Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
20. maj 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 5. maj 2021, efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 16 ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at hensigten med lovændringen er at sikre, at udenlandske
Tech-giganter, som Amazon, Google, Apple, YouTube m.fl., der ikke har en aftale med
Copydan, skal betale retransmissionsvederlag, hvis de videredistribuerer dansk indhold
og public service?
Svar:
Jeg kan bekræfte
–
som det også er nævnt på side 8 i det kommenterede høringsnotat,
at hensigten med ændringen af ophavsretslovens § 35, stk. 5, er "at ligestille
broadcastere og selvstændige streamingtjenester, således at klareringssystemet i form
af aftalelicensen i § 35 kan finde anvendelse, når streamingtjenester videredistribueres
af andre".
Jeg kan ligeledes bekræfte, hvad der fremgår af pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at udvidelsen af princippet om direct injection (de to økonomiers
princip) "forventes navnlig at få betydning i forhold udenlandske tech-virksomheder,
der udbyder tv-produkter m.v., der indeholder danske public service onlinetjenester".
Joy Mogensen
Dok. nr. 21/03084-2