelsespligt jf. afsnit 13
At konsekvenserne for både det offentlige og erhvervslivet analyseres nærmere samt at eventuelle
gebyrer fastsættes til et niveau, som ikke afholder udenlandske investorer fra at investere i danske
virksomheder jf. afsnit 14
At der indføres pligt for Erhvervsstyrelsen til årligt at udarbejde en rapport om administrationen af
loven jf. afsnit 15
At ikke-fortrolige versioner af afgørelser truffet i medfør af loven offentliggøres i videst muligt omfang
jf. afsnit 16
At kravet om revisorpåtegning af redegørelse for overholdelse af aftalte vilkår overvejes nærmere og
justeres, så formålet med kravet bedre opnås jf. afsnit 17
At muligheden for straf fastlægges klarere, og at simpel uagtsomhed ikke bør medføre straf, jf. afsnit
18
2.
FASTLÆGGELSE AF LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE VED BRUG AF BEKENDTGØRELSER
Vi anbefaler, at brugen af bekendtgørelser begrænses, så forhold, der angår selve lovens anvendelsesområde, ikke fast-
lægges i bekendtgørelser. Dette omfatter umiddelbart de bestemmelser i lovforslagsudkastet, som er anført med kursiv i
tabellen nedenfor.
Lovens anvendelsesområde er et fundamentalt punkt i enhver lov, som bør være underlagt lovgivningsprocessen i Fol-
ketinget, og ministeren bør ikke være bemyndiget til at udvide eller indsnævre omfanget heraf. Lovforslagsudkastet inde-
holder ingen begrundelse for, at forholdet ikke kan reguleres direkte i loven. Det er således ikke oplyst, om der er fore-
slået en bemyndigelsesbestemmelse, fordi Regeringen finder, at reglerne skal kunne ændres hurtigt, eller om det skyl-
des, at det nærmere indhold endnu ikke er fastlagt eller noget tredje. Som angivet, både i lovforslagsudkastet
1
og ar-
bejdsgruppens rapport,
2
er Danmark afhængig af global samhandel og udenlandske investeringer, som ifølge
1
2
Lovforlagsudkastet, side 22.
Arbejdsgruppens rapport, side 16 og kapitel 3.
SIDE 2
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0026.png
lovforslagsudkastet udgør ca. 30,9 pct. af Danmarks samlede BNP. Det er afgørende for udenlandske investorers rets-
sikkerhed samt Danmarks mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer, at det med den sikkerhed en fastsættelse
i loven vil give er fastslagt hvilke virksomheder og personer, der er omfattet af loven og hvilke sektorer og aktiviteter, der
anses for særligt følsomme.
Paragraf
Område der ifølge lovforslagsudkastet skal reguleres i
bekendtgørelse (forhold anført i kursiv bør reguleres di-
rekte i loven)
Fastsættelse af hvilke udenlandske investorer, foruden
udenlandske statsborgere jf. § 2, stk. 1 og udenlandske
virksomheder jf. § 2, stk. 2, som er omfattet af loven
Fastsættelse af, at andre danske enheder end erhvervsdri-
vende virksomheder jf. § 3, stk. 1 er omfattet af loven
Fastsættelse af nærmere regler om anvendelse af § 5, stk.
1-3 ved stiftelse af nye virksomheder, og om beregning af
ejerandele eller stemmerettigheder
Fastsættelse af nærmere regler om særligt følsomme sek-
torer og aktiviteter jf. § 6, stk. 1
Fastsættelse af nærmere regler om, hvilke aftaler der om-
fattes af § 7, stk. 1
Fastsættelse af nærmere regler om ansøgningsprocedurer
for tilladelse, herunder brug af særlige ansøgningsskemaer,
krav om elektronisk kommunikation, sprogkrav, fortrolighed
og om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af ansøgnin-
gen om tilladelse
Fastsættelse af regler om betaling af gebyrer
Fastsættelse af nærmere regler om beregning af ejerandele
eller stemmerettigheder jf. § 10, stk. 1
Fastsættelse af nærmere regler om procedurer for anmel-
delser, herunder brug af særlige skemaer, krav om elektro-
nisk kommunikation, sprogkrav, fortrolighed og om indsen-
delse af en ikke-fortrolig udgave af anmeldelsen
Fastsættelse af regler om betaling af gebyrer
Fastsættelse af regler om kriterier til bedømmelse af, om
udenlandske direkte investeringer m.v. udgør en trussel
mod national sikkerhed eller offentlig orden
Fastsættelse af nærmere regler om fremgangsmåden ved
ekspropriation efter § 21, stk. 1
Fastsættelse af nærmere bestemmelser om samarbejdet
med andre myndigheder om varetagelsen af opgaverne
som nationalt kontaktpunkt efter § 23, stk. 1
Fastsættelse af nærmere regler om erklæringer fra god-
kendte revisorer efter loven
§ 2, stk. 4
§ 3, stk. 3
§ 5, stk. 6
§ 6, stk. 2
§ 7, stk. 2
§ 8, stk. 4
§ 8, stk. 5
§ 10, stk. 5
§ 12, stk. 8
§ 12, stk. 9
§ 15, stk. 2
§ 21, stk. 3
§ 23, stk. 2
§ 29, stk. 3
SIDE 3
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0027.png
§ 33, stk. 1 og 2
§ 34, stk. 1 og 2
§ 35, stk. 2
§ 39, stk. 3
§ 46, stk. 2
Fastsættelse af nærmere regler om skriftlig og digital kom-
munikation
Fastsættelse af nærmere regler om underskrift og afsender
på afgørelser
Fastsættelse af nærmere regler om underskrift fra ansøger
Fastsættelse af nærmere regler om videregivelse af fortro-
lige oplysninger til andre myndigheder
Fastsættelse af nærmere regler om de beskikkede advoka-
ter
Generelt bemærkes i øvrigt, at det forekommer betænkeligt, at en ny hovedlov, som indfører en så markant ny investe-
ringsscreeningsordning, foreslås reguleret i så mange bekendtgørelser, som end ikke er sendt i høring.
3.
OMFATTEDE UDENLANDSKE INVESTORER
Der er, som også nævnt ovenfor under afsnit 2, ikke nogen vægtig begrundelse for eller, som vi ser det, tungtvejende
fordel ved at anvende en bekendtgørelse til senere at fastsætte, at yderligere udenlandske juridiske enheder omfattes af
loven.
Derudover finder vi, at hensynet til retssikkerhed og tryghed for udenlandske investorer og de omfattede danske virksom-
heder bedst sikres ved, at loven direkte anfører hvilke udenlandske investorer, der er ikke skal være omfattet, såfremt
det ikke er meningen, at alle udenlandske juridiske personer omfattes. Efter vores opfattelse er det i lovforslagsudkastet
uklart, om f.eks. udenlandske statsejede fonde osv. omfattes.
4.
"NÆRTBESLÆGTEDE" OG "KONCERNFORBUNDNE VIRKSOMHEDER" I § 5, STK. 3 OG § 10,
STK. 2
Ifølge § 5, stk. 3 og § 10, stk. 2 skal der ved beregningen af ejerandele eller stemmerettigheder tages hensyn til ejeran-
dele og stemmerettigheder, som ejes af "koncernforbundne
virksomheder"
og "nærtbeslægtede
personer".
Hvad der
nærmere ligger i begreberne er ikke defineret i lovforslagsudkastets § 4 eller i de specielle bemærkninger til § 5 eller til §
10. Det er dog i bemærkningerne til § 5, stk. 6 anført, at bemyndigelsen i denne bestemmelse bl.a. tænkes anvendt til at
fastsætte nærmere, hvem der anses for "nærtbeslægtede
personer",
og hvad der menes med "koncernforbundne
virk-
somheder".
Som anført i afsnit 2 ovenfor finder vi, at fastsættelsen af lovens anvendelsesområde bør ske direkte i loven. Vi anbefaler
derfor, at det defineres direkte i loven, hvem der anses for "nærtbeslægtede" i § 5, stk. 3 og § 10, stk. 2, og at det i be-
mærkningerne til § 5, stk. 3 og § 10, stk. 2 præciseres, at "koncernforbundne
virksomheder"
skal forstås i overensstem-
melse med selskabslovens definition af "koncern", jf. selskabslovens § 5, nr. 18.
5.
SÆRLIGT FØLSOMME SEKTORER OG AKTIVITETER
I § 6, stk. 2 er der lagt op til, at en nærmere afgrænsning af hvilke sektorer og aktiviteter, der anses for "særligt
føl-
somme"
jf. § 6, stk. 1, kan fastsættes i en bekendtgørelse. Da udenlandske investorer risikerer påbud om afvikling samt
bøde ved manglende ansøgning om tilladelse, er det afgørende for udenlandske investorers retssikkerhed samt Dan-
marks mulighed for at tiltrække udenlandske investeringer, at der ikke hersker tvivl om, hvilke virksomheder der omfattes
af § 6, stk. 1. Lovforslagsudkastets § 6, stk. 1 og bemærkningerne hertil giver ikke den tilstrækkelige klarhed.
SIDE 4
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0028.png
Som et eksempel på kan nævnes "kritisk infrastruktur", hvor det i bemærkningerne anføres, at dette defineres som "Infra-
struktur
–
herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver samt serviceydelser - som er nødven-
dige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner".
3
Det anføres endvidere, at følgende 15 sektorer/om-
råder kan defineres som samfundsvigtige:
"Energi (gas, el, olie, vand), Informations- og Kommunikationsteknologi
(IKT), transport, beredskab og civilbeskyttelse, sundhed, sociale forhold, drikkevand og fødevarer, spildevand og renova-
tion, finans og økonomi, uddannelse og forskning, meteorologi, forsvar samt efterretnings- og sikkerhedstjeneste, uden-
rigstjeneste, myndighedsudøvelse generelt samt tværgående krisestyring."
4
Det er uholdbart både for Erhvervsstyrelsens
administration af loven samt Danmarks mulighed for at tiltrække udenlandsk investering, hvis loven ikke mere tydeligt
fastlægger, hvad der udgør kritisk infrastruktur indenfor disse samfundsvigtige sektorer/områder. Visse typer infrastruktur
er selvsagt åbenlyst kritisk infrastruktur (f.eks. elnettet), men vi forudser en række områder, hvor det ikke er åbenlyst, om
det omfattes af investeringsscreeningsordningen. Man kan forestille sig leverandører af komponenter, systemer eller ser-
vice til sektoren for kritisk infrastruktur, som ikke umiddelbart (let) kan substitueres eller nye teknologier (Power-to-X, bøl-
geenergi osv.), som understøtter den grønne omstilling uden dog at være en del af den nuværende kritiske infrastruktur
(disse kan på sigt udgøre en del af vores kritiske infrastruktur).
Derudover skal det også bemærkes, at det forekommer indbyrdes modstridende, når det i lovforslagsudkastets bemærk-
ninger til § 6, stk. 1, litra a, anføres, at det omfatter virksomheder,
"der udvikler eller producerer våben, krigsmateriel eller
anden teknologi til militær anvendelse, eller som leverer tjenester, som er vigtige for det danske forsvar.",
5
når det samti-
dig er fastsat i § 1, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse, "hvis
der i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om
screening af udenlandske direkte investeringer m.v. af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden."
Alle danske
virksomheder, som "udvikler
eller producerer våben, krigsmateriel eller anden teknologi til militær anvendelse"
vil have
en tilladelse efter krigsmateriellovens § 2, og investeringer i virksomhederne vil være underlagt screening efter krigsma-
teriellovens § 3. Alle disse investeringer er derfor
ikke
omfattet af lovforslagsudkastet, jf. også bemærkningerne i lov-
forslagsudkastet.
6
Som også forudsat ved bemyndigelsen i § 6, stk. 2 er der behov for at få klarlagt, hvilke virksomheder der konkret omfat-
tes af § 6, stk. 1, litra a-e. Det er vores opfattelse, at en mere præcis angivelse af de sektorer, som omfattes af § 6, kan
opnås ved en udtømmende angivelse af de omfattede NACE-koder. Sker fastsættelsen ikke, som foreslået, direkte i lo-
ven, bør den omtalte bekendtgørelse sendes i høring.
6.
BEHOV FOR YDERLIGERE VEJLEDNING I FORHOLD TIL TÆRSKELVÆRDIERNE OG HVAD DER
UDGØR "TILSVARENDE KONTROL VED ANDRE MIDLER"
Det følger af lovforslagsudkastets § 5, stk. 1, at der skal ansøges om tilladelse, hvis en udenlandsk investor erhverver en
kvalificeret andel i en virksomhed, der er aktiv i en særligt følsom sektor, jf. § 6, stk. 1. I § 5, stk. 2 er det fastslået, at "di-
rekte eller indirekte besiddelse af eller kontrol over mindst 10 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsva-
rende kontrol ved andre midler"
betragtes som en kvalificeret andel efter § 5, stk. 1.
Tilsvarende er det for den generelle anmeldelsesordning fastslået i lovforslagsudkastets § 10, stk. 1, at der kan indgives
anmeldelse, hvis den udenlandske investor, "direkte
eller indirekte opnår besiddelse af eller kontrol over mindst 25 pct.
3
4
5
6
Lovforlagsudkastet, side 119.
Lovforlagsudkastet, side 119.
Lovforlagsudkastet, side 118.
Lovforlagsudkastet, side 108.
SIDE 5
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0029.png
af ejerandelene eller stemmerettighederne i en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller tilsvarende kontrol ved an-
dre midler over ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold."
Om end lovforslagsudkastet skaber klarhed og forudsigelighed ved at definere en kvalificeret andel, så er andelene imid-
lertid fastsat meget lavt. Det bemærkes særligt, at besiddelse af 10 henholdsvis 25 pct. af ejerandelene i et dansk sel-
skab eller stemmerettighederne normalt ikke i sig selv medfører nogen reel kontrol over eller indflydelse i en dansk virk-
somhed. En ejerandel på 10 pct. i et aktie- eller anpartsselskab giver således ikke ejeren nogen reel indflydelse i selska-
bet, jf. herved selskabslovens bestemmelser om valg af kapitalselskabers ledelse, ændring af vedtægter mv. Det aner-
kendes, at en form for (negativ) kontrol kan opnås ved ejerandele på 10 henholdsvis. 25 pct., hvis der er tale om en
spredt ejerkreds, men dette er ikke normal-situationer for langt hovedparten af de danske virksomheder. Det angives da
også i arbejdsgruppens rapport, at en tærskel på 10 pct. er meget lav, vil omfatte mange transaktioner og være en byrde
for erhvervslivet.
7
Efter lovforslagsudkastets § 5, stk. 2 og § 10, stk. 1 skal der udover en kvalificeret andel også indgives ansøgning eller
kan ske anmeldelse, hvis der erhverves "tilsvarende
kontrol
ved andre midler".
Det er uklart, hvad der menes med "til-
svarende kontrol", da ejerskab over henholdsvis 10 og 25 pct. alene giver følgende rettigheder efter selskabsloven (i til-
læg til enhver kapitalejers ret til at deltage og tage ordet på selskabets generalforsamling):
•
Ved ejerskab af 10 pct. kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling jf. selskabslovens § 89, stk. 2
og 3 (i aktieselskaber opnås denne ret allerede ved 5 pct. ejerandel jf. § 89, stk. 3 og i anpartsselskaber er ejer-
skab af blot en enkel anpart tilstrækkelig)
Ved ejerskab af 25 pct. af kapitalandelene kan der udpeges en granskningsmand jf. selskabslovens § 150, stk.
2
•
Når det forslås, at alle investeringer, som medfører "tilsvarende
kontrol ved andre midler"
også omfattes, vil loven reelt
omfatte alle investeringer. Hvis det er hensigten at "tilsvarende kontrol" alene skal forstås som kontrol, "som
giver bety-
delig indflydelse på ledelsesmæssige, finansielle, udviklings- eller driftsmæssige forhold"
jf. § 4, nr. 6, bør ordet "tilsva-
rende"
udgå alle steder i lovforslagsudkastet, da "kontrol
ved andre midler"
i så fald netop ikke er tilsvarende et ejerskab
af henholdsvis 10 og 25. pct., men derimod er begrænset til og skal medføre betydelig indflydelse, førend investeringen
er omfattet af loven. Hertil kan også henvises til reglerne om reelle ejere og registrering heraf, hvor definitionen af reel
ejer også omtaler "kontrol ved hjælp af andre midler", men ikke "tilsvarende kontrol" til den kvalificerede andel på 25 pct.
Som også anført af arbejdsgruppen er formålet med at kombinere en kvalificeret andel med andre midler at sikre, at der
også sker anmeldelse i de tilfælde, hvor der opnås kontrol, selvom tærsklen ikke er overskredet.
Vi foreslår på den baggrund, at tærsklerne i § 5, stk. 2 og § 10, stk. 1 sættes højere, således at der ved de omfattede
investeringer opnås kontrol eller betydelig indflydelse over den danske virksomhed, eller at det uddybes yderligere, hvor-
for der er behov for, at alle investeringer, hvorved der erhverves mere end 10 henholdsvis 25 pct. af den danske virk-
somhed skal omfattes, også selvom de ikke reelt medfører kontrol over eller betydelig indflydelse i den danske virksom-
hed. Hvis tærsklerne fastholdes, bør det præciseres, hvad der menes med "tilsvarende kontrol", hvis ikke "tilsvarende"
udgår.
7
Arbejdsgruppens rapport, side 100-101.
SIDE 6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0030.png
7.
"SÆRLIGE ØKONOMISKE AFTALER"
Det følger af § 7, stk. 1 og § 11, stk. 1, at en udenlandsk investor, som ønsker at indgå en "særlig
økonomisk aftale"
også omfattes af investeringsscreeningsordningen. I § 4, nr. 8 er angivet en definition af særlige økonomiske aftaler:
"Særlige
økonomiske aftaler: joint ventures, køb af aktiver samt drifts-, leverandør- og serviceaftaler med en
virksomhed hjemmehørende i Danmark, jf. § 3, stk. 1, eller en anden enhed, jf. § 3, stk. 3, hvis en udenlandsk
investor derved opnår kontrol eller betydelig indflydelse."
Det er positivt, at Regeringen tilkendegiver, at der er et reelt behov for yderligere vejledning i forhold til hvilke særlige
økonomiske aftaler, som vil være omfattet af loven, og det er ligeledes gavnligt, at erhvervsorganisationerne inddrages i
denne yderligere afklaring.
8
Denne afklaring burde dog være sket forud for, at lovforslagsudkastet blev sendt i høring.
Særlig i lyset af, at Regeringen anerkender, at vurderingen af, om en given disposition giver en udenlandsk investor en
sådan kontrol eller betydelig indflydelse, er en "ganske
vanskelig vurdering".
9
Vi anbefaler derfor, at arbejdet med at fastsætte klarere retningslinjer for, hvilke særlige økonomiske aftaler, som omfat-
tes af loven igangsættes hurtigst muligt, således at der reelt er tid til at inddrage erhvervsorganisationerne og Folketin-
get, inden loven træder i kraft.
8.
GREENFIELD-INVESTERINGER
En Greenfield-investering er defineret på følgende måde i arbejdsgruppens rapport:
"Greenfield-investeringer”
omfatter udenlandske direkte investeringer, hvor en virksomhed starter op fra bun-
den i et andet land, f.eks. ved etablering af en ny fabrik. Der er således ikke tale om, at en udenlandsk aktør
erhverver indflydelse på en eksisterende indenlandsk virksomhed. Greenfield-investeringer vil imidlertid også
efter omstændighederne kunne være problematiske, da en sådan investering potentielt kan få betydning for
den nationale sikkerhed og offentlige orden."
10
[vores understregning]
Greenfield-investeringer omfattes ikke af de generelle screeningsordninger i Frankrig, Tyskland og USA jf. arbejdsgrup-
pens rapport.
11
I sine anbefalinger angiver arbejdsgruppen følgende om Greenfield-investeringer:
"Det
bemærkes, at ”tilsvarende foranstaltninger” ikke vil omfatte
Greenfield-investeringer, idet der ikke opnås
kontrol eller indflydelse over en eksisterende enhed. Hvis Greenfield-investeringer ønskes omfattet af en kom-
mende generel screeningsordning, vil det kunne lade sig gøre ved at udvide ordningen til også at omfatte in-
vesteringer, der fører til, at en ny enhed oprettes. En kommende screeningsordning vil imidlertid dermed få et
anderledes anvendelsesområde end ordningerne i de undersøgte lande."
12
Regeringen har valgt at medtage Greenfield-investeringer i lovforslagsudkastet, og angiver i bemærkningerne, at:
8
9
Lovforslagsudkastets side 124-125.
Lovforslagsudkastet, side 48.
Arbejdsgruppens rapport, side 94.
Arbejdsgruppens rapport, side 64, 70 og 94.
Arbejdsgruppens rapport, side 96. Fodnote og kursiveringer fra originalen er udeladt.
10
11
12
SIDE 7
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0031.png
"Erhvervsministeriet
finder det imidlertid hensigtsmæssigt at også investeringer i forbindelse med stiftelse af
nye virksomheder, de såkaldte Greenfield-investeringer, omfattes af loven. Ved Greenfield-investeringer etab-
lerer den udenlandske investor en tilstedeværelse i Danmark ved at stifte en ny virksomhed. Det vurderes, at
også sådanne virksomheder vil kunne udgøre en trussel mod national sikkerhed, hvis der er tale om virksom-
heder i særligt følsomme sektorer, og den udenlandske investor har kontrol eller betydelig indflydelse i den
virksomhed, som stiftes. Desuden vil regulering af Greenfield investeringer i særligt følsomme sektorer under
anvendelsesområdet medvirke til at reducere risikoen for omgåelse."
13
[vores understregninger]
Videre anføres det i de specielle bemærkninger, at:
"Ved
Greenfield-investeringer sker der stiftelse af en ny virksomhed hjemmehørende i Danmark, jf. den fore-
slåede definition af ”udenlandsk direkte investering m.v.” i lovforslagets § 4, nr. 4 og ”virksomhed” i § 4, nr. 7.
Der er således ikke tale om, at en udenlandsk investor erhverver en kvalificeret andel i en eksisterende dansk
virksomhed. Det vurderes imidlertid også relevant at medtage stiftelse af nye virksomheder i Danmark i særligt
følsomme sektorer som investeringer under den sektorspecifikke tilladelsesordning. Udenlandske investorer
vil med sådanne investeringer også kunne opnå kontrol eller betydelig indflydelse i virksomheder, der vil
kunne medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Endvidere vil bestemmelsen
kunne medvirke til at forhindre omgåelse af loven."
14
[vores understregninger]
På trods af de netop citerede passager, er det ikke klart, hvad Regeringen mener at opnå ved at medtage Greenfield-
investeringer.
For det første
bliver selve screeningen betydelig vanskeligere, når der er tale om en Greenfield-investering, fremfor en
investering i en eksisterende dansk virksomhed. Det angives da også i citaterne ovenfor, at Greenfield-investeringer "vil
kunne udgøre"
og "vil
kunne medføre" "en trussel mod national sikkerhed".
Vurderingen af Greenfield-investeringer vil
således reelt være en vurdering af den mulige fremtidige trussel mod national sikkerhed ("vil kunne"). Dette er i mere
udpræget grad tilfældet ved vurderingen af Greenfield-investeringer end ved vurdering af investeringer i eksisterende
virksomheder, hvor det kan vurderes, om investeringen
vil
medføre en trussel mod national sikkerhed.
Det skal medgives, at det ikke kan udelukkes, at stiftelse af en helt ny virksomhed i Danmark over en årrække efter stif-
telsen, ville kunne udgøre eller medføre en trussel mod national sikkerhed. Hvordan denne screening og vurdering kon-
kret skal kunne foretages, når virksomheden stiftes, og forinden den har påbegyndt sine aktiviteter, er imidlertid alt andet
end klart. Den eneste måde, hvorpå man reelt ville kunne screene og vurdere Greenfield-investeringer synes således at
være ved at vurdere virksomhedens mulige potentiale over en årrække, og en sådan vurdering indebærer et så betyde-
ligt element af usikkerhed, at det er grænsende til det protektionistiske. Udgangspunktet for disse screeninger vil være
forbundet med betydelige usikkerheder, da man ikke ved, hvordan Greenfield-investeringen vil udvikle sig, eller om der
er en risiko for, at virksomheden på sigt "vil
kunne medføre"
en trussel mod national sikkerhed.
For det andet
er det ikke klart, hvorfor Regeringen mener, at en medtagelse af Greenfield-investeringer hindrer omgåelse
af loven. Hvis der er tale om stiftelse af en ny virksomhed, altså en Greenfield-investering, er der ikke nogen dansk virk-
somhed eller noget dansk aktiv, som indgår, og dermed ikke umiddelbart en omgåelse af lovens formål, som er at sikre,
at udenlandske investeringer ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden. Hvis der derimod
13
14
Lovforslagsudkastet, side 56.
Lovforslagsudkastet, side 117.
SIDE 8
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0032.png
oprettes en ny virksomhed f.eks. ved at indskyde danske aktiver eller oprette et joint venture med en eksisterende dansk
virksomhed, vil det allerede være omfattet af loven jf. § 4, nr. 8 jf. § 7, stk. 1 om "særlige
økonomiske aftaler",
som bl.a.
omfatter køb af aktiver og joint venture-aftaler.
For det tredje
vil en del af de tilfælde, hvor en screening af Greenfield-investeringer synes mest berettiget, allerede være
omfattet af eksisterende særlovgivning.
15
Lovforslagsudkastet foreslår alene, at Greenfield-investeringer indenfor særligt
følsomme sektorer eller aktiviteter skal omfattes af den obligatoriske tilladelsesordning jf. § 3, stk. 2 jf. § 6, stk. 1. Af de
fem oplistede særligt følsomme sektorer i § 6, stk. 1, litra a-e, vil en del Greenfield-investeringer således f.eks. være om-
fattet af kravet om forudgående tilladelse, før der påbegyndes produktion af krigsmateriel jf. krigsmateriellovens § 2. An-
dre aktiviteter vil kræve sikkerhedsgodkendelse af de relevante medarbejdere. Efter § 6, stk. 1 i lov om net- og informati-
onssikkerhed
16
og bkg. nr. 565 af 1. juni 2016 kræves, at en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
skal indstille visse medarbejdere og repræsentanter til sikkerhedsgodkendelse hos sikkerhedsmyndigheden (PET eller
FE). Der findes også krav om sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere efter § 16, stk. 2 i bkg. nr. 564 af 1. juni 2016 om
beredskabsaktørers adgang til elektronisk kommunikation i beredskabssituationer mv. og mulighed for at kræve sikker-
hedsgodkendelse af medarbejdere i § 26, nr. 3 i bkg. nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab i net
og tjenester. Efter bkg. nr. 1256 af 27. november 2019 § 3 skal "væsentlige
erhvervsmæssige teleudbydere"
underrette
Center for Cybersikkerhed, inden der indledes forhandlinger om aftaler, der vedrører bl.a. kritiske netkomponenter. Cen-
ter for Cybersikkerhed kan herefter påbyde, at det endelige aftaleudkast sendes til Center for Cybersikkerhed forud for
indgåelsen.
Hvis Regeringen ønsker at sikre en eksplicit mulighed for at inddrage hensynet til national sikkerhed, hvilket som anført
ovenfor er vanskeligt ved Greenfield-investeringer, bør det ske ved at dette tilføjes i de enkelte særlove, som allerede
fastsætter krav om autorisationer, tilladelse eller sikkerhedsgodkendelse. En sådan løsning vil sikre, at stiftelsen af en ny
virksomhed, f.eks. en virksomhed som i Danmark skal producere krigsmateriel, alene vil kræve tilladelse efter krigsmate-
rielloven, og at processen med at ansøge om tilladelser er den samme, uanset hvilken investor der foretager Greenfield-
investeringen.
9.
MULIGHED FOR KONTROLUNDERSØGELSER UDEN RETSKENDELSE
Det forslås i § 22, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen "mod
behørig legitimation og uden retskendelse [kan] få adgang til er-
hvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver i henhold til denne lov, eller
regler fastsat i medfør af denne lov."
Der ses ikke at være noget behov for, at denne kontrolundersøgelse skal kunne
foretages uden indhentelse af retskendelse.
Det er anført i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at såfremt et lovforslag "giver
det offentlige myndigheder ad-
gang til privat ejendom uden en retskendelse, bør der i de almindelige bemærkninger anføres en begrundelse for, at be-
stemmelsen er nødvendig."
Det ses ikke at være angivet i lovforslagsudkastet, hvorfor det er nødvendigt at kunne fore-
tage kontrolundersøgelser uden retskendelse. Videre er det anført i vejledningen, at
"Princippet
om boligens ukrænkelighed indebærer imidlertid, at det i hvert enkelt tilfælde nøje bør overvejes,
om det overhovedet er nødvendigt
–
med eller uden retskendelse
–
at tillægge offentlige myndigheder adgang
til privat ejendom. Det bør i den forbindelse undersøges, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltnin-
ger kan anses for tilstrækkelige.
15
16
Arbejdsgruppens rapport omtaler desuden frekvensloven, graveloven og rumloven (side 54-57).
NIS-loven er også omtalt i arbejdsgruppens rapport, side 52-53.
SIDE 9
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0033.png
Hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt. Det kan f.eks. ske ved, at
der alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes udenfor.
Der bør i bemærkningerne til bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang
til privat ejendom, gives en begrundelse for, at bestemmelsen er nødvendig, ligesom en udførlig angivelse af
bestemmelsens anvendelsesområde bør anføres.
Om spørgsmålet om retskendelse kan bl.a. henvises til Retssikkerhedskommissionens betænkning nr.
1428/2003, side 105, hvoraf det bl.a. fremgår, at spørgsmålet om, hvorvidt der i givet fald skal gælde krav om
retskendelse, bl.a. bør bero på, om der er noget for domstolene at tage stilling til. På den baggrund bør der i
sædvanlige kontrolbestemmelser, der giver hjemmel til stikprøveundersøgelser mv., normalt ske fravigelse af
kravet om retskendelse. En sådan fravigelse bør fremgå udtrykkeligt af lovteksten (»uden retskendelse«)."
Som begrundelse for indførelsen af muligheden for kontrolundersøgelser uden retskendelse og anvendelsesområdet for
den foreslåede hjemmel angives i lovforslagsudkastets specielle bemærkninger til § 22, at
"Den
foreslåede bestemmelse tænkes anvendt ved kontrol af den danske virksomhed, som den udenlandske
direkte investering m.v. retter sig mod. Kontrollen på stedet vil kunne ske sammen med andre myndigheder,
som Erhvervsstyrelsen udfører kontrollen i samarbejde med, jf. den foreslåede stk. 4 omtalt ovenfor. Bestem-
melsen om kontrol ved adgang til den danske virksomheds lokaler m.v. vil alene blive anvendt i tilfælde af al-
vorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes
på anden måde. Formålet med kontrolbesøget kan f.eks. være at fastslå, om fastsatte vilkår, som er en betin-
gelse for en tilladelse, overholdes. Det kan f.eks. være tale om at påse, at forskellige sikkerhedsprocedurer og
-arrangementer, der skal sikre, at visse sensitive data eller systemer ikke kan tilgås den udenlandske investor,
er iagttaget. Da kontrolbesøget vil finde sted hos den danske virksomhed, vil anmeldelsen af et besøg blive
varslet på forhånd.
Erhvervsstyrelsens mulighed for at få adgang uden retskendelse vil alene kunne anvendes i tilsynsmæssigt
øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne
anvende hjemlen til på forhånd varslede kontrolbesøg. I sådanne tilfælde vil sagen skulle behandles efter rets-
plejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil derfor skulle behandles af politiet."
Det angives, at bestemmelsen "alene" vil "blive
anvendt i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig
orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde."
Samtidig angives det i bemærkningerne, at
kontrolbesøget vil blive varslet på forhånd. Dette udelukker, at formålet med ikke at indhente en retskendelse skulle være
at sikre hurtighed, og at den virksomhed, hvor kontrolundersøgelse skal foretages, ikke forsøger at destruere eventuelt
materiale. Der ses således ikke at være noget behov for ikke at indhente en retskendelse forud for kontrolbesøget. Vi-
dere ses det, at bestemmelsen alene foreslås "anvendt
i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed og offentlig
orden, og hvor de nødvendige oplysninger ikke kan skaffes på anden måde".
Dette er netop "noget
for domstolene at
tage stilling til",
jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at Erhvervsstyrelsen ikke kan anvende hjemlen, hvis der er mistanke om en
strafbar overtrædelse. Det er samtidig angivet, at hjemlen bl.a. kan anvendes til "at
fastslå, om fastsatte vilkår, som er en
betingelse for en tilladelse, overholdes"
og at den vil blive "anvendt
i tilfælde af alvorlige trusler mod national sikkerhed
SIDE 10
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0034.png
og offentlig orden".
Det synes i praksis meget vanskeligt at foretage en kontrolundersøgelse begrundet i alvorlige trusler
mod hensynet til national sikkerhed for at fastslå om fastsatte vilkår overholdes, uden at Erhvervsstyrelsen har en mis-
tanke om, at vilkårene netop ikke overholdes, og at det er dette forhold, som begrunder den alvorlige trussel mod natio-
nal sikkerhed. Manglende overholdelse af fastsatte vilkår er strafbelagt og kan sanktioneres med bøde, jf. lovforslagsud-
kastets § 49, stk. 1. Adgangen til at foretage kontrolundersøgelser uden retskendelse kommer dermed, i strid med det
angivne i bemærkningerne, til at blive anvendt, hvor der er en mistanke om et strafbart forhold.
10.
FRISTERNE FOR ERHVERVSSTYRELSEN OG EHVERVSMINISTERIETS BEHANDLING
Det er angivet i betragtning 15 i FDI-forordningen (for. 2019/452), at "De
væsentlige elementer i regelsættet for med-
lemsstaternes screening af udenlandske direkte investeringer bør fastlægges, således at investorerne, Kommissionen og
de øvrige medlemsstater kan få indblik i, hvordan sådanne investeringer vil kunne blive screenet. Disse elementer bør
som minimum omfatte tidsfrister for screeningen og muligheden for, at udenlandske investorer kan klage over screening-
afgørelserne."
[vores understregning]. Videre er det et direkte krav efter FDI-forordningens artikel 3, stk. 2, at EU's med-
lemsstaters "Regler
og procedurer vedrørende screeningsmekanismer, herunder relevante tidsfrister, skal være gen-
nemsigtige…"
og efter artikel 3, stk. 3 er det et krav,
at EU's medlemsstaters under deres screeningsmekanismer anven-
der tidsfrister.
Lovforslagsudkastet ses ikke at overholde disse minimumskrav i FDI-forordningen, da der ingen frist er fastsat for (i) Er-
hvervsstyrelsens yderligere undersøgelser, (ii) fristforlængelse i tilfælde af tilsagn eller (iii) for Erhvervsministeriets sags-
behandling, som nærmere redegjort nedenfor:
Erhvervsstyrelsens sagsbehandling:
Den obligatoriske tilladelsesordning
I lovforslagsudkastets § 8, stk. 1 er der fastsat en frist på 90 hverdage (svarende til ca. 4,5 måneder) for Erhvervsstyrel-
sen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning om tilladelse efter § 5 og § 7 kan tillades eller kræver nærmere un-
dersøgelser. Lovforslagsudkastet indeholder ingen frist for sådanne nærmere undersøgelser. Fristen på 90 hverdage
kan endvidere udskydes, hvis investoren afgiver tilsagn, jf. § 16, men lovforslagsudkastet angiver ingen begrænsning for,
hvor lang sådan fristforlængelse kan være. Hvis Erhvervsstyrelsen ikke har truffet afgørelse inden for fristerne i § 8, stk.
1, er det fastsat i § 9, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold skal underrette investoren "om,
hvad sagen be-
ror på, og hvornår en beslutning"
forventes at foreligge. Lovforslagsudkastet angiver, at sådan underretning skal ske
uden ugrundet ophold efter fristens udløb, men i de specielle bemærkninger er det angivet, at underretningen bør ske
inden for fristerne i § 8, stk. 1.
Den frivillige anmeldelsesordning
I § 12, stk. 5 i lovforslagsudkastet er der fastsat en frist på 60 hverdage for Erhvervsstyrelsen til at træffe afgørelse, efter
at Erhvervsstyrelsen har underrettet en investor om, at Erhvervsstyrelsen har indledt undersøgelse af en frivilligt anmeldt
investering.
17
Ordlyden i § 12, stk. 5 bør præciseres, således at det tydeliggøres, at fristen ikke alene omfatter det til-
fælde, hvor Erhvervsstyrelsen har indledt en undersøgelse af egen drift, men også omfatter en anmeldt investering. I
sidstnævnte tilfælde bør det i øvrigt præciseres, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har modtaget
anmeldelsen, så der skabes fornøden sikkerhed omkring processen m.v. Som eksempel på en sådan regulering kan
nævnes konkurrencelovens § 12 d og de deri fastsatte tidsfrister for fusionskontrol. Efter § 12, stk. 6 kan fristen
17
Eller 60 hverdage efter, at Erhvervsstyrelsen underretter en investor om, at der er indledt undersøgelse af en ikke-anmeldt investering jf. lovforslagsudkastets § 14 jf. § 12, stk. 5.
SIDE 11
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0035.png
forlænges efter beslutning fra Erhvervsstyrelsen, forudsat at investoren anmoder herom eller samtykker heri eller hvis
investoren afgiver tilsagn, men angiver ingen begrænsning for, hvor lang sådan fristforlængelse kan være. Hvis ikke Er-
hvervsstyrelsen har truffet afgørelse indenfor fristen på de 60 hverdage "betragtes
dette som en afgørelse om godken-
delse af investeringen, medmindre Erhvervsstyrelsen har afgivet meddelelse om, at anmeldelsen ikke kan behandles på
det foreliggende grundlag efter § 12, stk. 3."
jf. § 13, stk. 4.
Det er ikke nærmere angivet i de specielle bemærkninger til § 9 eller § 13, hvorfor der er valgt forskellige konsekvenser,
hvis Erhvervsstyrelsen ikke træffer afgørelse inden for fristerne. Det er dog i de specielle bemærkninger til § 12, angivet,
at "Fristen
på 60 dage vurderes tilstrækkelig til, at Erhvervsstyrelsen på grundlag af egne undersøgelser og høring af
andre myndigheder, vil kunne afklare, om investeringen påvirker national sikkerhed eller offentlig orden".
Samme be-
tragtning gør sig efter vores vurdering gældende for Erhvervsstyrelsens undersøgelser af ansøgninger under den obliga-
toriske tilladelsesordning, hvor fristen er 90 hverdage svarende til ca. 4,5 måned, og hvor Erhvervsstyrelsen - i modsæt-
ning til § 12, stk. 5 - alene skal tage stilling til, om ansøgningen kan tillades eller kræver nærmere undersøgelser.
For det første
virker det uhensigtsmæssigt, at en lovbunden frist kan overskrides, uden at det indebærer nogen konse-
kvenser.
For det andet
synes 90 hverdage at være betragtelig tid til at undersøge, om en investering kan tillades eller kræver nær-
mere undersøgelser. Fokus for Erhvervsstyrelsens screening må som det klare udgangspunkt forventes at være be-
grænset til investoren og dennes reelle ejere samt investeringsobjektet. Dette står i modsætning til f.eks. fusionssager,
hvor der skal gennemføres udførlige markedsundersøgelser blandt kunder, leverandører og konkurrenter, som er forbun-
det med en betydelig længere sagsbehandling og afhængighed af tredjeparters input. Dette forhold taler for, at såfremt
fristen i § 8, stk. 1 overskrides, uden at Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse, bør det medføre en automatisk tilla-
delse til den påtænkte investering. Udover at ændre lovforslaget således, at fristen i § 8, stk. 1 får reel betydning, bør
fristen også være betydelig kortere end 90 hverdage (ca. 4,5 måned), når fristen alene kræver, at Erhvervsstyrelsen skal
tage stilling til, om investeringen kan godkendes eller kræver yderligere undersøgelser.
For det tredje
synes hensynet til national sikkerhed at være tillagt for tung vægt ved fastsættelsen af fristerne for Er-
hvervsstyrelsens behandling af ansøgninger under den obligatoriske tilladelsesordning. Det er klart, at der for investerin-
ger, der omfattes af den obligatoriske tilladelsesordning, må forventes at være en større risiko for, at investeringen med-
fører en trussel mod national sikkerhed. Det er netop baggrunden for, at ordningen er gjort obligatorisk, og at Erhvervs-
styrelsen alene skal træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning kan tillades eller kræver nærmere undersøgelser .
Ved fastsættelsen af fristerne for Erhvervsstyrelsens behandling af frivillige anmeldelser synes hensynet til at tiltrække
udenlandske investeringer at være tillagt større vægt, da en manglende afgørelse inden fristens udløb automatisk er en
godkendelse. Dette sikrer den udenlandske investor en fast frist indenfor hvilken en afgørelse foreligger, og gør det mere
attraktivt at investere i Danmark, da udfaldet, risikoen og omkostningerne bedre kan fastlægges.
Disse hensyn synes ikke at være tillagt tilstrækkelig vægt ved fastsættelsen af fristerne for den obligatoriske tilladelses-
ordning. Det skal haves in mente, at den obligatoriske anmeldelsesordning omfatter alle investorer, også investorer in-
denfor EU/EFTA, og at anmeldelsespligten indtræder allerede ved erhvervelse af 10 pct. af den danske virksomhed. Det
må derfor forventes, at et betydeligt antal investeringer vil være omfattet af den obligatoriske tilladelsesordning, og der-
med blive udsat for den usikkerhed, der ligger i, at der ikke gælder nogen fast frist for Erhvervsstyrelsens behandling af
ansøgningen. En fast frist ville være betydelig mere attraktiv for den udenlandske investor, som efter dette tidspunkt ved
om investeringen kan gennemføres eller ej. Det angives i bemærkningerne til lovforslagsudkastets § 8, at "Den
SIDE 12
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0036.png
foreslåede tidsfrist på 90 hverdage vil sikre, at den udenlandske investor og den danske virksomhed, som er målet for
investeringen, vil opnå den fornødne sikkerhed for inden for en rimelig tidshorisont at få oplyst, om investeringen m.v. vil
kunne tillades…"
Det anførte er dog ikke korrekt, da fristen på 90 hverdage netop ikke giver den udenlandske investor
fornøden sikkerhed, når Erhvervsstyrelsen blot kan meddele, at der ikke træffes afgørelse inden fristens udløb.
Erhvervsministeriets sagsbehandling:
Efter lovforslagsudkastets § 32, stk. 1, 2. pkt. skal Erhvervsstyrelsen forelægge en ansøgning eller anmeldelse for Er-
hvervsministeriet, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at investeringen kan medføre trusler mod national sikkerhed, som
ikke kan afbødes ved afgivelse af tilsagn. Herefter indleder Erhvervsministeriet forhandling med Finansministeriet, Uden-
rigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og vedkommende ressortministerium jf. § 32, stk. 2. Herefter kan
Erhvervsministeriet give afslag, godkende med tilsagn, give påbud om afvikling af investeringer anmeldt efter §§ 10-11
eller give en blank tilladelse jf. § 32, stk. 3.
Lovforslagsudkastet indeholder ingen frister for Erhvervsministeriets behandling af de forelagte ansøgninger efter § 32.
Det er derfor uklart, om Erhvervsministeriets behandling skal kunne rummes indenfor de frister der er angivet for Er-
hvervsstyrelsens behandling i lovforslagsudkastets § 8, stk. 1 og § 12, stk. 5, eller om der ikke gælder nogen frister for
Erhvervsministeriets behandling.
I lyset af ovenstående anbefaler vi derfor, at § 9, stk. 4 ændres således at det svarer til § 13, stk. 4, og at den anmeldte
investering dermed anses for godkendt, hvis fristen udløber, uden at Erhvervsstyrelsen har truffet en afgørelse, efter
både den obligatoriske tilladelsesordning og den frivillige anmeldelsesordning. Vi anbefaler, at § 12, stk. 6 og § 16 tilpas-
ses, således at der fastsættes klare fristforlængelser i tilfælde af tilsagn, f.eks. med 20 hverdage tilsvarende konkurren-
celovens regler. Vi anbefaler endvidere, at det angives direkte i loven, at Erhvervsministeriets sagsbehandling skal
kunne rummes indenfor fristerne for Erhvervsstyrelsens behandling efter § 8, stk. 1 og § 12, stk. 5, eller at fristerne i § 8,
stk. 1 og § 12, stk. 5 reduceres, men med mulighed for forlængelse med f.eks. 30 hverdage, hvis Erhvervsstyrelsen fore-
lægger sagen for Erhvervsministeriet.
11.
MANGLENDE HARMONISERING MELLEM FEMÅRSGRÆNSEN FOR ERHVERVSSTYRELSENS UN-
DERSØGELSE AF IKKE-ANMELDTE INVESTERINGER EFTER § 14 OG MULIGHEDEN FOR AT TIL-
BAGEKALDE GODKENDELSER EFTER § 13, STK. 7
Det forslås i lovforslagsudkastets § 14, at Erhvervsstyrelsen kan beslutte at indlede en undersøgelse af en udenlandsk
direkte investering m.v., der er omfattet af §§ 10-11, men som ikke er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, i op til 5 år fra inve-
steringens gennemførelse.
Lovforslagsudkastets model medfører, at den investor, som frivilligt anmelder sin investering efter §§ 10 eller 11, og op-
når en godkendelse heraf, efterfølgende befinder sig i en dårligere position end den investor, som ikke har anmeldt sin
investering. Den investor, som har anmeldt sin investering og fået den godkendt, vil efter lovforslagsudkastets § 13, stk.
7 for
evig tid
risikere at Erhvervsministeriet "i
tilfælde af ændrede forhold"
tilbagekalder godkendelsen. Under afsnit 12
nedenfor er hensigtsmæssigheden af § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7 drøftet nærmere.
Vi anbefaler derfor, at det sikres, at den investor, som frivilligt har anmeldt sin investering og fået den godkendt, ikke i
længere tid end den investor, som aldrig har anmeldt sin investering, risikerer, at godkendelsen bortfalder. Der bør derfor
være samme frister i § 13, stk. 7 og § 14, hvis ikke § 13, stk. 7 helt udgår jf. nedenfor i afsnit 12.
SIDE 13
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0037.png
12.
ÆNDREDE FORHOLD - TILBAGEKALDELSE AF HENHOLDSVIS EN TILLADELSE EFTER § 9, STK.
7 OG EN GODKENDELSE EFTER § 13, STK. 7
I både § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7 er det foreslået, at Erhvervsministeriet kan tilbagekalde en meddelt tilladelse (godken-
delse fsva. § 13, stk. 7) efter både den sektorspecifikke ordning og den generelle anmeldelsesordning i "tilfælde
af at
ændrede forhold medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden".
Denne adgang synes at være
meget betænkelig fra et retssikkerhedsperspektiv. Den indebærer således, at investoren aldrig kan være fuldstændig
sikker på, at den meddelte tilladelse står til troende. Som nævnt ovenfor i afsnit 11 risikerer den investor, som anmelder
sin investering således med lovforslagsudkastets model, at hans tilladelse "i
tilfælde af at ændrede forhold medfører al-
vorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden"
kan blive tilbagekaldt i evig tid, mens den investor, som ikke
anmelder sin investering, efter forløbet af femårsfristen jf. lovforslagsudkastets § 14, er sikker på at investeringen står til
troende.
Når først fusionskontrol er gennemført efter konkurrenceloven, kan ændrede forhold ikke i sig selv begrunde en tilbage-
kaldelse af en meddelt godkendelse,
medmindre
parterne selv har givet urigtige eller vildledende oplysninger som er lagt
til grund for den meddelte godkendelse. Hensynet til national orden og sikkerhed er naturligvis et andet, og mere tungt-
vejende hensyn, end hensynet til at sikre konkurrencen, men en så udvidet adgang til at tilbagekalde en meddelt tilla-
delse synes ikke at være påkrævet.
Hvis Erhvervsministeriet ønsker at tilbagekalde tilladelsen grundet "ændrede
forhold",
som ikke på nogen måde kan til-
skrives parterne, bør der ikke være adgang hertil. Dette bør ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning imødegås ved,
at Erhvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet stiller krav om tilsagn, som vilkår for den meddelte tilladelse eller ved den efter-
følgende screening, der vil finde sted, hvis/når investoren udvider sin ejerandel over den danske virksomhed.
Endelig bør det sikres, hvis adgangen til at gribe ind ved "ændrede forhold" fastholdes, at denne mulighed ikke alene
omfatter investeringer, der er meddelt en tilladelse, men også investeringer, som aldrig har været anmeldt, som efter §
14 alene ses at være omfattet af muligheden for at gribe ind inden for fem år, mens der ikke vil kunne gribes ind efter
f.eks. seks år. Det kan f.eks. være en investering i en virksomhed, som ikke tidligere er anset for omfattet af lovforslags-
udkastets § 6, som er gennemført uden at investeringen blev anmeldt efter lovforslagsudkastets § 10. Denne investering
er derfor gennemført uden, at den nogensinde er screenet, og uden at der nogensinde er udstedt en tilladelse. Erhvervs-
styrelsen vil kunne indlede en undersøgelse af investeringen inden for de første fem år efter dens gennemførelse, hvis
investoren har erhververet mere end 25 pct. og investoren er hjemhørende udenfor EU/EFTA jf. lovforslagsudkastets §
14. Hvis der derimod forløber mere end fem år, og det herefter bliver klart for Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsen, at
der foreligger "ændrede
forhold",
som medfører alvorlige trusler mod national sikkerhed eller offentlig orden, er der ikke
mulighed for at gribe ind.
Vi anbefaler derfor, at § 9, stk. 7 og § 13, stk. 7 udgår, således at en meddelt tilladelse alene kan tilbagekaldes, hvis in-
vestoren har bibragt Erhvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet urigtige eller vildledende oplysninger eller ikke overholder
afgivne tilsagn jf. lovforslagsudkastets § 9, stk. 5 og § 13, stk. 5.
Hvis der trods indvendingerne fortsat ønskes en generel, tidsubegrænset adgang til at tilbagekalde meddelte tilladelser,
bør bestemmelserne ensartes, så der ikke er denne forskel på tilladte investeringer og ikke-anmeldte investeringer om-
fattet i evig tid, idet vi ikke finder, at der er nogen god begrundelse for, at den investor, som anmelder sin investering,
SIDE 14
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0038.png
stilles dårligere end den investor, som ikke anmelder sin investering. Derudover bør det fremgå direkte i loven, at en så-
dan tilbagekaldelse kun kan ske i "ganske særlige tilfælde" (som anført i bemærkningerne).
13.
LÅNEAFTALER OG DISPENSATIONSADGANG
Det fremgår af lovforslagsudkastets § 4, nr. 6 at langfristede lån kan medføre "tilsvarende
kontrol ved andre midler"
og at
en sådan låneaftale derfor kan være omfattet af den obligatoriske tilladelsesordning eller den frivillige anmeldelsesord-
ning. Det anføres i de specielle bemærkninger til § 4, at
"Lån
til en virksomhed er som udgangspunkt ikke omfattet af lovforslaget, men hvis der er tale om langfristede
uopsigelige lån, som er ledsaget af vilkår om indflydelse på virksomhedens ledelse, vil det være omfattet af
kontrol eller betydelig indflydelse ved andre midler."
18
Det vil kunne have stor betydning for danske virksomheders finansieringsmuligheder (og medføre øgede finansierings-
omkostninger) og dermed ultimativt mindske investeringslysten i Danmark, hvis ikke loven giver adgang til, at udenland-
ske långivere i en midlertidig periode vil kunne træde til deres eventuelle sikkerheder i tilfælde, hvor virksomheden, som
långiver har sikkerhed i, måtte blive nødlidende. Lovforslagsudkastet ses ikke at tage højde herfor. En sådan undtagelse
bør indarbejdes i lovforslaget. Inspiration til sådan undtagelse kan bl.a. findes i konkurrencelovens § 12 a, stk. 4, som
undtager kreditinstitutter, andre finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber som
"….midlertidigt er i besiddelse af
andele, som de har erhvervet i en virksomhed med henblik på videresalg, for så vidt de ikke udøver den til disse andele
knyttede stemmeret med henblik på at fastlægge virksomhedens konkurrencemæssige adfærd eller alene udøver denne
stemmeret med det formål at forberede hel eller delvis afhændelse af denne virksomhed eller af dens aktiver eller af-
hændelse af disse andele og afhændelsen sker senest et år efter erhvervelsen".
I henhold til udenlandske direkte investeringer m.v. inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter, som ikke må gen-
nemføres, før der er blevet truffet en afgørelse om tilladelse, jf. lovforslagsudkastets § 5, stk. 1, bør Erhvervsstyrelsen
også have en mulighed for at give dispensation fra det generelle implementeringsforbud, eventuelt med tilknyttede til-
sagn eller påbud. En lignende dispensationsadgang findes i konkurrencelovens § 12 c, stk. 6, og har i praksis været an-
vendt i bl.a. situationer, hvor implementeringsforbuddet efter fusionskontrolreglerne vanskeliggjorde redningen af en kon-
kurstruet virksomhed.
14.
NÆRMERE ANALYSE AF LOVFORSLAGSUDKASTETS KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
OG ERHVERVSLIVET OG ANALYSE AF DE GEBYRER INVESTORERNE SKAL BETALE
Lovforslagsudkastet indeholder ikke noget estimat over det forventede antal ansøgninger, det forventede antal godken-
delser, det forventede antal godkendelser med vilkår og det forventede antal afslag. Lovforslagsudkastet indeholder hel-
ler ikke en nærmere opgørelse over konsekvenserne for Erhvervsstyrelsen og et behov for eventuelt yderligere ressour-
cer. I det sammenfattende skema i lovforslagsudkastet afsnit 13 er således blot angivet, at de økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenserne for staten er uafklarede. I arbejdsgruppens rapport anføres det, at "[t]ræk
fra regi-
stret for reelle ejere kan imidlertid give en foreløbig indikation på antallet af sager. Der er således i 2019 registreret 1815
tilfælde, hvor personer ikke hjemmehørende i Danmark har erhvervet 25 pct. eller mere af en dansk virksomhed. Heraf
udgøres ca. halvdelen af personer ikke hjemmehørende i EU. Tallet medtager imidlertid ikke erhvervelser i alle danske
virksomheder, da f.eks. børsnoterede virksomheder ikke er omfattet af kravet om registrering af reelle ejere. Ud af de
18
Lovforslagsudkastet, side 114.
SIDE 15
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0039.png
1815 tilfælde redegjort for ovenfor, vurderes det umiddelbart, at op til 841 af disse kan falde inden for en eventuel ord-
ning i option 2. Tærskelværdier under 25 pct. vil øge mængden af sager ud over ovenstående."
19
I det nyligt fremsatte britiske forslag til en National Security and Investment Bill var forslaget ledsaget af et
Impact As-
sesment,
som vurderede hvor mange ansøgninger der forventedes at indkomme, hvor mange der ville blive genstand for
en nærmere undersøgelse, og hvor mange der vil blive godkendt med vilkår. Videre var det også estimeret hvad omkost-
ningerne ville være for både erhvervslivet og myndighederne.
En tilsvarende analyse af lovforslagsudkastet ville være ønskelig, også for at sætte Folketinget i stand til at vurdere øn-
skeligheden af den foreslåede ordning. En sådan analyse vil også sikre, at Erhvervsstyrelsen kan tilføres de nødvendige
ressourcer til at administrere lovforslagsudkastet.
Analysen vil desuden også være relevant for at vurdere byrderne for investorerne, da lovforslagsudkastet lægger op til at
de
"gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved behandlingen af investeringsansøgninger"
dækkes af gebyrbetalinger
fra de investorer, som anmelder investeringer.
20
Det er afgørende, at dette gebyr ikke bliver uforholdsmæssigt stort. Ved
gebyrbetalingen efter konkurrencelovens regler om fusionskontrol tages der udgangspunkt i de deltagende virksomhe-
ders omsætning. Dette er i en vis grad retvisende, da der alene skal indgives en fusionsanmeldelse, hvis der opnås kon-
trol over en virksomhed. Gebyrerne efter loven kan ikke fastsættes på samme måde, da langt flere investeringer vil være
omfattet af loven. Det kan således tænkes, at en udenlandsk investor med en omsætning på f.eks. 10 mia. DKK ønsker
at investere i en dansk virksomhed, som er aktiv inden for en af de særligt følsomme sektorer jf. lovforslagsudkastets §
6, stk. 1. Den udenlandske investor erhverver alene 10 pct. af ejerandelene i den danske virksomhed, som eksempelvis
er værdiansat til 20 mio. DKK og har en begrænset omsætning på 2 mio. DKK om året. Den udenlandske investor beta-
ler i eksemplet 2 mio. DKK for at erhverve de 10 pct. af virksomheden. Hvis gebyret fastsættes med udgangspunkt i om-
sætningen for de deltagende virksomheder, vil et eventuelt gebyr skule beregnes på baggrund af en samlet omsætning
på 10.002.000.000 DKK. Dette vil være uattraktivt for den udenlandske investor. En lille udenlandsk investor, som det
kan være mindre attraktiv for den danske virksomhed at få ind som medejer, vil derimod finde det mere attraktivt at inve-
stere, da gebyret for denne investor vil være betydeligt mindre end for den anden udenlandske investor.
Loven bør derfor sikre, at gebyret fastsættes som en meget minimal andel af investeringens størrelse eller af investe-
ringsobjektets omsætning, og ikke på baggrund af f.eks. investorens omsætning, da en sådan gebyrfastsættelse vil virke
særligt afskrækkende for kapitalstærke investorer. Endvidere bemærkes, at fastsættelsen af gebyrer jf. lovforslagsudka-
stets § 8, stk. 5 og § 12, stk. 9, ikke bør ske uden at der er foretaget en nærmere analyse heraf, og uden at modellen
herfor er indgået som en del af Folketingets behandling af lovforslagsudkastet. I de specielle bemærkninger til § 8 hen-
holdsvis § 12 anføres det at lignende gebyrbetaling er indført i konkurrenceloven. Det skal dog hertil bemærkes, at geby-
rerne i konkurrenceloven er lovfæstet og ikke fastsat i bekendtgørelse som foreslået i lovforslagsudkastet.
15.
PLIGT FOR ERHVERVSSTYRELSEN TIL ÅRLIGT AT UDARBEJDE EN RAPPORT OM ARBEJDET I
DET FOREGÅENDE ÅR
Efter krigsmateriellovens § 8 skal justitsministeren hvert år til Det Udenrigspolitiske Nævn afgive en beretning om antallet
af tilladelser efter § 2 til fremstilling af krigsmateriel samt om, hvilke former for krigsmateriel tilladelserne omfatter. Under
andenbehandlingen af den seneste ændring af krigsmaterielloven,
FT 2005-06, L 130
oplyste Justitsministeren desuden,
19
20
Arbejdsgruppens rapport, side 39.
Lovforslagsudkastets bemærkninger til § 8 og til § 12, side 129 og 133.
SIDE 16
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0040.png
at der årligt til Folketinget vil blive udarbejdet en liste over hvilke virksomheder der havde fået tilladelse til at foretage in-
vesteringer efter § 3. Disse beretninger blev sidst afgivet i 2016, og har ikke været afgivet for 2017 og 2018.
For at sikre kendskab til reglerne i loven, deres håndhævelse, deres betydning for investeringer osv. bør der, hvert fald i
den første årrække, indføres en tilsvarende forpligtelse i lovforslaget, hvorefter Erhvervsministeriet årligt skal oversende
en beretning til Folketinget over antallet af ansøgninger og afgørelser, herunder investorernes hjemlande, antallet af
blanke godkendelser, godkendelser med tilsagn og forbud.
16.
OFFENTLIGGØRELSE AF AFGØRELSER
For at sikre størst mulig klarhed over reglerne, og hvilke anmeldelser der indgives under den frivillige ordning, og for at
skabe klarhed over i hvilke tilfælde Erhvervsstyrelsen anser investeringer for klart uproblematiske, jf. også afsnit 15
ovenfor, bør der være en pligt til i videst muligt omfang at offentliggøre ikke-fortrolige versioner af alle afgørelser. En så-
dan tilsvarende pligt findes f.eks. i konkurrencelovens § 13, stk. 2.
En sådan offentliggørelse vil f.eks. sikre, at praktikere har adgang til tidligere afgørelser, om hvad der anses for "tilsva-
rende kontrol ved andre midler",
"særlige
økonomiske aftaler",
hvilke investorer, som er blevet anset for problematiske,
og i hvilke tilfælde en investering forventeligt kan gennemføres uden betænkeligheder. Det vil samtidigt også sikre kon-
kurrencen blandt rådgivere, da ekspertisen hermed ikke alene samler sig hos de rådgivere, som har ført sagerne for Er-
hvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet.
17.
ÅRLIG INDSENDELSE AF REDEGØRELSE FOR OVERHOLDELSE AFTALTE VILKÅR
Det bør overvejes, om kravet i § 16, stk. 2 i lovforslagsudkastet om, at den udenlandske investor årligt skal indsende en
revisorpåtegnet redegørelse for, hvorledes det er sikret, at aftalte eller fastsatte vilkår er overholdt i årets løb, er dæk-
kende for de mulige scenarier, der kan forudses og om det reelt giver den ønskede beskyttelse, herunder særlig under
hensyntagen til at tilsagn om vilkår kan antage forskellig karakter afhængig af den konkrete situation. Tilsagn kan inde-
bære finansielle ordninger/foranstaltninger og/eller juridiske aftaler og strukturer. Med andre ord opfordrer vi til, at det
overvejes nærmere, om kravet om revisorpåtegning skal gælde i alle sammenhænge, og om det eventuelt i stedet (in-
denfor nogle nærmere fastsatte rammer) skal overlades til den godkendende myndighed, at fastslå nærmere vilkår for,
om påtegning/bekræftelse af redegørelsen skal foretages af en revisor, advokat eller anden relevant fagperson (alt af-
hængig af indholdet af de aftalte vilkår). Tilsvarende bør det overvejes for § 8, stk. 3, § 12, stk. 3 og 7 og § 29, stk. 2,
hvor det ikke er et lovkrav, men en mulighed for Erhvervsstyrelsen at kræve, at oplysninger verificeres af en revisor, om
der er grundlag for at begrænse sådan verificering til en revisor eller om sådan verificering ikke ligeledes bør kunne fore-
stås af en advokat.
18.
STRAF
Det følger af § 49, at overtrædelse af 5, § 7, §§ 17-20 og § 22, stk. 6 kan straffes med bøde. Endelig fremgår det af §
49, stk. 2, at juridiske personer kan pålægges bøder.
De specielle bemærkninger til § 49 yder ikke yderligere vejledning om bestemmelsen, men gentager blot ordlyden af be-
stemmelsen. Der er dog adskillige forhold, som bør omtales nærmere i forarbejderne.
Da der ikke efter lovforslagsudkastet kræves forsæt, indebærer straffelovens § 19, 2. pkt. at både overtrædelser begået
ved forsæt, grov uagtsomhed og endda simpel uagtsomhed kan straffes. Hvis dette reelt er hensigten med
SIDE 17
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0041.png
lovforslagsudkastet, bør dette fremgå klarere. Det bør desuden uddybes nærmere i de specielle bemærkninger, i hvilke
tilfælde Regeringen vil anse en manglende anmeldelse for at være strafbar grundet simpel uagtsomhed. Det bør fremgå
klart, om f.eks. en manglende ansøgning om tilladelse til at foretage en investering omfattet af § 5, efter at have indhen-
tet juridisk bistand ville kunne medføre strafansvar for den udenlandske investor, og eventuelt ansvar for den juridiske
rådgiver for medvirken. En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis den juridiske rådgiver og den udenlandske investor vur-
derer, at investeringen ikke resulterer i "tilsvarende
kontrol ved andre midler",
som svarer til kontrol med 10 pct. af stem-
merettighederne i virksomheden. Det er heller ikke klart om f.eks. den danske målvirksomhed, som fejlagtigt oplyser den
juridiske rådgiver og den udenlandske investor om, at målvirksomheden ikke er omfattet af lovforslagsudkastets § 6, om
virksomheder, som er aktive i særligt følsomme sektorer, vil kunne pålæggges en bøde for ved simpel uagtsomhed, at
have medvirket til at investeringen ikke blev anmeldt i strid med lovforslagsudkastets § 5.
Da loven indebærer en helt ny hovedlov, uden nogen praksis, og indfører et screeningssystem, som indebærer vurderin-
ger, der i bemærkningerne omtales som "vanskelige", bør simpel uagtsomhed ikke kunne straffes, særligt ikke hvis der
er indhentet juridisk rådgivning.
Det bør også tydeliggøres i lovforslaget, hvem der udsteder bøderne, foretager efterforskning og sidenhen opkræver bø-
derne. Det er således ikke klart, om dette er Erhvervsstyrelsen eller politiet. Det er heller ikke klarlagt, om der kan udste-
des og vedtages udenretlige bødeforlæg eller om det alene er intentionen, at bøder idømmes efter straffesager ved dom-
stolene med anklagemyndigheden som anklager. Hvis der skal gennemføres straffesager ved domstolene er det heller
ikke klarlagt om nogle af reglerne fra lovforslagsudkastets kapitel 13 om domstolsprøvelse skal finde anvendelse eller
om straffesagen skal foregå efter reglerne om straffesager i retsplejeloven.
Lovforslagsudkastet forholder sig heller ikke til forældelse af strafansvaret. Det er således ikke klart, om f.eks. mang-
lende anmeldelse vil kunne medføre straf i al fremtid, da der er tale om en undladelse i form af en såkaldt fortsat forbry-
delse.
Lovforslagsudkastet indeholder heller ingen vejledning om størrelsen af de påtænkte bøder, og hvordan størrelsen fast-
sættes. Det er heller ikke klart om det er hensigten, at der både skal udstedes bøder til fysiske personer og til juridiske
personer, eller om hensigten alene er at udstede bøder til de juridiske personer.
Med venlig hilsen
Kromann Reumert
Christian Lundgren
Partner
Bart Creve
Partner
Maria Holst Levin
Partner
SIDE 18
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0042.png
André Ken Jakobsson, Ph.D., postdoc
Center for War Studies, Institut for statskundskab, Syddansk Universitet
Høringssvar til Udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven)
Kommentarerne er alene udtryk for egne faglige vurderinger.
Sikkerhedspolitisk kontekst for screeningsordningen
Stormagtskonkurrence foregår nu i voksende grad i et udvidet konfliktrum, hvor en stor del af
handlingerne falder i en svært gennemskuelig gråzone mellem krig og fred.
1
Trusler mod Danmark og
Rigsfællesskabets nationale sikkerhed samt trusler mod den offentlige orden antager derfor mange
upåagtede og hidtil forholdsvist neutrale former. Globalisererede økonomiske samarbejder med
udenlandske direkte investeringer og strategiske afhængigheder gennem specialiseret arbejdsdeling
og vidtforgrenede forsyningskæder sætter rammen for den her foreslåede screeningsordning. Men
ordningens nødvendighed drives af det faktum, at fjendtligtsindede aktører bedriver
sikkerhedspolitik i forklædning af det frie marked. Der er store interesser i spil og hidtil har
i dtje i g tru fet sikkerhed, h ilket er gru de til, at åde EU’s FDI-forordning
og nationale tiltag
kommer på bagkant. Det fordrer således strategisk forudseenhed og politisk mod at erkende og
sætte grænser for den globaliserede økonomi og derfor er screeningsordningen alene et værktøj,
der først opnår reel værdi, når ordningen bliver taget i anvendelse med de mulige politiske
konsekvenser, der deraf kan følge. Den sikkerhedspolitiske kontekst udgøres af militær oprustning,
tiltagende trusler, øget spionage og tyveri af teknologi, stigning i undergravende angreb i de
nationale informationsrum og brug af økonomiske sanktioner som straf for politiske handlinger. I
lyset heraf er det afgørende at huske på, at screeningsordningen alene skaber fundamentet for den
helt afgørende udøvelse af sikkerhedspolitisk realisme og mod.
Overordnede kommentarer til udkastet
Der er foretaget et omfattende forarbejde i form af arbejdsgruppens rapport samt bemærkninger til
lovforslaget, der er bevidst om problemstillingerne i balanceakten, der skal placere et
sikkerhedspolitisk værn midt i markedslogikken. Danmark ønsker at være åben for udenlandske
direkte investeringer og samtidigt afværge farlige aktiviteter. Udkastet forsøger at ramme balancen
ved at indføre en tilladelsesordning til investeringer m.v. indenfor særligt følsomme sektorer og
ellers en frivillig anmeldelsesordning baseret på særlige kriterier for investeringen samt at begge
ordninger gælder for visse særlige økonomiske aftaler. Denne kombination vurderes umiddelbart at
være en robust tilgang under forudsætning af, at lovudkastets bemyndigelsesbestemmelser udfyldes
i overensstemmelse med rapportens og bemærkningernes generelt set brede tilgang til kritiske
sektorer og aktiviteter samt baserer sig på de fremsatte definitioner af national sikkerhed og
offentlig orden. Dog er der også grund til mere specifikke kommentarer.
Kritisk mangel: Retrospektiv screening er ikke muligt
Det forekommer fundamentalt kontraproduktivt, at lovudkastet eksplicit afholder
screeningsordningen fra at forholde sig til de erhvervelser, der ligger til grund for at ordningen bliver
Mi rapport for Ce ter for Militære Studier præse terer de e ye ko fliktsituatio :
Når Hydra angriber:
Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred
https://cms.polsci.ku.dk/publikationer/naar-hydra-
angriber-hybrid-afskraekkelse-i-graazonen-mellem-krig-og-fred/download-cms-
rapport/CMS_Rapport_2019__2_-_N_r_hydra_angriber_-
_hybrid_afskr_kkelse_i_gr_zonen_mellem_krig_og_fred.pdf
1
1
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0043.png
etableret.
Udkastet foreslår, at lo e træder i kraft . juli
, for der ed
vil hensynet til
national sikkerhed og offentlig orden kunne varetages på det tidligst mulige tidspunkt. Det tidligst
mulige tidspunkt bør tillade sikring af national sikkerhed og offentlig orden med tilbagevirkende
kraft.
Jyllands-Posten/Finans har eksempelvis gennem en kortlægning af investorer med base i Kina og
Hongkong optalt ejerandele i 365 danske virksomheder
2
, der viser en klar overvægt af investeringer i
danske teknologivirksomheder (se nedenstående figurer).
3
Det kinesiske kommunistpartis
militærstrategi, Militær-Civil-Fusion, benytter investeringer og samarbejder med udenlandske
aktører til at opruste militært og skabe samt øge den type strategiske afhængigheder på globalt
plan, som screeningsordningen netop tager sigte på. Jeg vil her anbefale, at man orienterer sig i min
kronik i Politiken, der udreder problemstillingerne.
4
I Sverige har Totalförsvarets forskningsinstitut
lavet en lignende kortlægning, der går tilbage til 2002 og finder i alt 65 kinesiske opkøb af interesse.
5
Nødvendigheden af det retrospektive aspekt af ordningen er åbenbar, da der allerede findes massive
udenlandske direkte investeringer i Danmark, der ville falde ind under screeningsordningen, hvis den
havde været gældende tidligere.
S ree i gsord i ge s for ål o
at sikre, at udenlandske direkte
investeringer m.v. ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlige orden i Danmark
gennem screening og eventuelt indgreb overfor sådanne investeringer m.v.
ka
derfor ikke til fulde
opfyldes uden mulighed for at undersøge allerede indgåede og pågående aktiviteter.
2
Se listen: Her er virksomhederne med kinesiske ejere
https://finans.dk/erhverv/ECE12408212/se-listen-
her-er-virksomhederne-med-kinesiske-ejere/
3
Kinesere går efter danske teknologivirksomheder
https://finans.dk/tech/ECE12404686/kinesere-gaar-efter-
danske-teknologivirksomheder/
4
Forsker slår alarm: Drop nu naiviteten. Kina er vores globale rival
–
det nytter ikke noget, vi forærer dem
vores viden og forskning
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7853902/Drop-nu-naiviteten.-Kina-er-vores-
globale-rival-%E2%80%93-det-nytter-ikke-noget-vi-for%C3%A6rer-dem-vores-viden-og-forskning
5
Kartläggning av kinesiska bolags-förvärv i Sverige
https://www.foi.se/nyheter-och-press/nyheter/2019-11-
29-kartlaggning-av-kinesiska-bolagsforvarv-i-sverige.html
2
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0044.png
Den øgede offentlighed om eksempelvis kinesiske virksomheders bånd til det kinesiske militær
6
stiller allerede indgåede aftaler i et mere kritisk lys
i forlæ gelse af udkastets fokus på
militær
endelig anvendelse
dual use-forståelse skal klart ud ides fre adrettet og
anvendelse i
forbindelse med krænkelse af menneskerettigheder, demokratiske principper eller ytringsfrihed
.
Det må derfor anbefales, at loven giver mulighed for at screene med tilbagevirkende kraft fra før
lovens ikrafttræden og at tilladelsesordningen gøres gældende for de særligt følsomme sektorer
med tilbagevirkende kraft.
Ligeledes bør der ikke fastsættes nogen tidsfrist for, hvor længe efter erhvervelsen
screeningsordningen kan tages i brug (eksempelvis de nævnte 5 år i udkastet). Det vil underminere
ordningens helt nødvendige tilpasningsdygtighed i forhold til ændrede trusselsbilleder og nye
informationer. Dette berøres også i udkastet i forhold til tilbagekaldelse af tilladelse i tilfælde, hvor
en investor kan gå fra at være ukritisk til kritisk.
Kritisk mangel: Screening af forskningsområdet
Det udestår ifølge udkastet, hvorvidt forsknings- eller uddannelsesinstitutioner skal inddrages under
lovens anvendelsesområde og der gøres ligeledes opmærksom på det arbejde, som
forskningsministeren har sat i gang via
Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og
innovationssamarbejde
7
og udvalgets kommissorium.
8
Det er uholdbart, hvis screeningsordningen ikke finder anvendelse på forskningsinstitutioners
samarbejder. Henvisning til ovennævnte udvalgs arbejde er utilfredsstillende, da
screeningsordningens formål og udvalgets kommissorium på ingen måde overlapper. Kommissoriet
sætter eksplicitte grænser for udvalgets arbejde, der står i kontrast til screeningsordningens
indgribende natur:
Ud alget
skal ikke hindre eller besværliggøre internationalt samarbejde, men understøtte en mere
nuanceret tilgang, en øget opmærksomhed på risici og en fælles forståelse af forholdsregler og
a s ar.
Der kan således ikke forventes anden sektorregulering fra dette udvalgs arbejde.
9
I løbet af 2020 har danske medier afdækket betydelige forskningssamarbejder med kinesiske
partnere, der enten direkte eller indirekte er under indflydelse af det kinesiske militær og hvor
forskningen kan bidrage til både militær brug og menneskerettighedskrænkelser.
10
I Australien pågår
DOD Releases List of Additio al Co pa ies, i A orda e ith Se tio
7 of FY99 NDAA
https://www.defense.gov/Newsroom/Releases/Release/Article/2328894/dod-releases-list-of-additional-
companies-in-accordance-with-section-1237-of-fy/
7
Ud alg o ret i gsli jer for i ter atio alt forsk i gs- og i o atio ssa ar ejde
https://ufm.dk/forskning-
og-innovation/rad-og-udvalg/andre-udvalg-og-fonde/udvalg-om-retningslinjer-for-internationalt-forsknings-
og-innovationssamarbejde
8
Ko
issoriu for Ud alg o ret i gsli jer for i ter atio alt forsk i gs og i o atio ssa ar ejde
https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/andre-udvalg-og-fonde/udvalg-om-retningslinjer-for-
internationalt-forsknings-og-innovationssamarbejde/kommissorium
9
Nu reagerer staten på danske universiteters kontroversielle samarbejde med kinesere
https://politiken.dk/indland/art7908529/Nu-reagerer-staten-p%C3%A5-danske-universiteters-kontroversielle-
samarbejde-med-kinesere
10
Se la dt a det Politike s artikelserie Farlig ide :
https://politiken.dk/tag/main/Farlig_viden
og Jyllands-
Poste s dæk i g her:
Blod indsamlet af sortlistet kinesisk politimyndighed brugt i dansk forskning
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12261964/blod-indsamlet-af-sortlistet-kinesisk-politimyndighed-brugt-
i-dansk-forskning/
6
3
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0045.png
der et intensivt efterretningsarbejde med at undersøge i hvilken grad universitetssektoren er
infiltreret og udbyttet af Kina til blandt andet militær oprustning og våbenudvikling.
11
Hvis screeningsordningens formål skal opfyldes, kan det ikke ske uden at dække forskningsområdet.
Udkastet nævner joint ventures i relation til forskning, men stadig under betingelse af, at loven
overhovedet finder anvendelse.
Det må derfor anbefales, at screeningsordningen eksplicit dækker forskningsområdet og at den
retrospektive screening også finder sted her.
Tilskud og gaver fra udenlandske virksomheder til dansk forskning bør ligeledes være omfattet, da
screening vil kunne vurdere, om eksempelvis andre stater via disse goder udliciterer meget
specifikke forskningsproblemer relatereret til våbenudvikling eller lignende.
Kritisk mangel: Screeningsordningen gælder ikke Rigsfællesskabet
Det anføres i udkastet, at screeningsordningen ikke gælder for Færøerne og Grønland og at
regulering af investeringer i Grønland og Færøerne er særanliggende. Samtidig er Rigsfællesskabets
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ikke hjemtaget fra det danske parlament og dermed afgøres
disse spørgsmål på Christiansborg under behørig inddragelse af Rigsfællesskabets parter. Da
motivationen bag og formålet med screeningsordningen er af udpræget sikkerhedspolitisk natur
efterlader udkastets geografiske afgrænsning screeningsordningen i et politisk og juridisk limbo.
Screeningsordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland, men den gælder måske alligevel, hvis
der er et sikkerhedspolitisk spørgsmål på spil, hvilket til gengæld ikke kan hverken opfanges eller
efterforskes af egen drift ved hjælp af screeningsordningen, da den jo ikke gælder de andre dele af
Rigsfællesskabet. En uholdbar situation.
Ét af de mest fremtrædende eksempler på problemstillingen er udbudsprocessen om udvidelse af
Grønlands lufthavnskapacitet, hvor det kinesiske statsejede selskab China Communications
Construction Company (CCCC) blev prækvalificeret. De dybere problemstillinger har jeg forsøgt at
udrede i en artikel hos Ræson.
12
Efter at denne proces fandt en løsning
13
uden CCCC, har det
amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, offentliggjort en liste over kinesiske firmaer, der er
under direkte eller indirekte kontrol af det kinesiske militær og hvor CCCC optræder.
14
Dermed ville
processen klart falde under screeningsordningens anvendelsesområde. Hverken Grønland eller
Færøerne har selvstændige ressourcer til at gennemføre de nødvendige efterforskninger og er i
politisk anspændte situationer også sårbare. De har desuden heller intet selvstændigt
investeringsscreeningsværn. Dette eksempel understreger nytteværdien af, at screeningsordningen
kan finde anvendelse i hele Rigsfællesskabet.
Det må derfor anbefales, at screeningsordningen finder anvendelse i hele Rigsfællesskabet, hvilket
den per den sikkerhedspolitiske definition principielt vil gøre uanset om det nedskrives i loven eller
Australia u i ersities’ se ret ties to Chi a to e i estigated
https://www.news.com.au/finance/economy/australian-economy/australian-universities-secret-ties-to-china-
to-be-investigated/news-story/23c0e4bc3776b26f91037ff814be96b8
12
Kina har store ambitioner om strategiske investeringer i Grønland. Ser vi en vasalstat i vente?
https://www.raeson.dk/2018/ph-d-andre-ken-jakobsson-kina-har-store-ambitioner-om-strategiske-
investeringer-i-groenland-ser-vi-en-vasalstat-i-vente/
13
Nye lufthavne i Grønland bliver realitet midt i politisk drama
https://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-
lufthavne-i-gronland-bliver-realitet-midt-i-politisk-drama
14
Trump administration says Sinochem and others backed by Chinese military
https://www.reuters.com/article/us-usa-china-military-idUSKBN25O2PT
11
4
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0046.png
ej. Forhandlinger med andre ministerier om tilladelse, mitigerende tiltag eller forbud bør i tilfælde
involverende Grønland eller Færøerne i så fald involvere relevante ministerier fra henholdsvis
Grønland eller Færøerne.
Kritisk mangel: Udkastet dækker ikke i tilstrækkelig grad sikkerhedstruende indsigt
I forlængelse af den ovenfor nævnte nye stormagtskonkurrences udvidelse af kamprummet og
militarisering af det civile rum via eksempelvis den kinesiske Militær-Civil-Fusion, så forekommer
udkastet mangelfuldt i forhold til sikkerhedstruende indsigt. Lederen af USA's nationale
efterretningstjeneste, John Ratcliffe, har for nyligt advaret
od Ki as
rob, replicate and replace -
strategi (stjæl, kopiér og erstat), der gennem industrispionage skubber amerikanske firmaer ud af
det globale marked.
15
Ligeledes har Forsvarets Efterretningstjeneste for nyligt advaret mod visse
typer af samarbejde med Kina og den viden, disse partnerskaber kan udstyre Kina med
i e glo al
ærdika p
.
16
Dermed er det afgørende at holde for øje, at sikkerhedstruende indsigt skal sættes
ind i en større ramme end alene eksempelvis industrispionage, men handler om at støtte eller
svække politiske og værdimæssige nationale og internationale regimer og ultimativt allianceforhold
og militær magtbalance.
Udkastet anfører følgende:
Eksempelvis vil mekanismen ikke omfatte Greenfield-investeringer eller dispositioner, hvorved en
udenlandsk aktør opnår indsigt og ikke kontrol eller indflydelse over en enhed. Indsigt i sig selv kan
udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, da en udenlandsk aktør herved
får adgang til viden eller information om eller fra den danske enhed. Indsigten kan bruges i spionage
øjemed. Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen opnår en
sikkerhedstruende indsigt i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig
indflydelse i den danske virksomhed, omfattes ikke af krav om tilladelse.
Og videre om særlige økonomiske aftaler:
Tilfælde, hvor den udenlandske aktør ved samarbejdet eller aftalen opnår en sikkerhedstruende
indsigt i den danske virksomhed, men ikke i øvrigt opnår kontrol eller betydelig indflydelse i den
danske virksomhed, omfattes ikke af krav om tilladelse.
Sikkerhedstruende indsigt bør især indtænkes i sammenhæng med bemyndigelsesbestemmelsen i §
6, stk. 2, der skal definere særligt følsomme sektorer og aktiviteter, herunder som anført:
…kritisk
teknologi, som ikke er omfattet af våbeneksportreglerne eller opført i dual-use
forordningens kontrolliste, men som har et lignende kritisk potentiale. Der kan f.eks. være tale om
nyudviklet teknologi, som på nuværende tidspunkt ikke er, men påtænkes omfattet af
eksportkontrolreglerne f.eks. inden for områderne for kunstig intelligens, robotteknologi, 3D-print,
luft- og rumfart og energilagring og kvante- og nuklearteknologi.
Det anføres i udkastet, at sikkerhedstruende indsigt, der som nævnt ovenfor ikke dækkes af udkastet
i sin nuværende form, vil være omfattet af Lov om forretningshemmeligheder
17
, men det må anses
for at være utilstrækkeligt, da denne lov ikke har samme forebyggende effekt, som
15
China Is National Security Threat No. 1
https://www.wsj.com/articles/china-is-national-security-threat-no-
1-11607019599
16
Dansk spionchef: Pas på med at hjælpe Kina i global værdikamp
https://jyllands-
posten.dk/indland/ECE12289832/dansk-spionchef-pas-paa-med-at-hjaelpe-kina-i-global-vaerdikamp/
17
Lo o forret i gshe
eligheder
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/309
5
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0047.png
screeningsordningen og dermed vil den sikkerhedstruende indsigt kunne erhverves og først derefter
straffes bagudrettet.
Det må derfor anbefales, at der i videst muligt omfang afsøges mulighed for at inddrage risici alene
for sikkerhedstruende indsigt (uden tærskel for kontrol og indflydelse) under kravet om tilladelse i
særligt følsomme sektorer.
Kritisk mangel: Aktiv kontrolmekanisme
Udkastet gør det til den udenlandske investors ansvar at overholde tilladelseskravet for
investeringer i særligt følsomme sektorer og visse særlige økonomiske aftaler. Derfor vil der være
tilfælde, hvor en sådan overholdelse ikke sker grundet uvidenheden eller overlagt bedrag. Den
samme udfordring vil være sig gældende for de frivillige ordninger. Der er således behov for en aktiv
kontrolmekanisme, der kan fange både åbenlyse brud på loven, men også relevante aktiviteter af
mulig interesse. Dette er ifølge udkastet ikke muligt i dag:
Styrelse får ikke lø e de oplys i ger o alle ude la dske i esteri ger i la det, so er o fattet af
loven, og har derfor ikke mulighed for løbende at overvåge om der gennemføres investeringer uden
tilladelse
i strid ed lo e .
I stedet bemærkes det, at undersøgelser kan anspores gennem oplysninger fra
efterretningstjenesterne, mediehistorier eller fra andre myndigheder.
Dette forekommer ikke som en optimal proces og bør derfor strømlines. Jævnfør ovenstående
journalistiske dækning af kinesiske investeringer i Danmark, så har Jyllands-Posten/Finans ved hjælp
af erhvervsdatabasen BiQ kortlagt en formentligt stor andel af disse relevante aktiviteter. BiQ kan
ifølge deres hjemmeside levere en sådan oversigt ved at benytte oplysninger fra bl.a.
Erhvervsstyrelsen selv og Statstidende.
18
Der findes således offentligt tilgængelige data, der også kan
beriges med data fra lukkede systemer og dermed også facilitere retrospektive screeninger.
Det må derfor anbefales, at Erhvervsstyrelsen arbejder hen imod at kunne foretage aktiv kontrol
gennem brugen af data
–
også fra eksempelvis det europæiske selskabsregister. Relevante data og
redskaber må formodes også at kunne findes i processerne, der faciliterer kontrolmekanismer til
bekæmpelse af terrorfinansiering og hvidvask. Udkastet nævner selv muligheden for at anvende
større revisionsvirksomheder med repræsentationer i berørte lande.
En datadrevet tilgang som aktiv kontrolmekanisme vil være oplagt til automatisering og dermed
sænke byrden ved screeningsundersøgelser.
Kritisk mangel: Fast ejendom dækkes ikke
Udkastet gør klart, at lo e ikke o fatter
almindelig samhandel med udlandet eller udlændinges
erhvervelse af fast ejendom i Danmark.
Med ta ke på Da arks helt e trale geopolitiske pla eri g
i forhold til Østersøen, det høje Nord og Arktis og eventuelt konflikt i disse områder, vil det ud fra en
sikkerhedspolitisk vurdering være helt nødvendigt at inddraget fast ejendom i screeningsordningen.
Finland har foretaget et indgreb mod en formodet russisk militær brug af privat finsk territorium i
2018.
19
Forsøget på kinesisk erhvervelse af den grønlandske flådestation Grønnedalen er et analogt
eksempel.
O
BiQ
https://www.biq.dk/info/om_biq
On a Tiny Finnish Island, a Helipad, 9 Piers
—
and the Russian Military?
https://www.nytimes.com/2018/10/31/world/europe/sakkiluoto-finland-russian-military.html
; Raids On
18
19
6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0048.png
Det må derfor anbefales, at fast ejendom dækkes af screeningsordningen og tager udgangspunkt i
arbejdsgruppens præsentation af finsk lovgivning:
Tilladelse til erhvervelse af en ejendom gives efter loven, når erhvervelsen ikke vurderes at
vanskeliggøre organiseringen af landets forsvar, overvågningen og beskyttelsen af den territoriale
integritet, sikring af grænsebevogtningen, grænsesikkerheden eller nødforsyningen. Vurderingen vil
efter det oplyste knytte sig til bl.a. ansøgerens person eller sammenslutningens karakter, men også
den påtænkte anvendelse af ejendommen. F.eks. vil en erhvervelse af fast ejendom i et område, der
er væsentligt med tanke på den nationale sikkerhed for et formål, som ejendommen ikke fremstår
egnet til, eller som den fremstår mindre egnet til, ikke anses for sædvanlig.
Russia-Linked Island Properties Set Finland Abuzz
https://www.rferl.org/a/raids-on-reportedly-russia-linked-
island-properties-sets-finland-abuzz/29509255.html
7
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0049.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Sendt til:
[email protected], [email protected] og [email protected]
Kopi til:
[email protected]
5. januar 2021
J.nr. 2020-11-0537
Dok.nr. 297440
Sagsbehandler
Rasmus Arslev
Høring over udkast til forslag til investeringsscreeningsloven
1.
Ved brev af 9. december 2020 har Erhvervsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investe-
ringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven).
2.
Det fremgår af udkastets generelle bemærkninger punkt seks, at Erhvervsstyrelsen efter
vedtagelsen af den foreslåede lov vil kunne basere sin behandling af personoplysninger på
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
Det følger, af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at en behandling af perso-
noplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt.
Erhvervsstyrelsen bør overveje om den behandling af personoplysninger, som er omfattet af
artikel 6, kan ske med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e.
3.
Det fremgår af udkastets § 30, at Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre en række oplysnin-
ger, blandt andet kan styrelsen på sin hjemmeside offentliggøre en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning. I den forbindelse kan navnet på den udenlandske inve-
stor fremgå af offentliggørelsen.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 30 i udkastet, at:
”Offentliggørelsen skal overholde EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, herunder navnlig retten
til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger. For så vidt angår perso-
noplysninger skal vurderingen af offentliggørelsen foretages i henhold til databeskyttelsesforordningens
regler og databeskyttelseslovens regler.”
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Datatilsynet bemærker, at oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder anses for at være
personoplysninger og falder ind under databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordnin-
gens almindelige anvendelsesområde.
Datatilsynet har noteret, at offentliggørelse vil ske med hjemmel i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6 og databeskyttelseslovens § 8.
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Datatilsynet skal herudover gøre opmærksom på, at det fremgår af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra e, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til
de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbevaringsbegrænsning«).
Datatilsynet henstiller derfor, at Erhvervsstyrelsen tager stilling til længden af offentliggørel-
sesperioden for eventuelle personoplysninger.
4.
Datatilsynet bemærker, at udkastet indeholder flere bemyndigelsesbestemmelser.
Datatilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at det følger af databeskyttelseslovens §
28, at Datatilsynets udtalelse skal indhentes i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, be-
kendtgørelser mv., som har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger.
Datatilsynet forventer dermed at blive hørt forud for udstedelse af eventuelle bekendtgørelser,
som indebære behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Rasmus Arslev
Side 2 af 2
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0051.png
Anna Haugsted Dehn
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Birgitte Spühler Hansen
14. januar 2021 09:42
Anna Haugsted Dehn
VS: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark. Høringsfrist 6. januar 2021
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
18. december 2020 08:35
Til:
Nikolaj Slot Simonsen <[email protected]>
Cc:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>
Emne:
Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. Høringsfrist 6.
januar 2021
Erhvervsstyrelen har den 9. december 2020 sendt forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark i høring.
Styrelse/Ministerium har [indsæt dato] sendt x (titel på lovforslag/bekendtgørelse) i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Direktionssekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>
Sendt:
9. december 2020 15:08
Cc:
Nikolaj Slot Simonsen <[email protected]>; Victor Kjær <[email protected]>
Emne:
Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. Høringsfrist 6.
januar 2021
1
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0052.png
Hermed sendes udkast til lovforslag om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven) i høring.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest onsdag den 6.
januar 2021.
Høringssvar bedes sendt pr. mail til:
Specialkonsulent Nikolaj Slot Simonsen
[email protected],
tlf. 3529 1902
Chefkonsulent Birgitte Spühler Hansen
[email protected],
tlf. 3529 1573
Kontorchef Victor Kjær
[email protected],
tlf. 3529 1014
Høringsmaterialet er desuden tilgængeligt på
www.høringsportalen.dk
Med venlig hilsen
Birgitte Spühler Hansen
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Global handel og sikkerhed
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291573
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0053.png
Anna Haugsted Dehn
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Birgitte Spühler Hansen
14. januar 2021 09:37
Anna Haugsted Dehn
VS: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark. Høringsfrist 6. januar 2021
Fra:
Aase Asmussen <[email protected]>
Sendt:
5. januar 2021 05:55
Til:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>
Emne:
SV: Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark.
Høringsfrist 6. januar 2021
FA takker for høringen og henviser til Finans Danmarks bemærkninger.
Med venlig hilsen
Aase Asmussen
Advokatsekretær
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1620
Amaliegade 7
1256 København K
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Fra:
Birgitte Spühler Hansen <[email protected]>
Sendt:
9. december 2020 15:08
Cc:
Nikolaj Slot Simonsen <[email protected]>; Victor Kjær <[email protected]>
Emne:
Høring - Forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark. Høringsfrist 6.
januar 2021
Hermed sendes udkast til lovforslag om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven) i høring.
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest onsdag den 6.
januar 2021.
Høringssvar bedes sendt pr. mail til:
Specialkonsulent Nikolaj Slot Simonsen
[email protected],
tlf. 3529 1902
Chefkonsulent Birgitte Spühler Hansen
[email protected],
tlf. 3529 1573
Kontorchef Victor Kjær
[email protected],
tlf. 3529 1014
Høringsmaterialet er desuden tilgængeligt på
www.høringsportalen.dk
Med venlig hilsen
Birgitte Spühler Hansen
1
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0054.png
Chefkonsulent
ERHVERVSSTYRELSEN
Global handel og sikkerhed
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291573
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0055.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerup Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
E-mail:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325719
MIKL@HU MA NR IGHT S .DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 20/03359 -2
6. J ANUAR 2021
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM SCREENING AF VISSE UDENLANDSKE DIREKT E
INVESTERINGER M.V. I DANMARK
Erhvervsstyrelsen har ved e-mail af 9. december 2020 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven).
Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til styrelsens sagsnummer 2020-12444.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
SPEC IAL KO NS ULE NT
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0056.png
8. januar 2021
Sagsnummer: 2020-12444
Sendt pr. E- mail til:
Nikolaj Slot Simonsen, [email protected]
Birgitte Spühler Hansen, [email protected]
Victor Kjær, [email protected]
Høringssvar til udkast til forslag til lov om screening af visse
udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven)
–
Hi3G Denmark ApS
”Hi3G”
Hi3G har noteret sig, at Erhvervsstyrelsen den 9. december 2020 har sendt
udkast til forslag til Investeringsscreeningsloven i høring.
Hi3G fik den 18. december 2020 frist til at komme med bemærkninger indtil
fredag den 8. januar 2021.
Overordnet set finder Hi3G lovforslaget indgribende i udenlandske investorers
muligheder for at investere i danske virksomheder. Hertil finder Hi3G, at den
gennemgående linje om national sikkerhed og fortrolige oplysninger på flere
punkter gør lovforslaget uigennemskueligt og derved svækker parternes
retssikkerhed.
Generelle bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre, at udenlandske investeringer m.v. ikke
udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Dette foreslås sikret ved at screene og eventuelt nægte tilladelse af investeringer.
Der er tale om et lovforslag, som er yderst indgribende i danske private
virksomheder og deres muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer.
Dette kan vise sig problematisk i en lille åben økonomi som den danske.
Hi3G finder på flere områder lovforslaget uigennemsigtig, hvilket skaber
utryghed og mindsker udenlandske investorers og danske virksomheders
retssikkerhed.
I lovmaterialet er det beskrevet, at der til visse bestemmelser vil blive udstedt
bekendtgørelser, der konkretiserer reglerne yderligere. Hi3G mener, at konkrete
regler skaber transparens, som vil mindske usikkerheden i loven.
Hi3G vil dog fremhæve, at det i høringsmaterialet (side 62) er beskrevet, at
kommende bekendtgørelser kan ændres ud fra ændringer i trusselsbilledet mod
Danmark. Private virksomheder kender ikke til de forhold, der påvirker
trusselsbilledet mod Danmark og henstiller til, at færrest mulige ændringer
foretages i en på flere områder uigennemsigtig lovgivning.
Side 1 af 6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0057.png
8. januar 2021
Trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden
I lovforslagets § 1, som er hovedbestemmelsen, står, at
Formålet med denne lov er
at sikre, at udenlandske direkte investeringer m.v. ikke udgør en trussel mod den
nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark gennem screening og
eventuelt indgreb overfor sådanne investeringer m.v.
Hi3G finder det uklart, hvad der menes med "udenlandske
direkte investeringer
m.v. ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden".
Der er tale om en bred bestemmelse, som regulerer udenlandske direkte
investeringer med videre. Det er uklart hvad der menes med ’med videre’ og
Hi3G skal derfor henstille til, at der indsættes en udtømmende liste eller
eksempler, således, at bestemmelsen gøres skarpere.
I bemærkningerne til § 4 står:
”at
begreberne ”national sikkerhed” og ”offentlig
orden” skal fortolkes strengt, ikke må tjene rent økonomiske interesser
og alene
kan påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod
et grundlæggende samfundshensyn
Hi G’s fremhævning .
Det er Hi3G uklart, hvornår en investering kan udgøre en virkelig og
tilstrækkelig alvorlig trussel mod Danmark.
Begreberne
’national
sikkerhed’ og
’offentlig
orden’ er defineret i § 4.
Definitionen af især
’national sikkerhed’, er
bred og giver Erhvervsstyrelsen
brede beføjelser til at ikke at tillade investeringer, hvor det som selskab er uklart,
hvilke kriterier der er anvendt i afslaget.
Begreberne anvendes gennemgående i loven og f.eks. § 15 indeholder en ikke
udtømmende liste over afgørelseskriterier, men der er tale om overordnede
generelle kriterier, og Hi3G vil anbefale, at det i loven præciseres, at der i skøn
samt afgørelsen af, hvorvidt en investering er en trussel mod national sikkerhed
eller offentlig orden, skal være en konkret trussel og ikke blot en generel og
overordnet trussel.
Hi3G finder det nødvendigt med en sådan præcisering, da en generel og
overordnet trussel vil betyde uforudsigelighed og usikkerhed for eventuelle
udenlandske investorer.
Hi3G mener også, at de brede definitioner ikke er proportionale, og det medfører
uklarhed om, hvad og hvem der er, eller rettere, kan være omfattet.
Investeringernes relation til udlandet
I lovmaterialets side 54-55, der refererer til § 15, stk. 1, nr. 2, punkt b), fremgår
det;
…
af FDI-forordningens bestemmelser, at medlemslandene skal tage behørigt
hensyn til andre landes bemærkninger og bemærkninger fra Kommissionen, hvis en
udenlandsk investering i Danmark vurderes at have betydning for den nationale
sikkerhed eller offentlige orden i det pågældende medlemsland eller EU som helhed.
På denne baggrund finder Erhvervsministeriet, at det ved vurderingen af, om en
investering i Danmark udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig
Side 2 af 6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0058.png
8. januar 2021
orden i Danmark, ligeledes bør indgå, om investeringen kan udgøre en
sikkerhedsmæssig risiko for andre EU-lande eller for venligtsindede eller allierede
lande generelt, og at dette hensyn bør afspejles i de vejledende kriterier, der kan
lægges til grund for en afgørelse.
(Hi3Gs fremhævning).
Hi3G opererer i Danmark, men er en del af en gruppevirksomhed, der har
teleselskaber i flere andre lande, primært EU-medlemsstater.
Hi3G ønsker afklaret, om vurderingen af udenlandske investeringer i f.eks. en
virksomhed som Hi3G vil kunne påvirke Hi3G Access AB i Sverige?
Hi3G kan af lovmaterialet ikke finde svar på, hvordan Erhvervsstyrelsen vil
vurdere, om en udenlandsk investering i et dansk selskab kan udgøre en
sikkerhedsmæssig risiko for en anden EU-medlemsstat som Sverige eller et
tredjeland som England - der heller ikke er med i EFTA?
Hi3G henstiller derfor til, at den understregede tekst ovenfor udgår, så der i
vurderingen af investeringen i den danske virksomhed ikke inddrages
udenlandske forhold, der ikke relaterer til den udenlandske investor.
Tærskelværdi og yderligere investeringer
IT- og teleområdet anses som en kritisk infrastruktur
1
og Hi3G tilhører derfor en
særligt følsom sektor. Hi3G er således underlagt reglerne i lovens kapitel 2 (§§ 5-
9) om den sektorspecifikke screeningsordning.
I lovens § 5, stk. 2 foreslås tærskelværdien for en kvalificeret ejerandel eller
stemmerettigheder sat til 10 %. Hi3G vil fremhæve, at sammen med brede
definitioner på hvilke investeringer, som er omfattet, er denne tærskelværdi lav.
Hi3G henstiller til, at værdien hæves til 25 % og således svarer til
tærskelværdien for den tværsektorielle del (lovens kapitel 3) samt de
selskabsretlige regler om reelle ejere.
Tilbagekaldelse af tilladelse pga. ændrede forhold
I tilfælde af at
Ӿndrede
forhold” medfører alvorlige trusler mod national
sikkerhed eller offentlig orden, kan Erhvervsministeriet tilbagekalde en tilladelse
efter § 9, stk. 1, jf. § 9, stk. 7.
Det er uklart, hvad der menes med ændrede forhold, herunder om det er den
danske virksomheds forhold, den udenlandske investors forhold eller
eksempelvis overordnede nationale eller udenlandske forhold.
Det er således uklart og usikkert, om det er forhold, som den udenlandske
investor selv kan påvirke eller om det er udefrakommende forhold, som
investoren ikke kan påvirke.
1
Kritisk national infrastruktur, PET:
https://www.pet.dk/Forebyggende%20Afdeling/Kritisk%20national%20infrastruktur.aspx
Side 3 af 6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0059.png
8. januar 2021
Hvis udefrakommende forhold, som investoren ikke kan påvirke, kan medføre
tilbagekaldelse af en tilladelse, vil det betyde en væsentlig usikkerhed og være i
strid med den retssikkerhed, som en udenlandsk investor bør kunne forvente
ved en investering i en dansk virksomhed.
Hi3G henstiller derfor til, at det klart og utvetydigt fremgår af lovteksten, hvilke
konkrete ændrede forhold, som kan medføre en tilbagekaldelse af en tilladelse.
Ikrafttrædelse og ændrede forhold i investeringen
Det fremgår af lovens § 5, stk. 4, at forøgelser af andelen fra 10 % til 20 %, 1/3,
50 %, 2/3 eller 100 % af ejerandelen eller stemmerettighederne i den danske
virksomhed, skal forhåndsgodkendes.
Det foreslås i § 50, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Det fremgår direkte af § 50, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
udenlandske investeringer m.v., der er gennemført inden lovens ikrafttrædelse.
HI3G ønsker at vide om hele eller dele af en investering er omfattet af loven, hvis
den første del af investeringen er foretaget før lovens ikrafttræden, og den anden
del af investeringen er foretaget efter ikrafttrædelse.
Eksempel: Hvis en udenlandsk investor, har foretaget en investering i en
virksomhed i en særlig følsom sektor inden den 1. juli 2021 (forventet
ikrafttrædelsestidspunkt), udvider sin investering og dermed sin ejerandel fra
eksempel 50% til 70%, efter at loven er trådt i kraft.
•
Vil hele investeringen på 70% være omfattet af loven og kræve tilladelse eller
kun de sidste 20%?
•
Vil hele investeringen fremadrettet være underlagt kontrol og tilsyn og
kunnet krævet afviklet v ed ændringer i trusselsbilledet eller er det kun
investeringen foretaget efter lovens ikrafttræden?
Hi3G mener, at dette bør klarlægges for at sikre klarhed omkring en investors til
enhver tid værende retssikkerhed og forudsigelighed omkring investeringen.
Ekspropriation
I lovforslagets § 21, stk. 2, tages der stilling til, at der skal ydes fuld erstatning i
tilfælde af afgørelser, der efter loven udgør et ekspropriativt indgreb.
Hi3G finder det dog uklart, hvornår der er tale om ekspropriation, og hvordan
grundlovens
begreb ”fuldstændig erstatning” skal forstås i forbindelse med
ekspropriation efter lovforslaget.
Det fremgår af bemærkningerne (side 145), at
Navnlig det forhold, at påbud om
afvikling af en investering efter lovforslagets § 19 er begrundet i hensyn til den
nationale sikkerhed og offentlige orden må antages at tale med en vis vægt imod, at
der vil være tale om ekspropriation.
(Hi3Gs understregning)
Side 4 af 6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0060.png
8. januar 2021
Hi3G finder, at bestemmelsen om ekspropriation ikke sikrer en proportional
balance mellem statens sikkerhed og hensynet til den enkelte investors
ejendomsret og investeringer.
Det
er i bemærkningerne side 1
må forstås i vid betydning.
beskrevet, at ”ejendom” i grundlovens § 7
Hi3G kan ikke læse ud af lovmaterialet hvilke investeringer, aftaler etc., som
Erhvervsstyrelsen/Erhvervsministeriet mener kan være omfattet af eventuel
ekspropriation. Hi3G ønsker lovbemærkningerne præciseret på dette område.
Hi3G kan ikke af lovmaterialet finde, hvordan en
”fuldstændig erstatning”
jf. § 21,
stk. 2, vil blive opgjort. Hi3G beder derfor Erhvervsstyrelsen tage stilling til,
hvilke elementer af en investering, tabt indtjening og andre omkostninger, som
skal inddrages.
Hi3G henstiller derfor til, at det eksplicit præciseres i lovbemærkningerne
hvilken ejendomsret der er omfattet af ekspropriation samt hvordan en
”fuldstændig
erstatning”
opgøres.
Lukket domstolsprøvelse
Det fremgår af lovforslagets § 40 at
Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens
afgørelser efter denne lov kan alene indbringes for domstolene.
I lovudkastets § 42, stk. 2, fremgår det, at retten beskikker en særlig advokat til
at varetage partens interesser.
I lovudkastets § 44, stk. 1, fremgår det, at
”Den
del af et retsmøde, der angår, eller
hvor der fremlægges eller behandles oplysninger omfattet af § 38, stk. 2, og som
ikke er omfattet af en afgørelse efter § 43, stk. 2, holdes for lukkede døre. I denne
del af et retsmøde deltager den særlige advokat beskikket efter § 42, stk. 2, men
ikke parten og dennes advokat.” (Hi3Gs understregning).
Hi3G mener, at dette svækker parternes retssikkerhed og mener, at lovudkastet
skal tilrettes således, at der gives parten mulighed for fuld partsrepræsentation
ved egen advokat.
Det forhold, at parten ikke selv må lade sig repræsentere,
men skal anvende en særlig udpeget sikkerhedsadvokat, der ikke
må dele fortroligt materiale med parten, vil gøre det nærmest
umuligt for parten at bidrage til sagens oplysning.
I forbindelse med prøvelse af en afgørelse er det afgørende, at partens advokat i
det mindste har fuld indsigt i grundlaget for afgørelsen, og at sagen kan drøftes
med parten
–
også når advokaten har fået indsigt i fortroligt materiale. Det bør
derfor kun være indholdet af de fortrolige oplysninger om statens sikkerhed, der
ikke må drøftes med parten. I det omfang, parten har sikkerhedsgodkendt
Side 5 af 6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0061.png
8. januar 2021
personale, bør det desuden være muligt at drøfte sådanne oplysninger med
disse.
Hi3G henstiller således til, at lovudkastet skal tilrettes således, at der gives en
part mulighed for fuld partsrepræsentation ved egen advokat.
Med venlig hilsen,
Christian Poulsen
Regulatorisk ekspert
[email protected]
(+45) 31 20 01 05
Side 6 af 6
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0062.png
CHINESE CHAMBER OF COMMERCE IN DENMARK
From
Chinese Chamber of Commerce in Denmark(CCCD)
Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N
To whom it may concern,
The Chinese Chamber of Commerce in Denmark is a non-profit, non-
governmental organization representing Chinese enterprises who are operating
business in Denmark.
Subject: CCCD comments to
Investeringsscreeningsloven
CCCD would send the comments to draft bill on screening of certain foreign
direct investments, etc. in Denmark (Investment Screening Act)
“lov
om
screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark
(Investeringsscreeningsloven)”.
The draft
( Page9,§15 2) (b))
distinguish allies, friendly countries, etc. Such
criteria clearly constitutes discrimination on the basis of the nationalities of the
companies. The criterion is furthermore very vague and therefore appears
unpredictable and could lead to random decisions. Our members, the Chinese
investors are very concerned about it.
With our knowledge of Danish law, we question if there is legal basis for
exemptions from the legal guarantees of non-discrimination in international
law. We therefore strongly encourage the authority to eliminate the
discriminatory parts of the draft law.
Best regards.
John Liu
Secretary in General
Chinese Chamber of Commerce in Denmark (CCCD)
05.01.2021
1
 L 191 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2351022_0063.png
CHINESE CHAMBER OF COMMERCE IN DENMARK
2