Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt
2391459_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. maj 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.:
1962156
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 27. april 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-21 fra Dorthe Mortensen, Assens, om, hvorvidt plejefamilier er omfattet af beskyttelse af whistleblowere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/4-21 fra Dor-
the Mortensen, Assens, om hvorvidt plejefamilier er omfattet af
beskyttelse af whistleblowere, jf. L 213 - bilag 4?”
Svar:
1.
Med lovforslaget vil samtlige kommuner blive forpligtet til at etablere en
intern whistleblowerordning, hvor kommunens arbejdstagere kan indberette
oplysninger om bl.a. alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.
Kommunen er alene forpligtet til at stille whistleblowerordningen til rådig-
hed for kommunens arbejdstagere, men kan beslutte at stille whistleblower-
ordningen til rådighed for de øvrige persongrupper, som omfattes af lovens
beskyttede personkreds, herunder selvstændig erhvervsdrivende. Der hen-
vises til lovforslagets § 9, stk. 1, og § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at den eksterne whistleblowerordning som med lovforslaget
foreslås etableret i Datatilsynet vil være til rådighed for hele lovens beskyt-
tede personkreds, herunder selvstændig erhvervsdrivende. Der henvises til
lovforslagets § 17, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
2.
Det kan oplyses, at det fremgår af § 66, stk. 1, i lov om social service, at
der findes flere forskellige typer af plejefamilier:
1) Almene plejefamilier: Familier, der er godkendt af socialtilsynet til at
varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette
til moderate støttebehov.
2) Forstærkede plejefamilier: Familier, der er godkendt af socialtilsynet til
at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med
moderate til svære støttebehov.
3) Specialiserede plejefamilier: Familier, der er godkendt af socialtilsynet
til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med
svære støttebehov.
4) Netværksplejefamilier: Familier, som er godkendt som konkret egnede i
forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
Netværksplejefamilier adskiller sig fra de øvrige typer af plejefamilier ved,
at en netværksplejefamilie ikke aflønnes med løn/vederlag i forbindelse med
Side 2/3
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-21 fra Dorthe Mortensen, Assens, om, hvorvidt plejefamilier er omfattet af beskyttelse af whistleblowere, til justitsministeren
anbringelsen, men i stedet har ret til at få dækket de omkostninger, der er
forbundet med at have barnet eller den unge boende, herunder godtgørelse
for kost og logi.
Almene, forstærkede og specialiserede plejefamiliers ansættelsesretlige sta-
tus er ikke lovreguleret. Disse plejefamilier kan enten være lønmodtagere,
eller de kan vælge at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende. Det vil
således afhænge af de konkrete forhold, i hvilket omfang der er tale om et
ansættelsesretligt forhold eller en kontrakt med en selvstændig erhvervsdri-
vende. Disse typer af plejefamilier vil således være omfattet af den beskyt-
tede personkreds i lovforslagets § 3, nr. 7.
Hvorvidt en plejefamilie vil kunne indberette til kommunens interne whist-
leblowerordning og/eller til den eksterne whistleblowerordning i Datatilsy-
net, vil dermed bero på en konkret vurdering af den enkelte plejefamilie i
forhold til de kriterier, som generelt anvendes ved sondringen mellem løn-
modtagere og selvstændig erhvervsvirksomhed.
Side 3/3