Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 13
Offentligt
2395390_0001.png
Folketinget, Retsudvalget
Att.: Retsudvalgets medlemmer
Christiansborg
1240 København K
Den 17. maj 2021
L 213 - Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere
På vegne af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Rederier,
Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikring & Pension
(herefter benævnt som ’Organisationerne’)
Med henvisning til
Bilag 9
- Fællesbrev af 12. maj 2021 fra A.P. Møller - Mærsk A/S og en række
andre danske virksomheder om etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner
–
støtter Organisationerne til fulde de i brevet anførte betragtninger og bekymringer i forbindelse
med implementering af whistleblowerdirektivet, navnlig i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt
større koncerner kan opretholde eller etablere fælles løsninger for koncernernes datterselskaber.
Organisationerne finder, at det er en væsentlig udfordring, hvis en dansk koncern med flere
selskaber (med over 250 medarbejdere) ikke kan opretholde eller etabelere én fælles
whistleblowerordning.
En afskaffelse af virksomheders gældende muligheder for at have fælles whistleblowerordninger i
en koncern vil i mange tilfælde medføre en de facto svækkelse af virksomheders nytte af
whistleblowerordninger og iagttagelsen af den lovgivning, som man vil beskytte håndhævelsen af
og risici, man vil beskytte sig imod.
Organisationerne finder,
at det vil stride mod grundstenen i direktivet, nemlig
beskyttelseshensynet i forhold til de ansatte. Beskyttelseshensynet taler alt andet lige for, at det skal
være muligt at bruge arbejdsgivers whistleblowerkanal til at rapportere om forhold i et andet
koncernselskab. Det er særligt nødvendigt i de almindelige situationer, hvor ansatte på en
arbejdsplads er ansat i forskellige selskaber i koncernen.
Deres ref.: Samling 2020-21, L 213
[email protected]
ANK/ANK
Side 1/5
 L 213 - 2020-21 - Bilag 13: Henvendelse af 17/5-21 fra Dansk Erhverv m.fl. om etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
DANSK ERHVERV
DANSK INDUSTRI
DANSKE REDERIER
FINANS DANMARK
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING
FORSIKRING & PENSION
Udover de mange ressourcer og administrative udfordringer, der vil være forbundet med denne
indskrænkende fortolkning af direktivet (modsætningslutning af direktivets artikel 8 (6)), byder
den på flere gråzoner, som det vil være svært for den enkelte koncern at navigere i.
Organisationerne kan også konstatere, at der i forbindelse med, at de enkelte medlemsstaters
lovforslag var i høring, var der flere aktører, der opponerede imod forslagene på dette punkt.
Det er valgt i lovforslaget at henholde sig til CVR-begrebet som den juridiske enhed i CVR-lovens
forstand. I lovforslaget anføres det,
at ”begrebet ”arbejdsgiver” (juridisk enhed) i nærværende
lovforslag skal forstås i overensstemmelse med CVR-lovens
definition af begrebet ”juridisk enhed”.
Forslaget begrundes med, at
der derved ”sikres, at direktivet gennemføres i overensstemmelse med
den bagvedliggende EU-ret
med henvisning til […] rådsforordninger”.
Direktivet indeholder imidlertid ikke en selvstændig definition af begrebet ”juridisk enhed”.
Det
fremgår derimod følgende af direktivets betragtning 55:
Interne indberetningsprocedurer bør gøre det muligt for juridiske enheder i den
private sektor at modtage og undersøge indberetninger i fuld fortrolighed fra
arbejdstagerne i enheden og dens datterselskaber eller tilknyttede virksomheder
(»koncernen«), men også i muligt omfang fra enhver af koncernens repræsentanter
og leverandører og fra enhver person, der erhverver oplysninger gennem sine
arbejdsrelaterede aktiviteter med virksomheden og koncernen.
Organisationerne finder, at fortolkning af begrebet
”juridisk enhed”
i forbindelse med
implementering skal være EU-konform og i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af
6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder i
forbindelse med opgørelse af de beskæftigede medarbejdere.
I henhold til henstillingens artikel 6 (1) skal antal beskæftigede i en uafhængig virksomhed
fastsættes udelukkende på grundlag af denne virksomheds regnskaber. I henhold til henstillingens
artikel 6 (2-4) skal antal beskæftigede dog for så vidt angår partnervirksomheder eller tilknyttede
virksomheder fastsættes ved konsolidering af virksomhedernes regnskaber.
”Tilknyttede virksomheder” er defineret i henstillingens artikel 3 (3), som herefter forstås som
virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse:
a) En virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt
aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed.
b) En virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af
administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed.
c) En virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden
virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en
bestemmelse i dennes vedtægter.
2/5
 L 213 - 2020-21 - Bilag 13: Henvendelse af 17/5-21 fra Dansk Erhverv m.fl. om etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
DANSK ERHVERV
DANSK INDUSTRI
DANSKE REDERIER
FINANS DANMARK
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING
FORSIKRING & PENSION
d) En virksomhed, som er selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder i medfør
af en aftale med andre selskabsdelta gere i denne anden virksomhed over flertallet
af selskabsdeltagernes stemmerettigheder.
Direktivet og begrebet ”juridisk enhed” skal således gennemføres i overensstemmelse med
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003,
hvorefter ”juridisk enhed” og direktivets tærskler skal
gennemføres med respekt for sondringen mellem uafhængige virksomheder og tilknyttede
virksomheder i konsolidering, som tilsammen udgør én juridisk enhed.
Forståelsen af direktivets begreb ”juridisk enhed” i overensstemmelse
med Kommissionens
henstilling af 6. maj 2003 er fuld overensstemmende med direktivets betragtning 55, hvorefter
”interne
indberetningsprocedurer bør gøre det muligt for juridiske enheder i den private sektor
at modtage og undersøge indberetninger i fuld fortrolighed fra arbejdstagerne i enheden og dens
datterselskaber eller tilknyttede virksomheder (»koncernen«)”.
EU-kommissionen har derudover i forbindelse med behandlingen af forslaget til
whistleblowerdikretivet fremsendt et brev af den 23. april 2018 (COM(2018) 214 final) til EU
Parlamentet og Rådet, som er ét af de indledende skridt til at igangsætte direktivet om
whistleblowerbeskyttelse. Det fremgår af brevet på side 12 under overskriften ”Support to business,
in particular small and medium-sized
companies”,
at Kommissionen
anbefaler, at SME’er får
mulighed for at dele ressourcer”:
SMEs setting up and/or managing reporting channels may need financial, technical
or other practical support. Member States could, for instance, entrust a body with the
task of providing reporting channels for such businesses. SMEs may also be
encouraged to pool their resources to share (external) confidential counsellors and
investigative capacity. Employer organisations and trade unions, sector-specific
associations, umbrella and professional organisations may also be encouraged to
provide support by taking on and centralising the role of providing persons of
confidence/legal experts to provide advice, receive reports and even carry out
investigations.
Der er udtrykkeligt tale om ”SMV’er”, hvilket understøtter, at dette begreb må forstås i
overensstemmelse med Kommissionens almindelige forståelse heraf (op til 249 på koncernniveau).
Endvidere er det tydeligt, at formålet var at understøtte ikke-koncernforbundne selskaber, men
ikke afskære koncerforbunde selskaber for at have fælles løsninger.
I lyset af
det nævnte formål fra Kommissionens side med afgrænsning af SMV’er
og EU-rettens
generelle definition af SMV’er, bør denne fortolkning lægges til grund. Grænsen med de 50-249
medarbejdere er altså ikke tilfældig, men en direkte henvisning til Kommissionens henstilling af 6.
3/5
 L 213 - 2020-21 - Bilag 13: Henvendelse af 17/5-21 fra Dansk Erhverv m.fl. om etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
DANSK ERHVERV
DANSK INDUSTRI
DANSKE REDERIER
FINANS DANMARK
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING
FORSIKRING & PENSION
maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder i forbindelse
med opgørelse af de beskæftigede medarbejdere.
Organisationerne finder, at en
minimumsimplementering af direktivet indebærer, at ”enheden
og
dens datterselskaber eller tilknyttede virksomheder (»koncernen«)”,
som de er defineret i
henstillingens artikel 3 (3), udgør én juridisk enhed i direktivets og lovens forstand.
I denne sammenhæng bemærkes det, at gennemførelse af direktivet i overensstemmelse med den
bagvedliggende EU-ret, herunder i overensstemmelse med henstillingen, vil indebære, at
koncernforbundne virksomheder (”tilknyttede
virksomheder”,
som de er defineret i henstillingens
artikel 3 (3)) skal anses som én juridisk enhed, og som herefter ikke skal dele ressourcer efter
direktivets artikel 8 (6) og lovforslagets § 14.
Organisationerne finder herefter, at man i den danske implementeringslov for så vidt angår
”uafhængige virksomheder”, som de er defineret i henstillingen,
kan opretholde henvisning til
CVR-loven.
For så vidt angår ”tilknyttede
virksomheder (»koncernen«)”
skal henvisningen
suppleres med en henvisning til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003, herunder
henstillingens artikel 3 (3).
Såfremt direktivet, herunder begreb ”juridisk enhed”, bliver gennemført i dansk ret i
overensstemmelse med CVR-lovens
definition af begrebet ”juridisk enhed”,
som det er lagt op til i
lovforslaget, vil det på den ene side indebære overimplementering af direktivet. Gennemførelsen
vil nemlig medføre, at tilknyttede virksomheder i en og samme juridisk enhed (koncern), som den
skal forstås i henhold til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003, bliver forpligtet til at oprette
interne kanaler hver især.
Det vil på den anden side indebære en direktivstridig implementering, da man i givet fald vil
håndtere tilknyttede virksomheder, som de skal forstås i henhold til Kommissionens henstilling af
6. maj 2003, som uafhængige virksomheder, selvom de indgår i samme juridisk enhed i
henstillingens forstand.
Organisationerne tiltræder ligeledes opfordringen i det nævnte fællesbrev af 12. maj 2021 til at
afklare
implementeringsmulighederne
med
Kommissionen
og
afdække
implementeringsfremgangsmåder i de øvrige EU-lande, inden lovforslaget endeligt vedtages.
Organisationerne opfordrer samtidigt, at ovennævnte implementeringsmulighed, hvorefter
”juridisk enhed” fortolkes i overensstemmelse med
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003,
afklares med EU Kommissionen, inden lovforslaget endeligt vedtages.
4/5
 L 213 - 2020-21 - Bilag 13: Henvendelse af 17/5-21 fra Dansk Erhverv m.fl. om etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
DANSK ERHVERV
DANSK INDUSTRI
DANSKE REDERIER
FINANS DANMARK
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING
FORSIKRING & PENSION
Pernille Knudsen
Viceadm. direktør
Dansk Arbejdsgiverforening
Laurits Rønn
Viceadm. direktør
Dansk Erhverv
Thomas Bustrup
International direktør, COO
Dansk Industri
Anne Windfeldt Trolle
Direktør
Danske Rederier
Kjeld Gosvig-Jensen
Juridisk direktør
Finans Danmark
Merete Preisler
Underdirektør
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Torben Weiss Garne
Underdirektør
Forsikring & Pension
5/5