Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt
2391568_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. maj 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.:
1968957
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om en ansat ved Forsvarets Efterretningstjeneste kan være sikker på beskyttelse efter lovforslaget ved indberetning til Tilsynet med Efterretningstjenester eller til Datatilsynets whisleblowerenhed m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren redegøre for, om en ansat ved Forsvarets Efter-
retningstjeneste kan være sikker på beskyttelse efter lovforsla-
get ved indberetning til Tilsynet med Efterretningstjenester eller
til Datatilsynets whistleblowerenhed om spionage fra fremmed
efterretningstjeneste mod danske myndigheder og virksomhe-
der? Herunder om indberetningen klart er omfattet af lovforsla-
gets anvendelsesområde?”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på ind-
beretninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af
anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyt-
telse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblower-
direktivet) og indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædel-
ser eller øvrige alvorlige forhold.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 3, nr. 2, at ”oplysninger om over-
trædelser” i denne lov forstås ved ”enhver oplysning, herunder rimelig mis-
tanke, om faktiske eller potentielle overtrædelser, som har fundet sted eller
med stor sandsynlighed vil finde sted i den organisation, hvor whistleblo-
weren arbejder eller har arbejdet, eller i en anden organisation, som whist-
lebloweren er eller var i kontakt med via sit arbejde, samt om forsøg på at
skjule sådanne overtrædelser.” Bestemmelsen gennemfører whistleblower-
direktivets artikel 5, stk. 1, nr. 2.
Det er således en forudsætning for at en overtrædelse er omfattet af lovens
anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, at de indberettede oplysnin-
ger om overtrædelser falder inden for definitionen i lovforslagets § 3, nr. 2.
Det fremgår herudover af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1, at loven ikke finder
anvendelse på klassificerede oplysninger, der er omfattet af Justitsministe-
riets cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse
for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt in-
formationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerheds-
cirkulæret), der samtidig er fortrolige, jf. straffelovens § 152, stk. 3.
Side 2/3
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om en ansat ved Forsvarets Efterretningstjeneste kan være sikker på beskyttelse efter lovforslaget ved indberetning til Tilsynet med Efterretningstjenester eller til Datatilsynets whisleblowerenhed m.v., til justitsministeren
Det kan i den forbindelse oplyses, at der er etableret midlertidige whistleblo-
werordninger for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretnings-
tjeneste, der kan håndtere klassificerede oplysninger. Det kan endvidere op-
lyses, at Forsvarsministeriet i det videre forløb med revision af FE-loven, i
samarbejde med Justitsministeriet, vil adressere Tilsynet med Efterretnings-
tjenesternes anbefaling om at etablere en permanent ekstern whistleblower-
ordning, som kan håndtere højt klassificerede oplysninger.
Side 3/3