Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
6. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 22. april 2021, efter ønske fra Jens Rohde (UFG),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 10 ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvad der har motiveret følgende ændring i L 205 angående
EU-direktivets artikel 17 om ophavsret af 17. april 2019, siden kulturministeriets
sendte lovudkastet i høring til lovforslag 205 om ophavsret, og forslaget blev fremsat 26.
marts: Lovudkastets § 52 c (dengang § 52 e), stk. 2, 2. pkt. lød: En udbyder af en
onlineindholdsdelingstjeneste skal indhente tilladelse til brug af rettigheder i henhold
til 1. pkt., medmindre rettighedshaverne ikke ønsker at give en sådan tilladelse. I L 205
§ 52 c, stk. 2. 2. pkt.er det ændret til: En udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste
skal søge at opnå tilladelse fra rettighedshaverne til brug af rettigheder i henhold til 1.
pkt., medmindre rettighedshaverne ikke ønsker at give en sådan tilladelse. Hvis der
ikke er givet tilladelse, finder stk. 4 anvendelse. Ministeren skriver tillige i
bemærkningerne, a "Tjenesteudbyderne er ikke forpligtede til at indhente en tilladelse,
men er i modsat fald ansvarlige for brug af værkerne, jf. også den foreslåede § 52 c, stk.
4.” Med denne ændring vælger ministeren at afvige fra den direktivnære
implementering, der var lagt op til. I direktivets art. 17, stk. 1, 2. afsnit hedder det
netop som i lovudkastet: ”En udbyder af onlineindholdsdelingstjenester skal derfor
indhente tilladelse fra de i artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2001/29/EF omhandlede
rettighedshavere, f.eks. ved at indgå en licensaftale, med henblik på at overføre værker
eller andre frembringelser til almenheden eller stille dem til rådighed for almenheden.”.
Det bemærkes, at netop denne del af artiklen er forfattet efter ønske fra den danske
regering og danske europa-parlamentarikere. Herudover bemærkes, at
kulturministerens pressemeddelelse fra 25. marts 2021 lyder som følger: ”Lovforslaget
betyder også, at tech-giganter med onlinedelingsplatforme, fx YouTube, får ansvaret for
indholdet på platformen og skal indgå aftaler med rettighedshaverne, hvis de vil vise
videoer eller musik.
Dok. nr. 21/02751-2