Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt
2391616_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. maj 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.:
1969040
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om en embedsmand i et ministerium vil være sikkert beskyttet af lovforslaget, hvis embedsmanden whistleblower til en journalist om manglende lovhjemmel til et initiativ, som ministeren har besluttet skal gennemføres, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren redegøre for, om en embedsmand i et ministe-
rium vil være sikkert beskyttet af lovforslaget, såfremt embeds-
manden whistleblower til en journalist om manglende lovhjem-
mel til et initiativ, som ministeren har besluttet skal gennemfø-
res, herunder om emnet er klart omfattet af lovforslagets anven-
delsesområde?”
Svar:
For så vidt angår den del af spørgsmålet der omhandler, hvorvidt loven fin-
der anvendelse ved orientering til en journalist, henvises der til den samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213).
For så vidt angår afgrænsningen af lovens anvendelsesområde henvises der
til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213).
Det kan supplerende oplyses, at hvis en minister måtte give en ulovlig tje-
nestebefaling, vil det i almindelighed være omfattet af lovens anvendelses-
område.
Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, hvorvidt en indbe-
retning vil være omfattet af lovens anvendelsesområde, idet det samtidig
bemærkes, at lovens beskyttelse gælder, hvis whistlebloweren havde rime-
lig grund til at antage, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger
var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at
oplysningerne henhørte under lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets
§ 6. En whistleblower, der er i god tro om, at indberetningen falder inden
for lovens anvendelsesområde, vil således være beskyttet forudsat, at lovens
øvrige beskyttelsesbetingelser er opfyldt.
Side 2/2