L 213 - 2020-21 - Bilag 31: 3. udkast til betænkning

Retsudvalget 2020-21
L 213 Bilag 31
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 213

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Retsudvalget [den X. juni2021]

3. udkast

(ændringsforslag fra justitsministeren)

Betænkning

over

Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi‐

nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2 og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐

slag nr. 3.

2. Tilkendegivelse fra justitsministeren

Justitsministeren har anmodet om at følgende tilkendegi‐

velse medtages som bidrag til betænkningen:

»Jeg skal hermed tilkendegive over for udvalget, at der

i forhold til lovforslagets afsnit 6.1 om økonomiske og ad‐

ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er gennem‐

ført en revideret AMVAB-måling (aktivitetsbaseret måling

af virksomhedernes administrative byrder).

Den reviderede AMVAB-måling skal ses i sammenhæng

med, at Justitsministeriet på baggrund af et høringssvar fra

Dansk Arbejdsgiverforening forud for fremsættelsen af lov‐

forslaget tilpassede opgørelsesmetoden for antal ansatte i

lovforslagets § 9, stk. 1 (hvorefter arbejdsgivere med 50 el‐

ler flere ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblo‐

werordning), således at opgørelsesmetoden stemmer overens

med sædvanlige opgørelsesmetoder på arbejdsmarkedsom‐

rådet. Det indebærer, at der ved opgørelsen af antallet af

ansatte medregnes alle ansatte, uanset beskæftigelsesgraden,

som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenestefor‐

hold.

Den reviderede AMVAB-måling viser, at der som føl‐

ge af den ændrede opgørelsesmetode vil skulle etableres

yderligere ca. 810 interne whistleblowerordninger i Dan‐

mark. Den reviderede AMVAB-måling viser endvidere, at

kravet om etablering af interne whistleblowerordninger i

virksomheder med 50 eller flere ansatte samlet set vil med‐

føre løbende administrative byrder på ca. 25 mio. kr. årligt

og omstillingsomkostninger på ca. 279 mio. kr. I forhold

til den oprindelige måling betyder dette yderligere løbende

administrative byrder på ca. 7 mio. kr. årligt samt 75 mio. kr.

i yderligere omstillingsomkostninger.«

3. Indstillinger

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin

havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐

get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

justitsministeren, tiltrådt

af <>:

Til § 9

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Arbejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere

koncernfælles whistleblowerordninger. Justitsministeren kan

fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.«

[Mulighed for etablering af koncernfælles interne whistle‐

blowerordninger]

DokumentId

Journalnummer

L 213 - 2020-21 - Bilag 31: 3. udkast til betænkning

Til § 11

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

De opgaver, der er nævnt i stk. 1, kan varetages

af en ekstern tredjepart eller en arbejdsgiver i et koncernfor‐

bundet selskab, som skal leve op til de krav om behandling,

der følger af denne lov. Justitsministeren kan fastsætte regler

om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.«

[Mulighed for outsourcing til koncernfælles selskaber]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af <>:

Til § 28

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

En whistleblower, der som følge af anskaffelse af

dokumentation eller forsøg på anskaffelse af dokumentation

for oplysninger om overtrædelser, jf. § 7, stk. 2, er blevet

udsat for repressalier, har krav på godtgørelse.«

[Præcisering af retten til godtgørelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Justitsministeriet har ved flere lejligheder været i dialog

med Europa-Kommissionen om forståelsen af direktivets

regler om interne whistleblowerordninger og muligheden

for at etablere fælles interne whistleblowerordninger, lige‐

som ministeriet har været i dialog med andre EU-lande om

spørgsmålet.

Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets besvarelse

af spørgsmål nr. 36 til lovforslaget, er det på det forelig‐

gende grundlag på baggrund af dialogen og bl.a. i lyset

af direktivets specifikke undtagelser om muligheden for at

dele ressourcer for så vidt angår virksomheder med 50-249

ansatte og kommuner Justitsministeriets vurdering, at det

ikke er muligt for større private virksomheder med 250 eller

flere ansatte eller statslige og regionale arbejdsgivere med

50 eller flere ansatte, at opfylde forpligtelsen til at etable‐

re interne whistleblowerordninger gennem en koncernfælles

ordning.

Justitsministeriet er bekendt med, at en række erhvervs‐

organisationer fra en række EU-lande har rettet fælles hen‐

vendelse til Europa-Kommissionen om problemstillingen,

ligesom Justitsministeriet har været i dialog med danske

erhvervsorganisationer og en række store danske virksom‐

heder, der har koncernforbundne selskaber i flere EU-med‐

lemslande, om problemstillingen.

Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer som

den manglende mulighed for at opfylde kravet om etablering

af en intern whistleblowerordning gennem koncernfælles

whistleblowerordninger giver anledning til. Justitsministeri‐

et deler – på baggrund af den nævnte dialog – bekymringen

i forhold til, om forpligtelsen til at etablere whistleblowe‐

rordninger i hver enkelt juridisk enhed i en koncern skaber

en dårligere beskyttelse af whistleblowere bl.a. på grund

af en unødvendig risiko for uensartet og/eller mindre spe‐

cialiseret behandling af sager, manglende koncernoverblik,

ligesom den manglende mulighed for koncernfælles styring

efter det oplyste kan eksponere virksomhederne, inklusive

deres ledelser, for sanktioner og eventuelt straffe- og/eller

erstatningsretligt ansvar efter andre landes lovgivning og

regler.

Justitsministeriet vil på denne baggrund følge implemen‐

teringen i de øvrige EU-medlemslande i forhold til spørgs‐

målet, ligesom ministeriet under tæt inddragelse af de dan‐

ske interesseorganisationer samt større danske virksomheder

vil gå i dialog med Europa-Kommissionen med henblik på

at skabe en forståelse for – om nødvendigt gennem en æn‐

dring af direktivet – at sikre, at forpligtelsen til at etablere

interne whistleblowerordninger for koncerner kan opfyldes

med en koncernfælles whistleblowerordning.

På denne baggrund og i lyset af et bredt politisk ønske

om at imødegå de ovenfor nævnte udfordringer, foreslås

det med ændringsforslaget, at der indføres mulighed for,

at koncernforbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen til

at etablere interne whistleblowerordninger gennem en kon‐

cernfælles ordning, således at et moder- eller koncernsel‐

skab kan modtage indberetninger, forestå kontakten med

whistlebloweren og forestå opfølgning på indberetningen,

herunder gennemføre nødvendige undersøgelser. En sådan

koncernfælles whistleblowerordning skal leve op til samtli‐

ge krav, der i øvrigt fremgår af lovforslaget.

Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i over‐

ensstemmelse den almindelige forståelse af begrebet i dansk

ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6 og 7, og Europa-Kommis‐

sionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af mikro‐

virksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren kan bestemme,

at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den

fornødne hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler

om, at reglen om, at koncernforbundne selskaber kan opfyl‐

de forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerord‐

ning gennem en koncernfælles ordning alligevel ikke skal

finde anvendelse. Det er en forudsætning for at anvende

bemyndigelsen, at Folketingets Retsudvalg har været ind‐

draget, herunder vil Justitsministeriet i givet fald i løbet af

efteråret 2021 til brug for denne inddragelse indhente oplys‐

ninger om øvrige EU-landes implementering af direktivet

på dette punkt, samt redegøre for Europa-Kommissionens

opfattelse. Justitsministeriet vil forud for inddragelsen af

Retsudvalget have en dialog om spørgsmålet med de større

danske virksomheder, der har rejst problemstillingen, samt

disse virksomheders interesseorganisationer og andre rele‐

vant arbejdsmarkedspartnere.

Bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes, hvis det må

anses for tilstrækkelig klart, at direktivet ikke giver mulig‐

hed for, at koncerner kan opfylde forpligtelsen til at eta‐

blere interne whistleblowerordninger med en koncernfælles

whistleblowerordning. Ved denne vurdering vil der bl.a.

skulle lægges vægt på, hvordan Europa-Kommissionen og

andre EU-lande fortolker direktivet på dette punkt, herunder

om der er forskellige fortolkninger af direktivet i forskel‐

lige EU-lande, og om en række større lande overhovedet

har lagt sig fast på en fortolkning. Hvis det på tidspunktet

for implementeringsfristen vurderes, at der er reel tvivl om

L 213 - 2020-21 - Bilag 31: 3. udkast til betænkning

fortolkningen af direktivet på dette punkt vil bemyndigelses‐

bestemmelsen således ikke blive udnyttet. Ud over det oven‐

for nævnte om risikoen for reelt at forringe beskyttelsen af

whistleblowere, skyldes dette også, at administrative hensyn

med betydelig vægt taler for ikke at pålægge koncerner, der

allerede har en koncernfælles ordning, at etablere whistle‐

blowerordninger hos datterselskaber mv., hvis dette spørgs‐

mål ikke kan anses for afklaret i tilstrækkeligt omfang.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås der indført hjemmel til,

at en intern whistleblowerordning kan outsources helt eller

delvist til et koncernforbundet selskab, herunder et moder-

eller datterselskab.

Det foreslås i 1. pkt., at en intern whistleblowerordning

kan outsources helt eller delvist til et koncernforbundet sel‐

skab.

Det betyder, at en arbejdsgiver har mulighed for at udpe‐

ge en arbejdsgiver i et koncernforbundet selskab til at vare‐

tage funktionen som whistleblowerenhed og dermed håndte‐

re de nævnte opgaver.

Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i over‐

ensstemmelse den almindelige forståelse af begrebet i dansk

ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6 og 7, og Europa-Kommis‐

sionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af mikro‐

virksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren kan bestemme,

at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den

fornødne hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler

om, at reglen om, at en intern whistleblowerordning kan

outsources helt eller delvist til et koncernforbundet selskab,

herunder et moder- eller datterselskab, alligevel ikke skal

finde anvendelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes udnyttet i over‐

ensstemmelse med bemærkningerne til nr. 1. Hvis det på

tidspunktet for implementeringsfristen vurderes, at der er

reel tvivl om fortolkningen af direktivet på dette punkt vil

bemyndigelsesbestemmelsen således ikke blive udnyttet.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det, at en whistleblower,

der i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i

§ 7, stk. 2, skaffer sig adgang til oplysninger om overtrædel‐

ser, og som følge heraf udsættes for repressalier, har krav

på godtgørelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en

whistleblower kan få godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

hvis den pågældende er blevet udsat for repressalier som

følge af, at den pågældende har anskaffet eller forsøgt at

anskaffe sig oplysninger om overtrædelser.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til

1. behandling den 27. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <4> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar

2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag

210. Den 15. april 2021 sendte justitsministeren høringssva‐

rene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 25. maj 2021 over for udvalget

foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <27> bilag på lov‐

forslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <19>

skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <59> spørgs‐

mål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som mini‐

steren har besvaret. ]

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)

Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV)

nfmd.

Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)

Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V)

Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF)

Pernille Vermund (NB)

L 213 - 2020-21 - Bilag 31: 3. udkast til betænkning

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)