L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 1
Offentligt

14. april 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2019-60-0035

Dok.:

1927069

Dato:

Kontor:

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)

I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar 2021 til den 24.

marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

AC Akademikerne , Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty Internati-

onal, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten, Ase Lønmodtager,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Civilstyrelsen, CO10,

Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv , Dansk Industri, Dansk Jour-

nalistforbund, Danske Advokater, DM – Dansk Magisterforening, Danske

Medier, Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, De Frie Funktionærer,

DFK, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Den Særlige Klageret, Den Uafhængige Politiklage-

myndighed, Det Faglige Hus, DJØF, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Fi-

nansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FN-Forbundet, Fol-

ketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfælles-

skabet, Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, GRAKOM, HK Dan-

mark, HK Kommunal, HK Landsklubben for Politiet og Anklagemyndighe-

den, HK Landsklubben for Danmarks Domstole, Højesteret, IDA, Institut

for Menneskerettigheder, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde

Universitet, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Institut for

Statskundskab, Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab, Aalborg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Universitet, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Internationale

Rehabilitation Center for Torture Victims, It-tilsynet, Juridisk Institut, Syd-

dansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut,

Aarhus Universitet, Juridisk Videnscenter, Københavns Universitet, Justi-

tia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa),

Landsforeningen for beskikkede advokater, Lederne, LGBT+ Danmark, Li-

gebehandlingsnævnet, Lærernes Centralorganisation, Naalakkersuisut, Of-

fentligt Ansattes Organisationer (OAO), Politidirektørforeningen, Politifor-

bundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigs-

ombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisio-

nen, SMV Danmark, samtlige ministerier, samtlige byretter, Sorenskriveren

på Færøerne, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, Transparency Inter-

national Danmark, Vestre Landsret, Veron, Østre Landsret, og Åbenhed-

stinget.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: AC Akademikerne, Ar-

bejdsretten, Ankestyrelsen, ATP, byretterne, Copenhagen Business School,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Danske Erhvervs-

akademier, Danske Medier, Dansk Magisterforening (DM), Danske Regio-

ner, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fi-

nans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Folketingets Ombudsmand, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pen-

sion, IDA, Institut for Menneskerettigheder, Institut for Statskundskab ved

Aarhus Universitet, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kulturministe-

riet, Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, Landbrug

& Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Ligebehandlingsnævnet, Of-

fentligt Ansattes Organisationer, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Transparency International Danmark, Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Veron, Vestre

Landsret, Åbenhedstinget, Aarhus Universitet og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Arbejdsretten, Den Uafhængige Politianklagemyndighed, Kulturmini-

steriet, Politiforbundet, Københavns Professionshøjskole, Rigsadvoka-

ten, Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

har

ingen bemærkninger til lovudkastet.

Folketingets Ombudsmand

Rigsrevisionen

har ikke behandlet hørin-

gen.

Ligebehandlingsnævnet, Vestre Landsret, Østre Landsret

samtlige

byretter

ønsker ikke at udtale sig om lovudkastet.

2. Generelt

Akademikerne

anser, at lovudkastet overordnet set er udtryk for en velaf-

balanceret implementering af whistleblowerdirektivet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder det beklageligt, at regeringen –

navnlig for så vidt angår udvidelsen af det materielle anvendelsesområde –

har fundet det nødvendigt at fravige det principielle udgangspunkt om, at

EU-lovgivning minimumimplementeres. DA støtter, at regeringen på de øv-

rige områder foreslår minimumsimplementering.

Dansk Energi

er positiv indstillet over for EU-direktivets implementering i

dansk ret, idet det understøtter tillidsvækkende virksomhedskultur, transpa-

rens og ordentlighed i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor.

Dansk Journalistforbund (DJ)

henviser til Åbenhedstingets høringssvar

og erklærer sig enige i den kritik, der fremføres heri.

Danske Medier

ser positivt på tiltag, der kan bidrage til at sikre et grundlag

for demokratisk debat og kontrol, og er derfor som udgangspunkt positive

over for lovudkastet. Danske Medier ønsker dog et større fokus i lovforsla-

get på den grundlovssikrede ytringsfrihed og den adgang, som såvel private

som offentligt ansatte har til at gå til medierne med deres viden om ulovlige

og kritisable forhold på deres arbejdspladser.

Danske Regioner

er af den principielle opfattelse, at EU-ret som hovedre-

gel bør minimumimplementeres. Danske Regioner anser dog hensynet til

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

mere effektiv forebyggelse af seksuel chikane og grov chikane som et aner-

kendelsesværdigt formål og modsætter sig på den baggrund ikke overimple-

menteringen.

DANVA

tilkendegiver at være positivt indstillet over for etablering af

whistleblowerordninger.

Dansk Industri (DI)

støtter generelt op om bæredygtig ansvarlig virksom-

hedsadfærd og beskyttelse af whistleblowere, som indberetter alvorlige

overtrædelser af EU-retten. DI giver samtidig udtryk for, at direktivet på-

lægger mindre virksomheder med flere end 50 ansatte en uforholdsmæssig

stor byrde, som ikke står mål med det forventede antal indberetninger. DI

anbefaler en minimumsimplementering af direktivet og finder det beklage-

ligt, at lovudkastet fraviger dette.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

konstaterer med tilfredshed, at

lovudkastet på en række områder delvist imødekommer de grundlæggende

betragtninger, der blev fremført af FTF, LO og Akademikerne i forbindelse

med høringen over direktivet i 2018.

Forhandlingsfællesskabet

har ikke bemærkninger til lovudkastet, men

henviser til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation

og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisatio-

ner.

Finans Danmark

støtter helt overordnet formålet med lovforslaget og det

bagvedliggende EU-direktiv.

Finansforbundet

finder det afgørende, at lovgrundlaget yder optimal be-

skyttelse af whistleblowere og anfører, at lovforslaget et stykke hen ad vejen

er lykkedes med dette.

IDA

anfører, at der er udført et godt arbejde med at omsætte whistleblower-

direktivet til danske forhold i en operativ form.

Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet

anfører, at instituttet

bakker op om lovudkastet, herunder udvidelsen af gyldighedsområdet ud

over det, som direktivet kræver.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

bemærker, at offentligt ansattes ytringsfrihed generelt er under pres,

og at det er meget positivt, at der foreslås lovgivning om whistleblowerord-

ninger og regler om beskyttelse af whistleblowere, der tillige omfatter al-

vorlige overtrædelser mv. af national lovgivning.

Kommunernes Landsforening

beklager, at der i lovudkastet på en række

punkter er lagt op til en overimplementering og opfordrer til, at Justitsmini-

steriet genovervejer dette.

Københavns Universitet (KU)

bemærker, at den grundlæggende diskus-

sion om behovet for et lovgivningsmæssigt initiativ på retsområdet, for så

vidt er løst med lovudkastet. Det bemærkes desuden, at direktivet og lovud-

kastet på flere vigtige punkter er relativt uklart, hvilket typisk vil være til

skade for whistlebloweren, og at mange af de vurderinger, som er indbygget

i lovudkastet, er vanskelige, selv for jurister.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at der er særlige og velovervejede

grunde til undtagelsesvis at afvige fra princippet om minimumsimplemen-

tering i relation til anvendelsesområdet.

Ledernes Hovedorganisation (LH)

deler regeringens opfattelse af, at sager

om seksuel chikane skal frem i lyset, men støtter ikke lovpligtige whistleblo-

werordninger, idet kulturændring ikke skabes gennem lovændringer. LH

bakker dog fuldt op om interne whistleblowerordninger, da sådanne kan

være et godt redskab til kortlægning og afdækning. LH udtrykker bekym-

ring for, om et lovkrav om whistleblowerordning vil svække forebyggelsen

af seksuel chikane på danske arbejdspladser, og det foreslås derfor, at den

del af lovforslaget, som omfatter seksuel chikane fastsættes til at gælde i en

begrænset tidsperiode i f.eks. fem år fra ikrafttrædelsen.

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO)

henviser til høringssvar fra

Centralorganisationers Fællesudvalg (CFU) og Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH).

Retspolitisk Forening

savner overvejelser over eller forslag til, hvordan

man kan motivere whistlebloweren til at udfylde sin samfundsmæssige

funktion, og anfører, at man med lovforslaget ikke har benyttet lejligheden

til at skabe en mere omfattende og betryggende beskyttelse af whistleblo-

weren i en form, der er mere ukompliceret og overskuelig. Det anføres til-

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

lige, at den foreslåede minimumsimplementering giver en utilstrækkelig be-

skyttelse af whistlebloweren og at det frygtes, at lovforslaget ikke vil få

større praktisk betydning.

Transparency International Danmark (TI-DK)

har overordnet den op-

fattelse, at der er tale om et godt lovforslag, og at der er søgt en fornuftig

balancering af forskellige interesser, som er forbundet med whistleblower-

ordninger. Det bemærkes hertil, at det er vanskeligt at forudse, hvordan lo-

ven kommer til at virke i praksis, hvorfor der opfordres til, at der efter en

periode foretages en evaluering af, om loven virker efter hensigten.

Veron

bemærker, at alle erfaringer viser, at whistleblowing har stor sam-

fundsmæssig værdi og finder, at der med lovudkastet lægges op til en god

og effektiv beskyttelse af de fleste medarbejdere i Danmark. Det anbefales,

at loven på baggrund af indkommende erfaringer revideres inden for tre år

efter lovens ikrafttræden.

Åbenhedstinget

bemærker, at lovudkastet ikke bygger på grundig udred-

ning af gældende ret, og det er vanskeligt ud fra bemærkningerne at vurdere,

hvorvidt lovudkastet ændrer retstilstanden. Efter Åbenhedstingets opfattelse

vil lovudkastet samlet set ikke sikre bedre beskyttelse af whistleblowere.

Åbenhedstinget udtaler generelt set væsentlig kritik af lovudkastet, herunder

i forhold til det snævre anvendelsesområde, omstændelige krav til indberet-

ninger, restriktive betingelser for offentliggørelse og mørklægning af sager.

Justitsministeriet har noteret sig ovenstående bemærkninger til lovforslaget.

3. Lovens anvendelsesområde og definitioner, herunder forholdet til an-

den regulering

3.1 Generelt om lovens anvendelsesområde

Akademikerne

finder det positivt, at lovudkastet foreslår et materielt an-

vendelsesområde, der ligger ud over en minimumsimplementering, men op-

fordrer til, at beskyttelsen ikke begrænses til alvorlige lovovertrædelser. Det

foreslås desuden, at det tilføjes til lovteksten, at alle sager om seksuel chi-

kane og krænkende adfærd er omfattet af lovens anvendelsesområde.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

anfører, at der er tale om en væsentlig

udvidelse af direktivets anvendelsesområde, og at udvidelsen af det materi-

elle område bør udgå eller indskrænkes, herunder eventuelt ved alene at om-

fatte alvorlige lovovertrædelser eller alene seksuel chikane.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker endvidere, at det er problematisk, at

lovforslaget ikke indeholder en liste over, hvilke begivenheder der omfattes

af alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Det anføres i

den forbindelse, at der under alle omstændigheder bør være et bilag eller en

liste, der medtager den lovgivning og de bestemmelser, der er omfattet af

lovens anvendelsesområde.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det bør fremgå eksplicit af lov-

forslaget, at de fagretlige og ansættelsesretlige regler har forrang i tilfælde

af en indberetning, som kan behandles efter disse regelsæt.

finder det positivt, at anvendelsesområdet udvides, men så gerne, at

anvendelsesområdet omfatter alle lovovertrædelser, da det kan være svært

at skelne mellem alvorlige og ikke-alvorlige forhold og mellem alvorlige og

ikke-alvorlige overtrædelser af dansk ret.

Danske Regioner

opfordrer til, at formuleringen ”øvrige alvorlige forhold”

udgår, da formålet med at omfatte seksuel chikane og grov chikane kan op-

nås alene ved at udvide anvendelsesområdet til at omfatte alvorlige lovover-

trædelser. Alvorlige lovovertrædelser er en relativt åben formulering, hvor-

for der er behov for at præcisere og definere formuleringen nærmere enten

i et bilag til loven eller i en vejledning. Danske Regioner opfordrer til, at det

tydeliggøres i loven, at ansættelsesretlige forhold er undtaget fra loven.

Dansk Industri (DI)

anbefaler, at udvidelsen af det materielle anvendelses-

område udgår, da udvidelsen stiller virksomheder og potentielle whistleblo-

were i en meget svær situation, hvor det vil være vanskeligt at bedømme,

om et forhold omfattes af lovens anvendelsesområde. Det gøres gældende,

at det strider imod almindelige retssikkerhedsgarantier at indføre regulering,

der er underlagt straf, men hvor det er uklart, hvad virksomhedernes pligter

er. DI anbefaler dog, at alene seksuel chikane omfattes af lovens anvendel-

sesområde, og alternativt, at der som minimum udarbejdes et bilag eller en

liste, som medtager bestemmelser i straffeloven eller anden særlovgivning,

der omfattes. Dansk Industri understreger endvidere vigtigheden af, at lov-

forslaget respekterer det fagretlige system.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er positive over for udvidelsen

af det materielle anvendelsesområde og foreslår, at det præciseres, hvilke

forhold der omfattes af anvendelsesområdet. I forhold til de relevante EU-

retsakter anbefales det, at det i bemærkningerne nøje beskrives og eksem-

plificeres, hvilket regelsæt der aktuelt er henholdsvis ikke er omfattet af be-

skyttelsen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

finder, at der er behov for

oversigter enten i lovbemærkninger, i et særlig bilag eller i form af grundige

vejledninger rettet til virksomhederne om anvendelsesområdet for loven.

Det bemærkes endvidere, at virksomhederne har behov for at få oplyst rele-

vant gennemførelseslovgivning, da det hverken er lovgivningsmæssigt eller

retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt at henvise til de EU-retlige regler. FA

finder desuden i relation til seksuel chikane, at udvidelsen af det materielle

anvendelsesområde kan begrænses til alvorlige lovovertrædelser. FA ser

desuden positivt på, at ansættelsesretlige og fagretlige tvister undtages fra

lovens anvendelsesområde.

IDA

anser udvidelsen af det materielle anvendelsesområde som en stor

styrke. IDA anfører, at det i bemærkningerne bør understreges, at f.eks. til-

sidesættelse af faglige normer og standarder, brug af underlødige materialer

i produktion mv. kan være omfattet af anvendelsesområdet.

Institut for Menneskerettigheder (Instituttet)

anser det for positivt, at an-

vendelsesområdet udvides, og at det fremgår tydeligt, at indberetninger om

seksuel chikane omfattes af lovens anvendelsesområde. Instituttet anfører

samtidig, at beskrivelsen af det materielle anvendelsesområde ikke er til-

strækkeligt klart, hvilket er uhensigtsmæssigt, idet det kan afholde potenti-

elle whistleblowere fra at indberette om oplysninger, selvom de vil være

omfattet af loven. Instituttet anbefaler desuden, at det præciseres i bemærk-

ningerne, hvilken betydning oplistningen af visse love og visse forvaltnings-

retlige principper har, ligesom det anbefales, at det defineres, hvad det vil

sige, at en overtrædelse er grov eller gentagen.

Justitia

anbefaler, at anvendelsesområdet uddybes yderligere med flere

konkrete eksempler på, hvad der falder inden for og uden for lovens anven-

delsesområde. Det anbefales endvidere, at det præciseres og eksemplifice-

res, hvad der nærmere ligger i grove eller gentagne overtrædelser af lovgiv-

ning om magtanvendelse, forvaltningsloven, offentlighedsloven, lovgivning

inden for specifikke sektorer og forvaltningsretlige principper.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at anvendelsesområdet er

meget bredt og uigennemsigtigt, og at særligt ”øvrige alvorlige forhold” er

vanskeligt at fastlægge indholdet af og dermed retssikkerhedsmæssigt be-

tænkeligt. Det bemærkes i den forbindelse, at tilfælde af seksuel chikane og

grov chikane falder under begrebet ”alvorlige lovovertrædelser”, jf. ligebe-

handlingsloven eller forskelsbehandlingsloven, og at sådanne forhold fort-

sat vil være omfattet af bestemmelsen, hvis ”øvrige alvorlige forhold” ud-

går.

KL anbefaler, at det skrives ind i lovudkastets § 1, stk. 1, nr. 3, at ansættel-

sesretlige forhold, der er omfattet af det fagretlige system, er undtaget.

Endelig opfordrer KL til, at der udarbejdes en liste med forhold, som er om-

fattet, f.eks. som bilag til loven, eller udførlig vejledning om anvendelses-

området.

Københavns Universitet (KU)

kritiserer, at direktivet og lovforslaget ikke

kommer konkret ind på, hvilke dele af EU-retten, der ikke er omfattet. KU

anfører desuden, at det er vigtigt, at det præciseres, hvornår der foreligger et

alvorligt forhold, herunder i forhold til seksuel chikane og chikane.

Landbrug & Fødevarer

støtter udvidelsen af det materielle anvendelses-

område, men lægger vægt på, at der i praksis vejledes grundigt om, at ord-

ningen ikke omfatter forseelser af f.eks. ansættelsesretlig karakter, medmin-

dre der i øvrigt er tale om selvstændige strafbare forhold. Det bemærkes, at

lovforslagets bemærkninger er velformulerede, men at det vil være hensigts-

mæssigt med tydelig omtale herom f.eks. ved lovens ikrafttrædelse.

Transparency International Danmark (TI-DK) støtter

overimplemente-

ringen, dels fordi der er behov for en styrket beskyttelse af whistleblowere i

Danmark, dels for dermed at etablere et uniformt system herfor. TI-DK støt-

ter desuden afgrænsningen til det fagretlige system, da en sådan anvendelse

af whistleblowerordningen ellers vil kunne underminere udenforståendes,

herunder andre parter i konfliktens, tillid til ordningen, hvis der på denne

måde kan opnås en privilegeret stilling ved at whistleblowe.

Veron

anfører, at der mangler en klar juridisk afgrænsning af, hvad alvor-

lige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold betyder i dansk kontekst.

Det vil skabe unødvendig usikkerhed hos potentielle whistleblowere, hvis

de både skal skelne mellem regler, der er baseret på EU-ret og rent nationale

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

regler, samt selv foretage en bindende juridisk vurdering af, om det de op-

lever et behov for at indberette om, også er ”alvorligt” nok til at give be-

skyttelse. Veron anfører på den baggrund, at beskyttelsen bør omfatte alle

medarbejdere ved indberetning af alle formodede overtrædelser af love og

retsprincipper, der er foretaget i god tro.

Åbenhedstinget

bemærker, at hverken direktivet eller lovforslaget nævner,

hvilke dele af EU-retten, der ikke er omfattet, hvilket gør det vanskeligt at

danne sig et overblik. Åbenhedstinget bemærker endvidere, at det vil give

usikkerhed for whistleblowere, hvis de skal skelne mellem regler, der er ba-

seret på EU-ret og rent nationale regler, og at lovforslaget ikke har løst pro-

blemet, når anvendelsesområdet begrænses til ”alvorlige lovovertrædelser”.

Det bemærkes hertil, at det foreslåede anvendelsesområde vil give stor usik-

kerhed for whistleblowere, fordi beskyttelsen vil afhænge af konkrete vur-

deringer af et ”diffust” kriterium. Det anføres, at beskyttelsen bør omfatte

alle overtrædelser af love og retsprincipper, overtrædelser af faglige stan-

darder, kollektive overenskomster og internationale forpligtelser samt op-

lysninger om andre forhold, der har samfundsmæssig betydning.

Som det også fremgår af indledningen til lovforslaget, er det i offentlighe-

dens interesse, at alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold på

offentlige og private arbejdspladser kommer frem i lyset. Ulovlige handlin-

ger og misbrug kan forekomme i enhver sektor eller branche og kan ikke

afgrænses til bestemte områder af EU-retten. Whistleblowere kan spille en

afgørende rolle i forhold til at afsløre alvorlige lovovertrædelser og andre

alvorlige forhold på offentlige og private arbejdspladser, og en udbredelse

af whistleblowerordninger i den offentlige og den private sektor vil kunne

understøtte effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af sådanne

forhold. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der fore-

ligger væsentlige grunde, der i dette tilfælde kan tale for den foreslåede

overimplementering.

Med lovforslaget lægges der således op til at indføre en omfattende og sam-

menhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Det fo-

reslås, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtræ-

delser af visse områder af EU-retten som omfattet af direktivet, men også

indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk

ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovens anvendelsesområde er af-

grænset på en hensigtsmæssig måde, idet kriteriet ”alvorlige lovovertræ-

delser eller øvrige alvorlige forhold” angiver, at der som udgangspunkt skal

være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse.

Det bemærkes, at udvidelsen af det materielle anvendelsesområde efter

Justitsministeriets opfattelse vil være med til at sikre en i praksis mere ope-

rationel ordning, hvor whistlebloweren ikke skal tage stilling til, om der er

tale om en overtrædelse af EU-retten eller national ret, og at risikoen ved

ikke at udvide det materielle anvendelsesområde navnlig vil være, at rele-

vante indberetninger om alvorlige forhold potentielt ikke vil blive indgivet

og dermed heller ikke blive opdaget. Der henvises i øvrigt til lovforslagets

pkt. 3.2.1.2 og bemærkningerne til § 1.

For så vidt angår det ovenfor anførte om, hvorvidt det foreslåede anvendel-

sesområde vil medføre usikkerhed hos whistlebloweren bemærkes det, at en

whistleblower vil være omfattet lovens beskyttelse, bl.a. hvis whistleblowe-

ren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede eller offentliggjorte

oplysninger henhørte under lovens anvendelsesområde, jf. den foreslåede §

6 og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet kan i forlængelse af ovenstående oplyse, at der frem mod

lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet generelt vejledningsmateriale, her-

under om lovens anvendelsesområde, rettet mod virksomheder, myndighe-

der og potentielle whistleblowere. Vejledningsmaterialet vil have til formål

at imødekomme behovet for at skabe klarhed over lovforslagets praktiske

implikationer.

Justitsministeriet finder desuden anledning til at bemærke, at det foreslåede

anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for de eksisterende

whistleblowerordninger, som er etableret på statens område, jf. den fælles

vejledning for whistleblowerordninger på statens område, som blev udstedt

af Justitsministeriet den 23. oktober 2020.

Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående ikke foretaget ændringer

i eller præciseringer af den foreslåede § 1, stk. 1, eller bemærkningerne

hertil.

3.1 Undtagelser fra lovens anvendelsesområde

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

bemærker, at undtagelsen af

klassificerede oplysninger fra lovens anvendelsesområde indebærer en væ-

sentlig begrænsning i forfølgelsen af lovforslagets formål, eftersom der er

risiko for, at ansatte hos myndigheder, som i vidt omfang anvender sikker-

hedscirkulærets klassificeringsniveauer samt sikkerhedsgodkendelse af per-

sonalet, vil afstå fra at indberette overtrædelser.

Veron

udtaler bekymring over, at der i lovforslaget, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, er

en direkte undtagelse af de medarbejdere, der arbejder med fortrolige og

klassificerede materialer i Forsvaret og efterretningstjenesterne og bemær-

ker, at direktivet ikke lægger op til en generel undtagelse på forsvars- og

sikkerhedsområdet. Veron foreslår, at en mulig løsning kunne være at hen-

vise indberetninger på området til den eksterne ordning under Datatilsynet

med særlige kompetencer til håndtering af klassificeret og særligt sensitivt

materiale.

Åbenhedstinget

anfører, at lovudkastets § 1, stk. 3, nr. 1, er en generel und-

tagelse, der begrænser mulighederne for afsløring og forebyggelse af alvor-

lige forhold, f.eks. sikkerhedsbrist, spionage mod danske interesser og over-

trædelser af regler for krigsførelse, og at direktivets artikel 3, stk. 3, ikke

indeholder en sådan generel undtagelse. Det anføres desuden, at undtagelsen

er i strid med Tshwaneprincipperne, og at loven skal beskytte mod repres-

salier for indberetning, uanset informationen er klassificeret og fortrolig.

Det bemærkes, at den foreslåede undtagelse jf. lovforslagets § 1, stk. 3, nr.

1, gennemfører direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, hvorefter direktivet ikke

berører anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse

af klassificerede oplysninger. Der kan i den forbindelse henvises til præam-

belbetragtning 25, hvoraf det fremgår, at direktivet ikke bør berøre beskyt-

telsen af klassificerede informationer, som EU-retten eller love, regler eller

administrative bestemmelser i kraft i den pågældende medlemsstat af hen-

syn til sikkerhed kræver bør være beskyttet mod uautoriseret adgang.

Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen ikke forhindrer ansatte, der ar-

bejder i en myndighed m.v., som behandler klassificerede oplysninger, i at

foretage indberetning om oplysninger, der ikke er klassificerede.

Akademikerne

finder, at undtagelsen af sager inden for strafferetsplejen,

jf. § 1, stk. 3, nr. 5, går for langt i implementeringen af direktivet og foreslår

undtagelsen slettet.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder, at bemærkningerne til lovudka-

stets § 1, stk. 3, nr. 5, bør genovervejes, da betydningen heraf, herunder

konsekvensen for whistleblowerens retsstilling, er uklar.

Kommunernes Landsforening (KL)

anbefaler at bemærkningerne til lov-

udkastets § 1, stk. 3, nr. 5, præciseres.

Åbenhedstinget

anfører, at undtagelsen af sager inden for strafferetsplejen,

jf. lovudkastets § 1, stk. 3, nr. 5, er i strid med direktivet.

For så vidt angår undtagelsen af sager inden for strafferetsplejen, jf. lov-

forslagets § 1, stk. 3, nr. 5, kan Justitsministeriet oplyse, at bestemmelsen

har til formål at implementere direktivets artikel 3, stk. 2, litra d, hvorefter

direktivet ikke berører anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrø-

rende straffeprocessuelle regler. Det kan i den forbindelse henvises til præ-

ambelbetragtning 28, hvoraf det fremgår, at direktivet ikke bør berøre de

nationale straffeprocessuelle regler, navnlig dem, der har til formål at sikre

integriteten af efterforskningen og retsforfølgningen eller de berørte perso-

ners ret til et forsvar.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at bestemmelsen er udtryk for di-

rektivkonform implementering. Justitsministeriet har dog i lyset af de ind-

komne høringssvar præciseret bemærkningerne til bestemmelsen. Det hen-

vises således til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 5, hvoraf

det bl.a. fremgår, at de foreslåede sagsbehandlingsregler i lovforslaget ikke

finder anvendelse på behandlingen af sagen inden for strafferetsplejen. Det

betyder bl.a., at politi og anklagemyndighed og i relevant omfang andre for-

valtningsmyndigheder ikke er underlagt lovens sagsbehandlingskrav ved ef-

terforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, ligesom loven ikke fin-

der anvendelse for den efterfølgende behandling af straffesager ved dom-

stolene.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den foreslåede bestemmelse

indebærer, at de foreslåede sagsbehandlingsregler ikke finder anvendelse

fra det tidspunkt, hvor en myndighed eller virksomhed har besluttet at over-

give sagen til navnlig politiet, eller hvor en forvaltningsmyndighed konsta-

terer, at der er grundlag for at udstede et administrativt bødeforelæg. Når

sagen er overgivet til behandling inden for strafferetsplejen, er det således

de almindelige straffeprocessuelle regler (herunder om sigtedes forsvar, ad-

gang til kontradiktion m.v.), der finder anvendelse. Bestemmelsen har alene

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

betydning for behandlingen af sager inden for strafferetsplejen, og den myn-

dighed eller virksomhed, der modtog indberetningen, skal således fortsat

leve op til de krav, der følger af loven.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, at bestemmelsen ingen indflydelse

har på, hvilke oplysninger der kan indberettes om, og at oplysninger om

strafbare forhold er således omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen)

kan tilslutte sig lov-

udkastets § 1, stk. 3, nr. 4, men bemærker, at oplysninger om rettens råd-

slagning og afstemning generelt bør undtages fra lovens anvendelsesom-

råde.

Justitsministeriet har i lyset af Dommerforeningens høringssvar ændret be-

stemmelsens ordlyd, således at bestemmelsen omfatter enhver oplysning om

rettens rådslagning og afstemning, der er underlagt tavshedspligt, inden for

såvel den civile retspleje som strafferetsplejen. Der henvises til lovforslagets

§ 1, stk. 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.3 Lovens definitioner

Danske Erhvervsakademier

opfordrer til, at studerende omfattes af lovens

definition af en whistleblower og anmoder derfor om, at definitionen af en

whistleblower udvides med en ”catch all-formulering”.

Danske Regioner

anfører, at det bør fremgå udtrykkeligt af bemærknin-

gerne, hvorvidt regionsrådsmedlemmer er omfattet af definitionen af en

whistleblower.

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at det bør fremgå udtrykke-

ligt af bemærkningerne, hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der ind-

beretter eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i

forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmets kommunalbestyrelses-

arbejde, er omfattet af definitionen af en whistleblower.

Københavns Universitet (KU)

bemærker, at lovudkastets § 2, nr. 7, litra e,

giver anledning til tvivlom, hvorvidt indgåelse af en databehandleraftale ef-

ter reglerne i databeskyttelsesforordningen vil betyde, at databehandlerens

ansatte hører under lovens personkreds.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

anfører, at det bør præciseres, at en formidler, jf. lovforslagets § 3, nr.

8, kan være en faglig organisation eller en repræsentant for en sådan.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

bemærker, at det ikke fremgår

med tilstrækkelig tydelighed, hvilke ansatte der omfattes af definitionen af

en whistleblower og anbefaler, at det præciseres, at også vikarbureaube-

skæftigede samt medarbejdere omfattet af diverse sociale ordninger, frivil-

lige, praktikanter mv. omfattes af bestemmelsen, og hvorvidt denne kategori

af stillingsbetegnelser skal rette henvendelse til en intern eller ekstern whist-

leblowerordning.

FH bemærker endvidere, at det er uklart, hvorvidt en formidler også dækker

en person, der modtager og behandler indberetninger, herunder om en sådan

person i kraft af lovudkastets § 8, stk. 2, nr. 1, nyder samme beskyttelse mod

repressalier som whistlebloweren efter § 8, stk. 1.

For så vidt angår lovforslagets § 3, nr. 7, om definitionen af en whistleblo-

wer bemærkes det, at bestemmelsen svarer til direktivets definition af en

whistleblower, jf. direktivets artikel 4, stk. 1-3. Justitsministeriet har på den

baggrund ikke ændret i bemærkningerne til bestemmelsen.

I relation til det af Københavns Universitet anførte kan det oplyses, at lov-

forslagets § 3, nr. 7, litra f (lovudkastets § 2, nr. 7, litra e), omfatter enhver

person, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleveran-

dører og leverandører. I det omfang der er indgået en aftale mellem to eller

flere parter, vil de personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af aftale-

parterne (kontrahenterne), være omfattet af lovforslagets definition på en

whistleblower, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, litra f.

For så vidt angår lovforslagets § 3, nr. 8, om definitionen af en formidler

bemærkes det, at bestemmelsen svarer til direktivets definition af en formid-

ler, jf. direktivets artikel 4, stk. 4, ligesom det fremgår af bemærkningerne,

at en formidler kan være whistleblowerens kollega, tillidsrepræsentant eller

lignende. Justitsministeriet har på den baggrund ikke ændret i bemærknin-

gerne til bestemmelsen.

3.4 Forholdet til anden regulering

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder, at der er behov for anvisning af,

hvorledes eksisterende ordninger implementeres i det nye regi.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Finans Danmark

anfører, at bemærkningerne til lovudkastets § 3 er meget

generelle og opfordrer til, at der udarbejdes vejledningsmateriale, så det

fremgår klart, i hvilket omfang og hvordan de foreslåede regler kommer til

at påvirke allerede eksisterende sektorlovgivning.

Forsikring & Pension

finder det overordnet set uhensigtsmæssigt, at for-

sikringsbranchen skal leve op til forskellige EU-direktiver om whistleblo-

werordninger, og at den nuværende EU-dobbeltregulering virker uigennem-

tænkt og skaber unødigt bureaukrati og en uklar retstilstand. Det anses for

væsentligt, at de nye regler alene supplerer og ikke overlapper i forhold til

allerede gældende sektorspecifik lovgivning og imødeser derfor en dialog

med Finanstilsynet omkring lovforslagets betydning for de allerede eksiste-

rende ordninger.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

ser frem en dialog om sam-

ordning af kravene i nærværende lovforslag og de eksisterende, sektorspe-

cifikke ordninger, således at det sikres, at de nye generelle regler alene sup-

plerer og ikke overlapper de eksisterende ordninger.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne og kan i øvrigt oplyse, at

ministeriet er i dialog med bl.a. Finanstilsynet om behovet for udarbejdelse

af specifikt vejledningsmateriale for den finansielle sektor. Relevante inte-

ressenter fra den finansielle sektor vil blive inddraget i den videre proces

med udarbejdelse af vejledningsmateriale.

4. Betingelser for beskyttelse af whistleblowere og beskyttelsens indhold

4.1 Betingelser for beskyttelse af whistleblowere

Danske Medier

finder det problematisk, at whistleblowere, der ønsker at of-

fentliggøre deres viden kun er omfattet af lovens beskyttelse, hvis betingel-

serne i lovforslagets § 5, stk. 2, er opfyldt og anfører, at lovforslagets § 5 vil

give anledning til tvivl om de gældende retsprincipper for offentligt ansattes

ytringsfrihed og meddeleret. Danske Medier undrer sig i den forbindelse

over, hvorfor lovudkastet ikke tydeliggør dette samspil og anbefaler, at di-

rektivets artikel 15, stk. 2, implementeres direkte i lovteksten. Danske Me-

dier anfører endvidere, at der i relation til den informationspligt, som gælder

for eksterne whistleblowerordning, bør informeres specifikt om de i forve-

jen gældende regler og retsprincipper om offentligt ansattes ytringsfrihed.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Åbenhedstinget

finder, at lovforslagets betingelser for beskyttelse ved of-

fentliggørelse giver usikkerhed for whistleblowere. Det bemærkes, at direk-

tivet udtrykkeligt nævner, at nationale regler for beskyttelse af informations-

og ytringsfrihed kan give whistlebloweren beskyttelse ved offentliggørelse

uden krav om indberetning (artikel 15, stk. 2), og loven bør derfor give valg-

mulighed mellem whistleblowing internt, til ekstern kontrolinstans og of-

fentliggørelse.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at lovudkastets § 5, stk.

2, nr. 1, efter sin ordlyd efterlader det bestemte indtryk, at beskyttelse for-

udsætter en obligatorisk forudgående intern og ekstern indberetning eller

direkte ekstern indberetning, og det anbefales, at dette tydeliggøres, som

minimum i overensstemmelse med bemærkningerne. Under hensyn til rets-

områdets betydelige grænseflader til offentligt ansattes ytringsfrihed bør det

klarlægges, at der med loven ikke tilsigtes ændringer i retsstillingen for an-

sattes ytringsfrihed.

Forsikring & Pension

anfører, at muligheden for offentliggørelse, set i

sammenhæng med de øvrige beskyttelsesbetingelser, indeholder væsentlige

gråzoner.

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at der i bemærkningerne til

lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3, bør ydes mere vejledning om forståelsen

heraf, herunder om bestemmelsens 1. led skal forstås sådan, at der først skal

være foretaget indberetning til en intern whistleblowerordning, uden at

denne har truffet passende tiltag inden for lovens frister, før en situation kan

være omfattet af § 5, stk. 2, nr. 3, 1. led. Det bør desuden fremgå, om be-

stemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 3, 2. led, vedrørende ringe udsigt til effektiv

imødegåelse, kun gælder i forhold til indberetning til den eksterne whist-

leblowerordning, eller om det også gælder i forhold til indberetning til en

intern whistleblowerordning.

Ankestyrelsen

anfører, at det er uklart, om whistlebloweren er beskyttet,

hvis denne er i vildfarelse om at være omfattet af loven. Det foreslås i den

forbindelse, at der udarbejdes retningslinjer, som beskriver det tilfælde, hvor

en whistleblower i god tro foretager en anonym indberetning, og indberetnin-

gen ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, og den pågældende myn-

dighed derefter f.eks. modtager en anmodning om aktindsigt i whistleblowe-

rens identitet.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarerne ovenfor ikke fundet an-

ledning til at foretage ændringer eller præciseringer i lovforslagets § 5, stk. 2,

idet det bemærkes, at bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 15, stk. 1,

jf. 6, stk. 1, litra b. Der kan desuden henvises til pkt. 3.2.2.2 i de almindelige

bemærkninger, hvoraf det fremgår, at de betingelser, som skal være opfyldt i

medfør af direktivet for at opnå beskyttelse som whistleblower, efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse er hensigtsmæssige og velafvejede i lyset af indholdet af

den beskyttelse, som whistlebloweren opnår i medfør af direktivet.

I forhold til direktivets artikel 15, stk. 2, der fastslår, at direktivets regler

om offentliggørelse ikke finder anvendelse på sager, hvor en person direkte

videregiver oplysninger til pressen i henhold til specifikke nationale bestem-

melser, der fastlægger et system til beskyttelse af ytrings- og informations-

frihed, har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foreslå en bestem-

melse herom indført. Det bemærkes i den sammenhæng, at lovforslaget ikke

begrænser offentligt ansattes ytringsfrihed, og at der fortsat vil være yt-

ringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med de gældende regler

herom, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 13 om

arbejdsgiveres informationspligt.

Det fremgår tillige af bemærkningerne til lovforslagets § 13, at arbejdsgi-

vere i den offentlige sektor bør give vejledning om, at interne og eksterne

whistleblowerordninger ikke begrænser offentligt ansattes ytringsfrihed i

øvrigt.

Spørgsmålet om forholdet til offentligt ansattes ytringsfrihed vil tillige blive

adresseret i det vejledningsmateriale, der vil blive udarbejdet frem mod lov-

forslagets ikrafttræden og som er nærmere omtalt under pkt. 3. Der henvises

i øvrigt til høringsnotatets pkt. 11.3 om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Industri (DI)

anfører, at lov-

forslagets § 5, stk. 2, nr. 2 og 3, om offentliggørelse bør uddybes i overens-

stemmelse med direktivets ordlyd i artikel 15, stk. 1, litra b, i og artikel 15, stk.

1, litra b, ii, under henvisning til, det er tvivlsomt, om det er direktivkonformt

alene at lade tydeliggørelsen fremgå af bemærkningerne frem for i lovteksten.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordlyd er direktiv-

konform, og Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til

at imødekomme det af Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri an-

førte.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Transparency International Danmark (TI-DK)

foreslår, at lovforslagets

§ 6, 2. led, fjernes som en beskyttelsesbetingelse, da denne vurdering vil

være meget vanskelig for en almindelig medarbejder at foretage på en kva-

lificeret måde.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at imødekomme forslaget, idet

det bemærkes, at bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 6, stk. 1, litra

a.. Der kan desuden henvises til pkt. 3.2.2.2 i de almindelige bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at de betingelser, som skal være opfyldt i medfør af direk-

tivet for at opnå beskyttelse som whistleblower, efter Justitsministeriets opfat-

telse er hensigtsmæssige og velafvejede i lyset af indholdet af den beskyttelse,

som whistlebloweren opnår i medfør af direktivet.

Dansk Arbejdsgiverforening

Kommunernes Landsforening

anfører

desuden, at det bør fremgå eksplicit i § 6, at whistleblowere, der bevidst ind-

beretter urigtige eller åbenbart grundløse oplysninger, ikke nyder beskyttelse.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at præcisere lovforslagets §

6, idet det bemærkes, at det fremgår eksplicit af bestemmelsen, at lovens

beskyttelse kun gælder, hvis whistlebloweren havde rimelig grund til at an-

tage, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger var korrekte på

tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplysningerne

henhørte under lovens anvendelsesområde, jf. § 1, stk. 1.

4.2 Beskyttelsens indhold

Åbenhedstinget

anfører i forhold til bemærkningerne til lovudkastets § 7,

stk. 1, om ansvarsfrihed ved tilsidesættelse af lovbestemt tavshedspligt, at

beskyttelsen begrænses ved henvisningen til, at straffelovens § 152 e kan

være retningsgivende.

Retspolitisk Forening

anfører i forhold til bemærkningerne til lovudkastets

§ 7, at henvisningen til straffelovens § 152 e i praksis formentlig vil betyde,

at det kun vil være konstaterede ulovligheder og et åbenbar misbrug af of-

fentlige midler, der omfattes. Beskyttelsen bliver hermed ret snæver og

snævrere end beskyttelsen efter lov om forretningshemmeligheder.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, hvoraf det frem-

går, at vurderingen af, om brud på en tavshedspligt konkret må anses for

nødvendig i tilfælde af offentliggørelse efter den foreslåede § 5, stk. 2, vil en

vurdering svarende til den, der skal foretages efter straffelovens § 152 e, nr.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

2, kunne være retningsgivende. Der vil således i alle tilfælde skulle foreta-

ges en konkret vurdering af, hvorvidt nødvendighedskriteriet er opfyldt, og

i den sammenhæng vil der efter omstændighederne kunne lægges vægt på

om betingelserne efter straffelovens § 152 e, nr. 2, er opfyldt.

5. Interne whistleblowerordninger

5.1 Pligten til at etablere en intern whistleblowerordning

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

foreslår, at der i forhold til opgørelsen af

antallet af ansatte, jf. § 9, stk. 1, henvises til en allerede gældende opgørelses-

metode, f.eks. efter lovgivningen om information og høring.

Justitsministeriet har på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings hørings-

svar fundet anledning til at ændre metoden for opgørelsen af antal ansatte,

således at den foreslåede opgørelsesmetode stemmer overens med sædvanlige

opgørelsesmetoder på arbejdsmarkedsområdet. Det fremgår således af be-

mærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1, at der ved opgørelsen af antallet af

ansatte medregnes alle ansatte, uanset beskæftigelsesgraden, som modtager

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Hvis en arbejdsgiver således

har 50 eller flere ansatte, som modtager vederlag for personligt arbejde i tje-

nesteforhold, vil den pågældende arbejdsgiver være forpligtet til at oprette en

intern whistleblowerordning i medfør af lovforslaget.

DANVA

Dansk Energi

anmoder om, at det defineres klart i lovforslaget,

hvilke enheder der henregnes til henholdsvis den private og den offentlige sek-

tor.

Justitsministeriet har fundet anledning til at imødekomme det anførte behov

for at klarlægge, hvilke enheder, der henregnes til henholdsvis den private og

den offentlige sektor. Der henvises således til lovforslagets 3.2.4.2.1 og be-

mærkningerne til lovforslagets § 9 og § 31.

Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen)

foreslår, at domsto-

lene i henseende til kravet om etablering af interne whistleblowerordninger,

behandles som én myndighed, idet det vil være vanskeligt at sikre anonymitet

i de mindre enheder.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1, hvoraf det frem-

går, at enhver arbejdsgiver med eget CVR-nr. med 50 eller flere ansatte vil

være omfattet af kravet om at oprette en intern whistleblowerordning. Der

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 14, hvoraf det frem-

går, at direktivet ikke giver mulighed for, at større private virksomheder (dvs.

med 250 eller flere ansatte) eller statslige og regionale arbejdsgivere omfattet

af pligten til at etablere interne whistleblowerordninger kan oprette fælles in-

terne whistleblowerordninger.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at det af lovudkastets §

9, stk. 1, fremgår, at udelukkende arbejdstagere kan foretage indberetning,

hvilket må bero på en fejl, idet de persongrupper der opregnes i § 2, nr. 7,

litra b-g, ligeledes har ret til at whistleblowe.

Justitia

bemærker, at det er positivt, at alle kommuner uanset størrelse for-

pligtes til at etablere whistleblowerordninger. Justitia anbefaler desuden, at

der for offentlige myndigheder bør være pligt til at stille interne whistleblo-

werordninger til rådighed for hele lovens beskyttede personkreds og ikke

kun virksomhedens arbejdstagere, og at interne whistleblowerordninger i

kommunerne stilles til rådighed for kommunens borgere.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1, hvoraf det frem-

går, at den foreslåede bestemmelse alene forpligter arbejdsgivere til at stille

en intern whistleblowerordning til rådighed for arbejdsgiverens arbejdsta-

gere. Det udelukker dog ikke, at arbejdsgiveren kan beslutte at stille whist-

leblowerordningen til rådighed for andre end arbejdsgiverens arbejdsta-

gere, herunder de øvrige persongrupper, der er omfattet af den foreslåede

§ 3, nr. 7. Disse persongrupper vil under alle omstændigheder kunne benytte

den eksterne whistleblowerordning, som foreslås etableret i Datatilsynet, jf.

lovforslagets § 17, stk. 1.

er bekymret over den ”meget omstændelige konstruktion”, som lov-

forslaget pålægger arbejdsgiver med over 50 ansatte.

Ledernes Hovedorganisation (LH)

er ikke enige i, at der er behov for lov-

pligtig etablering af en whistleblowerordning for virksomheder med 50 an-

satte eller derover. LH mener, at der er behov for at undtage langt flere virk-

somheder fra forslaget ved at øge kravet til antallet af ansatte.

For så vidt angår forpligtelsen for virksomheder i den private sektor med

50 eller flere ansatte bemærkes det, at lovforslagets § 9, stk. 1, er udtryk for

minimumsimplementering af direktivets artikel 8, stk. 3. Det bemærkes des-

uden, at Justitsministeriet i videst muligt omfang har udnyttet direktivets

muligheder for at mindske byrderne for danske virksomheder, herunder i

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

forhold til muligheden for at etablere fælles whistleblowerordninger, jf. lov-

forslagets § 14.

Retspolitisk Forening

anfører, at det bør overvejes at etablere en supple-

rende mulighed (dvs. ud over de interne og eksterne whistleblowerordnin-

ger), således at whistlebloweren kan henvende sig til en ”whistleblowertil-

lidsperson” valgt af de ansatte eller en udenforstående part som whistleblo-

werenhed.

Åbenhedstinget

bemærker, at whistlebloweren som hovedregel kun er be-

skyttet ved indberetning til en særlig whistleblowerordning og anfører i den

forbindelse, at direktivet ikke udelukker en anden model, der kan give

samme eller større beskyttelse til ansatte og andre, der gør opmærksom på

problemer hurtigere og direkte. Det foreslås, at der gives mulighed for en

supplerende ordning, der kan sikre reel uafhængighed af ledelsen, dvs. en

model, hvor ansatte vælger en repræsentant, der kan rådgive og bistå med

rapportering.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at ændre lovforslaget i lyset

af det af Retspolitisk Forening og Åbenhedstinget anførte. Justitsministeriet

kan i den forbindelse henvise til, at en whistleblower, der ikke føler sig tryg

ved at foretage indberetning til en intern whistleblowerordning, kan fore-

tage indberetning til den eksterne whistleblowerordning, som foreslås pla-

ceret i Datatilsynet, jf. lovforslagets § 17, stk. 1. Det bemærkes desuden, at

der er valgfrihed for whistlebloweren i valget mellem indberetning til intern

eller ekstern whistleblowerordning.

Transparency International Danmark (TI-DK)

finder, at whistleblower-

ordningens integritet bør sikres ved at sikre en vis beskyttelse af de medar-

bejdere, der er udpeget til at administrere denne, eventuelt med inspiration i

Databeskyttelsesforordningens beskyttelse af databeskyttelsesrådgivere.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder det af væsentlig betydning,

at udpegede medarbejdere, jf. lovudkastets § 11, stk. 1, sikres en væsentlig

beskyttelse mod repressalier.

For så vidt angår det af Transparency International Danmark og FH an-

førte om udpegede medarbejdere bemærkes det, at en udpeget medarbejder

ikke er omfattet af definitionen i lovforslagets § 3, nr. 8, og dermed ikke er

omfattet af beskyttelsen mod repressalier i § 8. For så vidt angår den an-

sættelsesretlige beskyttelse af udpegede medarbejdere henvises der i øvrigt

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

til bemærkningerne til § 11, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er udgangspunk-

tet efter dansk arbejdsret, at en arbejdstager ikke usagligt kan afskediges

eller mødes med uberettigede ansættelsesretlige sanktioner for at udføre

sine arbejdsopgaver. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anled-

ning til at imødekomme bemærkningerne.

5.2 Udpegning af en intern whistleblowerordning og procedurer for in-

tern indberetning, herunder opfølgning og feedback

Justitia

anbefaler, at der stilles krav om, at der både kan indberettes mundt-

ligt og skriftligt til de kommunale interne whistleblowerordninger.

Det fremgår af lovforslagets § 10, 1. pkt. at en intern whistleblowerordning

skal muliggøre skriftlig eller mundtlig indberetning eller begge dele. Er der

mulighed for mundtlig indberetning, skal indberetningen på whistleblowe-

rens anmodning være mulig via et fysisk møde inden for en rimelig frist, jf.

§ 10, 2. pkt. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at

det ikke er et krav, at en whistleblowerordning skal muliggøre både skriftlig

og mundtlig indberetning. En whistleblowerordning vil således leve op til

lovens krav, så længe det blot er muligt enten at indberette skriftligt eller

mundtligt.

finder, at det i bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 1, bør fremgå

klart, at såvel whistleblowerenhedens økonomiske som organisatoriske uaf-

hængighed af arbejdspladsens ledelse skal sikres.

Justitia

anbefaler i forhold til kommunale whistleblowerordninger, at der

stilles krav om, at whistleblowerenheden skal være uafhængig af forvaltnin-

gen. Ordningen kan herefter placeres hos f.eks. en formelt uafhængig bor-

gerrådgiver eller hos en databeskyttelsesrådgiver.

Det ovenfor anførte giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke anledning

til ændringer i lovforslaget. Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 11, stk. 1, at det bør sikres, at whistleblowerenhedens funktion ind-

rettes således, at uafhængighed og fravær af interessekonflikter sikres, jf.

præambelbetragtning 56. Det indebærer navnlig, at en udpeget medarbej-

der som udgangspunkt ikke må modtage instruks om, hvordan medarbejde-

ren skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger. Der er dog intet

til hinder for, at arbejdsgiveren fastsætter interne retningslinjer for sagsbe-

handlingen m.v. i den interne whistleblowerordning, herunder ved at fast-

sætte passende procedurer i overensstemmelse med den foreslåede § 12, stk.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

2. Det er ikke et krav efter loven, at der er sikret organisatorisk eller øko-

nomisk uafhængighed fra arbejdspladsens ledelse.

Justitsministeriet gør i øvrigt opmærksom på, at en whistleblower, der ikke

føler sig tryg ved at foretage indberetning til en intern whistleblowerord-

ning, kan foretage indberetning til den eksterne whistleblowerordning i Da-

tatilsynet, jf. lovforslagets § 17, stk. 1.

Finans Danmark

anfører, at der ikke umiddelbart er holdepunkter i direk-

tivet for en begrænsning af mulighederne for at outsource sin interne whist-

leblowerordning til bl.a. et koncernforbundet selskab, og at opregningen af

mulige eksterne tredjeparter i præambelbetragtning 54 ikke er udtømmende.

Finans Danmark henstiller til, at lovforslaget på det punkt tilrettes, så out-

sourcing til koncernselskaber ikke er udelukket.

Det fremgår af § 11, stk. 2, og bemærkningerne hertil, at en intern whistleblo-

werordning kan outsources helt eller delvist til en ekstern leverandør, og at

relevante eksterne tredjeparter kan f.eks. være eksterne indberetningsplat-

formsudbydere, eksterne advokater eller revisorer, jf. præambelbetragtning

54. Der er tale om en ikke-udtømmende opregning i præambelbetragtningen

og således også i bemærkningerne til § 11, stk. 2.

Justitsministeriet har været i dialog med Europa-Kommissionen om forståel-

sen af præambelbetragtning 54, herunder hvad der skal forstås ved at være

ekstern. Europa-Kommissionen har oplyst, at betingelsen om, at den pågæl-

dende tredjepart skal være ekstern efter kommissionens opfattelse bl.a. inde-

bærer, at et selskab ikke kan outsource sin interne whistleblowerordning til et

koncernforbundet selskab.

På den baggrund fremgår det af bemærkningerne til § 11, stk. 2, at et koncern-

forbundet selskab ikke kan udgøre en sådan ekstern tredjepart i direktivets

forstand, og at det eksempelvis betyder, at et moderselskab ikke kan fungere

som ekstern tredjepart for koncernens øvrige selskaber.

Københavns Universitet (KU)

finder, at det er uklart, hvad det vil have af

konsekvenser, når en indberetning startes op i henhold til procesgangene i

henhold til lovforslaget, men så efterhånden som sagen oplyses vurderes, at

det konkrete forhold, der blev indberettet om ikke er så alvorligt, at sagen

skal fortsætte i whistleblowerregi.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2, hvoraf det

fremgår, at hvis en modtaget indberetning falder uden for det ovenfor angivne

anvendelsesområde, vil whistleblowerenheden ikke have pligt til at foretage

yderligere i anledning af indberetningen. Afsenderen vil som følge heraf ikke

være berettiget til beskyttelse efter loven. Whistleblowerenheder i en offentlig

forvaltningsmyndighed vil dog i disse tilfælde i medfør af forvaltningsloven,

have pligt til at vejlede afsenderen herom og om, hvortil henvendelsen eventu-

elt kan rettes, jf. også bemærkningerne til den foreslåede § 12, stk. 3.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder det uheldigt, at interne

whistleblowerordninger ikke er underlagt en bestemt frist for opfølgning på

modtagne indberetninger, og at fristen for feedback i såvel interne som eks-

terne ordninger er urimeligt lang. FH anbefaler, at der under hensyn til ind-

beretninger, der efter deres natur kræver prompte behandling, bør indføres

bestemmelser dækkende de tilfælde, hvorunder indberetningens formål helt

eller delvist forspildes grundet sagsbehandlingstiden.

Det fremgår af § 12, stk. 2, nr. 2 og 3, at en arbejdsgiver skal indføre passende

procedurer for whistleblowerordningen, der bl.a. sikrer, at der omhyggeligt

følges op på indberetninger, og at whistlebloweren modtager feedback hur-

tigst muligt og ikke senere end tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen,

jf. nr. 1. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 9, stk. 1, litra d og f.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at fastsætte en bestemt frist for

opfølgning på modtagne indberetninger, idet det vurderes uhensigtsmæssigt

henset til, at den konkrete opfølgning, og hvor lang tid opfølgningen vil kræve,

afhænger af indholdet af den konkrete indberetning. Hertil kommer, at whist-

lebloweren er sikret feedback inden for tre måneder fra indgivelsen af indbe-

retningen, og at whistlebloweren i de tilfælde, hvor whistleblowerenheden ikke

inden for tre måneder fra bekræftelsen af modtagelsen har fastlagt den rele-

vante opfølgning, skal underrettes herom og om eventuel yderligere feedback,

der kan forventes, jf. tillige præambelbetragtning 58.

Justitsministeriet har heller ikke fundet anledning til at fastsætte en kortere

frist for feedback.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes Landsforening

Danske Regioner

finder, at det skal være klarere, hvordan pligten til at give

feedback, jf. lovudkastets 12, stk. 2, nr. 3, kan opfyldes, herunder i forhold til

databeskyttelsesreglerne og tavshedspligten i forvaltningslovens § 27.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

bemærker i relation til forpligtelsen til at give feed-

back, at udvidelsen af det materielle anvendelsesområde vil kunne give pro-

blemer i forhold til gældende regler om bl.a. tavshedspligt, og finder det

nødvendigt, at der tages stilling til, hvorvidt de gældende regler foreslås æn-

dret, herunder hvordan retssikkerheden i så fald opretholdes for den indbe-

rettede person.

Aarhus Universitet

bemærker i forhold til lovudkastets § 12, stk. 2, nr. 3,

om feedback, at myndigheden i personalesager ikke vil kunne oplyse whist-

lebloweren om, hvilke tiltag myndigheden har truffet i anledning af henven-

delsen, da ansættelsesretlige sanktioner er forbundet med tavshedspligt i

henhold til forvaltningslovens kapitel 8, jf. straffelovens § 152 ff.

For så vidt angår forpligtelsen til at give feedback, jf. lovforslagets § 11,

stk. 1, nr. 3 og § 12, stk. 2, nr. 3, har Justitsministeriet på baggrund af de

indkomne høringssvar fundet anledning til at præcisere bemærkningerne til

lovforslagets § 12, stk. 2, nr. 3.

Det fremgår således bl.a. af bemærkningerne, at en sådan underretning

(feedback) under alle omstændigheder skal foretages under iagttagelse af

gældende ret, herunder navnlig forvaltningsloven og databeskyttelseslov-

givningen. Det indebærer, at whistleblowerenheden i forbindelse med afgi-

velse af feedback skal overholde relevante lovbestemte tavshedspligter, her-

under for offentlige myndigheders vedkommende forvaltningslovens § 27,

stk. 1, nr. 1, om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Det

indebærer, at forpligtelsen til at afgive feedback efter omstændighederne vil

være opfyldt, hvis whistleblowerenheden orienterer om, hvilken form for op-

følgning på indberetningen der er foretaget, herunder om der er indgivet

politianmeldelse, iværksat intern undersøgelse eller indleveret anmeldelse

til relevant tilsynsmyndighed. I de situationer, hvor det under iagttagelse af

gældende ret vil være muligt at give whistlebloweren yderligere oplysninger

om undersøgelsens forløb og udfald, bør sådanne oplysninger gives.

Justitia

anbefaler, at det tilføjes i bemærkningerne, at i tilfælde, hvor whist-

leblowerenheden ikke selv har kompetence til at træffe beslutninger om

iværksættelse af tiltag, skal whistleblowerenheden inden rimelig tid oplyse

ledelsen om forholdet.

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at lovforslagets bestemmelse

om opfølgning indebærer en uklar rolle- og ansvarsfordeling mellem den

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

interne whistleblowerenhed og den juridiske enhed, og at der med bemærk-

ningerne ikke i tilstrækkelig grad er klarhed over, hvor langt opfølgnings-

kompetencen rækker, og i hvilket omfang den juridiske enhed kan være med

til at opstille rammer for whistleblowerenhedens kompetence. KL finder det

i den forbindelse væsentligt at få præciseret, at retten til at afgive indstillin-

ger om, hvilke konsekvenser der skal drages på grundlag af opfølgningen,

forbeholdes den juridiske enhed.

Der kan henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12, hvoraf det bl.a.

fremgår, at der efter loven alene stilles krav om, at whistleblowerenheden

skal følge op på de modtagne indberetninger. Hvorvidt whistleblowerenhe-

den herudover skal have kompetence til træffe beslutning om iværksættelse

af f.eks. ansættelsesretlige eller kontraktretlige konsekvenser, vil være op til

den enkelte arbejdsgiver at afgøre.

Danske Erhvervsakademier

anfører, at det vil være en fordel, hvis der gi-

ves hjemmel til, at interne whistleblowerordninger på lige fod med eksterne

whistleblowerordninger kan prioritere behandling af indberetninger af al-

vorlige overtrædelser eller overtrædelser af væsentlig lovgivning, jf. lovud-

kastets § 20, stk. 4.

Det følger af direktivets artikel 11, stk. 5, at medlemsstaterne kan fastsætte,

at eksterne whistleblowerordninger i tilfælde af en stor tilstrømning af ind-

beretninger kan give behandlingen af indberetninger af alvorlige overtræ-

delser eller overtrædelser af væsentlige bestemmelser, der er omfattet af

dette direktiv, prioritet, uden at det berører tidsfristen for at give feedback.

Det bemærkes, at direktivet ikke giver en tilsvarende mulighed for interne

whistleblowerordninger. På den baggrund har Justitsministeriet ikke fundet

anledning til at indføre en bestemmelse herom.

5.3 Informationspligt og dokumentationspligt

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Kommunernes Landsforening

(KL)

anfører, at forpligtelsen til at stille oplysninger om proceduren for at fo-

retage indberetning til Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer

eller agenturer til rådighed for enhedens arbejdstagere, bør løses fra centralt

hold. Det foreslås, at det f.eks. klargøres i loven, at virksomheder kan opfylde

oplysningspligten ved henvisning til f.eks. Datatilsynet.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Finans Danmark

anfører, at det vil nyttigt med mere vejledning i lovbemærk-

ningerne til, hvordan dokumentation, jf. lovforslagets § 16, skal foreligge, og

hvor ofte den eventuelt skal opdateres.

Det bemærkes, at lovforslagets § 13, nr. 2, hvorefter en arbejdsgiver er for-

pligtet til at stille bl.a. oplysninger om proceduren for at foretage indberetning

eksternt, og, hvor det er relevant, til Den Europæiske Unions institutioner, or-

ganer, kontorer eller agenturer, til rådighed for sine arbejdstagere, gennem-

fører direktivets artikel 9, stk. 1, litra g.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig bemærkningerne, som vil indgå i mi-

nisteriets overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale.

6. Muligheden for etablering af fælles interne whistleblowerordninger

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

bemærker, at det vil indebære

en negativ afledt konsekvens for flere virksomheder, hvis større virksomhe-

der ikke gives mulighed for at etablere fælles whistleblowerordninger. ATP

anfører under henvisning til præambelbetragtning 55, at det er vanskeligt at

forstå, hvad der skulle være til hinder for at outsource opgaven fra et datter-

selskab til et moderselskab.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

anfører, at adgangen til at etablere kon-

cernfælles løsninger – bl.a. i lyset af præambelbetragtning 55 – ikke skal

forstås så snævert som, der lægges op til i lovforslaget. DA henviser desuden

til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-

somheder, små og mellemstore virksomheder og sondringen mellem en uaf-

hængig virksomhed og en tilknyttet virksomhed, jf. henstillingens artikel

6(1) og 6(2), og anfører, at en virksomhedsstruktur med over 250 ansatte

bør anses som én arbejdsgiver.

Dansk Energi

anerkender, at det følger af direktivet, at virksomheder med

mere end 250 ansatte ikke gives mulighed for at dele ressourcer, men be-

mærker, at kravet kan virke uproportionalt og unødigt ressourcetungt for

koncerner. Dansk Energi bemærker, at præambelbetragtning 55 synes at gå

i retning af, at det skal være muligt for whistlebloweren at indberette til en

hvilken som helst enhed i en koncern uden skelen til, om der er tale om en

bestemt juridisk enhed i koncernen.

Dansk Industri (DI)

finder det problematisk, at fortolkningen af direktivet

blokerer for, at koncernforbundne juridiske enheder med over 250 ansatte kan

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

etablere fælles whistleblowerordning. DI anbefaler, at regeringen bør med-

virke til at finde en løsning på udfordringen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

anfører, at det er vigtigt, at af-

klare, om afgrænsningen i lovudkastets § 14 betyder, at virksomheder, der op-

fylder kravene efter relevant sektorspecifik lovgivning om en koncernfælles

whistleblowerordning, fremadrettet skal oprette interne whistleblowerordnin-

ger i hver enkelt koncernforbunden virksomhed (cvr. nr.) med mindst 250

medarbejdere.

Forsikring & Pension

bemærker, at forsikrings- og pensionsselskaber er op-

delt i mange juridiske enheder og har etableret fælles whistleblowerordninger.

Det bemærkes, at det vil give helt unødvendige administrative byrder, hvis

denne mulighed fremadrettet begrænses. Det bemærkes endvidere, at det

virker ulogisk, hvis præambelbetragtning 55 kun skal gælde virksomheder

med 50-249 ansatte.

Transparency International Danmark (TI-DK)

ankerkender, at det føl-

ger af direktivet, at koncernforbundne selskaber ikke kan etablere fælles in-

terne whistleblowerordninger, men opfordrer Justitsministeriet til at arbejde

for, at dette søges ændret.

DANVA

bemærker, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt, hvis juridiske en-

heder som vand- og spildevandsforsyningsselskaber ejet af kommuner, får

fleksibilitet i forhold til organisering af samarbejde.

Københavns Universitet (KU)

foreslår, at universiteterne – i lighed med

kommunerne – får adgang til at beslutte at oprette en fælles intern whist-

leblowerordning, som enten kan deles mellem universiteterne eller drives af

en fælles myndighed eller organisation, som varetager opgaver for univer-

siteterne i fællesskab.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

efterlyser en afklaring af,

hvordan virksomheder, der er aktive i flere medlemsstater end Danmark,

kan etablere eller opretholde fælles whistleblowerordninger på tværs af lan-

degrænserne.

Forsikring & Pension

bemærker i relation til udgangspunktet om, at hver

juridisk enhed skal etablere sin egen interne whistleblowerordning, at der

bør tages hensyn til de virksomheder, der er aktive i flere medlemsstater end

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Danmark, herunder bør der gives mulighed for at kunne etablere whistleblo-

werordninger i det land, hvor det for virksomheden giver mest mening.

Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af direktivets artikel 8, stk. 1,

at medlemsstaterne sikrer, at juridiske enheder i den private og offentlige

sektor etablerer interne whistleblowerordninger og fastlægger procedurer

for indberetning og opfølgning på sådanne indberetninger.

Det fremgår endvidere af direktivets artikel 8, stk. 6, 1. pkt., at juridiske

enheder i den private sektor med 50-249 ansatte kan dele ressourcer med

hensyn til modtagelse af indberetninger og eventuelle undersøgelser, der

skal foretages. Muligheden for at dele ressourcer berører dog ikke sådanne

enheders forpligtelser til at bevare fortrolighed, give feedback og imødegå

indberettede overtrædelser, jf. artikel 8, stk. 6, 2. pkt. Muligheden for etab-

lere en fælles indberetningskanal gælder såvel mellemstore virksomheder

uden tilknytning til hinanden som koncernforbundne mellemstore virksom-

heder.

Herudover giver direktivet mulighed for, at medlemsstaterne kan give kom-

muner mulighed for at etablere en fælles intern whistleblowerordning, som

kan deles mellem kommuner eller drives af en fælles kommunal myndighed,

jf. artikel 8, stk. 9, 3. pkt.

For så vidt angår større private virksomheder med 250 eller ansatte, eller

statslige og regionale arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte, indeholder

direktivet ikke tilsvarende muligheder for etablering af fælles whistleblo-

werordninger.

Justitsministeriet har ved flere lejligheder været i dialog med Europa-Kom-

missionen om forståelsen af direktivets regler om interne whistleblowerord-

ninger og muligheden for at etablere fælles whistleblowerordninger for hen-

holdsvis offentlige myndigheder, herunder et departement og en eller flere

underliggende styrelser, og private virksomheder, herunder koncernfor-

bundne virksomheder.

Europa-Kommissionen har oplyst, at det klare udgangspunkt i direktivet er,

at samtlige myndigheder og virksomheder skal have en selvstændig whist-

leblowerordning, og at det kun er muligt at fravige dette udgangspunkt i det

omfang, direktivet indeholder en specifik hjemmel hertil.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Europa-Kommissionen har i forlængelse heraf oplyst, at direktivets artikel

8, stk. 6, alene omfatter mellemstore private virksomheder (50-249 ansatte),

og at større private virksomheder (250 eller flere ansatte), herunder kon-

cernforbundne virksomheder, er forpligtet til at etablere hver sin interne

whistleblowerordning.

Europa-Kommissionen har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at mu-

ligheden i artikel 8, stk. 6, for at dele ressourcer, er en undtagelse fra ho-

vedreglen i artikel 8, stk. 3, som har til formål at hjælpe mellemstore private

virksomheder med at overholde direktivets krav. Europa-Kommissionen har

i forlængelse heraf tilkendegivet, at bestemmelsen handler om at give disse

virksomheder en driftsfordel (”economies of scale”) og om at støtte disse

virksomheder i forbindelse med etablering af interne whistleblowerordnin-

ger. Mellemstore private virksomheder skal gives mulighed for at reducere

deres omkostninger ved at dele ressourcer.

Europa-Kommissionen har endvidere oplyst, at muligheden i artikel 8, stk.

9, 3. pkt. for, at kommuner kan etablere en fælles intern whistleblowerord-

ning, alene omfatter kommuner og ikke regioner.

For så vidt angår baggrunden for direktivets udgangspunkt har Europa-

Kommissionen tilkendegivet, at let tilgængelighed (”easy accessibility”) og

nærhed (”proximity”) i forhold til enhedens arbejdstagere er afgørende for

at sikre effektiviteten i de interne whistleblowerordninger. Det er således på

den baggrund, at juridiske enheder – på nær mellemstore private virksom-

heder og kommuner – er forpligtet til at etablere hver sin interne whistleblo-

werordning.

For så vidt angår forståelsen af præambelbetragtning 55 har Europa-Kom-

missionen oplyst, at præambelbetragtning 55 sigter til den situation, hvor

en whistleblower, som arbejder i et datterselskab, beslutter sig for at ville

foretage indberetning til moderselskabets interne whistleblowerordning

frem for datterselskabets interne whistleblowerordning, fordi den pågæl-

dende føler sig mere tryg ved at indberette til moderselskabet, eller fordi

den pågældende finder, at overtrædelsen (grundet sagens omstændigheder)

vil kunne blive behandlet mest effektivt af moderselskabet. I et sådant til-

fælde bør moderselskabet modtage og undersøge indberetningen. Det æn-

drer dog ikke ved, at såvel datterselskabet som moderselskabet er forpligtet

til etablere sin egen interne whistleblowerordning, medmindre der er tale

om selskaber med 50-249 ansatte, jf. ovenfor.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår muligheden for at dele ressourcer henvises der til be-

mærkningerne til lovforslagets § 14, hvoraf det fremgår, at lovforslaget ikke

er til hinder for, at mellemstore private virksomheder (50-249 ansatte), her-

under koncernforbundne mellemstore private virksomheder, som har hjem-

sted i forskellige EU-lande, deler ressourcer efter det foreslåede stk. 1. Det

forudsætter dog, at de respektive landes lovgivning indeholder samme mu-

lighed for deling af ressourcer som den foreslåede § 14. Der henvises i øv-

rigt til høringsnotatets pkt. 11.2 om vejledningsmateriale.

Kommunernes Landsforening (KL)

finder behov for, at bemærkninger til

lovudkastets § 15 tydeligere redegør for mulighederne for at oprette fælles

interne whistleblowerordninger.

Justitsministeriet kan henvise til lovforslagets § 15 og bemærkninger hertil,

hvor muligheden for at oprette fælles interne whistleblowerordninger i kom-

munerne er nærmere beskrevet. Justitsministeriet finder ikke anledning til

at præcisere bemærkningerne yderligere og henviser i øvrigt til, at der vil

blive udarbejdet vejledningsmateriale.

7. Eksterne whistleblowerordninger

7.1 Etablering af en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet

Dansk Magisterforening (DM)

finder det tvivlsomt, hvorvidt Datatilsynet

besidder den nødvendige faglige indsigt til kompetent at kunne behandle

indberetninger under forskellige områder som forurening, chikane, magt-

misbrug, økonomisk kriminalitet mv. DM anfører, at det ville være mere

effektivt for eksempel at placere eksterne ordninger under myndigheder

med den relevante faglige kompetence og indsigt, f.eks. Arbejdstilsynet,

Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen.

Veron

ser med stor tilfredshed på den kommende ordning under Datatilsy-

net, hvilken kommer til at få afgørende betydning for indretningen af ar-

bejdsmarkedet og samfundet fremadrettet.

Åbenhedstinget

finder det besynderligt, at vidt forskellige forhold, f.eks.

økonomisk kriminalitet, forurening af vandløb, omsorgssvigt på plejehjem

og seksuelle krænkelser, skal indberettes til samme enhed og finder, at for-

slaget om én ekstern whistleblowerordning for alle emner vil betyde væ-

sentlige forsinkelser og svække muligheder for efterforskning af alvorlige

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

forhold. Det vurderes tvivlsomt, om den foreslåede ordning lever op til di-

rektivets krav til kompetent ekstern kontrol, og det anbefales derfor, at der

etableres eksterne whistleblowerordninger ved eksisterende tilsynsmyndig-

heder, der hurtigt kan sikre indhentning af dokumentation og stoppe ulov-

ligheder.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at det er uklart, hvor-

vidt det udelukkende er Datatilsynet, der kan eller skal varetage etableringen

af en ekstern whistleblowerordning.

Direktivets artikel 11 forpligter medlemsstaterne til at etablere en eller flere

eksterne whistleblowerordninger til modtagelse og behandling af oplysnin-

ger om overtrædelser omfattet af det materielle anvendelsesområde.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2.5.2.1 om etablering af en ekstern whist-

leblowerordning i Datatilsynet, at Justitsministeriet lægger vægt på, at

etableringen af én ekstern whistleblowerordning vil understøtte en effektiv

og korrekt håndtering af indberetninger til gavn for både whistleblowere og

de berørte personer. Etableringen af én ekstern whistleblowerordning un-

derstøtter opbygningen af relevante kompetencer i forhold til behandlingen

af indberetninger efter loven og dermed muligheden for en ensartet retsan-

vendelse. Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at Datatilsynet er en

velkendt myndighed i både den offentlige og private sektor, og at Datatilsy-

nets nuværende kompetencer og beføjelser udgør et godt udgangspunkt for

etableringen af en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af po-

tentielle whistleblowere vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende sig

til.

Det bemærkes, at de medarbejdere ved Datatilsynet, der udpeges til at hånd-

tere indberetninger, vil modtage specifik uddannelse i håndteringen af ind-

beretninger, jf. direktivets artikel 12, stk. 5, som implementeret ved lov-

forslagets § 18, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 17, stk. 2 og 3, hvorefter det fore-

slås, at der i henholdsvis Justitsministeriets departement og Forsvarsmini-

steriets departement etableres særskilte eksterne whistleblowerordninger til

modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser i Politiet Efter-

retningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Der henvises i den for-

bindelse til lovforslagets pkt. 3.2.5.2.2.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår det Fagbevægelsens Hovedorganisation anførte henvises

der til lovforslagets pkt. 3.2.5.2.1, hvoraf det fremgår, at der i bestemte sek-

torer efter de nugældende regler er etableret eksterne whistleblowerordnin-

ger, som modtager indberetninger inden for det specifikke retsområde. Så-

danne eksterne ordninger opretholdes og skal fremover tillige som minimum

leve op til de regler, der følger af lovforslagets kapitel 4. Der henvises i

øvrigt til lovforslagets § 2 og § 17, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

7.2 Procedurer for ekstern indberetning og opfølgning

Kommunernes Landsforening (KL)

bemærker, at der i lovforslaget bør

tages stilling til, hvordan den eksterne ordning skal forholde sig i den situa-

tion, hvor en intern whistleblowerordning allerede er i gang med at følge op

på en identisk indberetning – enten fra samme whistleblower eller en anden

whistleblower.

Det bemærkes, at direktivet ikke indeholder regler om kompetenceforholdet

mellem interne og eksterne whistleblowerordninger, ligesom direktivet ikke

giver mulighed for at fastsætte regler herom. Der er således valgfrihed for

whistlebloweren i valget mellem indberetning til en intern eller ekstern

whistleblowerordning, ligesom whistlebloweren kan vælge at foretage ind-

beretning til både en intern og en ekstern whistleblowerordning, jf. direkti-

vets artikel 10. Justitsministeriet har ikke på baggrund af de indkomne hø-

ringssvar fundet anledning til at præcisere den eksterne whistleblowerord-

nings mulighed for opfølgning.

8. Fælles sagsbehandlingsregler

8.1 Tavshedspligt og videregivelse

Copenhagen Business School

bemærker, at forholdet mellem den særlige

tavshedspligt om whistleblowerens identitet og undersøgelsespligten med

fordel kan uddybes.

Danske Medier

finder det betænkeligt, at lovudkastet går videre end direk-

tivet og omfatter samtlige oplysninger, der indgår i en indberetning. Danske

Medier finder endvidere, at det ikke er proportionalt at udstrække tavsheds-

pligten, idet det som udgangspunkt vil inddrage flere oplysninger end nød-

vendigt for at beskytte whistlebloweren. Det vil svække den præventive ef-

fekt af en whistleblowerordning, hvis sagerne reelt bliver mørkelagt, også i

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

de tilfælde, hvor der rent faktisk har foregået kritisable eller deciderede

ulovlige handlinger eller transaktioner.

Danske Medier finder desuden, at det i relation til tavshedspligten i lovud-

kastets § 26 og offentliggørelsesmekanismen i lovudkastets § 28 bør fremgå

eksplicit, at de særlige hensyn til at værne om whistleblowerens identitet

ikke gælder, såfremt whistlebloweren forsætligt har afsløret sin identitet i

forbindelse med en offentliggørelse, jf. præambelbetragtning 82.

Åbenhedstinget

finder, at den foreslåede tavshedspligt går langt videre end

direktivet, som alene stiller krav om tavshedspligt om whistleblowerens

identitet, og at tavshedspligten vil undtage miljølysninger fra aktindsigt,

hvilket anføres at være i strid med miljøoplysningsloven § 2, stk. 2, og de

internationale forpligtelser, som denne lov bygger på.

Kommunernes Landsforening (KL)

opfordrer til, at bemærkningerne til

lovudkastets §§ 26 og 27 præciseres på en række punkter, herunder i forhold

til om tavshedspligten omfatter hele indberetningen eller kun dele af den,

hvorvidt tavshedspligten er til hinder for, at berørte personer deler oplysnin-

ger med partsrepræsentanter/bisiddere, og betingelserne for videregivelse

som led i opfølgning. Herudover finder KL, at der – ligesom for uautorise-

rede medarbejdere i eksterne whistleblowerordninger – bør gælde en tavs-

hedspligt for personer, der ved en fejl får kendskab til tavshedsbelagte op-

lysninger.

Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen)

bemærker, at det er

uklart, hvordan bestemmelserne om tavshedspligt og videregivelse skal for-

stås i forhold til bestemmelsen om, at loven ikke finder anvendelse på sager

inden for strafferetsplejen. Det anføres bl.a., at det er uklart, om det som led

i en strafferetlig efterforskning af en konkret sag vil være muligt at få udle-

veret oplysninger om whistleblowerens identitet, eller om udlevering af

f.eks. identitetsoplysninger være betinget af samtykke fra whistlebloweren

ved hjælp af en editionsbeslutning.

Efter direktivets artikel 16, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at whistleblo-

werens identitet ikke videregives til andre end medarbejdere, der er udpeget

til at modtage eller følge op på indberetninger, uden whistleblowerens ud-

trykkelige samtykke. Det samme gælder andre oplysninger, ud fra hvilke

whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Efter direktivet er medlemsstaterne således forpligtet til at sikre, at hverken

direkte oplysninger om whistleblowerens identitet eller andre oplysninger,

der kan føre til, at whistlebloweren kan identificeres, som udgangspunkt vi-

deregives.

Med lovforslagets § 25 lægges der op til at indføre en særlig tavshedspligt,

der omfatter alle oplysninger, der indgår i en indberetning. Det er en afgø-

rende forudsætning for velfungerende whistleblowerordninger at sikre tryg-

hed for whistlebloweren, herunder at whistlebloweren kan foretage indbe-

retning uden frygt for at få afsløret sin identitet, og den foreslåede tavsheds-

pligt vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne bidrage til at sikre en så-

dan tryghed. Bestemmelsen skal desuden ses i lyset af, at det efter omstæn-

dighederne kan være vanskeligt for en whistleblowerenhed at vurdere, hvor-

vidt der er tale om oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet di-

rekte eller indirekte kan udledes, ligesom den særlige tavshedspligt skal bi-

drage til at sikre, at der i de enkelte whistleblowerenheder skabes de for-

nødne rammer for effektiv sagsbehandling og opfølgning.

Det bemærkes desuden, at der med lovforslagets § 27 lægges op til at ind-

føre en offentliggørelsesordning, der skal ses i sammenhæng med lovforsla-

gets § 25, og som skal medvirke til at sikre åbenhed og transparens om ak-

tiviteterne i de enkelte whistleblowerordninger i offentlige myndigheder.

Der henvises til lovforslagets pkt. 3.2.4.2.2 og bemærkningerne til lovforsla-

gets § 27.

For så vidt angår tavshedspligten i forhold til straffesager henvises der til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 5.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig ovennævnte bemærkninger, men

finder ikke anledning til at foretage ændringer i bestemmelsen eller be-

mærkningerne hertil.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

anfører, at undtagelserne

til videregivelse af whistleblowerens identitet er få og velafgrænsede. CFU

bemærker, at det er uklart, hvad der skal forslås med formuleringen i § 27,

stk. 2, hvorefter oplysninger omfattet af stk. 1 uden whistleblowerens sam-

tykke kun må videregives til anden offentlig myndighed, når videregivelsen

sker for at

imødegå overtrædelser,

og foreslår, at formuleringen ændres fra

”imødegå overtrædelser” til ”forhindre overtrædelser”.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at lovudkastets § 27 angiver

en snæver videregivelsesadgang, som hverken er hensigtsmæssig eller rea-

listisk, og DA foreslår, at der i § 27 indsættes en ny bestemmelse, som ikke

udelukker hensigtsmæssig videregivelse. DA finder desuden, at lovforslaget

bør afklare konsekvenserne af, at virksomheder ikke kan håndtere indberet-

ninger, f.eks. grundet manglende samtykke fra whistlebloweren, da det ofte

ikke vil være muligt at oplyse sagen, hvis der ikke er mulighed for at kon-

frontere de berørte personer med indberetningen. DA finder således, at det

skal sikres, at en indberetning uanset karakteren ikke udelukker muligheden

for at undersøge forholdene yderligere eller bringer virksomheden i fare for

at bryde tavshedspligten.

Dansk Industri (DI)

bemærker, at det er uklart, i hvilken grad videregivelse

af oplysninger om en berørt person i en indberetning må ske til ledelsen i en

anden juridisk enhed i samme koncern, herunder hvorvidt den berørte per-

sons identitet må videregives.

Københavns Universitet (KU)

foreslår, at der indsættes en bemyndigelse

til at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger til andre statslige myn-

digheder, som udbyder fælles systemer, hvis det er nødvendigt at kende

whistleblowerens identitet for, at en anden statslig myndighed kan følge op

på den del af indberetningen, som falder inden for myndighedens ansvars-

område.

KU bemærker desuden, at det er vanskeligt at forestille sig, hvordan en cen-

tral whistleblowerenhed i praksis skal følge op på en indberetning om (sek-

suel) chikane uden risiko for at afsløre whistleblowerens identitet. KU be-

mærker desuden, at det bør overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at

medtage seksuel chikane og anden grov chikane i anvendelsesområdet. Al-

ternativt kan der ses på, om der i forhold til sådanne sager kan være andre

bestemmelser om whistleblowerens identitet.

KU bemærker i forhold til lovudkastets § 26, stk. 5, om forholdet til forvalt-

ningsloven, at der er behov for, at man i det videre arbejde forholder sig til

lovforslagets samspil med databeskyttelsesretten, forvaltnings- og offentlig-

hedsloven i personalesager omfattet af ordningen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

bemærker, at det i praksis vil

kunne udelukke opfølgning på en anmeldelse, f.eks. en sag om seksuel chi-

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

kane, at lovudkastets § 27 ikke giver ikke mulighed for at videregive oplys-

ninger om whistleblowerens identitet i forbindelse med, at virksomheden

konfronterer den berørte person.

Danske Regioner

anfører, at det bør fremgå eksplicit af videregivelsesbe-

stemmelsen, at bestemmelsen ikke indskrænker kommunalbestyrelsesmed-

lemmers og regionsrådsmedlemmers ret til sagsindsigt, bortset fra oplysnin-

ger om whistleblowerens identitet.

Finansforbundet

bemærker, at der generelt er god sammenhæng i lov-

forslagets bestemmelser om beskyttelse af whistleblowerens identitet, men

at det i forhold til en tilsynsmyndigheds håndtering af anonyme indberet-

ninger er afgørende, at whistlebloweren bevarer anonymiteten i forhold til

den arbejdsgiver, som tilsynsmyndigheden grundet indberetningen har fun-

det anledning til at undersøge nærmere.

Åbenhedstinget

finder i forhold til lovudkastets § 27, stk. 2 og 3, at tavs-

hedspligten kan blokere for kontrolmyndigheders dialog med personer, der

har kendskab til forholdene og dermed hindre undersøgelser.

Lovforslagets § 26 om videregivelse gennemfører – sammen med lovforsla-

gets § 25 om tavshedspligt – direktivets artikel 16.

Det følger af direktivets artikel 16, at medlemsstaterne sikrer, at whistleblo-

werens identitet ikke videregives til andre end autoriserede medarbejdere,

der er kompetente til at modtage eller følge op på indberetninger uden

denne persons udtrykkelige samtykke, jf. artikel 16, stk. 1. Efter direktivets

artikel 16, stk. 2, kan whistleblowerens identitet dog videregives, hvor dette

er et nødvendigt og forholdsmæssigt krav i henhold til EU-retten eller nati-

onal ret i forbindelse med undersøgelser foretaget af nationale myndigheder

eller retssager, herunder med henblik på at sikre den berørte persons ret til

et forsvar.

Det fremgår af bemærkningerne til § 26, stk. 1, at autoriserede medarbej-

dere, der er udpeget til at modtage eller følge op på indberetninger, jf. § 11,

stk. 1, og § 19, må udveksle oplysninger om whistleblowerens identitet m.v.

mellem sig, uden at der herved foreligger et brud på den enkelte autorise-

rede medarbejders tavshedsligt efter den foreslåede § 25, stk. 1.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 26, stk. 2, at der vil kunne

ske videregivelse af whistleblowerens identitet uden dennes udtrykkelige

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

samtykke, hvis det sker med henblik på at imødegå og undersøge en indbe-

rettet overtrædelse, herunder til politiet eller relevante tilsynsmyndigheder

på det relevante område, f.eks. Finanstilsynet, Datatilsynet eller relevante

tilsynsmyndigheder på skatteområdet, når det er nødvendigt og forholds-

mæssigt i forbindelse med undersøgelser foretaget af whistleblowerenheden

eller til brug for retssager, herunder hvor det er nødvendigt for at sikre den

berørte persons ret til et forsvar. Det vil ikke i medfør af bestemmelsen være

muligt at videregive oplysninger til eventuelt berørte myndigheder, f.eks.

den pågældende whistleblowers arbejdsplads uden whistleblowerens ud-

trykkelige samtykke.

Det fremgår tillige af bemærkningerne til § 26, stk. 3, at oplysninger fra

indberetninger, der ikke vedrører whistleblowerens identitet, herunder an-

dre oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indi-

rekte kan udledes, kan videregives med det formål at følge op på indberet-

ningen eller for at imødegå den eller de indberettede overtrædelser. Der kan

i medfør af bestemmelsen f.eks. deles oplysninger internt i en virksomhed

eller myndighed for at undersøge, om den indberettede overtrædelse faktisk

finder eller har fundet sted. Der kan endvidere deles oplysninger om formo-

dede overtrædelser eksternt med henblik på opfølgning eller imødegåelse.

Det vil f.eks. i medfør af bestemmelsen være muligt at dele oplysninger mel-

lem koncernforbundne selskaber, f.eks. med det formål at indhente yderli-

gere oplysninger om den påståede overtrædelse eller med henblik på at søge

sparring og vejledning om, hvordan opfølgning på den konkrete indberet-

ning vil kunne ske på en hensigtsmæssig måde.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig ovennævnte bemærkninger, men

finder ikke anledning til at foretage ændringer i bestemmelsen eller be-

mærkningerne hertil.

8.2 Offentliggørelsesordning

Danske Medier

finder det positivt, at retsvirkningerne af tavshedspligten

forsøges afbødet med en offentliggørelsesordning. Danske Medier finder

dog, at der ikke er tale om en ordning, der i praksis vil give offentligheden

en reel indsigt i de indberettede sager og opfordrer på den baggrund til, at

Justitsministeriet gentænker indholdet af offentliggørelsesmekanisme.

Åbenhedstinget

bemærker, at lovudkastets krav til offentlighed er begrænset

til § 28, og finder i den forbindelse, at behandling af sager i lukkede systemer

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

svækker den præventive effekt for den enkelte organisation, virksomhed og

myndighed, hvor der konstateres overtrædelser.

Transparency International Danmark (TI-DK)

støtter lovudkastets § 28,

men så gerne, at kravet tillige omfatter større virksomheder, særligt hvor disse

har aktiviteter i udlandet.

Dansk Energi

bemærker, at dele af offentlighedsloven, herunder reglerne

om aktindsigt, finder anvendelse på virksomhed, der udøves af visse elfor-

syningsvirksomheder og finder i den forbindelse, at det er uproportionalt,

hvis sådanne virksomheder skal omfattes af en sådan ekstra administrativ

regel. Dansk Energi opfordrer på den baggrund til, at bestemmelsen afgræn-

ses til alene at gælde den offentlige forvaltning, jf. § 2 i OFL.

Dansk Magisterforening (DM)

finder det positivt, at der lægges op til en of-

fentlighedsordning, da det er afgørende, at whistleblowerordningerne tjener til

at øge det offentlige kendskab til uhensigtsmæssige forhold i den offentlige

sektor.

DANVA

anfører, at de kommunalt ejede vand- og spildevandsselskaber er

omfattet af offentlighedsloven bortset fra §§ 11 og 12 samt §§ 15-17, men at

det alene vil give mening, at disse selskaber omfattes af offentlighedsordnin-

gen, hvis det enkelte selskab også reelt er forpligtet efter lov om beskyttelse af

whistleblowere.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2.4.2.2 og bemærkningerne til lov-

forslagets § 27, skal den foreslåede bestemmelse om indførelse af en offentlig-

hedsordning for offentlige myndigheder mv. ses i lyset af den særlige tavsheds-

pligt, der foreslås indført med lovforslagets § 25, som bl.a. indebærer, at de

oplysninger, der indgår i en indberetning, ikke vil være undergivet aktindsigt

efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Bestemmelsen har til formål at sikre offentligheden adgang til oplysninger om

den generelle aktivitet i whistleblowerordningerne i det seneste år, og det for-

udsættes i den forbindelse, at der offentliggøres oplysninger om bl.a. antallet

af modtagne indberetninger i den pågældende periode og status for opfølg-

ningen herpå, herunder oplysninger om, hvor mange indberetninger, der er

afvist i medfør af lovforslagets § 12, stk. 3, eller afsluttet i medfør af lovforsla-

gets § 21, hvor mange der har været undergivet realitetsbehandling hos myn-

digheden, og hvor mange der har givet anledning til politianmeldelser. Det

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

forudsættes endvidere, at der offentliggøres en beskrivelse af de overordnede

temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden.

Idet oplysninger, der indgår i en indberetning, i sin helhed undtages fra akt-

indsigt, er det vurderingen, at offentliggørelsesordningen bør omfatte de myn-

digheder, som i øvrigt er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at indskrænke

eller udvide de enheder, som foreslås omfattet af lovforslagets § 27.

Det bemærkes afslutningsvis, at lovforslagets § 27 alene omfatter myndighe-

der m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltnin-

gen, og som samtidig er omfattet af dette lovforslag, jf. lovforslagets § 9, stk.

8.3 Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Datatilsynet

anfører i forhold til lovforslagets pkt. 4.1. om behandlings-

hjemmel, jf. lovforslagets § 22, at det umiddelbart vil være mere retvisende

at anvende databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som hjem-

mel for behandling af personoplysninger, som whistleblowerordningerne gi-

ver anledning til, idet en sådan behandling er nødvendig af hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at

visse af lovforslagets bestemmelser, herunder § 1, stk. 1, nr. 3, vil indeholde

et betydeligt skønselement og dermed ikke har en sådan klarhed, at der efter

Datatilsynets opfattelse er tale om en retlig forpligtelse.

Datatilsynet anfører endvidere, at det vil være afgørende for hjemmelsmu-

lighederne i forhold til behandling af personoplysninger som følge af en

eventuel udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 9, stk.

2, at en sådan behandling kobles op på lovforslagets § 22.

I forhold til private arbejdsgivere med under 50 ansatte, der ikke er omfattet

af lovforslaget, men som ønsker at etablere en frivillig intern whistleblower-

ordning, er det efter Datatilsynets vurdering tvivlsomt, i hvilket omfang der

efter de databeskyttelsesretlige regler er fornøden hjemmel til behandling af

personoplysninger i sådanne ikke-pligtmæssige interne whistleblowerord-

ninger. Datatilsynet henstiller derfor, at Justitsministeriet nøje overvejer, om

der med lovforslaget kan tilvejebringes den fornødne hjemmel til behand-

ling af personoplysninger i ikke-pligtmæssige interne whistleblowerordnin-

ger.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Datatilsynet anbefaler, at Justitsministeriet overvejer at begrænse databe-

skyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3 og 4, hvorefter den dataansvarlige

har pligt til at træffe visse foranstaltninger i tilfælde af en anmodning om

rettighedsudøvelse, for at undgå, at ansøgeren (indirekte) bliver bekendt

med whistleblowersagen, og dermed kan hindre færdigbehandlingen heraf

mv. Det foreslås, at begrænsningen kan bestå i, at den dataansvarlige – lige-

som efter retshåndhævelseslovens § 16, stk. 3 – alene skal oplyse den ind-

sigtssøgende om, at det hverken kan be- eller afkræftes, om der behandles

oplysninger om den pågældende i whistleblowerordningen.

Datatilsynet bemærker i forhold til lovforslagets § 11, stk. 2, at det ikke

umiddelbart står klart, om der ved udnyttelse af muligheden for at outsource

sin interne whistleblowerordning vil være tale om en databehandlerkon-

struktion, men at det forudsættes, at databeskyttelsesreglerne ved en sådan

outsourcing overholdes.

I forhold til lovforslagets § 12, stk. 1, og § 20, stk. 1, henleder Datatilsynet

opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens artikel 32 om behand-

lingssikkerhed og artikel 35, stk. 1, om konsekvensanalyse, idet den type

behandling af personoplysninger, som whistleblowerordningerne vil afsted-

komme, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers ret-

tigheder og frihedsrettigheder. Datatilsynet henleder desuden opmærksom-

heden på databeskyttelsesforordningens artikel 25 om databeskyttelse gen-

nem design.

Kommunernes Landsforening (KL)

finder, at det af bemærkningerne til

lovforslagets § 22 bør fremgå, at der ikke er pligt til i forbindelse med mod-

tagelse af en indberetning at tage stilling til spørgsmålet om relevansen af

samtlige oplysninger i indberetningen med henblik på eventuel sletning af

oplysninger. KL finder endvidere, at bør fremgå af bemærkningerne til lov-

forslagets § 22, at behandlingshjemlen ikke udvider whistleblowerordnin-

gernes mulighed for at undersøge en indberetning i forbindelse med opfølg-

ningen. KL finder desuden, at lovforslagets bemærkninger bør indeholde en

grundig redegørelse ikke blot for den foreslåede bestemmelses konsekven-

ser for den, der anmeldes i forbindelse med en indberetning, men også for

den behandling af personoplysninger og de beføjelser, som whistleblower-

ordningen har i forbindelse med opfølgningen på en indberetning.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

KL finder i forhold til lovforslagets § 24, at det ikke er hensigtsmæssigt, at

en whistleblowerenhed løbende skal vurdere opbevaring af tidligere mod-

tagne indberetninger, og at der i stedet bør i kunne fastsættes generelle slet-

tefrister vedrørende sletning af modtagne indberetninger.

Som det fremgår af pkt. 4 i almindelige bemærkninger følger det af whist-

leblowerdirektivets artikel 17, at enhver behandling af personoplysninger

inden for rammerne af direktivet skal udføres i overensstemmelse med bl.a.

databeskyttelsesforordningen. I lovforslagets § 22 lægges der op til at ind-

føre en national særregel for behandling af personoplysninger inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningen. Efter bestemmelsen vil man

kunne behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at håndtere

indberetninger, der er modtaget som led i en whistleblowerordning, der er

oprettet i henhold til lovforslaget.

Det følger i den forbindelse af pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at når personoplysninger behandles i medfør af den foreslåede be-

stemmelse, vil de øvrige regler i databeskyttelsesforordningen og -loven

også skulle iagttages. Behandling af personoplysninger som led i de fore-

slåede whistleblowerordninger skal således ske inden for rammerne af da-

tabeskyttelsesforordningen og -loven. Dette indebærer bl.a., at personop-

lysninger skal behandles under iagttagelse af de generelle databeskyttelses-

retlige behandlingsprincipper, regler om dataansvar og databehandler, be-

handlingssikkerhed og under iagttagelse af reglerne om den registreredes

rettigheder.

I forhold til embedsmænds indberetninger til whistleblowerordningen vil

den indberettende persons behandling af personoplysninger i forbindelse

med indberetningen, som det fremgår af pkt. 4.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, som udgangspunkt være at anse som en behandling, der fo-

retages af en fysisk person som led i rent personlige aktiviteter, som efter

databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c, falder uden for data-

beskyttelsesreglernes anvendelsesområde. Der vil således kunne være mu-

lighed for, at behandling af personoplysninger i forbindelse med indberet-

ningen er omfattet af reglerne. Det bemærkes desuden, at whistleblowerord-

ninger udgør et supplement til allerede eksisterende kommunikationskana-

ler, ligesom der ikke af hverken direktivet eller det foreliggende lovforslag

følger en forpligtelse for ansatte m.v. til at foretage indberetning til en intern

eller ekstern whistleblowerordning.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår lokationskravet følger det af databeskyttelseslovens § 3,

nr. 9, at justitsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan

fastsætte regler om, at personoplysninger, der behandles i nærmere be-

stemte it-systemer, og som føres for den offentlige forvaltning, helt eller del-

vis alene må opbevares her i landet. Vurderingen af, om et it-system er om-

fattet af lokationskravet, forudsætter en konkret vurdering af bestemte it-

systemer, herunder systemets kritikalitet for statens sikkerhed. Som anført

ovenfor vil behandling af personoplysninger skulle udføres i overensstem-

melse med databeskyttelsesreglerne, herunder databeskyttelsesforordnin-

gen og -loven. Lokationskravet i databeskyttelsesloven vil derfor skulle

overvejes parallelt med lovforslagets regler. En offentlig myndighed vil så-

ledes eksempelvis ved anskaffelsen af et nyt it-system til brug for en whist-

leblowerordning skulle foretage en indledende vurdering af, om it-systemet

kan være omfattet af lokationskravet, og vil i givet fald rette henvendelse til

Justitsministeriet med henblik på Justitsministeriets vurdering heraf.

På baggrund af Datatilsynets bemærkninger om databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e, som hjemmel for behandling af personoplys-

ninger, som whistleblowerordningerne giver anledning til, har Justitsmini-

steriet under pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger tilføjet, at

denne bestemmelse kan udgøre hjemlen for behandlingen.

Med hensyn til begrænsninger i den registreredes rettigheder har Justitsmi-

nisteriet – som det fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger – overvejet behovet for at begrænse relevante rettigheder for bl.a. at

sikre, at den anmeldte person ikke bliver bekendt med whistleblowersagen,

og dermed kan forhindre efterforskningen heraf. Som anført under pkt. 4.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger har Justitsministeriet ikke fundet

behov for at indføre nye selvstændige begrænsninger i lovforslaget som

følge af de eksisterende muligheder for at begrænse de relevante rettigheder

i medfør af gældende ret.

Justitsministeriet finder ikke på baggrund af Datatilsynets høringssvar

grundlag for at ændre på denne vurdering. Det bemærkes i den forbindelse,

at den problemstilling, som Datatilsynet påpeger, omhandler de generelle

regler om indsigtsret og undtagelserne hertil i henholdsvis databeskyttel-

sesforordningens artikel 12 og 15 og databeskyttelseslovens § 22. Der er

således ikke nødvendigvis tale om et spørgsmål, der alene knytter sig til de

foreslåede whistleblowerordninger, men et spørgsmål om, hvorvidt de gæl-

dende regler i databeskyttelsesloven i tilstrækkelig grad giver mulighed for

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

at gøre undtagelse fra indsigtsretten, når der er afgørende hensyn til offent-

lige interesser. Justitsministeriet har ikke kendskab til, at dette ikke skulle

være tilfældet i praksis, herunder f.eks. ved eksisterende whistleblowerord-

ninger, men ministeriet vil gå i dialog med Datatilsynet med henblik på nær-

mere overvejelser af behovet for at kunne gøre begrænsninger i kravene i

databeskyttelsesforordningens artikel 12.

9. Godtgørelse, bevisbedømmelse og straf

9.1 Godtgørelse

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

anbefaler, at der fastsættes en godtgø-

relsesbestemmelse rettet mod fysiske eller juridiske personer, som der ube-

rettiget er indberettet om.

Finansforbundet

foreslår en mindstegodtgørelse på 24 måneders løn for

repressalier mod en whistleblower, eller i hvert fald på et klart højere niveau

end det, der følger af praksis efter ligebehandlingsloven.

Danske Regioner

Kommunernes Landsforening (KL)

opfordrer til, at

det af bemærkningerne fremgår, at der for så vidt angår godtgørelsens stør-

relse gælder det samme for fysiske som for juridiske personer, nemlig at der

skal foretages en skønsmæssig vurdering ud fra de samlede omstændigheder

i sagen.

anfører desuden, at bemærkningerne til lovudkastets § 29 vedrørende

genansættelse af medarbejdere bør udtrykke den arbejdsretlige retspraksis,

hvor det altovervejende udgangspunkt er, at der ikke sker genansættelse,

men derimod ydes en godtgørelse.

Finans Danmark

bemærker, at det må være forventningen, at godtgørelse

i praksis vil være hovedreglen frem for opretholdelse af ansættelsesforhold.

Det bemærkes desuden, at lovforslaget sammenholdt med bevisbyrdereglen

umiddelbart lægger op til relativt høje godtgørelser, og at det er vigtigt, at

man på dette punkt ikke går videre end direktivet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

anfører, at der med lov-

forslaget lægges op til et for højt godtgørelsesniveau, særligt henset til den

særlige bevisbyrderegel, og at det er vigtigt, at direktivet ikke overimple-

menteres på dette punkt.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

IDA

opfordrer til, at det i bemærkningerne til lovudkastets § 29, stk. 1, til-

kendegives, at fastsættelsen af godtgørelsen også skal ses i lyset af EU-ret-

tens principper om, at en sanktion skal være effektiv, proportional og af-

skrækkende. IDA bemærker desuden i forhold til lovudkastets § 29, stk. 2,

at det ikke forekommer retfærdigt, hvis et ønske fra den forurettede om at

tilgive en retsstridig handling fra arbejdsgiveren og genoptage samarbejdet,

kan tilsidesættes ud fra bestemmelsens rimelighedsvurdering.

Københavns Universitet (KU)

bemærker, at lovudkastets § 29, stk. 2, er

en markant ændring af den gældende retstilstand aftalt mellem overenskom-

stens parter i de offentlige overenskomster, hvor der bortset fra tilfælde af

usaglig afskedigelse af en tillidsrepræsentant, ikke er mulighed for genan-

sættelse.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 28, stk. 1, at godtgørelsen

for så vidt angår fysiske personer, herunder lønmodtagere, kan fastsættes i

overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven). Det vil

navnlig være relevant i det tilfælde, hvor whistlebloweren er ansat hos den,

der har udført repressalierne. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen

kan domstolene således efter omstændighederne tage udgangspunkt i § 16,

stk. 3, i ligebehandlingsloven, hvorefter godtgørelsen fastsættes under hen-

syntagen til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt

og den retspraksis, der foreligger på området.

For så vidt angår de tilfælde, hvor der er tale om en juridisk person, skal

der foretages en skønsmæssig vurdering ud fra de samlede omstændigheder

i sagen.

Justitsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en mindste-

godtgørelse, idet godtgørelsens størrelse må fastsættes ud fra en samlet vur-

dering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Navnlig kan karak-

teren af skadevolderens handling og den ulempe, som må antages at være

påført den enkelte fysiske eller juridiske person, tillægges vægt ved udmå-

lingen af godtgørelsen. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på de

nærmere omstændigheder, under hvilke den pågældende fysiske eller juri-

diske person har været udsat for repressalier. Der kan endvidere lægges

vægt på, hvilken form for repressalier den pågældende er blevet udsat for.

Justitsministeriet har endvidere ikke fundet anledning til at revidere lov-

forslagets § 28, stk. 2, om muligheden for genansættelse, idet det bemærkes,

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

at bestemmelsen er udformet på baggrund af drøftelser med bl.a. arbejds-

tager- og arbejdsgiverorganisationerne.

9.2 Bevisbedømmelse

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anbefaler, at der sikres overens-

stemmelse mellem ordlyden i lovudkastets § 30, som

ikke

stiller krav til

whistlebloweren om at påvise en årsagssammenhæng mellem indberetning

og skade, og bemærkningerne til § 30, som antyder et krav om årsagssam-

menhæng.

Finans Danmark

bemærker, at der i bemærkningerne til lovudkastets § 30

bør henvises til præambelbetragtning 44, ligesom der henvises hertil i be-

mærkningerne til lovudkastets § 8.

Finansforbundet

bemærker, at lovudkastet bør adressere, at repressalier fra

en arbejdsgiver kan camoufleres, så det nærmest er umuligt for whistleblo-

weren at bevise at have lidt en ulempe. Det bemærkes, at der ikke er taget

højde for, at repressalier i realiteten kan udføres uden overhovedet at være

præsenteret.

Københavns Universitet (KU)

bemærker, at det henset til bredden i ledel-

sesretten kunne være hensigtsmæssigt at udfolde anvendelsen af den delte

bevisbyrde i forhold til typer af repressalier. KU bemærker endvidere, at det

er uklart om den omvendte bevisbyrderegel vil skulle anvendes i det fagret-

lige system.

Det fremgår af lovforslagets § 29, at beviser en whistleblower at have fore-

taget en indberetning eller en offentliggørelse efter denne lov og lidt en

ulempe, påhviler det modparten at bevise, at ulempen ikke udgjorde repres-

salier.

Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 21, stk. 5, som skal læses i

lyset af præambel 44, hvoraf det bl.a. fremgår, at der bør være en nær for-

bindelse mellem indberetningen og den ugunstige behandling, direkte eller

indirekte, af den indberettende person, for at den ugunstige behandling kan

betragtes som repressalier og den indberettende person derved nyde retlig

beskyttelse i den henseende.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af bemærkningerne til § 29, skal bestemmelsen læses i sam-

menhæng med lovforslagets § 8, stk. 1, der indeholder et forbud mod repres-

salier. Der henvises således til bemærkningerne til § 8, stk. 1, hvor bl.a.

repressaliebegrebet uddybes.

Som det endvidere fremgår af bemærkningerne til § 29, skal bestemmelsen

desuden ses i lyset af, at repressalier af den udførende kan blive præsenteret

som begrundet af andre grunde end selve indberetningen, jf. præambelbe-

tragtning 93. Det kan derfor være meget vanskeligt for whistleblowere at

bevise sammenhængen mellem indberetningen og repressalierne, mens

dem, der vedtager repressalierne, kan have større beføjelser og ressourcer

til at dokumentere det trufne tiltag og begrundelsen. Når whistlebloweren

således godtgør, at vedkommende foretog indberetning af overtrædelser el-

ler offentliggørelse i overensstemmelse med loven og som følge deraf har

lidt skade, bør bevisbyrden derfor overgå til den person, der udførte det

skadelige tiltag.

Det bemærkes, at den særlige bevisbyrderegel i § 29 finder anvendelse i alle

sager, der omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en whistleblower er blevet

udsat for repressalier.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig ovennævnte bemærkninger, men

har ikke fundet anledning til at foretage ændringer i bestemmelsen eller be-

mærkningerne hertil.

9.3 Straf

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder det påfaldende, at ar-

bejdsgivers tilsidesættelse af lovforslagets forbud mod repressalier ikke er

strafbelagt i medfør af loven.

Retspolitisk Forening

anfører, at det er af afgørende betydning, at der er

hjemmel til at straffe en ledelse, der ulovligt iværksætter repressalier mod

whistlebloweren.

Åbenhedstinget

finder, at lovudkastet ikke opfylder direktivets krav om ef-

fektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for personer,

virksomheder og myndigheder, der hindrer eller forsøger at hindre whist-

leblowing, udfører repressalier eller anlægger chikanøse retssager for at

skade whistleblowere, jf. direktivets artikel 23, stk. 1, litra a-c.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Det kan oplyses, at direktivet pålægger medlemsstaterne at indføre en række

effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for bl.a. fysiske

og juridiske personer, der udfører repressalier mod whistleblowere, jf. di-

rektivets artikel 23. Direktivet overlader det til medlemsstaterne at beslutte

den nærmere udformning heraf.

På baggrund af drøftelser med bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiverorgani-

sationer lægges der med lovforslaget op til at indføre godtgørelse som sank-

tion. Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ind-

føre yderligere bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af lovforsla-

gets § 8.

Københavns Universitet (KU)

henstiller, at Justitsministeriet nærmere

overvejer, om den foreslåede strafferamme i relation til indberetning af be-

vidst urigtige oplysninger er tilstrækkelig til at opfylde sit formål.

Det foreslås i § 30, stk. 1, nr. 2, at den, der bevidst indberetter eller offent-

liggør urigtige oplysninger, straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det fremgår af bemærkninger til § 30, stk. 1, nr. 2, at forbeholdet om, at

højere straf kan være forskyldt efter den øvrige lovgivning, har til formål at

sikre, at handlinger, der tillige indebærer en overtrædelse af bestemmelser,

der kan medføre højere straf, kan henføres under sådanne bestemmelser. I

den forbindelse henvises navnlig til straffelovens kapitel 16 om forbrydelser

i offentlig tjeneste eller hverv m.v., herunder §§ 152-152 c samt § 155 og

straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk anklage.

Det fremgår tillige af bemærkningerne, at den person, som berøres af en

indberetning eller offentliggørelse af urigtige oplysninger, efter omstændig-

hederne vil kunne tilkendes godtgørelse eller erstatning efter de almindelige

erstatningsretlige regler.

10. Ikrafttrædelse og forældelse

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Industri (DI)

vurderer, at

det i lovudkastet bør fastsættes, at loven alene gælder for forhold, der finder

sted fra den 17. december 2021, og at loven viger for forældelsesreglerne

for de retsbrud m.v., der indgår som grundlag for en indberetning, hvilket

vil være i overensstemmelse med EU-retlige principper om retssikkerhed.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Finans Danmark

finder det retssikkerhedsmæssigt udfordrende, at forhold

forud for loven ikrafttrædelse omfattes af forhold, der kan indberettes, og at

lovforslaget ikke indeholder forældelsesbestemmelser.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Forsikring & Pension

udtaler bekymring for de retssikkerhedsmæssige aspekter af lovforslaget,

herunder at loven efter lovforslaget finder anvendelse på forhold, der er fo-

regået før lovens ikrafttræden.

Aarhus Universitet

bemærker, at lovforslaget ikke nævner en tidsmæssig

grænse for, hvor langt tilbage i tiden henvendelser fra tidligere ansatte kan

gå. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at indsætte tidsgrænser,

både af hensyn til de praktiske undersøgelsesmuligheder og af hensyn til, at

dataminimeringsprincippet i GDPR-sammenhæng indebærer, at mange op-

lysninger ikke er tilgængelige tidsubegrænset.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt,

at der fastsættes en frist for, hvor langt tilbage i tid et forhold kan omfatte i

en indberetning, da sager, der ligger langt tilbage kan være svære at oplyse.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det skal være muligt at indberette om

forhold, der ligger forud for lovens ikrafttræden, og at der efter Justitsmini-

steriets vurdering ikke vil være i overensstemmelse med direktivets formål

at afskære sådanne indberetninger. Det bemærkes, at det forhold, at en ind-

beretning vedrører forhold, der ligger forud for lovens ikrafttræden, efter

omstændighederne vil kunne få indflydelse på, hvilke tiltag der vil udgøre

tilstrækkelig opfølgning på indberetningen. Der henvises i øvrigt til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2.

11. Øvrigt

11.1 Økonomiske konsekvenser

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Industri (DI)

anfører, at op-

gørelsen af de administrative byrder er estimeret for lavt og kan blive langt

større end estimeret.

Det kan oplyses, at vurderingen af de administrative konsekvenser er fore-

taget på baggrund af AMVAB-metoden (aktivitetsbaseret måling af virksom-

hedernes administrative byrder), som er en internationalt fastsat metode,

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

der anvendes på tværs af al regulering i Danmark til vurdering af admini-

strative og økonomiske konsekvenser. Der er i overensstemmelse med me-

toden foretaget interviews med berørte virksomheder samt udbydere af di-

gitale løsninger til whistleblowerordninger med henblik på at fastlægge en

normalt effektiv virksomheds tidsforbrug til etablering og drift af whist-

leblowerordninger samt niveauet for omkostninger til eventuelle tekniske

løsninger og antallet af forventede årlige indberetninger. Der henvises des-

uden til afrapporteringen på AMVAB-målingen, som efter lovforslagets ved-

tagelse vil være tilgængelig på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Datatilsynet

bemærker, at det er vurderes som afgørende, at Datatilsynet

tilføres de nødvendige ressourcer til at løfte den nye opgave som ekstern

whistleblowerordning, og at det grundet lovforslagets mange ubekendtheder

vurderes nødvendigt at tage et generelt forbehold for, at det på et senere

tidspunkt kan vise sig nødvendigt at tilføre tilsynet yderligere ressourcer til

løsning af opgaven.

Justitsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger om ressour-

cer.

11.2 Rådgivning og støtte, herunder vejledningsmateriale

Akademikerne

anfører, at der er behov for at tænke i muligheder for opret-

telse af et rådgivningscenter, der kommer på finansloven, jf. direktivets ar-

tikel 20, da rådgivning afgørende for at sikre, at den enkelte whistleblower

på indberetningstidspunkt ved, om en konkret indberetning falder inden for

lovens anvendelsesområde.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

anfører, at lovudkastet

ikke i tilstrækkeligt omfang lever op til hensigten med direktivets artikel 20,

idet støtteforanstaltninger er afgørende for, at en potentiel whistleblower har

mulighed for at træffe beslutning om at foretage indberetning.

Åbenhedstinget

bemærker, at lovudkastet ikke sikrer rådgivning og støtte,

som efter direktivet er påkrævet, og anfører, at en mulighed kunne være, at

faglige organisationer får offentlig støtte til at oprette et fælles rådgivnings-

center om whistleblowing.

DANVA

opfordrer til, at der iværksættes støttefunktioner i centraladmini-

strationen, som kan være med til at holde implementerings- og efterlevel-

sesomkostningerne nede.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia

anbefaler, at der i Datatilsynet oprettes en informationskanal, hvor

potentielle whistleblowere kan henvende sig for at få den fornødne vejled-

ning, således at de kan foretage en informeret beslutning om indberetning.

stiller spørgsmålstegn ved, om vejledning er tilstrækkeligt til at af-

hjælpe de mange dilemmaer, der er forbundet med at være whistleblower,

og foreslår, at der etableres en egentlig rådgivning om whistleblowing, f.eks.

etableret i fællesskab under de faglige organisationer med offentlig støtte.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

bemærker, at der i Datatilsynet

eller i anden kompetent myndighed bør være en generel vejledningsforplig-

telse over for potentielle whistleblowere, både i forhold til intern og ekstern

indberetning.

Transparency International Danmark (TI-DK)

finder, at der bør afsættes

betydelige midler til at hjælpe med etableringen af whistleblowerordninger,

og til at vejlede bredt om ordningerne.

Veron

anfører, at Veron lige nu forsøger at løse opgaven med vejledning af

potentielle whistleblowere og derfor kender nødvendigheden af, at der også

etableres en central rådgivningsinstans, som kan vejlede borgerne i rettighe-

der og processer i forhold til whistleblowerlovgivningen. Det bemærkes, at

det vil være naturligt, at den overordnede statslige oplysnings- og rådgiv-

ningsopgave etableres under Datatilsynet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

vurderer, at der op til lovens ikrafttræ-

den er behov for, at Justitsministeriet udarbejder grundigt vejledningsmate-

riale, der omfatter alle dele af lovforslaget.

Dansk Energi

opfordrer til, at der tænkes i vejledende materiale til brug for

virksomhedernes udformning af en whistleblowerordning, der skal leve op

til lovens krav.

Danske Medier

anbefaler, at det i et vejledningsmateriale særskilt under-

streges, at muligheden for at indberette til whistleblowerordninger ikke be-

rører den udstrakte ytringsfrihed, som gælder for offentligt ansatte.

Dansk Regioner

er af den opfattelse, at der snarest muligt bør udarbejdes

vejledningsmateriale, så vejledningerne kan bruges i forbindelse med etab-

leringen af interne whistleblowerordninger.

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Kommunernes Landsforening (KL)

opfordrer til, at Justitsministeriet i

forbindelse med udarbejdelsen af vejledningsmateriale benytter samme

fremgangsmåde som blev anvendt i forbindelse med udarbejdelse af vejled-

ninger til databeskyttelsesforordningen (løbende interessentinddragelse).

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det kunne være ønskeligt, hvis der

for mindre virksomheder blev ydet grundig vejledning om ordningernes ind-

beretning, så dyr rådgivning undgås. Landbrug & Fødevarer opfordrer des-

uden til, at der udarbejdes let og orienterende informationsmateriale, gerne

grafisk illustreret om valgmuligheder og krav.

Justitsministeriet har noteret sig de indkomne synspunkter og kan generelt

oplyse, at eksterne whisteblowerordninger i medfør af direktivets artikel 13

skal stille en række oplysninger om bl.a. indberetningsprocedure og beskyt-

telsesbetingelser til rådighed for potentielle whistleblowere. Der henvises

til lovforslagets § 18, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises desuden til lovforslagets § 13, som pålægger arbejdsgivere,

der er omfattet af forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerord-

ning, en informationsforpligtelse. Det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 13, at sådanne oplysninger omfatter oplysninger om, hvilke

overtrædelser der kan indberettes om, og hvem der kan indgive en indberet-

ning. Det omfatter ligeledes oplysninger om, hvordan indberetninger be-

handles og registreres, hvordan man gør brug af den interne whistleblower-

ordning, og hvilke rettigheder henholdsvis whistlebloweren og den berørte

person har.

Som også oplyst under pkt. 2, vil der frem mod lovens ikrafttrædelse blive

udarbejdet generelt vejledningsmateriale rettet mod virksomheder, myndig-

heder og potentielle whistleblowere med det formål at imødekomme behovet

for at skabe klarhed over lovforslagets praktiske implikationer. Den interes-

sentgruppe, der bl.a. består af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer,

KL, Danske Regioner og whistleblowerorganisationer, og som er blevet ind-

draget i udarbejdelsen af lovforslaget, vil tillige blive inddraget i udarbej-

delsen af vejledningsmaterialet.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig bemærkningerne, men har ikke fun-

det anledning til at indføre yderligere beskyttelsesforanstaltninger end dem,

der følger af gældende ret (retshjælp og fri proces efter de almindelige reg-

ler herom).

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

11.3 Offentligt ansattes ytringsfrihed

Akademikerne

understreger, at man i forbindelse med implementeringen

af whistleblowerdirektivet selvstændigt burde havde forholdt sig til ansattes

ytringsfrihed, og at reglerne om ansattes ytringsfrihed bør fremgå eksplicit

af loven, da en offentligt ansat kan få det indtryk, at en offentlig ytring alene

er lovlig, når en intern eller ekstern indberetningskanal er anvendt.

Dansk Magisterforening (DM)

bemærker, at det er DM’s helt grundlæg-

gende holdning, at whistleblowerordninger skal være indrettet på en sådan

måde, at de gør det trygt at whistleblowe om lovovertrædelser eller andre

alvorlige forhold. DM bemærker desuden, at det er ærgerligt, at man ikke

har benyttet sig af muligheden for i forbindelse med lovforslaget at se nær-

mere på vilkårene for ansattes ytringsfrihed.

Åbenhedstinget

finder, at anvendelsesområdet for lovudkastet er meget

snævrere end retsprincipperne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Det an-

føres, at den kommende lov om beskyttelse af whistleblowere bør lovfæste

disse retsprincipper. Det bemærkes i den forbindelse, at privatansatte, der

arbejder med offentlige opgaver inden for undervisning, behandling og om-

sorg mv., bør sikres samme ytringsfrihed som offentligt ansatte.

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der

indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet). Direktivet

har til formål at fastsætte et højt beskyttelsesniveau for whistleblowere i så-

vel den private som den offentlige sektor.

Det bemærkes desuden, at lovforslaget ikke begrænser offentligt ansattes

ytringsfrihed, og at der fortsat vil være ytringsfrihed og meddeleret i over-

ensstemmelse med de gældende regler herom, hvilket også fremgår af be-

mærkningerne til lovforslagets § 13. Dette vil tillige blive adresseret i det

vejledningsmateriale, som vil blive udarbejdet frem mod lovforslagets

ikrafttræden.

Det kan i øvrigt bemærkes, at regeringen er meget optaget af, at offentligt

ansatte, som har en særlig viden og erfaring inden for deres fagområder,

rent faktisk benytter sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige

debat. Som det også fremgår af det politiske forståelsespapir af 25. juni

2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

og Enhedslisten, vil regeringen arbejde for at fremme ytringsfriheden for

offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende be-

grænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra

ledelsen.

11.4 Øvrigt

Finansforbundet

anfører, at det bør genovervejes at indføre en pligt for

interne whistleblowerordninger at modtage og behandle anonyme indberet-

ninger.

IDA

anser det for uhensigtsmæssigt, at der ikke stilles krav mulighed for

anonym indberetning, da det strider mod den generelle opfattelse, at der er

større tilbøjelighed til at foretage indberetning, hvis der er mulighed for ano-

nymitet.

Justitia

anbefaler, at de interne whistleblowerordninger i offentlige myn-

digheder, herunder kommunerne, forpligtes til at modtage og behandle ano-

nyme indberetninger, og at det bør ske på en måde, der muliggør efterføl-

gende kontakt mellem whistleblowerenheden og den anonyme whistleblo-

wer.

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at lovudkastets pkt. 3.2.3.2

angående anonymitet fremkommer uklart og anbefaler, at bemærkningerne

herom præciseres, herunder i forhold til, i hvilket omfang der er tale om

kodifikation af gældende ret.

Københavns Universitet (KU)

bemærker i forhold til anonymitet, at mu-

lighed for anonym indberetning skaber en forvaltningsretlig problemstilling,

der ikke adresseres tilstrækkeligt i lovbemærkningerne. Det bemærkes bl.a.,

at oplysninger, der alene fremtræder som anonyme, eller oplysninger, der af

anden grund ikke kan kontrolleres af myndigheden, ikke i sig selv kan indgå

i grundlaget for en indgribende afgørelse.

Det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 2, at direktivet ikke berører med-

lemsstaternes beføjelse til at bestemme, om juridiske enheder i den private

eller offentlige sektor og kompetente myndigheder er forpligtet til at mod-

tage og følge op på anonyme indberetninger om overtrædelser.

Med lovforslaget er der lagt op til, at arbejdsgivere i den offentlige og pri-

vate sektor, som er omfattet af forpligtelsen til at etablere en intern whist-

leblowerordning, ikke pålægges en forpligtelse til at modtage, behandle og

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

følge op på anonyme indberetninger. Det bemærkes, at det foreslåede fra-

vær af lovkrav om anonymitet ikke forhindrer den enkelte arbejdsgiver i at

beslutte at give mulighed for at indberette anonymt og behandle sådanne

indberetninger.

Der er samtidig lagt op til, at de eksterne whistleblowerordninger, der etab-

leres i medfør af lovforslaget, udformes således, at de vil understøtte ano-

nym tovejskommunikation. Det indebærer, at en whistleblower altid vil

kunne indberette anonymt til f.eks. Datatilsynet. Der henvises til

pkt.3.2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger.

Anonymitet indebærer navnlig, at det vil være muligt for whistlebloweren

og den modtagende eksterne ordning at kommunikere med hinanden, uden

at whistlebloweren skal oplyse sin identitet, jf. bl.a. 3.2.3.2 i de almindelige

bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.2.3.2, som efter Justitsministe-

riets opfattelse i tilstrækkeligt omfang adresserer spørgsmålet om behand-

ling anonyme indberetninger. Justitsministeriet har på den baggrund ikke

fundet anledning til at præcisere lovforslagets bemærkninger.

Justitia

anfører, at der mangler krav til åbenhed om, hvad der konkret er

foretaget på baggrund af de indberettede temaer i de interne whistleblower-

ordninger, navnlig for at imødegå lignende lovovertrædelser mv. i fremti-

den. Derudover savnes der en pligt til tilbagevendende evaluering af de in-

terne whistleblowerordninger i offentlige myndigheder. I den forbindelse

bør det også overvejes, om Datatilsynet bør have pligt til at føre tilsyn med,

om der etableres interne whistleblowerordninger i overensstemmelse med

loven, og om der bliver fulgt omhyggeligt op på indberetningerne.

Med lovforslagets § 27 lægges der op til at indføre en offentliggørelsesord-

ning, der har til formål til at sikre åbenhed om myndigheders generelle ak-

tiviteter efter whistleblowerloven. Offentliggørelsesordningen indebærer

bl.a., at myndigheder m.v. skal offentliggøre oplysninger om bl.a. antallet

af modtagne indberetninger i den pågældende periode og status for opfølg-

ningen herpå.

Justitsministeriet kan desuden oplyse, at det følger af lovforslagets § 12, stk.

2, at en arbejdsgiver omfattet af § 9 skal indføre passende procedurer for

whistleblowerordningen, der bl.a. sikrer, at der omhyggeligt følges op på

indberetninger. Manglende overholdelse af forpligtelsen kan straffes med

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

bøde, jf. den foreslåede § 30, stk. 2. I den forbindelse bemærkes det, at de

eksterne whisteblowerordninger, som bl.a. kan bruges af whistleblowere,

der ikke er tilfredse med arbejdspladsens egen whistleblowerordning, er un-

derlagt en evalueringspligt, idet det følger af direktivets artikel 14, som fo-

reslås implementeret ved lovforslagets § 18, stk. 2, at en ekstern whistleblo-

werordning skal gennemgå sine procedurer for modtagelse af indberetnin-

ger og opfølgningen herpå regelmæssigt og mindst én gang hvert tredje år.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig bemærkningerne, men har ikke fun-

det anledning til at foretage ændringer til lovforslaget.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 24. februar

2021, indeholder det fremsatte lovforslag navnlig følgende indholdsmæs-

sige ændringer:

Der er tilføjet en bestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 2 og 3, hvor-

efter Justitsministeriet etablerer en ekstern whistleblowerordning til

modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser i Politi-

ets Efterretningstjeneste, og Forsvarsministeriet etablerer en ekstern

whistleblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger

om overtrædelser i Forsvarets Efterretningstjeneste. Der henvises til

afsnit 3.2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærk-

ningerne til § 17, stk. 2 og 3.

Der er tilføjet en bestemmelse i § 29, stk. 2, hvorefter den særlige

bevisbyrderegel i § 29, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for fysi-

ske og juridiske personer omfattet af § 8, stk. 2, hvor det er relevant.

Der henvises til bemærkningerne til § 29, stk. 2.

Justitsministeriet har på baggrund af drøftelser med Rigspolitiet fun-

det anledning til at præcisere bemærkningerne til lovforslagets § 7,

stk. 2, om, at en whistleblower ikke ifalder ansvar for at skaffe sig

adgang til de oplysninger, som er indberettet eller offentliggjort, for-

udsat at en sådan anskaffelse ikke udgør en selvstændig strafbar

handling.

Herudover er der i det fremsatte lovforslag foretaget visse præciseringer og

ændringer af lovteknisk karakter.

IIII. Anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

Erhvervslivets EU- og Regelforum har afgivet følgende anbefalinger til im-

plementeringen af direktivet:

Regelforum har noteret sig, at Justitsministeriet i implementeringsplanen

har anført, at kravet om etablering af procedure for intern indberetning og

opfølgning på indberetninger forventes samlet at kunne medføre administra-

tive og økonomiske byrder for danske virksomheder på over 4 mio. kr. år-

ligt. I den forbindelse bemærker forummet, at det tydeligt bør angives, at de

erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes at være betydeligt større end 4

mio. kr. årligt. Dette følger både af beregninger udarbejdet af ICF Consul-

ting Services for Kommissionen samt beregninger udarbejdet af Dansk Ar-

bejdsgiverforening, som er vedlagt som bilag 1 til anbefalingen. På flere

parametre ligger disse beregninger tæt op ad hinanden. Regelforum aner-

kender, at velfungerende whistleblowerordninger kan have positive afledte

konsekvenser for erhvervslivet, hvis uansvarlige dispositioner undgås. For-

rummet anbefaler, at Justitsministeriet fastsætter et mere specifikt skøn for

de erhvervsøkonomiske konsekvenser i implementeringsplanen.

For det andet bemærker Regelforum, at vurderingen af de økonomiske

omkostninger bør ses i relation til de øvrige ikke-finansielle rapporterings-

og dokumentationskrav, der på nuværende tidspunkt drøftes i europæisk

regi såvel som i Danmark. Omkostningerne forbundet med kravet om etab-

lering af procedure for intern indberetning og opfølgning på indberetninger

bør ses i en helhed sammen med de øvrige krav om transparens og ikke-

finansielle forhold, som det på nuværende tidspunkt overvejes at pålægge

virksomhederne.

Direktivet om virksomhedernes ikke-finansielle rapportering (NFRD) er li-

geledes i høring på nuværende tidspunkt, ligesom erhvervsminister, Simon

Kollerup, har igangsat et arbejde vedr. reglerne for lovpligtig redegørelse

for samfundsansvar (ÅRL 99a) i Danmark. Dette kan medføre yderligere

krav om virksomhedernes lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, som

kan medføre yderligere administrative driftsomkostninger knyttet til et for-

mål om at skabe mere transparens, gennemsigtighed og sammenlignelighed

om ikke-finansielle forhold. Desuden har kommissæren for retlige anliggen-

der udtalt, at Kommissionen vil arbejde på at fremsætte et forslag om lov-

pligtig due diligence på menneskerettigheder og miljø i 2021.

Regelforum er optaget af interessentinddragelsen i forbindelse med im-

plementeringen af nærværende direktiv. Et særligt fokus i interessentinddra-

gelsen bør rettes mod spørgsmålet om direktivets anvendelsesområde samt

L 213 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringsnotat, fra justitsministeren

metoden for implementering, herunder hvorvidt det skal ske via kollektive

overenskomster.

Regelforum har noteret sig, at Justitsministeriet påtænker at inddrage inte-

ressentgruppen, som ministeriet også inden vedtagelsen af direktivet har af-

holdt et møde med.

I den forbindelse bemærker forrummet, at Justitsministeriet bør have for øje,

at der i interessentgruppen er en bred vifte af interessenter repræsenteret.

Dette er særligt relevant i forbindelse med implementeringen af nærværende

direktiv, da det vil påvirke mange forskellige typer og størrelser af virksom-

heder, og da konsekvenserne for erhvervslivet er vidtrækkende.

Det er Justitsministeriets vurdering, at Erhvervslivets EU- og Regelforums

anbefalinger i overvejende grad er fulgt:

Justitsministeriet har i overensstemmelse med de gældende regler og i

samarbejde med Erhvervsstyrelsen foretaget en AMVAB-måling med hen-

blik for at få et mere præcist skøn over de erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, som lovforslaget forventes at medføre.

Justitsministeriet har i forbindelse med implementering af direktivet væ-

ret opmærksom på at implementere på en måde, som pålægger erhvervslivet

færrest mulige byrder. På de punkter, hvor der foreslås en overimplemente-

ring, foreligger der efter Justitsministeriet meget vægtige grunde, der taler

herfor.

Justitsministeriet har siden det første interessentmøde, som er nævnt i Re-

gelforums anbefalinger, afholdt yderligere tre interessentmøder med henblik

på at sikre tæt inddragelse af alle relevante aktører. Interessentgruppen er

bredt sammensat med henblik på at inddrage den bredest mulige vifte af

interessenter og med henblik på at inddrage disse interessenters perspektiver

på en række spørgsmål, – herunder i forhold til anvendelsesområde mv. –

løbende og på det tidligst mulige stadie i implementeringsprocessen.