Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt
2391573_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. maj 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.:
1968965
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om lovforslaget vil sikre en medarbejder ved en virksomhed beskyttelse mod repressalier fra ledelsen, hvis den ansatte indberetter til Datatilsynets whistleblowerordning, m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget vil sikre en med-
arbejder ved en virksomhed beskyttelse mod repressalier fra le-
delsen, hvis den ansatte indberetter til Datatilsynets whistleblo-
werordning, at virksomheden får leveret råstoffer fra produkti-
onsanlæg i et fjernt land, der skader miljøet i dette land? Herun-
der om indberetningen klart er omfattet af lovforslagets anven-
delsesområde?”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendelse på
indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet
af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om be-
skyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblo-
werdirektivet).
Formålet med lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, er at implementere whistleblo-
werdirektivets artikel 2, stk. 1, som angiver direktivets materielle anvendel-
sesområde.
Det fremgår af direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, nr. v, at direktivet omfatter
overtrædelser, der er omfattet af anvendelsesområdet for de EU-retsakter,
der er anført i bilaget (del I) til direktivet, og som vedrører miljøbeskyttelse.
Oplysninger om overtrædelser af miljølovgivning m.v., der gennemfører de
i direktivets bilag (del I) nævnte EU-retsakter om miljøbeskyttelse vil såle-
des være omfattet af lovens anvendelsesområde.
I det omfang det i spørgsmålet nævnte eksempel om levering af råstoffer,
der skader miljøet, ikke omfatter en overtrædelse af lovgivning, som gen-
nemfører en af de i direktivets bilag (del I) nævnte EU-retsakter om miljø-
beskyttelse, vil et sådant forhold i stedet efter omstændighederne kunne an-
ses for en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold i øvrigt, jf. lov-
forslagets § 1, stk. 1, nr. 2.
Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, hvorvidt en indbe-
retning vil være omfattet af lovens anvendelsesområde, idet det samtidig
bemærkes, at lovens beskyttelse gælder, hvis whistlebloweren havde rime-
lig grund til at antage, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger
Side 2/3
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om lovforslaget vil sikre en medarbejder ved en virksomhed beskyttelse mod repressalier fra ledelsen, hvis den ansatte indberetter til Datatilsynets whistleblowerordning, m.v., til justitsministeren
var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at
oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets
§ 6. En whistleblower, der er i god tro om, at indberetningen falder inden
for anvendelsesområde, vil således være beskyttet forudsat, at lovens øvrige
beskyttelsesbetingelser er opfyldt.
Side 3/3