L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om henvendelsen af 15/6-21 fra Mark Worth, Whistleblowing International, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 213
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. juni 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2021-0037-0119

Dok.:

2038014

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 60 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 vedrørende forslag til lov om

beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-

let til justitsministeren den 22. juni 2021.

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om henvendelsen af 15/6-21 fra Mark Worth, Whistleblowing International, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 60 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om beskyttelse af whistleblowere (L 213):

”Vil ministeren kommentere henvendelse af 21/6-21 fra Andrea

Helm, Coordinator, Climate and Environment Integrity Pro-

gram, vedrørende manglende foranstaltninger for at sikre, at

whistleblowere er beskyttet mod repressalier, jf. L 213 - bilag

34?”

Svar:

Andrea Helm, Coordinator, Climate and Environment Integrity Program,

Global Climate Whistleblower Center European Center for Whistleblower

Rights, Whistleblowing International har ved brev af 21. juni 2021 til Fol-

ketingets Retsudvalg anført, at lovforslaget ikke lever op til whistleblower-

direktivets krav om at indføre mekanismer til at beskytte whistleblowere

mod repressalier, ligesom lovforslaget ikke indeholder mekanismer til at

kompensere whistleblowere for tabt arbejdsfortjeneste eller andre skader i

det tilfælde, hvor den pågældende bliver afskediget eller på anden måde ud-

sættes for repressalier.

Justitsministeriet er ikke enig i kritikken.

Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., at en whistleblower ikke må

udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier

som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indbe-

retning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovens

regler herom. Whistlebloweren må endvidere ikke hindres eller forsøges

hindret i at foretage indberetninger, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen indeholder i 1. pkt. et forbud mod enhver form for repressa-

lier over for whistleblowere. Bestemmelsen har til formål at gennemføre

whistleblowerdirektivets artikel 19.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at repressalier skal for-

stås som enhver form for ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følge

som reaktion på indberetning eller offentliggørelse. Omfattet af begrebet er

bl.a. suspension, afskedigelse, degradering eller undladt forfremmelse,

overførsel af opgaver, forflytning, lønnedgang, arbejdstidsændringer, næg-

telse af uddannelsesaktiviteter, negativ bedømmelse af vedkommendes præ-

stationer eller negativ ansættelsesreference, pålæggelse eller forvaltning af

Side 2/4

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om henvendelsen af 15/6-21 fra Mark Worth, Whistleblowing International, til justitsministeren

enhver disciplinær foranstaltning, irettesættelse eller anden sanktion, herun-

der økonomiske sanktioner, tvang, intimidering, chikane eller udstødelse,

diskrimination, ufordelagtig eller uretfærdig behandling, manglende kon-

vertering af en midlertidig ansættelseskontrakt til en tidsubegrænset kon-

trakt, hvor arbejdstageren havde en berettiget forventning om at få tilbudt

varig ansættelse, manglende forlængelse eller afbrydelse før tid af en mid-

lertidig ansættelseskontrakt, skade, herunder på personens omdømme, navn-

lig på sociale medier, eller økonomisk tab, herunder tab af omsætning og

tab af indkomst, sortlistning på grundlag af en sektor- eller branchebaseret

uformel eller formel aftale, hvilket kan indebære, at personen ikke i fremti-

den kan finde beskæftigelse inden for den pågældende sektor eller branche,

afbrydelse før tid eller ophævelse af en vare- eller tjenesteydelseskontrakt,

tilbagekaldelse af en licens eller tilladelse, henvisning til psykiater eller

læge.

Bestemmelsen indeholder i 2. pkt. et forbud mod at hindre eller forsøge at

hindre en whistleblower i at foretage indberetninger. Bestemmelsen har til

formål at gennemføre whistleblowerdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, om

indførelse af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over

for fysiske eller juridiske personer, der hindrer eller forsøger at hindre ind-

beretning.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen bl.a.

omfatter den situation, hvor en potentiel whistleblower betror sine kolleger

eller foresatte, at den pågældende ønsker at indberette oplysninger om over-

trædelser omfattet af denne lov, eller f.eks. forhører sig om mulighederne

for at foretage indberetning efter denne lov og derefter afskediges m.v., før

den pågældende når at foretage indberetning, hvis det kan godtgøres, at af-

skedigelsen beroede helt eller delvist på denne adfærd.

Beskyttelsen mod repressalier omfatter whistleblowere samt formidlere,

tredjeparter, der har forbindelse til whistlebloweren, og som risikerer at

blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng, og virksom-

heder og myndigheder, som whistlebloweren ejer, arbejder for, eller på an-

den måde er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng, jf. lovforsla-

gets § 8, stk. 2.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at opnå lovens beskyttelse mod

repressalier, at lovens beskyttelsesbetingelser er opfyldt. Der henvises til

lovforslagets §§ 5 og 6.

Side 3/4

L 213 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om henvendelsen af 15/6-21 fra Mark Worth, Whistleblowing International, til justitsministeren

Det fremgår af lovforslagets § 28, stk. 1, at whistleblowere eller fysiske

og juridiske personer omfattet af § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressa-

lier som følge af en indberetning, eller hindret eller forsøgt hindret i at fore-

tage indberetning, jf. § 8, stk. 1, har krav på godtgørelse.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen har

til formål at sikre, at en whistleblower eller en fysisk eller juridisk person

med tilknytning til whistlebloweren, som er omfattet af den udvidede per-

sonkreds i § 8, stk. 2, kan få godtgørelse for ikke-økonomisk skade, hvis den

pågældende er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning.

Adgangen til godtgørelse for ikke-økonomisk skade omfatter enhver over-

trædelse af forbuddet mod repressalier.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at der foruden

godtgørelse for ikke-økonomisk skade kan kræves erstatning for økonomisk

tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler, hvis betingelserne herfor

er opfyldt.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 28, stk. 2, at hvis en medarbejder

afskediges i strid med lovens bestemmelser, skal afskedigelsen underken-

des, og ansættelsesforholdet opretholdes eller genoprettes, hvis medarbej-

deren ønsker dette. Dette gælder dog ikke, hvis det i særlige tilfælde og efter

en afvejning af parternes interesser findes åbenbart urimeligt at kræve an-

sættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen indebæ-

rer, at det som udgangspunkt er op til medarbejderen selv, uanset om denne

er offentligt eller privat ansat, om vedkommende ønsker at påstå ansættel-

sesforholdet opretholdt eller genoprettet, eller om vedkommende i stedet

ønsker en godtgørelse, hvis det ved dom fastslås, at afskedigelsen er i strid

med loven.

Side 4/4