Svagt lovforslag om beskyttelse af whistleblowere vil mørklægge
oplysninger om ulovligheder ved myndigheder og virksomheder
Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 26. april 2021
Whistleblowing bygger på oplysninger fra ansatte eller andre med kendskab til kritisable forhold fra
arbejdsrelationer. Oplysninger kan handle om korruption, hvidvask, skattesvindel, social dumping,
forurening, farlige arbejdsforhold, usikre produkter, omsorgssvigt, dyremishandling, magtmisbrug,
seksuelle krænkelser, nepotisme, ledelsessvigt, vildledning af offentligheden og meget mere.
Justitsministerens lovforslag om beskyttelse af whistleblowere
sigter på at gennemføre et EU-
direktiv fra 2019. Lovforslaget bygger ikke på grundig udredning af gældende ret. Erfaringer fra
Norge, Sverige og andre lande, der har erfaringer med retsbeskyttelse af whistleblowere er ikke
omtalt, og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom er heller ikke.
Undersøgelser af frygt for repressalier er ikke omtalt, end ikke undersøgelsen fra Justitsministeriets
forskningskontor og Ytringsfrihedskommissionens overvejelser på denne baggrund.
Denne kommentar til lovforslaget henviser til min
rapport ”Beskyttelse af whistleblowere”
(MFI
ved SDU, december 2020), direktivet, lovforslaget med bemærkninger og høringssvar.
1. Kort sammenfatning
Direktivet er nødvendigvis begrænset til overtrædelser af EU-retten, mens medlemslandene selv
bestemmer, hvor vidt overtrædelse af rent nationale lovregler og andre forhold skal være omfattet.
Justitsministeriet betragter enhver udvidelse af direktivets minimumskrav som
”overimplementering”,
og lovforslagets anvendelsesområde ved overtrædelser af danske regler er
begrænset til alvorlige forhold og dermed mere begrænset end ved overtrædelser af EU-regler.
Lovforslaget undtager straffesager, mens direktivet blot fastslår, at straffeprocessuelle regler ikke
berøres. Lovforslaget har desuden en generel undtagelse for klassificerede forhold, mens direktivet
blot fastslår, at beskyttelsen af klassificere oplysninger ikke må berøres. Disse undtagelser kan
forringe muligheder for opklaring af alvorlige forhold.
Whistlebloweren skal efter lovforslaget følge særlige betingelser for indberetning. Det sikrer ikke
beskyttelse, når oplysninger om overtrædelser bliver givet direkte til ledelse, kolleger, fagforening
eller til en tilsynsmyndighed, der har kompetence på området.
Lovforslaget har meget restriktive betingelser for offentliggørelse. Direktivet giver udtrykkelig
mulighed for at sikre mere ytringsfrihed, men lovforslaget holder sig til minimumskravene.
Offentligt ansattes ytringsfrihed bliver ikke styrket af lovforslaget, der hverken følger
Ytringsfrihedskommissionens forslag eller regeringens
”forståelsespapir”
med støttepartier.
Lovforslagets regler er væsentligt snævrere end reglerne for whistleblowing i loven om
forretningshemmeligheder. Denne lov stiller ikke betingelser om indberetning til særlige ordninger
og giver bedre betingelser for beskyttelse mod retlige sanktioner, men beskytter ikke mod
repressalier i ansættelsesforhold.
1