Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 15
Offentligt
2395824_0001.png
Chr. Hansen A/S
Bøge Alle 10-12
2970 Hørsholm, Denmark
www.chr-hansen.com
[email protected]
EU Transparency Register: 637539936743-48
18. maj 2021
Ansatte skal trygt kunne være whistleblowere
–
også i koncerner
Lovforslag om beskyttelse af whistleblowere er nu blevet fremsat for Folketinget.
De fleste større virksomheder har allerede etableret velfungerende whistleblowerordninger og arbejder på
daglig basis med at sikre whistlebloweres rettigheder. Det er til gavn for både arbejdsgivere og arbejdstagere,
at mulige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold bringes frem i lyset og håndteres på ordentlig vis. Vi
byder derfor de nye regler velkomne, da reglerne i overvejende grad forbedrer whistlebloweres retsstilling og
beskyttelse. Reglerne vil være med til at understøtte en tillidsvækkende virksomhedskultur og transparens på
offentlige såvel som private arbejdspladser.
Der er dog et væsentligt punkt i den nye danske implementeringslov, hvor whistleblowere i store virksomhe-
der reelt stilles dårligere end i dag.
Lovforslaget lægger op til, at store koncerner ikke kan etablere en fælles central whistleblowerordning men i
stedet er nødsaget til at etablere en lokal whistleblowerordning for hvert større datterselskab (dvs. med 250
eller flere ansatte).
Vi mener, at dette vil forringe whistlebloweres retsstilling og beskyttelse i store koncerner markant. Dette vil
selvsagt påvirke effektiviteten og værdien af whistleblowerordninger, da det kan afholde whistleblowere fra
at stå frem.
En central whistleblowerordning sikrer whistlebloweren bedre behandling og sikkerhed :
•
Whistleblowersager kan dække et bredt spektrum (fx. HR, korruption, bestikkelse, health safety and
security, persondatabeskyttelse, konkurrenceretsovertrædelser, lovbrud i bredere forstand osv.). En
whistleblower vil være bedre tjent med, at sager behandles af en central funktion, der er etableret til
formålet, og som har de fornødne specialkompetencer, professionalisme samt ressourcer til at be-
handle forskelligartede sager.
I mange datterselskaber vil alle (eller de fleste) ansatte kende hinanden. Det vil derfor udgøre et stort
problem for whistlebloweren at indberette til en lokal whistleblowerordning, hvis der indberettes sa-
ger på ledelsen, kendte kollegaer eller kollegaer, der har indflydelse på whistleblowerens ansættelse.
En central whistleblowerordning vil skabe højere grad af tryghed for den enkelte whistleblower. Det
giver bedre mulighed for fuld beskyttelse og fortrolighed i modsætning til en lokal ordning, hvor man
skal rapportere om sine nære kollegaer. I en lokal ordning vil det for eksempel ofte være lettere at
identificere den pågældende whistleblower. Dermed øges risikoen for, at flere whistleblowere fravæl-
ger at anmelde forhold.
En central funktion vil lettere kunne skride ind over for ledelsen eller højtstående medarbejdere i et
datterselskab end en intern funktion, der er etableret af datterselskabet selv.
En central funktion vil bedre kunne påse og skride ind over for mulige repressalier mod whistleblo-
weren (et vigtig element i det gældende Direktiv) . Det vil være svært at forhindre, hvis de enkelte
datterselskaber har egne ordninger
–
især i de tilfælde, hvor der indberettes sager på ledelsen eller
højtstående medarbejdere.
1/3
•
•
•
•
 L 213 - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 18/5-21 fra Chr. Hansen A/S om, at større koncerner skal etablere decentrale whistleblowerordninger
2395824_0002.png
En central whistleblowerordning sikrer en ensartet behandling af whistleblowersager og
whistleblowere på tværs af koncernen:
•
Afskæres koncerner fra en fælles ordning, vil det kunne føre til forskellig b ehandling af ellers ensar-
tede sager. Eksempelvis vil et begreb som ”harassment” kunne fortolkes forskelligt fra land til land
eller selskab til selskab inden for samme land.
Whistleblowere kan risikere en meget forskellig behandling alt afhængig af hvilket land og selskab,
de anmelder forholdet i. Dette vil svække tilliden til og troværdigheden af whistleblowerordninger.
Indberetninger til whistleblowerordninger angår ofte sager, der er baseret på international lovgiv-
ning f.eks. sager om korruption og bestikkelse. Et mindre datterselskab i et lokalt land har ofte ikke
de nødvendige juridiske kompetencer, overblik og forståelse for sager af denne internationale karak-
ter.
Uden en central ordning risikerer koncerner ikke at kunne skride ind overfor tendenser på tværs af
koncernen. Vi ved, at myndigheder i andre lande anser det for vitalt, at koncerner oparbejder og op-
retholder central ”corporate learning” som et nøgle element i et velfungerende og effektivt compli-
ance program.
Det er vores forståelse, at andre EU-lande, ved implementeringen af direktivet ikke forventes at ind-
fortolke et lignende forbud mod centrale whistleblowerordninger, og det synes da heller ikke at
fremgå med nogen tydelighed i Direktivet, at koncerner ikke må have en fælles central ordning.
En central ordning forhindrer ikke ”nærhed” og dermed en lokal behandling af sager, som ofte kan
være påkrævet og i praksis er mere reglen end undtagelsen.
•
•
•
•
•
Hvis lovforslaget implementeres i sin nuværende form vil ansatte i store virksomheder reelt stilles dårligere
end i dag. På denne baggrund opfordrer vi derfor til, at der i fællesskab skabes opmærksomhed på denne me-
get uhensigtsmæssige konsekvens af et ellers meget imødeset lovforslag. Vi er bekendt med, at en række store
udenlandske koncerner deler vores tanker fuldt ud.
Vi foreslår derfor, at loven i sin endelige form åbner mulighed for, at koncerner kan etablere en central ord-
ning, og om ikke andet at vedtagelsen udsættes til efter sommeren, så det kan afklares, at Danmark ikke risi-
kerer at gå enegang, førend det vides, hvorledes andre EU lande vil forholde sig til spørgsmålet.
Chr. Hansen står naturligvis gerne til rådighed for spørgsmål eller opfølgning omkring ovennævnte.
2/3
 L 213 - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 18/5-21 fra Chr. Hansen A/S om, at større koncerner skal etablere decentrale whistleblowerordninger
2395824_0003.png
Fakta
•
Justitsministeriet har den 14. april 2021 fremsat lovforslag om beskyttelse af whistleblowere for Fol-
ketinget
(”lovforslaget”), som gennemfører regler om beskyttelse af personer, der indberetter eller
offentliggør oplysninger om lovovertrædelser
(”whistleblowere”).
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober
2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.
Lovforslaget er på nuværende tidspunkt i udvalgsbehandling i Folketinget, hvor Lovforslaget gen-
nemgås og diskuteres. Lovforslaget er sat på dagsorden til 2. behandling i Folketinget den 25. maj
2021.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 17. december 2021, mens visse bestemmelser dog først
træder i kræft den 17. december 2023 for så vidt angår juridiske enheder i den private sektor med 50-
249 ansatte.
Lovforslaget indfører regler om, at alle offentlige myndigheder (med få undtagelser) og virksomhe-
der med 50 ansatte og derover skal etablere en whistleblowerordning. Formålet med lovforslaget er
at sikre en bedre beskyttelse af ansatte, der vælger at ytre sig om uregelmæssigheder og potentielle
ulovlige forhold på arbejdspladsen. Lovforslaget indfører derfor blandt andet regler om, at whist-
leblowerens fortrolighed sikres, og at der udpeges en kompetent og upartisk part eller afdeling i virk-
somheden til at følge op på whistleblower henvendelser. Derudover søger lovforslaget at forhindre
repressalier mod whistleblowere ved at kræve, at whistleblowere er beskyttet mod blandt andet af-
skedigelse, degradering, intimidering eller sortlistning.
Lovforslaget lægger op til, at større private selskaber (dvs. med 250 eller flere ansatte) ikke kan op-
rette fælles interne whistleblowerordninger. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, inde-
bærer det, at koncernforbundne selskaber - med 250 eller flere ansatte - skal oprette hver sin interne
whistleblowerordning.
•
•
•
•
•
3/3