L 213 - 2020-21 - Bilag 30: Ændringsforslag fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 30
Offentligt

9. juni 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: MHK

Sagsnr.: 2021-0037-0119

Dok.:

2003801

Dato:

Kontor:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)

Ændringsforslag

justitsministeren,

tiltrådt af

…:

Til § 9

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Arbejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere koncernfælles whist-

leblowerordninger. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke

skal finde anvendelse.«

[Mulighed for etablering af koncernfælles interne whistleblowerordninger]

Til § 11

Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2.

De opgaver, der er nævnt i stk. 1, kan varetages af en ekstern tred-

jepart eller en arbejdsgiver i et koncernforbundet selskab, som skal leve op

til de krav om behandling, der følger af denne lov. Justitsministeren kan

fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.«

[Mulighed for outsourcing til koncernfælles selskaber]

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 213 - 2020-21 - Bilag 30: Ændringsforslag fra justitsministeren

Bemærkninger

Til nr. 1

Justitsministeriet har ved flere lejligheder været i dialog med Europa-Kom-

missionen om forståelsen af direktivets regler om interne whistleblowerord-

ninger og muligheden for at etablere fælles interne whistleblowerordninger,

ligesom ministeriet har været i dialog med andre EU-lande om spørgsmålet.

Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 36

til lovforslaget, er det på det foreliggende grundlag på baggrund af dialogen

og bl.a. i lyset af direktivets specifikke undtagelser om muligheden for at

dele ressourcer for så vidt angår virksomheder med 50-249 ansatte og kom-

muner Justitsministeriets vurdering, at det ikke er muligt for større private

virksomheder med 250 eller flere ansatte eller statslige og regionale arbejds-

givere med 50 eller flere ansatte, at opfylde forpligtelsen til at etablere in-

terne whistleblowerordninger gennem en koncernfælles ordning.

Justitsministeriet er bekendt med, at en række erhvervsorganisationer fra en

række EU-lande har rettet fælles henvendelse til Europa-Kommissionen om

problemstillingen, ligesom Justitsministeriet har været i dialog med danske

erhvervsorganisationer og en række store danske virksomheder, der har kon-

cernforbundne selskaber i flere EU-medlemslande, om problemstillingen.

Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer som den manglende

mulighed for at opfylde kravet om etablering af en intern whistleblowerord-

ning gennem koncernfælles whistleblowerordninger giver anledning til.

Justitsministeriet deler – på baggrund af den nævnte dialog – bekymringen

i forhold til, om forpligtelsen til at etablere whistleblowerordninger i hver

enkelt juridisk enhed i en koncern skaber en dårligere beskyttelse af whist-

leblowere bl.a. på grund af en unødvendig risiko for uensartet og/eller min-

dre specialiseret behandling af sager, manglende koncernoverblik, ligesom

den manglende mulighed for koncernfælles styring efter det oplyste kan ek-

sponere virksomhederne, inklusive deres ledelser, for sanktioner og eventu-

elt straffe- og/eller erstatningsretligt ansvar efter andre landes lovgivning og

regler.

Justitsministeriet vil på denne baggrund følge implementeringen i de øvrige

EU-medlemslande i forhold til spørgsmålet, ligesom ministeriet under tæt

L 213 - 2020-21 - Bilag 30: Ændringsforslag fra justitsministeren

inddragelse af de danske interesseorganisationer samt større danske virk-

somheder vil gå i dialog med Europa-Kommissionen med henblik på at

skabe en forståelse for – om nødvendigt gennem en ændring af direktivet –

at sikre, at forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger for

koncerner kan opfyldes med en koncernfælles whistleblowerordning.

På denne baggrund og i lyset af et bredt politisk ønske om at imødegå de

ovenfor nævnte udfordringer, foreslås det med ændringsforslaget, at der ind-

føres mulighed for, at koncernforbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen

til at etablere interne whistleblowerordninger gennem en koncernfælles ord-

ning, således at et moder- eller koncernselskab kan modtage indberetninger,

forestå kontakten med whistlebloweren og forestå opfølgning på indberet-

ningen, herunder gennemføre nødvendige undersøgelser. En sådan koncern-

fælles whistleblowerordning skal leve op til samtlige krav, der i øvrigt frem-

går af lovforslaget.

Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i overensstemmelse den

almindelige forståelse af begrebet i dansk ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6

og 7, og Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås i

2. pkt.,

at justitsministeren kan bestemme, at 1. pkt. ikke skal

finde anvendelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den fornødne hjem-

mel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at reglen om, at koncern-

forbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen til at etablere en intern whist-

leblowerordning gennem en koncernfælles ordning alligevel ikke skal finde

anvendelse. Det er en forudsætning for at anvende bemyndigelsen, at Fol-

ketingets Retsudvalg har været inddraget, herunder vil Justitsministeriet i

givet fald i løbet af efteråret 2021 til brug for denne inddragelse indhente

oplysninger om øvrige EU-landes implementering af direktivet på dette

punkt, samt redegøre for Europa-Kommissionens opfattelse. Justitsministe-

riet vil forud for inddragelsen af Retsudvalget have en dialog om spørgsmå-

let med de større danske virksomheder, der har rejst problemstillingen, samt

disse virksomheders interesseorganisationer og andre relevant arbejdsmar-

kedspartnere.

Bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes, hvis det må anses for tilstræk-

kelig klart, at direktivet ikke giver mulighed for, at koncerner kan opfylde

L 213 - 2020-21 - Bilag 30: Ændringsforslag fra justitsministeren

forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger med en koncern-

fælles whistleblowerordning. Ved denne vurdering vil der bl.a. skulle læg-

ges vægt på, hvordan Europa-Kommissionen og andre EU-lande fortolker

direktivet på dette punkt, herunder om der er forskellige fortolkninger af

direktivet i forskellige EU-lande, og om en række større lande overhovedet

har lagt sig fast på en fortolkning. Hvis det på tidspunktet for implemente-

ringsfristen vurderes, at der er reel tvivl om fortolkningen af direktivet på

dette punkt vil bemyndigelsesbestemmelsen således ikke blive udnyttet. Ud

over det ovenfor nævnte om risikoen for reelt at forringe beskyttelsen af

whistleblowere, skyldes dette også, at administrative hensyn med betydelig

vægt taler for ikke at pålægge koncerner, der allerede har en koncernfælles

ordning, at etablere whistleblowerordninger hos datterselskaber mv., hvis

dette spørgsmål ikke kan anses for afklaret i tilstrækkeligt omfang.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås der indført hjemmel til, at en intern whist-

leblowerordning kan outsources helt eller delvist til et koncernforbundet sel-

skab, herunder et moder- eller datterselskab.

Det foreslås i

1. pkt.,

at en intern whistleblowerordning kan outsources helt

eller delvist til et koncernforbundet selskab.

Det betyder, at en arbejdsgiver har mulighed for at udpege en arbejdsgiver i

et koncernforbundet selskab til at varetage funktionen som whistleblower-

enhed og dermed håndtere de nævnte opgaver.

Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i overensstemmelse den

almindelige forståelse af begrebet i dansk ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6

og 7, og Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås i

2. pkt.,

at justitsministeren kan bestemme, at 1. pkt. ikke skal

finde anvendelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den fornødne hjem-

mel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at reglen om, at en intern

whistleblowerordning kan outsources helt eller delvist til et koncernforbun-

det selskab, herunder et moder- eller datterselskab, alligevel ikke skal finde

anvendelse.

L 213 - 2020-21 - Bilag 30: Ændringsforslag fra justitsministeren

Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes udnyttet i overensstemmelse med

bemærkningerne til nr. 1. Hvis det på tidspunktet for implementeringsfristen

vurderes, at der er reel tvivl om fortolkningen af direktivet på dette punkt

vil bemyndigelsesbestemmelsen således ikke blive udnyttet.