Kulturudvalget 2020-21
L 205
Offentligt
2378452_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. april 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 7. april 2021, efter ønske fra Kim Valentin (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 9 ad L 205, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan lovændringen kan påvirke konkurrenceforholdet
mellem traditionelle tv-udbydere og eksempelvis udenlandske streamingtjenester på
det danske marked, når de traditionelle tvudbydere pålægges at betale et
retransmissionsvederlag, som streamingtjenesterne ikke selv skal betale og vil
ministeren i den forbindelse redegøre for, om der er regnet på, hvad konsekvenserne
kan blive for det traditionelle tv-marked i form af yderligere cable-cutting og deraf
faldende abonnements- og rettighedsindtægter?
Svar:
Lovforslaget har til formål at sikre, at alle aktører, der deltager i distribution af bl.a.
streamingtjenester, behandles lige.
Formålet er således, at aktører, der opererer på det danske marked, er undergivet ens
konkurrenceforhold, så der fx ikke sker tab af kunder (herunder ved såkaldt cable-
cutting), på baggrund af reguleringsmæssig ulighed mellem fx tech-virksomheder og
traditionelle tv-distributører.
Som nævnt i svaret på spørgsmål 6 anføres det i lovforslagets almindelige
bemærkninger (pkt. 3.2.3):
”Der er ikke med de foreslåede ændringer til § 35 tiltænkt nogle ændringer i
vederlagsniveauet for eksisterende aktører på markedet. Udvidelsen af
princippet forventes navnlig at få betydning i forhold udenlandske tech-
virksomheder, der udbyder tv-produkter m.v., der indeholder danske public
service onlinetjenester.”
Dok. nr. 21/02275-2
L 205 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvordan lovændringen kan påvirke konkurrenceforholdet mellem traditionelle tv-udbydere og eksempelvis udenlandske streamingtjenester på det danske marked, til kulturministeren
Lovændringen finder ikke anvendelse på streamingtjenesternes egne primære
distribution på samme måde som § 35 i øvrigt ikke omfatter en tv-stations primære
udsendelse. Udvidelsen af § 35 til også at omfatte streamingtjenester blev netop
foreslået i 2017 af finansieringsudvalget med henblik på at muliggøre en fornyelse af
markedet for distribution af indhold for at sikre en videreførelse af denne væsentlige
kilde til finansiering af dansk indhold.
I lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 3.2.3) anføres det:
”Kulturministeriet finder det naturligt at udvide aftalelicensen i § 35 til også at
omfatte onlinetjenesteudbydere forstået som selvstændige streamingtjenester.
Herved øges mulighederne for aftaleløsninger på området, hvilket er til fordel
for såvel brugere som rettighedshavere. Et tilsvarende forslag blev stillet i 2017
af Udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduktion.”
Joy Mogensen
Side 2