Kulturudvalget
Til:
Dato:
Kulturministeren
22. april 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 205
Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Implementering af dele af direktiv om
ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og direktiv om regler
for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og
radioselskabernes onlinetransmissioner og retransmissioner af tv- og radioprogrammer
m.v.).
Af kulturministeren (Joy Mogensen)
Spørgsmål 10
Ministeren bedes oplyse, hvad der har motiveret følgende ændring i L 205 angående
EU-direktivets artikel 17 om ophavsret af 17. april 2019, siden kulturministeriets sendte
lovudkastet i høring til lovforslag 205 om ophavsret, og forslaget blev fremsat 26. marts:
Lovudkastets § 52 c (dengang § 52 e), stk. 2, 2. pkt. lød: En udbyder af en onlineind-
holdsdelingstjeneste skal indhente tilladelse til brug af rettigheder i henhold til 1. pkt.,
medmindre rettighedshaverne ikke ønsker at give en sådan tilladelse. I L 205 § 52 c, stk.
2. 2. pkt.er det ændret til: En udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste skal søge at
opnå tilladelse fra rettighedshaverne til brug af rettigheder i henhold til 1. pkt., medmindre
rettighedshaverne ikke ønsker at give en sådan tilladelse. Hvis der ikke er givet tilladelse,
finder stk. 4 anvendelse. Ministeren skriver tillige i bemærkningerne, a "Tjenesteudbyder-
ne er ikke forpligtede til at indhente en tilladelse, men er i modsat fald ansvarlige for brug
af værkerne, jf. også den foreslåede § 52 c, stk. 4.”
Med denne ændring vælger ministeren at afvige fra den direktivnære implementering, der
var lagt op til. I direktivets art. 17, stk. 1, 2. afsnit hedder det netop som i lovudkastet: ”En
udbyder af onlineindholdsdelingstjenester skal derfor indhente tilladelse fra de i artikel 3,
stk. 1 og 2, i direktiv 2001/29/EF omhandlede rettighedshavere, f.eks. ved at indgå en
licensaftale, med henblik på at overføre værker eller andre frembringelser til almenheden
eller stille dem til rådighed for almenheden.”. Det bemærkes, at netop denne del af artik-
len er forfattet efter ønske fra den danske regering og danske europa-parlamentarikere.
Herudover bemærkes, at kulturministerens pressemeddelelse fra 25. marts 2021 lyder
som følger: ”Lovforslaget betyder også, at tech-giganter med onlinedelingsplatforme, fx
YouTube, får ansvaret for indholdet på platformen og skal indgå aftaler med rettighedsha-
verne, hvis de vil vise videoer eller musik.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Rohde (UFG).
På udvalgets vegne
Hans Christian Schmidt
1/2