Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 29
Offentligt
2404112_0001.png
27. maj 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.:
2000848
Dato:
Kontor:
Notat vedrørende whistleblowerdirektivets implementeringsfrist i re-
lation til behandlingen af L 213 (forslag til lov om beskyttelse af whist-
leblowere)
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(2019/1937/EU) af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indbe-
retter overtrædelser af EU-retten (direktivet) skal være implementeret i
dansk ret senest den 17. december 2021, jf. direktivets artikel 26, stk. 1.
Implementeringsfristen for at forpligte private virksomheder med 50-249
ansatte og myndigheder med mere end 50 ansatte til at etablere interne
whistleblowerordninger indtræder dog først den 17. december 2023, jf. di-
rektivets artikel 26, stk. 2.
I overensstemmelse med direktivets implementeringsfrister lægges der med
lovforslagets § 31 op til, at loven træder i kraft den 17. december 2021, og
at forpligtelsen for mellemstore virksomheder til at etablere interne whist-
leblowerordninger først indtræder den 17. december 2023.
Det betyder, at private virksomheder med 250 eller flere ansatte og myndig-
heder med mere end 50 ansatte skal have etableret interne whistleblower-
ordninger senest den 17. december 2021.
2.
Det fremgår af lovforslagets pkt. 6.1, at AMVAB-målingen (aktivitetsba-
seret måling af virksomhedernes administrative byrder) viser, at mellem-
store virksomheder (50-249 ansatte) i gennemsnit vil anvende ca. 75 timer
på at etablere en whistleblowerordning, mens store virksomheder (250 eller
flere ansatte) i gennemsnit vil anvende ca. 200 timer på at etablere en whist-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 213 - 2020-21 - Bilag 29: Notat vedrørende whistleblowerdirektivets implementeringsfrist i relation til behandlingen af lovforslaget, fra justitsministeren
leblowerordning. Forskellen i tidsforbruget mellem mellemstore virksom-
heder på den ene side og store virksomheder på den anden udspringer især
af, at der typisk vil indgå en større kreds af medarbejdere i forberedelsen og
implementeringen af ordningen i de store virksomheder.
AMVAB-målingen viser desuden, at virksomheder, som enten frivilligt har
etableret en whistleblowerordning eller har gjort det i medfør af sektorspe-
cifik lovgivning, f.eks. på det finansielle område, vil i gennemsnit bruge 45
timer på at omstille deres eksisterende ordning til lovkravene.
AMVAB-målingens estimat over det forventede tidsforbrug for virksomhe-
der til etablering af whistleblowerordninger er navnlig baseret på interviews
med berørte virksomheder samt udbydere af digitale løsninger til whist-
leblowerordninger.
For virksomheder uden en eksisterende whistleblowerordning består tids-
forbruget bl.a. i, at der skal etableres en kanal, hvorigennem der kan indbe-
rettes om overtrædelser, der falder inden for lovens anvendelsesområde. I
forbindelse med etableringen af ordningen vil den enkelte virksomhed, un-
der iagttagelse af lovforslagets bestemmelser herom, skulle fastlægge hen-
holdsvis procedurer for intern indberetning og opfølgning samt udpege en
intern whistleblowerenhed. For virksomhederne betyder dette navnlig, at de
vil skulle fastlægge og beskrive virksomhedens politik på området, roller og
ansvar for specifikke funktioner og personer og konkrete retningslinjer for,
hvorledes de indberetninger, der måtte komme, skal behandles og sagsgan-
gen for dem. Herunder vil virksomhederne skulle implementere ordningen,
f.eks. på virksomhedens intranet, og kommunikere politik og retningslinjer
over for medarbejderne i virksomheden, f.eks. gennem en vejledning på
virksomhedens intranet eller via andre interne kommunikationskanaler som
en virksomhed måtte benytte sig af.
For virksomheder med en eksisterende whistleblowerordning består det esti-
merede tidsforbrug bl.a. i at opdatere eksisterende retningslinjer, vejlednin-
ger og kommunikation samt involvering af relevante ledere og bestyrelse og
kommunikation til medarbejdere.
Det kan oplyses, at en udskydelse af behandlingen af lovforslaget til næste
folketingssamling (2021-2022) vil betyde, at de omfattede virksomheder vil
skulle forberede indførelsen af whistleblowerordninger parallelt med be-
handlingen af lovforslaget i Folketinget, ligesom der vil skulle udarbejdes
et forventeligt omfattende vejledningsmateriale, som bl.a. har til formål at
2
 L 213 - 2020-21 - Bilag 29: Notat vedrørende whistleblowerdirektivets implementeringsfrist i relation til behandlingen af lovforslaget, fra justitsministeren
lette implementeringsbyrden for de omfattede myndigheder og virksomhe-
der, parallelt med Folketingets behandling af lovforslaget, hvor forslaget i
sagens natur kan blive ændret. Det må tillige umiddelbart forventes, at en
udsættelse af behandlingen af lovforslaget vil indebære, at myndigheder og
virksomheder alene vil have kort tid til at indrette sig på de nye regler.
Det bemærkes, at justitsministeren den 25. maj 2021 har fremsat et æn-
dringsforslag til lovforslaget, som bemyndiger justitsministeren til bl.a. at
fastsætte regler om, at arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte kan etablere
fælles interne whistleblowerordninger. Den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse vil blive udnyttet i det omfang, det vil være muligt inden for ram-
merne af whistleblowerdirektivet. Det er Justitsministeriets opfattelse, at
man med vedtagelse af lovforslaget i indeværende samling med det tilhø-
rende ændringsforslag opnår, at myndigheder og virksomheder har tid til at
indrette sig på de nye regler, samtidig med, at der med ændringsforslaget vil
kunne opnås det samme resultat vedrørende koncernfælles whistleblower-
ordninger, som hvis behandlingen af lovforslaget udsættes til næste folke-
tingssamling.
3