Til Folketingets Retsudvalg
Replik til justitsministeriets svar til spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere
Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 12.maj 2021
1.
Justitsministeriets svar på spørgsmål 1 og 3 gentager i høj grad ministeriets bemærkninger til
lovforslaget. Ministeriets typiske kommentar til konkrete ændringsforslag er, at ministeriet ikke
finder forslaget hensigtsmæssigt. Ministeriet har ingen bemærkninger om, at ændringsforslag vil
stride mod direktivet eller andre retlige hindringer.
Neden for følger kommentarer til de enkelte punkter i justitsministeriets svar til min henvendelse
(med samme nummerering). Under en række punkter henvises til justitsministeriets svar på
Retsudvalgets konkrete spørgsmål.
2.
Justitsministeriets svar forholder sig ikke til, at høringssvar fra mange organisationer kritiserer
lovforslaget kriterium
”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold”
for at være uklart.
Det bliver ikke klarere i lovforslagets bemærkninger og heller ikke i Justitsministeriets svar til
spørgsmål om anvendelsesområdet. Justitsministeriet understreger, at
”der er tale om et objektivt
kriterium, hvor det i sidste instans vil være op til domstolene at vurdere, om en indberetning falder
inden for lovens anvendelsesområde” (svar på spm. 4).
Justitsministeriet kan f.eks. ikke vurdere, om lovforslaget beskytter whistleblowing til en journalist
om ministerielt spin mod et oppositionspartis forslag under fortrolige forhandlinger (svar på spm
18). Ministeriet kan heller ikke vurdere, om lovforslaget beskytter whistleblowing om væsentlige
oplysninger om et lovforslags konsekvenser, som ikke er videregivet til folketingsmedlemmer i en
forligskreds (svar på spm. 19) eller whistleblowing om ressourceproblemer (svar på spm. 20 og 21).
Lovforslagets kriterier for anvendelsesområdet giver stor usikkerhed for whistleblowere.
Kriterierne, der betegnes som objektive, vil desuden give stort besvær og omkostninger for de
mange whistleblowerordninger, der skal etableres. Det er vigtigt at kriterier bliver formuleret på en
måde, der ikke forudsætter, at indberetninger skal starte med juridisk afgrænsning.
Bredere kriterier vil betyde, at ressourcer kan bruges på reelle problemer fremfor formaliteter. Det
er vigtigt at overholde direktivets krav om beskyttelse af whistleblowere, der på tidspunktet for
indberetningen har rimelig grund til at antage, at oplysninger er korrekte og hører under
anvendelsesområdet (art. 6, stk. 1, litra a).
Justitsministeriet betegner det som ”en betragtelig overimplementering”
at give retsbeskyttelse til
direkte orientering til ledelse, kolleger, tillidsrepræsentant eller fagforening uden krav om
indberetning til særlig whistleblowerordning.